Ny sygeplejeassisteret konsultation i Aarhus

Ny sygeplejeassisteret konsultation i Aarhus
4.9.2012 flytter lægevagtens konsultation, som led i Akutplanen, til nye lokaler som i dagtimerne huser
Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Indgang 7, samme som til skadestuen, er ny indgang. Vi kommer i
fremtiden til at arbejde tæt sammen med sygeplejersker. Forud for flytningen af konsultationen har vi
afholdt rigtig mange møder med akutafdelingens læger og sygeplejersker. Alt er foregået i en meget
konstruktiv ånd og vi glæder os til sammen at igangsætte og videreudvikle samarbejdet.
Nedenfor følger en lang stribe praktiske råd, der gerne skulle gøre det lettere at starte.
Parkering:
Parkeringsforholdene ved bygning 7, er helt umulige, og parkeringstilladelsen vil fortsat kun gælde foran
bygning 2.
Adgang:
Gå i gennem skadestuereceptionen og det nu fælles skade/lægevagtsventeværelse, til ambulatoriegangen
og herefter til venstre. Kontakt ved vagtstart sygeplejersken mhp samarbejdet i den kommende
vagtperiode. Nøglesæt til konsultationer og medicinskabe hentes i visitationen, så husk din nøglebrik.
Konsultation
1-7
Visitation
Venteområde
Indgang
Kaffestue
1
Lokaler:
Medicin
Konsultation
Læge: 1+3-7
Konsultation
Sygeplejerske: 2
Patienttoiletter
Venteområde
Skadestue
Infostander
Der er 7 konsultationslokaler. Sygeplejersken vil holde til i konsultation 2, medens vi lægger ude med at
bruge konsultationerne 3, 4, 5 og 7. Alle 7 konsultationer er EDB mæssigt indrettede, så de kan bruges af
Lægevagten. Vores lejer, rulletaburetter, pandelamper og luplamper flytter med. Lokalerne er indrettede
med nogle for smalle fastmonterede skriveborde, men i løbet af ca. 1 måned vil de blive skiftet til
hæve/sænkeborde i passende størrelse. Konsultationerne 3 og 4 har bagudgang, til gangen lige over for
visitationslokalerne, og kan om nødvendigt bruges som flugtvej. Disse to konsultationer kan ikke tilgås
bagfra, men døren mellem konsultation 2 og 3 er altid passabel. Patienter der skal ind igen efter gjorte
undersøgelser kan vente i nichen udenfor konsultationerne.
Overfaldsalarm:
Der er bærbare overfaldsalarmer også til lægevagterne.
Medicin:
Der indrettes et fælles skab/køleskab i printerrummet (se tegning). Ved flytningen er dette ikke helt på
plads, så spørg sygeplejersken om den midlertidige placering. Skabet/køleskabet vil være låst. Nøglen
sidder i sæt med nøgle til konsultationerne.
Utensilier:
På stuerne vil være 2 bakker i et af skabene som er indrettede, med de forbindsstoffer og instrumenter som
vi hyppigst bruger. Resten vil findes i bakker i et fælles rulleskab på gangen, lige udenfor konsultationerne.
Dette rulleskab vil løbende og mindst dagligt blive fyldt op. En opfyldt bakke kendes på at den er
2
overtrukket med en plasticpose. Der er depot i nærheden og sygeplejersken vil være behjælpelig ved
uforudset lavvande.
Mindre skader:
Lægevagten vil fremover behandle mindre skader, defineret som
Fremmedlegemer ører, næse og hud:
Ved fremmedlegemer i næsen hos børn, forsøge at få barnet til at pudse næsen. Kan
fremmedlegemer i næse og ører ikke fjernes, kontaktes vagthavende på den ørenæsehalsafdeling H.
Øjenskader: fremmedlegemer, svejseøjne, mindre stænkskader:
Det forventes ikke, at man forsøger sig med Horners hulmejsel. Kan fremmedlegeme eller svejseskal
ikke fjernes med en våd vatpind, kontaktes vagthavende på øjenafdeling J.
Ved øjenskader efter hammer-mejsel læsioner og efter brug af elektrisk værktøj er der større risiko
for intrabulbært fremmedlegeme. Kontakt vagthavende på øjenafdeling J
Ætsskader baser/syrer skylles med isotont saltvand 30-60 minutter med dropsæt med
justeringsskrue, så der dryppes i øjet. Efterfølgende kontaktes vagthavende øjenafdeling J.
Sårskader herunder:
Mindre bidsår
Vask, evt holdesutur, obs. Infektion, evt antibiotika, husk Tetanusrevaccination
Mindre brandsår
Skylles hjemme med tempereret vand til smertefri. Bullae fjernes. Jelonet og rigelig absorberende
forbinding, som lades urørt i 10 dage. Husk Tetanusrevaccination. På hænder og fødder kan bruges
flamazine og plasticpose, skiftes dagligt. Ætsninger skylles til pH indikator neutral efter 10 minutters
skyllepause. Stærke baser skylles op mod et døgn.
