Bachelorprojekt_190397_174322

Opgaveløser:
Christine Marie Møller
Emma Caroline Bjerg Londoño Gonzalez
Studienumre: 190397
174322
Klasse: 12 1D
Modul: Modul 14
Opgavetype/fag: Bachelorprojekt
Antal tegn: 79.507
Vejleder: Rikke Damborg Naundrup
Afleveringsdato: 01.06.2015
Bachelorprojekt
Relationel omsorg på skadestuen
VIA University College
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Hedeager 2
8200 Aarhus N
1
Resumé
Bacheloropgaven søger at besvare spørgsmålet: “Hvilken plads har den
relationelle omsorg i bevidstheden hos sygeplejersker på skadestuen og hvilke
muligheder har de for at udføre relationel omsorg i praksis?”
Undersøgelsesmetoden er kvalitativ og udført med hermeneutisk fortolkende
tilgang.
Empirien for analysen består af tre semistrukturerede forskningsinterviews og
bearbejdes med inspiration fra Steinar Kvales ide om meningskondensering.
I analysen anvendes videnskabelige artikler og teori af Kari Martinsen, Aaron
Antonovsky samt Odd Harald Røkenes og Per Halvard-Hanssen til at understøtte
det teoretiske grundlag.
Diskussionen behandler den indsamlede empiri og den anvendte metode.
Til slut konkluderes det, at den relationelle omsorg fylder meget hos
sygeplejerskerne på skadestuen, men at muligheder i praksis er begrænsede.
Perspektiveringen lægger op til yderligere undersøgelse af eventuelle personlige
forudsætninger sygeplejerskerne kan have for at udøve relationel omsorg.
Abstract
This Bachelor thesis seeks to answer the question “What place does the relational
care have in the consciousness of nurses in the emergency room and what options
do they have to perform relational care in practice?”
The method used in this study is qualitative and the theoretical approach is
hermeneutical interpretive.
The empirical data for the analysis is consistent of three semi-structured research
interviews and will be analyzed with inspiration from Steinar Kvale’s idea of
meaning condensation.
2
In the analysis scientific articles and theory by Kari Martinsen, Aaron
Antonovsky, and Odd Harald Røkenes and Per Halvard-Hanssen are applied to
support the theoretical basis.
The discussion treats the matter of the found empirical data and the method used
in the study.
Finally it is concluded that the relational care matters a great deal to the nurses in
the emergency room, but that their options in practice are limited.
The thesis sets the stage for further investigation on any personal prerequisites the
nurse may have in order to provide relational care.
3
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning..........................................................................................................6
1.1 Samfundsmæssige faktorer............................................................................6
1.2 Omsorg..........................................................................................................8
1.3 Sygeplejefagligt perspektiv.........................................................................10
1.4 Patientens oplevelse.....................................................................................11
1.5 Afgrænsning af problemstilling...................................................................13
2.0 Problemformulering.........................................................................................14
3.0 Metode..............................................................................................................14
3.1 Det kvalitative forskningsinterview............................................................16
3.1.1 Tematisering.........................................................................................16
3.1.2 Design..................................................................................................16
3.1.3 Interview..............................................................................................18
3.1.3.1 Udarbejdelse af interviewguide...................................................19
3.1.4 Transskribering....................................................................................20
3.1.5 Analyse................................................................................................21
3.1.6 Verifikation..........................................................................................22
3.1.7 Rapportering........................................................................................22
3.2 Etiske overvejelser.......................................................................................23
3.3 Litteratursøgning.........................................................................................24
4.0 Teori.................................................................................................................29
4.1 Kari Martinsen(KM)....................................................................................29
4.2 Aaron Antonovsky(AA)...............................................................................30
4.3 Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen (O&P)...............................31
5.0 Analyse.............................................................................................................32
5.1 Præsentation af resultater............................................................................32
5.2 Analyse af resultater....................................................................................33
5.2.1 “Man skal indgå i en relation med patienten hver gang, man har bare
ganske kort tid til det”...................................................................................33
5.2.2 “Man kan ikke give det man gerne vil og det man bør give”..............37
6.0 Diskussion........................................................................................................44
6.1 Diskussion af empiri....................................................................................44
4
6.2 Diskussion af metode..................................................................................45
7.0 Konklusion.......................................................................................................47
8.0 Perspektivering.................................................................................................48
9.0 Referenceliste...................................................................................................50
Bilagsfortegnelse....................................................................................................58
5
1.0 Indledning
I dette bachelorprojekt har vi valgt at sætte fokus på den relationelle omsorg på en
skadestue.
Vi vil undersøge, hvilken plads relationel omsorg har i bevidstheden hos
sygeplejerskerne på skadestuen, samt hvilke muligheder sygeplejersken har for at
udøve relationel omsorg i praksis.
Størstedelen af Danmarks befolkning, inklusiv os selv, har prøvet at befinde sig på
en skadestue som patient eller pårørende. Der er ofte lange ventetider på en
skadestue og patienterne må sidde længe uden kontakt til personalet. Det er vores
oplevelse, at dette kan medvirke til, at patienterne fra starten føler sig oversete og
går ind i relationen til sygeplejersken med mistillid.
Undersøgelsen foregår med henblik på at opnå større viden og forståelse for
sygeplejerskernes
arbejdsopgaver
med
fokus
på
relationel
omsorg
og
sygeplejerskens muligheder for at udføre denne.
I det følgende afsnit vil vi komme ind på de samfundsmæssige faktorer, som
spiller en rolle i forhold til vores problemstilling. Dernæst vil vi belyse begreberne
omsorg og relationel omsorg. Vi vil afklare, hvilken fortolkning af begrebet vi
ønsker at anvende ud fra de sygeplejeetiske retningslinjer samt Kari Martinsens
(KM) omsorgsteori.
For at skabe os en forståelse af, hvordan omsorgen til patienterne udspiller sig i
skadestuen, inddrager vi først sygeplejerskens perspektiv og udfordringer, for
derefter at have et afsnit omkring patienternes oplevelse af omsorgen i skadestuen.
1.1 Samfundsmæssige faktorer
Det danske sundhedsvæsen står i disse år overfor markante udfordringer. En af
disse udfordringer er brugerne og deres forventninger til sundhedsvæsenet, som
6
forventes større og større i takt med udviklingen af en mere bevidst og krævende
generation af brugere (1).
En anden udfordring kommer fra den Nationale Strategi for Kvalitetsudviklings
(NSK) udtryk om et ønske om høj kvalitet for at sikre bedst mulig behandling og
pleje med fokus på udvikling, effektivisering og ressourceudnyttelse (2).
NSK fokuserer på patientforløb og beskriver, hvordan patienten skal sikres bedst
mulig kvalitet i behandling og pleje fra første kontakt med sundhedsvæsenet og til
udskrivelse (2). Der arbejdes ud fra World Health Organization’s (WHO) fem
kvalitetsmål: Høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal
patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet (2).
I den danske sundhedssektor foregår der konstante kvalitetsudviklingstiltag. Den
Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som blev indført i 2004, har til mål at fremme
kvaliteten af patientforløb, både lange stationære og korte ambulante forløb (3) og
bygger på akkrediteringsstandarder for god kvalitet og er i tråd med WHO’s fem
kvalitetsmål. Ved bl.a. at øge standardisering med ensrettet og fastlagte procedure
og retningslinjer, søger man at opnå formålet (4).
Akkrediteringsstandarderne bygger mere på instrumentelle og organisatoriske
principper end på de mellemmenneskelige relationer, som ikke er ligeså målbare.
Slutteligt skyldes en del af presset også det faktum, at det danske sundhedsvæsen
er præget af besparelser og ressourceknaphed som kan føre til øgede
arbejdsopgaver og øget stressniveau (5).
Regionerne indfører pt. en ny akutstruktur, på baggrund af Sundhedsstyrelsens
anbefalinger til et styrket akutberedskab. Dette betyder i praksis en gennemgående
strukturændring, hvor akutte modtageafsnit nedlægges eller sammenlægges, for at
samle akutmodtagelserne på færre sygehuse. Dette for at sikre at den akut syge
patient mødes af de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer, samt specialiseret
udstyr. Den nye strukturændring skal søge at sikre en øget kvalitet med et mere
7
smidigt patientforløb, korrekt visitering og hurtig iværksættelse af korrekt
behandling. (2)
I forbindelse med den nye strukturændring har man indført triagesystemet, for at
øge kvaliteten af det samlede patientforløb (6).
Triagesystemet er et standardiseret redskab til hastegradsvurdering af den enkelte
patient ud fra vitale parametre (7).
Triage udføres for alle patienter ved ankomst til den fælles akutmodtagelse og i
mange tilfælde også allerede før ankomst (6, 7). I fællesskab har regionerne
udarbejdet en landsdækkende triagemodel, gældende for voksne og børn over 12
år, hvor inddelingen sker i farverne; rød, orange, gul, grøn og blå. Rød er den mest
presserende akutte patientgruppe, og blå den såkaldte “fast track” patient, som
afventer behandling i længere tid. (7).
Implementering er igangsat i alle regioner og målet er, at triage modellerne skal
anvendes ensartet på tværs af landet (6).
Samlet set, betyder den nye struktur i sundhedsvæsenet med sammenlægninger af
akutafdelinger, at der kommer flere patienter på de enkelte akutmodtagelser, samt
et øget pres på sygeplejersken.
1.2 Omsorg
De sygeplejeetiske retningslinjer fremlægger tre grundværdier i sygeplejen:
ansvar, velvære og omsorg. De definerer omsorg således:
”Omsorg udspiller sig i relationen mellem mennesker, mellem
sygeplejersken og patienten. I relationen møder sygeplejersken
patienten, sanser mennesket og møder ham eller hende i en forståelse
båret af næstekærlighed. Heri ligger et moralsk princip om at handle
sådan, at alle får samme muligheder for at leve det bedst mulige liv”
(8)
Sygeplejersken har et ansvar for at yde omsorg for patienten. Det kan læses ud af
ovenstående grundværdi, at denne omsorg dannes ud fra den relation
8
sygeplejersken har til patienten. Det er tidligere beskrevet, at sundhedsvæsenet er
præget af ressourceknaphed, hvilket fører til, at sygeplejerskens arbejdsbyrde
bliver øget og stressniveauet højere (9, 10). Dette kan besværliggøre udførelsen af
den omtalte omsorg, samt nedsætte tiden sygeplejersken har til at danne en
relation med en patient. Her kan der forekomme en oplevelse af omsorgssvigt hos
patienten. (11,12)
Sygeplejeteoretiker Kari Martinsen (KM) har udviklet en omsorgsteori, som siger
at omsorg er fundamentet for sygeplejen (13). Hun er af den opfattelse, at alle
mennesker er afhængige af hinanden og omsorg er knyttet til denne relation. (13).
KM mener, at omsorg er et relationelt begreb , som er bindeleddet mellem to
personers afhængighed. Denne afhængighed forstærkes på grund af situation og
tilstand – i særdeleshed ved sygdom. Derfor må omsorg være sygeplejens
værdigrundlag. (13)
Om omsorg i sygeplejefaglig sammenhæng bruger KM begrebet omsorgsarbejde.
Det typiske i denne form for omsorg er, at man ikke forventer at få noget tilbage,
det drejer sig om omsorg for den anden (14). Det beskrives yderligere, at
omsorgsarbejde er rettet mod ikke-selvhjulpne personer, der er syge eller har
behov for pleje. KM kalder også dette fænomen generaliseret gensidighed. (13)
For at kunne yde omsorg skal der være en forståelse for den andens situation. En
forudsætning for denne forståelse er fællesskab, og det er her begrebet “relationel
omsorg” spiller ind. Begrebet relationel bygger på et nært forhold mellem to
mennesker, et mellemmenneskeligt forhold, der er moralsk forbundet med
hinanden, gennem et ansvar over for den svage. Denne omsorg indebærer bl.a. en
forforståelse for, hvad der er til den andens bedste. Grundværdierne i relationel
omsorg er ifølge KM gensidighed, fællesskab og solidaritet. (13)
9
1.3 Sygeplejefagligt perspektiv
Litteraturen på området er sparsom, men viser dog at sygeplejersker på akutafsnit
kan have en følelse af at finde det problematisk at få tid og rum til at lære
patienten at kende og dermed tilpasse sygeplejen til den enkelte (2). Når
sygeplejerskerne finder det problematisk at få tid til at lære patienten at kende,
føler de, at de ikke formår at yde optimal sygepleje med fokus på relationer,
