Bachelorprojekt_190397_174322
Opgaveløser: Christine Marie Møller Emma Caroline Bjerg Londoño Gonzalez Studienumre: 190397 174322 Klasse: 12 1D Modul: Modul 14 Opgavetype/fag: Bachelorprojekt Antal tegn: 79.507 Vejleder: Rikke Damborg Naundrup Afleveringsdato: 01.06.2015 Bachelorprojekt Relationel omsorg på skadestuen VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Hedeager 2 8200 Aarhus N 1 Resumé Bacheloropgaven søger at besvare spørgsmålet: “Hvilken plads har den relationelle omsorg i bevidstheden hos sygeplejersker på skadestuen og hvilke muligheder har de for at udføre relationel omsorg i praksis?” Undersøgelsesmetoden er kvalitativ og udført med hermeneutisk fortolkende tilgang. Empirien for analysen består af tre semistrukturerede forskningsinterviews og bearbejdes med inspiration fra Steinar Kvales ide om meningskondensering. I analysen anvendes videnskabelige artikler og teori af Kari Martinsen, Aaron Antonovsky samt Odd Harald Røkenes og Per Halvard-Hanssen til at understøtte det teoretiske grundlag. Diskussionen behandler den indsamlede empiri og den anvendte metode. Til slut konkluderes det, at den relationelle omsorg fylder meget hos sygeplejerskerne på skadestuen, men at muligheder i praksis er begrænsede. Perspektiveringen lægger op til yderligere undersøgelse af eventuelle personlige forudsætninger sygeplejerskerne kan have for at udøve relationel omsorg. Abstract This Bachelor thesis seeks to answer the question “What place does the relational care have in the consciousness of nurses in the emergency room and what options do they have to perform relational care in practice?” The method used in this study is qualitative and the theoretical approach is hermeneutical interpretive. The empirical data for the analysis is consistent of three semi-structured research interviews and will be analyzed with inspiration from Steinar Kvale’s idea of meaning condensation. 2 In the analysis scientific articles and theory by Kari Martinsen, Aaron Antonovsky, and Odd Harald Røkenes and Per Halvard-Hanssen are applied to support the theoretical basis. The discussion treats the matter of the found empirical data and the method used in the study. Finally it is concluded that the relational care matters a great deal to the nurses in the emergency room, but that their options in practice are limited. The thesis sets the stage for further investigation on any personal prerequisites the nurse may have in order to provide relational care. 3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning..........................................................................................................6 1.1 Samfundsmæssige faktorer............................................................................6 1.2 Omsorg..........................................................................................................8 1.3 Sygeplejefagligt perspektiv.........................................................................10 1.4 Patientens oplevelse.....................................................................................11 1.5 Afgrænsning af problemstilling...................................................................13 2.0 Problemformulering.........................................................................................14 3.0 Metode..............................................................................................................14 3.1 Det kvalitative forskningsinterview............................................................16 3.1.1 Tematisering.........................................................................................16 3.1.2 Design..................................................................................................16 3.1.3 Interview..............................................................................................18 3.1.3.1 Udarbejdelse af interviewguide...................................................19 3.1.4 Transskribering....................................................................................20 3.1.5 Analyse................................................................................................21 3.1.6 Verifikation..........................................................................................22 3.1.7 Rapportering........................................................................................22 3.2 Etiske overvejelser.......................................................................................23 3.3 Litteratursøgning.........................................................................................24 4.0 Teori.................................................................................................................29 4.1 Kari Martinsen(KM)....................................................................................29 4.2 Aaron Antonovsky(AA)...............................................................................30 4.3 Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen (O&P)...............................31 5.0 Analyse.............................................................................................................32 5.1 Præsentation af resultater............................................................................32 5.2 Analyse af resultater....................................................................................33 5.2.1 “Man skal indgå i en relation med patienten hver gang, man har bare ganske kort tid til det”...................................................................................33 5.2.2 “Man kan ikke give det man gerne vil og det man bør give”..............37 6.0 Diskussion........................................................................................................44 6.1 Diskussion af empiri....................................................................................44 4 6.2 Diskussion af metode..................................................................................45 7.0 Konklusion.......................................................................................................47 8.0 Perspektivering.................................................................................................48 9.0 Referenceliste...................................................................................................50 Bilagsfortegnelse....................................................................................................58 5 1.0 Indledning I dette bachelorprojekt har vi valgt at sætte fokus på den relationelle omsorg på en skadestue. Vi vil undersøge, hvilken plads relationel omsorg har i bevidstheden hos sygeplejerskerne på skadestuen, samt hvilke muligheder sygeplejersken har for at udøve relationel omsorg i praksis. Størstedelen af Danmarks befolkning, inklusiv os selv, har prøvet at befinde sig på en skadestue som patient eller pårørende. Der er ofte lange ventetider på en skadestue og patienterne må sidde længe uden kontakt til personalet. Det er vores oplevelse, at dette kan medvirke til, at patienterne fra starten føler sig oversete og går ind i relationen til sygeplejersken med mistillid. Undersøgelsen foregår med henblik på at opnå større viden og forståelse for sygeplejerskernes arbejdsopgaver med fokus på relationel omsorg og sygeplejerskens muligheder for at udføre denne. I det følgende afsnit vil vi komme ind på de samfundsmæssige faktorer, som spiller en rolle i forhold til vores problemstilling. Dernæst vil vi belyse begreberne omsorg og relationel omsorg. Vi vil afklare, hvilken fortolkning af begrebet vi ønsker at anvende ud fra de sygeplejeetiske retningslinjer samt Kari Martinsens (KM) omsorgsteori. For at skabe os en forståelse af, hvordan omsorgen til patienterne udspiller sig i skadestuen, inddrager vi først sygeplejerskens perspektiv og udfordringer, for derefter at have et afsnit omkring patienternes oplevelse af omsorgen i skadestuen. 1.1 Samfundsmæssige faktorer Det danske sundhedsvæsen står i disse år overfor markante udfordringer. En af disse udfordringer er brugerne og deres forventninger til sundhedsvæsenet, som 6 forventes større og større i takt med udviklingen af en mere bevidst og krævende generation af brugere (1). En anden udfordring kommer fra den Nationale Strategi for Kvalitetsudviklings (NSK) udtryk om et ønske om høj kvalitet for at sikre bedst mulig behandling og pleje med fokus på udvikling, effektivisering og ressourceudnyttelse (2). NSK fokuserer på patientforløb og beskriver, hvordan patienten skal sikres bedst mulig kvalitet i behandling og pleje fra første kontakt med sundhedsvæsenet og til udskrivelse (2). Der arbejdes ud fra World Health Organization’s (WHO) fem kvalitetsmål: Høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet (2). I den danske sundhedssektor foregår der konstante kvalitetsudviklingstiltag. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som blev indført i 2004, har til mål at fremme kvaliteten af patientforløb, både lange stationære og korte ambulante forløb (3) og bygger på akkrediteringsstandarder for god kvalitet og er i tråd med WHO’s fem kvalitetsmål. Ved bl.a. at øge standardisering med ensrettet og fastlagte procedure og retningslinjer, søger man at opnå formålet (4). Akkrediteringsstandarderne bygger mere på instrumentelle og organisatoriske principper end på de mellemmenneskelige relationer, som ikke er ligeså målbare. Slutteligt skyldes en del af presset også det faktum, at det danske sundhedsvæsen er præget af besparelser og ressourceknaphed som kan føre til øgede arbejdsopgaver og øget stressniveau (5). Regionerne indfører pt. en ny akutstruktur, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab. Dette betyder i praksis en gennemgående strukturændring, hvor akutte modtageafsnit nedlægges eller sammenlægges, for at samle akutmodtagelserne på færre sygehuse. Dette for at sikre at den akut syge patient mødes af de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer, samt specialiseret udstyr. Den nye strukturændring skal søge at sikre en øget kvalitet med et mere 7 smidigt patientforløb, korrekt visitering og hurtig iværksættelse af korrekt behandling. (2) I forbindelse med den nye strukturændring har man indført triagesystemet, for at øge kvaliteten af det samlede patientforløb (6). Triagesystemet er et standardiseret redskab til hastegradsvurdering af den enkelte patient ud fra vitale parametre (7). Triage udføres for alle patienter ved ankomst til den fælles akutmodtagelse og i mange tilfælde også allerede før ankomst (6, 7). I fællesskab har regionerne udarbejdet en landsdækkende triagemodel, gældende for voksne og børn over 12 år, hvor inddelingen sker i farverne; rød, orange, gul, grøn og blå. Rød er den mest presserende akutte patientgruppe, og blå den såkaldte “fast track” patient, som afventer behandling i længere tid. (7). Implementering er igangsat i alle regioner og målet er, at triage modellerne skal anvendes ensartet på tværs af landet (6). Samlet set, betyder den nye struktur i sundhedsvæsenet med sammenlægninger af akutafdelinger, at der kommer flere patienter på de enkelte akutmodtagelser, samt et øget pres på sygeplejersken. 1.2 Omsorg De sygeplejeetiske retningslinjer fremlægger tre grundværdier i sygeplejen: ansvar, velvære og omsorg. De definerer omsorg således: ”Omsorg udspiller sig i relationen mellem mennesker, mellem sygeplejersken og patienten. I relationen møder sygeplejersken patienten, sanser mennesket og møder ham eller hende i en forståelse båret af næstekærlighed. Heri ligger et moralsk princip om at handle sådan, at alle får samme muligheder for at leve det bedst mulige liv” (8) Sygeplejersken har et ansvar for at yde omsorg for patienten. Det kan læses ud af ovenstående grundværdi, at denne omsorg dannes ud fra den relation 8 sygeplejersken har til patienten. Det er tidligere beskrevet, at sundhedsvæsenet er præget af ressourceknaphed, hvilket fører til, at sygeplejerskens arbejdsbyrde bliver øget og stressniveauet højere (9, 10). Dette kan besværliggøre udførelsen af den omtalte omsorg, samt nedsætte tiden sygeplejersken har til at danne en relation med en patient. Her kan der forekomme en oplevelse af omsorgssvigt hos patienten. (11,12) Sygeplejeteoretiker Kari Martinsen (KM) har udviklet en omsorgsteori, som siger at omsorg er fundamentet for sygeplejen (13). Hun er af den opfattelse, at alle mennesker er afhængige af hinanden og omsorg er knyttet til denne relation. (13). KM mener, at omsorg er et relationelt begreb , som er bindeleddet mellem to personers afhængighed. Denne afhængighed forstærkes på grund af situation og tilstand – i særdeleshed ved sygdom. Derfor må omsorg være sygeplejens værdigrundlag. (13) Om omsorg i sygeplejefaglig sammenhæng bruger KM begrebet omsorgsarbejde. Det typiske i denne form for omsorg er, at man ikke forventer at få noget tilbage, det drejer sig om omsorg for den anden (14). Det beskrives yderligere, at omsorgsarbejde er rettet mod ikke-selvhjulpne personer, der er syge eller har behov for pleje. KM kalder også dette fænomen generaliseret gensidighed. (13) For at kunne yde omsorg skal der være en forståelse for den andens situation. En forudsætning for denne forståelse er fællesskab, og det er her begrebet “relationel omsorg” spiller ind. Begrebet relationel bygger på et nært forhold mellem to mennesker, et mellemmenneskeligt forhold, der er moralsk forbundet med hinanden, gennem et ansvar over for den svage. Denne omsorg indebærer bl.a. en forforståelse for, hvad der er til den andens bedste. Grundværdierne i relationel omsorg er ifølge KM