Ny litterær guldgrube giver os hele historien
FAGBØGER I N FORM AT ION EF T ERÅR 2013 Thorkild Hansen revisited Ny litterær guldgrube giver os hele historien INTERVIEW & TENDENS Første Verdenskrig i levende live / Bogforums faglitterære scene / Diagnosefest og inklusionsboom / Finanskrisen under kirurgens kniv / Københavnerhistorier fra Søren Kierkegaard til i dag / Cafemøde i Paris med Pulitzer-prisvinder Tom Reiss / Interview med Zetland-bagmand Lea Korsgaard, den norske Breivikbiografist Aage Storm Borchgrevink og den landflygtige kvindeforkæmper Malala Ingen har mere faglitte ratur end Vangsgaards ... ... for vi har både nye bøger, restoplag, engelske bøger – og er Nordens største antikvariat! Udsalg fra universitetsforlagene starter lørdag den 26. oktober kl. 10! Vi strækker os fra det RIGTIGT gamle til det gamle – til det nyere og det helt nye ... 9995 Mængder af kloge bøger til stærke priser! 500,- 19995 3 bind! 9995 7995 19995 4995 2 bind! 349,79,- 9995 1.8000,- 24995 Georg Brandes: Berlin som tysk Rigshovedstad [1885] Weckerin: En artig og meget nyttelig kogebog [Danmarks ældste kogebog, 1648] Theodor Adorno: Egentlighedens Jargon 5995 24995 24995 149 95 Bo Lidegaard: Landsmænd 9995 9995 Mange forskellige i serien! 69 95 6995 Kom og spørg efter bogen, du leder efter - vi skaffer den! 7995 399,- 34995 7995 1499 14995 6995 79 4995 95 4995 6995 3995 49 95 4995 14995 5995 9995 4995 5995 12995 7995 9995 4995 9995 4995 9995 12995 9995 9995 5995 4995 9995 2 bind! 6995 29995 17995 9995 7995 99 95 149 95 9995 9995 Mange flere titler i butikken! 12995 Vangsgaards har egen import af engelske bøger til superpriser! 7995 Bøger, bøger, bøger... Vangsgaards Bogudsalg, Fiolstræde 31 (Nørreport), København . Vangsgaards Boghus, Ryesgade 3, Aarhus 129 95 49 95 24995 9995 Vangsgaards Antikvariat, Fiolstræde 34, København . Tlf. 33 12 13 44 . www. vangsgaards.dk 4 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 Indhold » Side 6 Q&A: Litteraturredaktører giver bud på, hvad der rykkede i 2013, og hvad der bliver et hit i den kommende tid » Side 8-14 Guldgrube: Den genreoverskridende pioner Thorkild Hansens samlede arkiv – herunder dagbøger, man hidtil har troet var blevet brændt, og manuskripter, der aldrig er blevet udgivet – dukket op hos Vangsgaards Antikvariat . Reportage og interviews med fagfolk om fundet og den kontroversielle forfatter » Side 18-21 Interview: Information har i et eksklusivt mailinterview talt med den bogaktuelle modtager af EU’s menneskeretspris, 16-årige Malala Yousafzai, der står på Talebans dødsliste » Side 22-23 Interview: Lea Korsgaard sagde sit journalistjob op for at redde journalistikken. Nu driver hun mediehuset Zetland » Side 24-26 Tendens: I anledning af 100-året for Første Verdenskrigs begyndelse udgives beretninger fra danskere ved fronten i de år, der lærte Europa, hvor brutal moderne krig er » Side 27-30 Riv ud og gem: Program for Faglig Scene på Bogmessen i Bella Centret og interviews med udvalgte forfattere » Side 32-34 Interview: Alexandre Dumas skabte forlægget for den moderne actionhelt med fortællinger inspireret af sin fars liv. Tom Reiss har vundet Pulitzerprisen for sit opus om den sorte general Dumas » Side 36-38 Tendens: Fem år efter finanskrisens begyndelse udkommer flere bøger end nogensinde før, om de mekanismer, der fik den vestlige verdens økonomi til at vakle » Side 40-42 Tendens: Børn med diagnoser skal inkluderes i den almindelige skole lyder budskabet fra både politikere og faglitteraturen » Side 46-48 Interview: Norsk forfatter forsøger at komme ind under huden på Anders Behring Breivik. Det får han både hug og roser for » Side 52-54 Tre i rap: Søren Kierkegaard, Dan Turèll og nutidens københavnere er hovedpersoner i tre nye udgivelser Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Magasinredaktør: Søren Heuseler / iBureauet Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Art Directors: Rasmus Fly Filbert og Jesse Jacob / iBureauet Illustratorer: Ib Kjeldsmark, Katrine Marie Nielsen, Katrine Bælum Skribenter: Anne Vindum, Anna von Sperling, Ester Skibsted Holm, Frauke Giebner, Johan Vardrup, Kenneth Praefke, Lærke Cramon, Nicoline Siebken Skandov, Rasmus Elmelund, Tine Byrckel, Tobias Havmand Korrektur: Jesper Jordan Annoncesalg: FrontMedia Tryk: Sjællandske Medier Forsidefoto og lederfoto: Vangsgaards Antikvariat Leder Forfatter forud for sin tid Af Anna von Sperling og Søren Heuseler P å borde, stole og gulv. I allerbagerste baglokale i et snørklet og tryksværteduftende antikvariat i hjertet af København ligger det alt sammen i sirlige stabler. De to tætpakkede europaller fyldt med papkasser, der ankom til Fiolstræde fra Samsø og Provence i midten af august, har åbenbaret en enestående kortlægning af en af Danmarks største forfattere: Thorkild Hansen. Dokumenter fra hans liv og gerning, der kaster nyt lys på det omfattende og kontroversielle danske forfatterskab, er stik mod forventning intakt og samlet. Da ejerne af Vangsgaards antikvariat gik på opdagelse i papkasserne, der var indsamlet af Thorkild Hansens familie, var de mildest talt chokerede. Blandt andet forelå, bortset fra et enkelt, alle originalmanuskripterne: gennembrudsromanen Det lykkelige Arabien, slavetrilogien, der indgav ham Nordisk Råds Litteraturpris i 1971, Processen mod Hamsun, som skabte en voldsom litteraturfejde i Norge og Danmark. Manuskripter fyldt med forfatterens sidste sproglige finpudsninger udført med svungen blækpen og et elegant litterært touch. Vi kan se, hvordan han udviklede sin særlige nutidsform, efter at manuskriptet var færdigskrevet. Vi kan se, at han på første side af Det lykkelige Arabien vælger med blæk at tilføje ’den modige’, første gang han nævner Carsten Niebuhrs navn. Og vi kan se, at selv Thorkild Hansen i løbet af sit liv måtte opleve at skrive til skuffen. I kasserne dukkede nemlig et ganske ukendt og uudgivet værk med titlen Tornerose – er vaagen i nat op. Thorkild Hansen har selv tegnet coveret – og med sikker forvisning om egne evner – og skrevet Gyldendal nederst i højre hjørne. Ingen brændte dagbøger Kasser propfyldt med breve på gennemslagspapir. Til og fra hans livslange ven, forfatterkollegaen Peter Seeberg, til og fra hans fortrolige forlægger Ole Wivel, til og fra naboen Thorkild Bjørnvig. Unikke kig ind i korrespondancen mellem nogle af de allerstørste danske kulturpersonligheder i det 20. århundrede. Og ud over tusindvis af fotos af familie, venner og forfatteren selv, hans eget bibliotek med overstregninger af vigtige passager, pressekort – blandt andet fra Information, hvor han var tilknyttet i 1950’erne og 60’erne – ligger der det måske mest centrale og overraskende af det hele: alle de famøse dagbøger. 57 styk. Fra 1944 til 1989. I årevis har det været den almindelige opfattelse, at de havde mødt kakkelovn og glemsel en kold aften på Samsø. Det enorme materiale er alt sammen nøjsomt arkiveret af en forfatter, sans, der løftede hans faglitterære værk op i mesterklassen og gjorde ham til en uhyre populær folkelig forfatter. Men det var også disse genreeksperimenter, der placerede ham i en udsat position. I samtiden mente flere historikere, at Thorkild Hansens bøger indeholdt for lidt Wahrheit og for meget Dichtung. De kritiserede de dokumentariske unøjagtigheder, som de fandt upassende for, hvad de opfattede som et historisk værk. En kritik, der kulminerede i 1995, hvor litteraten Poul Behrendt udgav sin bog Djævlepagten. Her var det især Thorkild Hansens dagbogsudgivelser, der stod for skud. Hansen udgav dagbøgerne De søde piger og Et atelier i Paris 3040 år efter, at de oprindeligt var noteret ned, og udgav dem i gennemskrevet og redigeret form. Det faldt tilsyneladende Poul Behrendt for brystet, at Thorkild Hansen på den måde tillod sig at manipulere med virkeligheden og dermed læseren. For at skjule sine gerninger skulle Thorkild Hansen ifølge Behrendt tilmed have brændt de originale dagbøger. Det viser sig nu at være ganske forkert. ANTONY BEEVOR Beevors bog om Kreta er meget mere end beretningen om et enkelt slag i den store krig, det er også en fascinerende historie om mennesker, som overlever på mod og råstyrke. Danskeren Anders Lassen var en af dem, der deltog i kampen om Kreta fra 1943, da han ankom som en del af de allieredes Speciel Boat Service. Radikal der allerede fra de helt unge år havde fuld tillid til sit eget potentiale og ganske tidligt har fostret et litterært projekt, hvor alle elementer senere kunne inddrages og udnyttes i en evigt organisk kunstnerisk collage. Æstetiske fordringer Som man kan læse i artiklen ’En litterær guldgrube på to europaller’ på side otte her i magasinet, kan man i originalmanuskripterne tæt følge, hvordan Thorkild Hansen udvikler sin særlige skrivestil i de historiske romaner med brug af dramatisk nutid, der åbner scener og persongalleri lyslevende op for læseren. Og med et i datidens øjne provokerende frisind i forhold til gråzonerne mellem fiktion og virkelighed. Det var denne gennemgribende æstetiske I den optik er det langt mere interessant at se Thorkild Hansen som en ekstremt progressiv forfatter, der både tog tråden op fra f.eks. August Strindberg i sin tætte sammenvævning af liv og værk, og var langt forud for sin tid i sine radikale genreeksperimenter. I bevidst pendulering mellem fiktion og levet liv trådte han stien for de selvbiografisk inspirerede romanværker af Karl Ove Knausgård, Tomas Espedal, Claus Beck-Nielsen og Knud Romer. Og han tog de lussinger, der var nødvendige for en bred anerkendelse af, at vores fælles historie godt kan fortælles levende og nært, og udstak i den forstand retningen for journalistiske succesforfattere som Peter Øvig Knudsen og Tom Buk-Swienty. Nu ligger der to europapaller fuld af brikker til puslespillet, der viser en af dansk litteraturhistories helt store enere. [email protected] ANTONY BEEVOR har udgivet flere historiske bestsellere Han er blevet hædret med adskillige priser for sit forfatterskab, er udkommet på 30 sprog og har solgt mere end fem millioner bøger. LINDHARDTOGRINGHOF.DK facebook.com/lindhardtogringhof 6 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Litteraturredaktører v/Ester Skibsted Holm Krig og mad BLIV KLOGERE OG GODT UNDERHOLDT Information har talt med fire litteraturredaktører om tendenser, favoritter og yndlingsaversioner blandt årets fagbogsudgivelser Husker du Ikke uden min datter? Samfundsdebat over coffee table Den intimiderende sundhed Det skæbnetunge fascinerer Den triste kogebog – Hvad var din største fagbogsoplevelse i år? »Der kom jo masser af vidunderlige fagbøger, men Kloge hænder af Mattias Tesfaye er den debatbog, jeg synes var mest tiltrængt. Han sætter fokus på behovet for håndværkere i Danmark og på, at vi ikke alle behøver have en ph.d.-grad. Her siger en murerarbejdsmand det, politikerne har været rådvilde over i årtier « – Hvilke nye tendenser ser du i fagbogsgenren? »Jeg ser fortsat en tendens til en voldsom mængde fagbøger, der omhandler besættelsestiden og Anden Verdenskrig. Den tydeligste trend i år har været 70-året for jødernes flugt fra Danmark til Sverige. Der er flere, der har beskæftiget sig med disse helt særlige danske hændelser – herunder vores egen chefredaktør.« »Jeg tror ikke vi nogensinde, hverken følelsesmæssigt, intellektuelt eller historisk, bliver færdige med at forholde os kritisk til det, der skete i Det Tredje Rige.« »En anden trend er it-bøger, der prøver at forstå det unikke i vores tidsalder med sociale medier og digitaliseringen, som har forandret vores virkelighed.« – Har du nogle fagbogsaversioner? »Jeg er tosset over venstrehåndsbøger, der forsøger at få del i mindfulnesskagen. Jeg er ellers en stor tilhænger af mindfulness, og synes det er vigtigt, at moderne mennesker behersker nogle af de teknikker. Men i dag er der jo ikke den vinkel, som ikke er blevet til en bog: mindfulness for kvinder, mindfulness for lønmodtagere, mindfulness for ledere.« »Der findes et par gode grundbøger om emnet, men meget af det er af utrolig dårlig kvalitet.« – Hvilke fagbogsgenrer er jeres læsere mest interesserede i? »I overensstemmelse med vores læseres interesser prioriterer vi fagbøger, som indsnævrer sig mod det historiske og det politiske univers – bøger, som stiller skarpt på væsentlige problemstillinger både i vores tid og i tidligere tider. Som litteraturredaktør prioriterer jeg til enhver tid bøger, der evner at sætte væsentlige samfundsproblemer til debat, højere end den smukke bog om Fredensborg Slot.« – Hvad var din største fagbogsoplevelse i år? – Hvad var din største fagbogsoplevelse i år? »1913 af Florian Illies, som handler om »Johannes Sløks Kierkegaards Univers, kunstnermiljøet i Centraleuropa op til Første som blev genudgivet i anledning af 200-årsVerdenskrig. Den er modig, fordi han tillader jubilæet. Det var første gang, jeg læste den, sig at skrive en bog om 1913, der fuldstæn- og det var en fornøjelse: skarp, præcis, klog, dig ignorerer det faktum, at krigen kommer indsigtsfuld og med blik for Kierkegaards skift lige bagefter. Og så er den skrevet med en un- fra sindelagsetiker til konsekvensetiker på derfundighed og en lethed og uden de store sine gamle dage.« mængder fakta og forklaringer, som fagbøger – Hvilke nye tendenser ser du i fagbogsgenren? typisk har. På næsten skønlitterær vis går han »Interessen for krigsbøger om f.eks. Første ind i hovedet på de forskellige mennesker og og Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig er skildrer deres kærlighedsforhold og kunstne- i hvert fald ikke aftaget. Det er meget domiriske overvejelser.