1. No category

★
A RT I S T E N
3
Dansk Artist Forbund september 2013
www.artisten.dk
fagblad for udøvende kunstnere
Travlhed:
De fysiske artisters
job er nu kortlagt
Streamingens
konsekvenser
er stadig
til debat
»Jeg har ikke
noget personligt
behov for at lave
disse interviews«
Portræt af Agnes Obel
Hype eller praktik:
tilskuere indgår i scenekunsten
Reportage fra Roskilde: Ryk publikum tæt, tæt sammen
Søg legatbolig – mød Spotify – få magisk inspiration – kom til generalforsamling – Spil Dansk
indhol
»Are you ready to enter another
person’s dream?« lyder spørgsmålet
på festivalen Henry’s Dream.
Udviskningen af skellet mellem
drøm, virkelighed, scene og
publikum var højaktuelt på flere
af sommerens festivaler
Nedbrydning
af hierarkier
side 12
For flere solister har Danmarks
største festival, Roskilde Festivalen,
det bedste og mest dedikerede
publikum
Selvom streaming har vist sig som
en gevinst for musiklytterne, er
distributionsformens konsekvenser
for artisterne stadig til debat.
Intet slår Roskilde
Side 34
Imens streaming
løbes i gang
side 22
Sådan får man
publikum til at rykke
tæt, tæt sammen
Side 36
Der er udvikling og jobvækst
indenfor cirkusgenrerne. Udvikling
kan ses aflæses i DAFs nye under­
søgelse af arbejdsmarkedet for de
fysiske artister.
Send flere artister, tak!
Side 20
4Spot på
6Ud af boblen – portræt af Agnes Obel
12 Nedbrydning af hierakier – på tværs af genrer
16 Udgivelser
18 Billeder fra sommerfesten
20 Arbejdsmarkedsundersøgelse:
Send flere artister!
22 Imens streaming løbes igang
28 Løst og Facts
33 Lykkelige klubarrangører
34 Intet slår Roskilde!
38 Interaktiv musikfaglighed
42 A- kasse nyt
44 Bagsiden
Foto: Ole Haupt
ld
Lena B rostr ø m Di d eri k sen , f o r m a n d
streaming
teenager med vokseværk
Der har i sommerens løb, og i det hele
taget, været stor diskussion om streaming
og streamingtjenesternes funktion, økono­
mi og udvikling; Er det godt, skidt, skal
man trække sit repertoire ud, hvorfor
tjener vi så godt som ingenting?
Fagbladet
Artisten
Udgives af Dansk Artist Forbund
– fagforening for udøvende kunstnere
Dronningensgade 68
1420 København K
www.artisten.dk
Oplag 3000/
udkommer marts/ juni/
september/december
Redaktion:
Dorthe Vincentzen & Lena Brostrøm Dideriksen
[email protected]
Layout & grafisk artwork:
Marlene Diemar/Imperiet
Forsidefoto: Agnes Obel
Tryk: Kailow
leder
DAF har faktisk valgt ikke være aktivt
fremtrædende i den store debat, som
er foregået i medier og andetsteds. Det
skyldes ikke berøringsangst. Heller ikke
at vi blot sidder og lader tingene passere,
uden at have holdninger, uden at kæmpe
for artisterne. Vi har arbejdet og vil altid
arbejde for at skaffe de bedste vilkår til
vores artister og de udøvende i det hele
taget. Men vi har i første omgang valgt at
gå til aktører i branchen, herunder særligt
musikselskaber og streamingtjenester, for
at opbygge et robust og oplyst grundlag at
kunne diskutere emnet udfra. Som faglig
organisation er vi ikke som sådan rettig­
hedshaver – vi ejer ikke materiale, hvorfor
vi ikke har adgang til direkte forhandling
af aftaler med tjenesterne. Men vi forhand­
ler altid og gerne medlemmernes individu­
elle royalty-andel.
Det er nok ingen tvivl om, at streaming
og ’all you can eat’-modeller kun er begyn­
delsen til fagre nye forbrugsverden. For
det er virkelig en trend i tiden, at gøre alt
for at tækkes forbrugeren. Og udviklingen
går stærkt! Man kunne se streaming som
en teenager, der selvfølgelig kan og vil alt;
ben og arme vokser sig ranglede med
lynets hast, men resten af kroppen kan
ikke helt følge med. På samme måde er
streaming af musik som distributions­
form, endnu ikke fuldt udvokset. En
model, der er indlysende og rimelig for
alle involverede parter, er ikke skitseret
endnu. Streamingtjenester er afhængige
af, at indholdet har volumen og er up­
dated. Rettighedshaver er afhængig af
rimelig betaling for udnyttelse af sin pro­
duktion. Og det er vel egentlig sagens ker­
ne; De fleste kunstnere kan ikke mærke,
at den økonomiske del af modellen virker
for dem, ej heller se en lysning for enden
af tunnelen. Og hvor længe kan man
egentlig bibeholde en positiv indstilling
og håbe på, at de mange bække små, kan
blive til en ok indtægt – også for kunst­
nerne, som flere branchefolk forudser?
I dette nummer af ARTISTEN sætter vi
fokus på emnet med en længere artikel,
der behandler en del af de mange spørgs­
mål, der ustandselig optræder i medlem­
mers og andre berørtes hverdag. Vi håber
på at være med til at afklare de spørgsmål
omkring streamingformatet som mange
har oplevet og givet udtryk for. Bl.a. ved at
beskrive streaming som vi ser det, og føje
nye ideer til diskussionen om hvordan
formatet også kan styrke artisten. Der er
stadig brug for at undersøge flere modeller
som kan passe til danske forhold, gerne
med fokus på smallere artister og genrer,
måske kanaler med fokus på ren dansk
musik, og afregningsmodeller hvor økono­
mien kunne følge antal streams. Der er
mange muligheder! Vi ønsker kunstnerne
med i en oplyst debat og med i en fælles
nysgerrig tilgang til den fagre nye busi­
nessverden!
spot p å
R e d i g eret af d ort h e v in c ent z en
Di g ita l s c eno g rafi
spil l er med
Når publikum hægter sig på
Luftartist Anders Astrup Jensen
og danser Cecilie Lassen.
Foto Henrik Weis Sørensen
Foto. Søren Malmose
Når sanger og sangskriver Signe Svendsen
udsender sit 2. soloalbum er det med ma­
teriale der allerede er afprøvet hos publi­
kum.
Signe har turneret de sidste 6 år og der­
igennem skabt en sound som er hendes,
og som de nye sange er født ind i.
»Jeg skriver altid nye sange, når jeg
skal på turné og mange af sangene på det
nye album har allerede været med på sce­
nen. Publikum spiller klart en rolle i for­
hold til hvilke sange, der når hele vejen
til indspilningerne. Dér hvor du mærker
at folk hægter sig på, dér står du med no­
get, som er værd at gå videre med.«
Albummet har fået titlen Kun de faldne
rejser sig igen og følger efter debutalbum­
met Ny Passager fra 2010. Hendes danske
tekster har allerede opnået anerkendelse
fra mange kanter. Politikens Poetisk trykte
teksten til sangen Ny Passager i 2011 og
samme tekst blev brugt til folkeskolernes
skriftlige afgangseksamen i 2012. Musi­
kalsk befinder hun sig i grænselandet
mellem folk/rock og støvet pop med
klare referencer til 70’erne og den ameri­
kanske roots-scene
Eventyrshowet H.C Andersen er baseret på digterens originale tekster og i
Ti­volis Koncertsal udfolder artister fra hele verden de klassiske eventyr i en
storslået digital videoscenografi. Teknikken skal hjælpe fantasien på vej og
iscenesætter Steen Koerner forventer, at poesi og teknologi går op i en højere
fortælleteknisk enhed.
»Hele scenografiens omdrejningspunkt bliver digital teknologi i form af bl.a.
projection mapping og hologram projicering. Det er moderne teknologier, som
det måske ikke er alle der kender endnu, men som vil løfte scenografien fra
blot at være en passiv baggrund til at blive en aktiv medspiller og giver os
mulighed for at lave teater på en helt ny måde. Jeg bilder mig selv ind at vi
kan folde H.C. Andersens eventyrlige verden ud på en poetisk, nutidig og fan­
tasifuld facon, som aldrig er set før.«
På den internationale artistliste findes stærke danske kræfter som luftarti­
sten Anders Astrup og danseren Cecilie Lassen. Forestillingens musik skabes af
Jesper Mechlenburg og de to sangere Søren Huus og Coco har indspillet tre nye
numre, der indgår i forestillingen.
Med en unik og energisk blanding af soul og pop, har
MØ banet sin vej på scener og i medierne. Sangerinden
har ikke kun skabt opmærksomhed herhjemme, også
flere toneangivende udenlandske medier, heriblandt
indie-sitet Pitchfork, roser hendes musik.
Nu har Kronprinsparrets også bemærket den danske
sangerinde, og Mø er udvalgt som modtager af deres
Stjernedryspris for hendes musikalske træfsikkerhed og
uforudsigelighed.
»Hun er et talent, som ikke kan overses. Hendes sange
har en smittende energi og musikalsk opfindsomhed, der
fungerer både foran det smalle og det brede publikum.
På den svedige natklub og i den prægtige koncertsal,«
lyder det i begrundelsen.
MØ spillede i flere år i det anarkistiske pigeelektro­
punkband Mor og brød igennem som soloartist i marts
2013, hvor hun blev P3s Uundgåelige med tracket ’Pil­
grim’.
»Det er en meget stor ære at modtage en royal pris, og
det kom meget bag på mig, at jeg skulle modtage den,
når jeg for tre år siden spillede smadderpunk på Fyn. Det
er meget overvældende på den gode måde,« udtaler MØ,
alias Karen Marie Ørsted.
MØ er i øjeblikket i gang med at lave sit debutalbum
og udgiver som optakt til albummet i efteråret en ep.
Stjernedrysprisen er på kr. 50.000 og overrækkes af Kron­
prinsparret mandag den 28. oktober i Australien.
Du mpet – o g cool !
Sanger og sangskriver Nadia Gattas er stemmen bag Michael
Runes kæmpehit Min Indre Stemme og udgav i september sidste år
sin første single Rejser Gennem Tiden. Tidligere på året sang Nadia
Gattas duet med Xander på hans aktuelle single, og nu har hun
sendt single nr. 2, med titlen Dumpet, på markedet.
Dumpet er et smooth pophit og Nadia fortæller at sangen handler
om, det man er nødt til at komme videre fra. »Man kan jo ikke
løbe fra, at det gør skide ondt at blive ’Dumpet’, men sangen
starter ligesom der, hvor man har accepteret, at man er blevet
’Dumpet’ og at man egentlig også er cool med det og er klar til
det næste kapitel i ens liv.«
Nummeret har hun, ligesom debutsinglen Rejser Gennem Tiden
skrevet med Jakob Glæsner og Mads Løkkegaard. Det er produ­
ceret af Anders Christensen og Jakob Christensen..
artisten
★
spot p å
MØ modtager kongelig pris
2013
5
Ud af
boblen
Agnes Obel isolerer sig helt, når hun laver
musik. Det bliver hun nødt til, hvis de
smukke melodier skal gro frem af klaverets
tangenter. Tre år efter 2010s største
gennembrud med ‘Philharmonics’, der solgte
knap 500.000 eksemplarer, er hun klar
til at komme ud af boblen igen med
sit andet album. Men hun har stadig
ikke helt vænnet sig til
al opmærksomheden.
A f N anna B a l s l e v
★
artisten
2013
7
ud af boblen
sig, hvad hun skulle lave, hvis hun ikke havde musikken. For det
Agnes Obel var sikker i sin sag. Hun skulle ikke på turné med
er ikke blot hendes arbejde og passion – det er en verden, hun
debutalbummet ‘Philharmonics’, der udkom i oktober 2010.
forsvinder ind i, som fører hende til nye, ukendte steder. Fordi
Ifølge sangerinden var de ti akustiske klaverbårne sange alt for
hun føler så stærkt for musikken og i øvrigt er en følelsesladet
neddæmpede til, at noget publikum ville have lyst til at høre
person, bliver Agnes Obel ind i mellem nødt til at skærme sig
dem live. Hun var bare glad for, at det belgiske independentpla­
selv. Af samme årsag holdt hun op med at læse anmeldelser af
deselskab PIAS ville udgive albummet og håbede, at hendes ven­
’Philharmonics’. Kritikken ramte for dybt.
ner ville synes om det.
»Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne tåle det. Jeg tog det for
»Jeg sagde til dem, at jeg nok kom til at spille til releasefesten,
meget ind. Sådan en som mig har det bedst, hvis jeg lader være
og det var så det. Der tog jeg så fejl,« siger Agnes Obel med den
med at tjekke for meget op på det. Jeg bliver nødt til at have en
beskedenhed, der er karakteristisk for hende. For folk kunne
sund distance til det. Ellers kommer det til at fylde for meget. In­
ikke få nok af debutalbummets messende klaverhymner.
ternettet er jo et stort kaos af indtryk, og hvis man skal tage stil­
’Philharmonics’ endte med at sælge 450.000 eksemplarer i alt.
ling til alle de indputs, så ... Det kan sådan et lille menneske alt­
Frem til 2012 spillede hun mere end 300 koncerter og show­
så ikke rumme«, siger Agnes Obel og kommer til at grine af sin
cases verden over på en større promotionturné, hvor alle ville
egen formulering. Hun uddyber:
møde den spinkle sangerinde bag klaveret. Den eneste, der var
»Jeg er ret følsom og kan godt blive ret rørt af ting, der egent­
overrasket over al opmærksomheden, var Agnes Obel selv.
lig er latterlige. F.eks. spillede jeg en
»Jeg følte mere og mere, at jeg
koncert i London, hvor min tidligere
havde sagt alt, jeg havde at sige om
barnepige fra England var blandt pub­
musikken. Det gør jeg faktisk stadig
Jeg kan godt lide at
likum. Hun har betydet utrolig meget
med det nye album. Jeg har ikke no­
have
følelsen
af,
at
for mig. Og da jeg spillede ’Brother
get personligt behov for at lave disse
jeg er den eneste,
Sparrow’ kunne jeg næsten ikke synge
interviews. Men jeg er godt klar
den, fordi jeg havde en kæmpe klump
over, at hvis jeg skal kunne leve af
der sidder og arbejder
i halsen. Så kom jeg til at grine af mig
det og nå et publikum, så er det en
med min musik.
selv,
del af det.«
Som om jeg er en
fordi jeg synes, det var lidt latterligt,
Agnes Obel har accepteret, at en del
lille ø, der flyder
at jeg blev så rørt. Nogle gange kan
af promoveringen af hendes musik
rundt i et stort hav.
jeg gå igennem en hel række af mod­
betyder, at hun må dechifrere den
satrettede følelser, mens jeg spiller.«
for nysgerrige journa­lister. Men selv
Det er dog ikke kun en ulempe at
om hun har vænnet sig til at forhol­
være sensitiv. For det betyder, at hun
de sig til sin musik, er hun meget
lader sig rive fuldstændig med, når hun skriver og komponerer
privat anlagt og det er svært at finde artikler om Agnes Obel, der
sine sange. Der er ikke noget filter imellem hende og musikken:
ikke handler om musikken.