gensidighed, fællesskab og solidaritet. (13) 9 1.3 Sygeplejefagligt perspektiv Litteraturen på området er sparsom, men viser dog at sygeplejersker på akutafsnit kan have en følelse af at finde det problematisk at få tid og rum til at lære patienten at kende og dermed tilpasse sygeplejen til den enkelte (2). Når sygeplejerskerne finder det problematisk at få tid til at lære patienten at kende, føler de, at de ikke formår at yde optimal sygepleje med fokus på relationer, medmenneskelighed og omsorg. Fokus kommer i stedet ofte til at ligge på det håndgribelige højteknologiske arbejde, i stedet for “de bløde værdier” (2). I de Sygeplejeetiske Retningslinjer står der blandt andet at sygeplejersken skal: “sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens livssituation” (8) samt “yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov” (8) Hvis sygeplejersken ikke finder ro og tid til at lære patienten at kende, vanskeliggør det muligheden for at opfylde de retningslinjer der fordrer, at man kender patientens ønsker. Generelt er det problematisk at opfylde samtlige sygeplejeetiske retningslinjer, hvis sygeplejersken ikke har opbygget en relation til patienten. Ovenstående understøttes desuden af autorisationsloven som forpligter den færdiguddannede sygeplejerske til at udvise omhu, samt samvittighedsfuldhed (15). I 2012 lavede Dansk sygeplejeråd en arbejdsmiljøundersøgelse, som viste at 6 ud af 10 skadestuesygeplejersker er stressede (11,12). Sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Susanne Bach Laursen kommenterer på undersøgelsen, at: “Der er for mange patienter til for få hænder, og konsekvenserne er, at mange patienter ikke føler, de får den information, de har behov for 10 omkring ventetider og så videre” (11) I forbindelse med de omstruktureringer der lige nu finder sted indenfor akutområdet (10), får sygeplejerskerne udvidet ansvar, idet det i højere grad vil være sygeplejersken der er i kontakt med det stigende antal patienter (9). En undersøgelse (16) omkring stress hos skadestuesygeplejersker bevidner, at sygeplejersken føler sig i en stressfuld position i sit arbejde, fordi arbejdet hænger sammen med sorg, død, lidelse og irritation. Undersøgelsen belyser desuden, at disse følelser forstærkes på en skadestue på grund af den følelsesmæssige overvældelse, samt den psykiske og fysiske overbelastning. Sygeplejerskerne i studiet forbandt ordet “stress” direkte med ordet “overbelastning”. Dette kan overføres til sygeplejerskerne på de danske skadestuer, som under de strukturelle ændringer lider en overbelastning i arbejdet. I studiet “Patientens møde med sundhedsvæsenet”(17), er der opstillet en række anbefalinger, som bl.a. vedrører kommunikation mellem sygeplejerske og patient. Anbefaling nr. 3 omhandler omsorg i relation med patienten. Anbefalingen fremhæver at sundhedspersonalets omsorg er en forudsætning for at de mellemmenneskelige relationer i plejen kommer til udtryk. Dette understreges i anbefalingens retningslinjer, som pålægger sygeplejersken at vise åbenhed, tillid, forståelse, samt at lytte og spørge til patientens tanker og følelser. (17) 1.4 Patientens oplevelse På skadestuen møder vi en bred patientgruppe med forskellig alder, etnicitet, sygdomsbillede, komorbiditet og sygdomsindsigt. Fælles for patienterne på skadestuen er, at de alle er potentielt akut syge i mere eller mindre kritisk og kompleks grad; det værende alt fra en brækket lillefinger til et hjertestop der ankommer med ambulancen. At være akut og kritisk syg fordrer at man er afhængig af pleje og behandling 11 (18). Desuden har man som akut og kritisk syg patient behov for at blive mødt med professionel omsorg, som indebærer, at sygeplejersken ser patienten, anerkender patientens behov og tilpasser sygeplejen individuelt til patienten (18). Katrine Juul Petersen har skrevet artiklen “Den blå patient”, hvor hun har foretaget en interviewundersøgelse af såkaldte ”blå patienter” indenfor triagesystemet. Her er det overordnede mål med sygeplejen er at sikre patientens overlevelse (18), derfor er der i artiklen taget udgangspunkt i de blå patienter, da de ikke er så akutte at handletvang tilsidesætter omsorgsbegrebet. Det K.J Petersen ønsker at belyse i artiklen, er hvordan disse blå patienter oplever omsorgen i det korte møde med sygeplejersken , samt hvilke faktorer der er vigtige for dem, når vi snakker omsorg. Resultaterne viser, at der er delte meninger blandt patienternes oplevelse af omsorgen på skadestuen. Nogle udtrykker generel tilfredshed og oplever en opmærksomhed og interesse fra sygeplejersken, mens andre mener, at sygeplejersken har for travlt, er for stresset og ikke har tid til at tale med patienten. Den sidstnævnte gruppe mener samtidig, at det bare er et job for sygeplejersken og oplevede ingen tillid til sygeplejersken som fagperson. Samlet set ytrer patienterne et ønske om; at føle der er tid til dem, en god relation med sygeplejersken, at de bliver involveret i deres behandlingsforløb, samt at sygeplejersken engagerer sig i deres situation. (19) Dansk sundhedsinstitut (DSI) har udarbejdet et litteraturstudie omhandlende patienters perspektiver på akutmodtagelser. Studiet er udarbejdet med det formål at identificere patienters og pårørendes oplevelser i mødet med akutmodtagelser (20). Studiet undersøger forskellige aspekter af patienternes oplevelser, herunder kommunikation. Seks ud af syv artikler viser, at kommunikation er en vigtig 12 faktor for patienternes tilfredshed. Patienterne ønsker, at sygeplejersken har respekt, medfølelse, tid, samt er venlig. Artiklerne belyser også at mangel på omsorgsfuld attitude fra sygeplejersken, kan være med til at give patienterne en negativ oplevelse, hvilket kan medføre at patienterne føler sig frustrerede og oversete. En af artiklerne i studiet viser, at patienter i akutmodtagelser har en høj tolerance for sygeplejerskerne sygeplejerskernes på skadestuerne. De svære arbejdsvilkår og udviser stor undskylder forståelse desuden for ofte sygeplejerskernes manglende omsorg med det store tidspres. De kan derudover få en fornemmelse af, at deres symptomer ikke er vigtige og at de lægger unødigt pres på personalet, hvis de klager over deres behandling. (20) En kvalitativ undersøgelse fra en skadestue i Sverige understøtter empirien fra DSI (21). Undersøgelsen ønskede at undersøge den ikke-omsorgsfulde relation mellem patienten og sygeplejersken. Analysen viser, at både patienter og sygeplejersker føler sig underlagt effektivitet. Patienterne turde ikke klage over behandlingen, da de mente andre havde mere brug for hjælpen. Patienterne udtrykte, at de kunne se hvor travlt sygeplejersken havde og frygtede dårligere behandling, hvis de klagede over ventetiden. Studiet viste bl.a. at patienterne begyndte at tage mangel på omsorg for givet (21). 1.5 Afgrænsning af problemstilling De strukturelle ændringer på akutområdet kan påvirke tiden og rammerne til at udføre sygepleje , da den relationelle omsorg ikke står oplistet i diverse krav inden for standardisering og kvalitetsudvikling (2). Patienterne oplever ofte sygeplejen på en akutmodtagelse som værende hektisk og travl, hvilket afspejles i patientens oplevelse af sygeplejerskens formåen til at yde 13 omsorg (21). Sygeplejerskerne på danske skadestuer oplever stress i større omfang og har større ansvarsområde end tidligere (9, 11,12). Alle disse faktorer kan påvirke sygeplejerskens mulighed for at udøve relationel omsorg på skadestuen. Der findes både psykiatriske og somatiske skadestuer, hvoraf vi vælger at afgrænse projektet til at omhandle den somatiske skadestue. Begge felter kunne være relevante at undersøge, men grundet opgavens omfang har vi valgt denne afgrænsning. Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge, hvor meget den relationelle omsorg fylder hos sygeplejersken i kontakten med patienterne på skadestuen. Desuden vil vi yderligere belyse sygeplejerskens muligheder for at yde den relationelle omsorg. 2.0 Problemformulering Hvilken plads har den relationelle omsorg i bevidstheden hos sygeplejerskerne på skadestuen og hvilke muligheder har de for at udøve relationel omsorg i praksis? 3.0 Metode Projektet handler om at forstå, hvor meget den relationelle omsorg fylder i bevidstheden hos sygeplejersker på en skadestue og hvordan de inkorporerer den relationelle omsorg i deres sygepleje. For at forstå dette kræves der, at vi som udgangspunkt stiller os undrende overfor emnet og sætter vores forforståelse aktivt i spil til den videre forståelse, dog bevarer vi en åbenhed for nye forståelser for ikke at overse vigtige aspekter. På baggrund af dette vælges den hermeneutiske videnskabsfilosofi, som giver 14 mulighed for at få belyst sygeplejerskernes synsvinkel på problematikken og ved hjælp af vores forforståelse, nå frem til en efterforståelse af sygeplejerskernes forståelse (22). Hermeneutikken breder sig i to grene, en fortolkende tilgang og en begrundede tilgang (22). I dette projekt ønsker vi at anvende den fortolkende tilgang, som henvender sig til forskning rettet imod menneskelig forståelse og handlesammenhæng. Cand.mag.art i filosofi Jens Thisted beskriver forforståelse som den umiddelbare forståelse af et problem og de forudgående antagelser vi har om problemet. Det er forforståelsen, der gør problemet relevant for forskeren at arbejde med og hjælper til at danne baggrunden for undersøgelsesdesignet (22). I vores arbejde med problembeskrivelsen, gennemgang af den valgte litteratur, samt vores egne oplevelser, har vi dannet os en forforståelse af omsorgsbegrebet hos sygeplejerskerne på en skadestue. Vores forforståelse er, at der sker mange udviklinger på akutmodtagelserne i landet, hvilket har en direkte effekt på sygeplejerskens stressniveau, evne til at udøve sygepleje og relationel omsorg til den enkelte patient. Vi bestræber os dog på ikke at lade forforståelsen dominere i vores interviewguide, da dette vil kunne give et forvrænget billede af undersøgelsen (22) Vi har valgt at anvende den kvalitative forskningsmetode, da projektet omhandler sygeplejerskers subjektive oplevelse af relationel omsorg på skadestuen. Gennem den kvalitative forskningsmetode ønsker vi at få et dybdegående indblik i, hvordan sygeplejersker oplever tilstedeværelsen, rammerne og mulighederne for relationel omsorg. Herunder har vi valgt at benytte os af det kvalitative forskningsinterview, inspireret af Steinar Kvales (SK) teori om det kvalitative interview (23) 15 3.1 Det kvalitative forskningsinterview Det kvalitative forskningsinterview søger at få nuancerede beskrivelser frem af forskellige aspekter fra informantens livsverden. I metoden arbejdes der med ord og ikke med tal. Præcisionen i beskrivelsen og stringensen i meningsfortolkningen i det kvalitative interview svarer til eksaktheden i målingerne i en kvantitativ undersøgelse.(23) Ifølge SK vil kvaliteten af den viden, der produceres i interviewets interaktion være direkte afhængig af, hvor godt man har forberedt sit interview (23). I planlægningen af vores forskningsinterview er vi inspirerede af SKs 7 faser i en interviewundersøgelse, som består af: Tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering, som vil blive gennemgået i de følgende afsnit (23) 3.1.1 Tematisering De centrale spørgsmål i forbindelse med planlægningen af en interviewundersøgelse, finder sted i denne fase forud for interviewet - hvorfor tematiseringen kaldes for undersøgelsens "Hvorfor, hvad og hvordan". (23) I opgavens indledning er der beskrevet hvorfor undersøgelsen er relevant, og formålet er dermed afklaret. I indledningen er der ligeledes beskrevet hvad der ønskes undersøgt og hvordan, med redegørelse af forforståelse og den viden vi har tilegnet os i problemformuleringsprocessen. 3.1.2 Design Designet af undersøgelsen er opgavens store "hvordan", hvor planlægningen af undersøgelsen udarbejdes, herunder valg af informanter. SK udtaler at udvælgelsen af interviewpersoner er ligetil. "Interview så mange personer, som det kræver for at finde ud af det, du har brug for at vide" (23). SK mener desuden, at der i de kvalitative interviewundersøgelser er en tendens til at antallet er enten for lille eller for stort. 16 Et for lille antal interviewpersoner vil gøre undersøgelsen mindre generaliserbar, mens et for stort antal vil mindske tiden til en dybdegående analyse af de enkelte interviews (23). Forsknings- og udviklingskonsulent Stine Glasdam siger, at man inden undersøgelsens start, må beslutte sig og argumentere for, hvem man vil interviewe og hvor mange (24). Vi har på forhånd valgt at ville interviewe 3 sygeplejersker på skadestuen i Aarhus. Vi mener, at vi med dette antal kan komme tættere på en forståelse for tendensen, med de begrænsede ressourcer vi har i forhold til opgavens omfang og tid (24). Vi var opmærksomme på, at det var usikkert hvorvidt skadestuen kunne efterkomme vores ønske om 3 sygeplejersker, de viste sig dog at kunne opfylde dette ønske. Da undersøgelsen er af kvalitativ karakter og sætter spørgsmål til sygeplejerskens subjektive oplevelse, er det ikke nødvendigt for os at have et direkte generaliserbart resultat, men få en forståelse for tendensen på skadestuen. I forbindelse med formidling af kontakt til undersøgelsesstedet har vi opstillet nogle inklusionskriterier (24). Vores inklusionskriterier er, at én sygeplejerske skal have 7-10 års erfaring på skadestuen, én sygeplejerske skal være nyuddannet og en eventuel tredje sygeplejerske skal have mere end 15 års erfaring. Alle sygeplejersker skal indgå aktivt i plejen, og vi ønsker så vidt muligt ikke at få kliniske vejledere som informanter. Vores inklusionskriterier er opstillet for at sikre os så stort og varieret datasæt som muligt. Vi har sat 45 minutter af til hvert interview, da dette vil give os tid nok i interviewsituationen til at indhente viden om informantens livsverden, og at den indsamlede empiri vil være overskuelig at transskribere efterfølgende. SK udtrykker, at der i enhver interviewsituation er en magtasymmetri, idet 17 interviewet foregår i en social interaktion, som er underlagt strukturel social tvang (24). Da vi er to interviewere og en informant pr interview, har vi på forhånd aftalt at kun én vil interviewe, mens den anden blot vil observere og tage sig af det tekniske ift. diktafon og tid. Dette er valgt i et forsøg på ikke at gøre magtasymmetrien mere tydelig. Informanterne opfylder vores inklusionskriterier og desuden er begge køn repræsenteret i vores informantgruppe. Informanterne vil alle omtales som “hun” i analysen, for at sløre identiteter. 