medmenneskelighed og omsorg. Fokus kommer i stedet ofte til at ligge på det
håndgribelige højteknologiske arbejde, i stedet for “de bløde værdier” (2).
I de Sygeplejeetiske Retningslinjer står der blandt andet at sygeplejersken skal:
“sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er
nødvendig for at træffe valg. Information skal være tilpasset
patientens ønsker og behov samt patientens livssituation” (8)
samt “yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til fysiske,
psykiske, sociale og åndelige behov” (8)
Hvis sygeplejersken ikke finder ro og tid til at lære patienten at kende,
vanskeliggør det muligheden for at opfylde de retningslinjer der fordrer, at man
kender patientens ønsker. Generelt er det problematisk at opfylde samtlige
sygeplejeetiske retningslinjer, hvis sygeplejersken ikke har opbygget en relation til
patienten.
Ovenstående understøttes desuden af autorisationsloven som forpligter den
færdiguddannede sygeplejerske til at udvise omhu, samt samvittighedsfuldhed
(15).
I 2012 lavede Dansk sygeplejeråd en arbejdsmiljøundersøgelse, som viste at 6 ud
af
10
skadestuesygeplejersker
er
stressede
(11,12).
Sygeplejerske
og
arbejdsmiljørepræsentant Susanne Bach Laursen kommenterer på undersøgelsen,
at:
“Der er for mange patienter til for få hænder, og konsekvenserne er,
at mange patienter ikke føler, de får den information, de har behov for
10
omkring ventetider og så videre” (11)
I forbindelse med de omstruktureringer der lige nu finder sted indenfor
akutområdet (10), får sygeplejerskerne udvidet ansvar, idet det i højere grad vil
være sygeplejersken der er i kontakt med det stigende antal patienter (9).
En undersøgelse (16) omkring stress hos skadestuesygeplejersker bevidner, at
sygeplejersken føler sig i en stressfuld position i sit arbejde, fordi arbejdet hænger
sammen med sorg, død, lidelse og irritation. Undersøgelsen belyser desuden, at
disse følelser forstærkes på en skadestue på grund af den følelsesmæssige
overvældelse, samt den psykiske og fysiske overbelastning.
Sygeplejerskerne
i
studiet
forbandt
ordet
“stress”
direkte
med
ordet
“overbelastning”. Dette kan overføres til sygeplejerskerne på de danske
skadestuer, som under de strukturelle ændringer lider en overbelastning i arbejdet.
I studiet “Patientens møde med sundhedsvæsenet”(17), er der opstillet en række
anbefalinger, som bl.a. vedrører kommunikation mellem sygeplejerske og patient.
Anbefaling nr. 3 omhandler omsorg i relation med patienten. Anbefalingen
fremhæver at sundhedspersonalets omsorg er en forudsætning for at de
mellemmenneskelige relationer i plejen kommer til udtryk. Dette understreges i
anbefalingens retningslinjer, som pålægger sygeplejersken at vise åbenhed, tillid,
forståelse, samt at lytte og spørge til patientens tanker og følelser. (17)
1.4 Patientens oplevelse
På skadestuen møder vi en bred patientgruppe med forskellig alder, etnicitet,
sygdomsbillede, komorbiditet og sygdomsindsigt. Fælles for patienterne på
skadestuen er, at de alle er potentielt akut syge i mere eller mindre kritisk og
kompleks grad; det værende alt fra en brækket lillefinger til et hjertestop der
ankommer med ambulancen.
At være akut og kritisk syg fordrer at man er afhængig af pleje og behandling
11
(18). Desuden har man som akut og kritisk syg patient behov for at blive mødt
med professionel omsorg, som indebærer, at sygeplejersken ser patienten,
anerkender patientens behov og tilpasser sygeplejen individuelt til patienten (18).
Katrine Juul Petersen har skrevet artiklen “Den blå patient”, hvor hun har
foretaget en interviewundersøgelse af såkaldte ”blå patienter” indenfor
triagesystemet.
Her er det overordnede mål med sygeplejen er at sikre patientens overlevelse (18),
derfor er der i artiklen taget udgangspunkt i de blå patienter, da de ikke er så
akutte at handletvang tilsidesætter omsorgsbegrebet. Det K.J Petersen ønsker at
belyse i artiklen, er hvordan disse blå patienter oplever omsorgen i det korte møde
med sygeplejersken , samt hvilke faktorer der er vigtige for dem, når vi snakker
omsorg.
Resultaterne viser, at der er delte meninger blandt patienternes oplevelse af
omsorgen på skadestuen. Nogle udtrykker generel tilfredshed og oplever en
opmærksomhed og interesse fra sygeplejersken, mens andre mener, at
sygeplejersken har for travlt, er for stresset og ikke har tid til at tale med
patienten. Den sidstnævnte gruppe mener samtidig, at det bare er et job for
sygeplejersken og oplevede ingen tillid til sygeplejersken som fagperson.
Samlet set ytrer patienterne et ønske om; at føle der er tid til dem, en god relation
med sygeplejersken, at de bliver involveret i deres behandlingsforløb, samt at
sygeplejersken engagerer sig i deres situation. (19)
Dansk sundhedsinstitut (DSI) har udarbejdet et litteraturstudie omhandlende
patienters perspektiver på akutmodtagelser. Studiet er udarbejdet med det formål
at identificere patienters og pårørendes oplevelser i mødet med akutmodtagelser
(20).
Studiet undersøger forskellige aspekter af patienternes oplevelser, herunder
kommunikation. Seks ud af syv artikler viser, at kommunikation er en vigtig
12
faktor for patienternes tilfredshed. Patienterne ønsker, at sygeplejersken har
respekt, medfølelse, tid, samt er venlig. Artiklerne belyser også at mangel på
omsorgsfuld attitude fra sygeplejersken, kan være med til at give patienterne en
negativ oplevelse, hvilket kan medføre at patienterne føler sig frustrerede og
oversete.
En af artiklerne i studiet viser, at patienter i akutmodtagelser har en høj tolerance
for
sygeplejerskerne
sygeplejerskernes
på
skadestuerne.
De
svære
arbejdsvilkår
og
udviser
stor
undskylder
forståelse
desuden
for
ofte
sygeplejerskernes manglende omsorg med det store tidspres. De kan derudover få
en fornemmelse af, at deres symptomer ikke er vigtige og at de lægger unødigt
pres på personalet, hvis de klager over deres behandling. (20)
En kvalitativ undersøgelse fra en skadestue i Sverige understøtter empirien fra
DSI (21).
Undersøgelsen ønskede at undersøge den ikke-omsorgsfulde relation mellem
patienten og sygeplejersken. Analysen viser, at både patienter og sygeplejersker
føler sig underlagt effektivitet. Patienterne turde ikke klage over behandlingen, da
de mente andre havde mere brug for hjælpen. Patienterne udtrykte, at de kunne se
hvor travlt sygeplejersken havde og frygtede dårligere behandling, hvis de
klagede over ventetiden. Studiet viste bl.a. at patienterne begyndte at tage mangel
på omsorg for givet (21).
1.5 Afgrænsning af problemstilling
De strukturelle ændringer på akutområdet kan påvirke tiden og rammerne til at
udføre sygepleje , da den relationelle omsorg ikke står oplistet i diverse krav inden
for standardisering og kvalitetsudvikling (2).
Patienterne oplever ofte sygeplejen på en akutmodtagelse som værende hektisk og
travl, hvilket afspejles i patientens oplevelse af sygeplejerskens formåen til at yde
13
omsorg (21).
Sygeplejerskerne på danske skadestuer oplever stress i større omfang og har større
ansvarsområde end tidligere (9, 11,12).
Alle disse faktorer kan påvirke sygeplejerskens mulighed for at udøve relationel
omsorg på skadestuen.
Der findes både psykiatriske og somatiske skadestuer, hvoraf vi vælger at
afgrænse projektet til at omhandle den somatiske skadestue. Begge felter kunne
være relevante at undersøge, men grundet opgavens omfang har vi valgt denne
afgrænsning.
Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge, hvor meget den relationelle
omsorg fylder hos sygeplejersken i kontakten med patienterne på skadestuen.
Desuden vil vi yderligere belyse sygeplejerskens muligheder for at yde den
relationelle omsorg.
2.0 Problemformulering
Hvilken plads har den relationelle omsorg i bevidstheden hos sygeplejerskerne på
skadestuen og hvilke muligheder har de for at udøve relationel omsorg i praksis?
3.0 Metode
Projektet handler om at forstå, hvor meget den relationelle omsorg fylder i
bevidstheden hos sygeplejersker på en skadestue og hvordan de inkorporerer den
relationelle omsorg i deres sygepleje. For at forstå dette kræves der, at vi som
udgangspunkt stiller os undrende overfor emnet og sætter vores forforståelse
aktivt i spil til den videre forståelse, dog bevarer vi en åbenhed for nye forståelser
for ikke at overse vigtige aspekter.
På baggrund af dette vælges den hermeneutiske videnskabsfilosofi, som giver
14
mulighed for at få belyst sygeplejerskernes synsvinkel på problematikken og ved
hjælp af vores forforståelse, nå frem til en efterforståelse af sygeplejerskernes
forståelse (22).
Hermeneutikken breder sig i to grene, en fortolkende tilgang og en begrundede
tilgang (22). I dette projekt ønsker vi at anvende den fortolkende tilgang, som
henvender
sig
til
forskning
rettet
imod
menneskelig
forståelse
og
handlesammenhæng. Cand.mag.art i filosofi Jens Thisted beskriver forforståelse
som den umiddelbare forståelse af et problem og de forudgående antagelser vi har
om problemet. Det er forforståelsen, der gør problemet relevant for forskeren at
arbejde med og hjælper til at danne baggrunden for undersøgelsesdesignet (22).
I vores arbejde med problembeskrivelsen, gennemgang af den valgte litteratur,
samt vores egne oplevelser, har vi dannet os en forforståelse af omsorgsbegrebet
hos sygeplejerskerne på en skadestue.
Vores forforståelse er, at der sker mange udviklinger på akutmodtagelserne i
landet, hvilket har en direkte effekt på sygeplejerskens stressniveau, evne til at
udøve sygepleje og relationel omsorg til den enkelte patient. Vi bestræber os dog
på ikke at lade forforståelsen dominere i vores interviewguide, da dette vil kunne
give et forvrænget billede af undersøgelsen (22)
Vi har valgt at anvende den kvalitative forskningsmetode, da projektet omhandler
sygeplejerskers subjektive oplevelse af relationel omsorg på skadestuen. Gennem
den kvalitative forskningsmetode ønsker vi at få et dybdegående indblik i,
hvordan sygeplejersker oplever tilstedeværelsen, rammerne og mulighederne for
relationel omsorg. Herunder har vi valgt at benytte os af det kvalitative
forskningsinterview, inspireret af Steinar Kvales (SK) teori om det kvalitative
interview (23)
15
3.1 Det kvalitative forskningsinterview
Det kvalitative forskningsinterview søger at få nuancerede beskrivelser frem af
forskellige aspekter fra informantens livsverden. I metoden arbejdes der med ord
og ikke med tal. Præcisionen i beskrivelsen og stringensen i meningsfortolkningen
i det kvalitative interview svarer til eksaktheden i målingerne i en kvantitativ
undersøgelse.(23)
Ifølge SK vil kvaliteten af den viden, der produceres i interviewets interaktion
være direkte afhængig af, hvor godt man har forberedt sit interview (23).
I planlægningen af vores forskningsinterview er vi inspirerede af SKs 7 faser i en
interviewundersøgelse,
som
består
af:
Tematisering,
design,
interview,
transskribering, analyse, verificering og rapportering, som vil blive gennemgået i
de følgende afsnit (23)
3.1.1 Tematisering
De
centrale
spørgsmål
i
forbindelse
med
planlægningen
af
en
interviewundersøgelse, finder sted i denne fase forud for interviewet - hvorfor
tematiseringen kaldes for undersøgelsens "Hvorfor, hvad og hvordan". (23)
I opgavens indledning er der beskrevet hvorfor undersøgelsen er relevant, og
formålet er dermed afklaret. I indledningen er der ligeledes beskrevet hvad der
ønskes undersøgt og hvordan, med redegørelse af forforståelse og den viden vi har
tilegnet os i problemformuleringsprocessen.
3.1.2 Design
Designet af undersøgelsen er opgavens store "hvordan", hvor planlægningen af
undersøgelsen udarbejdes, herunder valg af informanter.
SK udtaler at udvælgelsen af interviewpersoner er ligetil. "Interview så mange
personer, som det kræver for at finde ud af det, du har brug for at vide" (23).
SK mener desuden, at der i de kvalitative interviewundersøgelser er en tendens til
at antallet er enten for lille eller for stort.
16
Et for lille antal interviewpersoner vil gøre undersøgelsen mindre generaliserbar,
mens et for stort antal vil mindske tiden til en dybdegående analyse af de enkelte
interviews (23).
Forsknings- og udviklingskonsulent Stine Glasdam siger, at man inden
undersøgelsens start, må beslutte sig og argumentere for, hvem man vil interviewe
og hvor mange (24).
Vi har på forhånd valgt at ville interviewe 3 sygeplejersker på skadestuen i
Aarhus. Vi mener, at vi med dette antal kan komme tættere på en forståelse for
tendensen, med de begrænsede ressourcer vi har i forhold til opgavens omfang og
tid (24).
Vi var opmærksomme på, at det var usikkert hvorvidt skadestuen kunne
efterkomme vores ønske om 3 sygeplejersker, de viste sig dog at kunne opfylde
dette ønske.
Da undersøgelsen er af kvalitativ karakter og sætter spørgsmål til sygeplejerskens
subjektive oplevelse, er det ikke nødvendigt for os at have et direkte
generaliserbart resultat, men få en forståelse for tendensen på skadestuen.
I forbindelse med formidling af kontakt til undersøgelsesstedet har vi opstillet
nogle inklusionskriterier (24). Vores inklusionskriterier er, at én sygeplejerske skal
have 7-10 års erfaring på skadestuen, én sygeplejerske skal være nyuddannet og
en eventuel tredje sygeplejerske skal have mere end 15 års erfaring. Alle
sygeplejersker skal indgå aktivt i plejen, og vi ønsker så vidt muligt ikke at få
kliniske vejledere som informanter. Vores inklusionskriterier er opstillet for at
sikre os så stort og varieret datasæt som muligt.
Vi har sat 45 minutter af til hvert interview, da dette vil give os tid nok i
interviewsituationen til at indhente viden om informantens livsverden, og at den
indsamlede empiri vil være overskuelig at transskribere efterfølgende.
SK udtrykker, at der i enhver interviewsituation er en magtasymmetri, idet
17
interviewet foregår i en social interaktion, som er underlagt strukturel social tvang
(24).
Da vi er to interviewere og en informant pr interview, har vi på forhånd aftalt at
kun én vil interviewe, mens den anden blot vil observere og tage sig af det
tekniske ift. diktafon og tid.
Dette er valgt i et forsøg på ikke at gøre magtasymmetrien mere tydelig.
Informanterne opfylder vores inklusionskriterier og desuden er begge køn
repræsenteret i vores informantgruppe. Informanterne vil alle omtales som “hun” i