« nerende, at der er stor interesse for menne– Hvilke nye tendenser ser du i fagbogsgenren? sker, som har skullet træffe et virkeligt betyd»Bøger om Anden Verdenskrig er en tyde- ningsfuldt valg. Jeg tror det hænger sammen lig tendens, som har fået et ekstra boost i år i med, at vi lever i en velfærdsstat, som ikke Danmark i anledning af 70-året for redningen har umiddelbare fjender, og her kan tilværelaf de danske jøder. Her er to væsentlige udgi- sens tyngde godt kan blive opløst lidt. Derfor velser Bo Lidegaards Landsmænd og Bent bliver de skæbnetunge konflikter og beBlüdnikows Min fars flugt. Der er slutninger fascinerende for folk.« dog ved at ske et interesseskift i – Har du nogle fagbogsaversioretning af Første Verdenskrig, ner? som jo brød ud i august 1914. »Der ser ud til at være Jeg tror ikke vi Vi ser de første ansatser til, et umætteligt marked for nogensinde, hverken hvad jeg tror bliver en stor kogebøger, hvilket undrer følelsesmæssigt, intelstrøm af bøger om Første mig. Det skelsættende valg lektuelt eller historisk, Verdenskrig og dens årsabliver altså, om man skal bliver færdige med at lave sin sovs opbagt eller ger. Et jubilæum gør rigtig forholde os kritisk til ej – ikke om man skal holde meget.« – Har du nogle fagbogsavermed nazisterne eller de alliDet Tredje Rige sioner? erede. Man bruger simpelthen kogebøger til at skabe sin identitet, »Vældet af bøger om det gode og det sunde liv, som næsten kan virke intimi- og det er jo et ligegyldigt parameter at skille derende. F.eks. den nye bog af Arne Astrup sig ud på. I et samfund uden normer forsøger og Christian Bitz om, hvordan man skal spise, folk at sætte normerne for sig selv gennem når man er gravid. Jeg synes nogle gange, at f.eks. kostregler. I stedet for stentavlerne og man driver rovdrift på folks angst for ikke at de ti bud har man 5:2 kuren at leve efter. Og leve det perfekte gode og sunde liv.« det gør jo ikke verden meget bedre, at du ta– Hvilke fagbogsgenrer er jeres læsere mest ber to et halvt kilo. Jeg er træt af kogebøger!« interesserede i? – Hvilke fagbogsgenrer er jeres læsere mest »Primært historiske bøger og biografier. interesserede i? Anden Verdenskrig kommer der hele tiden »Filosofi og historie og erhvervsbøger af den ny forskning om – det giver nye historier at type, der f.eks. behandler årsagen til krisen. fortælle og nye måder at fortælle dem på. Når På redaktionen er vi normalt ikke interessebiografier bliver ved med at være populære, rede i kendisbiografier, medmindre de peger tror jeg, det skyldes et helt grundlæggende på større samfundstendenser. Egentlig tror behov for at læse gode historier om levende vi, at folk køber Weekendavisen for at slippe mennesker.« for netop kendisstof.« – Hvad var din største fagbogsoplevelse i år? »En bog, der har gjort stort indtryk, er Klaus Wivels debat- og rejsebog Den sidste nadver om de kristnes flugt fra den arabiske verden. Den forener journalistisk engagement, drive og reportageelementer med historisk bevidsthed og sætter fokus på en af de mest påtrængende problematikker i dag med krigen i Syrien osv.« – Hvilke nye tendenser ser du i fagbogsgenren? »Der udkommer jo stadig bøger om Anden Verdenskrig i en lind strøm. Netop den krig har nogle klare episke kvaliteter, da det jo – i forhold til mange andre krige – er relativt nemt at forstå konflikten og skelne mellem de gode og de onde. Det er dog ikke nemmere end, at der også er plads til mange spændende nuancer. En anden tendens er, at der kommer mange historiske personberetninger som f.eks. breve fra fronten i Første Verdenskrig eller skildringer af danske jøders oplevelser af oktober 1943 – altså almindelige menneskers oplevelser af skelsættende begivenheder. Men der er en generel tendens til, at konflikter og krige præger fagbogsmarkedet.« – Har du nogle fagbogsaversioner? »Jeg undrer mig over, at man i et lille land som Danmark kan blive ved med at udgive og sælge bøger om halvkendte og tit ret gennemsnitlige mennesker, som ikke har udrettet meget i deres liv. Kogebøger har også længe været et kæmpehit. Det er fint, at vi går op i god mad, men det kan også ses som udtryk for noget lidt trist. Vi læser ofte bøger om det, vi ikke har helt nok af derhjemme – det være sig mad eller sex, så derfor håber jeg, at der i fremtiden sælges færre koge- og selvhjælpsbøger.« – Hvilke fagbogsgenrer er jeres læsere mest interesserede i? »De går meget op i kunst- og kulturhistorie – alt fra bøger om kirkekunst til biografier om Schubert og beretninger om Første Verdenskrig. Vi anmelder ikke Jes Dorph, men historiske biografier om nogle, der har udrettet noget i et større historisk perspektiv. Debatbøger og andre fagbøger om trosmæssige forhold appellerer selvfølgelig også til vores læsere.« Jes Stein Pedersen, 53 år Søren Kassebeer, 53 år Anna Libak, 45 år Michael Bach Henriksen, 39 år • Stilling: Litteraturredaktør på Politiken • Baggrund: Cand.phil. i samfundsfag • Favoritfagbogsgenre: Jeg har et meget • Stilling: Litteraturredaktør på Berlingske • Uddannelse: Cand.mag. i musik og • Stilling: Litteraturredaktør på Weekendavisen • Stilling: Kulturredaktør på Kristeligt Dagblad • Uddannelse: Cand.mag. i russisk og • Baggrund: Cand.mag. i litteraturhistorie og • Favoritfagbogsgenre: Jeg holder faktisk • Favoritfagbogsgenre: Jeg læser nok flest • Yndlingsfagbog: ’The Beatles – revolution • Yndlingsfagbog: Georg Brandes’ samlede • forslugent forhold til litteratur om litteratur Yndlingsfagbog: Harold Blooms ’The Western Canon’. En pragtfuld bog om, hvordan litteraturen har skabt fundamentet for den vestlige måde at forstå verden på historie og uddannet journalist rigtig meget af gode kogebøger i hovedet’ af Ian MacDonald. Her forenes videns- og lystlæsning, fordi forfatteren både er fagligt inde i stoffet og har en skarp pen samfundsfag debat- og kulturhistoriske værker skrifter, Jan Lindhardts ’De syv dødssynder’ og Kjetsaas og Hansens Dostojevskijbiografier har jeg haft fat i flere gange [email protected] amerikanske studier • Favoritfagbogsgenre: Rejsebøger • Yndlingsfagbog: Amos Elons ’Jerusalem – spejlenes by’ på grund af dens spændende kombination af kulturhistorie og politisk historie Joakim Garff Boris Cyrulnik Mahtob Mahmoody Den bevægende historie om Søren Kierkegaards forlovede. Den internatonalt anerkendte psykiater og forfatter Boris Cyrulniks franske mesterværk om at blive hel igen efter traumatiske oplevelser. Mahtob Mahmoody, datteren fra Ikke uden min datter, har med Forfulgt skrevet sin egen hjerteskærende beretning om frygt, kærlighed, had og tilgivelse. REGINES GÅDE DEN FARLIGE DRENG – Jyllands-Posten + +++– Berlingske + ++++ – Fredericia Dagblad + ++++ + +++++ „Noget af det bedste, jeg nogensinde har haft mellem hænderne“. – Julia Lahme, Femina – Dagbladet Arbejderen Claus Smidt m.fl. EREMITAGE SLOTTET Jes Fabricius Møller DYNASTIET GLÜCKSBORG Dynastiet Glücksborg er fortællingen om Danmarks og det glücksborgske kongehus’ fælles historie. Udkommer D. 5/11 s ssss ”Han evner at sammentænke politik, kultur og mentalitet til en meningsfuld helhed. Derfor er det en god bog.“ – Steffen Heiberg, Politiken Bente Scavenius, Ulla Kjær, Christine W. Rasmussen FREDENSBORG SLOT OG SLOTSHAVE – Jyllands-Posten BESØG GADS FORLAG PÅ BOGFORUM PÅ STAND C4-020. SCAN KODEN OG SE VORES PROGRAM FORFULGT 8 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 9 / Guldgrube Thorkild Hansens arkiv Fotos: Vangsgaards Antikvariat En litterær guldgrube på to europaller Af Rasmus Elmelund C hristian Kaaber ryster på hænderne. Den 53-årige administrerende direktør og antikvar er i gang med at pakke indholdet ud af den seneste papkasse, der er ankommet til hans antikvariat, Vangsgaards, i København. Det er en solskinsdag i august, og der er mange mennesker i butikken og i den sommervarme by. Men det er ikke temperaturen, der får svedperlerne frem under Christian Kaabers skjorte. Op af papkassen, der er kommet til hovedstaden fra forfatteren Thorkild Hansens forhenværende bolig på Samsø, fisker han et læderindbundet hæfte. Det er originalmanuskriptet til Det lykkelige Arabien. Bogen, der blev udgivet i 1962, er blevet kaldt 1960’ernes mest populære bog, og Christian Kaaber tøver ikke med at påstå, at den vil figurere på en Ud af det blå er forfatteren Thorkild Hansens arkiv dukket op. Breve, manuskripter, fotografier og ikke mindst de originale dagbøger, som eftertiden troede, var blevet brændt, er – i god behold – netop havnet på et københavnsk antikvariat hvilken som helst liste over de vigtigste danske bøger fra det 20. århundrede. Romanen handler om den danske ekspedition til Den Arabiske Halvø i 1700-tallet, og den blev Thorkild Hansens gennembrud i hans egen særlige genre: den bredt episk anlagte, effektfuldt dramatisk tilspidsede dokumentariske beretning. Nu står Christian Kaaber med det manuskript, som Thorkild Hansen selv anså for at være det endelige, i hånden. »Det er stort det her,« tænker han, mens han bladrer de velholdte sider igennem. »Og på en måde ganske uoverskueligt.« I dag husker han øjeblikket som nærmest »andægtigt«. »Det var en meget, meget betagende oplevelse at se, hvordan Thorkild Hansen havde bevaret det hele. Det lå der stort set alt sammen, dér, i flyttekasser og æblekasser. Hans første bog fra 1947 var der ikke, men ellers det hele i udkast, i noter og frem mod færdige maskinskrevne manuskripter med masser af håndskrevne rettelser.« En lille pause opstår. »En enorm oplevelse.« En formidabel samling Det er et stykke dansk litteraturhistorie, der gemmer sig dybest inde i antikvariatet Vangsgaards i Fiolstræde i København. Tæt pakket i papkasser kan det lige netop være på to europaller. Nu er det spredt ud over skrivebordet i antikvariatets fjerneste rum, over gulve, i forskellige kasser, gemt væk i et kosteskab. Det hele er kategoriseret, alfabetiseret, ordnet kronologisk. Det er den danske forfatter Thorkild Hansens samlede produktion. Hans dagbøger, stort set alle hans originalmanuskripter, uudgivne tekster, blandt andet et næsten færdigt manuskript til en roman med titlen Tornerose, DAGBØGERNE. I 1974 solgte Thorkild Hansen rettighederne til sine dagbøger – såvel eksisterende som fremtidige – til Gyldendal for, hvad der i dag ville være et millionbeløb. Forfatteren var åben om, at de udgivne bind var stærkt redigerede og indtil nu har man troet, at de oprindelige dagbøger var blevet brændt. Fundet af de 57 bind viser, at Thorkild Hansen var bevidst om, at originalerne en skønne dag, linje for linje, ville blive sammenlignet med dagbogsudgivelserne. MANUSKRIPTERNE. Thorkild Hansen har gemt sine originalmanuskripter, som gør det muligt at følge overvejelserne fra skitse til den færdige bog. Det muliggør et studie, man ikke ville kunne lave af nutidig litteratur, hvor ændringer forsvinder i den endelige fil, medmindre man sætter systemet til at lagre mellemregningerne. Samlingen indeholder også manuskripter til upublicerede værker – samt glemte digte trykt i skolebladet ’Vækkeuret’ på Holte Gymnasium i 1944. BREVENE. Thorkild Hansen brevsamling indeholder blandt andet en omfangsrig korrespondance med forfatteren Peter Seeberg, som Thorkild Hansen læste litteraturhistorie sammen med i København i 1940’erne, og som han korresponderede med hele livet. FOTOGRAFIERNE. Thorkild Hansen var livet igennem en entusiastisk og fremragende fotograf. Og et ivrigt poserende motiv. Han blev en meget berejst forfatter, og i samlingen er et stort, velbevaret fotomateriale med motiver fra hans rejser såvel som fra det hjemlige litterære parnas. en torso til en dobbeltbog om komponisterne Wagner og Verdi. En formidabel samling af breve og en kolossal samling fotografier, som han har taget i løbet af livet. For ikke at tale om en komplet udklipssamling fra hans mange år som kulturjournalist på Ekstra Bladet og Information. Hidtil har arkivet befundet sig i forfatterens to forhenværende hjem på Samsø og i Provence i Frankrig, men for første gang nogensinde er hele det litterære bo samlet ét sted. »I forgårs fik jeg de sidste dagbøger ind,« siger Christian Kaaber, en af de dage i oktober 2013, hvor Information besøger antikvariatet. »Hermed fik jeg vished om, at det hele er her,« konstaterer han og smiler. Året efter Thorkild Hansens død i 1989 udkom hans ungdomsdagbøger fra den franske hovedstad, Et atelier i Paris. Bøgerne blev rost, og flere anmeldere noterede, at forfatteren aldrig havde skrevet bedre, end da han var 25 år. Det viste sig, at dagbøgerne ikke var skrevet i forfatterens unge år, men derimod var det sidste, han skrev. Han havde omskrevet dem totalt. De oprindelige dagbøger har det ikke været muligt at læse, for før sin død skulle Thorkild Hansen have brændt dem. Det har man i hvert fald troet indtil nu. Men hen over sommeren gik det op for Christian Kaaber, at dagbøgerne i det store og hele havde overlevet. »I hvilken form vidste jeg ikke før nu,« siger han og viser med højre hånd fra den ene side af bordet til den anden, »men nu står de her i flok og følge.