3.1.3 Interview Som forskningsmetode, har vi valgt at kombinere den hermeneutiske videnskabsfilosofi med det semistrukturerede kvalitative forskningsinterview. Ifølge SK søger det semistrukturerede forskningsinterview at indhente beskrivelser af informantens livsverden, med henblik på at fortolke og analysere på de beskrevne fænomener (23). Dette har vi valgt for at få et nuanceret billede af, hvordan sygeplejerskerne oplever at den relationelle omsorg fylder i deres bevidsthed og hvilke muligheder de har for at udøve den. At interviewet er semistruktureret betyder, at interviewet hverken er åbent eller styret af et lukket fortrykt spørgeskema. Interviewet er altså generelt præget af en åbenhed, med mulighed for at forfølge specifikke svar informanten giver, men samtidig har interviewet en række temaer der skal dækkes (23). Se bilag 1. I vores interviewguide lægger vi vægt på at spørgsmålene skal være åbne og ikke lede informanten hen imod et specifikt svar, hvilket er med til at sikre at vores indsamlede data er reliable (23). For at leve op til interviewets tilgang, har vi ved hjælp af SKs interviewteknik, udarbejdet en interviewguide, som vil hjælpe os med at dække de ønskede temaer. 18 3.1.3.1 Udarbejdelse af interviewguide Intervieweren starter interviewet med en briefing, hvor situationen, problemformulering og rammerne introduceres og redegøres for informanten (23). I briefingen opridser vi endnu en gang informantens rettigheder og vilkår, samt får tilladelse til at optage interviewet på en telefon. Informanten får mulighed for at stille spørgsmål eller trække sig fra interviewet inden start. En interviewguide er et script der hjælper os til at strukturere interviewet mere eller mindre stramt (23). I et semistruktureret interview, vil guiden indeholde en oversigt over en række emner der skal dækkes, samt forslag til specifikke spørgsmål (23). Vores interviewguide indeholder 4 tematikker; “Sygeplejersken som individ”, “Mødet med patienten”, “Travlhed og Ansvar” og “Relationel omsorg”. I vores interviewguide har vi gjort os overvejelser omkring direkte og indirekte interview. I et direkte interview er forskeren helt åben omkring formålet, hvor et indirekte interview har en indirekte tilgang og først afslører formålet til sidst (23). Vi ønsker at vores informanter skal være informerede omkring vores problemformulering og dermed det primære formål med interviewet, men vi ønsker ikke at de skal være informerede omkring de tematikker vi har valgt. Tematikkerne vil blive oplyst undervejs i interviewet, således at informanterne har mulighed for indvendinger eller selv at bidrage med viden og holdninger omkring emnet inden spørgsmålene til den pågældende tematik starter. Dermed laver vi et såkaldt tragtformet interview, hvor vi i sidste tematik sporer os ind på det egentlige formål (23). Vores vurdering er, at vi vil få det mest valide resultat, hvis informanten ikke har med i baghovedet at det egentlige emne er relationel omsorg og dermed vil medtænke dette aspekt i resten af interviewet. Af samme årsag har vi valgt at placere denne tematik til sidst i interviewet. 19 Tematikken “Sygeplejersken som individ” har vi valgt som vores første tema, for at bryde isen i interviewsituationen, og lade informanten snakke lidt om sig selv og dermed varme op til de næste tematikker. Dernæst følger “Mødet med patienten” og “Travlhed og Ansvar”. Rækkefølgen af disse to tematikker kommer sig af, at vi ikke vil påtvinge informanten vores forforståelse af, at travlheden spiller en central rolle i mødet med patienten på skadestuen. Ved at have “Travlhed og Ansvar” efter “Mødet med patienten”, kan vi åbne op for, at der kan være andre faktorer, end travlheden der spiller ind i det første møde. I begge tematikker er det afgørende for os at få afdækket sygeplejerskens oplevelse af rammerne omkring arbejdet og dermed få afklaret, hvilke muligheder sygeplejerskerne på afdelingen har for at udøve den relationelle omsorg. Sidst har vi tematikken “relationel omsorg” som er den mest sårbare tematik i interviewguiden, og den hvor sygeplejersken for alvor skal åbne sig op. At åbne sig op i en interviewsituation kræver tillid til forskeren (23), hvilket der forhåbentligt er opbygget sidst i interviewet. Som tidligere nævnt, er denne tematik også placeret sidst i interviewet, for ikke at påvirke svarene i de andre tematikker. Afslutningsvis vil interviewet afrundes med en debriefing. Her kan informanten få en sidste mulighed for at få vigtige pointer med eller stille eventuelle spørgsmål. (23). Debriefingen kan hjælpe til at løsne op for den anspændthed, der kan opstå efter at en informant har åbnet sig i interviewet (23). Se bilag 1. 3.1.4 Transskribering I vores interview har vi valgt at optage interviewet med diktafon på mobiltelefon for at have den præcise gengivelse af interviewet, når der skal transskriberes, samt for efterfølgende at kunne lave en korrekt analyse og fortolkning af det indsamlede data. Vi har valgt at have fokus på en ordret gengivelse af interviewet, hvor vi medtager informantens fyldord, der kan have indflydelse på fortolkningen 20 af det transskriberede interview. (23) Det kan være vanskeligt at oversætte en lydoptagelse til tekst (23). Når man laver et interview, foregår der en samtale mellem to individer, ansigt til ansigt, hvorimod man i en transskription oversætter samtalen til skriftlig form (23). I denne proces mister man den levende mundtlige samtale og faktorer som kropssprog, tempo og stemmeleje går tabt i transskriptionen. (23). Dette kan skabe en misfortolkning af det transskriberede materiale for den udefrakommende læser. Af denne årsag har vi valgt begge at være tilstede under interviewet. 3.1.5 Analyse I analysefasen skal det transskriberede empiri bearbejdes. Til denne bearbejdning anvender vi metoden “meningskondensering” inspireret af SK (23). Ved meningskondensering menes, at de meninger informanterne udtrykker i undersøgelsen gives en kortere formulering (23). Som udgangspunkt læses de transskriberede interviews grundigt igennem for at få et helhedsindtryk. Herefter udvælges de citater, der indeholder de naturlige meningsenheder. De fundne meningsenheder samles dernæst i tematikker, som vi har valgt at navngive direkte med udsagn fra undersøgelsen, som samler en række meningsenheder. (23) Efter meningskondenseringen belyses de udvalgte tematikker ved hjælp af sygeplejeteoretikere, for at besvare problemformuleringen. Da SK er uklar på området, har vi valgt at drage inspiration fra Kirsti Malteruds teori om datastyret vs. teoristyret analyse (25). Valget af teoretikere i dette projekt er sket ud fra fænomener der optræder efter den ovenstående tekstkondensering. Vi tager udgangspunkt i den indsamlede empiri og ser efterfølgende på, hvordan dette kan forstås i en teoretisk ramme. Opgavens undersøgelse er altså datastyret og stemmer overens med den hermeneutiske tilgang, hvor fundene fortolkes ud fra 21 valgt teori. (25) 3.1.6 Verifikation I modsætning til i den kvantitative metode, er forskerens mål i den kvalitative metode ikke at indsamle resultater , der kan gentages i en lignende undersøgelse, men derimod at nå frem til en sand forståelse af informantens livsverden (23). Derfor er det vigtigt for forskeren at være opmærksom på, at resultaterne afspejler en udgave af virkeligheden, som er sandfærdig over for informanten og dennes livsverden (23). Validitet retter sig mod sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn. Det kan ikke fastsættes til en bestemt fase, men bør præge alle faser i interviewundersøgelsen og belyse, om opgaven undersøger det den udgiver sig for at undersøge (23). Vi bør gennem hele processen holde den indsamlede empiri op imod projektets overordnede formål, for at sikre os at vores informationer afspejler det vi ønsker at belyse (23). For at sikre validitet i vores interview må vi som forskere udvise en troværdighed, der får informanterne til at føle sig trygge og tillidsfulde, hermed har vi grundlagt de mest optimale muligheder for sandfærdige svar fra informanterne. Samtidig skal vi have fokus på at skabe en velovervejet interviewproces med velformulerede spørgsmål, således at informanterne forstår de opstillede spørgsmål, på denne måde får vi de mest valide svar. I interviewprocessen har vi som forskere også et ansvar for at sikre, at vi indhenter den empiri vi ønsker, samt at vi forstår hvad informanterne mener i deres udtalelser. Gennem opfølgende spørgsmål og uddybelser sikrer vi en kontinuerlig validering i interviewprocessen. (23) 3.1.7 Rapportering SK beskriver rapportering som en videnskabelig formidling af resultater, metoder og etiske aspekter formidlet i et letlæseligt produkt (23). Vores rapportering består i dette skriftlige bachelorprojekt med beskrevne metodologiske overvejelser og 22 undersøgelsesresultater, samt i det mundtlige forsvar og uddybning af bachelorprojektet. Projektet er desuden tiltænkt medarbejderne på den undersøgte afdeling, da dette blev efterspurgt under undersøgelsen. I formidlingen af projektet er der benyttet tekst suppleret med enkelte skemaer, for at gøre den mere læsevenlig. De resultater vi finder i vores undersøgelse bør kommunikeres i en form der er videnskabelig og etisk forsvarlig (23), hvilket vi mener vores opgave lever op til. 3.2 Etiske overvejelser Ifølge Nürnbergkoden fra 1946 (26) er vi nødt til at forholde os etisk til forskning. Under udarbejdelsen af vores bachelorprojekt, har vores etiske fokus primært ligget på overholdelse af tavshedspligten (27) og informanternes anonymitet. I Helsinki-deklarationen fra 1964, er dette beskrevet som en menneskeret ved deltagelse i medicinsk forskning (28). Forud for interviewet bliver der udleveret en skriftlig samtykkeerklæring til informanterne, med information omkring frivillig deltagelse, anonymitet og fortrolighed. Informanterne bliver samtidig oplyst om forsvarlig opbevaring af interviewene. I samtykkeerklæringen vil der desuden være oplyst en kontaktperson, som kan kontaktes i tilfælde af spørgsmål eller problemer i forbindelse med deltagelse. Det er en forudsætning, at samtykkeerklæringerne bliver underskrevet, for at interviewet kan påbegyndes. I interviewets briefing bliver hver enkelt informant mundtligt informeret omkring formålet, rammerne og fortrolighed og det bliver bekræftet, at informanten er indforstået med undersøgelsens baggrund og formål. I undersøgelsen bliver der benyttet lydoptagelse med accept fra informanterne, på baggrund af garanti om at optagelserne vil blive opbevaret forsvarligt, samt at 23 transskribering af interview ikke vil fremgå direkte i projektet. Informanterne bliver oplyst om at interviewene vil blive destrueret efter opgavens afslutning. Disse forholdsregler tager vi på baggrund af de generelle forholdsregler Datatilsynet beskriver, vedrørende forskerens håndtering af personlig data (29). Informanterne bliver desuden informeret om retten til at trække sig til enhver tid, samt undlade at besvare spørgsmål, uden konsekvenser. Den Centrale Videnskabsetiske Komité (30) opstiller generelle etiske retningslinjer når det gælder forskning der involverer mennesker i Danmark. Vi har taget udgangspunkt i disse retningslinjer i vores etiske overvejelser, samt vores information til informanterne. I vores undersøgelse skal der ikke indhentes tilladelse fra Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, da vores forskningsinterview ikke indeholder personoplysninger af fortrolig karakter og derfor er opgaven undtaget fra anmeldelsespligten til datatilsynet. Desuden gælder der for autoriserede sygeplejersker, de sygeplejeetiske retningslinjer (8), samt de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (30). Selvom vi endnu er sygeplejestuderende, vil vi efterleve disse retningslinjer i vores bachelorprojekt. 