analysen, for at sløre identiteter.
3.1.3 Interview
Som forskningsmetode, har vi valgt at kombinere den hermeneutiske
videnskabsfilosofi med det semistrukturerede kvalitative forskningsinterview.
Ifølge SK søger det semistrukturerede forskningsinterview at indhente
beskrivelser af informantens livsverden, med henblik på at fortolke og analysere
på de beskrevne fænomener (23).
Dette har vi valgt for at få et nuanceret billede af, hvordan sygeplejerskerne
oplever at den relationelle omsorg fylder i deres bevidsthed og hvilke muligheder
de har for at udøve den.
At interviewet er semistruktureret betyder, at interviewet hverken er åbent eller
styret af et lukket fortrykt spørgeskema. Interviewet er altså generelt præget af en
åbenhed, med mulighed for at forfølge specifikke svar informanten giver, men
samtidig har interviewet en række temaer der skal dækkes (23). Se bilag 1.
I vores interviewguide lægger vi vægt på at spørgsmålene skal være åbne og ikke
lede informanten hen imod et specifikt svar, hvilket er med til at sikre at vores
indsamlede data er reliable (23).
For at leve op til interviewets tilgang, har vi ved hjælp af SKs interviewteknik,
udarbejdet en interviewguide, som vil hjælpe os med at dække de ønskede temaer.
18
3.1.3.1 Udarbejdelse af interviewguide
Intervieweren
starter
interviewet
med
en
briefing,
hvor
situationen,
problemformulering og rammerne introduceres og redegøres for informanten (23).
I briefingen opridser vi endnu en gang informantens rettigheder og vilkår, samt får
tilladelse til at optage interviewet på en telefon. Informanten får mulighed for at
stille spørgsmål eller trække sig fra interviewet inden start.
En interviewguide er et script der hjælper os til at strukturere interviewet mere
eller mindre stramt (23). I et semistruktureret interview, vil guiden indeholde en
oversigt over en række emner der skal dækkes, samt forslag til specifikke
spørgsmål (23).
Vores interviewguide indeholder 4 tematikker; “Sygeplejersken som individ”,
“Mødet med patienten”, “Travlhed og Ansvar” og “Relationel omsorg”.
I vores interviewguide har vi gjort os overvejelser omkring direkte og indirekte
interview. I et direkte interview er forskeren helt åben omkring formålet, hvor et
indirekte interview har en indirekte tilgang og først afslører formålet til sidst (23).
Vi ønsker at vores informanter skal være informerede omkring vores
problemformulering og dermed det primære formål med interviewet, men vi
ønsker ikke at de skal være informerede omkring de tematikker vi har valgt.
Tematikkerne vil blive oplyst undervejs i interviewet, således at informanterne har
mulighed for indvendinger eller selv at bidrage med viden og holdninger omkring
emnet inden spørgsmålene til den pågældende tematik starter.
Dermed laver vi et såkaldt tragtformet interview, hvor vi i sidste tematik sporer os
ind på det egentlige formål (23).
Vores vurdering er, at vi vil få det mest valide resultat, hvis informanten ikke har
med i baghovedet at det egentlige emne er relationel omsorg og dermed vil
medtænke dette aspekt i resten af interviewet. Af samme årsag har vi valgt at
placere denne tematik til sidst i interviewet.
19
Tematikken “Sygeplejersken som individ” har vi valgt som vores første tema, for
at bryde isen i interviewsituationen, og lade informanten snakke lidt om sig selv
og dermed varme op til de næste tematikker. Dernæst følger “Mødet med
patienten” og “Travlhed og Ansvar”. Rækkefølgen af disse to tematikker kommer
sig af, at vi ikke vil påtvinge informanten vores forforståelse af, at travlheden
spiller en central rolle i mødet med patienten på skadestuen. Ved at have
“Travlhed og Ansvar” efter “Mødet med patienten”, kan vi åbne op for, at der kan
være andre faktorer, end travlheden der spiller ind i det første møde. I begge
tematikker er det afgørende for os at få afdækket sygeplejerskens oplevelse af
rammerne omkring arbejdet og dermed få afklaret, hvilke muligheder
sygeplejerskerne på afdelingen har for at udøve den relationelle omsorg.
Sidst har vi tematikken “relationel omsorg” som er den mest sårbare tematik i
interviewguiden, og den hvor sygeplejersken for alvor skal åbne sig op. At åbne
sig op i en interviewsituation kræver tillid til forskeren (23), hvilket der
forhåbentligt er opbygget sidst i interviewet. Som tidligere nævnt, er denne
tematik også placeret sidst i interviewet, for ikke at påvirke svarene i de andre
tematikker.
Afslutningsvis vil interviewet afrundes med en debriefing. Her kan informanten få
en sidste mulighed for at få vigtige pointer med eller stille eventuelle spørgsmål.
(23). Debriefingen kan hjælpe til at løsne op for den anspændthed, der kan opstå
efter at en informant har åbnet sig i interviewet (23). Se bilag 1.
3.1.4 Transskribering
I vores interview har vi valgt at optage interviewet med diktafon på mobiltelefon
for at have den præcise gengivelse af interviewet, når der skal transskriberes, samt
for efterfølgende at kunne lave en korrekt analyse og fortolkning af det
indsamlede data. Vi har valgt at have fokus på en ordret gengivelse af interviewet,
hvor vi medtager informantens fyldord, der kan have indflydelse på fortolkningen
20
af det transskriberede interview. (23) Det kan være vanskeligt at oversætte en
lydoptagelse til tekst (23). Når man laver et interview, foregår der en samtale
mellem to individer, ansigt til ansigt, hvorimod man i en transskription oversætter
samtalen til skriftlig form (23). I denne proces mister man den levende mundtlige
samtale og faktorer som kropssprog, tempo og stemmeleje går tabt i
transskriptionen. (23). Dette kan skabe en misfortolkning af det transskriberede
materiale for den udefrakommende læser. Af denne årsag har vi valgt begge at
være tilstede under interviewet.
3.1.5 Analyse
I analysefasen skal det transskriberede empiri bearbejdes. Til denne bearbejdning
anvender vi metoden “meningskondensering” inspireret af SK (23). Ved
meningskondensering menes, at de meninger informanterne udtrykker i
undersøgelsen gives en kortere formulering (23).
Som udgangspunkt læses de transskriberede interviews grundigt igennem for at få
et helhedsindtryk. Herefter udvælges de citater, der indeholder de naturlige
meningsenheder.
De fundne meningsenheder samles dernæst i tematikker, som vi har valgt at
navngive direkte med udsagn fra undersøgelsen, som samler en række
meningsenheder. (23)
Efter meningskondenseringen belyses de udvalgte tematikker ved hjælp af
sygeplejeteoretikere, for at besvare problemformuleringen.
Da SK er uklar på området, har vi valgt at drage inspiration fra Kirsti Malteruds
teori om datastyret vs. teoristyret analyse (25). Valget af teoretikere i dette projekt
er sket ud fra fænomener der optræder efter den ovenstående tekstkondensering.
Vi tager udgangspunkt i den indsamlede empiri og ser efterfølgende på, hvordan
dette kan forstås i en teoretisk ramme. Opgavens undersøgelse er altså datastyret
og stemmer overens med den hermeneutiske tilgang, hvor fundene fortolkes ud fra
21
valgt teori. (25)
3.1.6 Verifikation
I modsætning til i den kvantitative metode, er forskerens mål i den kvalitative
metode ikke at indsamle resultater , der kan gentages i en lignende undersøgelse,
men derimod at nå frem til en sand forståelse af informantens livsverden (23).
Derfor er det vigtigt for forskeren at være opmærksom på, at resultaterne afspejler
en udgave af virkeligheden, som er sandfærdig over for informanten og dennes
livsverden (23). Validitet retter sig mod sandheden, rigtigheden og styrken af et
udsagn. Det kan ikke fastsættes til en bestemt fase, men bør præge alle faser i
interviewundersøgelsen og belyse, om opgaven undersøger det den udgiver sig for
at undersøge (23). Vi bør gennem hele processen holde den indsamlede empiri op
imod projektets overordnede formål, for at sikre os at vores informationer
afspejler det vi ønsker at belyse (23).
For at sikre validitet i vores interview må vi som forskere udvise en troværdighed,
der får informanterne til at føle sig trygge og tillidsfulde, hermed har vi grundlagt
de mest optimale muligheder for sandfærdige svar fra informanterne. Samtidig
skal vi have fokus på at skabe en velovervejet interviewproces med
velformulerede spørgsmål, således at informanterne forstår de opstillede
spørgsmål, på denne måde får vi de mest valide svar.
I interviewprocessen har vi som forskere også et ansvar for at sikre, at vi
indhenter den empiri vi ønsker, samt at vi forstår hvad informanterne mener i
deres udtalelser. Gennem opfølgende spørgsmål og uddybelser sikrer vi en
kontinuerlig validering i interviewprocessen. (23)
3.1.7 Rapportering
SK beskriver rapportering som en videnskabelig formidling af resultater, metoder
og etiske aspekter formidlet i et letlæseligt produkt (23). Vores rapportering består
i dette skriftlige bachelorprojekt med beskrevne metodologiske overvejelser og
22
undersøgelsesresultater, samt i det mundtlige forsvar og uddybning af
bachelorprojektet.
Projektet er desuden tiltænkt medarbejderne på den undersøgte afdeling, da dette
blev efterspurgt under undersøgelsen. I formidlingen af projektet er der benyttet
tekst suppleret med enkelte skemaer, for at gøre den mere læsevenlig.
De resultater vi finder i vores undersøgelse bør kommunikeres i en form der er
videnskabelig og etisk forsvarlig (23), hvilket vi mener vores opgave lever op til.
3.2 Etiske overvejelser
Ifølge Nürnbergkoden fra 1946 (26) er vi nødt til at forholde os etisk til forskning.
Under udarbejdelsen af vores bachelorprojekt, har vores etiske fokus primært
ligget på overholdelse af tavshedspligten (27) og informanternes anonymitet. I
Helsinki-deklarationen fra 1964, er dette beskrevet som en menneskeret ved
deltagelse i medicinsk forskning (28).
Forud for interviewet bliver der udleveret en skriftlig samtykkeerklæring til
informanterne, med information omkring frivillig deltagelse, anonymitet og
fortrolighed. Informanterne bliver samtidig oplyst om forsvarlig opbevaring af
interviewene. I samtykkeerklæringen vil der desuden være oplyst en
kontaktperson, som kan kontaktes i tilfælde af spørgsmål eller problemer i
forbindelse med deltagelse. Det er en forudsætning, at samtykkeerklæringerne
bliver underskrevet, for at interviewet kan påbegyndes.
I interviewets briefing bliver hver enkelt informant mundtligt informeret omkring
formålet, rammerne og fortrolighed og det bliver bekræftet, at informanten er
indforstået med undersøgelsens baggrund og formål.
I undersøgelsen bliver der benyttet lydoptagelse med accept fra informanterne, på
baggrund af garanti om at optagelserne vil blive opbevaret forsvarligt, samt at
23
transskribering af interview ikke vil fremgå direkte i projektet. Informanterne
bliver oplyst om at interviewene vil blive destrueret efter opgavens afslutning.
Disse forholdsregler tager vi på baggrund af de generelle forholdsregler
Datatilsynet beskriver, vedrørende forskerens håndtering af personlig data (29).
Informanterne bliver desuden informeret om retten til at trække sig til enhver tid,
samt undlade at besvare spørgsmål, uden konsekvenser.
Den
Centrale Videnskabsetiske
Komité
(30)
opstiller
generelle
etiske
retningslinjer når det gælder forskning der involverer mennesker i Danmark. Vi
har taget udgangspunkt i disse retningslinjer i vores etiske overvejelser, samt
vores information til informanterne.
I vores undersøgelse skal der ikke indhentes tilladelse fra Videnskabsetiske
Komitéer for Region Midtjylland, da vores forskningsinterview ikke indeholder
personoplysninger af fortrolig karakter og derfor er opgaven undtaget fra
anmeldelsespligten til datatilsynet.
Desuden gælder der for autoriserede sygeplejersker, de sygeplejeetiske
retningslinjer (8), samt de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden
(30). Selvom vi endnu er sygeplejestuderende, vil vi efterleve disse retningslinjer i
vores bachelorprojekt.
3.3 Litteratursøgning
Litteratursøgning er et grundlæggende fundament for en opgave, da den
eksisterende viden på området er afsættet til opgaven (32). Inden påbegyndelse af
vores bachelorprojekt, er det vigtigt for os at finde ud af, hvilken litteratur der
allerede findes på området. Den eksisterende litteratur har stor betydning da vi
gennem denne kan få en pejling på, om vores ønskede emne allerede er
velbeskrevet, eller om det er noget, der ikke er undersøgt før (31). Findes der
sparsom litteratur, kan det betyde at vores tankegang er for snæver, eller at
området endnu ikke er udforsket og det kan samtidig være vanskeligt at
24
argumentere for relevansen af projektet ud fra litteraturen (32).
Når man påbegynder sin litteratursøgning, er det nødvendigt at balancere sin
personlige interesse med sin faglige interesse, således at problemformuleringen
tager afsæt i, hvad der er faglig relevant og ikke personlig interessant (32).
Litteratursøgning kan inddeles i forskellige faser. Den første fase kaldes den
“problemindkredsende fase” (24). I denne fase søges der meget bredt indenfor
akutområdet, for at spore sig ind på, hvad man ønsker at undersøge. I denne fase
foretager vi en bevidst tilfældig søgning. En bevidst tilfældig søgning er, når man
lader sig inspirere af tilfældige litterære fund (24). I første omgang ønsker vi, at
finde artikler for at få den nyeste viden og forskning på området (33). Vi benytter
os af brede emneord såsom: skadestuesygeplejerske, omsorg, skadestuepatient på
Google, Klinisk sygepleje samt Sygeplejersken, for at blive inspireret og dermed
indsnævre vores problemfelt. Vi vidste på forhånd, at vi ønskede at lave en
undersøgelse omkring omsorg inden for det akutte område. I vores bevidste
tilfældige søgning, finder vi følgende artikler på Sygeplejersken ”6 ud af 10
sygeplejersker er stressede” (11, 12), ”Sygeplejersker får udvidet ansvar på
skadestuen” (9) samt ”Den blå patient” (19). De to første artikler, indikerer, at
sygeplejerskens arbejdsopgaver stiger samtidig med at sygeplejerskerne bliver
mere stressede. “Den blå patient” inkluderer en patientundersøgelse omkring
deres oplevelse af omsorg i skadestuen (19). Vores fund i den bevidste tilfældige
søgning, har givet os inspiration til at undersøge denne problematik ud fra
sygeplejerskens synspunkt.
Herefter foretager vi en bevidst tilfældig søgning på skolens bibliotek, for at finde
