1. No category

Red. 28. januar 2013
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Agerbækhuse
Aktivitetscentret Blumesvej
Institutionens navn:
Agerbækhuse
herunder Aktivitetscentret Blumesvej
Adresse:
Gymnasievej 30, 4600 Køge
Aktivitetscentrets adresse: Blumesvej 3, 4600
Køge
Tlf.:
Kontor tlf. 56 66 20 11
Aktivitetscentrets kontor tlf. 56 63 73 31
E-mailadresse:
[email protected]
Hjemmesideadresse:
www.agerbaekhuse.dk
Åbningstider:
Døgninstitution
Aktivitetscentret hverdage kl. 8 - 16
Institutionsleder:
Forstander Inger Lynggaard
Praktikansvarlig Viceforstander Kirsten Breinholt
Fysiske rammer, ude og inde:
Agerbækhuse, der er bygget i 1985 har til huse på
Gymnasievej i Køge. Husene ligger som en klynge
af gule murstenshuse med skov og mark som
naboer. Husene kalder vi Skovhuset, Markhuset,
Krathuset, Enghuset, Flintehuset, Grøftehuset og
Føllehavegård, som er beliggende i Lellinge, seks
kilometer fra Køge
(sidstnævnte er svært at komme til med offentlige
transportmidler).
Aktivitetscentret
Aktivitetscentret består af 6 grupper fordelt i 2
bygninger samt en skovgruppe. Grupperne er
sammensat således at den enkelte borges behov
bliver tilgodeset bedst muligt.
Aktivitetscentret har terapeutiske tilbud til
borgerne som varmvandsbassin, kuglebad,
massage og sanseintegration. Endvidere tilbydes
musik, malerværksted, idræt mm. Aktivitetscentret
har en lille have samt gård, hvor der ligeledes er
lagt vægt på det sanselige, f.eks. sandkasse,
gynger, cykler mm.
Skovgruppen benytter egen bus til hver dag at
køre i Magleby skov, hvor de har base med tippi,
bålplads, gynger mm. Her bruges naturen (både
skov og strand) som en daglig pædagogisk
aktivitet uanset vind og vejr.
Borgere og personale bruger flittigt butikker,
restauranter og kulturelle tilbud i Køge og omegn.
1
Antal børn/unge/voksne:
45 pladser jf Servicelovens § 108
Aktivitetscentret 50 pladser jf Servicelovens § 104
Aldersgruppe:
Voksne mennesker mellem 18 – 60 år
Beskrivelse af målgruppen:
Voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og
psykisk funktionsevne.
For alle borgerne gælder, at de har et udpræget
behov for omsorg og pleje samt et trygt og roligt
miljø, hvor de mødes med udfordringer afpasset
den enkelte. De fleste af borgerne kommunikerer
uden verbalt sprog.
Borgerne visiteres til bofællesskaberne og
aktivitetscentret på baggrund af deres forskellige
behov.
Borgere med svære fysiske og psykiske
handicap - her bruger de fleste kørestol og
er ikke i stand til selv at bevæge sig rundt.
Borgere med kontaktvanskeligheder og
f.eks. urolig og voldsom adfærd.
Læs mere om borgerne på hjemmesiden
www.agerbaekhuse.dk
Arbejdsmetoder:
Agerbækhuses psykologiske og pædagogiske
forståelsesramme er baseret på Daniel Sterns
udviklingsteorier om, at mennesket er født som et
socialt individ, der udvikler sig i kraft af og i
samspil med tilknyttede omsorgspersoner.
På Agerbækhuse ser vi derfor borgeren som et
menneske med potentiale for udvikling og som har
behov for at blive mødt med anerkendelse og med
sit eget sprog.
Vores grundforståelse kan udtrykkes i følgende
læresætninger og menneskesyn:
Al adfærd er kommunikation og skal
tillægges værdi. Der ligger en følelse bag
enhver handling.