« 57 bind står på række. Thorkild Hansens komplette, originale dagbøger skrevet mellem 1944 og 1989. En særlig kunde »Thorkild Hansen var ikke nogen beskeden forfatter, der krøb hen i et musehul,« siger hans ven og forlægger Otto Lindhardt i DR’s program Store danskere. Han dyrkede eneren – både personligt og i sit forfatterskab – og efter han i 1971 vandt Nordisk Råds Litteraturpris, siges det, han mente, at Nobelprisen var inden for rækkevidde. Ud over litteraturen var Thorkild Hansens store interesse ham selv, og det har længe været kendt, at Thorkild Hansen havde et arkiv over sit materiale. Også for Christian Kaaber, som siden ungdommen har været optaget af den danske dagbogsforfatter. I begyndelsen af 00’erne bliver han administrerende direktør i Vangsgaards, og samtidig begynder en særlig kunde at frekventere butikken i Fiolstræde. En køn, lyshåret litterat. Det er Thorkild Hansens enke, Gitte Jæger. Hun og Christian Kaaber udvikler et særligt bekendtskab. Når hun udgiver nye Thorkild Hansen-bøger, kommer der altid en bog mærket ’Med venlig hilsen’ forbi antikvariatet. »Hun fornemmede en interesse, der lå ud over det professionelle,« siger Christian Kaaber. Siden Thorkild Hansens død i 1989 har Gitte Jæger været alene med den omfangsrige samling. Nænsomt har hun sorteret og arbejdet med det mål for øje at blive ved med at udgive Thorkild Hansens bøger. »Hun havde helt tydeligt et ønske om, at dagbogen skulle udgives efterfølgende. Hun havde ligefrem lagt en plan for det, som af forskellige årsager ikke har kunnet realiseres,« siger Christian Kaaber. Gitte Jæger var som både litteraturhistoriker og ægtefælle klædt på i dobbelt forstand, bemærker Christian Kaaber. Rub og stub bevaret Pludseligt og alt for tidligt døde Gitte Jæger sidste år på Samsø af en blodprop, ligesom Thorkild Hansen. Siden er Christian Kaaber fortsættes side 10 ... INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 æmper 37 ... fortsat fra side 9 blevet kontaktet af arvingerne efter Gitte Jæger og Thorkild Hansen. Og efterhånden som det er blevet pakket ned de forskellige steder, er alt materialet strømmet til Vangsgaards hen over sommeren. I løbet af de seneste uger har Christian Kaaber arbejdet intenst med at få det gennemarbejdet og katalogiseret. Han ved som udgangspunkt ikke, hvordan det har været opbevaret, men meget tyder på, at der har været passet godt på det – at det måske endda har været opbevaret i bankbokse. »Helt fra sin pureste ungdom har Thorkild Hansen været en bevidst arkivar over sig selv. Der er ting tilbage fra hans gymnasietid, og fra da og fremefter har han tilsyneladende ikke smidt noget som helst væk,« siger Christian Kaaber. Christian Kaaber og Vangsgaards er vant til at modtage bogsamlinger efter afdøde forfattere, men det hører til sjældenhederne, at de, som det er tilfældet med Thorkild Hansens produktion, modtager en komplet samling. »Det er det største, jeg nogensinde har prøvet,« siger Christian Kaaber. »Vi har haft mange forskellige samlinger, også fra Knut Hamsun og Niels Bohr. Men det er første gang, vi har et helt forfatterskab i dets totalitet. De trykte bøger står der,« siger han og peger på bordet, »men alt det, der ligger forud … Ja, det har jeg ikke oplevet før.« Han slår ud med armene og smiler. En guldgrube Forskningsbibliotekar og håndskriftsekspert ved Det Kongelige Bibliotek Bruno Svindborg har altid vidst, at Thorkild Hansens samling eksisterede – i hvert fald i en vis udstrækning. Da størstedelen af den befandt sig i Sydfrankrig, var Bruno Svindborg i kontakt med en af arvingerne, og han var derfor spændt, da han i begyndelsen af oktober 2013 besøgte Vangsgaards for at se samlingens omfang. »Og det var en meget positiv oplevelse,« husker han. »Jeg kunne se, at de originale dagbøger fra 1945 og frem er bevaret i deres helhed. Det er jo i sig selv yderst interessant,« siger han med henvisning til, at der gennem tiden har været en del røre om netop dagbøgerne. »Jeg har endnu kun set godbidder fra det store arkiv, men alt tyder på, at det faktisk er rub og stub, der er bevaret.« Også Christian Kaaber er blevet overrasket over, hvor stort omfanget i virkeligheden er. »Det er voldsomt komplet. Og stort. Her er jo tale om et menneske, der, mens han var her, har været meget levende og skrivende. Det har sprøjtet ud med breve, og han har taget notater og arbejdet med ideer,« siger Christian Kaaber. »Så det er et meget, meget væsentligt forfatterskab, fordi der foreligger et personligt tværsnit af halvdelen af det 20. århundrede. Oplevet af et skarpt iagttagende og velskrivende menneske. Vi kan glæde os over, at det er bevaret.« På spørgsmålet om, hvilke konsekvenser fundet vil få, svarer arkivaren, at det »ikke er uvæsentligt« at undersøge, hvordan en meget bevidst fortælling – som Thorkild Hansens var – bliver til. Den slags dumper ikke ned fra himlen, men bliver møjsommeligt arbejdet frem. Materialet vil være af uvurderlig betydning for fremtidige tekstnære analyser af Thorkild Hansens værker, fortsætter han. For seriøs litteraturforskning er det en »guldgrube«. »Det er væsentligt at kunne kigge ind i værkstedet hos Thorkild Hansen, der lavede en dokumentarisk prosa, der lå mellem populærhistorie og fiktion. Han lavede en hybrid, som indoptog begge dele. Derfor er det af allerhøjeste betydning at bevare den slags.« Heller ikke Bruno Svindborg er i tvivl om samlingens betydning. »Betydningen af et sådant arkiv afhænger naturligvis af, hvor betydningsfuldt forfatterskabet kan siges at være. I dette tilfælde er det en meget kendt – og i sin samtid hyperkendt – forfatter, og det er væsentligt at komme tættere på forfatterskabet og personen bag forfatterskabet,« siger han og tilføjer: »Og derudover kommer man tættere på Thorkild Hansens omgivelser. Det er fantastisk vigtigt, at vi nu for eksempel også får mulighed for at læse de breve, Peter Seeberg skrev til Thorkild Hansen.« Det er kendt, at de to markante forfattere havde et samarbejde i flere sammenhænge, og den omfattende korrespondance mellem de to er – som håndskriftseksperten anfører – »interessant«. [email protected] sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig dybt ind i deres passion for en storby tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 london skt. peters borg rom berlin berlin berlin intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad nazismen peter tudvad nazismen peter tudvad nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 bundesligaen boris boll-johansen bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 berlins byrum 52 berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 wien berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 paris ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen videverden berlins store mindreta 77 tyrkerne henriette harris videverden sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen videverden sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 tyrkerne henriette harris stock holm berlin berlin intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 madrid tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 barce lona berlin berlin paris paris rom intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad nazismen peter tudvad nazismen peter tudvad nazismen peter tudvad nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 sporene efter det tredje rige 15 sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 berlins byrum 52 berlins byrum 52 tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 berlins byrum 52 berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 arkitekturen anders troelsen videverden arkitekturen anders troelsen videverden sporene efter det tredje rige 15 sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 new york new york intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 ”små guldgruber” bbbbb Jørgen Johansen, Berlingske ”fremragende guideserie” Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad ”en indlysende rigtig idé” centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 videverden LEVET LIV. 57 dagbøger med Thorkild Hansens personlige oplevelser og tanker nedfældet af forfatteren står på bordet i Vangsgaards Antikvariat. ’Det er et meget, meget væsentligt forfatterskab, fordi der foreligger et personligt tværsnit af halvdelen af det 20. århundrede. Oplevet af et særdeles iagttagende og velskrivende meneske. Vi kan glæde os over, at det er bevaret,’ siger Christian Kaaber. Foto: Tor Birk Trads bundesligaen boris boll-johansen i mper 37 sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 videverden de kæmper 37 nazismen peter tudvad videverden Det er det største, jeg nogensinde har prøvet. Vi har haft mange forskellige beholdninger, også fra Knut Hamsun og Niels Bohr. Men det er første gang, vi har et helt forfatterskab i dets totalitet videverden athen berlin intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 videverden æmper 37 Pernille Borch Petersen Tore Tvarnø Lind Hanna Lassen Rune Frederiksen Bodil Due Peter Thielst Mogens Pelt Karsten Fledelius Morten Brink Iwersen Leif Erik Vaag John Lund Ivar Gjørup Kasper Holten Merete Pryds Helle Torben Weirup Andreas Rude Rigmor Kappel Schmidt Lone Theils Michael Skovmand Kristian Ditlev Jensen Tore Rye Andersen Susanne Madsen Martin Krasnik Uffe Østergård Tonny Vorm Martin Tønner Morten Bruun Regner Hansen Kasper Christiansen Boris Boll-Johansen Robin Engelhardt Hans Carl Finsen Henriette Harris Hans Hauge Troels Heeger Jesper Vind Kasper Green Krejberg Bo Tao Michaëlis Stig Yding Sørensen Peter Tudvad Anne Mette Lundtofte Lars Movin Anders Troelsen Maiken Derno Niels Lan Doky Asger Liebst Niels Lillelund Stéphanie Surrugue Ulla Gjedde Palmgren Dan Tschernia Kristian Hvidt Aase Nørrung Frits Andersen Peter Brandes Helle Solvang Vagn Lyhne Steen Bo Frandsen Maria Fabricius Hansen Peter Mandal Hansen Thomas Harder Mogens Nykjær Karl Aage Rasmussen Nils Schou Gert Sørensen Alfredo Tesio Karen Slej Jesper Storgaard Jensen Jon Kyst Kjeld Bjørnager Karin Hilmer Pedersen Per Dalgård Rikke Helms Torben Heuer Andreas Trier Mørch Christian Gottlieb Svetlana Wolder Troels Andersen Jan Jakob Floryan Katti Hoflin Karen Klitgaard Povlsen Drude Dahlerup Henrik Andersen Allis Helleland Margrethe Floryan Thomas Heine Luna Christofi Svend Rybner Peter Wessel Bo Kampmann Walther Torben Madsen Martin Zerlang Johan Vardrup Astrid Berg Nis Bank-Mikkelsen Gunvor Kappel Schmidt Knud Romer Monica Wenusch Paul Klitnæs Christine Proksch Jørn Erslev Andersen Per Nyholm Bjarne Nørum Lise V. Smidth Dan H. Andersen Georg Metz Morten Just Thomsen videverden / Guldgrube Thorkild Hansens arkiv videverden 10 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 Jes Stein Pedersen, Politiken ”en rejsebog til hovedet” Heidi Laura, Weekendavisen AARHUS UNIVERSITETSFORLAG 12 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Guldgrube Thorkild Hansens arkiv Læs den dramatiske beretning om Danmarkshistoriens største erhversskandale: Nordisk Fjer ’Han var en ret vild foregangsmand’ SELVFREMSTILLING. Tidligt i sit liv begyndte Thorkild Hansen at danne arkiv omkring sig selv. Det sirligt vedholdte billedarkiv, han har efterladt sig, demonstrerer forfatterens store omhyggelighed i at sætte sit liv og værk i scene. Foto: Vangsgaards Antikvariat Af Rasmus Elmelund J eg måtte forkorte og stramme,« forklarede Thorkild Hansen en journalist i 1982, »ændre et ubehjælpsomt udtryk til et mere præcist, og konstaterede gang på gang, at det blev fremstillingen kun sandere af.« Forfatteren var da 55 år, og forklaringen kom otte år efter udgivelsen af ’dagbogen’ De søde piger om Thorkild Hansens barndom i Holte. De søde piger var skrevet med udgangspunkt i hans oprindelige dagbøger: de begivenheder, han havde beskrevet umiddelbart efter de fandt sted. Men det var ikke disse dagbogsblade, der blev udgivet. Han havde genskrevet hver en sætning, og det var det, journalisten i 1982 problematiserede: Er den slags »forfalskninger« af et dokument ikke »forkastelige«, ville han vide. »Du tror på den hellige almindelige umiddelbarhed, en reminiscens fra romantikken, der har vist sig næsten uudryddelig,« svarede forfatteren. »Hvorfor skal det første ord, der falder én i pennen, når man skildrer en begivenhed også være det mest præcise? Hvorfor skal ens første fremstilling også være den sandeste? Efter mine erfaringer er den i hvert fald altid for lang, og det kan jeg ikke se, at den bliver mere ægte af, ligesom jeg ikke kan se, hvilken forfalskning der skulle ligge i at skærpe udtrykket og koncentrere historien – selvfølgelig under forudsætning af, at man siger, hvad man har gjort.« Thorkild Hansens udsagn blev dengang betragtet som kontroversielt, men i dag synes det at falde i tråd med tankegangen hos mange nutidige forfattere. »Han var en ret vild foregangsmand,« siger litteraturforsker og Thorkild Hansen-ekspert Poul Behrendt i dag. »Han er i sit dagbogsprojekt den første, der virkelig gør det, som er foregået igen og igen de sidste 20 år: autofiktion. Det er hævet over enhver tvivl. Siden har ingen været så langt fremme i skoene, som Thorkild Hansen var med sine pariserdagbøger i 1990.« Historiker Mikael Jalving, der har udgivet bogen Mellem linierne. Thorkild Hansen som Historiefortæller betegner med reference til titlen på Poul Behrendts store biografi Djævlepagten dagbøgerne som »lidt af et djævlenummer«, men kalder samtidig Thorkild Hansen en pioner og nævner norske Karl Ove Knausgård og svenske Lars Norén. »Jeg læste Thorkild Hansens bøger som dagbøger; som noget, der var skrevet ned i nuet. Er de det? Er Knausgårds bøger det? Skal vi tro Thorkild Hansen, skal vi tro Knausgård? Det er egentlig ikke interessant – det interessante er, at det litterære projekt holder,« siger han. ”En af de bedste erhvervsbøger, jeg nogensinde har læst. Jeg er næsegrus, og jeg kvitterer med seks stjerner, og det har den fortjent.” Børsen ”Men hvad skete der mon med Duviers millioner? Først med Charlotte Langkildes nye bog bliver det opklaret, og det er et regulært scoop.” Weekendavisen Christian Kaaber fra Vangsgaards Antikvariat, hvor forfatterens efterladte papirer nu befinder sig, er heller ikke i tvivl: »Jeg mener bestemt, at Thorkild Hansen var decideret forud for sin tid med projektet De søde piger, og som han fortsatte med Et Atelier i Paris, hvor han altså skrev sine dagbøger igennem.