1. No category

Blå brødre
i en barsk branche
Kollektiver er ikke et særsyn i musikbranchen, og i hiphoppens verden går traditionen mange år tilbage. Alligevel er der noget nyt over nogle af dem, der skyder
op lige nu. De gør op med de store pladeselskaber og går deres egne veje.
Tekst: Rasmus Walther Jensen og Søren Engelbrecht
Foto: Nicolaj Búk
U
nge overkroppe gynger i takt, og sved springer fra panderne, når de hippe københavnere
ryster deres hoveder i takt til musikken. Vi
er på spillestedet KW3, der i virkeligheden er en
herskabsvilla på Østerbro, og i stuen er festen godt i
gang. Hver en kvadratmeter af det lysebrune parketgulv er fyldt ud af et velpyntet publikum, og kun en
armslængde fra de forreste leverer en ung, rødhåret
mand noget af det, publikum er kommet for at høre.
Den unge, rødhårede mand med mikrofonen er
Karl William. Han er en del af det aarhusianske
musikkollektiv Hukaos, som tæller fire udøvende artister samt producerduoen Orbit Crew. Alle fire har
de deres eget navn og egne sange, men som kollektiv
dyrker de den fælles glæde ved musikken og støtter
hinanden på vejen frem i den barske branche.
“De gør de, fordi de deler en kreativ energi, og for-
di mange af dem er fan af hinanden. De synes jo, at
de andre laver fed musik. Og så tror jeg, at vi har
at gøre med en generation, som er meget åben for
at lave ting med andre,” siger radiovært og DJ Pelle
Peter Jensen.
På trods af Hukaos-drengenes unge alder og begrænsede erfaring er succesen ikke til at tage fejl af.
Kalenderen er fyldt med små og store spillejobs, og
Louis Rustum, som er et af kollektivets medlemmer,
har netop udgavet sin debut-ep, tomorrowtonite.
Holder hinandens gryder i kog
Inden stuen endnu har nået kogepunktet, er Tais det
første medlem til at gribe mikrofonen.
”God aften. Jeg vil lige spille et par numre for jer.
Har I det godt?” spørger han i ud i lokalet. Tais og
resten af holdet smiler ved publikums svar. Jubelråb
19-årige Karl William slog for alvor igennem med EP’en Døende, som udkom i maj måned og nåede en flot andenplads på iTunes. EP’en indeholder blandt andet
storhittet Foruden At Forgude.
og himmelvendte hænder oversættes til et ’ja’.
”Vi er Hukaos,” siger Tais, da beatet dropper til aftenens første nummer.
Det skal ikke blive sidste gang, den sætning bliver
sagt under koncerten. Drengene synger hver deres
sange, men både på scenen og de sociale medier
fremstår de som en enhed, der formidler det samme
budskab. Glæden ved den gode musik.
Men hvorfor samle sig i et kollektiv, når de har succes hver for sig?
”Vi kunne mærke, at det at være en unit og samle os alle i én enhed gjorde udtrykket i musikken
meget stærkere,” siger medlemmet Louis Rustum
over telefonen dagen inden koncerten i KW3.
Aftenens koncert var arrangeret af magasinet VICE og musiktjenesten WiMP. På plakaten var Louis Rustum og Thøger Dixgaard, men alle fra Hukaos var med på
scenen og gav prøver på deres musikalske talenter.
“
Det er mit navn, der står på P3’s Uundgåelige, men
jeg siger ’vi’, fordi det er Hukaos, der har lavet den. Louis Rustum, sanger og medlem af Hukaos
Konstellationen er kendt. Hukaos er bare ét i en
række af unge hip hop- og R’n’B-kollektiver, der
­skyder op på den danske musikscene netop nu. Ifølge
forfatter og musikanmelder Rune Skyum-Nielsen,
finder artisterne sammen i små familier, fordi det
betaler sig, og fordi de nyder sammenholdet.
”Jeg klør din ryg, hvis du klør min. Man holder
hinandens gryder i kog og tror måske også på noget
så romantisk som broderskab og fællesskab,” siger
han.
Broderskab og fællesskab er to ord, der passer
godt på Hukaos. Aarhus-slænget har lavet musik
sammen i mange år og kendt hinanden i endnu
flere. Nogle af dem har gået i folkeskole sammen, og
i dag beskriver de sig selv som en familie, der hjælper ­hinanden i op- og nedture. Om det så handler om
en sofa at sove på eller en shawarma til at stille
sulten. På scenen omtaler de hinanden som brødre.
Men de er meget bevidste om, hvad Hukaos også
handler om. Louis Rustum nævner flere grunde til
at de skabte et kollektiv, eller crew, som han kalder
det, for to år siden og stadig står sammen i dag. De
vil frem i verden med deres musik, og på den vej
kan de bruge hinanden.
”Hvis du tænker det som et brand, så bliver brandet spredt ud til mange forskellige kanaler, fordi
der er så mange forskellige artister. Der er nogen,
der elsker Karl William, og pludselig finder de ud af,
at han er en del af det her crew, der hedder Hukaos,
og så tjekker de os andre ud,” siger han.
“Vi er Hukaos”
Louis Rustum bevæger sig rundt på scenen, mens
de andre står i baggrunden og rocker med, som de
har for vane. De kan hinandens musik udenad og
elsker den ligeså meget som deres egen.