Mindre sårskader i øvrigt. Behandles med vask hudsuturering/limning og husk Tetanusrevaccination.
Mindre skader på bevægeapparatet :
Hvis der findes indikation for røntgenundersøgelse: Se nedenfor under Røntgen.
Tand- og mundskader
Udslåede tænder hos voksne opbevares i vand, mælk eller mundhulen til reponering indenfor en
time. Pt. vurderes også hvis sammenbiddet er ændret så pt. ikke kan tygge sammen i begge sider
med kindtænderne.
Meget løse tænder hos børn fjernes da de kan skade de blivende tandanlæg og der er
aspirationsfare.
Sidder flere tænder på række løst undersøges for skader på tandbærende knogle. Kontakt
vagthavende kæbekirurg.
Alle andre tandskader kan ses ved egen tandlæge
Gennemgående dilacerationer fra mundslimhinde til hud skal sys såvel ind- som udvendig.
Næseblødning
Hb, puls og blodtryk, evt INR: Hvis Hb<6,0, lavt BT, nylig næseoperation (eller Mb Osler) kontaktes
vagthavende på den lokale ørenæsehalsafdeling. Pt. pudser næsen for at fjerne evt koagler.
Blødningen standses med RapidRhino 7,5 cm, som lægges i vand i 30 sekunder, før den føres i bund
langs næsegulvet i relevant næsebor. Ballonen fyldes med 10 ml luft. Standser blødningen, kan
ballonen fjernes hos egen læge efter 48 timer. Hvis det fortsat bløder efter 30 minutter (Inspicer
svælget) kontaktes vagthavende på den lokale ørenæsehalsafdeling. Kan evt råde til at fylde ballonen
til 30 ml. Ved bagre blødning henvises direkte til ørenæsehalsafdeling H.
3
Sygeplejersken:
Der kan være to typer sygeplejersker til assistance i lægevagten. Det vil nogle gange være en
behandlersygeplejerske, med selvstændige kompetencer til at behandle og afslutte mindre skader, og
andre gange en erfaren sygeplejerske med medicinsk baggrund, som assisterer os.
Dels vil sygeplejersken tage imod patienterne, efterhånden som de ankommer til venteområdet, og reagere
hvis nogen er dårligere end det fremgik ved visitationen. Hun vil da kontakte vagtlægen, for opprioritering
af patienten, og selvfølgelig i de sjældne tilfælde, hvor en livstruende forværring måtte indtræffe, trække
på akutafdelingens ressourcer.
Herudover vil sygeplejersken bistå med at forberede patienten til konsultationen hos vagtlægen. Det kan
være med BT, puls, urinstix hvor det skønnes relevant. Når vagtlægen ved konsultation finder behov for
blodsukker, hæmoglobin, ekg, strepA, CRP, kan det forløbige notat skrives og afsluttes som [Notat uden
regning]. Patienten går herefter til konsultation 2 og får udført de ønskede analyser hos sygeplejersken.
Patienter der er dårligere end ventet og patienter hvor sygeplejersken skal eller har udført analyser kan
vente i nichen udenfor konsultationerne, så de hurtigt kan kaldes ind igen for afslutning.
Sygeplejersken kan assistere ved behandlings/undersøgelsesprocedurer:







Blærekateteranlæggelse (incl. poser mv til hjemmebrug)
Astmabehandling med medicin på spacer/maske.
Akut påvirket patient (afhængig af lokale forhold) inden overflytning til hospitalsregi.
Assistere til gynækologisk undersøgelse (mandlig læge)
Injektion af medicin efter ordination af lægevagten.
Måle vitale værdier ved behov (BT, puls, respirationsfrekvens, temperatur)
Information/instruktion i behandling
Som anført ovenfor kan behandlersygeplejersken, når der ikke er for mange af ovenfor beskrevne opgaver
at medvirke til, selvstændigt afvikle behandling af mindre skader fra Lægevagtens venteliste. Hun afslutter
da patienten fra vores venteliste med [Afslut patient] og agerer da i disse tilfælde på ortopædkirurgisk
afdelings ansvar. Hvis Vagtlægen har været involveret direkte i vurdering og behandling af disse patienter
foregår det på Vagtlægens ansvar og noteres i Lægevagtens journalsystem.
Sygeplejersken, vil hvis hun ikke er behandlersygeplejerske, kunne klargøre sår til suturering, give DiTe
revaccination og assistere ved behov.
Man er ikke forpligtet udover egne kompetencer til at behandle skader, man ikke føler sig kompetent til at
behandle. I fald sådanne måtte optræde er man i sin ret til at henvise patienten til skadestuen. Omvendt
må vi forvente at vi ret hurtigt kan børste rusten af vores skaderutine. Kolleger fra oplandet er helt sikkert
fuldt klar.