basislitteratur der kan understøtte vores forforståelse omkring emnet. Her finder vi
adskillige sygeplejeteorier, kvalitetsundersøgelser samt metodelitteratur, som er
yderst relevant for vores projekt.
I den næste fase ønsker vi at afgrænse vores søgning og blive mere præcise via en
25
søgeprofil. Vi er sporet ind på, hvad vi ønsker at undersøge og kan derfor
udarbejde specifikke søgeord (24). I søgeprofilen, har vi overvejet, hvilke faglige
ord samt kombinationer vi ønsker at anvende. Vi har samtidig overvejet
afgrænsning af søgningen, hvilke databaser vi vil søge i samt hvilken form for
litteratur vi ønsker at finde. På baggrund af problemstillingen opstiller vi
yderligere kriterier for litteraturen:
Til at undersøge den valgte problemstilling er vi inspireret af en systematisk
litteratursøgning. Ved denne form for søgning, søger man i bibliografiske
databaser for at få den nyeste viden på området samt få mulighed for at indsamle
mest mulig litteratur inden for det pågældende emne. En systematisk søgning
består desuden i, at man udvælger relevante søgeord og kombinerer disse rigtigt.
(24).
Til vores systematiske søgning vælger vi følgende faglige søgeord: Emergency,
nurse, emergency patients, care. Vi afgrænser søgningerne til at omfatte Europa,
da vi oplever et overvæld af artikler på fremmedsprog, vi er uden kendskab til, når
vi forsøger os med søgninger ikke afgrænset til Europa, fulde artikler, samt
artikler der ikke er ældre end år 2000. Nogle forskere mener, at artikler, der er
mere end 10 år gamle, er forældet. Dette afhænger dog af emnet, og da vi desuden
ønsker at se, om der findes en udvikling på området, har vi valgt at inddrage
26
artikler ældre end 10 år (34). .
Vi søger i databaserne Cinahl, PubMed og Sygeplejersken. PubMed er verdens
største medicinske database, som også indeholder sygeplejefaglige artikler. Cinahl
er primært sygeplejefaglige artikler, hvor Sygeplejersken er et sygeplejefagligt
tidsskrift . På disse baggrunde havde de valgte databaser mest relevans for vores
problemstilling (24). Både Cinahl og PubMed anvender såkaldte MeSH ord, som
er de emneord, artiklerne bliver tildelt. Inden vi starter vores søgning, undersøger
vi, at vores valgte fagtermer matcher MeSH ordene i de to databaser. Dette gør vi
i databasernes tesaurus, som er en ordbog over de emneord artiklerne indeholder.
Vi søger først i PubMed uden afgrænsning på kombinationen: Emergency nurse
interaction. Her får vi 66 resultater. Disse er overkommelige at gennemgå og vi
finder 7 relevante artikler. Vi gennemgår abstracts på artiklerne og får afgrænset
søgningen til 3 relevante artikler. Disse findes kun på portugisisk og koreansk. Vi
ændrer herefter vores søgning og søger på nurses OR emergency AND interaction
og får 3980 resultater, vi afgrænser søgningen i henhold til vores inklusions- og
eksklusionskriterier og ender med 5 resultater, hvilke vi gennemgår abstracts på,
disse falder ikke inden for vores undersøgelsesfelt og er derfor ikke brugbare.
Vi søger derefter på Cinahl. Ved hjælp af boolske operatorer lavede vi først
kombinationen: “nurses OR emergency AND care”, her får vi 99.665 resultater og
må derfor afgrænse søgningen yderligere til at indbefatte fuld tekst og udgivelse
senere end år 2000. Her får vi 7.226 resultater, hvilket stadig er for mange. Vi
afgrænser søgningen til kun at indeholde artikler fra Europa samt angiver “nursepatient relations” og “caring” som subjectmajor, her får vi 29 resultater. Vi
gennemgår abstracts på artiklerne, og da vi ikke får et brugbart resultat, må vi
ændre vores hovedsøgning. Vi søger nu på kombinationen “emergency nurses
AND relations AND emergency patients”. Ved at lave en AND søgning, afgrænser
vi artiklerne til at indeholde alle søgeordene og får her 20 resultater. Efter
27
gennemgang af abstracts finder vi en brugbar artikel: ”Stress of nurses in
emergency care”(16).
Vi søger derefter på Sygeplejersken med søgeordet ”skadestue” og får yderligere
to artikler: ”Farvel til den klassiske skadestue” (10) samt ”6 ud af 10
sygeplejersker er stressede”(11, 12), som endvidere udspringer fra en rapport
udarbejdet over en arbejdsmiljøundersøgelse.
For at udvide vores søgning foretager vi en kædesøgning ud fra den litteratur vi
allerede har fundet. En kædesøgning er en søgning, hvor man tager udgangspunkt
i de referencer, en allerede kendt artikel tager udgangspunkt i (24). Vi mener, at
artiklen ”Den blå patient” har stor relevans for vores problemstilling, og vi
gennemgår derfor den anvendte litteratur. Her finder vi ”Non-caring encounters at
an emergency care unit”. Vi føler nu at vi har sufficient litteratur, der kan
understøtte vores ønskede problemstilling. Første del af litteratursøgningen er
foretaget i perioden 17/3.2015-29/3.2015.
Da vi har valgt en datastyret analyse (25), valgte vi at dele litteratursøgningen op i
to faser, da vi først efter indsamling af empiri, kunne se hvilken teori vores data
ledte hen imod. Anden del af litteratursøgningen foregik primært som bevidst
tilfældig søgning (24). Efter vi havde udført vores interviewundersøgelse samt
meningskondenseret vores indsamlede empiri, foretog vi denne bevidste tilfældige
søgning på biblioteket. Vi havde udvalgt hvilke aspekter, vi ønskede at fremhæve
fra vores empiri og samlede herefter de teoretikere, vi mente, vi kunne anvende til
at analysere vores materiale. Her fandt vi bøgerne; Merry Elisabeth Scheel
“Interaktionel sygeplejepraksis”, Aaron Antonovsky “Helbredets mysterium”,
Kari Martinsen “Øjet og kaldet”, “Samtalen, skønnet og evidensen” samt “Fra
Marx til Løgstrup”, Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen “Bære eller
briste” samt Patricia Benner og Judith Wrubel “Omsorgens betydning i
sygepleje”. Efter grundig gennemgang af de respektive teorier, udvalgte vi dem,
28
som vi mente kunne analysere vores data bedst. De udvalgte teoretikere er: Aaron
Antonovsky, Kari Martinsen samt Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen.
Anden del af litteratursøgningen foregik i perioden 20/4.2015-21/5.2015.
Se bilag 2.
4.0 Teori
Til at besvare vores problemstilling har vi valgt at analysere vores fundne empiri
ud fra KMs teori om “omsorg” samt “fagligt skøn”, da disse to begreber er
essentielle på en skadestue, hvor man hurtigt skal kunne vurdere patienten og
samtidig yde omsorg i et hektisk miljø. Derudover har vi valgt Aaron
Antonovsky(AA) og hans teori om “Oplevelse Af Sammenhæng”(OAS) for at
kunne analysere informanternes oplevelse af OAS ud fra deres udtalelser. Vi har
til sidst valgt Odd Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssens (O&P) teori om “de
tre P’er”; professionel, personlig og privat til at beskrive sygeplejerskens rolle i
relationen med patienten.
4.1 Kari Martinsen(KM)
KM er norsk sygeplejeforsker. KM er inspireret af filosof og teolog K.E Løgstrup
og er kendetegnet ved hendes opfattelse af sygeplejen som en omsorgsdimension.
Hun mener, at sygepleje altid foregår i en relation. KM er af den opfattelse at
sygepleje er et praktisk fag og tager afstand fra det meste teori om sygepleje samt
sygeplejefagligemodeller (35).
KM er kendt for hendes omsorgsteori, som er beskrevet i indledningen, samt
hendes begreb om fagligt skøn. KM mener, at det faglige skøn, står centralt i
sygeplejens gerning. Det faglige skøn er en anvendelse og udøvelse af den
sygeplejefaglige kundskab. Sygeplejersken opnår et fagligt skøn gennem praktisk
erfaring og læring. (13).
29
I bogen “Fra Marx til Løgstrup”, beskriver KM det faglige skøn som en praktiskmoralsk handlingsklogskab, som indebærer, at sygeplejersken på den ene side ser
patientens lidelse ud fra en følsom åbenhed og på den anden side bruger sin
faglighed til at forstå patienten og handle ud fra ,hvad der er bedst for ham (36).
Fagligt skøn grunder i den sanselige erfaring en sygeplejerske opnår gennem sine
sanser; blikket, hørelsen, synet og hændernes håndelag (36). Disse sanser skal føre
til en tydning, der hjælper sygeplejersken til at lytte og berøre klinisk og stille sig
åben for sanselige indtryk.
KM beskriver i sin bog “Øjet og kaldet” det professionelle forhold til patienten;
hun mener ikke at professionalisme kan sættes i modsætning til personlig og
privat. Ved en ren professionel relation holder sygeplejersken en tilstrækkelig
afstand, hun er ikke overinvolveret, hun er objektiv og kommunikationen til
patienten er envejs, patienten bliver behandlet som objekt. KM mener dog at det at
være professionel indebærer at man har en fagkundskab der forhindrer
sygeplejersken i at se patienten som et objekt.
Hun beskriver derimod det at være personlig og privat som to følelser; følelser for
den anden og føleri. I føleriet drager man sig selv ind i situationen og begrænser
patienten til at blive trukket ind i ens personlige sfære. Følelsen for den anden er
en seende følelse, det er her man åbner op for sansningen, de giver adgang til at
forstå den andens følelser, verden og tilværelse. (37)
4.2 Aaron Antonovsky(AA)
Socialmediciner AA er kendt for sine teorier omkring “Den salutogenetiske idé”,
stressfaktorer og OAS, som han uddyber i sin bog “Helbredets Mysterium”(38).
OAS
har
tre
kernebegreber:
“Begribelighed”,
“Håndterbarhed”
og
“Meningsfuldhed”.
AA beskriver Begribelighed som værende hvorvidt/i hvilken grad man oplever de
30
stimuli, man møder, som kognitivt forståelige, ordnede, sammenhængende og som
tydelig information, frem for at opleve de selv samme stimuli som kaotiske,
tilfældige uforklarlige hændelser. Håndterbarhed definerer AA som den grad
hvormed man oplever, at der står ressourcer til ens rådighed, som er tilstrækkelige
til at møde de krav der stilles, af de stimuli man konfronteres med. Ressourcerne
dækker både over ens personlige ressourcer og de ressourcer, der kontrolleres af
omgivelserne, fx. en ægtemand, chef, arbejdsplads, ven osv.
Den tredje komponent Meningsfuldhed refererer til hvorvidt man oplever, at
tilværelsen giver emotionel mening. Opfatter man problemer i tilværelsen som
værd at investere energi i og som kommende udfordringer, eller opfatter man
problemerne som plagsomme byrder.
AA mener, at en høj grad af OAS i tilværelsen har en stor betydning i forhold til at
mestre sygdom og opretholde sundhed. En ringere grad af OAS vil derimod øge
risikoen for at sygdom og udfordringer vil fører til stressorer, apati og dalende
engagement. (38)
Oftest vil man relatere AAs teori om OAS til patienter i forbindelse med mestring
af sygdom. Vi har valgt at inddrage AA i vores analyse, da sygeplejersker
ligeledes kan have behov for mestringsstrategier i forbindelse med at håndterer
stressfyldt arbejde.
4.3 Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen (O&P)
Psykologer og specialister i klinisk psykologi, O&P, beskriver i bogen “Bære eller
briste” en model de har udarbejdet omkring professionel, personlig og privat
ageren i mødet med patienten.
Den professionelle del, er den del der indeholder baggrundsviden og en speciel
faglig kompetence (39), som er nødvendig for at kunne yde til patientens bedste.
O&P skriver at idet man er professionel, er man til dels nødt til at holde private
31
præferencer og meninger tilbage og påtage sig en faglig rolle. Dog understreger
de, at en fagperson ikke bør være kold og upersonlig og at der skal være plads til
at sætte sit eget personlige præg på sit professionelle virke f.eks. ved at drage
nytte
af
egne
personlige
livserfaringer
eller
af
egen
væremåde
i
konflikthåndtering. Dette kalder O&P for personlig professionalitet, som de mener
er afgørende for relationskompetence.
O&P argumenterer for at en fagperson der bliver for privat, kan skabe urealistiske
forventninger hos patienten og forårsage følelsesmæssige problemer. (39)
For en fagperson kan der opstå rollekonflikter, disse konflikter opstår typisk, hvis
der er et misforhold i rollerne hos fagpersonen således, at den rolle fagpersonen
bør være i, ikke stemmer overens med den rolle hun enten selv ønsker at være i,
eller den rolle modtageren forventer. Fagpersonen må her vurdere, om det kan
lade sig gøre i praksis, at være i disse forskellige roller samtidig. Er dette ikke
tilfældet, vil en rollekonflikt opstå. I de tilfælde hvor en dobbeltrolle er
nødvendig, er det vigtigt at fagpersonen er opmærksom på den konflikt der vil
opstå, således konflikten ikke bliver gjort privat. (39)
5.0 Analyse
5.1 Præsentation af resultater
Ved grundig gennemlæsning af de transskriberede interviews, fandtes der
tematikker som de meningsbærende udsagn kunne inddeles i.
Efter at have læst alle 3 interviews, endte vi med 2 tematikker i form af udsagn fra
informanterne, som samlede de resterende kondensater. Se bilag 3.
32
5.2 Analyse af resultater
5.2.1 “Man skal indgå i en relation med patienten hver gang, man har
bare ganske kort tid til det”
I interviewet blev informanterne spurgt om, hvad de forbinder med relationel
omsorg i praksis. Alle 3 informanter understreger at relationel omsorg er et bredt
emne, som rummer mange aspekter. De mente alle tre, at relationel omsorg er
noget der har stor betydning for sygeplejen, da det er her man etablere en god
kontakt til patienten. Informant 1 udtrykker om relationel omsorg:
“Den relationelle omsorg betyder temmelig meget. Det er jo deri
kommunikationen består. Hvis ikke man kigger folk i øjnene og taler
med dem, så når man ikke ret langt, med nogle af de ting vi laver.”
Informanterne belyser at relationel omsorg kan være alt fra praktiske opgaver som
at hente en kop kaffe, til at bistå med nærvær og tryghed i en uvant situation.
Dette udtrykkes således af informant 1: “ Når de kommer ind giver man hånd,
siger pænt goddag og hører hvad det er, de kommer med”, hvilket understøttes af
informant 3 som udtrykker: “At sige sit navn, hvilken funktion man har og så give
patienten hånden”. Informant 2 udspecificerer, hvordan man kan udøve relationel
omsorg ved bare små handlinger:
“Det er vigtigt at møde dem ligeværdigt, og sørge for at hæve hovedgærdet hvis
de ligger ned, vi taler sammen og siger rigtigt velkommen (...)”. Informant 1
definerer desuden relationel omsorg således:“Relationel omsorg er når man finder
en fornuftig kontakt med folk”.
Fælles for de 3 informanter er, at relationel omsorg i bund og grund handler om at