»Selv om jeg nogle gange godt kunne tænke mig bare at være
»Det har været et krav fra starten, at det skal handle om mu­
en hård negl, der satte verden på plads, så har jeg lært at udnytte
sikken. Hvis det handler om, hvad jeg spiser til morgenmad, så
den følelsesladethed. For det, der føles som en svaghed, kan i
vil jeg ikke være med. Jeg vil gerne have, at musikken bliver op­
nogle sammenhænge være en styrke. Det kan bruges i en kreativ
levet så rent som muligt – at jeg ikke kommer ind og farver det
sammenhæng i musikken. Og musik handler jo netop om at
for meget med min person. Selvfølgelig er jeg afsenderen, men
fremkalde en følelse eller stemning hos lytteren.«
jeg vil gerne have, at musikken kan stå for sig selv,« siger Agnes
Obel.
Hun refererer ofte til eventyr, musik eller film, når hun skal
Drum’n’bass på Christiania
beskrive stemninger eller følelser. Det kan være Alice i Eventyr­
Oplevelsen af at forsvinde ind i musikken går helt tilbage til
land, Jan Johanssons klassiske album ’Jazz På Svenska’ eller Paul
Agnes Obels barndom i Gentofte, hvor hun fra barnsben blev for­
Thomas Anderssons film ’There Will Be Blood’, der ‘har et fuld­
ført af moderens klaverfortolkninger af Chopin og Bartók. Men
stændigt utroligt soundtrack’.
hun kommer ikke blot fra et hjem med klaver, men også med
xylofon, vibrafon og dobbeltbas, der blot udgjorde en del af fade­
rens instrumentsamling.
Overvældet af følelser
Selv startede hun til klaver som 8-årig og fordybede sig i time­
Agnes Obel har fortalt i flere interviews, at hun ikke har valgt
vis i kompositioner af Schubert, Chopin og Debussy, som flød ud
musikken. Den har valgt hende. Hun har svært ved at forestille
artisten
★
8
2013
Ensomheden i Berlin
Agnes Obel bor i Berlins Neukölln-kvarter med sin kæreste, der
er filminstruktør. Ligesom musikere som Bach, David Bowie og
Lou Reed har Obel tabt sit hjerte til den eklektiske tyske metro­
pol. Hun har boet i Berlin siden 2005, hvor hun forelskede sig i
byen under et studieophold.
»Det er en by, der hele tiden forandrer sig. I Neukölln hvor jeg
bor, er der virkelig mange forskellige typer, og man skal virkelig
gøre sig umage, hvis man vil skille sig ud på gaden. Jeg kan godt
lide, at der er meget højt til loftet. Men det har også været sundt
for mig at komme væk fra København og se tingene fra et andet
perspektiv. Pludselig er jeg ikke en insider, men outsider. På den
måde kan jeg nemmere skabe min egen lille boble, hvor jeg laver
min musik.«
Kunne du have lavet ’Philharmonics’ i København?
»Jeg skrev et par af numrene i Danmark, men jeg havde svære­
re ved at koncentrere mig om musikken, fordi der var så mange
distraktioner. Folk, der kom forbi eller lige ville mødes. Det fun­
gerede ikke.«
I Berlin har Agnes Obel fundet et rum, hvor hun kan lukke alt
ude og fokusere på musikken. Det nye album ‘Aventine’ er lige­
som ’Philharmonics’ skrevet, optaget og produceret i hendes lej­
lighed i Berlin samt et lydstudie i bydelen Kreuzberg. Men selv
om hun har været igennem processen med at skabe et album en
gang før, er det stadig en meget intuitiv process foran tangenter­
ne.
»Jeg har ofte nogle meget vage idéer om, hvor jeg vil hen. Måske
en stemning eller harmoni, som jeg prøver af. Ofte har jeg ople­
velsen af, at sangene gror ud af klaveret. Men ind i mellem går
jeg død i det, og så skal jeg anstrenge mig for at gøre numrene
færdige. Hvis jeg var lidt mere afslappet omkring det, så ville jeg
nok aldrig blive færdig med noget,« siger hun og griner.
I perioder isolerer Agnes Obel sig fuldstændig med musikken
og ser ikke andre end sin kæreste, når hun kommer hjem om
aftenen.
»Jeg kan godt lide at have følelsen af, at jeg er den eneste, der
sidder og arbejder med min musik. Som om jeg er en lille ø, der
flyder rundt i et stort hav. Derhjemme er jeg egentlig ikke så vild
med at være alene, og vi har ofte lejligheden fyldt med gæster.
Men når jeg arbejder, bliver jeg nødt til at lukke alt andet ude.
Og der nyder jeg faktisk aleneheden.«
Når ’Aventine’ udkommer den 30. september, er det slut med at
være alene. Så starter maskineriet igen, og Agnes Obel skal på
stor turné i hele Europa. Men selv om der er mindst en halv mil­
lion mennesker, der glæder sig til at høre albummet,
forsøger hun at lade være med at tænke for meget på det forvent­
ningspres, der følger i kølvandet på en succesfuld debut.
»Det er fedt, at andre har nogle forventninger, men jeg kan jo
ikke tage hensyn til alle de folk, der glæder sig til albummet. Det
er uden for min rækkevidde. Jeg kan bare mærke, at der sker et
eller andet i min udvikling som musiker. Jeg er ikke sikker på,
hvor jeg er på vej hen. Men jeg er nysgerrig på, hvor det tager
mig hen.«
Blå bog Agnes Obel
Agnes Caroline Thaarup Obel er født og opvokset i Gentofte.
Udsendte minialbummet ‘Riversite’ i 2010 og samme år ‘Phil­
harmonics’, der har solgt næsten en halv mio. eksem­plarer
på verdensplan og fået femdobbelt platin i Danmark.
Hun vandt fem Danish Music Awards i 2011 for debut­
albummet.
Sangen ’Just So’ blev brugt i en reklame for Deutsche Tele­
kom og lå ni uger på den tyske hitliste.
Agnes Obel bor i Berlins Neukölln-kvarter med sin kæreste.
Udsender albummet ’Aventine’ 23. september.
Yndlingsakkorder
Når man spørger hende om, hvad hendes yndlingsakkorder
er, kommer svaret lynhurtigt: A-mol og D-mol.
»Og jeg kan bedst lide dem, hvis man kun spiller dem som
kvinter.«
artisten
★
igennem hendes hænder. En anden inspiration var jazzpianisten
Jan Johanssons folkesange, som gjorde stort indtryk på hende.
Allerede dengang komponerede Agnes Obel sine egne klaver­
melodier, som kom til at hænge ved.
Som teenager vendte hun den klassiske musik ryggen, da hun
startede på Det Frie Gymnasium. Her fik hun til gengæld ørerne
op for den energiske drum’n’bass til fester på Christiania. Hun
blev en del af miljøet omkring det hedengangne Ungdomshus på
Jagtvej og var med til at arrangere drum’n’bass-fester og hiphop­
koncerter med lokale kunstnere. På det tidspunkt var hun kron­
raget, gik i sort tøj og spillede synthesizer i et pigeband, der spil­
lede dybtfølte ver­sioner af Sinead O’Connor-sange. Hun droppede
ud af Det Fri Gymnasium i ‘99 for at starte på produktionsskole,
hvor hun lærte at producere musik. Alligevel har skoleårene på
det frisindede gymnasium haft stor indflydelse på hende.
»Det Frie Gymnasium var et fedt frirum, hvor jeg havde en op­
levelse af, at alt var muligt. Jeg lærte, hvordan man arrangerer en
koncert for flere hundrede mennesker. Der var en generel stem­
ning at være utrolig nysgerrig efter, hvad der sker i byen. På den
måde minder den tid mig om Berlin, der også er en by med man­
ge muligheder.«
2013
9
G E NERALF OR SA MLING
I DANS K ART IST
FOR B UND
Hvert 3. år skal der ifølge forbundets vedtæger afholdes
ordinær generalforsamling. Dansk Artist Forbund indkalder
derfor alle medlemmer
x
t
æ
S
Onsdag den 13. november
kl. 17.00 2013
i Dronningensgade 68, 4. th. med følgende dagsorden
Formandens beretning
Forelæggelse af det reviderede regnskab
Indkomne forslag
Valg af formand
Valg af bestyrelsesmedlemmer
Valg af kritiske revisorer
Klager over bestyrelsens afgørelser
(jf. § 8 stk. 7, § 9 stk. 5 og § 17stk. 1)
Valg af valgmand
Evt.
Ønsker om yderligere punkter til dagsordenen, skal meddeles konto­
ret senest 15 dage før generalforsamlingen og være frembragt af
mindst 25 medlemmer. På generalforsamlingen kan der kun tages
beslutninger i forbindelse med punkterne på dagsordenen. Emner til
diskussion kan bringes op under eventuelt, dog uden beslutnings­
mulighed.
Kandidater til formandspost og bestyrelse skal skrifteligt
været kontoret i hænde senest onsdag den 30/10.
Indkaldelsen udsendes pr. post senest 3 uger før general­
forsamling.
Bestyrelsen håber på et stort fremmøde og er vært ved lidt god mad
og drikke umiddelbart efter generalforsamlingen.
artisten
★
Valg af dirigent
2013
11
Ned bry dning
af
h ierarkier !
Udvikling af scenekunst på stedet i samarbejde med publikum
og overskridelse af grænserne mellem kunst­
genrer er en markant
tendens for tiden. Den nye, ’hypede’ musik- og performance­
festival Henry’s Dream havde ambitioner om et drømmerisk
parallelunivers, mens gadeteaterfestivalen Passage på tiende
år lod gadeartister bruge lignende greb. Men festivalerne
havde forskellige holdninger til tilskuerne
Fotos: Rolando Diaz
I takt med interaktion på internettet, selviscenesættelsesprojekter
på sociale medier, opblødning af grænser mellem eksperter og
publikum, udviser teater- og kunstverdenen en lignende tendens.
Som man har set fx i 60’erne med Fluxus bevægelsen flyder gen­
rerne sammen, og man eksperimenterer med samspillet med
publikum.
Alt kunne minde om en traditionel musikfestival ved ankomsten
til Henry’s Dream. Men man opdager hurtigt spor af noget andet,
rester af ritualer ligger i græsset på festivalområdet. Koncertan­
nonceringer står skrevet flygtigt med kridt på bygninger. Festival­
ledelsen havde bevidst ikke offentliggjort et program.
12
artisten
★
A f M ette Garfie l d
»Are you ready to enter another person’s dream?«, spørger en
smuk brunette iført hat, blondestrømper og sylespidse støvler.
Hun sidder ved indgangen til performanceinstallationen Dream
District på festivalen Henry’s Dream. Udviskningen af skellet
mellem drøm og virkelighed var netop ambitionen for hele den
nystartede festival.
2013
Dansekurator på festivalen Sarah Armstrong fortæller hvorfor:
»Vi annoncerede ikke et program for at gå imod forbrugermen­
taliteten. Vi brugte forskellige startegier for at lade folk vide,
hvornår der var koncerter. Vi spredte rygter, så folk skulle være
engagerede i festivalen. Vi lavede også en procession til Dead
Skeletons koncerten, så folk opdagede den. Det er en helt ny
måde at gå til festival på. Vi sagde til folk ved indgangen: ’hvis I
vil bygge noget, bidrage med en barvagt eller performance, så gør
I det’. Det var en gestus med et håb om, at folk ville gøre noget
anderledes og feste på en anden måde. Det er at lave aktivisme,
som ikke har en specifik politisk retning. Det er en måde at sam­
le folk om at tage ansvar og være en del af noget. Man kan så
håbe, at folk efter festivalen går ud og er mere ansvarsbevidste
om andre ting.«
Sarah Armstrong, der er uddannet danser ved Laban Conserva­
toire of Dance i London fortæller om sit arbejde med at involvere
publikum på festivalen:
Spektakulær
kommunikation:
dansere på taget
Festivalen Henrys
Dream satsede på
fusionen mellem
musik og
.
performance kunst
Involvering: hve
er publikum og m
hv
er performere em
?
»Min hovedopgave var at lægge det usynlige performancepro­
gram på pladsen og til koncerterne. Gruppen af dansere og per­
formere lavede fx ’chants’ tre gange om dagen. Vi havde beslut­
tet, der skulle være rituelle, interaktive handlinger. Vi implemen­
terede også forskellige små indbydelser. Vi lavede fx en tisse­
række, hvor vi satte os ned, som om vi skulle tisse. Så satte pub­
likum sig også ned og snakkede osv. Det var en invitation til at
gøre noget anderledes med sin krop i et socialt rum. Vi har prø­
vet at arbejde non-hierarkisk og forsøgt at involvere publikum
med forskellige niveauer af performance både subtilt og taktilt.