Det et menneske gør, giver mening for det
selv. Ligeledes vil mennesket søge efter
mening i det, andre gør.
Mennesket er grundlæggende socialt og vil
søge samspil med andre mennesker.
Det er i relationen med andre mennesker,
2
at mennesket udvikler sig.
Alle kan udvikle sig.
Ingen kan udvikle andre, men de kan
hjælpe.
Der arbejdes med relationspædagogik ud fra den
”Det kan Nytte”-pædagogiske referenceramme og
med socialmotoriske processer.
Vi betragter og udfører alle omsorgs- og plejeopgaver som en del af det pædagogiske arbejde
med mulighed for tætte relationer og samspil
borger og medarbejder i mellem.
Læs mere på vores hjemmeside
www.agerbaekhuse.dk
Tværprofessionelt samarbejde:
Faggrupper som institutionen samarbejder med.
Vores ”huslæge” samt diverse speciallæger,
konsulenter og sagsbehandlere i kommuner og
Region Sjælland.
På Aktivitetscentret er der endvidere tilknyttet
musikpædagog, ridefysioterapeut og en kunstner,
der tilbyder specifikke aktiviteter.
Personalegruppens sammensætning:
Pædagoger
Social- og sundhedsmedarbejdere
Fysioterapeut og ergoterapeuter
Medhjælpere – pædagogisk og praktisk
Køkken-, teknisk- og administrativt personale
Liniefagsmuligheder på praktikstedet:
Sundhed, krop og bevægelse
x
Hvilke liniefagsområder er der på fokus på
Udtryk, musik og drama
x
Værksted, natur og teknik
x
Specialiseringsmuligheder på
praktikstedet:
Praktikvejlederens kvalifikationer:
Børn og unge
Mennesker med funktionsnedsættelse
x (mest oplagt)
Mennesker med sociale problemer
x
Praktikvejlederkursus
ABH
5
Aktivitetscentret 5
Praktikvejlederuddannelse ABH
8
Aktivitetscentret 2
Andet
Forbesøgets tilrettelæggelse
Der indkaldes til fælles informationsmøde +
herefter til et individuelt forbesøg i det enkelte
hus og den enkelte gruppe på Aktivitetscentret.
3
Organisering af praktikken:
Det besluttes forud for hver praktikperiode hvor de
aktuelle praktikpladser placeres.
Bosted:
Agerbækhuse modtager typisk mellem 7-10
studerende i hver periode.
De studerende indkaldes til en fælles
ansættelsessamtale, hvor de præsenteres for
information om Agerbækhuse, en rundvisning i et
par huse samt hører om de aktuelle praktiksteder.
De studerende præsenterer ligeledes sig selv og
deres faglige forventninger og kompetencer.
Den endelige fordeling af de studerende foretages
efter samtalen af viceforstander og repræsentanter
for afdelingslederne.
Herefter aftales et besøg i det konkrete hus, hvor
praktikvejlederen tager i mod den studerende.
Aktivitetscenter.
Aktivitetscentret modtager oftest 3-5 studerende i
hver praktikperiode. Der indkaldes til et fælles
formøde for de kommende studerende på
Aktivitetscentret, hvor de studerendes vejledere og
den daglige leder også vil deltage. Der vil være
rundvisning og derefter vil vores forventninger til
hinanden og den kommende praktikperiode bliver
afstemt. Her vil vi også komme ind på de
nedskrevne forventninger som de studerende har
arbejdet med på seminariet, så vi forventer at de er
medbragt til formødet.
Inden mødet sluttes, vil der være en lille pause,
hvor de nye studerende evt. kan snakke med en af
de nuværende studerende. Imens vil vejledere og
den daglige leder fordele hvilke grupper de
studerende skal tilknyttes. Efter udmeldingen vil
den studerende og vejlederen aftale nærmere om
det kommende praktikforløb.
Forventninger til studerende
Vi forventer, at de studerende møder borgere og
personale med nysgerrighed og åbenhed.
