FRISKE SPIRER - Ottilias Have

FRISKE SPIRER
Børnene lærer om det første stadie i en plantes liv – spiren –
ved at se hvordan tørre, økologiske mungbønner, sukkerærter,
grønne, røde eller sorte linser kan dyrkes og udvikle sig til
små spirer. Det tager 3-4 dage fra de tørre bønner, linser eller
ærter lægges i blød, og til spirene kan spises rå som snack
eller i salater.
TID Ca. 0,5 -1 time til forberedelse og 3-4 dage til høst
ÅRSTID Hele året
HVOR I køkkenet
MATERIALER
●
●
●
●
●
●
1 syltetøjsglas på 1,5-2 liter med stor åbning eller flere mindre glas.
Fintmasket tyl eller grovmasket hamp/hørstof i passende størrelse så de passer.
omkring åbningen på glasset.
1 kraftig elastik.
1 dørslag eller en skål.
Økologiske mungbønner, sukkerærter, grønne, røde eller sorte linser.
Vand fra køkkenhanen.
SÅDAN GØR I
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Vask og skold derpå glasset med rent, kogende vand.
Vask tyllet med opvaskemiddel eller skold hør/hampstoffet i rent vand.
Hæld bønner/linser/ærter i 1/5 af glasset.
Hæld friskt, køligt vand i glasset så der er 4 gange mere vand end bønner/linser/ærter.
Stil glasset på køkkenbordet og lad bønner/linser/ærter trække vand i 10 timer.
Hæld vandet ud af glasset.
Skyl bønner/linser/ærter med rent vand til vandet er helt klart.
Læg tyl eller hør-/hampstof over glassets åbning.
Sæt elastikken på, så den holder stoffet stramt.
Stil glasset med 45 graders hældning ned mod glassets åbning. Det hjælper at stille glas
set i en skål eller dørslag. Vandet skal kunne løbe ud og frisk ilt skal kunne komme ind til spirerne mellem hver skylning.
Placér skål med glas i køkkenet væk fra direkte sollys og/eller kulde. Spirer trives ved
19-23 graders varme.
Skyl spirerne hver morgen og eftermiddag ved at følge trin 7-10 i tre-fire dage.
Spirerne kan spises, når den lille hvide spids på bønnen/linsen/ærten er 1,5 cm lang.
KLAR TIL AT SPISE
De anbefalede spirer i denne vejledning kan spises rå. For at sikre helt rene spirer kan I lægge
de færdige spirer i en skål med citronsaft blandet med vand i forholdet 1/6 i 10-15 minutter.
Citronens lave pH fjerner eventuelle bakterier på spirerne. I kan skylle efter med vand for
smagens skyld.
FRISK DUFT
Det kan kræve lidt øvelse at dyrke spirer i et hjemmelavet spireglas. Pasningen af spirerne lærer
børnene noget vigtigt om naturens fine balance. Inde i glasset må spirerne hverken have det for
varmt, tørre ud eller ligge i stillestående vand. Glasset skal give de små planter de betingelser,
som er ude i naturen. I kan kende sunde spirer på, at de dufter af frisk salat og er dejligt sprøde.
TIP 1 – Sammenligning
Dyrk flere slags spirer i forskellige glas på samme tid. Så kan I se, hvordan hver spire er
forskellig i væksttempo, størrelse, smag og farve.
TIP 2 – Nemmere spiredyrkning
Hvis I bliver glade for at dyrke spirer, kan det betale sig at købe en rigtig spirebakke frem
for et hjemmelavet glas.
TIP 3 – Unikke tips til jer
På www.FriskeSpirer.dk/spireborn finder I en side med tips til at dyrke spirer sammen med
jeres børn, sunde opskrifter med spirer og sjove aktiviteter for jer og børnenes forældre.
Aktivitetsarkene er udarbejdet af Københavns Madhus og Ottilias Have
Aktivitetsarkene er udviklet og trykt med støtte fra Vesterbro Lokaludvalg
og Tips og Lottomidler til Friluftslivet fra Friluftsrådet.