Men vi lavede også spektakulære ting. Til åbningen var der dan­
sere på taget med bannere i vinden og i flotte kostumer. De høje
hæle koncerten var også ret spektakulær. Vi lavede crowd surfing
i slowmotion. Det var meget smukt og drømmende.«
Jens Frimann Hansen, leder af Helsingør Teater, har sammen med
Dunkerhus Kulturhus arrangeret festivalen i mere end 10 år.
»Vi tager udgangspunkt i festivalen, men vi arbejder også med
det henover året. Vi er en teaterforening, og vi laver også perfor­
mance på plejehjem og i boligområder. Der er nogle fantastiske
sider ved gadeteatret, som man kan bruge i mange andre sam­
menhænge. Det opdager vi mere og mere som provinsteater. Vi
laver ikke noget specialiseret som i København. Vi er den eneste
teaterforening udover Hamlet scenen, der arbejder professionelt
i Helsingør, så vi skal fylde det hele her.«
Det danske elektroniske post punk band Broke (Mads Bergland
og Simon Littauer ), der spillede på Henry’s Dream, er meget be­
gejstrede for det nye initiativ og håber, at festivalen vil fortsætte.
»Det var et frisættende sted. Det handlede om at nedbryde nor­
men. Der måtte gerne være kaos. Der var et undergangselement
med et spørgsmål om: ’hvor er vi så henne?’ Det passer godt
æstetisk med vores band. Vi hedder Broke, og vores musik dyrker
også en undergangsstemning. Der var en del bands, der havde af­
talt noget på forhånd med performerne, men rammerne for selve
koncerten var virkelig gode, selvom vi ikke havde performere
med. Rummet var lavet med nogle enkle lyskegler og sindssygt
meget røg. Så det virkede lidt mystisk. Lyden var ekstremt rum­
klanget i den store hal. Der var nogle krystal ting, som man kun­
ne flytte på og skabe et miljø. Det gjorde det meget intenst, og
folk kunne virkelig slippe sig løs. Folk stod både foran og bagved
os, så musikken var tænkt ind i rummet. Derfor blev koncerten
mere indlevende. Det inviterede også til, at vi eksperimenterede
mere, end vi plejer. Det burde man gøre meget mere andre steder.
Alt smeltede også sammen, publikum, performere og bands,
i stedet for på en klassisk festival, hvor der er en masse publi­
kummer og bands, de ser. Her var der meget mere kontakt og
sam­hørighed. Første gang tiltrækker det måske en bestemt grup­
pe, som ved, de vil blive tilfredsstillet. Men på sigt vil festivalen
henvende sig til alle mennesker, hvis man bare vælger at træde
ind i det. Det er den vej, det går. Musik handler jo om stemning
og følelser.«
»Udgangspunktet for teater, som det har udviklet sig, er, at det er
en institution, hvor der er nogle koder og forventninger. Men
tager du det ud af institutionen og sætter det på gaden, skal det
definere sine egne rammer. Gadeteatret indeholder et element af
forandring, fordi der er kunstnere der forholder sig til et sted
med en anden dagsorden. Måden gadeteater virker på, er ikke at
konfirmere et sted. Fordi det er kunstnere, der forholder sig an­
derledes til et sted, kan det skabe ændringer i folks mind-set. De
kunstnere, vi arbejder med, er selvrefleksive og er villige til at
diskutere og er kritiske overfor standardiserede definitioner på,
hvad et publikum er i modsætningen til, hvis man laver ren un­
derholdning«, mener Jens Frimann.
De kravler ud af en enorm container. De er støvede, har hvid­
malede ansigter og slidt tøj. Som fra en svunden tid. Noget glemt.
De bærer skrammel fra containeren ud på pladsen. Et fuglebur,
en dyne med fjer dalende ud af et hul, en olietønde. De går i kon­
frontation med publikum og vandrer resolut videre ud af den
kreds, der er opstået på pladsen foran Kulturværftet i Helsingør.
Den franske teatergruppe Kumulus var med deres kulturkritiske
forestilling Deafening Silence en del af programmet på Passage
gadeteaterfestival i Helsingør.
Man kunne altså hævde, at tendensen mod at gå bort fra den
opdragende teaterinstitution til de performative greb med en
nedbrydning af skellet mellem kunstgenrerne og den høje grad
af publikumsinvolvering som på Henry’s Dream festivalen, er
intentioner som gadeteatret har brugt i århundreder. Men Jens
Frimann Hansen har dog en anden holdning til publikum på sin
festival end Henry’s Dream.
»Jeg bryder mig ikke om konceptuelle ting, hvor man har tegnet
det hele i hovedet og prøver at få publikum til at passe ind i det.
Det er vigtig at tage publikum alvorligt. Og det skal ikke forstås
sådan, at man ikke må lave noget udfordrende, eller noget der
er helt SPLOING! Men vi er en provinsfestival i en mindre by,
hvor der er nogle lidt andre dagsordner. Men vi har også haft
noget specielt på programmet. Kompagniet Théâtre du Voyage
Intérieur fra Frankrig viste værket Doors onto ours Worlds. Et
værk om en feminin tilgang til en by. Det er en indre rejse, ikke
en ydre. Meget kontemplativt, og så er det placeret lige over for
Kronborg, magtens bygning. Det er noget af det, jeg er gladest
for, at der også er plads til på festivalen. Plads til at åbne for et
andet rum, hvor der egentlig ikke sker noget. Det er helt sikkert
noget, vi kommer til at arbejde videre med.«
artisten
★
Passage gadeteaterfestival Helsingør
Gadeteatret møder selvsagt sit publikum i det offentlige rum og
går i interaktion med det i byen. Men hvad er det denne genre
særligt kan?
2013
15
udgivelser
fra medlemmerne
Signe Svendsen
Kun de faldne rejser sig
igen
Latin Dance Band
Stop det nu
Anne Seier
Sådan er det her
Jacob Andersko
Strings, Percussion &
Piano
Marc Bernstein & Good
People
Hymn for life
Digidi
Gateway
ILK
Origin Records
Soluna Samay
Soluna Samay
Laid Back
Uptimistic Music Vol. 1
Erik Grip
Viser gennem fem årtier
Sony Owned
Brother Music
Gyps Fuluus
Bear Records
Stanley Samuelsen
Oktober
Tutl
Martin Knudsen
Det’ Leth at være dus
med Susanne ...
Digidi
Agnes Obel
Aventine
Lasse & Mathilde
Verden venter
Mark Solborg
Oh Dog
Moussa Diallo
Blues For 333 Saints
Nadia Gattas
Dumpet
Play it again Sam
Target
ILK
Gateway Music
Disco: Wax
artisten
★
16
2013
SE M I nar :
H va d k an streaming
brug es til?
Kan streamingtjenesterne promovere musikken?
2 dage i streamingens tegn den 10. & 11. september
Artisternes økonomiske udbytte af streaming har hidtil været
yderst begrænset. Men omvendt har distributionsformen data
og redskaber der måske kan bruges til at promovere musik­
ken og booste karrieren. I løbet af to dage stiller Dansk Artist
Forbund skarpt på, hvad streaming kan bruges til.
På individuelle sessions leverer Spotify detaljeret statistik om
hvordan din musik bliver lyttet via tjenesten. I løbet af semi­
nardagen giver Spotify og WiMP deres bud på, hvordan man
som artist kan fremhæve sin musik på tjenesterne. Repræsen­
tanter fra management og musikselskaber fortæller, hvordan
de konkret har brugt streaming til at skabe opmærksomhed
og kommer ind på både positive og negative aspekter.
Tirsdag den 10. september kl. 13 – 17:00
SESSIONS: Sådan bliver din musik lyttet via Spotify
Få en 30 minutters individuel sessions og dyk ned i, hvordan
din musik bliver streamet via Spotify.
DAF medlemmer har fortrinsret.
Onsdag den 11. september kl. 10 – 15:30
SEMINAR: Kan streaming tjenesterne skabe mere opmærk­
somhed om din musik? Hvordan kan streamingtjenesterne
bruges af artisterne, og hvad er musikselskabernes erfaringer
med streaming og markedsføring. Efter seminaret er der mu­
lighed for individuelle møder med WiMP.
Se det fulde program på www.artisten.dk
Praktik og tilmelding til sessions og seminar
Det er muligt at tilmelde sig både sessions og seminar eller nøjes med en dag.
Sted: Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4.
Pris: Kr. 250. Gratis for DAF medlemmer. Tilmelding nødvendig.
Tilmelding: skriv til [email protected]
De individuelle sessions: tildeles efter først-til-mølle-princippet,
skriv i mailen om du vil møde Spotify eller WiMP – eller begge.
artisten
★
18
2013
Sommerfest og
tæt hygge
I lun sensommerluft mødtes medlemmer og branchenetværk til DAFs årlige
sommerfest den 22. august. I år blev festen holdt på PH Cafeen på Vesterbro og
her summede gårdhaven af musik, show, tæt hygge og samtale.
Der blev festet fra eftermiddagen og til de små timer med optræden på både
en udendørs og en indendørsscene. Her kunne gæsterne opleve Illeborg &
Nussbaum m. Henrik Liebgott og Bjarke Kolerus, en svingende lounge trio be­
stående af Aske Jakoby, Nicolai Munch-Hansen og Jakob Dinesen, bugtaler og
entertainer Preben Palsgaard, vokalensemblet Singers, bandet Vildnis og sidst
på aftenen, DJ Mike Sheridan.
F oto : F l emmin g Hj ø l l u n d
★
artisten
2013
19
Send flere
artister,
tak!
Om undersøgelserne
2 undersøgelser: en blandt
artisterne, én blandt scenerne.
Resultaterne af begge undersøgelser
samles i én rapport, der forventes
færdig sept. 2013.
A f Dort h e Korfit z en
Artistmiljøet har i en årrække oplevet udvikling og jobvækst in­
denfor cirkusgenrerne. Den udvikling kan også aflæses i Dansk
Artist Forbunds nye undersøgelse af arbejdsmarkedet for de fysi­
ske artister. Tallene viser et stabilt arbejdsmarked på danske tea­
tre og scener og en efterspørgsel der svarer til 40 – 85 fuldtids-ar­
tister. Flere af de medvirkende scener vurderer også at efter­
spørgslen vil stige i de kommende år.
Beslutningen om at etablere en videregående artistuddannelse
vil gavne den kunstneriske udvikling og den jobvækst, der allere­
de har været i gang i flere år indenfor faget. Det er forventningen
blandt mange i artistmiljøet og i Dansk Artist Forbund er vi i
færd med at opsummere ovenpå to arbejdsmarkedsundersøgelser
indenfor det fysiske artistområde. Undersøgelserne har fokus på
at dokumentere artisternes nuværende arbejdsmarked og den for­
ventede efterspørgsel efter artister i de kommende år.
Tallene viser et stabilt arbejdsmarked på teatre og scener i
Danmark med en anslået beskæftigelse svarende til mellem 40 og
85 fuldtids-artister. Og den beskæftigelse vil efter alt at dømme
stige. Når det gælder fremtiden, vurderer over 80 % af de ad­
spurgte scener og teatre, at der bliver behov for det samme antal
eller et stigende antal artister i de kommende år.
26 forestillinger med nycirkus artister om året
Opførelsen af forestillinger med danske nycirkus artister på de
stationære scener, har været stabil i sæsonerne 2011/12 og
2012/13. Ifølge undersøgelsens rundspørge, spilles der i gennem­
snit 26 forestillinger, hvert år, hvor ny cirkus artister medvirker.
Ser man på hvor mange gange forestillingerne opføres, er gen­
nemsnittet på 210 opførsler pr. sæson. Dog med forbehold for at
to enkelte forestillinger, der stod for en stor del af antallet af op­
førelser.
Artisternes store arbejdsmarked
Artisternes arbejdsmarked er imidlertid langt bredere end med­
virken i forestillinger på teatre og scener over hele landet. Vores
undersøgelse viser at artisterne indenfor cirkusområdet, hyppigst
arbejder på festivaler, skoler eller til firmaevents. Først derefter
nævnes teatre, hvorfra vi har baseret en del af vores arbejdsmar­
Bredere forestillinger og konkurrence fra udlandet
De adspurgte i undersøgelsen vuderer at efterspørgslen efter artister er stigende. Et udpluk af de
uddybende svar fra undersøgelsen:
»Stigende, hvis bredden og tilgængeligheden af forestillinger bliver større og der f.eks. produceres
og præsenteres flere udendørs nycirkus forestillinger, som man også kan bruge til gadeteaterfesti­
valer.«
»Behovet for artister hænger meget sammen med de forestillinger, de præsenterer og producerer.
Artisternes skal også være bevidste om at forestillingerne skal kunne spille flere steder og i hele
landet – og måske ikke i ideelle rammer hver gang.«
»Samme niveau, men med øgede krav til færdigheder. Sandsynligvis vil der komme en yderligere
konkurrence fra udlandet, da tilrettelæggere netop på dette non-verbale område har en stigende
tendens til at være ’grænseløse’ i deres casting.«
»Der er et stort behov for dygtige og flere artister og instruktører – så vi kan følge med verden
omkring os«
artisten
★
20
2013
kedsundersøgelse, blandt andet med et forsigtigt skøn på, at der
må forventes at være 40-85 antal fuldtidsstillinger i forbindelse
med forestillinger på teatre og scener. Det reelle arbejdsmarked
må derfor antages at være temmelig meget større.
