Verdensbasaren i juni blev holdt i centrets fest-, teater-, kultur- og mødesal: Klærkesalen. Oprindelig er salen Sankt Josephs Hospitals kirke, men da hospitalet lukkede, og kirken ophørte med at fungere, blev salen døbt om til Klærkesalen efter en tidligere forstander, søster Klærke. Man skal ville det Aktivitetscentret Sankt Joseph er et vellykket aktiveringsprojekt for ældre med både dansk og anden etnisk baggrund. Af Povl Rasmussen ”Folk skal være glade for at komme her – det er en betingelse. Folk skal smile – det er også en betingelse. Sure gamle kællinger gider vi ikke se – det er også en betingelse. Og mavesure gamle mænd gider vi heller ikke se.” Ordene kommer fra John Lagoni, der er centerleder i Aktivitetscentret Sankt Joseph, der holder til i Griffenfeldsgade 44 på Nørrebro i København. En noget markant udmelding? - Ja, men som du kan se på introduktionsfilmen, er det også sagt med et glimt i øjet. Budskabet skal man dog ikke tage fejl af, det er alfa og omega for centrets daglige brugere. Man skal ville det. Aktivitetscentret blev grundlagt i slutningen af 1960’erne af Pensionisternes Samvirke. Centret havde til huse i et par villaer på H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg. I 2008 lykkedes det at få de nuværende og større lokaler i det tidligere Sankt Joseph Hospital. Centret er en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse på fem personer, der alle arbejder frivilligt. Efter den nylige fusion af tre pensionistforeninger har den ny organisation Danske Seniorer tre af pladserne i bestyrelsen, og de to øvrige er valgt af centrets brugere/ medlemmer. Det er bestyrelsen, der har ansat John Lagoni, som sammen med en rengø- 4 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2013 ringsdame er centrets eneste ansatte. Alle de øvrige er frivillige. Medlemmer Der er p.t. omkring 800 brugere af huset – eller rettere medlemmer, for man skal være medlem for at kunne bruge centret. Af de 800 er ca. 1/3 af anden etnisk herkomst end dansk, og i alderen 50/55+. De danske brugere er lidt ældre, fra 60+. 80 af de frivillige er ”nøglepersoner”, dvs. de er ansvarlige for de forskellige aktiviteter og kan låse sig ind, når de forskellige grupper mødes. - Det bygger på tillid til, at folk kan det, de skal, fortæller John Lagoni, der i sagens natur ikke selv kan være til stede hele tiden. Centret har åbent hver dag hele ugen fra kl. 7.30-22.30. Et medlemskab koster 50 kr. om året. Medlemsrådet Til at virke som bindeled mellem centrets politiske og daglige ledelse og brugerne/medlemmerne, er der blandt medlemmerne nedsat et medlemsråd på fem medlemmer. Formålet med rådet er at tilgodese mangfoldigheden og byde nye medlemmer velkommen, at udvikle brugerdeltagelsen og medejerskabet til centret, og fremme muligheder for aktiviteter og kulturoplevelser for alle medlemmer samt at udpege medlemmer til Aktivitetscentret Skt. Josephs repræsentantskab og bestyrelse. Partnerskabsaftale Aktivitetscentret Sankt Joseph har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Aftalen, der formelt hedder Aftale om Partnerskab, blev første gang indgået i 2008 for fem år, og er nu fornyet med fire år. Partnerskabets formål er at tilbyde aktiviteter for ældre ifølge Servicelovens § 79 med særligt fokus på borgere på Nørrebro, at stå for innovation og udvikling af aktiviteter i samarbejde mellem centret og dets medlemmer og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune samt deltage aktivt i udviklingen af samarbejdet mellem tilbuddene i lokalområdet/klubberne, og endelig skal centret virker som eksperimentarium for kommunes indsats på ældreområdet og dets resultater forsøges implementeret i kommunens øvrige bydele. Det er en ambitiøs aftale? - Ja, det er det, og jeg er mere end glad for aftalen, især når § 79 i kommunerne er en kan-opgave og ikke en skalopgave. Så vidt jeg ved, er vi det eneste sted, der har en sådan aftale. Tilskuddet gives til driften, dvs. at kommunen betaler alt forbrug, husleje og indvendig vedligeholdelse. Der er tale om et stort beløb, men det gør det til gengæld muligt for os at bruge vores ressourcer på det, der er formuleret i aftalen. Partnerskabet koordineres løbende af partnerskabsgruppe, der består af lederen af Aktivitetscentret, en repræsentant for brugerne, Brobyggeren for Nørrebro og Ældrestabens Frivillighedskonsulent. De to sidstnævnte er kommunalt ansatte. Integration Som nævnt har 1/3 af brugerne anden etnisk baggrund end dansk, hvilket afspejler Nørrebros befolkningssammensætning. Så I arbejder også målrettet med integration? - For 6-7 år siden besluttede vi i bestyrelsen, at vi som målgruppe ville Fakta: Aktivitetscentret Sankt Joseph har lokaler på 1. sal i det tidligere