Vi forventer, at de studerende orienterer sig i og
overholder regler omkring tavshedspligt og
magtanvendelser.
Det forventes, at de studerende orienterer sig på
vores hjemmeside www.agerbaekhuse.dk inden
praktikkens start.
Det forventes, at de studerende deltager i det
fælles informations- og fordelingsmøde og
efterfølgende læser det udleverede materiale.
Det forventes, at de studerende inden praktikstart
er påbegyndt arbejdet (skriftligt) med
praktikdokumentet og 1. udkast til deres
4
læringsmål.
Det forventes, at de studerende viser interesse,
initiativ og er villig til at lære.
Det forventes, at de studerende indgår i alle dele af
arbejdet – pædagogisk og praktisk (herunder
omsorgs- og plejeopgaver) efter aftale med
vejleder og afdelingsleder/aktivitetscenterleder.
Det forventes, at den studerende sætter sig ind i og
lever op til de gældende ansættelsesregler f.eks.
omkring syge- og raskmeldinger, mødestabilitet
m.v.
Det vil være en fordel, hvis den studerende har
kørekort.
Der indhentes udvidet straffeattest – og det
forventes i den forbindelse, at den studerende gør
opmærksom på og indgår i dialog, hvis der er
hændelser på straffeattesten.
Arbejdsplanen/ Arbejdstider
Bosted:
Den studerendes arbejdstid planlægges af
afdelingslederen.
De første 14 dage er den studerende på indkøring
– hvilket betyder at han/hun følger
praktikvejlederens eller en anden uddannet
medarbejders arbejdsplan og praksis.
Den studerendes arbejdsplan indeholder arbejdstid
mellem kl. 7 – 23. Der vil - på hverdage - være
flest eftermiddags/aftenvagter, da det er på dette
tidspunkt, at borgerne er hjemme - og
relationsarbejdet primært foregår.
For studerende på Føllehavegård indgår sovende
rådighedsvagter (efter foregående indkøring) i
arbejdsplanen.
Aktivitetscenter:
Den studerendes arbejdstid planlægges af
praktikvejlederen og godkendes af den daglige
leder. Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 8-16.
Konferencetimer m.v.
Det er lidt forskelligt hvordan vejledningstimerne
er skemalagt. Som udgangspunkt det er som
udgangspunkt planlægges individuel vejledning 1
time om ugen eller 2 timer hver anden uge.
Der tilrettelægges en række fælles oplæg for de
studerende. Disse erstatter nogle af de studerendes
konferencetimer.
Den studerende har et informations/diskussionspunkt på personalemødet hver 14. dag – og er altid
velkommen til at bringe emner på dagsordenen til
møder.
5
1. praktikperiode
Tema: Den pædagogiske relation
Faglige kompetencemål:
”Målet er at den studerende kan:
a) indgå i praktikstedets daglige praksis
b) indgå i og udvikle betydende relationer
færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer
c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer
d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder”
Uddannelsesplan for 1. praktikperiode
Via observation, refleksion og diskussion af pædagogens samspilsprocesser
Centrale kundskabs- og
borgeren, opnås kompetencer til selv at indgå i samspilsprocesser med
færdighedsområder (CKF) med
stedets borgere. Via refleksion/diskussion med praktikvejleder og øvrige
a) Samspil og relationer
personaler forfines samspilsprocesser til mere betydningsbærende relationer.
Eksempel:
mellem deltagerne i den
Det er vinter, Rikke, som er gående, skal med bussen og skal til at
pædagogiske proces
have sko på - råber højt på hendes værelse.
Den studerende prøver at være undersøgende på hvad Rikke prøver at
fortælle med sine råb, dog uden resultat. Den studerende siger –
samtidig med at hun tager hænderne op til sine ører: ”Rikke jeg får
ondt i mine ører, når du råber så højt, jeg går lige ud fra værelset”.