Lav ledighed blandt artister
Et andet væsentligt resultat, som vores undersøgelser viser, er at
den gennemsnitlige ledighed blandt artister inden for cirkus-gen­
rerne er væsentlige lavere end den samlede gruppe af artister i
Dansk Artist Forbund. Hvor den gennemsnitlige ledighed i hele
artistgruppen var på 4,9 uger i 2011, var den blandt artisterne in­
denfor cirkusgenrerne kun på 3,3 uger. Vedrørende indtægter er
billedet imidlertid omvendt. Artisterne indenfor cirkus-genrerne
er den gruppe artister der i gennemsnit tjener mindst, i 2011 lå
gennemsnitsindkomsten (brutto) på kr. 175.000. Til sammenlig­
ning lå gennemsnittet blandt hele artistgruppen på 311.000 kr i
2011, hvilket er over landsgennemsnittet for årsindkomst. Talle­
ne er baseret på artisternes egne besvarelser.
Behov for data om job og efterspørgsel
På det kunstneriske arbejdsmarked er viden om det aktuelle ar­
bejdsmarked en mangelvare. Data om ansættelser og forventnin­
ger til efterspørgsel er ofte svært tilgængelig eller eksisterer ikke.
Den konkrete viden om arbejdsmarkedsforholdene er afgørende
for kvalificerede diskussioner når nye kunstneriske uddannelser
og efteruddannelsestilbud igangsættes.
Selvom Kulturministeriet har tal på beskæftigelsesgraden
blandt kunstnere, der er dimitteret fra de kunstneriske uddannel­
ser, giver det ikke et samlet billede fordi mange kunstnere og ar­
tister har en helt anden uddannelsesbaggrund eller er autodidak­
te. Blandt de fysiske artister, hvor der hidtil ikke har været en
dansk videregående uddannelse, har ministeriet selvsagt ingen
data.
Derfor iværksatte vi i Dansk Artist Forbund en arbejdsmar­
kedsundersøgelse blandt vores egen medlemsskare af fysiske arti­
ster, hvor vi spurgte ind til arbejdssteder, indtægt, ledighed og
uddannelsesbaggrund.
Derudover igangsatte vi en undersøgelse blandt 22 udvalgte te­
atre og scener i Danmark, hvor vi indsamlede tal på, hvor mange
artister de havde benyttet i forbindelse med deres forestillinger,
samt hvad deres forventninger er til fremtidens efterspørgsel. I
vores endelige rapport indgår desuden tal fra Danmarks Statistik,
som fra sæson 2011/12 har registreret producenters indberetnin­
ger af antal ny cirkus forestillinger.
Brancherådgivning
Rådgiver, coach og psykoterapeut Henriette Blix tilbyder
professionel rådgivning, sparring eller hjælp til at komme
videre med aktuelle problemer.
I løbet af en eller flere sessions arbejder vi sammen med de
udfordringer eller forhindringer, du oplever i dit liv, hvad
enten de kommer udefra eller inde- fra. Du kan vælge en
enkelt session, korte eller lange forløb.
I arbejdet som kunstner bliver du hver dag udfordret meget
bredt. Du skal skabe, markedsføre, sælge og administrere.
Stå på scenen, udgive materiale og være forberedt på
anmeldelser og publikums reaktioner samt håndtere
økonomiske bølge og bakkedale.
Blix Management
Hyrdevej 6, 2900 Hellerup
Telefon 40855584
E-mail: [email protected]
CD • DVD • VINYL PRODUKTION • MASTERING • DESIGN • TRYK
PÅ
KUN
Artisten.Juni.12.indd 1
Lad os assistere dig næste
gang du skal have mangfoldiggjort
din musik - analogt eller digitalt og
med den ”rigtige” lyd...
CD • DVD • VINYL
P R O D U C T I O N
Malmøgade 2. 2100 Kbh. Ø
•••
Vis-a-vis “Østre Anlæg”
Tel
33 12 30 12
Mail
[email protected]
Personlig service, tryghed, leveringssikkerhed!
26/09/12 16.48
artisten
★
&
VINYL CD
Når indspillet musik skal lyde bedst:
2013
21
I mens
streamin g
Selvom streaming har vist sig som en gevinst for musiklytterne, er
distributionsformens konsekvenser for artisterne stadig til debat.
A f c h efj u rist N ee l L y k k e g aar d A n d ersen
Diskussionen om værdien af streaming har kørt længe mellem
både danske og udenlandske artister og branchefolk. Spørgsmåle­
ne har været mangeartede: er Spotify god eller ond, betaler tjene­
sterne nok for musikken? Får kunstnerne tilstrækkelig royaltyaf­
regning for streaming? Er det frihed eller fejhed at fjerne sit re­
pertoire fra streamingtjenester som Spotify ? Taber de unge arti­
ster, mindre labels og snævre genrer i en streamingverden?
Denne artikel tager udgangspunkt i de forskellige udsagn og
prøver at komme lidt nærmere på hvad streaming lige nu er for
en størrelse.
Hvad er streaming ?
Det nok mest særprægede kendetegn ved streaming er, at forbru­
geren ikke længere ejer et eksemplar af den musik der lyttes til.
Der downloades ikke en digital kopi til eje og der købes ikke et
fysisk produkt. Forbrugeren kan besøge en streamingtjeneste og
afspille de numre der ønskes. Musikken er tilgængelig, men for­
brugeren ejer den ikke.
Forskellige streamingtjenester har forskellige abonnementsløs­
ninger. På en tjeneste som Spotify kan man være både gratis lyt­
ter og betalende lytter. At være gratis lytter betyder ikke, at der
ikke betales noget for de tracks der bliver lyttet til. Der vil her
være tale om reklamefinansiering. Men de gratis stream vil ty­
pisk give en lavere afregning pr. stream end de, der bliver foreta­
get af en betalende bruger.
Som bruger af en streamingtjeneste, kan man lytte til musik­
ken så længe man er bruger af en tjeneste. Når man ophører med
at være bruger, mister man også sine spillelister og adgangen til
musikken.
Betalingen til artisten for aflytningen består af et mikrobeløb
artisten
★
22
2013
pr. stream. Dvs. i modsætning til det klassiske salg med en
mærkbar betaling er der tale om ganske små beløb pr. stream.
Men i modsætning til et cd salg og et Itunes download, vil ar­
tisten vedblive med at få en betaling hver gang der lyttes.
De fleste streamingtjenester opererer med en pro rata betaling
pr. stream. Er der således x kroner til rådighed og Y streams, vil
mekanikken groft sagt være den, at de x kr. bliver delt med det
antal streams der har været i den konkrete periode.
Betaler streamingtjenesterne nok?
Streamingtjenesterne er i høj grad et resultat af den tid vi lever i;
forbrugerne vil lytte til musik når det passer dem. Og heldigvis
er der også en del forbrugere, der gerne betaler for streamingab­
bonnementer.
Det kan diskuteres om streaming er den bedste platform for
musikken både kulturpolitisk og økonomisk. Kulturpolitisk er
der stort fokus på at få et tilgængeligt, mangfoldigt og lovligt
kulturforbrug på nettet. Men mange mener samtidig at udnyttel­
sesformen devaluerer musikkens værdi og mangfoldigheden.
Når det handler om økonomien, kan det debatteres om afreg­
ningsstruktur og gennemskuelighed er den bedst tænkelige. Se­
nest har Spotify og flere andre tjenester fået kritik for ikke at be­
tale nok. For artisten er det en barsk virkelighed, hvis man ser
isoleret på betaling for udnyttelsen. Her ligger indtægterne fra
streaming langt fra tidligere tiders albumindtægter og det kan
diskuteres om prisen for udnyttelsen er den rette. Betalingen fra
streamingtjenesten til pladeselskaber og KODA er et resultat af
de forhandlinger der har været. Det lyder fra nogle fronter, at re­
pertoiret er solgt alt for billigt. Nogen mener, det skyldes at store
selskaber har ejerandele af Spotify mens andre fronter mener, at
lø bes igan g
Får artisterne nok for udnyttelse af deres musik ?
Af de tal der hidtil har været ude, fremgår det at tjenesternes be­
taling pr. stream til musikselskabet ligger i omegnen af 4 – 6 ører
pr. stream. Betalingen pr. stream er lavere end f.eks. et Itunes
download. Meget lavere. Til gengæld fortsætter man med at få en
betaling hver gang der lyttes til musikken. Det er således ofte
blevet sagt, at det er ’the long tail’ man skal leve af. Det er der
noget rigtigt i, men det vil utvivlsomt kunne give anledning til
både irritation og cash-flow problematikker hos den lille produ­
cent eller den enkelte kunstner. Og pt. er indtægten for musikud­
nyttelsen altså væsentlig lavere end hidtil.
Den udøvende artists indtægt afhænger af flere faktorer, f.eks.;
a) hvilken royaltysats man har i sin pladekontrakt/kontrakt med
aggregator/distributør.
b) Om ens selskab har en aggregator (mellemmand) som også
skal have en andel af indtægten for at uploade og videreafregne
og/eller
c) hvor god en aftale selskabet (eller aggregatoren) har med
streamingtjenesten.
Som artist der skal til at indgå aftale med et selskab, kan man
undersøge disse forhold inden man indgår en aftale, men det er
formentlig de færreste der vil have fokus på de to sidste punkter
i forbindelse med aftaleforhandlingen, da meget andet end dette
spiller ind ved valg af selskab.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, hvad ens kontrakt
angiver af royalty for digital udnyttelse!
DAF forhandler gerne medlemmernes individuelle aftaler, her­
under streaming royalty. Vi gennemgår også ældre aftaler for at
se om de digitale rettigheder er overdraget og/eller om der i øv­
rigt kan opnås forbedrede vilkår. Resultaterne af dette arbejde er
i sagens natur individuelle.
På spørgsmålet om, hvorvidt fordelingen pladeselskab/distribu­
tør og artist imellem er rimelig, er det er DAFs opfattelse, at det
bestemt ikke altid er tilfældet.
Hvad royaltysatsen bør være afhænger af den konkrete aftale
og de relevante omstændigheder. I mange tilfælde opereres der i
dag med en 50/50 deling, hvilket som udgangspunkt deler sol og
vind mere lige end den mere ’klassiske’ royaltysats. Men vi ser
også aftaler, som vi ikke mener tilgodeser artisterne i rimelig
grad. Det kan både være tilfældet for nye artister, etablerede arti­
ster med nyt repertoire og artister med et stort bagkatolog . Det
katalog der vel at mærke, er med til at give de store selskaber vo­
lumen og en stærk position overfor streamingtjenesterne og er et
repertoire der ikke medfører nye udgifter for selskabet.
DAF er af den opfattelse, at royaltysatsen bør være væsentligt
højere end på det traditionelle fysiske salg. Selvom der er en for­
bedring i satserne hos mange selskaber i dag, er der efter forbun­
dets overbevisning fortsat et stykke vej til en generel mere rime­
lig fordeling. Royaltysatsen bør afspejle, at der alt andet lige er en
artisten
★
rettighedshaverne er ved at kvæle tjenesterne pga. for høje beta­
linger. Hvad der er op og ned i den diskussion er svært at blive
klog på, men spørgsmålet er, om ikke man som rettighedshaver/
forvaltningsselskab har prøvet at få den bedst mulige pris for sit
repertoire?
Som artisternes fagforbund er DAF ikke repertoireejer og er
derfor ikke inviteret med ved forhandlingsbordet.
2013
23
besparelse i forhold til hidtidig fysisk distribution. Hvor produk­
tionerne er blevet billigere bør dette også have indflydelse. For
bagkataloget bør satsen afspejle, at der er tale om ’gratis’ genop­
livning af repertoire og ikke mindst i mange tilfælde, at der er
tale om repertoire indspillet på et tidspunkt, hvor man end ikke
kendte til streaming (og derfor ikke har taget højde for en rime­
lig fordeling). Endelig mener DAF, at det er væsentligt at musik­
branchen er opmærksom på – og tager ansvar for – at der også
for artisterne skal være et bæredygtigt arbejdsmarked.
Har de smalle genrer en chance på tjenesterne?
En ting der har været fremme i debatten er, om de små indie-sel­
skaber (uden stort bagkatalog), de nye artister som kun har deres
seneste album/de seneste hits at falde tilbage på, eller artisterne
inden for de smalle genrer, bliver snydt, da de i sagens natur vil
have færre aflytninger i den samlede pulje end de etablerede ver­
densstjerner og/eller de store major selskaber.
Selve det faktum at en artist, som bliver aflyttet rigtigt mange
gange på en streamingtjeneste, har en større indtægt end artisten
som kun streames ganske få gange, er svært at kalde urimeligt.
Den der i sin tid solgte mange fysiske album tjente også mere
end den der solgte ganske få. Der er dog et andet relevant aspekt:
Nogle mener, at den måde streamingtjenesterne afregner på,
kan give bagslag for nogle artister. Har man f.eks. en fan der be­
taler 99 kr. pr. måned og som kun lytter til én artists repertoire
(f.eks. 30 aflytninger på en måned), så er det ikke umiddelbart så­
dan, at de 99 kr. (minus en evt. andel til den digitale tjeneste) går
til den konkrete artist. Beløbet indgår i en pulje og udbetales pro
rata til alle aflyttede artister i perioden. Dvs. en stor artist som
f.eks. Lady Gaga kan her godt ende med at trække den konkrete
artists andel af indtægten ned pga. den samlede lytning på tjene­
sten.
Skal man fjerne sit repertoire fra streamingtjenesterne?
Hvis man som artist ikke mener betalingen er god nok som den
er i dag, står det én frit for (med forbehold for hvad der måtte stå
i ens kontrakter), at tage sit repertoire ned. Men som det også har
været fremme i debatten, vil langt det meste musik fortsat være
at finde på tjenester som YouTube, der ikke pt. betaler for brugen
af musikken i Danmark. I dag bruger mange unge rent faktisk
YouTube som den væsentligste kilde til musikaflytning. Så hvis
fjerner man sin musik fra streamingsiderne, uden at følge op
over for YouTube og eventuelle ulovlige sites, kan det betyde, at
musikken i stedet bare bliver aflyttet helt uden betaling.