indgå i en relation og have en kontakt til patienten.
Ifølge KM er grundværdierne i relationel omsorg gensidighed, fællesskab og
solidaritet (13). I disse tre grundværdier udleder vi, at sygeplejersken skal handle
33
til patientens bedste, på sin egen bekostning og sætte egne behov til side således at
patienten får større gavn af sygeplejerskens handling. Samtidig med dette skal hun
yde disse handlinger uden at forvente, at hun får noget igen. Sygeplejersken og
patienten har en fælles interesse om optimal behandling.
Hvis man ser på informanternes definitioner på relationel omsorg i forhold til
KM’s teori, ser vi, at informanterne vægter alle tre grundværdier højt, når de taler
om relationel omsorg på skadestuen. Fælles for informanterne er nemlig, at de alle
snakker om at “gøre noget for patienten”, at vægte patientens bedste højt og indgå
i en relation med hver enkelt patient.
KM beskriver omsorg som værende sygeplejens værdigrundlag, hvilket også
afspejler sig i følgende citat fra informant 3: “relationel omsorg i praksis er alfa
og omega, men det må vel også ligge lidt til én når man vælger at blive
sygeplejerske”. Samme informant drager endvidere en påstand om ,at
omsorgsgenet må ligge til sygeplejersken som person, for overhovedet at vælge
sygepleje som fagområde. KM beskriver, at man som sygeplejerske skal opnå
meget gennem sine sanser, her i blandt fagligt skøn, hvor sygeplejersken skal være
i stand til at se patientens lidelse ud fra en følsom åbenhed (13). Informantens
udsagn stemmer overens med KMs teori om fagligt skøn og sansning, da sansning
er individuelt betinget og noget man har med sig som person (13).
I relationen mellem sygeplejerske og patient er der ifølge KM tale om et
mellemmenneskeligt forhold, hvor den mindre svage tager et ansvar for den
svage, ved hjælp af en forforståelse for hvad der er til den svages bedste (13).
Denne forforståelse for den svages bedste, kræver på skadestuen bl.a. en viden om
anatomiske og fysiologiske forhold. Informant 1 beskriver det således:
“Man skal være professionel i sin tilgang, men man kan ikke være
professionel hele vejen igennem. Man må også have sin personlighed
med, men hvis man bliver for empatisk, mister man den professionelle
del af det og så gør man nogle ting som ikke, hører faget til.”
34
I dette citat udtrykker informant 1 en bekymring om, at for meget personlighed i
virket som sygeplejerske, vil besværliggøre udførelsen af fagligt begrundede
handlinger, hvilket bakker op om KMs teori om at det er nødvendigt med en
baggrundsviden indenfor området, for at kunne handle til patientens bedste. (13)
KM udtrykker desuden at man i det professionelle forhold til patienten, har en
fagkundskab der forhindrer en i at objektificere patienten. (37)
O&P er enige i denne opfattelse, hvilket kommer til udtryk i deres model
omhandlende interaktion i den professionelle rolle, der beskriver hvordan
sygeplejersken skal forholde sig i sin faglige rolle, således at der er en balance
mellem de tre områder: professionel, personlig og privat. O&P er af den
overbevisning, at vejen til at skabe den bedste relation til patienten er, når
sygeplejersken påtager sig en professionel rolle, dog med et personligt præg for
ikke at behandle patienten som et objekt og dermed virke kold og upersonlig. (39)
Informant 1 udtrykker, at det er nødvendigt at have sin person med i sygeplejen,
da det er svært at forholde sig professionelt hele vejen igennem - især når der er
tale om den relationelle omsorg overfor patienten. Dog udviser hun også en
bekymring for at tage sin person for meget med, hvilket afspejler sig i følgende
citat:
“Hvis man bliver for personlig, mister man det kliniske blik, man
kommer til at bruge sig selv i situationen og det tror jeg ikke er sundt
for niveauet eller værdien af den pleje man skal give.“
Informanten belyser her vigtigheden i at skabe en balance mellem det
professionelle, personlige og private, således at sygeplejersken er i stand til at
handle fagligt men samtidig udvise empati uden at lade private følelser og
meninger have indflydelse på den faglige behandling. Der kan argumenteres for,
at det er vigtigt at fagpersonen ikke bliver for professionel i sit arbejde som
sygeplejerske, men samtidig husker, at det er et fagområde med mennesker og
35
relationer. Informant 3 er meget bevidst om ikke at lade professionaliteten
overskygge alt i sin faglige ageren og siger: “Man kan heller ikke bare ekspedere
folk igennem på samlebånd” og fortsætter senere “Man arbejder med mennesker,
man arbejder ikke med robotter”. Informant 3 udtrykker videre: “Relationel
omsorg er, at man vinder patienten i mødet med patienten - behandler patienten
på patientens præmisser, men på fagpersonens viden”.
Informanten definerer relationel omsorg, ud fra teorien om personlig
professionalitet, idet hun påpeger hvordan fagpersonens viden er en forudsætning
for behandlingen af patienten, som dog stadig bør ske på patienten præmisser. For
at forstå patientens præmisser, er man nødt til at have sin personlige side med i
behandlingen, have en forståelse for patientens ønsker og behov og forsøge at
imødekomme disse, med sin faglighed i bagagen. (39)
Informantens udtalelser stemmer overens med KMs opfattelse om at sygepleje er
et praktisk fag, der skal tilpasses den enkelte og ikke kan generaliseres i bestemte
modeller (35).
Vi kan udlede af ovenstående analyse af informanternes udtalelser, at relationel
omsorg har stor betydning for sygeplejerskerne på skadestuen. De er bevidste om
begrebets betydning rent teoretisk, samt hvordan de selv ønsker og bør anvende
det i praksis. Alle informanterne udtrykker ønske og håb om, at de udfører
relationel omsorg til patientens bedste. Det fremgår af ovenstående citater, at
sygeplejersken ser hvert enkelt patient som et menneske med alle menneskets
bestanddele, hvilket kræver, at der dannes en relation. Sygeplejersken mener ikke,
at alle patienter kan behandles på samme måde og på samme tid, da hvert
menneske som individ kræver noget forskelligt. På denne måde viser hun at den
relationelle omsorg har stor betydning for hende i sit arbejde med patienten. I
henhold til vores problemformulering ønsker vi at undersøge, hvilken betydning
den relationelle omsorg har i bevidstheden hos sygeplejersken.
36
Vi kan ud fra ovenstående analyse konkludere, at relationel omsorg har en stor
plads i bevidstheden hos sygeplejerskerne på skadestuen. De anser relationel
omsorg som værende den vigtigste kontakt til patienten, som er altafgørende for at
skabe en god relation. Det fremgår af analysen, at sygeplejerskerne har en vilje til
at udføre relationel omsorg, men bliver mødt af strukturelle udfordringer.
5.2.2 “Man kan ikke give det man gerne vil og det man bør give”
Skadestuesygeplejersker skal tilse mange patienter på en vagt og ifølge informant
1 kommer der mellem 60 og 80 patienter igennem skadestuen om dagen.
Tilbage i år 2000 beskriver Claus Leick i artiklen “Sygeplejersker får udvidet
ansvar på skadestuer” (9) hvordan sygeplejerskens rolle har ændret sig til at være
af lægefaglig karakter.
Sygeplejersken skal nu selvstændigt kunne varetage plejen af mindre skader,
visitere
og
prioritere
mellem
patienterne
og
udføre
diverse
dokumentationsarbejde. (9)
Informant 1 udtaler om udvidelsen af sygeplejerskernes arbejdsområde:
“Sygeplejersker laver sekretærarbejde og det tager tid fra patientkontakten” og
fortsætter med “Som fag, er sygeplejersker ikke ret gode til at holde på deres
faglighed(...)”. Informant 2 udtrykker enighed idet hun udtaler:
“Du går lidt fra den ene til den anden til den tredje og så havner du i
dokumentationshelvede nogle gange. Der skal dokumenteres hvert 20.
minut når patienten triageres i en bestemt kategori.“
Det kan udledes af ovenstående citater, at sygeplejersken presses ud over egen
kompetenceramme og det kan være svært for hende at bevare overblikket over
arbejdsopgaverne samt over de kompetencekrav, der stilles.
Ser vi på informant 1s udtalelse om, at sygeplejersken går meget fra patient til
patient og de administrative arbejdsopgaver hober sig op, kan det desuden udledes
at informanten ikke finder de ressourcer, der er til rådighed, tilstrækkelige. Dette
37
støttes af informant 3 som siger: “Lidt flere hænder at gøre med ville ikke være
helt dumt”.
Informantens udtalelser kan i relation til AA’s teori om OAS forstås som, at
sygeplejerskerne oplever ringere grad af håndterbarhed, idet hun skal varetage
flere opgaver, end hun reelt har ressourcer til, hvilket igen betyder mindre tid til
patienterne. Lav grad af håndterbarhed kan medfører at udfordringer ses som
stressorer, hvilket kan øge presset på sygeplejersken og dermed være en
medvirkende faktor til at sygeplejersken føler sig stresset. (38)
Set i forhold til dette udarbejdede Dansk Sygeplejeråd tilbage i 2012 en
arbejdsmiljøundersøgelse, som viste at 6 ud af 10 skadestuesygeplejersker er
stressede (11).
Sociolog Tage Søndergaard Kristensen udarbejdede med udgangspunkt i
resultaterne fra denne undersøgelse en arbejdsmiljørapport (12), hvor han
understreger,
at
sundhedsvæsenet.
skadestuen
er
blandt
de
mest
belastede
områder
Undersøgelsen
viser,
at
øget
arbejdsmængde,
i
højt
arbejdstempo, høje krav om at skjule sine følelser, lav indflydelse og lav grad af
meningsfuldhed er en kritisk kombination for arbejdsmiljøet. Desuden beskrives
konsekvenserne af dette som værende høj grad af stress, udbredt udbrændthed og
lav jobtilfredshed (12).
Tage Søndergaard Kristensen inddrager ligeledes undersøgelser, der viser at
ændringer og selv rygterne om ændringer, kan påvirke ansattes helbred i en
negativ retning.
Som tidligere beskrevet, sker der lige nu store ændringer i strukturen inden for det
danske hospitalsvæsen og der varsles hele tiden om nedskæringer og besparelser
på området (2).
Informant 1 udtaler om sygeplejerskernes arbejdsmiljø på skadestuen: “Folk er
fuldstændig brændt ud når de går hjem igen” og fortsætter med at “Når man
38
bliver presset kan man godt blive kort for hovedet”. Der kan ud fra citaterne
argumenteres for, at nedskæringerne og ændringerne i sundhedsvæsenet er en
faktor, der påvirker sygeplejerskens muligheder for, at yde relationel omsorg. De
manglende ressourcer påvirker desuden sygeplejerskernes arbejdsmiljø i en grad
der har indflydelse på deres personlige oplevelse af både arbejdspladsen samt
arbejdsbyrden og dermed mister de, ifølge AA, håndterbarheden af arbejdet. (38)
Sygeplejerskerne i vores undersøgelse udsendte et klart signal om, at
udfordringerne i forbindelse med nedskæringerne blev opfattet som plagsomme
byrder, informant 1 fortæller: “Man går hver dag hjem med en følelse af ikke at
have udført sit arbejde til fulde” og slutter af med “Der er konstant sure miner”.
Når problemer opfattes som plagsomme byrder i stedet for som udfordringer, der
er værd at investere energi i, vidner det ifølge AA, om ringe grad af
meningsfuldhed. (38)
Som
arbejdsmiljøundersøgelsen
viste
(12),
er
lidt
over
halvdelen
af
skadestuesygeplejersker stressede, hvilket betyder, at der naturligvis findes
sygeplejersker på skadestuen som ikke opfatter travlheden som stressende.
Informant 3 tilhører de 40% af sygeplejersker der ikke føler sig stressede, idet hun
udtaler:
”Når man går hjem med følelsen af ikke at have udført sit arbejde
ordentligt, så ved jeg at jeg ikke skal skyde skylden på mig selv, men
på rammerne og ressourcerne”.
Hun udtaler ligeledes: “Travlheden er hvad man gør den til”. Hos informant 3 ses
altså en høj grad af håndterbarhed, på trods af strukturelle ændringer på
arbejdspladsen, idet hun formår at sætte professionaliteten i forgrunden og ikke
lade sig personligt påvirke af de skærpede ressourcer, der er til rådighed. Vi kan
udlede af ovenstående citat, at informanten er af den overbevisning, at det også
afhænger af sygeplejerskernes personlige syn på arbejdsgangen i skadestuen.
39
Informanten forklarer yderligere: “Folk siger at “det har vi ikke tid til” og ”Man
kan faktisk lave mange ting mens man lytter.”
Informanten er hermed opmærksom på den sparsomme tid, der er til rådighed i
skadestuen, men vælger ikke at gå på kompromis med sin faglighed. Det fremgår
af citatet, at informanten har fundet en middelvej, således hun både kan opfylde
instrumentelle krav, men samtidig også yde relationel omsorg til patienten. Med
denne tilgang, vil informanten ifølge AA opleve større grad af meningsfuldhed og
opleve at problemerne på skadestuen er værd at investere energi i.
Der stilles altså øgede krav til sygeplejerskerne på skadestuen og de bliver
efterhånden mødt af patienter, der er mere og mere velinformerede. I en
undersøgelse fra 2010 (40), undersøgte man på Odense Universitetshospital,
hvorvidt sygeplejerskerne oplevede at patienter havde søgt information om deres
sygdom på internettet og om dette påvirkede sygeplejerskernes måde at udøve
sygepleje på. Undersøgelsen viste, at samtlige 208 sygeplejersker der deltog,
havde oplevet, at patienter havde søgt viden om behandling på internettet. 94% af
de deltagende sygeplejersker svarede, at denne viden havde indflydelse på deres
måde at udøve sygepleje på. Samlet set viser denne undersøgelse, at der er
kommet et øget krav til sygeplejerskerne, eftersom patienter i dag har et større
behov for viden og information. (40)
Informant 1 udtrykker bekymring i forhold til det sundhedsvæsen, der er ved at
udvikle sig og fortæller:
”Det er lidt skræmmende i forhold til at staten skærer ned i et
hospitalsvæsen som bliver mindre og mindre, men hvor folk kræver
mere og mere og de lige har været inde og google alt og ved alt når de
kommer”
Der er en forventning om at sygeplejerskerne lever op til patienternes krav,
samtidig med de opfylder de arbejdsmæssige krav, der er på en skadestue.
Informant 1 udtrykker desuden: “Dem der fejler mindst er ofte dem der kræver
40
mest, og de kan ikke forstå de ikke fejler noget”. Informanten belyser, at det til
tider kan være svært at forklare patienterne at de ikke fejler noget, når de
ankommer velinformerede til skadestuen. Patienterne søger viden og information
på internettet hvilket giver større udfordringer for sygeplejerskerne og
informanten forklarer, at den tid sygeplejersken bruger på at forsikre de