Opfølgning – hvorfor råber Rikke, når hun skal have sko på?
Antagelser/hypoteser:
Kan Rikke ikke lide at få sko på?
Har hun ondt i foden/fødderne?
Gør omsorgspersonen det på en forkert måde?
Var det ikke lige nu Rikke ville have sko på?
Ville Rikke selv åbne skoen med velcro-bånd?
Ville Rikke selv tage skoen på?
Skulle det være en anden omsorgsperson der skulle hjælpe Rikke?
Var der sket noget i en anden samspilsproces forinden?
Etc.
b) Samspilsprocessers
betydning for den
enkeltes livskvalitet og
udvikling, herunder
egen indflydelse på og
betydning for relationen
Den studerende opnår viden om samspilsprocessers betydning for den
enkeltes borgers oplevede livskvalitet ved, at observere, diskutere og
reflektere over borgernes progressive forventninger til omsorgspersonens
kvalificerede med og modspil. Dette ud fra borgerens erfaringer fra tidligere
samspilsprocesser, hvor der fra omsorgspersonens side, er lagt vægt på
borgerens selvbestemmelse i samspilsprocessen, hvilket betyder at borgeren
får en oplevelse af, at det nytter noget at stille krav til (forvente) kvalificeret
hjælp til eget ønske om livsførelse.
I vejledningstimerne drøftes den studerende indflydelse på og betydning for
relationen.
Der evalueres på samspilsprocesser og mønstre der
optræder i disse, der forberedes nye måder at afprøve
lignende samspilsprocesser på, for at være undersøgende på den studerendes
6
indflydelse på processen.
Eksempel:
Hvilken betydning havde den studerendes gøren under samspilsprocessen
med Rikke, da hun skulle have sko på.
Hvordan havde den studerende forberedt Rikke på hvad der skulle ske?
Brugte den studerende for mange ord i den kommunikative proces?
Hvordan var den studerendes kropssprog, tonalitet, mimik, aflæste og
responderede den studerende meningsfuldt(inden for Rikkes begrebsverden)
i situationen?
Kunne den studerende have benyttet sig af kreative kompenserende
redskaber i den pædagogiske proces, eksempelvis sanglege for at flytte fokus
fra, så det blev oplevet som en leg, altså noget rart?
c) Kommunikation,
samspil og konflikter i
relationen
Den studerende opnår faglige kompetencer i forhold til kommunikation,
samspil og konflikter i relationen ved, at observere, reflektere, diskutere og
evaluere med praktikvejleder og øvrige personale. Dette gøres i forhold til
egen og andres erfaringer fra praksissituationer på bostedet med henblik på
en forfinelse af omsorgspersonens handlemønstrer. Der diskuteres, samt
afprøves forskellige kommunikative processer i forhold til planlagte eller
spontant opståede samspilssituationer med borgerne. Der søges andre
pædagogiske handlemuligheder i samspilssituationer, der enten har været
konfliktfyldte, eller som kunne være potentielt konfliktfyldte.
Eksempel:
den studerende opfordres til at lave en pædagogisk analyse, samt handleplan
(sammen med vejleder eller øvrigt personale), i forhold til
samspilsprocessen med Rikke. Situationen søges afdækket og afprøves ved
forskellige pædagogiske tiltag.
d) Magt og etik i relationer
Der sættes fokus på det lovmæssige grundlag for pædagogisk handlen i
samspilssituationer, samt det etiske og sundhedsmæssige aspekt. Der sættes
fokus på en dybere forståelse af begreberne omsorgspligt og indgreb i
selvbestemmelsesretten, samt deres indbyrdes forhold.