3.3 Litteratursøgning Litteratursøgning er et grundlæggende fundament for en opgave, da den eksisterende viden på området er afsættet til opgaven (32). Inden påbegyndelse af vores bachelorprojekt, er det vigtigt for os at finde ud af, hvilken litteratur der allerede findes på området. Den eksisterende litteratur har stor betydning da vi gennem denne kan få en pejling på, om vores ønskede emne allerede er velbeskrevet, eller om det er noget, der ikke er undersøgt før (31). Findes der sparsom litteratur, kan det betyde at vores tankegang er for snæver, eller at området endnu ikke er udforsket og det kan samtidig være vanskeligt at 24 argumentere for relevansen af projektet ud fra litteraturen (32). Når man påbegynder sin litteratursøgning, er det nødvendigt at balancere sin personlige interesse med sin faglige interesse, således at problemformuleringen tager afsæt i, hvad der er faglig relevant og ikke personlig interessant (32). Litteratursøgning kan inddeles i forskellige faser. Den første fase kaldes den “problemindkredsende fase” (24). I denne fase søges der meget bredt indenfor akutområdet, for at spore sig ind på, hvad man ønsker at undersøge. I denne fase foretager vi en bevidst tilfældig søgning. En bevidst tilfældig søgning er, når man lader sig inspirere af tilfældige litterære fund (24). I første omgang ønsker vi, at finde artikler for at få den nyeste viden og forskning på området (33). Vi benytter os af brede emneord såsom: skadestuesygeplejerske, omsorg, skadestuepatient på Google, Klinisk sygepleje samt Sygeplejersken, for at blive inspireret og dermed indsnævre vores problemfelt. Vi vidste på forhånd, at vi ønskede at lave en undersøgelse omkring omsorg inden for det akutte område. I vores bevidste tilfældige søgning, finder vi følgende artikler på Sygeplejersken ”6 ud af 10 sygeplejersker er stressede” (11, 12), ”Sygeplejersker får udvidet ansvar på skadestuen” (9) samt ”Den blå patient” (19). De to første artikler, indikerer, at sygeplejerskens arbejdsopgaver stiger samtidig med at sygeplejerskerne bliver mere stressede. “Den blå patient” inkluderer en patientundersøgelse omkring deres oplevelse af omsorg i skadestuen (19). Vores fund i den bevidste tilfældige søgning, har givet os inspiration til at undersøge denne problematik ud fra sygeplejerskens synspunkt. Herefter foretager vi en bevidst tilfældig søgning på skolens bibliotek, for at finde basislitteratur der kan understøtte vores forforståelse omkring emnet. Her finder vi adskillige sygeplejeteorier, kvalitetsundersøgelser samt metodelitteratur, som er yderst relevant for vores projekt. I den næste fase ønsker vi at afgrænse vores søgning og blive mere præcise via en 25 søgeprofil. Vi er sporet ind på, hvad vi ønsker at undersøge og kan derfor udarbejde specifikke søgeord (24). I søgeprofilen, har vi overvejet, hvilke faglige ord samt kombinationer vi ønsker at anvende. Vi har samtidig overvejet afgrænsning af søgningen, hvilke databaser vi vil søge i samt hvilken form for litteratur vi ønsker at finde. På baggrund af problemstillingen opstiller vi yderligere kriterier for litteraturen: Til at undersøge den valgte problemstilling er vi inspireret af en systematisk litteratursøgning. Ved denne form for søgning, søger man i bibliografiske databaser for at få den nyeste viden på området samt få mulighed for at indsamle mest mulig litteratur inden for det pågældende emne. En systematisk søgning består desuden i, at man udvælger relevante søgeord og kombinerer disse rigtigt. (24). Til vores systematiske søgning vælger vi følgende faglige søgeord: Emergency, nurse, emergency patients, care. Vi afgrænser søgningerne til at omfatte Europa, da vi oplever et overvæld af artikler på fremmedsprog, vi er uden kendskab til, når vi forsøger os med søgninger ikke afgrænset til Europa, fulde artikler, samt artikler der ikke er ældre end år 2000. Nogle forskere mener, at artikler, der er mere end 10 år gamle, er forældet. Dette afhænger dog af emnet, og da vi desuden ønsker at se, om der findes en udvikling på området, har vi valgt at inddrage 26 artikler ældre end 10 år (34). . Vi søger i databaserne Cinahl, PubMed og Sygeplejersken. PubMed er verdens største medicinske database, som også indeholder sygeplejefaglige artikler. Cinahl er primært sygeplejefaglige artikler, hvor Sygeplejersken er et sygeplejefagligt tidsskrift . På disse baggrunde havde de valgte databaser mest relevans for vores problemstilling (24). Både Cinahl og PubMed anvender såkaldte MeSH ord, som er de emneord, artiklerne bliver tildelt. Inden vi starter vores søgning, undersøger vi, at vores valgte fagtermer matcher MeSH ordene i de to databaser. Dette gør vi i databasernes tesaurus, som er en ordbog over de emneord artiklerne indeholder. Vi søger først i PubMed uden afgrænsning på kombinationen: Emergency nurse interaction. Her får vi 66 resultater. Disse er overkommelige at gennemgå og vi finder 7 relevante artikler. Vi gennemgår abstracts på artiklerne og får afgrænset søgningen til 3 relevante artikler. Disse findes kun på portugisisk og koreansk. Vi ændrer herefter vores søgning og søger på nurses OR emergency AND interaction og får 3980 resultater, vi afgrænser søgningen i henhold til vores inklusions- og eksklusionskriterier og ender med 5 resultater, hvilke vi gennemgår abstracts på, disse falder ikke inden for vores undersøgelsesfelt og er derfor ikke brugbare. Vi søger derefter på Cinahl. Ved hjælp af boolske operatorer lavede vi først kombinationen: “nurses OR emergency AND care”, her får vi 99.665 resultater og må derfor afgrænse søgningen yderligere til at indbefatte fuld tekst og udgivelse senere end år 2000. Her får vi 7.226 resultater, hvilket stadig er for mange. Vi afgrænser søgningen til kun at indeholde artikler fra Europa samt angiver “nursepatient relations” og “caring” som subjectmajor, her får vi 29 resultater. Vi gennemgår abstracts på artiklerne, og da vi ikke får et brugbart resultat, må vi ændre vores hovedsøgning. Vi søger nu på kombinationen “emergency nurses AND relations AND emergency patients”. Ved at lave en AND søgning, afgrænser vi artiklerne til at indeholde alle søgeordene og får her 20 resultater. Efter 27 gennemgang af abstracts finder vi en brugbar artikel: ”Stress of nurses in emergency care”(16). Vi søger derefter på Sygeplejersken med søgeordet ”skadestue” og får yderligere to artikler: ”Farvel til den klassiske skadestue” (10) samt ”6 ud af 10 sygeplejersker er stressede”(11, 12), som endvidere udspringer fra en rapport udarbejdet over en arbejdsmiljøundersøgelse. For at udvide vores søgning foretager vi en kædesøgning ud fra den litteratur vi allerede har fundet. En kædesøgning er en søgning, hvor man tager udgangspunkt i de referencer, en allerede kendt artikel tager udgangspunkt i (24). Vi mener, at artiklen ”Den blå patient” har stor relevans for vores problemstilling, og vi gennemgår derfor den anvendte litteratur. Her finder vi ”Non-caring encounters at an emergency care unit”. Vi føler nu at vi har sufficient litteratur, der kan understøtte vores ønskede problemstilling. Første del af litteratursøgningen er foretaget i perioden 17/3.2015-29/3.2015. Da vi har valgt en datastyret analyse (25), valgte vi at dele litteratursøgningen op i to faser, da vi først efter indsamling af empiri, kunne se hvilken teori vores data ledte hen imod. Anden del af litteratursøgningen foregik primært som bevidst tilfældig søgning (24). Efter vi havde udført vores interviewundersøgelse samt meningskondenseret vores indsamlede empiri, foretog vi denne bevidste tilfældige søgning på biblioteket. Vi havde udvalgt hvilke aspekter, vi ønskede at fremhæve fra vores empiri og samlede herefter de teoretikere, vi mente, vi kunne anvende til at analysere vores materiale. Her fandt vi bøgerne; Merry Elisabeth Scheel “Interaktionel sygeplejepraksis”, Aaron Antonovsky “Helbredets mysterium”, Kari Martinsen “Øjet og kaldet”, “Samtalen, skønnet og evidensen” samt “Fra Marx til Løgstrup”, Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen “Bære eller briste” samt Patricia Benner og Judith Wrubel “Omsorgens betydning i sygepleje”. Efter grundig gennemgang af de respektive teorier, udvalgte vi dem, 28 som vi mente kunne analysere vores data bedst. De udvalgte teoretikere er: Aaron Antonovsky, Kari Martinsen samt Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen. Anden del af litteratursøgningen foregik i perioden 20/4.2015-21/5.2015. Se bilag 2. 4.0 Teori Til at besvare vores problemstilling har vi valgt at analysere vores fundne empiri ud fra KMs teori om “omsorg” samt “fagligt skøn”, da disse to begreber er essentielle på en skadestue, hvor man hurtigt skal kunne vurdere patienten og samtidig yde omsorg i et hektisk miljø. Derudover har vi valgt Aaron Antonovsky(AA) og hans teori om “Oplevelse Af Sammenhæng”(OAS) for at kunne analysere informanternes oplevelse af OAS ud fra deres udtalelser. Vi har til sidst valgt Odd Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssens (O&P) teori om “de tre P’er”; professionel, personlig og privat til at beskrive sygeplejerskens rolle i relationen med patienten. 4.1 Kari Martinsen(KM) KM er norsk sygeplejeforsker. KM er inspireret af filosof og teolog K.E Løgstrup og er kendetegnet ved hendes opfattelse af sygeplejen som en omsorgsdimension. Hun mener, at sygepleje altid foregår i en relation. KM er af den opfattelse at sygepleje er et praktisk fag og tager afstand fra det meste teori om sygepleje samt sygeplejefagligemodeller (35). KM er kendt for hendes omsorgsteori, som er beskrevet i indledningen, samt hendes begreb om fagligt skøn. KM mener, at det faglige skøn, står centralt i sygeplejens gerning. Det faglige skøn er en anvendelse og udøvelse af den sygeplejefaglige kundskab. Sygeplejersken opnår et fagligt skøn gennem praktisk erfaring og læring. (13). 29 I bogen “Fra Marx til Løgstrup”, beskriver KM det faglige skøn som en praktiskmoralsk handlingsklogskab, som indebærer, at sygeplejersken på den ene side ser patientens lidelse ud fra en følsom åbenhed og på den anden side bruger sin faglighed til at forstå patienten og handle ud fra ,hvad der er bedst for ham (36). Fagligt skøn grunder i den sanselige erfaring en sygeplejerske opnår gennem sine sanser; blikket, hørelsen, synet og hændernes håndelag (36). Disse sanser skal føre til en tydning, der hjælper sygeplejersken til at lytte og berøre klinisk og stille sig åben for sanselige indtryk. KM beskriver i sin bog “Øjet og kaldet” det professionelle forhold til patienten; hun mener ikke at professionalisme kan sættes i modsætning til personlig og privat. Ved en ren professionel relation holder sygeplejersken en tilstrækkelig afstand, hun er ikke overinvolveret, hun er objektiv og kommunikationen til patienten er envejs, patienten bliver behandlet som objekt. KM mener dog at det at være professionel indebærer at man har en fagkundskab der forhindrer sygeplejersken i at se patienten som et objekt. Hun beskriver derimod det at være personlig og privat som to følelser; følelser for den anden og føleri. I føleriet drager man sig selv ind i situationen og begrænser patienten til at blive trukket ind i ens personlige sfære. Følelsen for den anden er en seende følelse, det er her man åbner op for sansningen, de giver adgang til at forstå den andens følelser, verden og tilværelse. (37) 4.2 Aaron Antonovsky(AA) Socialmediciner AA er kendt for sine teorier omkring “Den salutogenetiske idé”, stressfaktorer og OAS, som han uddyber i sin bog “Helbredets Mysterium”(38). OAS har tre kernebegreber: “Begribelighed”, “Håndterbarhed” og “Meningsfuldhed”. AA beskriver Begribelighed som værende hvorvidt/i hvilken grad man oplever de 30 stimuli, man møder, som kognitivt forståelige, ordnede, sammenhængende og som tydelig information, frem for at opleve de selv samme stimuli som kaotiske, tilfældige uforklarlige hændelser. Håndterbarhed definerer AA som den grad hvormed man oplever, at der står ressourcer til ens rådighed, som er tilstrækkelige til at møde de krav der stilles, af de stimuli man konfronteres med. Ressourcerne dækker både over ens personlige ressourcer og de ressourcer, der kontrolleres af omgivelserne, fx. en ægtemand, chef, arbejdsplads, ven osv. Den tredje komponent Meningsfuldhed refererer til hvorvidt man oplever, at tilværelsen giver emotionel mening. Opfatter man problemer i tilværelsen som værd at investere energi i og som kommende udfordringer, eller opfatter man problemerne som plagsomme byrder. AA mener, at en høj grad af OAS i tilværelsen har en stor betydning i forhold til at mestre sygdom og opretholde sundhed. En ringere grad af OAS vil derimod øge risikoen for at sygdom og udfordringer vil fører til stressorer, apati og dalende engagement. (38) Oftest vil man relatere AAs teori om OAS til patienter i forbindelse med mestring af sygdom. Vi har valgt at inddrage AA i vores analyse, da sygeplejersker ligeledes kan have behov for mestringsstrategier i forbindelse med at håndterer stressfyldt arbejde. 4.3 Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen (O&P) Psykologer og specialister i klinisk psykologi, O&P, beskriver i bogen “Bære eller briste” en model de har udarbejdet omkring professionel, personlig og privat ageren i mødet med patienten. Den professionelle del, er den del der indeholder baggrundsviden og en speciel faglig kompetence (39), som er nødvendig for at kunne yde til patientens bedste. O&P skriver at idet man er professionel, er man til dels nødt til at holde private 31 præferencer og meninger tilbage og påtage sig en faglig rolle. Dog understreger de, at en fagperson ikke bør være kold og upersonlig og at der skal være plads til at sætte sit eget personlige præg på sit professionelle virke f.eks. ved at drage nytte af egne personlige livserfaringer eller af egen væremåde i konflikthåndtering. Dette kalder O&P for personlig professionalitet, som de mener er afgørende for relationskompetence. O&P argumenterer for at en fagperson der bliver for privat, kan skabe urealistiske forventninger hos patienten og forårsage følelsesmæssige problemer. (39) For en fagperson kan der opstå rollekonflikter, disse konflikter opstår typisk, hvis der er et misforhold i rollerne hos fagpersonen således, at den rolle fagpersonen bør være i, ikke stemmer overens med den rolle hun enten selv ønsker at være i, eller den rolle modtageren forventer. Fagpersonen må her vurdere, om det kan lade sig gøre i praksis, at være i disse forskellige roller samtidig. Er dette ikke tilfældet, vil en rollekonflikt opstå. I de tilfælde hvor en dobbeltrolle er nødvendig, er det vigtigt at fagpersonen er opmærksom på den konflikt der vil opstå, således konflikten ikke bliver gjort privat. (39) 5.0 Analyse 5.1 Præsentation af resultater Ved grundig gennemlæsning af de transskriberede interviews, fandtes der tematikker som de meningsbærende udsagn kunne inddeles i. Efter at have læst alle 3 interviews, endte vi med 2 tematikker i form af udsagn fra informanterne, som samlede de resterende kondensater. Se bilag 3. 