”selvdiagnosticerede” patienter, at de er sunde og raske, går fra den tid, de kunne
bruge på relationel sygepleje, informanten udtaler: “Så kunne vi få frigivet en
masse tid på og bruge på folk, der egentlig fejler noget”. Med udgangspunkt i
KMs definition på relationel omsorg (13), kunne der argumenteres for, at det
ligger under begrebet relationel omsorg, at berolige patienten og hjælpe dem til at
forstå og føle sig trygge ved beskeden om, at de ikke fejler noget. Dog udtrykker
informanten, at det ofte er yderst vanskeligt, fordi mange af patienterne og deres
pårørende ikke vil forstå og acceptere, at de eller deres pårørende ikke er syge og
informanten mener derfor ikke, at der er grobund for relationel omsorg i disse
situationer.
Samtidig med at patienternes viden stiger, stiger deres krav til sundhedsvæsenet
også, informant 1 fortæller: ”Der er en forventning om at få hjælp nu og her.” og
informant 3 udtrykker ligeledes: ”Noget af det værste ved skadestuen er, at folk
mangler et tidsperspektiv”
Sætter man patienternes øgede krav, forventningerne om hurtig hjælp og
sygeplejerskernes ressourcer over for hinanden, er der et misforhold og en
ubalance i det skadestuesygeplejersken skal kunne formå.
Vi argumenterede i vores indledning for, at de lange ventetider på skadestuen kan
være medvirkende til, at patienterne føler sig overset og allerede fra første møde
med sygeplejersken går ind i relationen med mistillid. (41)
KM beskriver i bogen ”Samtalen, skønnet og evidensen” at man normalt møder
hinanden med tillid. Møder man hinanden med mistillid skyldes det visse
41
omstændigheder og særlige grunde (41). KM beskriver yderligere, at når man
udviser tillid indebærer det, at man udlevere sig selv og vover sig frem for den
anden. Der kan argumenteres for, at patienterne på skadestuen føler de udleverer
sig selv og deres sygdom. Årsagen til at patienterne føler sig udleveret kan
skyldes, at patienterne ikke føler de bliver imødekommet, at deres viden ikke
bliver anerkendt eller de kan føle sig overset pga. meget lang ventetid. Gennem
disse følelser opstår der en mangel på tillid, og mistillid er derfor skabt allerede
inden sygeplejersken har kontakt til patienterne. KM mener, at når man giver den
anden tillid, lægger man lidt af sit liv i den andens hånd , og der bliver skabt en
gensidig afhængighed (41). Patienterne i skadestuen er afhængige af
sygeplejerskernes kompetencer og afhængige af, at sygeplejerskerne varetager
denne del af deres liv, som de har fået lagt i deres hænder.
Informant 1 belyser at ”Når man er presset, forsvinder en hel del omsorg”. Når
sygeplejerskerne ikke kan opfylde kravene fra patienterne og mistilliden på
forhånd er skabt, giver det ringe forudsætninger for sygeplejersken for at udøve
den relationelle omsorg, da hun først i mødet med patienten, skal genvinde sig
patientens tillid og gøre sig denne værdig.
Informant 1 mener: ”Det er begrænset hvad man kan og hvad væsenet kan yde”
Grundet de ressource relaterede udfordringer skadestuesygeplejerskerne møder,
kan de være nødsaget til at bryde tillidsforholdet med patienten allerede inden
mødet med denne.
I indledningen, præsenteres et litteraturstudie udarbejdet af DSI (20), i studiet
viste seks ud af syv artikler, at kommunikation var en afgørende faktor for
patienttilfredshed. Patienterne nævnte, at de bl.a. ønskede medfølelse og tid fra
sygeplejersken, samt at hun var venlig over for patienterne.
Især aspektet med tid, genkendes i vores undersøgelse, hvor informant 1 udtaler at
“Problemet er at man ikke får tid til at se og være hos folk” og informant 2
42
istemmer med “(...) I løbet af få sekunder skal man lynhurtigt finde ud af, hvordan
man skal tackle det.”.
Skadestuens rammer åbner altså ikke op for, at sygeplejersken kan tage sig den tid
til patienten, som patienten måtte ønske og som sygeplejersken også selv ser
nødvendig.
Det belyses desuden, hvordan tidsaspektet også kan have en indflydelse på
patientens oplevelse af hvorvidt sygeplejersken er venlig overfor dem og
informant 1 udtrykker: “Når man bliver presset, kan man godt blive kort for
hovedet.”. Dette ses som konsekvens af ikke at have nok tid til patienterne. Når
patienten oplever, at sygeplejersken bliver “kort for hovedet” og måske decideret
uvenlig, kan der igen være tale om, at patienterne går ind i relationen med en
mistillid til sygeplejersken, som sygeplejersken efterfølgende skal bruge tid på at
få nedbrudt, for at relationen kan genopstå på ligeværdige præmisser.
O&P beskriver at der i praksis kan opstå rollekonflikter, altså et misforhold
mellem de roller sygeplejersken kan befinde sig i (39). Der kan argumenteres for,
at sygeplejersken bliver pålagt en professionel rolle hvor effektivitet sættes over
den omsorgsfulde rolle og det er her en såkaldt rollekonflikt kan opstå. I sådanne
situationer må sygeplejersken være opmærksom på konflikten, således hun ikke
lader sig påvirke personligt af det misforhold , der bliver skabt. Ud fra
ovenstående analyser fremgår det, at sygeplejersken selv ønsker at påtage sig en
omsorgsfuld rolle over for patienten. Det fremgår dog også, at sygeplejersken ikke
altid føler, at hun har de nødvendige ressourcer til at opfylde denne rolle. O&P er
af den overbevisning at sygeplejersken i disse situationer i praksis selv må
prioritere hvilken rolle, der er nødvendig, eller om hun skal indgå i begge roller og
dermed selv skabe en balance i rollekonflikten (39)
I de 3 interviews fremgår det tydeligt, at sygeplejerskerne har forskellige OAS
(38). To af informanterne lægger meget vægt på det stressende i arbejdet på
43
skadestuen og oplever stimuli som kaotiske og som stressorer, mens én informant
har en anden oplevelse af selv samme stimuli. På trods af forskelligheden i
informanternes OAS, er der udtalt enighed om, at ressourcerne på skadestuen er
minimale, og at den relationelle omsorg dermed somme tider må nedprioriteres.
6.0 Diskussion
6.1 Diskussion af empiri
I det følgende afsnit, vil vi diskutere vores empiri, for at belyse styrker og
svagheder ved vores dataindsamling (33).
I vores litteratursøgning havde vi opstillet en række inklusions- og
eksklusionskriterier. Disse opstillede vi for at specificere vores søgning. Det kan
diskuteres hvorvidt disse inklusions- og eksklusionskriterier kan have indsnævret
vores muligheder for at finde relevant litteratur, i stedet for at specificere emnet.
Fx. kan det have hæmmet vores søgning at have Europa som inklusionskriterie, da
der muligvis kunne være fundet relevant litteratur fra lande udenfor Europa med
et hospitalsvæsen lignende vores.
På søgedatabasen PubMed var vores relevante resultater meget få, hvilket kan
skyldes valget af søgeord. Havde der ikke været tilstrækkelig empiri fra andre
databaser, kunne en udvidelse af søgeprofilen med flere søgeord samt med
anvendelse af boolske operatorer have udvidet søgeområdet.
I forhold til vores interviewundersøgelse havde vi i vores inklusionskriterier til
afdelingen angivet et ønske om informanter med hhv. 1-2, 5-7 og 15+ års erfaring.
Vores informantgruppe opfyldte disse krav og det kan diskuteres, hvorvidt det er
en styrke eller en svaghed at have opstillet disse inklusionskriterier.
Styrken kan ligge i at få et mere nuanceret billede af de sygeplejersker, der er at
finde på afdelingen, mens svagheden kan være i, at netop erfaringsbaggrunden
44
kan være essentielt i oplevelsen og prioriteringen af relationel omsorg.
Selve rammerne omkring interviewundersøgelsen var ikke optimale, da de blev
præget af de skærpede ressourcer på skadestuen og der var derfor meget sparsom
tid til vores undersøgelse. De fysiske rammer var ligeledes ikke optimale, hvilket
har påvirket vores lydoptagelser i en grad så en del af vores empiri er ubrugeligt,
da der er passager på optagelsen der ikke kan høres grundet baggrundsstøj. Dette
anses som en fejlkilde (22), da vi reelt set kan have mistet vigtige pointer i
informantens budskab.
Vi har i projektet valgt en datastyret analyse, således at vi efter
interviewundersøgelsen valgte de teorier vi ønskede at arbejde med, ud fra den
indsamlede empiri. En teoristyret analyse kunne muligvis have givet et klarere
billede af hvilke spørgsmål vi skulle have med i vores semistrukturerede
interview. Med en teoristyret tilgang ville det dog have besværliggjort at lægge
forforståelsen fra os inden interviewstart, hvorfor vi valgte at holde os til den
datastyrede tilgang ,som gav bedre plads til et frit svar fra informanten.
6.2 Diskussion af metode
Den anvendte metode i projektet svarer til dels på problemformuleringen, da vi
grundet manglende ressourcer kun har haft mulighed for at interviewe få
sygeplejersker.
På baggrund af spørgsmålene i problemformuleringen, valgte vi ved projektets
start, at beskæftige os med den kvalitative metode. Vi hæftede os ved det
kvalitative forskningsinterview til at undersøge sygeplejerskens subjektive
oplevelse af, hvad relationel omsorg betød for hende i sygeplejen på skadestuen.
Efter undersøgelsens afslutning har vi konkluderet, at det kunne have været
relevant for undersøgelsen at understøtte det kvalitative interview med et
feltstudie af den relationelle omsorg i praksis på afdelingen. Et feltstudie er især
45
relevant, når man undersøger relationer mellem mennesker og deres interaktioner
(24).
I vores tilfælde kunne det have været interessant at se, om sygeplejerskerne reelt
udøver den mængde relationel omsorg de udtrykker i deres interviews, og om de
får skabt en relation med alle patienter, der kommer ind på skadestuen.
Desuden nævnte vi i analysen, at en af sygeplejerskerne havde en anden holdning
til arbejdsbyrden og stress på arbejdspladsen end de to andre. Med et feltstudie
ville vi kunne se om den sygeplejerske, der ikke opfatter travlheden lige så
stressende som de andre, i virkeligheden overlader mere arbejde til andre for at
kunne opfylde ønsket om relationel sygepleje til den enkelte patient. Med et
feltstudie ville man også kunne opnå en bredere forståelse for informanternes
prioritering af arbejdsopgaver i den daglige pleje, samt se travlheden i praksis.
Under bearbejdningen af den indsamlede empiri og udarbejdelse af analyse,
konkluderede vi at et kvantitativt studie i form af en spørgeskemaundersøgelse
også kunne have været relevant for at svare på problemstillingen. Med en
kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, kunne vi have nået ud til flere
sygeplejersker og muligvis fået en bredere enighed eller forskellighed i svarene og
kunne dermed afklare den generelle holdning til arbejdsbyrden på skadestuen.
(22)
Grundet de tidligere nævnte komplikationer og tidspresset i forbindelse med
udførelsen af interviewet, var det svært at holde interviewformen på det
semistrukturerede plan, som først planlagt. Grundet ønske fra afdelingen om ikke
at tage for meget tid, blev interviewet mere struktureret end ønsket og der blev
ikke mulighed for at stille dybdegående og spontane spørgsmål.
I undersøgelsen med de 3 informanter, viser der sig 2 holdninger til emnet, som
muligvis kan være et meget lille udsnit af et meget større spektrum af holdninger,
der kan være at finde hos personalet på skadestuen. For at få en mere klar tendens
46
eller et bedre billede af de generelle holdninger på afdelingen, ville det kræve en
større undersøgelse med flere informanter.
7.0 Konklusion
I bachelorprojektets undersøgelse, har vi belyst hvilken plads den relationelle
omsorg har i bevidstheden hos sygeplejerskerne på skadestuen, samt hvilke
muligheder de har for at udøve den i praksis.
Ud fra analysens indsamlede empiri, kan det konkluderes at relationel omsorg er
et begreb der i høj grad har en plads i bevidstheden hos sygeplejerskerne på
skadestuen. Informanterne er alle af den overbevisning at relationel omsorg er
måden man vinder patienten på og dermed danner en relation og et tillidsbånd til
patienten, på den korte tid man har til rådighed.
Det er tydeligt, at relationel omsorg i sygeplejerskernes bevidsthed kan være
mange forskellige ting men ens for alle informanterne er, at omsorg har stor
betydning for den akutte sygepleje, hvor man har så kort tid med hver patient.
Det fremgår desuden af analysen, at sygeplejerskerne oplever de øgede
strukturelle krav således at, relationel omsorg ofte må nedprioriteres til fordel for
effektivitet. Sygeplejerskerne på skadestuen udtrykker, at de ikke føler, der er
tilstrækkelig plads til det relationelle aspekt ved sygeplejen på skadestuen.
Udviklingen i det danske sundhedsvæsen kræver, at sundhedspersonalet har øget
fokus på de målbare opgaver, idet akkrediteringsstandarderne bygger på
instrumentelle principper.
På denne måde bliver den relationelle omsorg nedprioriteret og hver enkelt
sygeplejerske må selv vurdere i hvilket omfang den relationelle omsorg skal
udøves, da der ingen retningslinje eller standarder er på området.
47
8.0 Perspektivering
Gennem projektet er der fundet emner, som enten kort er beskrevet eller som er
udelukket grundet projektets omfang. Disse emner vil kunne danne grundlag for
yderligere forskning i et projekt af større omfang. Iblandt disse emner kan nævnes
sygeplejerskens personlige forudsætninger for at yde relationel omsorg til
patienterne. Som sygeplejerske er man nødt til at give noget af sig selv i en
omsorgsrelation. Dette kræver at sygeplejersken besidder et overskud. Personlige
livsbegivenheder kan være medvirkende til, at sygeplejersken ikke har de
optimale forudsætninger for at udvise dette overskud og på den vis indgå i en
omsorgsrelation med patienten. Det kunne være interessant at undersøge
yderligere, hvilke hændelser i sygeplejerskens privatliv hun føler påvirker hendes
evne til at udføre optimal sygepleje. Kan et nyligt dødsfald i familien fx have
indflydelse på evnen til at udvise overskud i en situation med pårørende til et
lignende dødsfald?
Endvidere er et andet aspekt af sygeplejerskens personlige forudsætninger, hvor
hun helt konkret befinder sig i sit liv på et givent tidspunkt. Kan der for eksempel
være sammenhæng mellem, om en sygeplejerske er mor og hendes evne til at yde
omsorg til børn? Eller omvendt hvis en sygeplejerske er uønsket barnløs, kan det
fx. have en effekt på hvordan hun behandler forældre til et barn der mistrives?