Eksempel:
Samspilsprocessen hvor Rikke skal have sko på, skal sættes ind i en ramme,
hvor det lovmæssige grundlag, det etiske aspekt og det sundhedsmæssige
aspekt skal integreres i den pædagogiske praksis. Dette skal integreres i en
eventuel pædagogisk handleplan, hvor den pædagogiske kompleksitet
afdækkes så borgeren oplever, at tandbørstning ikke opleves som en negativ
handling. Der er ikke lovmæssigt grundlag for at gennemføre noget mod
borgerens vilje, men der er lovmæssigt grundlag for at være undersøgende
på, hvordan Rikke – ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv og altså på
længere sigt en øgede oplevelse af livskvalitet – kan opleve det at få sko på
som noget rart og dermed kunne bevæge sig omkring.. Omsorgspersonens
fornemmeste opgave er her, at processen under, før og efter har det etiske
aspekt som fokuspunkt.
Hvad kan en studerende
lære på praktikstedet?
Den studerende kan lære at indgå i fagligt professionelle samspilsprocesser
med voksne mennesker med betydelig varig nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne.
Den studerende kan lære om totalkommunikation og forskellige
kommunikative processer ud fra Den socialmotoriske proces som metode.
Den studerende bliver præsenteret for udviklingsbeskrivelser, ud fra ”Det
ka´nytte princippet”, pædagogiske handleplaner, samt pædagogiske analyser.
7
Endvidere bliver det lovmæssige grundlag for at arbejde med borgerne på
bostedet og aktivitetscentret perspektiveret.
Hvordan?
Den studerende vil modtage undervisning/kursus i de pædagogiske metoder
samt blive superviseret af praktikvejlederen på egen praksis.
Hvordan støtte den
studerendes læring på
praktikstedet?
I den første praktikperiode, er den studerendes arbejdstid næsten
udelukkende sammen med sin vejleder. Der udarbejdes forholdsvis hurtigt
læringsmål, dette i samarbejde med praktikvejleder og seminariet.
Vejledning, supervision og evaluering planlægges løbende. Den studerende
har krav på en times vejledning om ugen, eller to timers vejledning hver 14.
dag. Her vedligeholdes praktikdokument, samt skriftlighed og refleksion.
Den studerende får mulighed for at besøge aktivitetscentret / bosteder – samt
at danne netværk med de øvrige studerende.
Anbefaling af
faglitteratur
Relevante hjemmesider:
www.agerbaekhuse.dk
www.muspsyk.dk
Relevant litteratur:
”Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik” af Per Holm m.fl.
”Fra tilskuer til deltager ” af Per Lorentzen
Institutionslederens og
praktikvejlederens
opgaver i forhold til
praktikuddannelsen
Praktikvejlederen er forpligtet til at have opdateret viden om
bekendtgørelsen om praktikuddannelsen og deltage i relevante
arrangementer på seminariet.
Der vil igennem praktikken – ved de fælles oplæg - blive fulgt op på de
studerendes trivsel i praktikken af viceforstanderen eller en anden
ledelsesrepræsentant.
På Agerbækhuse og aktivitetscentret vil vi bestræbe os på at støtte den
studerende i at få en vellykket og lærerig praktik.
8
2. praktikperiode
Tema: Den pædagogiske institution
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan:
a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde
b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser
c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer
d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis”
Uddannelsesplan for 2. praktikperiode
Centrale kundskabs- og
færdighedsområder (CKF)
a)Pædagogisk praksis som
samfundsmæssig institution og
offentligt anliggende
b)Institutionel omsorg,
opdragelse og udvikling
Det er fortsat i fokus og den studerendes første mål at lære at indgå i
fagligt professionelle samspilsprocesser med voksne mennesker med
betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Den studerende skal via undervisning og samtaler med vejleder og
andre kolleger opnå viden om institutionalisering som begreb både
historisk og nutidigt.
Den studerende skal teoretisk og i praksis kunne analysere
pædagogiske situationer - og diskutere evt. dilemmaer.
c)Institutionaliseringens
betydning for brugere og
udøvere af pædagogisk praksis i
lyset af de kulturelle og
samfundsmæssige vilkår
Den studerende skal lære om og reflektere over Servicelovens
indhold og det bagvedliggende menneskesyn og hensigtserklæringer.