32 5.2 Analyse af resultater 5.2.1 “Man skal indgå i en relation med patienten hver gang, man har bare ganske kort tid til det” I interviewet blev informanterne spurgt om, hvad de forbinder med relationel omsorg i praksis. Alle 3 informanter understreger at relationel omsorg er et bredt emne, som rummer mange aspekter. De mente alle tre, at relationel omsorg er noget der har stor betydning for sygeplejen, da det er her man etablere en god kontakt til patienten. Informant 1 udtrykker om relationel omsorg: “Den relationelle omsorg betyder temmelig meget. Det er jo deri kommunikationen består. Hvis ikke man kigger folk i øjnene og taler med dem, så når man ikke ret langt, med nogle af de ting vi laver.” Informanterne belyser at relationel omsorg kan være alt fra praktiske opgaver som at hente en kop kaffe, til at bistå med nærvær og tryghed i en uvant situation. Dette udtrykkes således af informant 1: “ Når de kommer ind giver man hånd, siger pænt goddag og hører hvad det er, de kommer med”, hvilket understøttes af informant 3 som udtrykker: “At sige sit navn, hvilken funktion man har og så give patienten hånden”. Informant 2 udspecificerer, hvordan man kan udøve relationel omsorg ved bare små handlinger: “Det er vigtigt at møde dem ligeværdigt, og sørge for at hæve hovedgærdet hvis de ligger ned, vi taler sammen og siger rigtigt velkommen (...)”. Informant 1 definerer desuden relationel omsorg således:“Relationel omsorg er når man finder en fornuftig kontakt med folk”. Fælles for de 3 informanter er, at relationel omsorg i bund og grund handler om at indgå i en relation og have en kontakt til patienten. Ifølge KM er grundværdierne i relationel omsorg gensidighed, fællesskab og solidaritet (13). I disse tre grundværdier udleder vi, at sygeplejersken skal handle 33 til patientens bedste, på sin egen bekostning og sætte egne behov til side således at patienten får større gavn af sygeplejerskens handling. Samtidig med dette skal hun yde disse handlinger uden at forvente, at hun får noget igen. Sygeplejersken og patienten har en fælles interesse om optimal behandling. Hvis man ser på informanternes definitioner på relationel omsorg i forhold til KM’s teori, ser vi, at informanterne vægter alle tre grundværdier højt, når de taler om relationel omsorg på skadestuen. Fælles for informanterne er nemlig, at de alle snakker om at “gøre noget for patienten”, at vægte patientens bedste højt og indgå i en relation med hver enkelt patient. KM beskriver omsorg som værende sygeplejens værdigrundlag, hvilket også afspejler sig i følgende citat fra informant 3: “relationel omsorg i praksis er alfa og omega, men det må vel også ligge lidt til én når man vælger at blive sygeplejerske”. Samme informant drager endvidere en påstand om ,at omsorgsgenet må ligge til sygeplejersken som person, for overhovedet at vælge sygepleje som fagområde. KM beskriver, at man som sygeplejerske skal opnå meget gennem sine sanser, her i blandt fagligt skøn, hvor sygeplejersken skal være i stand til at se patientens lidelse ud fra en følsom åbenhed (13). Informantens udsagn stemmer overens med KMs teori om fagligt skøn og sansning, da sansning er individuelt betinget og noget man har med sig som person (13). I relationen mellem sygeplejerske og patient er der ifølge KM tale om et mellemmenneskeligt forhold, hvor den mindre svage tager et ansvar for den svage, ved hjælp af en forforståelse for hvad der er til den svages bedste (13). Denne forforståelse for den svages bedste, kræver på skadestuen bl.a. en viden om anatomiske og fysiologiske forhold. Informant 1 beskriver det således: “Man skal være professionel i sin tilgang, men man kan ikke være professionel hele vejen igennem. Man må også have sin personlighed med, men hvis man bliver for empatisk, mister man den professionelle del af det og så gør man nogle ting som ikke, hører faget til.” 34 I dette citat udtrykker informant 1 en bekymring om, at for meget personlighed i virket som sygeplejerske, vil besværliggøre udførelsen af fagligt begrundede handlinger, hvilket bakker op om KMs teori om at det er nødvendigt med en baggrundsviden indenfor området, for at kunne handle til patientens bedste. (13) KM udtrykker desuden at man i det professionelle forhold til patienten, har en fagkundskab der forhindrer en i at objektificere patienten. (37) O&P er enige i denne opfattelse, hvilket kommer til udtryk i deres model omhandlende interaktion i den professionelle rolle, der beskriver hvordan sygeplejersken skal forholde sig i sin faglige rolle, således at der er en balance mellem de tre områder: professionel, personlig og privat. O&P er af den overbevisning, at vejen til at skabe den bedste relation til patienten er, når sygeplejersken påtager sig en professionel rolle, dog med et personligt præg for ikke at behandle patienten som et objekt og dermed virke kold og upersonlig. (39) Informant 1 udtrykker, at det er nødvendigt at have sin person med i sygeplejen, da det er svært at forholde sig professionelt hele vejen igennem - især når der er tale om den relationelle omsorg overfor patienten. Dog udviser hun også en bekymring for at tage sin person for meget med, hvilket afspejler sig i følgende citat: “Hvis man bliver for personlig, mister man det kliniske blik, man kommer til at bruge sig selv i situationen og det tror jeg ikke er sundt for niveauet eller værdien af den pleje man skal give.“ Informanten belyser her vigtigheden i at skabe en balance mellem det professionelle, personlige og private, således at sygeplejersken er i stand til at handle fagligt men samtidig udvise empati uden at lade private følelser og meninger have indflydelse på den faglige behandling. Der kan argumenteres for, at det er vigtigt at fagpersonen ikke bliver for professionel i sit arbejde som sygeplejerske, men samtidig husker, at det er et fagområde med mennesker og 35 relationer. Informant 3 er meget bevidst om ikke at lade professionaliteten overskygge alt i sin faglige ageren og siger: “Man kan heller ikke bare ekspedere folk igennem på samlebånd” og fortsætter senere “Man arbejder med mennesker, man arbejder ikke med robotter”. Informant 3 udtrykker videre: “Relationel omsorg er, at man vinder patienten i mødet med patienten - behandler patienten på patientens præmisser, men på fagpersonens viden”. Informanten definerer relationel omsorg, ud fra teorien om personlig professionalitet, idet hun påpeger hvordan fagpersonens viden er en forudsætning for behandlingen af patienten, som dog stadig bør ske på patienten præmisser. For at forstå patientens præmisser, er man nødt til at have sin personlige side med i behandlingen, have en forståelse for patientens ønsker og behov og forsøge at imødekomme disse, med sin faglighed i bagagen. (39) Informantens udtalelser stemmer overens med KMs opfattelse om at sygepleje er et praktisk fag, der skal tilpasses den enkelte og ikke kan generaliseres i bestemte modeller (35). Vi kan udlede af ovenstående analyse af informanternes udtalelser, at relationel omsorg har stor betydning for sygeplejerskerne på skadestuen. De er bevidste om begrebets betydning rent teoretisk, samt hvordan de selv ønsker og bør anvende det i praksis. Alle informanterne udtrykker ønske og håb om, at de udfører relationel omsorg til patientens bedste. Det fremgår af ovenstående citater, at sygeplejersken ser hvert enkelt patient som et menneske med alle menneskets bestanddele, hvilket kræver, at der dannes en relation. Sygeplejersken mener ikke, at alle patienter kan behandles på samme måde og på samme tid, da hvert menneske som individ kræver noget forskelligt. På denne måde viser hun at den relationelle omsorg har stor betydning for hende i sit arbejde med patienten. I henhold til vores problemformulering ønsker vi at undersøge, hvilken betydning den relationelle omsorg har i bevidstheden hos sygeplejersken. 36 Vi kan ud fra ovenstående analyse konkludere, at relationel omsorg har en stor plads i bevidstheden hos sygeplejerskerne på skadestuen. De anser relationel omsorg som værende den vigtigste kontakt til patienten, som er altafgørende for at skabe en god relation. Det fremgår af analysen, at sygeplejerskerne har en vilje til at udføre relationel omsorg, men bliver mødt af strukturelle udfordringer. 5.2.2 “Man kan ikke give det man gerne vil og det man bør give” Skadestuesygeplejersker skal tilse mange patienter på en vagt og ifølge informant 1 kommer der mellem 60 og 80 patienter igennem skadestuen om dagen. Tilbage i år 2000 beskriver Claus Leick i artiklen “Sygeplejersker får udvidet ansvar på skadestuer” (9) hvordan sygeplejerskens rolle har ændret sig til at være af lægefaglig karakter. Sygeplejersken skal nu selvstændigt kunne varetage plejen af mindre skader, visitere og prioritere mellem patienterne og udføre diverse dokumentationsarbejde. (9) Informant 1 udtaler om udvidelsen af sygeplejerskernes arbejdsområde: “Sygeplejersker laver sekretærarbejde og det tager tid fra patientkontakten” og fortsætter med “Som fag, er sygeplejersker ikke ret gode til at holde på deres faglighed(...)”. Informant 2 udtrykker enighed idet hun udtaler: “Du går lidt fra den ene til den anden til den tredje og så havner du i dokumentationshelvede nogle gange. Der skal dokumenteres hvert 20. minut når patienten triageres i en bestemt kategori.“ Det kan udledes af ovenstående citater, at sygeplejersken presses ud over egen kompetenceramme og det kan være svært for hende at bevare overblikket over arbejdsopgaverne samt over de kompetencekrav, der stilles. Ser vi på informant 1s udtalelse om, at sygeplejersken går meget fra patient til patient og de administrative arbejdsopgaver hober sig op, kan det desuden udledes at informanten ikke finder de ressourcer, der er til rådighed, tilstrækkelige. Dette 37 støttes af informant 3 som siger: “Lidt flere hænder at gøre med ville ikke være helt dumt”. Informantens udtalelser kan i relation til AA’s teori om OAS forstås som, at sygeplejerskerne oplever ringere grad af håndterbarhed, idet hun skal varetage flere opgaver, end hun reelt har ressourcer til, hvilket igen betyder mindre tid til patienterne. Lav grad af håndterbarhed kan medfører at udfordringer ses som stressorer, hvilket kan øge presset på sygeplejersken og dermed være en medvirkende faktor til at sygeplejersken føler sig stresset. (38) Set i forhold til dette udarbejdede Dansk Sygeplejeråd tilbage i 2012 en arbejdsmiljøundersøgelse, som viste at 6 ud af 10 skadestuesygeplejersker er stressede (11). Sociolog Tage Søndergaard Kristensen udarbejdede med udgangspunkt i resultaterne fra denne undersøgelse en arbejdsmiljørapport (12), hvor han understreger, at sundhedsvæsenet. skadestuen er blandt de mest belastede områder Undersøgelsen viser, at øget arbejdsmængde, i højt arbejdstempo, høje krav om at skjule sine følelser, lav indflydelse og lav grad af meningsfuldhed er en kritisk kombination for arbejdsmiljøet. Desuden beskrives konsekvenserne af dette som værende høj grad af stress, udbredt udbrændthed og lav jobtilfredshed (12). Tage Søndergaard Kristensen inddrager ligeledes undersøgelser, der viser at ændringer og selv rygterne om ændringer, kan påvirke ansattes helbred i en negativ retning. Som tidligere beskrevet, sker der lige nu store ændringer i strukturen inden for det danske hospitalsvæsen og der varsles hele tiden om nedskæringer og besparelser på området (2). Informant 1 udtaler om sygeplejerskernes arbejdsmiljø på skadestuen: “Folk er fuldstændig brændt ud når de går hjem igen” og fortsætter med at “Når man 38 bliver presset kan man godt blive kort for hovedet”. Der kan ud fra citaterne argumenteres for, at nedskæringerne og ændringerne i sundhedsvæsenet er en faktor, der påvirker sygeplejerskens muligheder for, at yde relationel omsorg. De manglende ressourcer påvirker desuden sygeplejerskernes arbejdsmiljø i en grad der har indflydelse på deres personlige oplevelse af både arbejdspladsen samt arbejdsbyrden og dermed mister de, ifølge AA, håndterbarheden af arbejdet. (38) Sygeplejerskerne i vores undersøgelse udsendte et klart signal om, at udfordringerne i forbindelse med nedskæringerne blev opfattet som plagsomme byrder, informant 1 fortæller: “Man går hver dag hjem med en følelse af ikke at have udført sit arbejde til fulde” og slutter af med “Der er konstant sure miner”. Når problemer opfattes som plagsomme byrder i stedet for som udfordringer, der er værd at investere energi i, vidner det ifølge AA, om ringe grad af meningsfuldhed. (38) Som arbejdsmiljøundersøgelsen viste (12), er lidt over halvdelen af skadestuesygeplejersker stressede, hvilket betyder, at der naturligvis findes sygeplejersker på skadestuen som ikke opfatter travlheden som stressende. Informant 3 tilhører de 40% af sygeplejersker der ikke føler sig stressede, idet hun udtaler: ”Når man går hjem med følelsen af ikke at have udført sit arbejde ordentligt, så ved jeg at jeg ikke skal skyde skylden på mig selv, men på rammerne og ressourcerne”. Hun udtaler ligeledes: “Travlheden er hvad man gør den til”. Hos informant 3 ses altså en høj grad af håndterbarhed, på trods af strukturelle ændringer på arbejdspladsen, idet hun formår at sætte professionaliteten i forgrunden og ikke lade sig personligt påvirke af de skærpede ressourcer, der er til rådighed. Vi kan udlede af ovenstående citat, at informanten er af den overbevisning, at det også afhænger af sygeplejerskernes personlige syn på arbejdsgangen i skadestuen. 