« Kritik i samtiden I sin samtid blev Thorkild Hansen kritiseret for at forholde sig for frit til virkeligheden i både dagbøger og faglitteratur. I dag betragtes han som pioner inden for tværdisciplinære historiske romaner – en genre, som bl.a. Tom Buk-Swienty og Peter Øvig Knudsen siden har dyrket – og for en litterær dagbogsform, som man i dag kender den fra Karl Ove Knausgård og Lars Norén Som det refererede interview fra 1982 bevidner, blev Thorkild Hansens genreeksperimenter i samtiden genstand for kritik. Om hans liv – altså dagbøgerne – hed det i en avisartikel, at »det (hans liv, red.) digtede han, som var det en roman, han fandt på«. Og om romanerne skrev litteraten Lars Peter Rømhild i en anden artikel, at »Thorkild Hansen lader kilderne tale, som det passer ham«. Et andet sted tilføjede Lars Peter Rømhild, at fortællerholdningen hos dokumentaristen Thorkild Hansen træder tydeligere eller mere bevidst frem, end den ville hos en historiker, hvilket »får det kompositoriske udslag, at Thorkild Hansens foregribelser er mange«. Som eksempel på en foregribelse nævner han, at Thorkild Hansen kan finde på at skrive: »Det skulle han komme til at fortryde.« Generelt syntes problemet at være, at datidens litteraturforskere og faghistorikere havde svært ved at placere hans værker i en genre. Var han historiker, eller var han forfatter? Var det sandheden, Thorkild Hansen fortalte i sine dagbøger og i sine historiske romaner? »Fælles for romanerne og dagbøgerne er den proklamerede påstand om, at det, han fortæller, er historisk sandt,« siger Poul Behrendt. »Alle anså dagbøgerne for at være autentiske, men der er ingen som helst tvivl om, at Thorkild Hansen i dem fandt på ting, som ikke skete.« – Er det et problem? »En dagsbogforfatter er i det her tilfælde en mand, der bruger dagbogen som kunstform. Pariserdagbøgerne er for nye læsere stadig ufattelig medrivende læsning. Et mefortsættes side 14 ... ”Ny bog om Nordisk Fjer-skandalen fremmaner et dirrende og skræmmende billede af magtmenneskets virkemidler … briliant debuterende forfatter Charlotte Langkilde.” Information lindhardtogringhof.dk | facebook.com/lindhardtogringhof 14 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Guldgrube Thorkild Hansens arkiv MODTAGER AF EUROPA-PARLAMENTETS FORNEMME PRIS FOR PROCESSEN. Sine udkast og originalmanuskripter har Thorkild Hansen gemt i indbundne hæfter. Samlet giver de et unikt indblik i hans skriveværksted. For eksempel ser man på første side af orginalmanuskriptet til ’Jens Munk’, hvordan forfatteren helt frem mod korrekturen har vekslet mellem nutids- og datidsformen. Fotos: Vangsgaards Antikvariat TANKEFRIHED OG MENNESKERETTIGHEDER, SAKHAROV-PRISEN Jeg er Malala Pigen, der kæmpede for uddannelse og blev skudt af Taleban BREVENE. Af en omfattende korrespondence med Peter Seeberg fremgår det, at Thorkild Hansen bruger megen energi på at finpudse og overveje sin metode. Her et uddrag af et brev fra Hansen til Seeberg dateret 2. august 1963: »Jeg har paa ny alle mulige projekter. En dag ad gangen varer de mest levedygtige. Jeg føler mig rastløs, kan ikke fastholde mig ved andet end arbejdet, hvilket medfører, at jeg paa tre uger har faaet oversat det meste af Camus’ ellers ret svære essaysamling. Jeg sidder ude i solen, når jeg arbejder, og har det udmærket. Men saa snart maskinen staar stille begynder projekteriet. Jeg vilde gerne i gang med noget andet. Altsaa først finde noget stof og gaa i gang med det. Det er næsten det sværeste. Hvis jeg har stof, vil jeg naarsomhelst paatage mig at skrive fanden ud af helvede. Uden anledning kan jeg ikke sætte to ord sammen, og den slags ’anledninger’ man opfinder i romaner bliver for mig alt for forgrovede og postulerede. Jeg maa paa den ene eller anden maade overlistes bagfra. Mit talent udløses ved bagholdsangreb. Jeg er derfor paa tæerne hele tiden for at se, om der ikke skulde være et overfald i sigte. Jeg har det forfærdeligt, når jeg ikke har noget igang.« ”… fortæller historien om 0DODODVSDFL¿VWLVNHXGGDQ QHOVHVNDPSVRPNLOHUVLJLQG HWVS QGHQGHVWHGPHOOHPSn GHQHQHVLGHKHQGHVEHNHQGHO Thorkild Hansen var anmelder for Information fra 1952 og godt ti år frem. VHWLOLVODPRJKHQGHVSDVKWXQ VNHVWDPPHDUYRJSnGHQ DQGHQVLGHKHQGHVSURJUHVVLYH ... fortsat fra side 12 gakunstværk, der mageligt kan måle sig med både André Gide og Lars Norén,« siger han. »Formen er først og fremmest et problem, og et spændende problem, når modtageren tror, at de er skrevet i det levede nu – for det var de ikke. De er en form for erindring. Og om erindringen sagde Thorkild Hansen, at den læser vores liv igennem og sletter det, der gjorde ondt.« Han tilføjer: »Det er dog langtfra hele sandheden om pariserdagbøgerne.« Kritik i nutiden? Men hvor meget kan man tillade sig, når man balancerer mellem dokumentarisme og fiktion? Sune De Souza Schmidt-Madsen har været redaktør på mange fagbøger og romaner. For nylig redigerede han Hassan Preislers roman Brun mands byrde. Udgangspunktet var, at det skulle være en debatbog om integration, men den endte som en roman, der »stak helt af« fra virkeligheden. Men selv om den ’stak af’, tror Sune De Souza Schmidt-Madsen, at Hassan Preisler kom virkeligheden nærmere: »Jeg er ikke sikker på, at Hassan havde været tættere på virkeligheden, hvis han havde skrevet en debatbog om integration,« siger han og uddyber: »Jeg tror, at den mere objektive skildring kommer til at distancere sig fra materialet på en måde, så det faktisk bliver ufarligt – og derfor også usandt.« Hvis man for eksempel finder en massegrav i Sarajevo og skal dokumentere fundet, er det ekstremt vigtigt, at man har styr på fakta, pointerer han. Her må man ikke glemme én død eller regne 50 meter forkert. Men hvis Hassan Preisler skal beskrive sin tur gennem mediemøllen i Debatdanmark, kan det godt være, han kommer tættere på sandheden ved at nå ind til sin egen sjæl, mener forlæggeren. På samme måde søgte Thorkild Hansen væk fra den nøgterne objektivitet i sit arbejde med værker som Slavernes kyst og Det lykkelige Arabien. Mikael Jalving kalder det »oplagt«, at Thorkild Hansen også var foregangsmand inden for den fortællende og fortolkende historiegenre, som siden har fået et kæmpe opsving. Den form for historieskrivning er blandt andet blevet fornyet af fortællende journalister som Peter Øvig Knudsen og Tom Buk-Swienty. »Ingen havde troet, at man kunne fortælle historier fra 1864, som Tom Buk-Swienty har gjort det, og gøre det så vedkommende, at en historie om, at kongen tilsyneladende lavede en handel med tyskerne dengang, kunne nå forsiden af Politiken i 2011. Det var utænkeligt, mens Thorkild Hansen skrev, men han gjorde det samme, som Tom Buk-Swienty gør i dag. På den måde var han foregangsmand for den fortællende måde at skrive historie på,« siger Mikael Jalving. Sune De Souza Schmidt-Madsen tror imidlertid ikke, Thorkild Hansen nødvendigvis var blevet modtaget anderledes, hvis han havde udgivet sine værker i dag. »Knausgård er selvfølgelig kommet til, men for Knausgård er dagbogsformen et litterært kunstnerisk projekt, og så ændrer det karakter, fordi der bliver filosoferet over hvad virkeligheden er. Problemet ved Thorkild Hansens kontrakt var, at folk læste ham, som om det var 1:1-virkelighed.« Den betragtning er Mikael Jalving ikke enig i. Han mener derimod, at kritikken netop er betinget af tiden: »Thorkild Hansen ville i dag være blevet hyldet som en grænseoverskridende crossoverartist, som blander genrerne, gør som det passer ham – og sætter sig selv i fokus. Han var med garanti ikke blevet fordømt, som han blev det dengang,« siger han og tilføjer: »I dag hylder vi litterære rebeller, og dét var Thorkild Hansen.« IULVLQGHGHV\QSnXGGDQQHOVH VRPEnGHGHQHQNHOWHVUHWRJ GHWGHUE¡UGULYHYHUGHQVKL VWRULHQIUHPDG´ ±:HHNHQGDYLVHQ M A L A L A YOU S A F Z A I JP /Politikens Forlag PolForlag i samarbejde med Christina Lamb FÅS OGSÅ SOM E-BØGER 16 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Kort og godt BRILLER MED GLIDENDE OVERGANG Aktuelle bøger om historie og samfund Antireflex og hærdning inkl. Fortvivlet menneskelighed Stel inkl. Autoriseret synsprøve inkl. Top kvalitet Total garanti inkl. Brilleetui inkl. 2.995,- alt inkluderet www.optikhuset.dk OPTIK INFORMATIONSFORLAG.DK VI TILBYDER RENTEFRI KONTO TIL 0, LYNGBY, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078 FREDERIKSBERG, Falkoner Allé 47, tlf.: 3810 1468 HILLERØD, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899 RODKILDE, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800 ODENSE, Fisketorvet 5, tlf.: 6613 7135 RANDERS, Rådhustorvet 6, tlf.: 4466 6008 ÅRHUS, Klostertorvet 6, tlf.: 8613 6008 SILKEBORG, Vestergade 35, Tlf.: 8681 0102 ’Holocaust i Danmark’ spørger, hvorfor den tyske leder i Danmark, Werner Best, satte aktionen mod de danske jøder i oktober 1943 i gang og lod sin embedsmand Duckwitz sladre til de danske politikere. Redaktør Martin Westergaard fortæller: »Dette paradoks har mange gennem de sidste 70 år forsøgt at forklare, og Hans Kirchhoff kommer i sin bog bag om historien, og finder en forklaring i det interne tyske bureaukrati og alle de magtkampe, der foregik der. Datidens samfund var i høj grad præget af en samvittighed, som man næsten kan kalde en menneskelighed. Dette kom særligt til udtryk i de mange fortvivlede forsøg fra de danske embedsmænd og departementschefer på at hjælpe, hvor de kunne, og af al magt forhindre, at jødiske danske statsborgere blev deporteret til Auschwitz.« Hans Kirchhoff: ’Holocaust i Danmark’, 15. november på Syddansk Universitetsforlag. TIL SAMFUNDSFAG & HISTORIE BRANDAKTUEL Man må aldrig holde op med at tale 142 SIDER ILLUSTRERET KR. 9995 ”Fremragende. Anbefales enhver underviser, der beskæftiger sig med ”Afghanistan-spørgsmålet”, men den almindelige informationssøgende borger, vil også kunne få stor glæde – og ikke mindst viden – af at læse denne relativt lille og informative bog.” historie-online.dk KLASSESÆT: 50 KR. PR. STK. I KLASSESÆT À MIN. 15 EKS. BESTILLING: [email protected] INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 Modstandsmanden Jørgen Kieler blev efter en mislykket sabotageaktion taget til fange af Gestapo og ført i kz-lejr. ’Før jeg siger farvel’ er Kielers vidnesbyrd om sine personlige oplevelser samt om besættelsen, samarbejdspolitikken og danskernes trang til at tie frem for at tale. Redaktør Louise Vind siger om bogen, der er skrevet af Tom Hermansen: »Man kan ikke tie historien ihjel, og man må sørge for, at historien ikke gentager sig, dét er en eksistensberettigelse bagefter. I hukommelsen får man et skærpet syn på fællesskabets værdi og broderskabet samt manglen på samme – det viser også i et bredere perspektiv vejen til en afklaring, som ikke kun omhandler Kieler som individ, men hele Danmark som land. Man må aldrig holde op med at tale om det, der skete. Derfor bliver Kieler ved.« Jørgen Kieler og Tom Hermansen: ’Før jeg siger farvel’, 6. november på People’s Press. I fængsel uden at vide det Fjernøstkorrespondent for L.A. Times Barbara Demick modtog den prestigefyldte Samuel Johnson Prize for sin bog om verdens mest lukkede land, Nordkorea. ’I ly af mørket’ tegner et portræt af de 23 millioner nordkoreanere på baggrund af blandt andet Demicks egne rejser i landet. Demick har talt med seks mennesker, der alle har boet i den nordkoreanske by Chongjin, og det er gennem portrætterne af dem, at hun tegner et billede af Nordkorea gennem de seneste 40-50 år. Redaktør Johannes Baun fortæller: »Det er ikke en solskinshistorie om at slippe væk, men om et modvilligt afhop, der var svært på grund af partitroskab og en stor kærlighed til partilederen. Først da en i familien bogstavelig talt døde af sult, blev de nødt til at erkende problemerne. Der er en voldsom isolation i landet, hvor 23 millioner mennesker lever i et fængsel uden at vide det. Det er verdens glemte samvittighed.« Barbara Demick: ’I ly af mørket – nordkoreanske skæbner’, netop udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag. Oversat af Birger Petterson. 17 v/ Anne Vindum og Nicoline Siebken Skandov BØGER MED INSPIRATION TIL DIT LIV – fagligt og personligt Hvad er lykke? Hvordan får vi lykke i vores liv? Og hvordan holder vi fast på den? Få 100 lykkeeksperters bud i den nye bog Lykke. Magtudredning Hvor stor indflydelse har de mere end 5.000 lobbyister fra virksomheder, foreninger og organisationer på dansk politik? Det giver rådgiverne Peter Mose og Susanne Hegelund svar på i ’Lobbyistens lommebog’, der udreder alliancer, netværk og interessekonflikter på de bonede gulve. Redaktør Marianne Moring fortæller: »Forfatterne spørger, om det er rimeligt, hvem der i sidste ende tager beslutningerne. De giver et indblik i dyder og no-gos i lobbyistarbejdet, hvilket vil være relevant både for dem, der selv arbejder politisk og for alle os, der gerne vil vide mere om, hvad der foregår. Lobbyisme er både en nødvendig og naturlig del af det politiske arbejde, men det er også en del af den politiske proces, som vi ikke kender så meget til.