DAF mener ikke, at løsningen er generelt at fjerne sit repertoi­
re fra streamingtjenesterne. Det kan det være i nogle tilfælde –
eksempelvis hvis man ikke kan nå til enighed om en rimelig ro­
yaltysats eller hvis man har lavet en analyse der viser, at det ikke
giver mening at være til stede på disse tjenester – men det er det
artisten
★
24
2013
Er forretningsmodellen rimelig og den rette?
’All you can eat’ er formentlig noget der er kommet for at blive.
Som forbruger er det et Slaraffenland (selvom man giver køb på
artwork, den bedste lyd o.lign), og det har i høj grad politisk be­
vågenhed, at musikken skal være tilgængelig og til rimelige pri­
ser.
I medier og hos de store selskaber hører man ofte, at tjenester­
ne skal vokse og dermed generere flere indtægter. Det vil nok
være sådan, at hopper flere fra gratistjenesten til den betalte tje­
neste, så vil der blive tale om højere betalinger pr. stream og der­
med en forbedret indtægt. Men en tilgang af flere nye brugere
kunne måske tænkes blot at ville øge indtægterne med endnu
flere streams til følge – med det resultat at indtægten pr. stream
forbliver status quo.
Et spørgsmål man kan stille er, om forretningsmodellen nu
også er skruet rigtigt sammen. Er det rimeligt at en forbrugers
abonnementspenge deles ud efter et samlet lytningsforbrug på
hele tjenesten, hvis den selvsamme forbruger alene i en hel må­
ned lytter til tre albums i en snæver genrekategori? Et andet
aspekt der har været fremme er, om der skal være forskellige
streamsatser på nyt og gammelt repertoire. Og skal tjenesterne
have særlige kanaler for de smalle genrer eller smalt repertoire?
Eller egentlige artistkanaler som man som forbruger skal kunne
købe sig adgang til? Sådanne tanker og ideer er vigtige i debatten
og der bør være en åbenhed for at arbejde hen imod nye model­
ler, der giver artisterne mulighed for at opnå en rimelig betaling
for udnyttelsen af deres indspilninger.
Lige nu er streamingtjenesterne endnu i sin pure ungdom. De
skal løbes i gang, de skal vækste, udvikles osv. Men om det isole­
ret set nogensinde bliver så attraktivt som det gamle pladesalg, er
tvivlsomt. Omvendt kan det måske være springbræt til udvikling
af nye indtjeningsmuligheder, hvis man forstår at udnytte data
og den eksponering man kan få i samspil med andre områder af
ens virke. Måske er en del af løsningen også en anden og mere
nytænkende tilgang til udnyttelse af musikken, artistens brand
mv.? Den digitale manager Scott Cohen (The Orchard, og mana­
ger for bl.a. Raveonettes) fremhæver, at artisten kan udnytte vær­
dien af de digitale netværk og ad den vej finde og servicere de
mest trofaste fans, som ofte er villige til at betale lidt mere for et
særligt produkt. Produkter/ydelser som ikke nødvendigvis koster
artisten ret meget at tilbyde, men som kan medvirke til indtægts­
strømme fra en ny og anden kant.
Kan artisterne have fordel af tjenesterne?
Det er ikke DAFs opgave at promote streamingtjenesterne. Det er
en opgave de selv må løfte. Men skal vi pege på nogle ting der
kan være interessant for artisterne, så er der følgende godt at
sige:
• Afhængig af dit pladeselskab/distributørs indsigt i afregninger/
detaljeringsgraden heri, vil man som artist kunne få vigtige op­
lysninger om hvor i landet eller udlandet ens musik i aflyttes.
Dvs. man kan planlægge sin tour bedre, hvis man får de relevan­
te oplysninger ud af sit selskab. Ligeledes vil særskilte marketin­
gaktiviteter kunne iværksættes over for et trofast publikum i de
mest relevante byer. I det hele taget kan disse data være værdiful­
de for tilrettelæggelsen af artistens aktiviteter.
• Såvel Spotify som Wimp tilbyder forskellige promo-vinduer for
kunstnere der kan optimere synligheden af repertoiret. Wimp
har en særskilt musikredaktion, som aktivt arbejder for at oplyse
om de artister de har på deres tjeneste. Spotify giver mulighed
for at lave egne lister, få followers mv. Dvs. optimere synligheden
af dit repertoire mest muligt.
De 5 største musikstreaming tjenester
1. Spotify
Den største tjeneste med over 10 millioner brugere,
heraf 7 millioner i Europa.
2. WiMP
WiMP har modsat de andre tjenester en dansk redaktion,
der giver anbefalinger fra den lokale musikscene.
3. Rdio
Interessant fordi musikken kan afspilles i browseren.
4. Sony Music Unlimited
Ejere af Sony Music produkter bliver heringennem en
del af Sony Entertainment Network.
5. Rara.com
Kører i browseren med en helt enkel og ikon-baseret
brugerflade. Kilde: Politiken
artisten
★
bestemt ikke for alle. Streaming er den måde mange mennesker i
dag ønsker at lytte musik på. Og alle erfaringer viser, at det næp­
pe er en vinderløsning blot at sige nej for at sige nej. Herved risi­
kerer man, at skubbe brugerne over på de illegale tjenester i ste­
det.
Der har dog været eksempler på, at artister har ventet med at
uploade deres nye udgivelser til streamingtjenesterne indtil det
fysiske salg eller Itunes salget er stilnet af. I Dansk Artist For­
bund er vi dog ikke bekendt med om dette har vist sig at været
en forretningsmæssig succes.
2013
25
l ø s t & facts
R e d i g eret af Dort h e Vin c ent z en
Spiller du
dansk den 31/12?
Vanen tro bliver den danske musik fejret i al mangfoldig­
hed sidste torsdag i oktober. Det sker i år torsdag den 31.
oktober.
Dansk Artist Forbund har deltaget aktivt i samarbejdet
med andre musikorganisationer og KODA igennem årene
og i år er da ingen undtagelse; Vi har arrangeret 8 forskel­
lige koncerter med DAF medlemmer på scenen, som kan
ønskes af de mest aktive og engagerede kommuner rundt
om i hele Danmark. Ken Gudmand pris til
Kresten Osgood
Søg tilskud til nye koncerter
Ken Gudmands Mindefond hylder hvert år en dansk musiker, der har
skilt sig ud og virket som inspiration for andre musikere. Fonden, der
har fået ny bestyrelse, har udpeget trommeslageren Kresten Osgood som
årets prismodtager.
Der er også muligt for medlemmer at ansøge DAF om til­
skud i form af tariffer til gennemførelse af de særligt opfindsomme og anderledes koncerter – både hvad angår ve­
nue og publikum. Fristen for ansøgning er fredag den 6.
september og sendes til [email protected] mrk. Spil
Dansk Pulje.
Ydmyg musiker og overlegen tekniker
Ken Gudmand Fondens bestyrelse begrunder valget af Kresten Osgood
med hans betydning for den danske jazz-scene og dansk musik i det hele
taget.
Han er en formidabel håndværker med overlegen teknik, et absurd godt
swing og en ydmyghed over for sangen, nummeret og de andre musikere. Han
er en fremragende band leader og inspirerende kapelmester. Men når fanden
tager ham – og det gør han ofte – så blandes alt dette op med en revolutionær
(i ordets politiske forstand) tilgang til musik, hvor intet er helligt, højt er lavt,
og det umiddelbare, amatøristiske får lov at råde. Alt sammen for hele tiden at
skubbe sig selv og hans publikum ud af komfortzonen og ind der, hvor vi faktisk bliver nødt til at åbne vores øjne og ører, hvor det ikke bare er en standard,
vi hører, men musik.
Uddrag af den samlede begrundelse.
Kom med i Spil Dansk oversigt
DAF laver også i år en samlet oversigt over medlemmer­
nes arrangementer og koncerter i forbindelse med Spil
Dansk, der udsendes elektronisk. Der er deadline den
7. oktober, og materialet indsendes ligeledes til
[email protected] mrk. Spil Dansk Kalender. VIDERE I KARRIEREN?
Få en kompetent samtalepartner om din karriere
Dansk Artist Forbunds individuelle karrierecoaching kan give
et personligt skub til at komme videre med din karriere. I lø­
bet af 6 individuelle sessions får du professionel sparring om­
kring planer og veje i din karriere. Kom bagom det kunstneri­
artisten
★
26
2013
ske indhold og sæt fokus på nye arbejdsmål og udfordringer.
Skriv og fortæl hvilke problemstillinger, du gerne vil have
sparring omkring og send din ansøgning til koordinator Dor­
the Vincentzen på [email protected]
Nye poppiloter
letter i oktober
A RT ISTlou nge
d en 3. oktober
Få en afslappet aften blandt kollegaer, og nyd hyggeligt samvær og en sprød
servering mad og drikke på Christianshavn.
Tag en ven eller kollega med og bliv inspirerende underholdt!
Dørene åbnes og der er mad fra kl. 19 og programmet starter kl. 19.30
Marie Carmen Koppel
bliver ofte kaldt Danmarks ukronede soul- og gospeldronning, med en sangteknik
der bl.a. er inspireret af ophold i New York, hvor hun fik den amerikanske go­
speltradition ind under huden. Med sin unikke stemme og musikalske feeling
synger Marie Carmen Koppel til akkompagnement af sin pianist gennem 23 år
Steen Rasmussen og sin bror saxofonisten Benjamin Koppel.
Henrik Christensen
er international tryllekunstner fra Fyn og giver denne aften et par numre fra sin
forestilling MAGIENS MESTER – en svindlers bekendelser. Henrik har været profes­
sionel tryllekunstner siden 1996 og har i 15 år i træk opført sit eget store scene­
show på Brandts Klædefabrik, Odense. I dag er han tilknyttet som fast tryllekunst­
ner på First Hotel Grand, Odense, med fast close-up show hvert efterår.
Ivan Pedersen trio
I efterårsferien får piger i alderen 13
til 16 år igen mulighed for at skrive og
spille musik fra morgen til aften på
musiklejren PopPilot, som arrangeres
for 2. gang efter svensk forbillede. I år
er der to lejre i henholdsvis Køge og
Struer Kommune, men piger fra hele
landet kan deltage. De valgte Pop-Pilot-instruktører på lej­
rene i 2013, er selvsagt alle kvinder, og
arbejder som komponister, instrumen­
talister og musikere med masser af
erfaring fra både pladestudier og
livescenen i ind- og udland. Instruktø­
rerne er: Maria Timm, Pernille Gunvad,
Sidse Holte, Ihan Haydar, Kristina Hol­
gersen, Tikki Hasselriis, Sara Saxild,
Siri Skamby Madsen, Marianne Søga­
ard Hoffmann og Kamilia Amélie.
Statens Kunstråds Musikudvalg, som
har igangsat projektet under ledelse af
ROSA og støtter det økonomisk, øn­
sker med Pop-Pilot at udfordre den
skæve kønsfordeling, der eksisterer
indenfor den rytmiske musik i dag.
I en rapport fra 2012 lavet af den inter­
nationale konsulentvirksomhed,
NIRAS med titlen: Kønsbalancen i rytmisk musik.
består denne aften udover af solisten af Søren Skov på tangenter og vokal samt
Jens Runge på guitarer og vokaler. Repertoiret indeholder uundgåelige highlights
fra Backseats sangkatalog og sange fra Ivans tre soloalbum.
Ivan lover også at levere et skud gode historier, bestående af både sande anekdoter
og stærkt underholdende og løgnagtige røverhistorier med særligt branchekend­
skab!
Tid: kl. 19 – 22
Sted: Dronningensgade 68, 1420 København K
Poppilot-instruktør Ihan Haydar.
★
artisten
2013
27
l ø s t & facts
Bliver din
løn korrekt
indberettet?
Ellers kan det betyde bøder til arbejdsgiveren.
Det er vigtigt jævnligt at tjekke om ens arbejdsgi­
vere har indberettet løn og honorarer korrekt til
eIndkomst registret. Dette gælder især hvis der er
tale om timebaseret undervisningsarbejde, hvor
arbejdsgiveren ofte glemmer at indberette forbere­
delsestiden. Det kan tjekkes ved at logge sig ind
på http://www.tastselv.skat.dk/, hvor der er adgang
til ens personlige skatte- og indkomstforhold.
I Danmark skal al udbetalt lønindkomst og ho­
norarer indberettes til eIndkomst registret. Det er
arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at dette sker i
rette tid og korrekt. Som regel sker det helt auto­
matisk, hvis arbejdsgiveren anvender et lønsy­
stem. Men der kan stadig være fejl, og ofte er det
det indberettede antal timer den er gal med. Fejl­
agtige indberetninger kan få stor betydning hvis
en lønmodtager skal have dagpenge eller sociale
ydelser fra kommunen.
Opdages fejl er det vigtigt at kontakte arbejdsgi­
veren, som har pligt til at rette oplysninger. I
Dansk Artist Forbund kan vi også være behjælpe­
lige med en sådan henvendelse. Hvis arbejdsgive­
ren fortsat ikke retter fejlen, kan vi indberette
virksomheden til SKAT. SKAT kan i yderste konse­
kvens udskrive bøder på mellem kr. 5.000 – 80.000
pr. forkert indberetning.
Tillykke til
30 år
Søren Bregendal 6/9
Mette Veronica Jensen 9/11
Søg støtte hos DAF
senest den 27/9
Der er snart ansøgningfrist til rettighedsmidler fra
Gramex. Har du et projekt, der har brug for økonomisk
støtte, kan du søge del i de midler, som Dansk Artist Forbund
administrerer. Næste frist for ansøgning til De Kolletive
Rettighedsmidler fra Gramex er
fredag den 27. september 2013 kl. 12.
Dansk Artist Forbund administrerer en del af de kollektive
rettighedsmidler fra Gramex og Copy-Dan.
Midlerne er indtjent ved afspilning af cd’er og andre
lydbårne medier i det offentlige rum.