Den studerende skal gøre sig overvejelser om de kulturelle og
samfundsmæssige muligheder og begrænsninger, som handicappede
borgere bydes i samfundet.
Den studerende skal opnå indsigt i de arbejdsmiljømæssige rammer,
som arbejdet foregår i.
d)Praktikstedets Organisation,
kultur og ledelse
Den studerende skal opnå viden om Agerbækhuses og
aktivitetscentrets organisering og kultur og kunne bruge denne til at
danne sig overblik over tilbudets opgaver.
Den studerende skal opnå viden om og erfaring med tilbudets
e)Internt og eksternt samarbejde forskellige former for internt og eksternt samarbejde.
Den studerende skal afhængig af hvor praktikken foregår besøge
andre afdelinger/ aktivitetscentret i løbet af sin praktikperiode. Den
studerende skal deltage i relevante interne og eksterne møder.
f)Magt og etik i den
institutionelle ramme
Den studerende skal opnå viden om Servicelovens bestemmelser om
indgreb i borgerens selvbestemmelsesret.
Den studerende skal sammen med vejleder/kolleger drøfte etiske
problemstillinger – og bidrage med egne faglige holdninger og
erfaringer.
Hvad kan en studerende
lære på praktikstedet?
Den studerende kan lære at indgå i fagligt professionelle
samspilsprocesser med voksne mennesker med betydelig varig
nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
9
Den studerende kan lære om totalkommunikation og forskellige
kommunikative processer ud fra Den socialmotoriske proces
som metode. Den studerende bliver præsenteret for
udviklingsbeskrivelser, ud fra ”Det ka´nytte princippet”,
pædagogiske handleplaner, samt pædagogiske analyser.
Den studerende kan lære om vilkår for og organisering af
arbejdet lovgivningsmæssigt, organisatorisk og
arbejdsmiljømæssigt
Hvordan?
Den studerende vil modtage undervisning/kursus i de
pædagogiske metoder samt blive superviseret af
praktikvejlederen på egen praksis.
Den studerende vil via fælles oplæg for alle studerende samt
andre kurser opnå viden om arbejdets rammer og organisering.
Hvordan støtte den
studerendes læring på
praktikstedet?
Den studerende får en grundig introduktion til arbejdet med
borgerne, pædagogiske metoder m.v. Der udarbejdes
forholdsvis hurtigt læringsmål, dette i samarbejde med
praktikvejleder og seminariet.
Vejledning, supervision og evaluering planlægges løbende. Den
studerende har krav på en times vejledning om ugen, eller to
timers vejledning hver 14. dag. Her vedligeholdes
praktikdokument, samt skriftlighed og refleksion.
Den studerende får mulighed for at besøge aktivitetscentret /
bosteder og opleve forskelligheder i opgaveløsningen.
Anbefaling af
faglitteratur
Relevante hjemmesider:
www.agerbaekhuse.dk
www.muspsyk.dk
Relevant litteratur:
”Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik” af Per Holm m.fl.
”Fra tilskuer til deltager ” af Per Lorentzen
Institutionslederens og
praktikvejlederens
opgaver i forhold til
praktikuddannelsen
Praktikvejlederen er forpligtet til at have opdateret viden om
bekendtgørelsen om praktikuddannelsen og deltage i relevante
arrangementer på seminariet.
Der vil igennem praktikken – ved de fælles oplæg - blive fulgt
op på de studerendes trivsel i praktikken af viceforstanderen
eller en anden ledelsesrepræsentant.
På Agerbækhuse og aktivitetscentret vil vi bestræbe os på at
støtte den studerende i at få en vellykket og lærerig praktik.