“
Før i tiden var man i højere grad tvunget til at tage
til koncerter og købe de forskellige p
­ lader for at
kunne høre musikken og få et indblik i gruppedynamikken. Det nye i dansk musik i dag er
muligheden for at nå ud til sine fans via diverse
digitale platforme. Pelle Peter Jensen, radiovært og DJ
”Er I klar på at danse?” spørger han gæsterne i
herskabsvillaen, som har forvandlet sig til en regulær svedhytte. Klarsignalet går tydeligt igennem,
og under omkvædet på næste sang springer Thøger
Dixgaard, Karl William, Tais og Carl Barsk op på
siden af Louis Rustum, så parketgulvet giver efter.
”Vi er Hukaos,” siger han. Der var den igen.
Louis Rustum har netop været P3’s Uundgåelige
med nummeret Not Impressed, og det er han lykkelig for. Men han soler sig ikke i succesen alene.
Hukaos ser ikke sig selv som fire solister, som bryder
igennem med hver deres musik. Hver mands succes
er hele holdets succes, for de har alle været inde over
hinandens musik. De hjælper hinanden fra ide til
produktion, og tager både nederlag og sejre som et
hold.
Drengene fra Hukaos er meget aktive på
de sociale medier. Disse billeder er lånt
fra Tais’, Karl Williams og Louis Rustums
­
-profiler.
Instagram
”Det er mit navn, der står på P3’s Uundgåelige,
men jeg siger ’vi’, fordi det er Hukaos, der har lavet
den,” siger han i en fast tone.
Med amerikansk inspiration
Spotlamper lyser op fra gulvet foran scenen og
klæder rummet i blåt, som var det farvekoordineret med musikken. Karl William fører læberne til
mikrofonen og synger det melankolske nummer
Syredronning. Ordene er danske, men den blåtonede
lyd bærer præg af inspiration fra USA, som også har
tegnet forbilledet for kollektiviseringen af hip hopog R’n’B-artister.
Amerikanske Odd Future Wolfgang Kill Them All
har medlemmer som Frank Ocean og Earl ­Sweatshirt
under sine vinger, og det var et af de første kollektiver, der valgte at gå uden om de store pladeselskaber
og producere deres eget musik.
Kollektiviseringen er for længst skyllet ind over
Danmark. Danske hiphoppere har i flere år dannet
musikalske familier, men nu har den ­teknologiske
­ dvikling gjort det muligt for kunstnerne at rive sig
u
løs af pladeindustrien og gå helt deres egne veje. Det er
i høj grad den digitale revolution, der har gjort løsrivelsen fra pladeselskaberne mulig for artisterne. Pelle
Peter Jensen mener, at internettets udbredelse også
har haft sin indvirkning på k
­ unstnerkollektivernes
møde med publikum.
”Før i tiden var man i højere grad var tvunget til at
tage til koncerter og købe de forskellige plader for at
kunne høre musikken og få et indblik i gruppedynamikken. Det nye i dansk musik i dag er muligheden
for at nå ud til sine fans via diverse digitale platforme,” siger han.
Få timer inden aftenens koncert, er Karl William
aktiv på Instragram.
“Mine bedste venner spiller på KW3 i aften og
medbringer nok en ven eller to, lige ud af Hukaos.
Det starter kl. 20:00, så jeg håber, vi ses til en sang
og en cocktail,” skriver han under et billede af
plakaten.
Han høster hurtigt 150 likes, og da det går løs
har mere end dobbelt så mange mennesker fundet
vej til f­ esten i stuen med Hukaos som midtpunkt.
Kollektiverne rotter sig sammen
Med CHEFF Records-holdet som foregangsmænd
er Hukaos-drengene meget bevidste om den
branche, de er på vej ind i, og hvilken dominerende rolle pladebranchen spiller. Den vil de gerne
stå sammen om at udfordre.
”Det er sådan lidt ligesom et fodboldhold, hvor
der er 11 spillere i stedet for bare én spiller mod
resten af branchen,” siger Louis Rustum og uddyber: ”En del af formålet med Hukaos er at infiltrere den kommercielle pladeindustri med god
musik.”
Ifølge ham vil der altid være en kamp mellem
branchen og artisten, og de sidste par år er der
byttet om på rollerne. Artisterne har fundet ud
af, at de ikke længere behøver en mellemmand.
De kan have direkte adgang til publikum. Samtidig sørger de også for at bruge hinanden på tværs
af kollektiverne. Eloq, der er en del af CHEFF
Records har produceret noget af Karl Williams
Louis Rustum
musik, mens Tais fra Hukaos har hjulpet Lord
Siva fra Aalborg-kollektivet HvadEvigt på nummeret ­A ffiché, hvortil Karl William også låner sin
halvnasale stemme ud.
Ikke bare en dag på kontoret
“Vi er Hukaos, og vi har det skide godt lige nu. Det
er for vildt, det der sker for tiden, KW3,” udbryder
Thøger Dixgaard.
De har haft mange spillejobs det sidste halve
år, men den korte koncert i den københavnske
­herskabsvilla virker ikke blot som en ny dag på kontoret for de unge drenge fra Aarhus.
“
En del af formålet med Hukaos
er at infiltrere den kommercielle
pladeindustri med god musik.
Louis Rustum, sanger og medlem af Hukaos
Tais og Thøger lægger armene om hinanden
og synger kor på Karl Williams følsomme sang.
Spilleglæden glimter i svedperlerne, og da nogle
fra publikum vil give Karl William hånden efter hans sidste nummer, virker han stadig oprigtig overrasket og halvvejs beæret. Hukaos fyldte
en time i stuen med god musik og sikrede sig en
­kollektiv sejr.
Thøger Dixgaard & Karl William