I tråd med hvorvidt livsbegivenheder kan have en effekt på de personlige
forudsætninger, kan ens familiære situation muligvis ligeledes have stor
indvirkning på forudsætningerne for at udøve relationel omsorg.
I undersøgelsen endte vi med tre informanter med meget forskellig
erfaringsbaggrund. I et større perspektiv kunne det være spændende at dykke ned i
dette og undersøge, hvorvidt erfaring har betydning for udøvelsen og
prioriteringen af relationel omsorg, samt for oplevelsen af travlhed på skadestuen.
Har en sygeplejerske med mange års erfaring lettere ved at inkorporere den
48
relationelle omsorg i sit arbejde? Eller har hun nemmere ved at blive stresset af
nye strukturelle tiltag?
Undersøgelsen kunne desuden udvides til at belyse de arbejdsmiljømæssige
forskelle, der kan forekomme fra et universitetshospital til et regionshospital.
Informant 3 belyser i interviewet, at hun føler skiftet fra regionshospital til
universitetshospital som ren luksus. Denne indstilling kan have betydning for
informantens arbejdstilgang på et universitetshospital, således at hun har en større
tærskel for travlhed og stress og ikke lader sig påvirke lige så let som de
sygeplejersker, der kun har arbejdet på et universitetshospital.
49
9.0 Referenceliste
Antal sider = 1501
(1) Huset mandag morgen. et al. 2007. Brugernes sundhedsvæsen. Dansk
sygeplejeråd. s. 1-20
Lokaliseret 17.3.2015
http://www.dsr.dk/ser/Documents/Holdninger/BrugernesSundhedsv
%C3%A6sen.pdf
(2) Bundgaard, K. et al. Kort & Godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje.
Klinisk Sygepleje, Vol. 25, Nr. 3, 2011, s. 18-30.
(3) IKAS. Den danske kvalitetsmodel.
Lokaliseret 24.03.2015
http://www.ikas.dk/DDKM.aspx
(4) IKAS, institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsenet. 2012.
Indledning. I: Akkrediteringsstandarder for sygehuse 2. Version. s. 8-9
Lokaliseret 24.3.2015
http://www.ikas.dk/Files/Filer/Sygehuse%202.%20version/2-versionafAkkrediteringsstandarder-for-sygehus-.pdf
(5) Danske Regioner. Styr på sygehusvæsenet. Derfor stiger udgifterne. Sådan kan
væksten holdes nede. 2010.
Lokaliseret 24.3.2015
www.regioner.dk/~/media/Publikationer/%C3%98konomi/Styr%20p
50
%C3%A5%20sygehusv%C3%A6senet.ashx
(6) Danske regioner. 2012. Overblik over regioners arbejde med fælles
akutmodtagelser. Danske regioner.
Lokaliseret 17.3.2015
http://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/SUNDHED/Akut%20og
%20pr%C3%A6hospital/Overblik%20over%20regionernes%20arbejde%20med
%20f%C3%A6lles%20akutmodtagelser.ashx
(7) Graversen, H.P. 2013. Triage, regional retningslinie. E-dok. Region
Midtjylland.
Lokaliseret 17.3.2015
http://e-dok.rm.dk/edok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open
(8) De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Vedtaget af Dansk Sygeplejeråds kongres d.
26. maj 2004. København: Sygeplejeetisk Råd; 2004.
Lokaliseret 24.3.2015
http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetning
slinier.aspx
(9) Leick, C. 2000. Sygeplejersker får udvidet ansvar på skadestuer.
Sygeplejersken. årgang 2000. nr. 20. s. 7.
Lokaliseret 17.3.2015
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2000-20-08-1-Sygeplejersker-faarudvidet-ansvar-paa-skadestuer.aspx
(10) Leick, C. 2000. Farvel til den klassiske skadestue. Sygeplejersken. Årgang
2000. Nr. 20. s. 6-7.
51
Lokaliseret 17.3.2015
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2000-20-06-1-Farvel-til-denklassiske-skadestue.aspx
(11) Sygeplejersken. 2013. 6 ud af 10 skadestuesygeplejersker er stressede. Dansk
sygeplejeråd.
Lokaliseret 17.3.2015
http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Sjaelland/Sider/Sj%C3%A6lland
%20Nyheder/6-ud-af-10-skadestuesygeplejersker-er-stressede.aspx
(12) Kristensen, T.S. 2013. Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker. Dansk
sygeplejeråd. København.
http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Sygeplejerskers-arbejdsmilj
%C3%B8/Sider/Psykiske-arbejdsmilj%C3%B8-blandt-sygeplejersker-2012.aspx
(13) Kirkevold, M. 2000. Sygeplejeteorier - analyse og evaluering. 2. udgave.
Munksgaard. København. s. 184-199
(14) Alvsvåg, H. 2008. Omsorg - med udgangspunkt i Kari Martinsens
omsorgstænkning. Nielsen, B.K. Sygeplejebogen 2. 2 udgave. Gads Forlag.
København.
(15) Indenrigs- og sundhedsministeriet (2011) Bekendtgørelse af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr. 877
af 9/8-2011 København.
Lokaliseret 24.3.2015
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=138178&exp=1
52
(16) Oliveira, D.S. et al. 2014. Stress of Nurses in Emergency Care: A Social
Representations Study. Online Brazilian Journal of Nursing 13. no. 2. Juni 2014.
s. 146–153 .
Lokaliseret 17.3.2015
http://web.a.ebscohost.com.ezaaa.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?vid=20&sid=8c4f9495e55d-40ce-ab8b-8da03132e06f%40sessionmgr4002&hid=4207
(17) Amtsrådsforeningen. et al. 2003. Patientens møde med sundhedsvæsenet - De
mellemmenneskelige
relationer
-
anbefalinger
for
kommunikation,
medinddragelse og kontinuitet. kvalitetsafdelingen Århus amt. s. 39-53
(18) Jastrup, S. 2013. Den akut og kritisk syge patient. Jastrup, S. Akut sygepleje.
1 udgave. 2 oplag. Munksgaard. København. s. 17-28
(19) Petersen, K.J. 2008. Den blå patient. Klinisk sygepleje. 2008. 22. Årgang. nr.
1. s. 50-60.
Lokaliseret 17.3.2015
http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/klinisk-sygeplejeonline/2008/2008-1/den-blaa-patient/
(20) Hansen, A.R. Navne, L.E. 2011. Patienters perspektiver på akutmodtagelser.
Dansk sundhedsinstitut.
Lokaliseret 17.3.2015
http://www.kora.dk/media/272172/dsi-3059.pdf
(21) Nyström M, Dahlberg K, Carlsson G. Non-caring encounters at an
emergency Care unit – a life-world hermeneutic analysis of an efficiency-driven
53
organization. International Journal of Nursing Studies 2003; 40: s. 761-769
Lokaliseret d. 23.03.2015
http://www.unboundmedicine.com/medline/citation/12965167/Non_caring_encou
nters_at_an_emergency_care_unit__a_life_world_hermeneutic_analysis_of_an_ef
ficiency_driven_organization_
(22) Thisted J. Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; 2010 s. 103-214
(23) Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave.
København: Hans Reitzels Forlag; 2009
(24) Glasdam, S. 2012. Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København.
s. 36-46
Kap. 3.2.1. s. 95-108 semistrukturerede interviews af enkeltpersoner
Kap. 3.2.3. s. 120-130 Antropologisk feltarbejde
(25) Malterud, K. 2011. Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 3 udgave.
Universitetsforlaget. Aarhus. s. 82-113
(26) Berg, R.M.G, Rossel, P.H. 2014. Nürnberg koden og det informerede
samtykkes svære fødsel. Den almindelige danske lægeforening. København. vol.
306. Nr. 4. s. 338-360
(27) Hækkerup, N. 2014. Sundhedsloven. Retsinformation. Kapitel 9, §40-41.
Lokaliseret 27.3.2015
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710#Kap9
54
(28) Verdenslægeforeningen, 2000. Helsinki-Deklaration, Verdenslægeforeningen,
København.
Lokaliseret d. 27.3.2015
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/R
%C3%A5dgivning%20og
%20regler/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN
(29) Datatilsynet. 2015. Forskning og Vejledning.
Lokaliseret 27.03.2015
http://www.datatilsynet.dk/blanketter/privat-sektor/forskning-ogstatistik/forskning-og-statistik-vejledning/
(30) Den Centrale Videnskabsetiske Komite 05.05.11 Vejledning om anmeldelse
mv. af et biomedicinsk forskningsprojekt til det videnskabsetiske komitesystem,
Den Centrale Videnskabsetiske Komite, København.
Lokaliseret d. 27.3.2015
http://www.cvk.sum.dk/forskere/vejledning.aspx
(31)
Northern
Nurses
Federation.
2003.
Etiske
retningslinjer
for
sygeplejeforskning i Norden. Northern Nurses Federation.
Lokaliseret d. 27.03.2015
http://www.sykepleien.no/ikbViewer/Content/337889/SSNs%20etiske
%20retningslinjer.pdf
(32) Buus, N. et al. 2008. Litteratursøgning i praksis. Sygeplejersken. 2008 nr. 10.
s. 1-8.
55
(33) Rienecker, L. Jørgensen, P. 2012. Den gode opgave - håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4 udgave. Samfundslitteratur.
København. s. 141-161, 299-319
(34) Lindahl, M. Juhl, C. 2007. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning
og værktøjskasse. 1 udgave. FADLs forlag. København. s. 35-95
(35) Overgaard, A.E. 1997. Kari Martinsen: Sanselig sygepleje. Sygeplejersken.
Årgang 1997. Nr. 7. s. 18-22
Lokaliseret d. 27.4.2015
http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-1997-07-18-1-sygepleje.aspx
(36) Martinsen, K. 2005. Fra Marx til Løgstrup - om etik og sanselighed i
sygeplejen. 1 udgave. 6 oplag. Munksgaard. København. s. 143-166 (23)
(37) Martinsen, K. 2004. Øjet og kaldet. 1 udgave. 1 oplag. Munksgaard
Danmark. København. s. 11-49
(38) Antonovsky, AA. 2000. Helbredets Mysterium. Hans Reitzels Forlag,
København.
(39) Røkenes, O.H. Hanssen, P.H. 2013. Bære eller briste. 1 udgave. Akademisk
Forlag, København. s. 295-358. (63)
(40) Jensen, V.T, Bekker, G. 2010. Sygeplejersker udfordres af informerede
patienter. Sygeplejersken. Årg. 2010. Nr. 3. s. 52-56
Lokaliseret d. 10.5.2015
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2010-03-52-156
Patientinformation.aspx
(41) Martinsen, K. 2006. Samtalen, skønnet og evidensen. 1 udgave. Gads Forlag.
København. s. 143-162
57
Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Interviewguide
Bilag 2: Litteratursøgning
Bilag 3: Meningskondensering
58
Bilag 1
Information:
Emne/projekt handler om …
Roller: moderator(Christine) og aktiv observatør (Emma).
Tid: 45 min, 5 min til introduktionsrunde samt generel information og 35 min til
interview og 5 min til opsummering – observatør er tidsstyrer.
Informerer om at det bliver optaget og at ingen andre end os hører det.
Der er ikke noget der er rigtigt og forkert. Vi er interesseret i at høre alle jeres
tanker og synspunkter.
Interviewspørgsmål
Emner:
Sygeplejersken som individ
Hvor længe har du været sygeplejerske?
Hvor længe har du været ansat på stedet?
Hvor har du ellers erfaring fra?
Hvilken del af sygeplejen kan du bedst lide?
Det instrumentelle
Det relationelle
Mødet med patienten
Kort opridsning af et patientforløb - set fra sygeplejerskens perspektiv
Er der en primær sygeplejerske på patienten, fra det sekund han/hun træder ind af
døren?
-
Hvordan organiserer I det således at patienten bliver set?
a. Hvordan organiserer I at det er den samme sygeplejerske fra første
møde?
b. Hvordan kommunikerer I og sikrer at der altid er nogen der er
opmærksom på patienten?
Hvordan agerer du når patienten kommer ind af døren?
Hvad prioritere du højst i mødet med patienten?
Hvad tror du at patienten prioriterer højst?
1
Travlhed og ansvar
Oplever I travlhed?
Oplever I at travlheden forhindrer jeres muligheder for at udføre dele af
sygeplejen?
-
Hvilke dele?
Har I et eller andet redskab, der indikerer hvilke dele af sygeplejen der kan
“undværes” i travle situationer? ex. travlhedstrekant (grøn, gul, rød)
Føler du dig nogle gange stresset?
-
Hvis ja, hvor ofte?
Går du nogle gange hjem, med en følelse af ikke at have udført dit arbejde til
fulde?
-
I så fald, hvad er den primære årsag til dette? hvad spiller mest ind?
Relationel omsorg
Hvordan definerer du relationel omsorg?
Hvad forbinder du med relationel omsorg i praksis?
Hvordan udfører du relationel omsorg?
Hvad betyder udøvelsen af omsorg for dig? Hvor vigtigt er det?
Har du let ved at danne en relation til patienterne? Hvad gør du for at danne en
relation?
Føler du at du får udført relationel omsorg til alle patienter uanset triage farve?
-
Er der nogle patientgrupper der nedprioriteres af særlige årsager?
-
Hvilke patientgrupper og hvilke årsager?
2
Bilag 2
Søgning 1
Cinahl
Searc
h ID
1#
2#
3#
Search terms
Search options
Results
Nurs* AND acut AND care
Nurs* OR acut AND care
Nurs* OR acut AND care
0
685,725
230,346
4#
Nurs* OR acut AND care
5#
Nurs* OR acut AND care
6#
Nurs* OR acut AND care
7#
Nurses OR emergency AND
care
8#
Nurses OR emergency AND
care
9#
Nurses OR emergency AND
care
10#
Nurses OR emergency AND
care
Phrase
Phrase
Full text
Phrase
Full text
Subject major: Nurses
Phrase
Full text
Subject geographic:
Europe
Subject major: Nurses
Phrase
Published date: 20002015
Full text
Subject geographic:
Europe
Subject major: Nurses
Phrase
Published date: 20002015
Full text
Phrase
Published date: 20002015
Full text
Subject major: Nurses
Phrase
Published date: 20002015
Full text
Subject major: Nurses
Subject major: caring
Subject major: nursepatient relations
Phrase
Published date: 20002015
Full text
Subject geographic:
Europe
Subject major: Nurse-
9,181
2,595
2,329
99,665
7,226
107
29
1
patient relations
Subject major: caring
Subject major: nurses
Phrase
11#
Nurses AND care AND
emergency patients
12#
Nurses AND care AND
emergency patients
13#
Nurses AND care AND
emergency patients
14#
Emergency nurses AND care
AND emergency patients
15#
Emergency nurses AND
relations AND emergency
patients
Published date: 20002015
Full text
Phrase
Published date: 20002015
Full text
Subject major:
emergency care
Phrase
Published date: 20002015
Full text
Subject major:
emergency nursing
Subject major:
emergency care
Phrase
Published date: 20002015
Full text
Phrase
Published date: 20002015
Full text
Phrase
184
42
9
84
20
2
Søgning 2
Pubmed
Searc
h
1#
2#
3#
4#
Search Terms
Emergency nurse
interaction
Nurses OR emergency
AND interaction
Nurses OR emergency
AND interaction
Nurses OR emergency
AND interaction
5#
Nurses OR emergency
AND interaction
6#
Nurses OR emergency
AND interaction
7#
Nurses OR emergency
AND interaction
8#
Nurses AND emergency
AND interaction
Search Options
Results
66
3980
Free Full Text
787
Free Full Text
Published date:
2000-2015
Free Full Text
Published date:
2000-2015
Language: English,
Danish, Swedish,
Norwegian
Free Full Text
Published date:
2000-2015
Language: English,
Danish, Swedish,
Norwegian
Species: Humans
Free Full Text
Published date:
2000-2015
Language: English,
Danish, Swedish,
Norwegian
Species: Humans
Adult 19+ years
Free Full Text
Published date:
2000-2015
Language: English,
Danish, Swedish,
Norwegian
Species: Humans
Adult 19+ years
737
688
473
317
5
3
Bilag 3
Meningskondensering
Informant 1
Informant 2
Informant 3
Tematikker
Meningsbærende enheder/kondenserede
udsagn
“Man kan ikke give
det man gerne vil og