Lene Nystrøm Raasted 2/10
Niels-Peter Henriksen 17/10
Maya Albana 3/11
Rasmus Hedeboe 27/11
Rasmus Dissing 3/9
Evamaria Linnet 3/9
Isabella Conte 8/9
Betina Birkjær 8/9
Kaare Thøgersen 19/9
Ulrik Elholm 1/10
artisten
★
28
2013
Erik Grip fejrer i år sit 50 års jubilæum på den
danske musikscene og markerer milepælen med
udgivelsen Viser gennem fem årtier. Her fortolker
han numre fra hele karrieren med sin musikal­
ske partner gennem de sidste 6 år, Henrik
Gunde.
Erik Grip har udgivet 34 album i perioden fra
1975 til 2013 og sat musik til tekster af Grundt­
vig og Frank Jæger, og oplevet at hans fortolk­
ninger er blevet folkeeje. Jubilæum og cd-udgi­
velsen følges op med en turne i efteråret.
David Rosenkilde 17/11
Thierry Boisdon 23/11
Aske Jacoby 29/11
Ib Groth Rasmussen 22/10
Arne Würgler 30/10
John Ravn 3/11
Ole Bünger 6/11
60 år
50 år
40 år
50 år i dansk musik
Thulla Birgisdóttir Wamberg 6/9
Poul Jacek Knudsen 11/9
Mads Bischoff 18/9
Tina Randa 30/9
Carina Raffel 10/10
Lena Brostrøm Dideriksen 16/10
Anders Blichfeldt 9/11
Cher Geurtze 6/10
Steven Hart 14/10
Jesper Agerschou 30/10
Lars H.U.G 11/9
Peter Viskinde 14/11
80 år
Vagn Nielsen 3/9
Alva Dauth 6/9
Bob Goldenbaum 5/10
90 år
70 år
Ole Brekke 16/10
Viola Meyer 5/9
Legatbo liger
Søg legatlejlighed i Paris
Statens legatbolig ligger midt i det fascine­
rende Marais-kvarter og med denne lejlig­
hed har danske kunstnere og forskere
mulighed for få et ophold i Paris.
Frist for ansøgning om ophold i 2014 er
fredag den 1. oktober 2013.
Lejligheden er fuldt møbleret og udstyret
til 2 personer. Huslejen er 1150 Euro pr.
måned inkl. varme, lys og telefonabonne­
ment
For at tilgodese flest mulige ansøgere til­
deles ophold som regel kun for én måned.
Ansøgere, hvis projekt har en konkret til­
knytning til Paris og/eller Frankrig, vil
blive prioriteret.
Projekt der kræver ophold i Rom
Ophold i kulturinstitut i Athen
Kunstnere inden for alle kunstarter
kan nu ansøge om ophold i Det Danske
Institut i Rom i foråret 2014
Instituttet ligger i Roms store smukke
Borghesepark og her er rig mulighed for
at deltage i et internationalt kunstner og
forskermiljø, tæt på byens mange museer
og biblioteker. Det er en forudsætning, at
man ønsker at beskæftige sig med et kon­
kret projekt, som alene eller med fordel
kan studeres i Rom.
Næste ansøgningsfrist for ophold på insti­
tuttet er den 15. september.
Det danske kulturinstitut i Athen tilbyder
stipendieophold i deres to gæsteboliger.
Stipendierne tildeles kunstnere og andre
faggrupper med projekter inden for
Grækenland og græske kulturtraditioner.
Instituttet står bl.a. for åbne kulturelle
arrangementer, som f.eks. foredrag, kon­
certer eller udstillinger.
Der er frist for at ansøgning om ophold
i foråret 2014 den 15. oktober 2013
Få om en uges ophold ved Vesterhavet
Søg om ophold i 2014 fra den 1. oktober 1. november 2013
Sammen med andre kunstnerorganisatio­
ner råder Dansk Artist Forbund over 8
uger i huset kaldet Lille Skiveren, Jens
Otto Krags gamle bolig tæt på den lille
by Skiveren. Huset rummer 8-10 senge­
pladser og 2 badeværelser. Beliggenheden
er unik og tæt ved vandet. Til huset hø­
rer 18 tønder land, og der er udsigt til na­
turen fra alle husets vinduer.
I 2014 kan du søge
uge 18 - 19 - 20 - 21 - 45 - 46 - 51 - 52
Opholdet koster kr. 1500 og fordeles efter
ansøgning. Det er muligt at ansøge on­
line fra den 1. oktober - 1. november
2013.
artisten
★
Dyk ned i de mange mulige legatboliger
der findes for kunstnere, både i Danmark
og udlandet og bliv inspireret til også at
arbejde under andre himmelstrøg.
Læs mere på www.artisten.dk
2013
29
l ø s t & facts
P ub li ku m i hovedrollen
Ny klinik for
musikersundhed
Inspirationsdag den 20/9 på Horsens Ny Teater
Den skarpe opdeling i teatret mellem scene og sal, optrædende og publi­
kum, er under opblødning. Og imens samfundet forandrer sig, spørger te­
aterfolk om teatret følger med og i hvilken retning det udvikler sig? Fagligt Forum inviterer til inspirations dag om fremtidens scenekunst og
publikums rolle som optakt til Horsens Teaterfestival 20 - 22/9
Inspirationsdagen henvender sig til kulturkonsulenter, teaterfagfolk og
kulturformidlere. I forlængelse af Fagligt Forum, afvikles Horsens Teater­
festivals teaterprogram med forestillinger for børn og unge.
Tilde Knudsen i forestillingen. ’Mit Rum’. Foto: Ingrid Bugge
Klinik for Musikersundhed modtager musikere til un­
dersøgelse for arbejdsrelaterede lidelser og sygdomme
med henblik på udredning af diagnose og sammen­
hæng med arbejdet som musiker. Desuden kan musike­
re få lavet en behandlingsplan samt hjælp til forebyg­
gelse af skader.
»Musikeres arbejdsforhold er på mange måder spe­
cielle og deres særlige arbejdsmedicinske problemer er
relativt tyndt beskrevet. På grund af de særlige arbejds­
vilkår, som musikerne er underlagt, er det væsentligt,
at der er kendskab til og forståelse for deres særlige vil­
kår«, udtaler ledende overlæge på Arbejds- og miljøme­
dicinsk på OUH-klinik Lars Brandt.
Formand for Dansk Artist Forbund, Lena Brostrøm er
glad for, at de mange musikere, der hidtil har haft van­
skeligt ved at få den rette behandling for deres arbejds­
relaterede skader, nu får én tydelig indgang til lægelig
ekspertise: »Vi ser mange typer arbejdsskader indenfor
musikernes fag og de skader rammer hårdt og begræn­
ser deres muligheder for at udføre deres arbejde. Det er
godt og tiltrængt, at man koncentrerer faglig ekspertise
om disse problemer. Klinikken er derfor meget relevant
også for os og vores medlemmer.«
Klinikken vil involvere speciallæger, psykologer og
andre fagpersoner, som kan hjælpe de professionelle
musikere. Dansk Artist Forbund har mulighed for at
henvise medlemmer til klinikken.
Ny pris til musikdramatiske værker
I november i år uddeler Statens Kunstfonds tonekunstudvalg en
pris for komposition til et musikdramatisk værk. Formålet med
prisen er at fremme ny dansk musik, der indgår i sceniske
forestillinger, hvor musikken er bærende og af høj kunstnerisk
kvalitet.
Prisen er på 50.000 kr. og gives for musikken til et scenisk
værk inden for dansk skabende kunst komponeret og/eller
uropført gennem de seneste 3 år – i perioden 2011-2013.
Der kan gives flere priser.
artisten
★
30
2013
Der er vide rammer for genren - det kan være opera, musik til
teaterforestilling, danseforestilling eller anden performace, men
værket skal være scenisk. Også værker der allerede har været
støttet kan komme i betragtning.
Frist for indsendelse af værkforslag er 10. oktober 2013.
Alle kan indsende værkforslag, dvs. også komponisten selv. Forslag til værker indsendes i form af lyd- eller videoindspil­
ning og eventuelt partitur – så vidt muligt elektronisk. Læs
mere om indkaldelsen på www. http://www.kunst.dk/kunstomraader/musik
Bestyrelsen for Fru Nathalie Kajés Le­
gat skal herved meddele, at der vil bli­
ve uddelt legater til trængende perso­
ner, der har haft deres levebrød som
markedsrejsende, været tilknyttet cir­
kus, omrejsende forlystelsesselskaber
og lign. Også personer, der har været
tilknyttet faste etablissementer, kan
komme i betragtning. Skriftlig ansøg­
ning vedlagt kopi af indkomstopgørel­
se skal sendes til advokat Carsten
Hove, Advokatfirmaet Skjøde Knudsen
og Partnere, Rendebanen 13, 6000
Kolding, og være fremme senest den
15. november 2013.
Legatuddelingen vil ske i midten af
december, og modtagerne vil få sær­
skilt underretning.
Victor Petersen
og Hustrus Legat
Bestyrelsen for Victor Petersen og Hu­
strus Legat skal herved meddele, at der
vil blive uddelt legater til trængende
personer, der har haft deres levebrød
som markedsrejsende, været tilknyttet
cirkus, omrejsende forlystelsesselskaber
og lign. Også personer, der har været
tilknyttet faste etablissementer, kan
komme i betragtning. Skriftlig ansøg­
ning vedlagt kopi af indkomstopgørel­
se skal sendes til advokat Carsten
Hove, Advokatfirmaet Skjøde Knudsen
og Partnere, Rendebanen13 , 6000
Kolding, og være fremme senest den
15. november 2013.
Legatuddelingen vil ske i midten af
december, og modtagerne vil få sær­
skilt underretning.
Der er internationale tips og tricks på programmet, når den erfarne tryllekunstner Paul
Daniels giver et eksklusivt seminar i Magisk Lounge.
Tryllekunstneren, tv-værten og entertaineren Paul Daniels er en af de mest eksponerede
tryllekunstnere i verden. Med hans unikke stil og stærkt underholdende præsentatio­
ner, blev hans TV-shows i 80’erne enormt succesfulde og gik verden rundt.
Han har rejst verden rundt med sit trylleri - fra Japan til New Zealand - fra West End til
Broadway – og underholdt kongelige, sultaner, statsministre og … Barry White! Lige nu
er han på The First Final Tour, der i løbet af efteråret fører ham rundt på 40 større teatre
i England. I samarbejde med Pegani, er det lykkedes os at lokke ham et par dage til
Danmark.
Han kan opleves på Det Ny Teater mandag den 4. november og dagen efter giver han en
eksklusivt seminar i Magisk Lounge, hos Dansk Artist Forbund. Paul er kendt for at
sige sin mening lige ud, og der vil både blive serveret trylletricks, anekdoter og tips om
professionel optræden.
Alle tryllekunstnere og artister som bruger trylleri i deres forestilling er velkom­
ne.
Pris: kr. 200. Betales kontant ved indgangen
Gratis adgang for medlemmer af '
Dansk Artist Forbund
Tilmelding nødvendigt, skriv til
[email protected].
artisten
★
Fru Nathalie Kajes
Legat for
markedsrejsende
Engelsk tryllelegen de
i dafs M agis ke lounge
tirsdag den 5. november
2013
31
l ø s t & facts
KURSUS: Online i ord/billeder 16-09
KURSUS: Songwriter Combo
18-09
KURSUS: Improvisation
18-09
KURSUS: Feedback-kursus
21-09
KURSUS: Bliv klar til fundraising 23-09
KURSUS: Bliv bedre til fundraising 24-09
Ansøgningsfrist til kollektive rettighedsmidler 27-09
ARTISTlounge03-10
Reception: Formand Lena Brostrøm Dideriksen fylder 50 år 16-10
Magisk Lounge
05-11
KURSUS: Træk det fra i skat
06-11
KURSUS: Voice Vitality
09-11
Generalforsamling
13-11
KURSUS: Kreativ videoredigering
18-11
Kontant rabat på formstøbte
in-ear monitors
Få dine egne in-ear monitors, der formstøbes, så de passer perfekt til dine ører dermed giver
en optimal lydgengivelse af hele frekvensspektret.
Udover den gode lyd, passer du ekstra godt på ørerne med de tilpassede monitors. Allerede
på et moderat lydniveau får du bunden i musikken med og undgår unødig belastning af
ørerne pga. højt lydtryk fra især mellemtone og diskant. Ultimate Ears bruges både af
sangere, musikere og teknikere til monitorering i forbindelse med tv- og liveperformances.
Gratis aftryk og 400 kr.
i rabat på Ultimate Ears
Medlemmer af DAF får både et gratis aftryk til støbning og en rabat på 400 kr.
ved køb af Ultimate Ears hos In-ears.dk.
Hvis du vil benytte tilbuddet eller have råd og vejledning, så kontakt Mads Stærke på
[email protected] og oplys dit DAF-medlemsnr for at få rabatten.
artisten
★
32
2013
Ly kkel ige
arrangører
Alle er velkomne i den tilbagevendende Onsdagsklub, der endda
også kan finde sted om fredagen. Onsdagsklubben programsætter
kulturoplevelser lidt udover det sædvanlige, bestyret af
initiativtagerne Daniel kern og Alberte winding. Begejstringen
styrer når de kobler smalle kulturarrangementer med et nyt
publikum, forklarer Alberte til Artisten
Hvorfor har I skabt Onsdagsklubben?
»Vi syntes der manglede publikum til en hel del, skæve , sjove
og dybe kultur arrangementer. Vi landede selv i dem ved tilfældi­
ge invitationer, fra kollegaer, eller via vores netværk i øvrigt, og
tænkte at ikke alle har denne mulighed. Min søster er skolelærer
og bor lidt udenfor København, og hvordan skulle hun vide at
der var en virkelig skøn performance som optrådte hver dag på
gaden ved Nørreport Station, eller at Folkeklubben var et nyt vid­
underligt band, som ingen kendte sidste år?«
Hvad er klubbens succes kriterium?