Sankt Josephs Hospital i Griffenfeldsgade på Nørrebro i København. Hospitalet blev oprettet af de katolske Sankt Joseph Søstre og blev åbnet den 1. juli 1875 med 20 senge. Senere blev det udvidet, så det husede 400 senge, hvoraf 300 var på fællesstuer og 100 på enestuer. Hospitalet optog patienter af enhver trosbekendelse. Der var et privathospital, og man havde en officiel prisliste: For almindelig pleje 1,50 kr., for almindelig pleje og enestue 2,20 kr. og for den allerbedste pleje 3.00 kr. Hospitalet havde fem afdelinger: En medicinsk, en kirurgisk, en gynækologisk, en afdeling for ørenæse-hals og en afdeling for øjensygdomme. I en tid, hvor det offentlige sygehusvæsen haltede bagefter, var nonnernes Sankt Josephs Hospital uhyre moderne og tiltrak tidens bedste læger. På et tidspunkt var ho- have den mangfoldighed, der er i landet, måske specielt København og især Nørrebro. Vi ligger jo midt i alt, både hvad det gode og det dårlige angår – hele Blågårdsplads-området med alt hvad det fører med sig af ballade og visitationszoner. - Det er jo en kendsgerning, at det ikke er de mest veluddannede etniske vi har. Mange taler ikke dansk, dvs. at de generelt er dårligt integrerede, og det er dem, vi arbejder med og bruger megen energi på. Og vi når dem alligevel, for man når langt med et smil og åbenhed. De kommer jo også kun, fordi de føler sig velkomne. De er ikke tvunget til at komme her pga. pres fra kommunen? - Nej, de kommer af egen fri vilje lige som resten af husets brugere. Og det gør det unikt. De kommer her af lyst spitalets fødeafdeling normeret med fem jordmødre, og afdelingen havde 3.000 fødsler om året. For nogle virkede hospitalet som en middelalderborg med ejendommelige skikkelser, der blafrede rundt. Mange syntes, at det var et dystert hospital med den gyldne kristusskikkelse over hovedporten, men søstrenes tilstedeværelse prægede den rolige og stilfærdige atmosfære. Hospital blev lukket i 1979. Og dermed også fødestedet for langt størstedelen af de københavnske børn. Senere fungerede stedet som plejehjem under Københavns Kommune, indtil også dette lukkede i 2005. Sankt Joseph huser i dag en lang række private og kommunale institutioner. ”Meddelelses-Midlerne blive fortræffeligere, men Meddelelserne blive mere og mere forvirrende.” Søren Kierkegaard (1813-1855), filosof og teolog. pga. den stemning og dynamik, som er her. Og de isolerer sig ikke. Fx kommer der en del om morgenen og træner sammen med alle andre i motionsrummet, både mænd og kvinder og med tørklæder og turbaner. Huset har også en stor gruppe kinesere, der ud over at deltager i de danske aktiviteter, også mødes fast hver torsdag. De kommer fra hele Sjælland og udveksler sladder og nyheder og for at spise sammen og dyrke det sociale fælleskab, fordi der ikke er tilsvarende muligheder i deres egne kommuner. - I det hele taget er det generelt for de forskellige befolkningsgrupper, at ingen isolerer sig, og at de deltager i aktivitetstilbuddene og tager aktiv del i det sociale fællesskab på lige fod med de etniske danskere, fortæller John Lagoni. Centret har nyligt indgået et samarbejde med Ensomme Gamles Værn, der har betalt for en medarbejder i tre år som rådgiver i forhold til alle grupper af ældre om, hvordan man får skrevet en ansøgning, hvor henvender man sig eller ”de forstår ikke hvad de siger i socialcentret, men du forstår mig godt, så hvad gør jeg forkert når jeg kommer i socialcentret?” Aktiviteter Udbuddet af aktiviteter spænder vidt, lige fra fitness over maling til madlavning, dukketeater, rejser, linedance, museumsbesøg, gør det selv-værksted, sang og knipling. John Lagoni fremhæver en netop afviklet særlig aktivitet, nemlig opsætningen af et teaterstykke på Betty Nansen Teatret. I december sidste år mødtes han og direktør Gerda Klemensen fra Danske Seniorer med direktør Henrik STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2013 5 Centerleder John Lagoni giver sig også tid til en kop kaffe med brugerne, her med Cilla Babitskov. Hartmann fra Betty Nansens Teater, og talte om muligheden for at stable et teaterstykke om livshistorier på benene. Efter en omtale af projektet internt i Danske Seniorers nyhedsbrev, fik de nogle henvendelser fra interesserede. Stykket blev sat op, og de spillede en lille forestilling i centret. Det gik godt og gav blod på tanden, så forestillingen blev flyttet til Betty Nansen Teatret. Forestillingen hed ”For gammel? Til hvad?”, og spillede i første omgang 11 forestillinger med røde lygter – og 100 gik forgæves hver dag – så stykket blev forlænget med yderligere 10 forestillinger. Benny Knudsen var en af deltagerne i forestillingen ”For gammel? Til hvad?” på Betty Nansen Teatret. 