« Susanne Hegelund og Peter Mose: ’Lobbyistens lommebog – Politikere under pres’, 31. oktober på Gyldendal. Af Jeffrey Brantley og Wendy Millstine 198 KR. PR. STK. Af Leo Bormans (red.) 298 KR. MØD FORFATTERNE PÅ BOGFORUM Af Clea Bruun Johansen og Anne Hvarregaard Mose 278 KR. Snigskyttens psykologi Iført en blå FN-hjelm står Lars R. Møller og taler med en bosnisk kompagnichef, intetanende om, at en snigskytte er i nærheden. I stedet for at ramme de to mænd i uniform tager snigskytten sigte på et mål imellem dem og skaber dermed langt mere ulykke og kaos. En uskyldig dreng på ti-tolv år bliver skudt i hovedet. Med disse barske, personlige erfaringer indleder oberst i Forsvarskommandoen Lars R. Møller bogen ’Snigskytter’, som skildrer de psykologiske spilleregler, snigskytten arbejder under. Redaktør Sune De Souza Schmidt-Madsen fortæller: »For mig er det fantastiske ved bogen, at man begynder i den dybeste afsmag, men ender med at blive klogere. Det er noget, han kan. Få os til at kigge på nogle af de ting, vi ellers ikke kan lide.« Af Mads Bab 298 KR. Af Mia Beck Lichtenstein 268 KR. Af Vibeke Hartkorn INTROPRIS 348 KR. PSYKOLOGI I BØRNEHØJDE BØRN OG SORG Lars R. Møller: ’Snigskytter’, 1. november på Lindhardt & Ringhof. Domstolsaktivisme EU-Domstolen spiller en stadig større rolle i den politiske debat, og det vækker opsigt, når domstolen træffer afgørelser, der er i direkte modstrid med den enkelte nationalstats politik. Cand.jur. Morten Messerschmidt giver i bogen ’Intet over og intet ved siden af …’ en kritisk indføring i EU-Domstolens arbejdsstil. Bogens redaktør Louise Vind fortæller: »Den er henvendt til jurister, men også til almindelige borgere, der har en interesse i at vide mere om, hvilken indflydelse EU har på det danske retssystem. Det er en kritisk gennemgang af den aktivisme og politik, som EU-Domstolen ifølge forfatteren – og mange andre – i højere og højere grad bedriver.« TIL FORÆLDRE OG FAGFOLK Af Anne Vibeke Fleischer og Rikke Mølbak Illustreret af Claes Movin 178 KR. PR. STK. Af Susan Yarney Af Jude Welton Af Jude Welton Af Amita Jassi Forord ved danske eksperter Morten Messerschmidt: ’Intet over og intet ved siden af … En bog om EU-domstolen og dens aktivisme’, 25. november på People’s Press. 148 KR. PR. STK. PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK 18 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Interview Malala Yousafzai Indsigt & ’Uddannelse er det, der bygger et land op’ I N D B L I K ANDRE F O LK S P EN G E ” ’Andre folks penge’ er en fantastisk rejse med ejendomsspekulanter og pantebrevshandlere fra en ejendomsmesse i Cannes, gennem en stribe danske banker og via et nedslidt fynsk indkøbscenter helt ind i hjertet af København. Rejsen foregik på et tidspunkt, hvor de økonomiske tyngdelove var sat ud af kraft. Den blev betalt med andre folks penge og var med til at sende Danmark ud i en historisk økonomisk krise.” LA NDSM ÆND ”En flot og velskrevet bog. Og Lidegaard har valgt verdens bedste titel: ’Landsmænd’ ” ★ ★★★★ – Fredericia Dagblad ★★★★★★ ”Bo Lidegaards bog om jøderedningen i 1943 er – Fyens Stiftstidende ★★★★★ velskrevet og medrivende.” – Jyllands-Posten – Børsen DEN S ORT E ENKE ” ’ Den sorte enke’ er ikke bare en bog W ER N ER B ES T om et drab på en dansk mand i Afrika. Det er en bog om kynisk kærlighed Første danske biografi om Werner Best. Fra hans tid i Danmark huskes og jazz, om en dansk kommune uden samvittighed, om to små børn med en især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik Illustration: Rasmus Fly Filbert/iBureauet Af Tobias Havmand J eg kan ikke forstå de andres sladder. De griner af ting, som jeg tænker er alvorlige og ikke noget at grine af,« siger Malala Yousafzai. »Der er mange forskelle på livet i det pashtunske samfund og livet her i Birmingham, ikke kun hvad angår sproget. Folks tøj er anderledes, måden, de taler på, måden, man kommunikerer med hinanden.« Forskellene hvad angår humor, er måske på overfladen den mindste forandring, den 16-årige pakistanske menneskerettighedsforkæmper og nyudsprungne forfatter Malala Yousafzai har oplevet siden sin rejse fra Pakistans Swat-dal og til en noget anderledes tilværelse i Englands næststørste by, Birmingham. En rejse, som Malala ikke selv oplevede noget af, som hun konstaterer i sin nye bog, Jeg er Malala. Hun var favorit til Nobels fredspris og er stadig jagtet af Taleban. Trods sin unge alder og et næsten fuldbyrdet attentat vil Malala holde sit fokus på uddannelse for at skabe forandringer og fremgang uden våben Hun foretog den nemlig i bevidstløs tilstand, bragt i koma af en attentatmand fra Taleban, der angreb hende på vej til skole og samtidig katapulterede hende til verdensberømmelse som et borgerrettighedsikon over hele verden. Hun er selv ganske nøgtern om eftervirkningerne af attentatet, hvor gerningsmandens kugle gik gennem den venstre øjenhule og ud under den venstre skulder. »Jeg kommer mig ganske godt,« skriver Malala Yousafzai i et mailinterview. »Der er blot enkelte ting, vi skal arbejde på. Det første er fysioterapi for den venstre del af mit ansigt – jeg kan stadig ikke mærke det. Og jeg kan stadig høre to lyde på én gang på grund af implantatet. Min hjerne skal finde ud af at bearbejde det til én lyd. Lægerne lavede også en undersøgelse af den venstre del af min kæbe. Måske vil de foretage endnu en operation om to-tre år.« Ingen postergirl Den nøgterne indstilling er typisk for en teenager, der bestemt ikke bare ønsker at være et offer. Det ville hun ikke, da hun før angrebet kæmpede for undervisning til piger i det konservative Swat-område, og det er tydeligt, at hun heller ikke har tænkt sig at være en tavs postergirl for velmenende organisationer i fremtiden. Viljen til at kæmpe for uddannelse og til ikke at lade sig kue brænder igennem i hendes bog, der faktisk er andet og mere end et rosenrødt portræt af en person, der har erobret overskrifterne og et vestligt bogpublikum, der altid hungrer efter personlige historier med entydige heltinder. Og det brænder også igennem, når hun taler om mærkesagen i dag, fortsættes side 20 ... alt for stor hemmelighed - og om en kvinde med psykopatiske træk.” mulighed for at flygte til Sverige. Men også som topnazist en af de helt SAXOS ANMELDERKORPS: store skikkelser i Det Tredje Rige. ”Et lille mesterværk! Velskrevet og van- ”En iskold og gysende læseoplevelse.” vittigt spændende. Jeg lagde ikke bogen fra mig, før jeg havde læst sidste side.” – Berlingske ”Stor læseoplevelse, det værste ved den er, at det er virkelighed.” ★★★★★ ★★★★ ”Den gik rent ind under huden på mig, og sidder der endnu.” – Jyllands-Posten JP /Politikens Forlag PolForlag FÅS OGSÅ SOM E-BØGER 20 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 21 / Interview DENNE MÅNEDS TILBUD GEERT MAK USA – EN REJSE 486 sider. 348 kr. Fuji sovesofa med Hebe springmadras, 120x200 cm. Flere farver, exkl. puder. Normalpris: 4.475,Nu: 3.990,- I 1960 krydsede John Steinbeck det nordamerikanske kontinent i bil. Han ville vide, hvad der var blevet af USA. Halvtreds år senere følger den hollandske historiker og mesterjournalist Geert Mak i hans fodspor, tværs gennem et mægtigt landskab, der ikke ligner den amerikanske drøm. MALALA YOUSAFZAI De fleste af de folk, der er en del af Taleban, er fattige og uuddannede ... Hvis du arbejder med de folk og giver dem de faciliteter, de har brug for, såsom vand, elektricitet og mad, hvis du giver dem uddannelse, hvis du giver dem hospitaler, så tror jeg ikke folk vil føle behov for at tilslutte sig de grupper Samtidig rejser han igennem den amerikanske historie, mile efter mile, dybere ind i landet og dets myter, selvforståelse, storhed og modsætninger. “Fra det berygtede Boston Tea Party i 1773 til det nye årtusinds finanskrak, og under hele turen er Mak en førsteklasses rejsefælle … hele den konkrete, sansede, stinkende og smukke virkelighed vævet sammen med vældet af historiske scenerier og analytiske indskud.” – Weekendavisen AF FORFATTEREN TIL EUROPA ”Imponerende og fængslende læsning.” – Information TIDERNE SKIFTER G Å E F T E R K VA L I T E T – D E T G Ø R V I ALAIN DE BOTTON RELIGION FOR ATEISTER EN IKKE-TROENDES VEJLEDING I BRUGEN AF RELIGION Rosenørns Allé 2 s 1634 København V s 33130131 s www.bluemoon.dk (37(*(/<:,; (37(*(/<:,; TLK TLK +L[:RV[ZRL/Q¥YUL +L[:RV[ZRL/Q¥YUL Teodora Poncho i det blødeste baby alpacauld Nye efterårsvarer K og se ig ind hvad and ikke har! re ^^^HSWHJHO\ZL[KR Store Kongensgade 90, 1264 København K ÷ Tlf. 33 14 12 28 Åbningstider: Tirsdag - fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-14 - EN REJSE GENNEM DET 20. ÅRHUNDREDE 318 sider. 298 kr. ... fortsat fra side 18 hvor hun har krasse ord om den pakistanske regering, som hun mener løber fra sit ansvar, når det kommer til uddannelse. »Uddannelse burde være dens mål. Det må blive dens mål‚« insisterer hun. »Uddannelse er det, der bygger et land op, og det er det, vi har brug for i vores land. Det er den bedste måde at bekæmpe terrorisme på, det er den bedste måde at bekæmpe børnearbejde på, og det er også den bedste måde at kæmpe imod fattigdom. At uddanne børn og også ændre folks tankesæt, så de ikke bliver terrorister i fremtiden. Og at lære dem det faktum, at de arbejder for udviklingen af deres land‚« siger hun. Det er et mål, der ikke kommer fra fremmede. Malalas far kom fra en fattig baggrund, hvor han var nødt til at kæmpe for at få en uddannelse og satte sig som sit livsmål at skabe skoler og en ordentlig uddannelse – også til piger. Et mål, datteren tog til sig, da hun blev gammel nok. Analfabetismens svøbe Det var ikke en nem opgave i det fattige og konservative Swat, der ligger tæt op ad den afghanske grænse, og hvor indbyggerne som pashtuner i vid udstrækning deler traditioner og historie med de talebanere, der i de sidste 20 år har sat deres præg på Afghanistan. At sikre uddannelse til piger var svært – og det blev væsentlig sværere, da Taleban kom til Malalas hjemby, Matta, da hun var 10 år gammel. Folk, der selv kom fra en analfabetisk baggrund og gradvist tvang en livsstil igennem, der gjorde mere liberale kræfter som hendes far – og Malala selv – til skydeskive. Men den unge pige er i og for sig ikke vred på talebanerne. Hun ser i højere grad en forbindelse mellem den manglende uddannelse og deres fremmarch. »De fleste af de folk, der er en del af Taleban og som er tilknyttet terrorgrupper, er fattige og uuddannede, og derfor bliver de hjernevasket i Islams navn. Hvis du arbejder med de folk og giver dem de faciliteter, de har brug for, såsom vand, elektricitet og mad, hvis du giver dem uddannelse, hvis du giver dem hospitaler, så tror jeg ikke, folk vil føle behov for at tilslutte sig de grupper,« siger hun. »De støtter dem, fordi de mener, at de ikke har fået noget som helst af deres regering.« Skiftevis krig og nødhjælp Samtidig er hun ikke ukritisk over for de vestlige regeringer, der har uddannelse som en af deres helt centrale prioriteter, men som samtidig skaber frygt hos de fleste skolebørn på den anden siden af grænsen med deres droneangreb, der har terrorister som mål, men ofte ender med at dræbe uskyldige. Konsekvensen er i vid udstrækning, at skoler og uddannelse af mange bliver set som et imperialistisk projekt, og at mange skoler i især Afghanistan, men også Swat-dalen, er blevet brændt af, mens uddannelsesreformatorer er blevet udpeget som mål af reaktionære kræfter som Taleban. »Lad os tage USA som eksempel,« siger hun. »Med den ene hånd fører USA krig, men med den anden samarbejder USA med FN og søger at hjælpe folk, sender undervisningsmaterialer og andre ting. Skiftevis krig og hjælp. Jeg mener, at disse lande burde fokusere på at realisere deres projekt gennem fredelig dialog,« siger hun. Taleban har i perioder reelt regeret Swat-dalen, og hårde kampe mellem regeringshæren og den konservative bevægelse har præget hverdagen for dalens beboere. Alligevel er hun ikke kategorisk i sin afvisning af bevægelsen, der prøvede at slå hende ihjel og har lovet at prøve igen efter udgivelsen af hendes bog og den forøgede opmærksomhed, hun er blevet genstand for efter sin tilbagevenden til offentligheden. »Sagen er, at Taleban ønsker at regere landet, men de har valgt en meget barsk måde at gøre det på. De har valgt terror som metode. Vi tror på demokrati, så hvis de vil regere landet, må de vælge demokratiets vej. Hvis folket vil have dem og har tiltro til dem, så kan de regere landet. Men det kan ikke ske ved magt. Pakistan må ikke blive et diktatur,« understreger hun. Vil gerne leve normalt Selv er hun også usikker på, hvilke konsekvenser hendes egen historie har haft. Hun har modtaget Europaparlamentets menneskeretspris og var blandt favoritterne til Nobels fredspris for nylig. Men der er langt fra en europæisk diskurs til den pakistanske virkelighed. »Når jeg taler om uddannelse, er jeg ikke sikker på, at min historie har haft nogen direkte indflydelse i Swat. Men folk har ringet til min far og fortalt, at de har opkaldt deres døtre efter mig, og at de i dag sender deres børn i skole. En af min fars venner ringede til ham og sagde, ’jeg har fem døtre, og indtil nu har jeg ikke sendt nogen af dem i skole, men det vil jeg gøre nu, for jeg ved, hvor vigtigt det er med uddannelse,« forklarer hun. For hende selv har resultatet af hendes kampagne paradoksalt nok været, at hun har gået mindre i skole, end hun måske ellers ville have gjort. Og måske også, at hun har mindre tid til at være en almindelig teenager. Men hun brokker sig ikke. »Allerede før alt dette skete, tror jeg, at jeg havde mere travlt end mine skolekammerater. Jeg blev indstillet til den internationale børnefredspris og den nationale ungdomsfredspris og var nødt til at rejse meget,« fortæller hun og ærgrer sig over at blive overhalet af en klassekammerat. »Det var hårdt for mig dengang, og det er stadig hårdt i dag at holde mig i toppen af klassen. Jeg ville gerne leve et liv som andre normale piger, men jeg tænker på de unge kvinder og piger, som sulter, og som har brug for vores hjælp. Folk, som dør af tørst, som ikke kan komme i skole. Og så tænker jeg, at der nok ikke sker så meget, hvis jeg misser to-tre timers The Daily Show eller et par timers cricket. For de børn er svære at få ud af hovedet.