39 Informanten forklarer yderligere: “Folk siger at “det har vi ikke tid til” og ”Man kan faktisk lave mange ting mens man lytter.” Informanten er hermed opmærksom på den sparsomme tid, der er til rådighed i skadestuen, men vælger ikke at gå på kompromis med sin faglighed. Det fremgår af citatet, at informanten har fundet en middelvej, således hun både kan opfylde instrumentelle krav, men samtidig også yde relationel omsorg til patienten. Med denne tilgang, vil informanten ifølge AA opleve større grad af meningsfuldhed og opleve at problemerne på skadestuen er værd at investere energi i. Der stilles altså øgede krav til sygeplejerskerne på skadestuen og de bliver efterhånden mødt af patienter, der er mere og mere velinformerede. I en undersøgelse fra 2010 (40), undersøgte man på Odense Universitetshospital, hvorvidt sygeplejerskerne oplevede at patienter havde søgt information om deres sygdom på internettet og om dette påvirkede sygeplejerskernes måde at udøve sygepleje på. Undersøgelsen viste, at samtlige 208 sygeplejersker der deltog, havde oplevet, at patienter havde søgt viden om behandling på internettet. 94% af de deltagende sygeplejersker svarede, at denne viden havde indflydelse på deres måde at udøve sygepleje på. Samlet set viser denne undersøgelse, at der er kommet et øget krav til sygeplejerskerne, eftersom patienter i dag har et større behov for viden og information. (40) Informant 1 udtrykker bekymring i forhold til det sundhedsvæsen, der er ved at udvikle sig og fortæller: ”Det er lidt skræmmende i forhold til at staten skærer ned i et hospitalsvæsen som bliver mindre og mindre, men hvor folk kræver mere og mere og de lige har været inde og google alt og ved alt når de kommer” Der er en forventning om at sygeplejerskerne lever op til patienternes krav, samtidig med de opfylder de arbejdsmæssige krav, der er på en skadestue. Informant 1 udtrykker desuden: “Dem der fejler mindst er ofte dem der kræver 40 mest, og de kan ikke forstå de ikke fejler noget”. Informanten belyser, at det til tider kan være svært at forklare patienterne at de ikke fejler noget, når de ankommer velinformerede til skadestuen. Patienterne søger viden og information på internettet hvilket giver større udfordringer for sygeplejerskerne og informanten forklarer, at den tid sygeplejersken bruger på at forsikre de ”selvdiagnosticerede” patienter, at de er sunde og raske, går fra den tid, de kunne bruge på relationel sygepleje, informanten udtaler: “Så kunne vi få frigivet en masse tid på og bruge på folk, der egentlig fejler noget”. Med udgangspunkt i KMs definition på relationel omsorg (13), kunne der argumenteres for, at det ligger under begrebet relationel omsorg, at berolige patienten og hjælpe dem til at forstå og føle sig trygge ved beskeden om, at de ikke fejler noget. Dog udtrykker informanten, at det ofte er yderst vanskeligt, fordi mange af patienterne og deres pårørende ikke vil forstå og acceptere, at de eller deres pårørende ikke er syge og informanten mener derfor ikke, at der er grobund for relationel omsorg i disse situationer. Samtidig med at patienternes viden stiger, stiger deres krav til sundhedsvæsenet også, informant 1 fortæller: ”Der er en forventning om at få hjælp nu og her.” og informant 3 udtrykker ligeledes: ”Noget af det værste ved skadestuen er, at folk mangler et tidsperspektiv” Sætter man patienternes øgede krav, forventningerne om hurtig hjælp og sygeplejerskernes ressourcer over for hinanden, er der et misforhold og en ubalance i det skadestuesygeplejersken skal kunne formå. Vi argumenterede i vores indledning for, at de lange ventetider på skadestuen kan være medvirkende til, at patienterne føler sig overset og allerede fra første møde med sygeplejersken går ind i relationen med mistillid. (41) KM beskriver i bogen ”Samtalen, skønnet og evidensen” at man normalt møder hinanden med tillid. Møder man hinanden med mistillid skyldes det visse 41 omstændigheder og særlige grunde (41). KM beskriver yderligere, at når man udviser tillid indebærer det, at man udlevere sig selv og vover sig frem for den anden. Der kan argumenteres for, at patienterne på skadestuen føler de udleverer sig selv og deres sygdom. Årsagen til at patienterne føler sig udleveret kan skyldes, at patienterne ikke føler de bliver imødekommet, at deres viden ikke bliver anerkendt eller de kan føle sig overset pga. meget lang ventetid. Gennem disse følelser opstår der en mangel på tillid, og mistillid er derfor skabt allerede inden sygeplejersken har kontakt til patienterne. KM mener, at når man giver den anden tillid, lægger man lidt af sit liv i den andens hånd , og der bliver skabt en gensidig afhængighed (41). Patienterne i skadestuen er afhængige af sygeplejerskernes kompetencer og afhængige af, at sygeplejerskerne varetager denne del af deres liv, som de har fået lagt i deres hænder. Informant 1 belyser at ”Når man er presset, forsvinder en hel del omsorg”. Når sygeplejerskerne ikke kan opfylde kravene fra patienterne og mistilliden på forhånd er skabt, giver det ringe forudsætninger for sygeplejersken for at udøve den relationelle omsorg, da hun først i mødet med patienten, skal genvinde sig patientens tillid og gøre sig denne værdig. Informant 1 mener: ”Det er begrænset hvad man kan og hvad væsenet kan yde” Grundet de ressource relaterede udfordringer skadestuesygeplejerskerne møder, kan de være nødsaget til at bryde tillidsforholdet med patienten allerede inden mødet med denne. I indledningen, præsenteres et litteraturstudie udarbejdet af DSI (20), i studiet viste seks ud af syv artikler, at kommunikation var en afgørende faktor for patienttilfredshed. Patienterne nævnte, at de bl.a. ønskede medfølelse og tid fra sygeplejersken, samt at hun var venlig over for patienterne. Især aspektet med tid, genkendes i vores undersøgelse, hvor informant 1 udtaler at “Problemet er at man ikke får tid til at se og være hos folk” og informant 2 42 istemmer med “(...) I løbet af få sekunder skal man lynhurtigt finde ud af, hvordan man skal tackle det.”. Skadestuens rammer åbner altså ikke op for, at sygeplejersken kan tage sig den tid til patienten, som patienten måtte ønske og som sygeplejersken også selv ser nødvendig. Det belyses desuden, hvordan tidsaspektet også kan have en indflydelse på patientens oplevelse af hvorvidt sygeplejersken er venlig overfor dem og informant 1 udtrykker: “Når man bliver presset, kan man godt blive kort for hovedet.”. Dette ses som konsekvens af ikke at have nok tid til patienterne. Når patienten oplever, at sygeplejersken bliver “kort for hovedet” og måske decideret uvenlig, kan der igen være tale om, at patienterne går ind i relationen med en mistillid til sygeplejersken, som sygeplejersken efterfølgende skal bruge tid på at få nedbrudt, for at relationen kan genopstå på ligeværdige præmisser. O&P beskriver at der i praksis kan opstå rollekonflikter, altså et misforhold mellem de roller sygeplejersken kan befinde sig i (39). Der kan argumenteres for, at sygeplejersken bliver pålagt en professionel rolle hvor effektivitet sættes over den omsorgsfulde rolle og det er her en såkaldt rollekonflikt kan opstå. I sådanne situationer må sygeplejersken være opmærksom på konflikten, således hun ikke lader sig påvirke personligt af det misforhold , der bliver skabt. Ud fra ovenstående analyser fremgår det, at sygeplejersken selv ønsker at påtage sig en omsorgsfuld rolle over for patienten. Det fremgår dog også, at sygeplejersken ikke altid føler, at hun har de nødvendige ressourcer til at opfylde denne rolle. O&P er af den overbevisning at sygeplejersken i disse situationer i praksis selv må prioritere hvilken rolle, der er nødvendig, eller om hun skal indgå i begge roller og dermed selv skabe en balance i rollekonflikten (39) I de 3 interviews fremgår det tydeligt, at sygeplejerskerne har forskellige OAS (38). To af informanterne lægger meget vægt på det stressende i arbejdet på 43 skadestuen og oplever stimuli som kaotiske og som stressorer, mens én informant har en anden oplevelse af selv samme stimuli. På trods af forskelligheden i informanternes OAS, er der udtalt enighed om, at ressourcerne på skadestuen er minimale, og at den relationelle omsorg dermed somme tider må nedprioriteres. 6.0 Diskussion 6.1 Diskussion af empiri I det følgende afsnit, vil vi diskutere vores empiri, for at belyse styrker og svagheder ved vores dataindsamling (33). I vores litteratursøgning havde vi opstillet en række inklusions- og eksklusionskriterier. Disse opstillede vi for at specificere vores søgning. Det kan diskuteres hvorvidt disse inklusions- og eksklusionskriterier kan have indsnævret vores muligheder for at finde relevant litteratur, i stedet for at specificere emnet. Fx. kan det have hæmmet vores søgning at have Europa som inklusionskriterie, da der muligvis kunne være fundet relevant litteratur fra lande udenfor Europa med et hospitalsvæsen lignende vores. På søgedatabasen PubMed var vores relevante resultater meget få, hvilket kan skyldes valget af søgeord. Havde der ikke været tilstrækkelig empiri fra andre databaser, kunne en udvidelse af søgeprofilen med flere søgeord samt med anvendelse af boolske operatorer have udvidet søgeområdet. I forhold til vores interviewundersøgelse havde vi i vores inklusionskriterier til afdelingen angivet et ønske om informanter med hhv. 1-2, 5-7 og 15+ års erfaring. Vores informantgruppe opfyldte disse krav og det kan diskuteres, hvorvidt det er en styrke eller en svaghed at have opstillet disse inklusionskriterier. Styrken kan ligge i at få et mere nuanceret billede af de sygeplejersker, der er at finde på afdelingen, mens svagheden kan være i, at netop erfaringsbaggrunden 44 kan være essentielt i oplevelsen og prioriteringen af relationel omsorg. Selve rammerne omkring interviewundersøgelsen var ikke optimale, da de blev præget af de skærpede ressourcer på skadestuen og der var derfor meget sparsom tid til vores undersøgelse. De fysiske rammer var ligeledes ikke optimale, hvilket har påvirket vores lydoptagelser i en grad så en del af vores empiri er ubrugeligt, da der er passager på optagelsen der ikke kan høres grundet baggrundsstøj. Dette anses som en fejlkilde (22), da vi reelt set kan have mistet vigtige pointer i informantens budskab. Vi har i projektet valgt en datastyret analyse, således at vi efter interviewundersøgelsen valgte de teorier vi ønskede at arbejde med, ud fra den indsamlede empiri. En teoristyret analyse kunne muligvis have givet et klarere billede af hvilke spørgsmål vi skulle have med i vores semistrukturerede interview. Med en teoristyret tilgang ville det dog have besværliggjort at lægge forforståelsen fra os inden interviewstart, hvorfor vi valgte at holde os til den datastyrede tilgang ,som gav bedre plads til et frit svar fra informanten. 6.2 Diskussion af metode Den anvendte metode i projektet svarer til dels på problemformuleringen, da vi grundet manglende ressourcer kun har haft mulighed for at interviewe få sygeplejersker. På baggrund af spørgsmålene i problemformuleringen, valgte vi ved projektets start, at beskæftige os med den kvalitative metode. Vi hæftede os ved det kvalitative forskningsinterview til at undersøge sygeplejerskens subjektive oplevelse af, hvad relationel omsorg betød for hende i sygeplejen på skadestuen. Efter undersøgelsens afslutning har vi konkluderet, at det kunne have været relevant for undersøgelsen at understøtte det kvalitative interview med et feltstudie af den relationelle omsorg i praksis på afdelingen. Et feltstudie er især 45 relevant, når man undersøger relationer mellem mennesker og deres interaktioner (24). I vores tilfælde kunne det have været interessant at se, om sygeplejerskerne reelt udøver den mængde relationel omsorg de udtrykker i deres interviews, og om de får skabt en relation med alle patienter, der kommer ind på skadestuen. Desuden nævnte vi i analysen, at en af sygeplejerskerne havde en anden holdning til arbejdsbyrden og stress på arbejdspladsen end de to andre. Med et feltstudie ville vi kunne se om den sygeplejerske, der ikke opfatter travlheden lige så stressende som de andre, i virkeligheden overlader mere arbejde til andre for at kunne opfylde ønsket om relationel sygepleje til den enkelte patient. Med et feltstudie ville man også kunne opnå en bredere forståelse for informanternes prioritering af arbejdsopgaver i den daglige pleje, samt se travlheden i praksis. Under bearbejdningen af den indsamlede empiri og udarbejdelse af analyse, konkluderede vi at et kvantitativt studie i form af en spørgeskemaundersøgelse også kunne have været relevant for at svare på problemstillingen. Med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, kunne vi have nået ud til flere sygeplejersker og muligvis fået en bredere enighed eller forskellighed i svarene og kunne dermed afklare den generelle holdning til arbejdsbyrden på skadestuen. (22) Grundet de tidligere nævnte komplikationer og tidspresset i forbindelse med udførelsen af interviewet, var det svært at holde interviewformen på det semistrukturerede plan, som først planlagt. Grundet ønske fra afdelingen om ikke at tage for meget tid, blev interviewet mere struktureret end ønsket og der blev ikke mulighed for at stille dybdegående og spontane spørgsmål. I undersøgelsen med de 3 informanter, viser der sig 2 holdninger til emnet, som muligvis kan være et meget lille udsnit af et meget større spektrum af holdninger, der kan være at finde hos personalet på skadestuen. For at få en mere klar tendens 46 eller et bedre billede af de generelle holdninger på afdelingen, ville det kræve en større undersøgelse med flere informanter. 