6 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2013 De medvirkende var både nye og gamle aktive og frivillige, der fortalte deres livshistorie, og der var dans, rockmusik og dialog bagefter med publikum. - Forestil dig en 92-årig kvinde, der havde sin første debut på en scene, som havde været rengøringskone hele sit liv, pludselig stå og fortælle om sit liv. Ikke et øje var tørt, fortæller John Lagoni, der havde mange begejstrede danske og udenlandske gæster med til forestillingen. ”Hvordan tør de, de har aldrig før stået på en scene”, var den hyppigste kommentar. Kulturminister Marianne Jelved var også meget betaget af forestillingen. Blandet landhandel Centret er også involveret i andre projekter og aktiviteter, som fx den prisbelønnede socialøkonomiske virksomhed Allehånde, der forbinder en kommerciel tankegang med socialt arbejde, og som handler om at skabe job og uddannelsesmuligheder for unge døve. Projekter driver blandt andet Cafebåden ved Amager Strandset samt et cateringsfirma fra det tidligere hospitalskøkken i husets kælder. Allehånde Køkken har også skabt en spiseklub. Det første hold blev udbudt som en kokkeskole for mænd. 10 meldte sig. Dette udvides nu i efteråret til at brede sig til de øvrige bydele i København. Tanken er at lave spiseklubber, hvor der både skal ydes og nydes. Ældremobiliseringen har indrettet sig med datastuer, der har to hold om dagen. Instruktørerne er et ægtepar, der begge er ordblinde, og det er en stor succes for dem at kunne undervise andre på trods af deres handicap. De står også for centrets hjemmeside. Dansk Modelteaterforening har til huse på centret. Der afholdes ugentlige aftenmøder og spilles forestillinger torsdag aften. Specielt for børn er der forestillinger for nærområdets institutioner og skoler, og der arrangeres workshops for bedsteforældre og børnebørn. Flere andre foreninger holder til i huset, fx DR’s Seniorklub, der blev hjemløse, da Danmarks Radio flyttede til Ørestaden. Ældremobiliseringens Ældre-hjælperÆldre Frederiksbergafdeling og nogle af Danske Seniorers klubber holder møder i salen, flere andre foreninger og seniorklubber, fx filmklubber, og Danmarks ældste sangkor Ydunkoret, holder også til i huset. Der kommer også besøg udefra, blandt andre Britts Butik, der kommer forbi med et udvalg af beklædningsgenstande og undertøj til herrer og damer, både korseletter, roll-on, uldundertøj og sokkeletter. Forretningen Mirakelpriser var en del af bybilledet i København fra 1948 til 2009. Nu har Karina overtaget konceptet, og kommer nu rundt med sin salgsvogn. For københavnere vil navnet Mirakelpriser vække minder. Det var en tøjkæde med børne-, dame- og herretøj samt metervarer og sysager, der blev åbnet i 1948 af købmanden Eigil Sloth Madsen. Han opkøbte overskudspro- duktionen fra tøjfabrikkerne i Jylland og solgte varerne billigt til hovedstadens arbejderfamilier. Da den sidste forretning på Sundbyvester Plads lukkede i 2009, købte en kvinde ved navn Karina Mirakelpriser-konceptet, og nu kommer hun forbi med sin salgsvogn. God sparing Når man bevæger sig rundt i centret en tilfældig eftermiddag fornemmes den gode stemning og entusiasmen blandt brugerne. Motionsrummet er helt fyldt op – pust og støn, men ingen snak, og i nabolokalet har nogle damer kastet sig ud i malerkunsten. - Antallet af brugere/medlemmer er steget med ca. 400 siden flytningen for fem år siden til de nye lokaler. De gamle lokalerne var mindre, så i takt med større lokaliteter er der også plads til flere aktiviteter, siger John Lagoni og understreger, at han har en god sparing med bestyrelsen, der bakker fuldt op om initiativerne. John Lagoni ser gerne nye aktiviteter, fx en frimærkeklub eller bridgeklub eller andet smånørdet. Centret mangler ikke frivillige, men alle er velkomne, hvis de har gode ideer. - Rekrutteringen af frivillige og nye initiativer sker fra mund-til-øre både blandt vores egne medlemmer, men også blandt de grupper og foreninger, der har deres gang her i huset. John Lagoni tror, at den måde Aktivitetscentret arbejder på, har været med til at give den politiske bevågenhed, blandt andet fordi de tør prøve ting af, som ingen andre gør, fx teaterstykket ”For gammel? Til hvad?”. Ud over at folk ikke skal være sure, men smile og være glade, hvad siger du så til nye? - Jeg forklarer, hvordan tingene fungere: Man taler til folk, som man selv vil tales til, man behandler andre, som man gerne vil behandles selv. Det går begge veje. Fordi man bliver frivillig her, bliver man ikke fredet. Der bliver stillet krav til de frivillige, blandt andet at køre centret efter vores hussorden - kort sagt, man skal kunne lide at være her, slutter John Lagoni. STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2013 7