Naturportalen Nyhedsbrev nr. 3 - februar 2015 Særnummer om Damsbro Mose SIDE 2 NATURPORTALENS NYHEDSBREV FEBRUAR 2015 FEBRUAR 2015 Placering af fugletårn ( sort prik ) og træsti ( rød linje ) Leverurt Projektet: Dyr og planter i mosen: Planen er, at der senest den 1. maj 2015, står et fugletårn på kommunens matrikel centralt i mosen, og adgangen dertil sker via en træsti, som er hævet ca. 30 cm over terræn. Stien vil være ca. 1,25 meter bred og vil blive forsynet med rampe og lille kant i begge sider for at øge tilgængeligheden. Borgere får hermed mulighed for at opleve mosens helt unikke plante- og dyreliv på tæt hold, og så løber Lilleåen lige vest herfor. I tårnet vil der infotavler, som formidler om mosens fugle- og planteliv. Favrskov Kommune er tovholder på projektet, som ud over kommunen selv er støttet af 15. Juni Fonden, Friluftsrådet og NaturErhverv. Foruden at give publikum muligheden for at få nogle helt unikke oplevelser i dette ellers meget utilgængelige område, så spiller naturplejen en meget central rolle. I projektet indgår midler til at udvide den eksisterende kreaturindhegning, så der også kan afgræsses på den anden side af Lilleåen. Mosen er nemlig under ret kraftig tilgroning, og der er store partier med pilekrat. Høje græsser og halvgræsser dominerer mere og mere, og de er med til at tage lyset fra de specielle blomsterplanter, som vokser i mosen. Naturpleje er helt afgørende for at fastholde den lysåbne naturtype og forhindre, at den gror til i skov. Foruden udvidelse af hegningen vil der på udvalgte delområder i mosen blive foretaget rydning af sammenhængende pilekrat. I dag er området først og fremmest en ret interessant østjysk plante-lokalitet med mange forskellige arter, hvoraf nogle er forholdsvis sjældne i Danmark. I den sydlige del af mosen er vegetationen domineret af kraftigt voksende arter som kær-star, top-star, mosebunke, tagrør, rørgræs, dunhammer, pil og rød-el. Centralt findes et område langs åen med festgræs. I nogle af de finere partier i mosens nordlige del er der på den vådeste bund en god bestand af butblomstret siv, sump kællingetand, kær-tidsel, alm. mjødurt, bukkeblad, trævlekrone og engblomme. På og omkring tuerne findes desuden hjertegræs, tvebostar, leverurt, majgøgeurt samt den sjældne tvebo baldrian. De nævnte arter er typiske for naturtypen ekstrem-rigkær, som findes på særligt kalkrig bund. Mosen er også levested for flere ynglende fuglearter såsom kærsanger, rørspurv, græshoppesanger, bynkefugl, nattergal, dobbelt bekkasin og tornsanger. Der er en god bestand af råvildt, som sammen med kvæg er vigtige naturplejere. I området findes ræv og formentlig en lille bestand af odder. Engblomme SÆRNUMMER OM DAMSBRO MOSE SIDE 3 SIDE 4 NATURPORTALENS NYHEDSBREV FEBRUAR 2015 FEBRUAR 2015 Naturplejere Udfordringen ift. naturpleje Grundet de meget våde betingelser har det desværre i perioder været svært at holde græsningstrykket højt nok på arealerne, og især pilebuske har efterhånden bredt sig mere og mere og danner partier med tæt krat. Afgræsningen har været meget ekstensiv de seneste par år, og i 2014 var kreaturerne stort set helt væk. Det sætter desværre sine tydeligere spor, og vegetationen er meget høj de fleste steder. Det er meget vigtigt at opretholde plejen i mosen for at forhindre, at den gror helt til i træer og buske. Tidsplanen For at fastholde de mange forskellige planter i området, er det helt afgørende, at der kommer lys nok til bunden, og at vegetationen ikke bliver for høj og tæt. Afgræsning kan der, hvor det ikke er for vådt, forhindre skovdannelse og fastholde mosen som en åben naturtype. Lys er sammen med vand en vigtig forudsætning for et rigt blomsterflor, som igen er helt afgørende for et varieret insektliv heriblandt dagsommerfuglene. Grundet mosens meget våde karakter og den store andel af siv, stive græsser og halv-græsser er området mest egnet for ekstensive kvæg-racer såsom galloway og hereford, som kan gå ude det meste af året. Der arbejdes fortsat på at få etableret en ny og permanent græsningsaftale med henblik på kreaturafgræsning i mosen. I 2015 forventes naturplejen primært at bestå af slåning i enkelte delområder, enten med lille maskine eller med le. Tilladelserne er nu på plads ( foruden byggetilladelse er der meddelt tilladelser iht. naturbeskyttelsesloven, planloven og vandløbsloven ), og anlægsarbejdet kan nu gå i gang. Tidsplanen afhænger meget af vejrforholdene, men som noget af det første i februar måned vil der blive foretaget rydninger, og tårnet vil også blive etableret. Først derefter kan arbejdet med træstien begynde at tage form. I forbindelse med projektet vil der være to offentlige arrangementer: henholdsvis ”Beskæringsdag” den 11. april 2015 og selve indvielsen, som sandsynligvis finder sted den 9. maj 2015. I forbindelse med ”Beskæringsdagen” har borgere mulighed for at komme tættere på mosen og høre mere om dens dyre- og planteliv, samtidig med at de hjælper med naturplejen i form af at fælde mindre træer og buske. SÆRNUMMER OM DAMSBRO MOSE SIDE 5 Favrskov Kommune Skovvej 20, 8382 Hinnerup www.favrskov.dk [email protected] 89 64 10 10
© Copyright 2024