7.0 Konklusion I bachelorprojektets undersøgelse, har vi belyst hvilken plads den relationelle omsorg har i bevidstheden hos sygeplejerskerne på skadestuen, samt hvilke muligheder de har for at udøve den i praksis. Ud fra analysens indsamlede empiri, kan det konkluderes at relationel omsorg er et begreb der i høj grad har en plads i bevidstheden hos sygeplejerskerne på skadestuen. Informanterne er alle af den overbevisning at relationel omsorg er måden man vinder patienten på og dermed danner en relation og et tillidsbånd til patienten, på den korte tid man har til rådighed. Det er tydeligt, at relationel omsorg i sygeplejerskernes bevidsthed kan være mange forskellige ting men ens for alle informanterne er, at omsorg har stor betydning for den akutte sygepleje, hvor man har så kort tid med hver patient. Det fremgår desuden af analysen, at sygeplejerskerne oplever de øgede strukturelle krav således at, relationel omsorg ofte må nedprioriteres til fordel for effektivitet. Sygeplejerskerne på skadestuen udtrykker, at de ikke føler, der er tilstrækkelig plads til det relationelle aspekt ved sygeplejen på skadestuen. Udviklingen i det danske sundhedsvæsen kræver, at sundhedspersonalet har øget fokus på de målbare opgaver, idet akkrediteringsstandarderne bygger på instrumentelle principper. På denne måde bliver den relationelle omsorg nedprioriteret og hver enkelt sygeplejerske må selv vurdere i hvilket omfang den relationelle omsorg skal udøves, da der ingen retningslinje eller standarder er på området. 47 8.0 Perspektivering Gennem projektet er der fundet emner, som enten kort er beskrevet eller som er udelukket grundet projektets omfang. Disse emner vil kunne danne grundlag for yderligere forskning i et projekt af større omfang. Iblandt disse emner kan nævnes sygeplejerskens personlige forudsætninger for at yde relationel omsorg til patienterne. Som sygeplejerske er man nødt til at give noget af sig selv i en omsorgsrelation. Dette kræver at sygeplejersken besidder et overskud. Personlige livsbegivenheder kan være medvirkende til, at sygeplejersken ikke har de optimale forudsætninger for at udvise dette overskud og på den vis indgå i en omsorgsrelation med patienten. Det kunne være interessant at undersøge yderligere, hvilke hændelser i sygeplejerskens privatliv hun føler påvirker hendes evne til at udføre optimal sygepleje. Kan et nyligt dødsfald i familien fx have indflydelse på evnen til at udvise overskud i en situation med pårørende til et lignende dødsfald? Endvidere er et andet aspekt af sygeplejerskens personlige forudsætninger, hvor hun helt konkret befinder sig i sit liv på et givent tidspunkt. Kan der for eksempel være sammenhæng mellem, om en sygeplejerske er mor og hendes evne til at yde omsorg til børn? Eller omvendt hvis en sygeplejerske er uønsket barnløs, kan det fx. have en effekt på hvordan hun behandler forældre til et barn der mistrives? I tråd med hvorvidt livsbegivenheder kan have en effekt på de personlige forudsætninger, kan ens familiære situation muligvis ligeledes have stor indvirkning på forudsætningerne for at udøve relationel omsorg. I undersøgelsen endte vi med tre informanter med meget forskellig erfaringsbaggrund. I et større perspektiv kunne det være spændende at dykke ned i dette og undersøge, hvorvidt erfaring har betydning for udøvelsen og prioriteringen af relationel omsorg, samt for oplevelsen af travlhed på skadestuen. Har en sygeplejerske med mange års erfaring lettere ved at inkorporere den 48 relationelle omsorg i sit arbejde? Eller har hun nemmere ved at blive stresset af nye strukturelle tiltag? Undersøgelsen kunne desuden udvides til at belyse de arbejdsmiljømæssige forskelle, der kan forekomme fra et universitetshospital til et regionshospital. Informant 3 belyser i interviewet, at hun føler skiftet fra regionshospital til universitetshospital som ren luksus. Denne indstilling kan have betydning for informantens arbejdstilgang på et universitetshospital, således at hun har en større tærskel for travlhed og stress og ikke lader sig påvirke lige så let som de sygeplejersker, der kun har arbejdet på et universitetshospital. 49 9.0 Referenceliste Antal sider = 1501 (1) Huset mandag morgen. et al. 2007. Brugernes sundhedsvæsen. Dansk sygeplejeråd. s. 1-20 Lokaliseret 17.3.2015 http://www.dsr.dk/ser/Documents/Holdninger/BrugernesSundhedsv %C3%A6sen.pdf (2) Bundgaard, K. et al. Kort & Godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje. Klinisk Sygepleje, Vol. 25, Nr. 3, 2011, s. 18-30. (3) IKAS. Den danske kvalitetsmodel. Lokaliseret 24.03.2015 http://www.ikas.dk/DDKM.aspx (4) IKAS, institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsenet. 2012. Indledning. I: Akkrediteringsstandarder for sygehuse 2. Version. s. 8-9 Lokaliseret 24.3.2015 http://www.ikas.dk/Files/Filer/Sygehuse%202.%20version/2-versionafAkkrediteringsstandarder-for-sygehus-.pdf (5) Danske Regioner. Styr på sygehusvæsenet. Derfor stiger udgifterne. Sådan kan væksten holdes nede. 2010. Lokaliseret 24.3.2015 www.regioner.dk/~/media/Publikationer/%C3%98konomi/Styr%20p 50 %C3%A5%20sygehusv%C3%A6senet.ashx (6) Danske regioner. 2012. Overblik over regioners arbejde med fælles akutmodtagelser. Danske regioner. Lokaliseret 17.3.2015 http://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/SUNDHED/Akut%20og %20pr%C3%A6hospital/Overblik%20over%20regionernes%20arbejde%20med %20f%C3%A6lles%20akutmodtagelser.ashx (7) Graversen, H.P. 2013. Triage, regional retningslinie. E-dok. Region Midtjylland. Lokaliseret 17.3.2015 http://e-dok.rm.dk/edok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open (8) De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Vedtaget af Dansk Sygeplejeråds kongres d. 26. maj 2004. København: Sygeplejeetisk Råd; 2004. Lokaliseret 24.3.2015 http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetning slinier.aspx (9) Leick, C. 2000. Sygeplejersker får udvidet ansvar på skadestuer. Sygeplejersken. årgang 2000. nr. 20. s. 7. Lokaliseret 17.3.2015 http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2000-20-08-1-Sygeplejersker-faarudvidet-ansvar-paa-skadestuer.aspx (10) Leick, C. 2000. Farvel til den klassiske skadestue. Sygeplejersken. Årgang 2000. Nr. 20. s. 6-7. 51 Lokaliseret 17.3.2015 http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2000-20-06-1-Farvel-til-denklassiske-skadestue.aspx (11) Sygeplejersken. 2013. 6 ud af 10 skadestuesygeplejersker er stressede. Dansk sygeplejeråd. Lokaliseret 17.3.2015 http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Sjaelland/Sider/Sj%C3%A6lland %20Nyheder/6-ud-af-10-skadestuesygeplejersker-er-stressede.aspx (12) Kristensen, T.S. 2013. Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker. Dansk sygeplejeråd. København. http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Sygeplejerskers-arbejdsmilj %C3%B8/Sider/Psykiske-arbejdsmilj%C3%B8-blandt-sygeplejersker-2012.aspx (13) Kirkevold, M. 2000. Sygeplejeteorier - analyse og evaluering. 2. udgave. Munksgaard. København. s. 184-199 (14) Alvsvåg, H. 2008. Omsorg - med udgangspunkt i Kari Martinsens omsorgstænkning. Nielsen, B.K. Sygeplejebogen 2. 2 udgave. Gads Forlag. København. (15) Indenrigs- og sundhedsministeriet (2011) Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr. 877 af 9/8-2011 København. Lokaliseret 24.3.2015 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=138178&exp=1 52 (16) Oliveira, D.S. et al. 2014. Stress of Nurses in Emergency Care: A Social Representations Study. Online Brazilian Journal of Nursing 13. no. 2. Juni 2014. s. 146–153 . Lokaliseret 17.3.2015 http://web.a.ebscohost.com.ezaaa.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?vid=20&sid=8c4f9495e55d-40ce-ab8b-8da03132e06f%40sessionmgr4002&hid=4207 (17) Amtsrådsforeningen. et al. 2003. Patientens møde med sundhedsvæsenet - De mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. kvalitetsafdelingen Århus amt. s. 39-53 (18) Jastrup, S. 2013. Den akut og kritisk syge patient. Jastrup, S. Akut sygepleje. 1 udgave. 2 oplag. Munksgaard. København. s. 17-28 (19) Petersen, K.J. 2008. Den blå patient. Klinisk sygepleje. 2008. 22. Årgang. nr. 1. s. 50-60. Lokaliseret 17.3.2015 http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/klinisk-sygeplejeonline/2008/2008-1/den-blaa-patient/ (20) Hansen, A.R. Navne, L.E. 2011. Patienters perspektiver på akutmodtagelser. Dansk sundhedsinstitut. Lokaliseret 17.3.2015 http://www.kora.dk/media/272172/dsi-3059.pdf (21) Nyström M, Dahlberg K, Carlsson G. Non-caring encounters at an emergency Care unit – a life-world hermeneutic analysis of an efficiency-driven 53 organization. International Journal of Nursing Studies 2003; 40: s. 761-769 Lokaliseret d. 23.03.2015 http://www.unboundmedicine.com/medline/citation/12965167/Non_caring_encou nters_at_an_emergency_care_unit__a_life_world_hermeneutic_analysis_of_an_ef ficiency_driven_organization_ (22) Thisted J. Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; 2010 s. 103-214 (23) Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag; 2009 (24) Glasdam, S. 2012. Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København. s. 36-46 Kap. 3.2.1. s. 95-108 semistrukturerede interviews af enkeltpersoner Kap. 3.2.3. s. 120-130 Antropologisk feltarbejde (25) Malterud, K. 2011. Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 3 udgave. Universitetsforlaget. Aarhus. s. 82-113 (26) Berg, R.M.G, Rossel, P.H. 2014. Nürnberg koden og det informerede samtykkes svære fødsel. Den almindelige danske lægeforening. København. vol. 306. Nr. 4. s. 338-360 (27) Hækkerup, N. 2014. Sundhedsloven. Retsinformation. Kapitel 9, §40-41. Lokaliseret 27.3.2015 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710#Kap9 54 (28) Verdenslægeforeningen, 2000. Helsinki-Deklaration, Verdenslægeforeningen, København. Lokaliseret d. 27.3.2015 http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/R %C3%A5dgivning%20og %20regler/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN (29) Datatilsynet. 2015. Forskning og Vejledning. Lokaliseret 27.03.2015 http://www.datatilsynet.dk/blanketter/privat-sektor/forskning-ogstatistik/forskning-og-statistik-vejledning/ (30) Den Centrale Videnskabsetiske Komite 05.05.11 Vejledning om anmeldelse mv. af et biomedicinsk forskningsprojekt til det videnskabsetiske komitesystem, Den Centrale Videnskabsetiske Komite, København. Lokaliseret d. 27.3.2015 http://www.cvk.sum.dk/forskere/vejledning.aspx (31) Northern Nurses Federation. 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Northern Nurses Federation. Lokaliseret d. 27.03.2015 http://www.sykepleien.no/ikbViewer/Content/337889/SSNs%20etiske %20retningslinjer.pdf (32) Buus, N. et al. 2008. Litteratursøgning i praksis. Sygeplejersken. 2008 nr. 10. s. 1-8. 55 (33) Rienecker, L. Jørgensen, P. 2012. Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4 udgave. Samfundslitteratur. København. s. 141-161, 299-319 (34) Lindahl, M. Juhl, C. 2007. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. 1 udgave. FADLs forlag. København. s. 35-95 (35) Overgaard, A.E. 1997. Kari Martinsen: Sanselig sygepleje. Sygeplejersken. Årgang 1997. Nr. 7. s. 18-22 Lokaliseret d. 27.4.2015 http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-1997-07-18-1-sygepleje.aspx (36) Martinsen, K. 2005. Fra Marx til Løgstrup - om etik og sanselighed i sygeplejen. 1 udgave. 6 oplag. Munksgaard. København. s. 143-166 (23) (37) Martinsen, K. 2004. Øjet og kaldet. 1 udgave. 1 oplag. Munksgaard Danmark. København. s. 11-49 (38) Antonovsky, AA. 2000. Helbredets Mysterium. Hans Reitzels Forlag, København. (39) Røkenes, O.H. Hanssen, P.H. 2013. Bære eller briste. 1 udgave. Akademisk Forlag, København. s. 295-358. (63) (40) Jensen, V.T, Bekker, G. 2010. Sygeplejersker udfordres af informerede patienter. Sygeplejersken. Årg. 2010. Nr. 3. s. 52-56 Lokaliseret d. 10.5.2015 http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2010-03-52-156 Patientinformation.aspx (41) Martinsen, K. 2006. Samtalen, skønnet og evidensen. 1 udgave. Gads Forlag. København. s. 143-162 57 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Litteratursøgning Bilag 3: Meningskondensering 58 Bilag 1 Information: Emne/projekt handler om … Roller: moderator(Christine) og aktiv observatør (Emma). Tid: 45 min, 5 min til introduktionsrunde samt generel information og 35 min til interview og 5 min til opsummering – observatør er tidsstyrer. Informerer om at det bliver optaget og at ingen andre end os hører det. Der er ikke noget der er rigtigt og forkert. Vi er interesseret i at høre alle jeres tanker og synspunkter. Interviewspørgsmål Emner: Sygeplejersken som individ Hvor længe har du været sygeplejerske? Hvor længe har du været ansat på stedet? Hvor har du ellers erfaring fra? Hvilken del af sygeplejen kan du bedst lide? Det instrumentelle Det relationelle Mødet med patienten Kort opridsning af et patientforløb - set fra sygeplejerskens perspektiv Er der en primær sygeplejerske på patienten, fra det sekund han/hun træder ind af døren? - Hvordan organiserer I det således at patienten bliver set? a. Hvordan organiserer I at det er den samme sygeplejerske fra første møde? b. Hvordan kommunikerer I og sikrer at der altid er nogen der er opmærksom på patienten? Hvordan agerer du når patienten kommer ind af døren? Hvad prioritere du højst i mødet med patienten? Hvad tror du at patienten prioriterer højst? 