« [email protected] Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer. Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart alternativ – op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme. "Alain de Botton er belæst, nuanceret, ironisk og forstående og undviger de herlighedsfortællinger, der gør selvhjælpsbøger løgnagtige eller dybt egocentrerede." – Weekendavisen CHRISTEN SØRENSEN FINANSKRISEN KLEPTOKRATIETS KONSEKVENS 228 sider. 250 kr. Den første udgivelse, der omfattende dokumenterer og forklarer, hvorfor finanskrisen har fået så alvorlige konsekvenser for Danmark, og viser, hvordan banker, regering og Nationalbank har del i ansvaret. Men dansk økonomis enfant terrible og tidligere overvismand vil ikke nøjes med at kritisere – han vil vise, hvordan vi undgår næste krise. “Fortjener at få en afgørende plads i debatten om krisens årsager og konsekvenser … det vil være mærkeligt, om ikke eftertiden ender med at give Christen Sørensen ret.” – Weekendavisen ”En fortælling med mange skurke og ingen helte … en indsigtsfuld og i den bedste betydning af ordet provokerende bog.” – Nordjyske Stiftstidende W W W.T I D E R N E S K I F T E R . D K 22 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 23 / Interview Lea Korsgaard Billetter på dr.dk/koncerthuset Foto: Sigrid Nygaard Zetland Lea Korsgaard • Medievirksomhed grundlagt i 2012 af Lea Korsgaard, • F. 1979 • Journalist og forfatter, BA • • Jakob Moll, Silke Bock og Hakon Mosbech Zetland er ’laboratorium for udvikling af kvalitetsjournalistik’ og udgiver singler, laver journalistiske liveshows, samt arbejder på et nyt format med arbejdstitlen ‘Zetland Garage’ En single er en journalistisk fortælling: længere end en artikel, kortere end en bog. Tre eksempler: • • • • ’Jeg vil fortælle hele historier’ Af Frauke Giebner L ea Korsgaard fortæller en historie. Hun er fyldt med historier, og hun fortæller dem med hele kroppen. Hun fortæller om lyssværd og orgonakkumulatorer, ravkædejuntaen og dens slot, og om Ghita Nørby, der planter tomater i sin garderobe på Skuespilhuset. Det er en protestaktion. Ghita Nørby er indigneret, fordi hun ikke længere må have sin egen garderobe, som dengang på Det Kongelige Teater, hvor hun havde rosentapet og nips, hvor hun var en stjerne, og hendes garderobe vidnede om det. Men på det nye Skuespilhus er alting anderledes. Her er der garderoberotationsordninger og skuespillere på løntilskud, og Ghita Nørby har en stak rosenbilleder i en papkasse, som hun henter og pakker ud, når hun skal bruge garderoben, som har kæmpestore vinduer direkte ud til vandet. Men et teater skal være et lukket rum, dunkelt og mystisk, synes Ghita Nørby, og derfor planter hun tomater. »Det her garderobeskift, det siger bare alt om vores samfund!« siger Lea Korsgaard. Historien stammer Lea Korsgaard sagde sit job på Politiken op for at redde journalistikken. Fordi det danske medielandskab mangler fortællinger og folk, der tør elske at skrive dem. I dag er hun partner i mediehuset Zetland og skriver bøger, der fungerer som spejle for samfundets underliggende strukturer fra hendes seneste bog, Ghita Nørby – en biografi. Den handler om Danmarks sidste diva og en kunstverden, der er blevet for demokratisk til at kunne rumme dem, der larmer. Lea Korsgaard leder efter de store fortællinger om samfundet i historier om menneskelige originaler. Det er dét, der mangler i det danske medielandskab, siger hun: journalister, der tør tage ansvar for deres historier og sige: Sådan her ser verden ud. »Jeg er overbevist om, at vi har brug for fortællinger om den verden, vi lever i. Det var især Irak-krigen, der gjorde det tydeligt for mig. I en tid, der er så fiktionsagtig, hvor folk sidder i FN og lyver os ind i krige, hvor vi ser Paradise Hotel, som jo nærmest er fiktion, hvor der er så meget fiktion omkring os, er der brug for nogen, der siger: her er fakta.« Det synspunkt deler hun med de øvrige tre stiftere af mediehuset Zetland, der har som erklæret dagsorden at ville redde journalistikken. »Det kan godt være, det lyder pompøst, men det er det også,« siger Lea Korsgaard. Planen er at genoplive genren journalistisk nonfiktion. Mens der eksempelvis i USA er en solid tradition for litterær journalistik, er netop den måde at fortælle om verden på i Danmark meget afhængigt af solopræstationer fra enkelte talenter. For 100 år siden var det Herman Bang – »en sublim journalist« – og Cavling – »mindst lige så velskrivende«, i dag kan f.eks. Line Holm og Olav Hergel nævnes som arvtagere, men et egentligt miljø, der dyrker formen, findes ikke. Det vil Zetland være med til at skabe. Spasmer og sociologi Lea Korsgaard opdagede, at hun ville lave lange journalistiske fortællinger, da hun som praktikant på Politikens kulturredaktion dækkede sagen om en afdød bibliotekar, der i sin levetid havde stjålet mere end 1.700 værker fra Det Kongelige Bibliotek. Sammen med kollegaen Stephanié Surrugue skrev hun efterfølgende en bog om skandalen. »I et år sad vi i det der lille lukkede lokale, og Stephanié drak så sindssygt meget cola light, der stod den ene colaflaske oven på den anden, og hun røg så mange smøger, og jeg luftede så meget ud.« Her, i røgsløret, blev Lea Korsgaard klar over sin begejstring for at dykke helt ned i en historie, at gøre den til sin egen. Bagefter vendte hun tilbage til et job som nyhedsjournalist på Politiken. »Men jeg fik blodsmag i munden af at skrive så hurtigt. Af at skulle aflevere noget, hvor man ikke har fået følelsen af, at det er nået at blive min historie. Jeg synes, journalistik giver mest mening, når journalisten tager ejerskab over historien. Når man kan mærke, at der står et menneske bag, med sym- og antipatier og måder at mærke verden på. Det skal man kunne læse ud af teksten.« Lea Korsgaard længtes efter at kunne fortælle hele historier, ikke bare brudstykker. Hun ville binde alle de små mellemregninger fra nyhederne sammen og tegne det store billede. Så det bliver en historie, man kan mærke, en historie, man kan huske. Samtidig ville hun ikke væk fra Politiken. »Jeg var helt forelsket i Politiken, og det er jeg stadig. Jeg synes, det er en fantastisk avis, man kan mærke, den er lavet af mennesker. Men jeg kommer også fra det, jeg kalder ravkædejuntadanmark, for hvem Politiken ligesom er det bedste ved Dan- mark. At arbejde på avisen var som at gå ind på ravkædejuntaens slot.« Så sad hun der, på sin yndlingsavis, og følte, at noget ikke var, som det burde. Hun var ikke sikker på, om hun lavede det, hun ville. Lea Korsgaard tog orlov og flyttede til New York for at læse sociologi. »Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg havde en plan, men det var en tilfældig spasme, som så meget andet i mit liv.« Spasmen viste sig imidlertid at have en retning. »Det har klart været den bedste journalistuddannelse, jeg nogensinde har fået. Sociologi er jo en slags overjournalistik. Fordi det er der, man bliver tvunget til at stille de store spørgsmål om, hvordan historien ser ud inde bag nyhedshistorien. Jeg vil fortælle hele historier.« Lyssværdsjournalistik Da hun kom hjem igen, sagde hun op. Det samme gjorde Zetlands øvrige stiftere, og så flyttede de ned i et kælderlokale på Jægersborggade, der skulle blive hovedkontoret for den journalistiske redningsaktion. Men der lugtede helt forfærdeligt af fisk, og i mange måneder diskuterede Lea Korsgaard med Jakob Moll, hvorvidt Zetland skulle være et papirprodukt. Hun havde svært ved at begejstres over det digitale format. Men efter en studietur til New York blev ideen om at sælge journalistisk kvalitet i digital form konkret. Zetlands redningskrans til journalistikken er en single. i journalistik fra Syddansk Universitet i 2005, har desuden en mastergrad i mediesociologi fra The New School i New York Ansat som journalist på Berlingske og Politiken, Forfatter til ‘Det store bogtyveri’ (2005) og ‘Ghita – en biografi’ (2011) Udgiver ‘Orgasmeland’ i 2014 Inspireret af den amerikanske journalist og forfatter Janet Malcolm. Og Arianna Huffington, ’fordi hun har givet fingeren til den gamle måde at lave avis på og går i megaseje hvide jakkesæt’ Ved siden af jobbet som ansvarshavende chefredaktør på Zetland skriver Lea Korsgaard stadig bøger. Tidligere har hun haft en drøm om at skrive fiktion, men med tiden kom en erkendelse af, at hun er bedre til nysgerrighed end til fantasi. Lige nu skriver Lea Korsgaard på en bog, der handler om gruppen Dansk Sexpol, der dannede sig om Freud-disciplen Wilhelm Reich i 1930‘ernes København. »Reich var en vild seksualteoretiker, som troede på, at det socialistiske utopia ville rejse sig af sig selv, bare vi allesammen fik én god, fuldkommen orgasme om dagen. Det ville frisætte os som mennesker, så vi bliver i stand til at rejse os mod overmagten, systemet, kapitalen.« Gruppen omkring Reich holdt konebytningsfester og stillede op til Folketinget med en rent seksualpolitisk dagsorden. Lea Korsgaard fandt historien ved et tilfælde, da hun havde sat sig for at skrive om den danske orgasmes udvikling. Igen er der den store historie – forandringen i synet på seksualitet gennem de sidste hundrede år – i den konkrete fortælling om nogle mennesker, der ikke helt passer ind. Sådan var det med Ghita, sådan var det med bogtyven. Det handler om at lære menneskerne og deres historier at kende. Det er dét, litterær journalistik kan, siger Lea Korsgaard. At bidrage til forståelse ved at komme tæt på menneskene og historierne. »Jeg havde en professor i New York, som sagde: earn your right to write. Man skal gøre sig fortjent til at skrive historien. Det er en følelse et sted i kroppen, når man har researchet nok. Når jeg går ind i en historie, for eksempel den om Sexpol, føles det, som om jeg går ind i et fuldstændig mørkt landskab, og så leder jeg efter hjælp fra kilder, der kan give mig lys. Nogle kan give mig en lommelygte, nogle et lyssværd, nogle kan give mig en kæmpestor projektør eller et neonrør. Til sidst er landskabet lyst så meget op, at jeg kan sætte mig ned og skrive. Som nyhedsjournalist nåede jeg kun at få en lillebitte diodelygte, og så kunne jeg stå der og blinke ind i det mørke landskab, og det var utilfredsstillende.« Når hun arbejder på en bog, fylder den alt. »Alt, alt, alt, alt, alt.« I hvert fald fra 9 til 16. Så er børnene i institution, og Lea Korsgaard kan sidde derhjemme på sit værelse ved siden af »en Mount Everest af vasketøj«, og føle sig lidt som Virginia Woolf i A Room of One’s Own. Når hendes nye bog er færdig, vil hun i gang med at skrive singler. Og hun er ikke spor i tvivl om, at Zetland har fat i den lange ende. »Den der utilpashed, som jeg havde på Politiken, den der tvivl på, om jeg sidder med det rigtige, den har jeg slet ikke mere. Jeg føler mig total hjemme i det. Det er virkelig fedt. Virkelig, virkelig fedt.« [email protected] 2. NOV. KL. 20 Koncertsalen LUDOVICO EINAUDI KLASSIKER Demokrati i Amerika er et af de mest citerede og refererede værker inden for politisk filosofi, demokratiforskning og sociologi. Et idéhistorisk hovedværk, der giver den historiske baggrund for det amerikanske demokrati og dets styrker og svagheder. For første gang på dansk. 69995 INFORMATIONSFORLAG.DK BIND I-II 850 SIDER, KR. 24 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 25 / Tendens Frontberetninger ’Alle mine bedste kammerater er faldet ved siden af mig’ Af Johan Vardrup D en 29. maj 1915 sendte soldaten Hugo Sørensen et brev til sine forældre fra Tyrkiet. Den sommer kæmpede han side om side med franske og britiske tropper mod tyrkerne ved Gallipoli i et af Første Verdenskrigs berømte slag. »Nu har jeg lige været her en måned, og fra min bataljon af de 1.300 mand er vi nu ikke mere end en 60-70 stykker, men det er et vidunder, at jeg er rask. Alle mine bedste kammerater er faldet ved siden af mig, og det gør ondt den første tid at se, de ligefrem svømmer i blod,« skriver han. Sørensen overlevede angrebene, der endte med et slemt nederlag for Frankrig og Storbritannien. Hans skildringer indgår i Breve hjem. Danske soldater i Første Verdenskrig, en samling af vidnesbyrd, som Gyldendal i år har fundet frem fra glemslen og udgivet. Krigen blev i kraft af Danmarks neutralitet ikke en Fortællinger om konflikten, der lærte Europa om grusomheden ved moderne krig, rammer fagbogsmarkedet på 100-året for Første Verdenskrigs begyndelse. Nye bøger trækker tråde til Danmark, der aldrig har haft krigen som nationalt traume, men ikke desto mindre havde landsmænd, der var i ilden fælles erfaring herhjemme, sådan som besættelsestiden gjorde, men bogen giver stemme til dem, der faktisk deltog. Man anslår, at mellem 1.000-2.000 danske statsborgere meldte sig frivilligt til de allierede styrker, der ved krigens begyndelse i 1914 var en alliance af Frankrig, Storbritannien, Rusland, Belgien og Serbien mod Tyskland og Østrig-Ungarn. Brevene konkretiserer, hvordan krigen rammer dansk bevidsthed. Som når soldaten Sørensen beskriver våbnene (»Mange hjemme i Danmark ved ikke, hvor forfærdeligt et ødelæggelsesredskab en moderne kanon er«) eller gør sig overvejelser om det at slå ihjel (»Jeg tænker for resten på, hvad min gamle præst, som konfirmerede mig, ville sige«). Brutaliteten var en del af krigen, der har trukket lange spor, siger Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved RUC, som har skrevet forordet til brevsamlingen. »Måden, vi taler om krig på, ændrede sig en gang for alle. Efter oplevelsen af Første Verdenskrigs grusomhed blev det utroværdigt at tale om den smukke død på slagmarken.