4
Røntgen:
Med visitation af mindre skader til lægevagten, vil der også forekomme patienter, hvor en
røntgenundersøgelse skønnes nødvendig. Det er ikke muligt at få en radiologisk beskrivelse i vagten, og det
forventes ikke at Lægevagten er vant til at se på røntgenbilleder. Indtil en tidstro røntgenbeskrivelse i
fremtiden måtte kunne opdrives, er vi derfor henvist til, samtidig med henvisning til skaderøntgen, at
henvise patienten videre til skadestuen. I praksis laves elektronisk henvisning til [Sygehus/Henvisning] til
[Skadestuen][Aarhus Sygehus NBG] og derefter [Udskriv kopi] som medgives patienten som
røntgenhenvisning. Sygeplejerske/sekretær i skadestuen vil så foranledige røntgenundersøgelse. Patient og
røntgenbilleder ses efterfølgende i skadestuen af ortopædkirurg og afsluttes derfra.
Døgnet rundt nu samme procedure for akutte skader med mistanke om brud eller luksation:
Henvis elektronisk fra praksis til Skadestuen, Fælles Akutafdeling, Lokationsnummer 57900001993580 og
send kopi med patienten til skadestuen.
Opfølgning af skader:
Oftest vil det være egen læge der varetager opfølgningen, men der kan være tilfælde, hvor det er relevant
at patienten ses i skadeambulatoriet og direkte får en tid til dette. Sygeplejersken kan via afdelingens
sekretær udvirke en sådan tid.
Vagtværelser:
Nattevagten, vil forventes at få mere at lave fremover, såvel i konsultation som i visitation, men der kan
stadig være rolige perioder. Nyt vagtværelse i Bygning 19A er ikke klar endnu. Indtil videre stilles
vagtværelse til rådighed i Patienthotellet. Forhør hos sygeplejersken om nøgle indtil nøjere information
foreligger. Husk at tage linned af efter endt vagt. Aftal med sygeplejersken og koordinator hvis du ønsker
at lægge dig, og efterlad mobilnummer.
Vagtovergange:
Det tilstræbes at man afslutter de patienter man er påbegyndt behandlingen af, op mod et vagtskifte. Hvis
det enkelte gange ikke kan lade sig gøre (må forventes at blive ekstremt sjældent, så længe vi ikke får
røntgenundersøgte patienter tilbage med en beskrivelse, men kunne fx være pt. der venter på svar på en
laboratoriebestilt INR) afsluttes patienten med notat og regning. Herefter skifter man kortvarigt rolle til
visitator og visiterer patienten på ny til konsultationsventelisten. Man er ikke berettiget til honorar for
denne visitation og skal efterfølgende slette regningen.
Selvhenvendere:
Principielt skal der ikke forekomme selvhenvendere, men det er illusorisk at forestille sig at alle kender og
overholder formalia. Ved ankomst til akutafdelingen, vil disse informeres om den korrekte procedure, og
hvis sygeplejersken finder henvendelsen relevant, vil hun ringe til visitationen på VIP nummeret og bede
visitator om at oprette patienten på ventelisten, hvorefter pt kan registrere sig med sygesikringskort. Når
der er helt stille i konsultationen, og der ikke vil rækkefølgeproblemer i venteværelset, er det muligt at tage
disse patienter direkte ind som hidtil.
5
Kaffe/køleskab/toiletter:
I visitationen er der køleskab og tekøkken, og desuden er der Personalerum (se tegning). Det er vigtigt at vi
bidrager til den kultursammensmeltning, der også ligger i de nye tiltag. Alle opfordres derfor til, når der er
tid, at benytte Personalerummet og møde læger og sygeplejersker fra Akutmodtagelsen.
Kaffe kan købes for 2 kroner pr kop og brød for 5 kroner. Betaling i den lille røde postkasse / sparegris i
kaffestuen. Desuden kan der i weekenden betales 15 kr. for morgenmad.
Det er også muligt at melde sig ind i kaffekassen med fri afbenyttelse hele måneden. Forhør hvis relevant.
Der er toiletter i visitationsområdet lige indenfor døren.
Faglig uenighed:
I tilfælde af faglig uenighed mellem lægevagt og sygeplejerske om behandling skal sygeplejersken i
behandlingssituationen følge lægevagtens rådgivning og instruktion. Efterfølgende orienterer
sygeplejersken sin ledelse, som er forpligtet til at drøfte denne uenighed med lægevagtschefen og
efterfølgende orientere sygeplejersken om resultatet af drøftelsen. Tilsvarende orienterer lægevagtschefen
lægevagten
Opfølgning efter vagt:
Oplever du uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelses af vagten, er det meget vigtigt at det kommer til
mit kendskab. Kontakt mig på [email protected]
Jens Peter Geil, vagtchef
6