1 Travlhed og ansvar Oplever I travlhed? Oplever I at travlheden forhindrer jeres muligheder for at udføre dele af sygeplejen? - Hvilke dele? Har I et eller andet redskab, der indikerer hvilke dele af sygeplejen der kan “undværes” i travle situationer? ex. travlhedstrekant (grøn, gul, rød) Føler du dig nogle gange stresset? - Hvis ja, hvor ofte? Går du nogle gange hjem, med en følelse af ikke at have udført dit arbejde til fulde? - I så fald, hvad er den primære årsag til dette? hvad spiller mest ind? Relationel omsorg Hvordan definerer du relationel omsorg? Hvad forbinder du med relationel omsorg i praksis? Hvordan udfører du relationel omsorg? Hvad betyder udøvelsen af omsorg for dig? Hvor vigtigt er det? Har du let ved at danne en relation til patienterne? Hvad gør du for at danne en relation? Føler du at du får udført relationel omsorg til alle patienter uanset triage farve? - Er der nogle patientgrupper der nedprioriteres af særlige årsager? - Hvilke patientgrupper og hvilke årsager? 2 Bilag 2 Søgning 1 Cinahl Searc h ID 1# 2# 3# Search terms Search options Results Nurs* AND acut AND care Nurs* OR acut AND care Nurs* OR acut AND care 0 685,725 230,346 4# Nurs* OR acut AND care 5# Nurs* OR acut AND care 6# Nurs* OR acut AND care 7# Nurses OR emergency AND care 8# Nurses OR emergency AND care 9# Nurses OR emergency AND care 10# Nurses OR emergency AND care Phrase Phrase Full text Phrase Full text Subject major: Nurses Phrase Full text Subject geographic: Europe Subject major: Nurses Phrase Published date: 20002015 Full text Subject geographic: Europe Subject major: Nurses Phrase Published date: 20002015 Full text Phrase Published date: 20002015 Full text Subject major: Nurses Phrase Published date: 20002015 Full text Subject major: Nurses Subject major: caring Subject major: nursepatient relations Phrase Published date: 20002015 Full text Subject geographic: Europe Subject major: Nurse- 9,181 2,595 2,329 99,665 7,226 107 29 1 patient relations Subject major: caring Subject major: nurses Phrase 11# Nurses AND care AND emergency patients 12# Nurses AND care AND emergency patients 13# Nurses AND care AND emergency patients 14# Emergency nurses AND care AND emergency patients 15# Emergency nurses AND relations AND emergency patients Published date: 20002015 Full text Phrase Published date: 20002015 Full text Subject major: emergency care Phrase Published date: 20002015 Full text Subject major: emergency nursing Subject major: emergency care Phrase Published date: 20002015 Full text Phrase Published date: 20002015 Full text Phrase 184 42 9 84 20 2 Søgning 2 Pubmed Searc h 1# 2# 3# 4# Search Terms Emergency nurse interaction Nurses OR emergency AND interaction Nurses OR emergency AND interaction Nurses OR emergency AND interaction 5# Nurses OR emergency AND interaction 6# Nurses OR emergency AND interaction 7# Nurses OR emergency AND interaction 8# Nurses AND emergency AND interaction Search Options Results 66 3980 Free Full Text 787 Free Full Text Published date: 2000-2015 Free Full Text Published date: 2000-2015 Language: English, Danish, Swedish, Norwegian Free Full Text Published date: 2000-2015 Language: English, Danish, Swedish, Norwegian Species: Humans Free Full Text Published date: 2000-2015 Language: English, Danish, Swedish, Norwegian Species: Humans Adult 19+ years Free Full Text Published date: 2000-2015 Language: English, Danish, Swedish, Norwegian Species: Humans Adult 19+ years 737 688 473 317 5 3 Bilag 3 Meningskondensering Informant 1 Informant 2 Informant 3 Tematikker Meningsbærende enheder/kondenserede udsagn “Man kan ikke give det man gerne vil og det man bør gøre” Sygeplejerskerne bliver pålagt ting som de ikke er uddannede til og det er faktisk noget af det folk stresser mest over Sygeplejersker laver sekretærarbejde og det tager tid fra patientkontakten. Man udfører de ting man skal og så videre med patienten. Men man når ikke ind til det sygeplejersker egentlig er uddannet til. Det er nemmere at sige at det roder og så gøre rent, end det er at se på folk hvordan de har det og hvad der skal til. Sygeplejerskerne får udskældning for ikke at lave sygepleje, fordi det er sværere at måle på end om der er ryddet op. Der er rigtig mange ting, der arbejder imod og udføre sit arbejde som sygeplejerske. Du går lidt fra den ene til den anden til den tredje og så havner du i dokumentationshelvede nogle gange. Der skal dokumenteres hvert 20. minut når patienten triageres i et bestemt kategori. Førhen sagde man at det tog 3-5 år fra man kom som erfaren sygeplejerske til man var nogenlunde med som skadestuesygeplejerske og her får man 1 3mdr så forventes det at man kan alt, man skal vide noget om alting, man kan tage imod alle typer af patientgrupper, lægge alle gipse og gøre alle de der ting der skal gøres og det er der jo ikke nogen der kan. Presset gør én stresset, bl.a. pga meget skiftende arbejdstider Travlhed er en stressfaktor Altså der er ikke mindre krav til sygeplejersken uanset hvor lidt eller meget travlt de har Der er et højt stressniveau, fordi den lange ventetid kører folk op. Problemet er at man ikke får tid til at se og være hos folk. Det kan være hårdt at stå med folk der ligger syge, samtidig med at man har pårørende til en døende eller et lille barn der lige er dødt, og man ikke har tid til at tage sig af dem. 60-80 patienter om dagen. Problemet er at skadestuen egentlig ikke er gearet til at have patienterne i 8 timer; der er ikke medicin til at have dem, der er ikke mad, der er ikke senge der er værd at ligge på. Altså skadestuen har ikke faciliteterne til det, så man kan sige det bedste var for folk at de er væk herfra inden for en time. Når ændringerne bliver implementeret fuldt ud og skadestuen flytter ud på det ny sygehus, får skadestuen trangere kår. Der bliver 60% færre sengepladser og skadestuen bliver halv så stor, men så bliver skadestuen slået sammen med psykiatrisk skadestue. Lægevagten bliver halvt så stor som den er nu. Patientflowet bliver jo større, fordi alt skal ind gennem det hus, så informanten 2 tror det bliver rent kaos. De kan godt være heldige at have en primærsygeplejerske, og andre gange kan de se en 3-6 stykker. Det er vigtigt det er den samme sygeplejerske fra start til slut, for ikke at forvirre patienten yderligere i nye omgivelser og nye stimuli Skadestuen tilstræber en primær sygeplejerske, men det er ikke altid det lykkes i praksis. Lidt flere hænder at gøre med ville ikke være helt dumt. Noget af det værste ved skadestuen er, at folk mangler et tidsperspektiv Det er den akutte del, at det ikke drejer sig om sygepleje, men om ting der skal gøres og så må patienterne klare sig selv. Det er begrænset hvad man kan og hvad væsenet kan yde Man kan ikke give det man gerne vil og det man bør give. Man går hver dag hjem med en følelse af ikke at have udført sit arbejde til fulde Når man går hjem med følelsen af ikke at have udført sit arbejde ordentligt, så ved informanten at hun/han ikke skal skyde skylden på sig selv, men på rammerne og ressourcerne. Folk er fuldstændig brændt ud når de går hjem igen Som fag, er sygeplejersker ikke ret gode til at holde på deres faglighed, i sammenligning med fys og ergo som holder sig indenfor deres kompetenceramme. Der kunne man godt lære noget i forhold til at løfte sygeplejerskens faglighed 3 Alt det man ikke får nået og gjort rigtigt, det må man vænne sig til Skadestuesygeplejerskerne joker lidt med at de hænger autorisationen på døren hver dag og der er ikke en dag hvor informanten ikke har mistet sin, mindst et par gange pga ting han/hun ikke gør Skadestuesygeplejerskerne snakker meget om at her laver man egentlig ikke sygepleje Der er konstant sure miner Der er en grund til at 60% af medarbejderne har forladt skadestuen indenfor et år Når man er presset forsvinder en hel del omsorg Der er ikke meget relationelt i skadestuearbejde Folk siger at “det har vi ikke tid til”. Man kan faktisk lave mange ting mens man lytter Travlhed er hvad man gør den til Skadestuen er lidt øretævernes holdeplads, det der ikke kan komme ind andre steder, ender her. Dem der fejler mindst er ofte dem der kræver mest, og de kan ikke forstå de ikke fejler noget. “Man skal indgå i en relation med patienten hver gang. Man har bare ganske kort tid Man skal indgå i en relation med patienten hver gang, man har bare ganske kort tid til det. til det” Relationel omsorg er når man finder en fornuftig kontakt med folk. Man kan sige, at man opnår en eller anden relation det er bare den der relation man opnår på to skridt. Man har to skridt til at danne sig et billede af hvem patienten er og ramme lejet for kommunikation. Informanten prøver på at fange hvem er de og hvor er de henne, hvordan hun/han skal tackle dem; skal der bruges humor eller ej. Man får så meget igen, hvis man prøver at fange patienten. 4 Det der gør at man er træt når man går hjem, er at man skal ændre i sin måde at kommunikere på hele tiden, så den passer til modtageren. Man skal kode patienten af, hvad det er hun reelt er bange for, er det fordi hun har tab af en funktion, eller er det fordi hun er skrækslagen for et hospital. At kunne kommunikere med dem på en måde som de forstår og føler sig både set. Så informationen er både faglig men ikke for faglig. Så man ikke kommer til at tale hen over hovedet på dem. Hvis man har et kropssprog der viser at man er usikker eller utryg så smitter det af. Relationel omsorg, det er at man vinder patienten i mødet med patienten - behandler patienten på, patientens præmisser, men på fagpersonens viden. Man skal være professionel i sin tilgang, men man kan ikke være professionel hele vejen igennem. Man må også have sin personlighed med. Hvis man bliver for empatisk, mister man den professionelle del af det og så gør man nogle ting som ikke, hører faget til. Hvis man bliver for personlig, mister man det kliniske blik, du kommer til at bruge dig selv i situationen og det tror informanten ikke er sundt for niveauet eller værdien af den pleje man skal give. Der sker en aflæsning af en patient der kommer. I løbet af få sekunder skal man lynhurtigt finde ud af, hvordan man skal tackle det. Førstehåndsindtrykket, at man prøver at fange dem, fra start af. For ellers så kan den være svær at trække i land igen. Når de kommer ind giver man hånd, siger pænt 5 goddag og hører hvad det er, de kommer med. En ting er, at der er en skærm hvor meldingen står, men at man lige tager sig 5-10min for at høre situationen med patientens egne ord. Det er vigtigt at møde dem ligeværdigt, og sørge for at hæve hovedgærdet hvis de ligger ned, vi taler sammen og siger rigtigt velkommen, og man har et splitsekund til at aflæse, hvem er det man har her og hvordan skal man tackle det. Nogle gange kan det være en lille ting, som at sige det rigtige eller tilbyde dem en kop kaffe, der flytter en masse i folk, og det er jo et problem at skadestuesygeplejerskerne ikke har mulighed for at gøre de ting. At sige sit navn, hvilken funktion man har og så give patienten hånden. Undervejs at informere patienten om hvad det drejer sig om, og se at de rent faktisk har forstået det. Det betyder så uendelig meget at de bliver mødt. Nogle gange kan det være en lille ting, som at sige det rigtige eller tilbyde en kop kaffe, der flytter en masse i folk og det er jo et problem at skadestuesygeplejerskerne ikke har mulighed for at gøre de ting. Den relationelle omsorg betyder temmelig meget. Det er jo deri kommunikationen består. Hvis ikke man kigger folk i øjnene og taler med dem, så når man ikke ret langt, med nogle af de ting vi laver. Relationel omsorg i praksis er alfa og omega, men det må også ligge lidt til en når man vælger at blive sygeplejerske Det er ikke altid man opnår relationel omsorg, og det er ikke altid man når derhen hvor man har tid 6 til at kigge folk i øjnene og forklare dem det de skal vide. Man indgår i relationen men samtidig så står man og overvåger, hvad er det der sker, hvad er det de siger og samle de data ind der skal bruges. Empati og omsorg, man prøver så vidt muligt at inddrage det, men man har ikke altid rammerne og ressourcerne til at gøre tingene optimalt. Informanten forestiller sig, at det er hende/ham selv der står der, eller ligger der. Så det er hele hendes/hans udgangspunkt; hvis han/hun var patienten, hvordan ville han/hun så have det skulle være? Det kan være informanten fornemmer at det ville give tryghed hvis han/hun var der noget mere. Man kan heller ikke bare ekspedere folk igennem på samlebånd. Man arbejder med mennesker, man arbejder ikke med robotter. Når man bliver presset, kan man godt blive kort for hovedet. Hvis man giver 10 min mere, så har man vundet meget i sidste ende Det er godt givet ud, hvis man runder ordentligt af og giver patienten et telefonnummer så de kan ringe til skadestuen hvis der opstår spørgsmål Det er lidt skræmmende i forhold til at staten skærer ned i et hospitalsvæsen som bliver mindre og mindre, men hvor folk kræver mere og mere og de lige har været inde og google alt og ved alt når de kommer. Der er en forventning om at få hjælp nu og her. Patienterne klager mest over at de ikke bliver set hurtigt. 7 Hvis der er noget personalet ikke har forstand på, at de henter nogen der har forstand på det, så man ved man får en optimal kvalificeret behandling. Hvis man sidder og skriver ned samtidig med man snakker med patienten, det ville man som patient blive provokeret af, fordi man ikke føler sig hørt. 8
© Copyright 2024