»Vores oprindelige tanke var at sælge et abonnement på 3 ople­
velser i kvartalet, en slags Årstidernes kultur kasse, hvor man
ikke på forhånd vidste hvad »kassen« indeholdt. I stedet bestem­
te vi os for at lave et arrangement ad gangen, give pengene direk­
te til den udøvende, og så oplyse folk om hvilken arrangementer
vi har i tankerne på vores facebookside og hjemmeside. På den
måde kan vi hurtigt lave om, flytte en dato eller tilføje en event,
alt efter hvor mange der har tilmeldt sig.«
Hvordan lægger I programmet?
»Vi har ikke noget elitær præference, eller nogen vi ikke vil
have med, så længe de er skønne og meget gerne vil ud til folk.
Vi prøver her i starten at finde noget indenfor både performance,
malerkunst, digt, mad og musik. Måske fordi vi har tænkt og
tænkt i to år, og nu bare kører løs, med al den entusiasme vi har
opbygget, tager det meget kort tid at finde på nye Onsdags Klub
arrangementer. Vi vælger det, der umiddelbart får os til at smile.
Så jeg føler ikke at vi vælger noget fra, endnu. Vi vælger til. Det,
der er svært ved Onsdagsklubben, er alt arbejdet op til. Vi bliver
altid syge bagefter, fordi vi jo oveni har vores »rigtige« jobs. Det
ville være rart at kunne aflønne sig selv en dag, Men måske mi­
ster vi lysten til Onsdags Klubben, hvis det ikke længere er et
skævt og vanvittig projekt, uden profit.«
Onsdagsklubben inviterer på Fredagsbar på Røde Rose – 13/9
Find onsdagsklubben på facebook
Hvad håber I at opnå?
»Vi vil virkelig gerne hjælpe små og tilsyneladende snævre op­
trædener, frem i lyset og ud til lidt flere. Men det vigtige er ikke
så meget mængden af publikummer, men at det er et nyt publi­
kum, der ellers ikke ville opdage, at lige denne ting fandtes.« Hvad betyder for dig som arrangør, at du selv er vant til at optræde?
»Min egen erfaring som udøvende, er at det er svært at skifte
publikumsmiljø, for ikke at sige umuligt, med mindre folk bliver
inviteret indenfor, med de rette ord, de rette omgivelser. Til gen­
gæld har jeg som optrædende brug for trygge rammer. En tryg
ramme som musiker, er egentlig bare en kop kaffe eller en god
vin, lidt mad og en lykkelig arrangør. Det sørger Daniel og jeg for
at være, hver gang, for vi virkelig er topbegejstrede for dem vi be­
lyser.«
★
artisten
2013
33
Intet
Kirstine Stubbe Teglbjærg nød at være tilbage
på Danmarks største festival, der i hendes øjne
har det bedste og mest dedikerede publikum
Hun optrådte der både i 2001 og 2004 med Blue Foundation foran
tusindvis af begejstrede fans. I år var Kirstine Stubbe Teglbjærg
så tilbage på Roskilde Festival som soloartist efter flere års pause
fra livescenen. Med sig havde den prisbelønnede sanger og sang­
skriver det dansksprogede album Hamskifte, der blev udgivet i
foråret.
»Det var en rigtig stor oplevelse, og jeg har fantaseret meget
om at komme tilbage og spille på Roskilde. Men det er jo ikke så­
dan noget man bestemmer selv, så jeg var meget lykkelig for at
få lov til at optræde der igen«, fortæller Kirstine Stubbe Tegl­
bjærg.
Udgangspunktet for den sene fredagskoncert på Odeon var et
helt andet end ved hendes sidste optræden på Roskilde for ni år
siden, hvor hun var frontfigur for et band, der både fyldte de
største spillesteder og radioernes sendeflade.
»Med Blue Foundation kom vi med nogle P3-hits, så der var
bygget en hype op. Med mit soloprojekt starter jeg mere fra et
nulpunkt og skal bygge noget op. Og sådan føler jeg også, at kon­
certen på Roskilde var. Vi startede med et halvt fyldt telt, men
der kom hele tiden flere og flere folk til, og jeg kunne se, at de
syntes, det var fedt. Det opbyggede en energi, som holdt hele ve­
jen igennem koncerten, der sluttede smukt med et stille nummer
og et fyldt telt med armene i vejret.«
Hvad er det, der gør Roskilde Festival så speciel i dine øjne?
»Den er anderledes, fordi det er så dedikerede mennesker, der
kommer, og Roskilde er så legendarisk en begivenhed, som man­
ge har en følelsesmæssig tilknytning til. Alle har en forventning
og et ønske om, at det skal være en god oplevelse, og det kan
artisten
★
34
2013
man også godt mærke på publikum, der er meget nysgerrigt.
Det føles som om, at de har en tiltro til, at de acts, der spiller
her, er værd at tjekke ud. Og de er åbne og aktivt medskabende i,
at vi alle ikke bare vil have en god oplevelse, men også skabe no­
get smukt og noget, der fungerer, sammen.«
Hvilke tanker gjorde du dig om publikum før koncerten?
»Jeg havde glædet mig rigtig meget til at spille, og publikum
betyder meget. Sådan tror jeg, at alle artister har det. Men jeg har
nærmest savnet at have en forbindelse med publikum, fordi jeg
ikke har været ude at spille overhovedet, mens jeg har skrevet
min musik. Så for mig var det en fryd at møde publikum igen.
Jeg var godt klar over, at det var meget tidligt i mit forløb som
soloartist, at jeg skulle spille på Roskilde. Så jeg var lidt nervøs
før koncerten. Der var ikke særlig mange mennesker inde i teltet,
da vi lavede lydprøver og linecheck, og de billeder jeg har på net­
hinden fra mine to koncerter med Blue Foundation var med fyld­
te telte. Men denne koncert var en intens oplevelse på en anden
måde, netop fordi publikum var med til at løfte energien igen­
nem koncerten, fordi de strømmede ind, fyldte teltet – og blev
sammen med os.«
Hvordan mærkede du engagementet fra publikum?
»Jeg kunne se deres smil og høre dem pifte og råbe. Jeg skulle
ikke bruge så meget energi på at få folk med, og de samlede den
lynhurtigt op, når jeg gjorde noget på scenen. Jeg kommer nogle
gange til at lave nogle store bevægelser, hvor jeg rækker armene
op over hovedet, men det synes de bare var fedt. Og så kom der
også det her hjertetegn nede fra publikum, der stammer fra vores
s l å r Ros k il de
A f R oberto Za c h arias
første koncert på Roskilde. Det sendte jeg så tilbage, og det gav
den der følelse af, at man connecter. I det hele taget oplevede jeg
flere meget intime øjeblikke under koncerten, selv om vi var så
mennesker sammen. For det handler ikke om mængde, men om
den energi der er. Men også om tillid og følelsen af, at publikum
lytter og er opmærksomme på, hvad der sker. Så åbner vi på sce­
nen os også mere op.«
Er du blevet klogere på samspillet med publikum gennem årene?
»Det er jeg. Det handler utrolig meget om, hvordan vi har det
oppe på scenen. Hvis vi har det godt, vil det også forplante sig
til publikum. Og det er mig, der skal turde sætte en stemning og
vise, at hey, det er sådan her, vi har det lige nu. Da jeg var yngre,
syntes jeg, at det var meget grænseoverskridende at stå på en
scene. Nu føler jeg, at det er et rum, hvor jeg har utrolig meget
frihed. Et rum, hvor jeg på en måde er urørlig, men samtidig er
meget tæt på. Det er en underlig dobbelt følelse. Jeg kan godt
møde et blik tyve meter nede i salen og opleve en forbindelse
med den person. Og jeg kan godt lide at se, hvem det er, jeg syn­
ger til, i stedet for at det bare er én stor masse. Så det har udvik­
let sig til at være et sted, hvor jeg har det ret godt.
Hvad tror du, at det kan betyde for karrieren at spille på Roskilde?
»Det betyder utrolig meget. Det er jo en blåstempling, og jeg
har sådan gået og ønsket, at jeg skulle spille dernede. Der er
mange, der har hørt mig på Roskilde, som ikke havde hørt mig
før som soloartist. Det giver noget pondus og gåpåmod. Man får
også noget anerkendelse og mod til at gå videre. Det er nok det
allervigtigste.«
★
artisten
2013
35
★
Sådan rykker
man publikum
tæt, tæt sammen
2013
artisten
36
Under sin optræden på årets Roskilde Festival
viste Marie Key, at man ikke behøver at spurte
rundt og opfordre til fællessang for at komme
ud over scenekanten
Foto: Kasper Palsnov/Scanpix
Det er helt klart en af de her dage på Roskilde. Koncerten begyn­
der først om tyve minutter, men man kan tydeligt mærke for­
ventningerne sitre i den varme og støvede sommerluft omkring
Arena.
Uden for det store telt kommer der hele tiden flere til, og det
røde lys ved indgangen til pitten har været tændt længe. I det ef­
tertragtede indelukke foran scenen understreger blandingen af
børn, unge piger, kærestepar i 30erne og modne mennesker, at
Marie Key rammer bredere end de fleste med sine personlige fort­
ællinger om de små og store ting i livet.
Da den 34-årige musiker endelig dukker op med sit band, bli­
ver hun mødt af et begejstret brøl fra de mere end 20.000 festival­
gæster. Den overvældende velkomst og synet af de mange glade
ansigter går tydeligvis lige i hjertet på Marie Key, der - efter at
have sundet sig – får sat mikrofonen for munden:
»Uha. Det er ikke for sarte sjæle, det her. Tak fordi I er kom­
met,« siger hun, hvorefter de første toner af Landet begynder at
strømme ud af højttalerne. Brølet vender tilbage med fornyet
styrke, og kort inde i nummeret er der både gang i taktfaste klap­
salver og fællessang. da Marie Key fortsætter med Uopnåelig, får
en ung pige i 20erne, der kan alle tekster udenad, tårer i øjnene.
»Den sang minder mig totalt meget om et forhold,« siger hun
til veninden, der nikker forstående. Og så retter begge igen øjne­
ne mod scenen og skråler videre.
Humor og anekdoter
Marie Key har ikke lagt skjul på, at hun tidligere kunne have det
lidt svært med at optræde foran en masse mennesker. Men ved
debuten på Roskilde Festivals næststørste scene er der ikke meget
nervøsitet at spore. Øjenbrynene bliver stadig lagt på skrå og gi­
ver hende et lettere bekymret blik bag de karakteristiske sorte
briller, når hun synger. Men så snart et nummer er slut, lyser
Danmarks mest populære stemme lige nu op i et stort smil og
fortæller humoristiske og selvironiske anekdoter.
Og publikum elsker det. Som da Marie Key efter at have præ­
senteret det helt nye nummer ”Fryser med dig” griber guitaren
og erklærer, at hun nu vil føre os ind i sin ”mørke periode”, hvor­
på bandet forlader scenen:
»Der er ingen grund til at rode de flinke mennesker ind i det,
der kommer nu. For det er lidt uhyggeligt,« lyder det fra sanger­
inden, der endnu engang bliver mødt af latterbrøl og klapsalver.
Mormor og Skagen om hendes afdøde far skaber med et trylle­
slag en stille og lyttende stemning, som forvandles til vild jubel,
da Marie Key sætter i gang med en coverversion af L.O.C.s Langt
ude.
Lærke Nielsen er gået målrettet efter denne koncert, og hun
synger ubesværet med på alle Marie Keys sange.
»Hun er så oprigtig, ærlig, humoristisk og så meget sig selv, at
man ikke er i tvivl om, at det hun fortæller, er rigtigt,« fortæller
Lærke henover klapsalverne.
Skaber identifikation hos publikum
Eftermiddagens største ekstasemoment indfinder sig dog i slut­
ningen af koncerten, hvor Nik & Jay pludselig dukker op og rap­
per med på hittet Ryg mod ryg. Triumftoget rundes af med hitte­
ne De her dage og Uden forsvar, og Marie Key beviser endnu en­
gang, at hun uden de store armbevægelser – bogstaveligt talt –
formår at skabe en særlig kontakt til sit publikum. Med et lykke­
ligt smil indtager hun og resten af bandet midten af scenen og
bukker dybt flere gange, mens klapsalverne tordner op imod
dem.
Det er da også en ovenud tilfreds Lærke Nielsen, der sammen
med en gruppe venner forlader pitten.
»Det var simpelthen helt fantastisk. Hun er utrolig god til at
skabe billeder fra nogle livssituationer, som jeg kan genkende fra
mit eget liv Jeg har lyttet rigtig meget til hende, både derhjemme
og når jeg er ude at cykle, og hun har gjort mange af mine dage
bedre lyder det fra den 30-årige aarhusianer, der mener at koncer­
ten på Roskilde har været den bedste med Marie Key indtil vide­
re.«
Lærke var meget tilfreds med koncerten.
Foto: R. Zacharias
artisten
★
A f R oberto Za c h arias
2013
37
Interakt v
musikfaglighed
nu udgives eventyret’Jagten på Det hemme­
lige Orkester’ som det første computerpil
indenfor musikundervisningen. Sammen
med makkeren Cathrine Nordseth, bruger
katharina Baetz Rubin den interaktive vej
til at involvere børn i musikken og løfte
fagligheden i undervisningen.
A f Dort h e Vin c ent z en
Eventyr og musikfaglige byggesten
Ideen til det involverende eventyr fik Katharina Baetz, da hun i
som underviser i en musikskole havde svært at få forskole elever­
ne engageret i undervisningen.
»De ville hellere lege med Barbie dukker eller klatre rundt på
møblerne. Så for at få deres opmærksomhed udviklede jeg even­
tyret om de to musikdetektiver, hunden Henning og Kartoffel­
manden.«
I selskab med figurerne, gik børnene på jagt efter det forsvund­
ne orkester og løste undervejs opgaver, med musikfaglige bygge­
sten. Eleverne blev så optaget at Katharina måtte udvikle histori­
en, så opdagelsesrejsen gik gennem en rytmejungle, op i skala­
bjergene og ud til melodihavet.