10
3. praktikperiode
Tema: Den pædagogiske profession
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan:
a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske
profession
b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov
c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget
for pædagogisk virksomhed generelt
d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af
(videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og
e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og
udvikling”
Uddannelsesplan for 3. praktikperiode
Centrale kundskabs- og
færdighedsområder (CKF)
a)Professionens arbejdsområder
og opgavefelt
b)Pædagogiske handleformer og
pædagogiske metoder
c)Professionens vidensformer,
faglige kernebegreber og
terminologi, herunder det
videnskabelige grundlag og
videnskabelige metoder
d)Sammenhængen mellem den
samfundsmæssige
moderniseringsproces og
professionens historiske og
kulturelle udvikling
e)Professionsbevidsthed og –
identitet
f)Den pædagogiske professions
Det er fortsat i fokus og den studerendes første mål at lære at
indgå i fagligt professionelle samspilsprocesser med voksne
mennesker med betydelig varig nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne.
På Agerbækhuse og aktivitetscentret opfattes
relationspædagogik helt central i forståelsen af borgernes
udvikling.
Den studerende skal opnå færdigheder i at kunne analysere
pædagogiske processer, hvor der skelnes mellem
observationer og tolkninger.
Den studerende skal kunne forstå og deltage i arbejdet med en
pædagogisk handleplan, hvor der opstilles mål, hypoteser,
metoder m.v. for borgernes udvikling.
Den studerende indgår i drøftelser om hvordan samfundets
individualisering påvirker udvikling af handicapområdet
politisk og pædagogisk. Eksempelvis fra sygdomsopfattelse til
fokus på borgerens udviklingspotentialer og afdækning af
individuelt støttebehov.
Den studerende indgår i drøftelser af det pædagogiske fags
udvikling.
11
faglige bidrag til løsning af
tværprofessionelle opgaver
Den studerende indgår i praktisk samarbejde med andre
faggrupper og i drøftelser af de forskellige professioners
bidrag i forhold til udviklingsmuligheder for borgerne.
Hvad kan en studerende
lære på praktikstedet?
Den studerende kan lære at indgå i fagligt professionelle
samspilsprocesser med voksne mennesker med betydelig
varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Den studerende kan lære om totalkommunikation og
forskellige kommunikative processer ud fra Den
socialmotoriske proces som metode. Den studerende bliver
præsenteret for udviklingsbeskrivelser, ud fra ”Det ka´nytte
princippet”, pædagogiske handleplaner, samt pædagogiske
analyser.
Den studerende kan lære om vilkår for og organisering af
arbejdet lovgivningsmæssigt, organisatorisk og
arbejdsmiljømæssigt
Den studerende kan lære om den pædagogiske professions
arbejdsfelt i et videnskabeligt og samfundsmæssigt perspektiv
– og drage paralleller fra andre pædagogiske sammenhænge.
Hvordan?
Den studerende vil modtage undervisning/kursus i de
pædagogiske metoder samt blive superviseret af
praktikvejlederen på egen praksis.
Den studerende vil gennem samtale og mødedeltagelse få
mulighed for forstå og diskutere pædagogisk praksis,
professionsidentitet og muligheder for udvikling heraf i et
fremtidsperspektiv.
Hvordan støtte den
studerendes læring på
praktikstedet?
Den studerende får en grundig introduktion til arbejdet med
borgerne, pædagogiske metoder m.v. Der udarbejdes
forholdsvis hurtigt læringsmål, dette i samarbejde med
praktikvejleder og seminariet.
Vejledning, supervision og evaluering planlægges løbende.
Den studerende har krav på en times vejledning om ugen, eller
to timers vejledning hver 14. dag. Her vedligeholdes
praktikdokument, samt skriftlighed og refleksion.
Den studerende får mulighed for at besøge aktivitetscentret /
bosteder og opleve forskelligheder i opgaveløsningen.
Anbefaling af faglitteratur
Relevante hjemmesider:
www.agerbaekhuse.dk
www.muspsyk.dk
Relevant litteratur:
”Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik” af Per Holm m.fl.