det man bør gøre”
Sygeplejerskerne bliver pålagt ting som de ikke er
uddannede til og det er faktisk noget af det folk
stresser mest over

Sygeplejersker laver sekretærarbejde og det tager
tid fra patientkontakten.

Man udfører de ting man skal og så videre med
patienten. Men man når ikke ind til det
sygeplejersker egentlig er uddannet til.

Det er nemmere at sige at det roder og så gøre
rent, end det er at se på folk hvordan de har det og
hvad der skal til.

Sygeplejerskerne får udskældning for ikke at lave
sygepleje, fordi det er sværere at måle på end om
der er ryddet op.

Der er rigtig mange ting, der arbejder imod og
udføre sit arbejde som sygeplejerske.

Du går lidt fra den ene til den anden til den tredje
og så havner du i dokumentationshelvede nogle
gange. Der skal dokumenteres hvert 20. minut når
patienten triageres i et bestemt kategori.

Førhen sagde man at det tog 3-5 år fra man kom
som erfaren sygeplejerske til man var nogenlunde
med som skadestuesygeplejerske og her får man
1
3mdr så forventes det at man kan alt, man skal
vide noget om alting, man kan tage imod alle typer
af patientgrupper, lægge alle gipse og gøre alle de
der ting der skal gøres og det er der jo ikke nogen
der kan.

Presset gør én stresset, bl.a. pga meget skiftende
arbejdstider

Travlhed er en stressfaktor

Altså der er ikke mindre krav til sygeplejersken
uanset hvor lidt eller meget travlt de har

Der er et højt stressniveau, fordi den lange ventetid
kører folk op.

Problemet er at man ikke får tid til at se og være
hos folk.

Det kan være hårdt at stå med folk der ligger syge,
samtidig med at man har pårørende til en døende
eller et lille barn der lige er dødt, og man ikke har
tid til at tage sig af dem.

60-80 patienter om dagen.

Problemet er at skadestuen egentlig ikke er gearet
til at have patienterne i 8 timer; der er ikke
medicin til at have dem, der er ikke mad, der er
ikke senge der er værd at ligge på. Altså
skadestuen har ikke faciliteterne til det, så man kan
sige det bedste var for folk at de er væk herfra
inden for en time.

Når ændringerne bliver implementeret fuldt ud og
skadestuen flytter ud på det ny sygehus, får
skadestuen trangere kår. Der bliver 60% færre
sengepladser og skadestuen bliver halv så stor,
men så bliver skadestuen slået sammen med
psykiatrisk skadestue. Lægevagten bliver halvt så
stor som den er nu. Patientflowet bliver jo større,
fordi alt skal ind gennem det hus, så informanten
2
tror det bliver rent kaos.

De kan godt være heldige at have en
primærsygeplejerske, og andre gange kan de se en
3-6 stykker.

Det er vigtigt det er den samme sygeplejerske fra
start til slut, for ikke at forvirre patienten
yderligere i nye omgivelser og nye stimuli

Skadestuen tilstræber en primær sygeplejerske,
men det er ikke altid det lykkes i praksis.

Lidt flere hænder at gøre med ville ikke være helt
dumt.

Noget af det værste ved skadestuen er, at folk
mangler et tidsperspektiv

Det er den akutte del, at det ikke drejer sig om
sygepleje, men om ting der skal gøres og så må
patienterne klare sig selv.

Det er begrænset hvad man kan og hvad væsenet
kan yde

Man kan ikke give det man gerne vil og det man
bør give.

Man går hver dag hjem med en følelse af ikke at
have udført sit arbejde til fulde

Når man går hjem med følelsen af ikke at have
udført sit arbejde ordentligt, så ved informanten at
hun/han ikke skal skyde skylden på sig selv, men
på rammerne og ressourcerne.

Folk er fuldstændig brændt ud når de går hjem
igen

Som fag, er sygeplejersker ikke ret gode til at
holde på deres faglighed, i sammenligning med fys
og ergo som holder sig indenfor deres
kompetenceramme. Der kunne man godt lære
noget i forhold til at løfte sygeplejerskens
faglighed
3

Alt det man ikke får nået og gjort rigtigt, det må
man vænne sig til

Skadestuesygeplejerskerne joker lidt med at de
hænger autorisationen på døren hver dag og der er
ikke en dag hvor informanten ikke har mistet sin,
mindst et par gange pga ting han/hun ikke gør

Skadestuesygeplejerskerne snakker meget om at
her laver man egentlig ikke sygepleje

Der er konstant sure miner

Der er en grund til at 60% af medarbejderne har
forladt skadestuen indenfor et år

Når man er presset forsvinder en hel del omsorg

Der er ikke meget relationelt i skadestuearbejde

Folk siger at “det har vi ikke tid til”. Man kan
faktisk lave mange ting mens man lytter

Travlhed er hvad man gør den til

Skadestuen er lidt øretævernes holdeplads, det der
ikke kan komme ind andre steder, ender her.

Dem der fejler mindst er ofte dem der kræver
mest, og de kan ikke forstå de ikke fejler noget.
“Man skal indgå i en
relation med patienten

hver gang. Man har
bare ganske kort tid
Man skal indgå i en relation med patienten hver
gang, man har bare ganske kort tid til det.

til det”
Relationel omsorg er når man finder en fornuftig
kontakt med folk.

Man kan sige, at man opnår en eller anden relation
det er bare den der relation man opnår på to skridt.

Man har to skridt til at danne sig et billede af hvem
patienten er og ramme lejet for kommunikation.

Informanten prøver på at fange hvem er de og hvor
er de henne, hvordan hun/han skal tackle dem; skal
der bruges humor eller ej.

Man får så meget igen, hvis man prøver at fange
patienten.
4

Det der gør at man er træt når man går hjem, er at
man skal ændre i sin måde at kommunikere på
hele tiden, så den passer til modtageren.

Man skal kode patienten af, hvad det er hun reelt
er bange for, er det fordi hun har tab af en
funktion, eller er det fordi hun er skrækslagen for
et hospital.

At kunne kommunikere med dem på en måde som
de forstår og føler sig både set. Så informationen
er både faglig men ikke for faglig. Så man ikke
kommer til at tale hen over hovedet på dem.

Hvis man har et kropssprog der viser at man er
usikker eller utryg så smitter det af.

Relationel omsorg, det er at man vinder patienten i
mødet med patienten - behandler patienten på,
patientens præmisser, men på fagpersonens viden.

Man skal være professionel i sin tilgang, men man
kan ikke være professionel hele vejen igennem.
Man må også have sin personlighed med. Hvis
man bliver for empatisk, mister man den
professionelle del af det
og så gør man nogle ting som ikke, hører faget til.

Hvis man bliver for personlig, mister man det
kliniske blik, du kommer til at bruge dig selv i
situationen og det tror informanten ikke er sundt
for niveauet eller værdien af den pleje man skal
give.

Der sker en aflæsning af en patient der kommer. I
løbet af få sekunder skal man lynhurtigt finde ud
af, hvordan man skal tackle det.

Førstehåndsindtrykket, at man prøver at fange
dem, fra start af. For ellers så kan den være svær at
trække i land igen.

Når de kommer ind giver man hånd, siger pænt
5
goddag og hører hvad det er, de kommer med.

En ting er, at der er en skærm hvor meldingen står,
men at man lige tager sig 5-10min for at høre
situationen med patientens egne ord.

Det er vigtigt at møde dem ligeværdigt, og sørge
for at hæve hovedgærdet hvis de ligger ned, vi
taler sammen og siger rigtigt velkommen, og man
har et splitsekund til at aflæse, hvem er det man
har her og hvordan skal man tackle det.

Nogle gange kan det være en lille ting, som at sige
det rigtige eller tilbyde dem en kop kaffe, der
flytter en masse i folk, og det er jo et problem at
skadestuesygeplejerskerne ikke har mulighed for
at gøre de ting.

At sige sit navn, hvilken funktion man har og så
give patienten hånden.

Undervejs at informere patienten om hvad det
drejer sig om, og se at de rent faktisk har forstået
det.

Det betyder så uendelig meget at de bliver mødt.

Nogle gange kan det være en lille ting, som at sige
det rigtige eller tilbyde en kop kaffe, der flytter en
masse i folk og det er jo et problem at
skadestuesygeplejerskerne ikke har mulighed for
at gøre de ting.

Den relationelle omsorg betyder temmelig meget.
Det er jo deri kommunikationen består. Hvis ikke
man kigger folk i øjnene og taler med dem, så når
man ikke ret langt, med nogle af de ting vi laver.

Relationel omsorg i praksis er alfa og omega, men
det må også ligge lidt til en når man vælger at
blive sygeplejerske

Det er ikke altid man opnår relationel omsorg, og
det er ikke altid man når derhen hvor man har tid
6
til at kigge folk i øjnene og forklare dem det de
skal vide.

Man indgår i relationen men samtidig så står man
og overvåger, hvad er det der sker, hvad er det de
siger og samle de data ind der skal bruges.

Empati og omsorg, man prøver så vidt muligt at
inddrage det, men man har ikke altid rammerne
og ressourcerne til at gøre tingene optimalt.

Informanten forestiller sig, at det er hende/ham
selv der står der, eller ligger der. Så det er hele
hendes/hans udgangspunkt; hvis han/hun var
patienten, hvordan ville han/hun så have det skulle
være?

Det kan være informanten fornemmer at det ville
give tryghed hvis han/hun var der noget mere.

Man kan heller ikke bare ekspedere folk igennem
på samlebånd.

Man arbejder med mennesker, man arbejder ikke
med robotter.

Når man bliver presset, kan man godt blive kort
for hovedet.

Hvis man giver 10 min mere, så har man vundet
meget i sidste ende

Det er godt givet ud, hvis man runder ordentligt af
og giver patienten et telefonnummer så de kan
ringe til skadestuen hvis der opstår spørgsmål

Det er lidt skræmmende i forhold til at staten
skærer ned i et hospitalsvæsen som bliver mindre
og mindre, men hvor folk kræver mere og mere og
de lige har været inde og google alt og ved alt når
de kommer.

Der er en forventning om at få hjælp nu og her.

Patienterne klager mest over at de ikke bliver set
hurtigt.
7

Hvis der er noget personalet ikke har forstand på,
at de henter nogen der har forstand på det, så man
ved man får en optimal kvalificeret behandling.

Hvis man sidder og skriver ned samtidig med man
snakker med patienten, det ville man som patient
blive provokeret af, fordi man ikke føler sig hørt.
8