Musik erkendes gennem leg
Eventyret blev senere udbygget til et større undervisningsmateri­
ale, rettet mod elever i børnehaveklasse og 1. klasse.
»Med fortællingen og opgaverne matcher vi pensum og sætter
de musikalske begreber i en helt ny fortolkning. Gennem legens
konkrete situationsbilleder bliver børnene optaget af at løse op­
gaverne med f.eks. at finde puls eller sætte noder sammen til me­
lodier,« forklarer Katharina.
Undervisningsmaterialet er møntet på lærere eller pædagoger
der kender lidt til musik. »Selvom ide og opbygning er meget le­
gende, så repræsenterer eventyret og rejsen en udfordring for
børnene. De kan opleve og erkende musikkens elementer på de­
artisten
★
38
2013
res egne præmisser. Nogle børn bliver optaget af at sætte forskel­
lige lydeffekter i gang, mens andre opdager gentagelser og sam­
menhæng i rytmerne.«
Første computerspil i musikundervisningen
Som det seneste skud i projektet, kan eventyret nu udforskes
som computerspil. Her kan alle børn komme med i jagten på det
hemmelige orkester. »Jeg er ikke stødt på andre spil indenfor
musikundervisningen, og er meget spændt på hvordan det bliver
modtaget«. Selve spillet har taget et år at bygge op, og krævet
utallige lydsamplinger og programkodninger.
»For at få lyduniverset så levende så muligt, har vi samplet
lyde fra bier, heste, grise og myg og brugt dem rytmisk. Det har
krævet et tæt samarbejdet med en spil-udvikler for hver lille dut
i et spil har jo en hale af programkoder efter sig« forklarer Ka­
tharina om arbejdet med at få musik- og programmeringsverd­
nerne til at mødes.
Med projektet sigter Katharina Baetz Rubin også mod at løfte
fagligheden omkring musikundervisningen. »Der er nogle rime­
lig triste udsigter for musikundervisningen, for den bliver ofte
ikke prioritet særligt højt, hverken på seminarer eller folkesko­
ler. Med spillet her kan alle børn, også uden for skoletid, dykke
ned i musikkens grundelementer og blive en del af musikken.
For spillet handler selvfølgelig om at opdage, at man selv er en
del af det hemmelige orkester.«
Fakta
Computerspillet åbner den 1. oktober
på www.dethemmeligeorkeste.dk
Spillet er udviklet af midler fra mini­
steriet for Børn og Undervisning.
Katharina Baetz Rubin har skrevet
eventyret og musikken, udviklet og ud­
givet undervisningsmateriale og cd i
projektet og afholder kurser for musik­
undervisere.
★
artisten
2013
39
Er dine børn forsikret hvis uheldet er ude?
Som medlem
får
du 10% rabat
på
ulykkesforsik
ringen
Hvert år kommer mange børn ud for en ulykke, mens de er i institution, skole
eller fritidsklub. Ofte er det tænderne det går ud over. Med en børneulykkesforsikring er dine børn dækket 24 timer i døgnet.
UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE.
SE MERE på aLka.Dk ELLER RINg 70 12 14 16
besparelser og tilbud
MED Dit LO PLUS KORt
Få vinterdæK
PÅ BiLEn i gOD tiD!
10
%
rabat
ÆgtE REjSEgLÆDE 4 %
rabat
med rabat
Kig forbi Euromaster
og få en super pris på
alle de bedste vinterdæk på markedet.
LO Plus medlemmer
får 4 % rabat på
ALLE rejser med
Falk Lauritsen.
Som LO Plus medlem
får du naturligvis
10 % på hele dit køb.
Husk du kan også få
dine dæk opbevaret
hos Euromaster.
Bestil ferien på
falklauritsen.dk eller
ring på 70 10 26 88.
læs mere på
loplus.dk/euromaster
Et PUStERUM i EFtERÅREt
– miniFerie i lalandia
læs mere på
loplus.dk/falklauritsen
VERiSURE tyVERiALARM
tiL 0 Kr.
8 % rabat HOS
CyKEL-X-PERtEn
8%
tyverialarm
til
rabat
0 kr.
9%
rabat
Vandleg for vandhunde i alle aldre, sjove
aktiviteter og masser af familiehygge.
Husk du får 9 % rabat
læs mere på loplus.dk/lalandia
Få installeret en Verisure tyverialarm til
0 kr. (normal pris 1.495 kr). Se om børnene
er kommet godt hjem med Verisure App –
selvom du ikke er hjemme.
Hos CyKEL-X-PERtEn får du 8 % rabat på alle
varer som cykler, tilbehør og reparationer.
Rabatten kan ikke kombineres med andre
rabatter og nedsatte varer.
læs mere på loplus.dk/verisure
læs mere på loplus.dk/cykel-xperten
Har du mistet dit medlemskort til DAF – og dermed også dit LO Plus rabatkort?
Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.
artisten
★
SE FLERE tiLBUD PÅ loplus.dK
2013
41
A - KASSEN
i n f o r m ERE r
A f M arianne Ho l b æ k
nye regler for 6-ugers uddannelse
Nye regler for deltagelse i 6-ugers selvvalgt uddannelse betyder at
du tidligst kan starte uddannelse efter 18 ugers ledighed.
Uddannelsen skal være afsluttet inden du sammenlagt har været
ledig i 44 uger, hvis du er under 25 år og inden 57 ugers sam­
menlagt ledighed hvis du er over 25 år.
Mange muligheder for selvvalgt uddannelse
Dit valg af uddannelse afhænger af din forudgående uddannelse
og erhvervserfaring og findes inden for 3 grupper:
• Folkeskole- og gymnasialt niveau
• Videregående uddannelse
• Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Du skal opfylde de adgangsbetingelser, der gælder for den ønske­
de uddannelse.
Spørg A-kassen om du har ret til at deltage i selvvalgt uddannel­
se, hvis du er i tvivl.
Søg om optagelse på selvvalgt uddannelse
Du skal søge på blanket ar 245, som typisk udleveres på uddan­
nelsesstedet, men du kan også få blanketten ved henvendelse til
A-kassen. Den skal udfyldes af dig, uddannelsesstedet a-kassen.
Betaling og transport
Jobcenteret betaler et eventuelt deltagergebyr, hvis du giver be­
sked om uddannelsen hurtigst muligt, og senest første dag kur­
set/uddannelsen begynder.
Du kan ansøge om befordringsgodtgørelse under deltagelse i selv­
valgt uddannelse.
Rådighed
Du skal give jobcenteret besked om, at du deltager i 6 ugers selv­
valgt uddannelse, før du begynder.
Når du deltager i selvvalgt 6 ugers uddannelse, skal du:
• Stå til rådighed for arbejde, der er henvist af jobcenteret eller akassen
• Hvis du deltager i uddannelse i færre timer, end hvad der be­
tragtes som fuld tid, skal du også deltage i møder, som jobcente­
ret indkalder dig til.
• Være tilmeldt som ledighed dagpengemodtager i jobcenteret
• Hver 7. dag skal du tjekke dine jobforslag på jobnet.dk.
• Have oprettet et aktivt og godkendt CV på jobnet.dk, som du lø­
bende vedligeholder
• Deltage aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter.
Jobcenteret kan ved konkret afgørelse fritage dig for at stå til rå­
dighed for henvist arbejde.
artisten
★
42
2013
Søg seniorjob så snart du er godkendt af a-kassen
Der er nye regler og tidsfrister i forbindelse med seniorjob, som
skal overholdes for ikke at miste forsørgelse
I forbindelse med aftalen om en midlertidig arbejdsmarkedsydel­
se, er retten til seniorjob blevet begrænset. I dag har du som akasse medlem ret til et seniorjob, hvis din dagpengeret ophører,
når der er mindre end fem år til, du har ret til efterløn. Nu er
reglerne ændret, så ledige der mister retten til dagpenge efter 1.
januar 2014, først har ret til seniorjob, når perioden med arbejds­
markedsydelse er opbrugt. I stedet for et seniorjob på almindeli­
ge løn- og ansættelsesvilkår, får a-kasse medlemmerne forlænget
deres periode med ret til ydelser, men ydelserne er kun på 60 til
80 procent af højeste dagpengesats, afhængig af forsørgelsespligt.
Søg straks om seniorjobbet
Når du har fået besked fra a-kassen om, at du er berettiget til et
seniorjob, skal du hurtigt søge om seniorjob hos kommunen. Sid­
ste frist for ansøgning er to måneder før, din dagpengeret udlø­
ber. Søger du først efter din ret til dagpenge er udløbet, risikerer
du at stå uden forsørgelse op til to måneder. Du kan tidligst søge
om seniorjobbet tre måneder før, din dagpengeret udløber. Du
kan først begynde i et seniorjob, når din dagpengeret udløber, og
reglerne kræver at du begynder i jobbet senest to måneder efter.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Den ny arbejdsmarkedsydelse træder i kraft 1. januar 2014, og
giver ikke-forsørgere 60 procent af det maksimale dagpenge­
niveau, og forsørgere 80 procent. Ydelsen er ikke afhængig af
ægtefællens indkomst og ens formue. Den nye arbejdsmarkeds­
ydelse er midlertidig og forsvinder igen i 2. halvår af 2016.
Uddannelsesydelsen er forlænget
Udover arbejdsmarkedsydelsen så forlænger politikerne uddan­
nelsesydelsen, så den også omfatter de ledige, der ellers ville
miste dagpengene i 2. halvår af 2013. De, der har været på uddan­
nelsesydelsen i 1. halvår af 2013, kan fortsætte på den endnu et
halvt år.
Maksimalt fire år på offentlige ydelser
A-kassen kommer til at stå for at udbetale den nye arbejds­
markedsydelse. Modtagerne af ydelsen skal stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, som hvis de var på almindelige dagpenge.
Man kan højst være på dagpenge, særlig uddannelsesydelse og
den ny arbejdsmarkedsydelse i fire år.
A
A- KASSEN
KASSEN
Mail fra
din a-kasse
A-kassen sender nu de fleste
breve på mail. Husk derfor
at tjekke indbakken. Afsen­
deren er: [email protected].
Send os din nye mailadresse,
hvis du skifter.
st
i
in
nf
fo
or
rm
m ERE
ERE r
r
E-ind
koms
t
Satser 2013
Dagpenge max.kr 801,00
Dimittend (nyuddannet) 82% kr. 657,00
Efterløn 91% kr. 729,00
Skattefri præmie til 1 præmieportion er kr. 12.296,00
(481 timers arbejde).
Efterlønsbidrag kr. 467,00
Omregningssats for 2013 kr. 213,19 pr. time
(gælder honorarløn)
Timesats for ATP-bidrag i 2013 kr. 1,28 (gælder dagpenge)
Timesats for ATP-bidrag i 2013 kr. 1,68
(gælder efterløn frivilligt)
Indb
ere
giver tter alle
d
e til E
-indk ine arbejd
omst
s?
Vi an
befa
ler, a
dine
t du
ar
nu hu bejdsgive spørger
re om
s
time ker at ind
r og l
bere de
øn.
tte d
ine
tte
a
s
e
est
satt ed et
e
s
l
re
m
rigø ansat
n
re f
r
e
e
e de dag.
v
v
u
le
a
d
f
h
s
a
l
is
et
ska
k at
bejd
, hv
Hus assen rsel. Vi rste ar esbrev
k
a
ls
fø
til a elsesv r efter sætte r brug
n
e
ig
ha
a
g
s
s.
f
u
u
p
o
pi a l om d ng til o n
t5
o
s
k
e
i
n
v
r
e
i
e
n
v
å
r
s
æso
s
it
d ge
i er esten, lser i s
e
Sen . Er du
t
t
t
å
esa
sæt
ogs gørels genan
i
r
å
for f er ogs .
ld
14
0
æ
G
g2
o
3
201
s
Fri
Undervisning
A-kassen må ikke længere omregne
undervisningstimer til det fulde anta
l
arbejdstimer. Det skal du selv gøre
og
notere det omregnede timetal på
dit
dagpengekort. De timer du oplyser
på kortene skal svare til de timer
din
arbejdsgiver oplyser på din lønsedde
l.
Har din arbejdsgiver ikke gjort det
korrekt, er det din pligt at få dem
til
at rette det.
år ATP
f
u
r
td
tale ATP
ek a
u be
r
Tj
d
å
om
du f om
kke og om
e
e
j
s
t
l
løn
k at
ætte
l du
Hus af din ers ans det ska
t
r
a
m
jds­
a-sk in. 8 ti ikke gø
arbe
n
i
m
u
d
ved
vis d
e til
n. H vendels et.
uge
t
hen
t ret
rette og få de
r
give
Tast dagpen
g
ek
ort
den næstsid
ste søndag
i hver måned
på
www.bf-a.dk
. Samme
sted finder d
u også
udbetalingsb
revet.
Kont
ak
på te t a-kass
l. 3
en
Åben 332 667
7
k
Pers l. 11-15
on
kl. 10 ligt fremm
-15
øde
artisten
★
el
gør
2013
43
Thomas Helmig har været på landevejen med bandet hele sommeren for første gang i et
par år. Et meget stort publikum har taget ivrigt imod ham og haft lyst til at synge med på
favoritterne, der tæller både de danske og engelske hits.
Det blev da også meget trangt foran Bøgescenen da Helmig spillede på Skanderborg
Festivalen. I København måtte Tivoli helt ekstraordinært lukke alle indgange inden han
gik på scenen til den annoncerede fredagsrockkoncert, da havens maksimum på 35.000
gæster var nået.
Thomas Helmig har planlagt en større Danmarksturné i foråret 2014.
ID Nr.: 46598 Afsender: Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4, 1420 København K
publikumsmagnet
på turne