”Fra tilskuer til deltager ” af Per Lorentzen
12
Institutionslederens og
praktikvejlederens opgaver
i forhold til
praktikuddannelsen)
Praktikvejlederen er forpligtet til at have opdateret viden om
bekendtgørelsen om praktikuddannelsen og deltage i relevante
arrangementer på seminariet.
Der vil igennem praktikken – ved de fælles oplæg - blive
fulgt op på de studerendes trivsel i praktikken af
viceforstanderen eller en anden ledelsesrepræsentant.
På Agerbækhuse og aktivitetscentret vil vi bestræbe os på at
støtte den studerende i at få en vellykket og lærerig praktik.
Linjefag og specialisering
På Agerbækhuse er følgende specialisering mulig:
MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i
relation til konkrete didaktiske og metodiske
overvejelser
Hvordan kan den studerende arbejde på
praktikstedet med dette felt?
Den studerende får stort kendskab til den
psykologiske og pædagogiske
forståelsesramme, der er baseret på Daniel
Sterns udviklingsteorier om, at mennesket er
født som et socialt individ, der udvikler sig i
kraft af og i samspil med tilknyttede
omsorgspersoner.
På Agerbækhuse og Aktivitetscentret mødes
borgeren som et menneske med potentiale for
udvikling og som har behov for at blive mødt
med anerkendelse og med sit eget sprog.
Den studerende kan arbejde med
relationspædagogik – og opnå indsigt i
totalkommunikation og kommunikative
processer ud fra den socialmotoriske proces som
metode.
Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til
kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige
vilkår
Den studerende får mulighed for at reflektere
over begreber som livskvalitet og ”indflydelse”
på eget liv – og gøre sig overvejelser om
samfundssynet på handicappede medborgere.
Funktionsnedsættelse og livsmuligheder
Den studerende lærer gennem praksis at få øje
på borgernes ressourcer og muligheder for
udvikling.
Inklusion og eksklusion
Den studerende får mulighed for at reflektere
over begreber som livskvalitet og ”indflydelse”
på eget liv – og gøre sig overvejelser om
samfundssynet på handicappede medborgere.
Omsorg, magt og relationsdannelse
Den studerende får relevant viden om det
lovmæssige grundlag for ”omsorg/magt” – og
erfaring med i praksis at udføre pædagogisk
13
arbejde i dette spændingsfelt.
Samarbejde med brugere, pårørende og
professionelle
Den studerende kendskab til og erfaring med
borgerne individuelt samt lidt erfaring med
samarbejdet med de pårørende.
Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen
Den studerende får gennem deltagelse i
hverdagen i både kendte og uprøvede aktiviteter
erfaring med at tilrettelægge og indgå i
relationer med borgerne ud fra den enkeltes
forudsætninger.
Brugerinddragelse og rettigheder
Den studerende får kendskab til kulturelle og
samfundsmæssige vilkår for handicappede
medborgere
Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen, herunder
centrale handicappolitiske målsætninger
Den studerende får kendskab til Serviceloven –
herunder regler for indgreb i
selvbestemmelsesretten.
Kompensationsmuligheder
Den studerende får erfaring med den
grundforståelse, som menneskesynet på
Agerbækhuse og aktivitetscentret bygger på:
Al adfærd er kommunikation og skal
tillægges værdi. Der ligger en følelse
bag enhver handling.
Det et menneske gør, giver mening for
det selv. Ligeledes vil mennesket søge
efter mening i det, andre gør.
Mennesket er grundlæggende socialt og
vil søge samspil med andre mennesker.
Det er i relationen med andre
mennesker, at mennesket udvikler sig.
Alle kan udvikle sig.
Ingen kan udvikle andre, men de kan
hjælpe.
Kommunikative processer og alternative
kommunikationsprocesser
Den studerende får erfaring med forskellige
kommunikationsformer og i særdeleshed med
egen deltagelse i kommunikationsprocesser.
Nogle studerende har også gennemført specialiseringen: Mennesker med sociale problemer.
14