« Især mænd fra den europæiske middel- og overklasse troede, at de skulle slås for fred, frihed og retfærdighed. I stedet døde deres venner i mødet med artilleribombardementer og maskingeværer, og efter krigens afslutning i 1918 var der ingen tegn på, at verden var blevet bedre. En af reaktionerne viste sig i Tyskland i slutningen af 1930’erne, siger Karl Christian Lammers, lektor i tysk og europæisk samtidshistorie ved Københavns Universitet. »Ved udbruddet af Anden Verdenskrig så man, at befolkningen havde lært, hvad krig var. Der var en betydeligt større modvilje end forud for Første Verdenskrig.« Collage: Jesse Jacob/iBureauet Men det satte ikke en stopper for volden. Nogle historikere mener, at den markante svækkelse af Tyskland i kølvandet på Første Verdenskrig var med til at bane vej for Hitler. »Fredsslutningen ydmygede Tyskland, der blev pålagt skyld, landafståelser og krigsskadeerstatninger, hvilket lagde kimen til det næste militære opgør,« siger Karl Christian Lammers. Patriotiske udvandrere Breve hjem flytter fokus fra krigens langvarige konsekvenser og er i øjenhøjde med soldaterne. Det er et perspektiv, historieforskningen har underprioriteret, mener Claus Bundgård Christensen. »Vi mangler studier af de almindelige soldater og deres reaktionsmønstre. Folks opfattelse af soldaten i Første Verdenskrig er i vid udstrækning formet af skønlitterære forfattere.« To af de mest populære fremstillinger har været tyske Erich Maria Remarques roman Intet nyt fra Vestfronten fra 1929 og Ernst Jüngers skyttegravsmemoirer I stålstormen fra 1920. Men værkerne var baseret på atypiske soldatererfaringer. Remarque var ikke rigtig frontsoldat og tilbragte kun ganske kort tid i skyttegravene. Jünger var speciel, fordi han var en af de få, der var begejstret for krigen. Til gengæld havde de begge den middelklassebaggrund, der var typisk for soldater, som fik deres oplevelser publiceret. Nils Arne Sørensen, professor i moderne historie ved Syddansk Universitet, finder det logisk, at arbejderne og bønderne ikke blev hørt. »Årsagen er, at de ikke skrev så godt. Men deres breve findes i arkiver, og ligesom middelklassens overleveringer giver de et billede af krigen som forfærdelig. Italienske bønder sammenligner den med haglvejr, og det er sigende, for hagl er jo det, der ødelægger høsten og livet for bonden.« Samlingen Breve hjem rummer fortællinger fra soldater, der ikke er fra middel- og overklassen, heriblandt den unge smed Jules Eliasen. Han kæmpede i Frankrigs fremmedlegion og faldt i kamp med de tyske styrker 1. juli 1916. I sine første breve fremstår han ubekymret og veloplagt. »Jeg er nu en lille tur nede i Frankrig og være soldat. Det er vældigt interessant, kan du tro, og jeg er udmærket til at komme op om morgenen,« skriver han til sin bror. Selv om brevene for nogles vedkommende udstråler et element af udlængsel, var motivationen anderledes for størstedelen af krigens frivillige danskere – nemlig de udvandrere, der havde tilknytning til USA, New Zealand og Canada. »De meldte sig i nationernes hære, fordi de følte det som en pligt at hjælpe de lande, der havde hjulpet dem med at tjene penge og komme på fode. For nogle var der også en motivation i at kæmpe mod det Tyskland, der slog os i 1864,« siger Claus Bundgård Christensen. Han skriver på en bog, som skal udkomme næste år, om den anden hovedgruppe af danske krigsdeltagere: De omtrent 26.000 danskere, der kæmpede på tysk side, primært sønderjyder, der var tvangsudskrevet, eftersom Sønderjylland hørte til Preussen under Første Verdenskrig. »Sønderjyderne bliver konfronteret med jødisk og russisk kultur, og de møder er interessante. For mange af soldaterne er det første gang, de er ude at rejse og f.eks. prøver at drikke rødvin. Alt er meget eksotisk.« Småstatens plads i historien Sønderjydernes krigsdeltagelse giver den internationale konflikt en dansk forankring. Men ellers er det en udfordring at få et Danmark på sidelinjen til at indgå i en dramatisk fortælling om krigen, mener Nils Arne Sørensen. Med sin bog Den store krig. Europæernes første fortsættes side 26 ... 26 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Tendens Frontberetninger / Xxxx Xxxx Xxxxxx Collage: Jesse Jacob/iBureauet Nye bøger om Første Verdenskrig Ældre udgivelser om Første Verdenskrig • ’Krestens breve og dagbøger • ’Denne onde krig – uddrag af Hans – en dansker på vestfronten i Første Verdenskrig’, Kresten Andresen (red. af Claus Bundgård Christensen), Gyldendal, 2012 Bruuns dagbogsnotater og hans brevveksling med hustruen Sofie Bruun under 1. verdenskrig 19141918’, Poul G. Wemmelund, Poul Kristensens Forlag, 2000 • ‘Verdenskrigens danske billeder • ’Når retsind fører ordet – Mathias 1914-1918’, Martin Bo Nørregaard og Claus Bundgård Christensen, Gyldendal, 2012 Mygind: en sønderjyde i 1. Verdenskrig – dokumentarroman fra Østfronten baseret på breve og dagbøger’, Jørgen Kreutzmann, Odense Universitetsforlag/ Syddansk Universitetsforlag, 1999 • ’The Sleepwalkers – How Europe Went to War in 1914’, Christopher Clark, Allen Lane, 2013 • ’July 1914. Countdown to WarSean • ’Og det kalder man at være McMeekin’, Basic Books, 2013 civiliseret – Hans Lorentzens dagbog fra 1. verdenskrig’, udgivet af Inge Borup med efterskrift af Niels Arne Sørensen, Odense Universitetsforlag/Syddansk Universitetsforlag, 1998 • ’Breve hjem. Danske soldater i Første Verdenskrig’, Flere forfattere, Gyldendal, 2013 • ’Den store krig. Europæernes • ’Faneflugt – Dansksindede Første Verdenskrig’, Nils Arne Sørensen, Gads Forlag 2005 – udkommer i opdateret udgave 30. januar 2014 soldaters flugt fra tysk krigstjeneste 1914-18’, Svend Falkner Sørensen, Forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland, 1989 • ’Første Verdenskrig’, Hew Strachan, Informations Forlag, 28. januar 2014 • ’Aldrig mere krig’, Adam Hochschild, Informations Forlag, 28. januar 2014 • ’Østfronten og den store krig’, Claus Bundgård Christensen, Gyldendal, efteråret 2014 • ’ ... men til sidst sejrede verdenskrig fra 2005 forsøger han netop at beskrive Første Verdenskrig set fra småstatens synsvinkel. I anledning af 100-året for krigens begyndelse kommer en opdateret udgave af værket, i hvilken han har tilføjet en afdækning af periodens betydning for Danmark. »En væsentlig udvikling var, at staten påtog sig en ny rolle. Velfærdspolitikken fik fastere former. Efterspørgslen på varer var større end udbuddet under krigen, og staten indførte bl.a. en maksimalpris på rug, så danskerne blev ved med at have råd til rugbrød,« siger Nils Arne Sørensen. Han afviser, at krigen drev kvinder ud på arbejdsmarkedet, som den gjorde andre steder, hvor mændene var i tjeneste som soldater. Her overtog kvinderne deres arbejde i landbruget og industrien, mens de var i krig. Eftersom Danmark ikke var krigsførende nation, og få mænd meldte sig frivilligt, udeblev en tilsvarende effekt. Til gengæld mener han, at den udsigtsløshed, der prægede Europa efter krigen, nåede de hjemlige breddegrader – navnlig afspejlet i Jacob Paludans roman Jørgen Stein udgivet i 1932-33. »Hovedpersonen Steins liv går ikke op. Han driver et hønseri, der knap kan hænge sammen, men fortællingen bag det er, at verden er gået af lave, og det skete allerede, da krigen begyndte i 1914.« Et spørgsmål om skyld Der er et spænd fra de konsekvenser, Første Verdenskrig havde i Danmark, til det kollektive traume, årene stadig udgør i navnlig Storbritannien og Frankrig, som mistede mange landsmænd. Men det rykkede ved bevidstheden i hele Europa, at mere end ni millioner soldater døde og 22 millioner blev såret i krigen. Peter Bugge, lektor i tjekkisk og europastudier ved Aarhus Universitet peger på, at folks bekymringer forandrede sig: »Før krigens udbrud var der i europæisk kultur en angst for, hvad kvindefrigørelsen, proletariatets fremmarch og nye teknologier ville gøre ved samfundet. Men det var intet imod chokket over krigens menneskelige omkost- ninger. Europa blev for alvor gjort usikker på sig selv og sin overlegenhed i verden.« Hvorfor det gik så galt, optager stadig forskerne. De fleste er enige om, hvad der gav startskuddet til krigen. Den 28. juni 1914 i Sarajevo skød og dræbte den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip det østrig-ungarske tronfølgerpar, ærkehertug Franz Ferdinand og hertuginde Sophie. Attentatet foranledigede Østrig-Ungarn til at erklære Serbien krig, men der er unægtelig et stykke derfra til over fire års stridigheder mellem en lang række nationer. Historikeren Fritz Fischer gav i 1961 tysk politik et hovedansvar, fordi den tidligt støttede Østrig-Ungarns krigsplaner, og skønt Fischer dannede skole, får hans læsning i disse år modspil. I forbindelse med revideringen af Den store krig har Nils Arne Sørensen fulgt de af sine fagfæller, der har genovervejet årsagerne til eskaleringen. Han bider mærke i Tysklands åbenhed over for væbnet konflikt og konstaterer samtidig, at ingen beslutningstagere formulerede et alternativ: »Der er fredsdemonstrationer i civilsamfundet, men en ikkeaggressiv ideologi er slet ikke i spil i regeringskontorerne hos de europæiske stormagter.« Den australske historiker Christopher Clark har yderligere påpeget uforsigtigheden blandt parterne. I den roste bog fra sidste år The Sleepwalkers – How Europe Went to War in 1914 har han den hypotese, at flere lande reelt kastede sig blindt ud i blodsudgydelserne. Ligesom i Sean McMeekins nyligt udgivne July 1914 – Countdown to War er betoningen af tysk skyld erstattet af en bredere undersøgelse af krigens årsager. »Det mest påfaldende er, hvor få der taler fredens sag umiddelbart efter attentatet i Sarajevo. Der er ikke rigtig nogen, der siger: ’Nu er det farligt’. Der er mere en opfattelse af, at krigen er til stede som mulighed, og der var vi nok endt før eller siden alligevel,« siger Nils Arne Sørensen, der kalder Første Verdenskrig »krigen, alle taber«. Indtil videre er placeringen af ansvaret for katastrofen også en kollektiv affære. [email protected] 27 kammeratskabet – en sønderjydes frontoplevelse fra første verdenskrig’, Hans Lassen Jørgen, Lohse, 1978 • ’Pligtens vej. En sønderjyde i 1. verdenskrig’, I.J.I. Bergholt, Historisk Samfund for Sønderjylland, 1969 • ’Dagbog – en ung sønderjyde fortæller om begivenheder i 1. Verdenskrig 1917-1919 på Vestfronten’, Peter Madsen, Harald Alnor, 1968 • ’Med håb i mørket – en sønderjydes breve fra første verdenskrig’, Thomas Kauffmann, Dy-Po Bogforlag, 1967 • ’Krigens sande Ansigt – hvad Verdenskrigens Soldater fortalte’, Ejner Krenchel, eget forlag, 1929 Tak til Fredericia Biblioteks Historiebloggen: bibliotek7000.dk/historie/?p=24 8.-10. NOVEMBER 28 V/Nikoline Siebken Skandov INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 Balancen mellem korrekt og forståeligt Hvordan arbejder fagbogsforfattere? Vi har spurgt et udpluk af de aktuelle forfattere på Faglig Scene om deres inspiration og ritualer PROGRAM 11.00 12.00 13.00 14.00 15.00 16.00 17.00 18.00 FREDAG 8.11 Kl. 11:15 Billedbøger i undervisningen: Billedbogen er hot! Til store og små! Få ideer til, hvordan den kan indgå i litteraturundervisningen på alle niveauer, sammen med Trine May. LØRDAG 9.11 Kl. 11:00 Margrethe Vestager og Elisabet Svane i samtale med Jens Ringberg om ”Hvid røg, sort tårn. Et portræt af Margrethe Vestager”. SØNDAG 10.11 Kl. 11:15 Niels-Birger Danielsen i samtale med Adam Holm om ”Werner Best – tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark i 1942-45”. Kl. 12:15 Naser Khader i samtale med Sørine Gotfredsen om ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim”. Kl. 12:15 Tema om “Humanismen ind i erhvervslivet”: Ulla Thøgersen og Marie Lund ”Filosoffen på arbejde” i samtale med Christian Have, HAVE Kommunikation. Kl. 12:15 Frank Bøgh i samtale med Pia Fris Laneth om ”Dagmar. Historien om en barnemorderske”. Kl. 13:15 Hans Jørgen Bonnichsen og Jens Holsøe taler om Hannes Råstam: ”Den falske seriemorder – Thomas Quick og Skandinaviens største retsskandale”. Ordstyrer er Claus Buhr. Kl. 13:15 Anna Skyggebjerg i samtale med Eva Jørgensen om ”Introvert”. Kl. 13:15 Gitte Bergendorff Høstbo i samtale med Per Larsen, tidl. chefpolitiinspektør, om ”Forbrydelsens ansigt”. Kl. 14:15 Maria Helleberg i samtale med Jytte Abildstrøm om ”Kvinder der forandrede Danmark”. Kl. 15:15 Andreas Fugl Thøgersen: ”Modstandskampens børn” og Thomas Hjortsø: ”John – Frihedskæmper og charmør” (skrevet m. Preben Lund) i samtale med Bent Blüdnikow. Kl. 16:15 Pia Kjærsgaard og Jette Meier Carlsen i samtale med Trine Sick om ”Pia Kjærsgaard. Fordi jeg var nødt til det”. Kl. 17:20 Christian Hjorth-Andersen i samtale med Marianne Jelved om ”Hvad koster kulturen?”. Kl. 14:15 Ole Sonne i samtale med fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen og Ole Høiris om ”Fremtiden”. Kl. 15:15 Marie Riegels Melchior i samtale med Chris Pedersen, COVER, om ”Dansk på mode! Fortællinger om design, identitet og historie i og omkring dansk modeindustri”. Kl. 16:15 Katrin Behr i samtale med Jesper Vind Jensen om ”De stjal min mor”. Samtalen foregår på tysk. Kl. 14:15 Tema om “Arbejdsliv”: Mads Bab: ”Gnisten i arbejdslivet” og Christian Ørsted ”Livsfarlig ledelse” i samtale med Trine Sick. Maria Helleberg, 57 ’Kvinder der forandrede Danmark’ Andreas Fugl Thøgersen, 41 ’Modstandskampens børn’ Christian Hjort-Andersen, 69 ’Hvad koster kulturen?’ Anna Skyggebjerg, 51 ’Introvert’ – Hvor kom inspirationen til bogen fra? »Dels fra det faktum, at jeg jo er dansk borger og kvinde og interesseret i, hvilke roller kvinder har kunnet spille i århundreder. Ole Sohn kom med det konkrete forslag, og vi var igennem en enorm række kvindenavne, før vi kom ned på de 25 i bogen. Anne Linnet forsvandt, da vi fortvivlet ledte efter plads til billeder!« – Hvor kom inspirationen til bogen fra? »Gads Forlag havde kontakt til de ni børn af modstandsfolk, som medvirker i bogen, da jeg blev involveret. Jeg mødtes med dem over en frokost, for at vi kunne se hinanden an, og vi blev enige om, at jeg skulle kaste mig over arbejdet med at samle deres historier og gøre det til en fælles fortælling om en samling danske familier i krig.« – Hvor kom inspirationen til bogen fra? »Inspirationen kom i første omgang fra forlaget. De spurgte mig, om jeg ville skrive en bog om at være introvert, som skulle være fuld af gode råd til, hvordan man står ved sig selv som introvert i en ekstrovert verden. Jeg sagde ja lige med det samme.« – Hvad var det vigtigste, du lærte under arbejdet med den? »Arbejdet med en række anti-heltinder åbnede nye landskaber for mig. Leonora Christine Ulfeldt, Juliane Marie og Pia Kjærsgaard var faktisk de mest spændende profiler at skrive. Tre politikere, hvoraf den første ikke magtede spillet, fejlede og kastede et land i katastrofe, den anden fik sine 12 års magt, inden hendes modstandere brugte hendes egne midler, og sidstnævnte, en fantastisk politisk begavelse, med mageløst held og gennemslagskraft. Jeg kom hurtigt andre steder hen, end jeg havde forventet, og portrætterne blev ikke til nøgterne skildringer, men også til en slags historisk, politisk kritik.« – Hvad var det vigtigste, du lærte under arbejdet med den? »Anden Verdenskrig foregik i det store perspektiv for et øjeblik siden. Samtidig er der gået lang nok tid til, at nogle af de mennesker, som har haft krigen tæt på, på den ene eller anden måde nu har fået mod til at grave sig ned i fortiden og tale mere frit om de ting, der skete. Som de ni, der medvirker i ’Modstandskampens børn’. Deres dramatiske historier har understreget, hvor store skygger den krig kaster, også ind i vor tid, og har lært mig, at krigstraumer spreder sig som ringe i vandet og påvirker mænd, koner, børn og venner til de ramte.« – Hvor kom inspirationen til bogen fra? »Jeg har i mange år forsket og undervist i kulturøkonomi, og så fandt jeg det helt naturligt at skrive en sammenfattende fremstilling af kulturens økonomiske problemer på dansk. Der har tidligere været udgivet mindre bidrag på de enkelte kulturområder, men ikke ud fra en helhedsbetragtning på kulturen. Sådan en fremstilling findes faktisk heller ikke i udlandet.« – Hvad har overrasket dig mest omkring udgivelsen af bogen? »Det kom bag på mig, at vi lavede sådan en enorm bog. Man kan slå indbrudstyve til spillemænd med den. Vi forsøgte at finde illustrationer, som ikke gentog, hvad alle har set tusinde gange før. Derfor er forsiden et billede af en af de millioner ukendte kvinder, som har ændret Danmark ved at stemme.« Kl. 15:15 Freddy Wulff i samtale med Steen Andersen, Hunters Magazine, om ”Vild jagt”. – Har du nogle faste ritualer, når du skriver? »Jeg skal sådan set bare have en idé, et tastatur og mulighed for at gemme. Alt kan bruges – tablet, pc, notebook, mac, papir. Musik og en god udsigt skader ikke.« Kl. 16:15 Mattias Tesfaye i samtale med sløjdlærer Bent Illum og uddannelsesredaktør på Politiken, Jacob Fuglsang, om ”Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed”. – Hvad arbejder du på lige nu? »I november udkommer ’Kongens kvinder’ om Christian den Fjerdes svigermor, papirløse samlever og kone. Og om Christian selv. Samtidig debuterer jeg og Lise Bostrup med tre små bøger til nydanskere, der skal lære dansk, om Struensee, vikingerne og de bragende 1920’ere.« Kl. 17:15 Rune Engelbrecht, Birte Weiss og Klaus Slavensky i samtale om ”Hatespeech – fra hadetale til hadesyn”. – Hvad har overrasket dig mest omkring udgivelsen af bogen? »Jeg har med glæde noteret mig, at der fortsat er stor interesse for at læse om og forholde sig til Anden Verdenskrig og besættelsesårene. Jeg håber, at bogen kan give et nyt perspektiv i kraft af, at det er børnene, der fortæller deres egen og deres forældres historie.« – Har du nogle faste ritualer, når du skriver? »Kaffe, indlevelse og et ryddet skrivebord. Jeg kan ikke skrive, hvis bunkerne omkring mig er blevet for store.« – Hvad arbejder du på lige nu? »Jeg er i gang med to andre bøger i en helt anden boldgade. Jeg arbejder med Gyldendal på en bog om Frits og familien Helmuth. Den laver jeg i samarbejde med to af Frits Helmuths børn, Pusle Helmuth og Mikael Helmuth. Desuden arbejder jeg med Politikens Forlag på en biografi om Renée Toft Simonsen, som hun selv er hovedforfatter på.« – Hvad var det vigtigste, du lærte under arbejdet med den? »Bogen er jo beregnet på den kulturinteresserede læser og ikke på fagfolk i økonomi. Det giver nogle problemer at skrive en fremstilling, som på den ene side er fagligt korrekt, men på den anden side er umiddelbart forståelig for læseren. Så ja, jeg har lært noget om, hvor svært det er at skrive såvel korrekt som forståeligt.« – Hvad har overrasket dig mest omkring udgivelsen af bogen? »Bogen har tiltrukket sig en del opmærksomhed, men det kom egentlig ikke som en overraskelse. Kultursektoren er jo særdeles intensivt dækket af medierne, og bogen indeholder faktisk en hel del nyheder. Men jeg har været overrasket over, at bogen faktisk kun er blevet anmeldt ret få steder.« – Har du nogle faste ritualer, når du skriver? »Ja, det tror jeg, at de fleste har, såvel skønlitterære som faglitterære forfattere. For mit vedkommende skete det næsten hver dag, at jeg skrev lidt på et afsnit sent om aftenen. Og næste morgen ville jeg så efter morgenkaffen sætte mig ved pc’en i min slåbrok og redigere det, som jeg havde skrevet aftenen før.« – Hvad arbejder du på lige nu? »Jeg har aldrig arbejdet fuldtid på bogen, da jeg som professor har haft mange andre arbejdsopgaver. Men jeg ser min hovedindsats i den kommende tid i form af at udbrede bogens budskaber til forskellige dele af det danske samfund og deltage i de kulturelle debatter.« – Hvad var det vigtigste, du lærte under arbejdet med den? »Hvor dybt relevant det er at se på sit liv gennem introvert-ekstrovert prismet. Hvor introvert eller ekstrovert, man er, siger selvfølgelig ikke alt om én, men det siger meget og har betydning overalt i livet – i arbejdslivet, selskabslivet og familielivet.« – Hvad har overrasket dig mest omkring udgivelsen af bogen? »Dens gennemslagskraft. Jeg vidste selvfølgelig, at bogen potentielt havde en stor målgruppe, fordi vi introverte trods alt udgør mellem 30 og 50 procent af befolkningen. Jeg havde heller ikke forudset, at jeg ville få så mange mails fra læsere, som fortalte deres meget personlige historier, men i bund og grund alle sammen skrev: ’Jeg har altid troet, jeg var sær, og har skammet mig over, at jeg har brug for at være alene. Nu har jeg forstået, at jeg er introvert, og at det er helt ok at være. Tak.’ Jeg tror, jeg har brugt lige så megen tid på at besvare mails, skrive artikler og give interviews, som jeg har brugt på at skrive bogen.« – Har du nogle faste ritualer, når du skriver? »Jeg har ikke nogle særligt excentriske ritualer såsom kun at kunne skrive liggende eller iført slængkappe. Men jeg skal have ro omkring mig, også rent æstetisk. Så på skrivebordet er der pinlig orden, og der står altid en buket blomster og et glas med te. Jeg tror, jeg prøver at iscenesætte den der særlige, uforstyrrede stemning, der er på et hotelværelse.« – Hvad arbejder du på lige nu? »Jeg arbejder på en slags brevkassebog, som består af breve, jeg har modtaget fra mine bloglæsere, og mine svar på de breve.« Blå bog Blå bog Blå bog Blå bog Baggrund: Magisterkonferens i teatervidenskab med bifag i dansk, forfatter Aktuel bog: Maria Helleberg portrætterer i ‘Kvinder der forandrede Danmark’ en række kvinder, der har kæmpet for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling og indflydelse i Danmark. Forlaget Sohn, 1. januar 2013 Baggrund: Uddannet journalist med MA i journalistik og amerikansk politik fra Columbia University i New York City Aktuel bog: Gennem to generationer fortælles historien om danske familier i kamp mod tyskerne under besættelsen i ’Modstandskampens børn’. Gads forlag, 29. august 2013 Baggrund: Dr.polit. 1987, Professor i Økonomi ved Københavns Universitet Aktuel bog: I ’ Hvad koster kulturen’ giver Christian Hjort-Andersen et overblik over de vigtigste økonomiske forhold i det danske kulturliv. DJØF Forlag, 11. juni 2013 Baggrund: Cand.mag. i litteraturhistorie, forfatter Aktuel bog: Anna Skyggebjerg giver i bogen ’Introvert’ gode råd om, hvordan man som indadvendt kan lære at trives i en verden, der hylder de udadvendte. Rosinante, 22. marts 2013 29 30 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 faktalink Ole Høiris (redaktør), 68 ’Fremtiden’ Christian Ørsted, 40 ’Livsfarlig ledelse’ Freddy Wulff, 68 ’Vild Jagt’ Bredt blik på bøgerne Fra Forum til Bella Center – Hvor kom inspirationen til bogen fra? »Jeg har været med til at redigere et seksbindsværk om antikkens verden op til modernitetens verden, og når vi var ude og holde foredrag, var der mange, der spurgte, om ikke vi også ville lave et om fremtiden. Selvom videnskabsfolk har det med helst at ville sige noget om, hvad der har været og ikke så meget om, hvad der kommer, viste det sig, at der var tilstrækkeligt med folk, der ville byde ind på det.« – Hvor kom inspirationen til bogen fra? »Det skulle oprindeligt have været en håndbog om coaching og ledelse, men undervejs blev det mere og mere tydeligt, at det store problem i ledelse ikke længere er, om vi er demokratiske, anerkendende og coachende. Vi er verdens lykkeligste, men alligevel dør 1.400 af arbejdsrelateret stress hvert år i Danmark. ’Hvordan kan det være?’ tænkte jeg. Svaret viste sig at ligge i den moderne ledelse, som jeg også selv har praktiseret. Den gør ofte mere skade end gavn. Researchen viste, at problemerne er kendt af forskere – og det gjorde mig harm at denne viden ikke deles med ledere og deres ansatte.« – Hvor kom inspirationen til bogen fra? »Mange af mine venner vidste, at jeg på mine ture jorden rundt havde jaget mange forskellige steder med særlige folkeslag og stammer. Det ville de gerne læse om, og jeg ville også pokkers gerne fortælle om, hvordan jagt og natur hænger sammen. At jagt, når det gøres rigtigt, er naturbeskyttelse.« Sidste år sprængte BogForum sine vante rammer og flyttede til mere plads i Bella Centret, hvor messen slog rekord med næsten 30.000 bogglade besøgende. Mødet mellem forfattere og læsere danner rammen om den litterære weekend, hvor man på syv forskellige scener kan opleve alt fra levende kogebøger til spoken word og musik. – Hvad var det vigtigste, du lærte under arbejdet med den? »Jeg lærte i hvert fald at sætte pris på, at jeg havde gemt mine mange notater og dagbøger. Jeg har fangstrapporter helt tilbage fra dengang, jeg som knægt fiskede omkring Randers. Noget andet er så, at det tog mig uger at finde det hele frem.« I 2012 åbnede for første gang Faglig Scene, hvor der er fokus på de faglitterære forfattere, og i år, hvor BogForum afholdes for 22. gang, er endnu en scene kommet til: – Hvad var det vigtigste, du lærte under arbejdet med den? »Det var faktisk den kreativitet, skribenterne ligger for dagen. Hvordan de er meget selvkritiske i forhold til deres eget fag. De har skrevet om det, de gerne ville, og det er der virkelig kommet nogle sjove ting ud af.« – Hvad er du mest spændt på omkring udgivelsen af bogen? »Om folk vil bruge den, sådan som den er tænkt. Det er en provokerende bog, som lægger op til, at vi skal diskutere, hvad vi egentlig vil med fremtiden, så den ikke bare kører hen over os med beslutninger, som træffes, uden at de egentlig er op til demokratisk diskussion.« – Har du nogle faste ritualer under processen? »Jeg prøver at nøjes med at give én sætning til skribenterne. Jeg har den erfaring, at hvis du stiller meget stramme krav, så bliver det bestillingsarbejde, og det afspejler sig også i sproget og i gejsten. Med fremtidsbogen sagde jeg, at skribenterne som udgangspunkt skulle stille sig i år 2050 og kigge tilbage og fortælle historien fra 1950. På det tidspunkt er de alle sammen døde, så de kan ikke blive hængt op på, hvad de har skrevet.« – Hvad var det vigtigste, du lærte under arbejdet med den? »Hvor meget jeg selv har gjort galt tidligere i min karriere som virksomhedsrådgiver for danske og internationale virksomheder gennem 15 år og som leder. Bogen er også min undskyldning for de fejl, jeg i bedste mening og uvidenhed har begået. Jeg håber, at andre kan lære af dem.« – Hvad har overrasket dig mest omkring udgivelsen af bogen? »At alle vil have nemme løsninger. Vi er stopfodret med ideen om, at der er en let løsning på alt – men det her er ikke nemt! Som den amerikanske journalist H. L. Mencken sagde: ’Ethvert komplekst problem har en løsning, der er enkel, håndgribelig og forkert’. Der er en enorm efterspørgsel efter forkerte løsninger – bare de er simple.« – Hvad har overrasket dig mest omkring udgivelsen af bogen? »Jagt som litteratur er jo et temmelig smalt marked. Så jeg blev ikke så lidt overrasket over den store interesse fra TV og aviser, der normalt ikke beskæftiger sig med dette emne. Men måske er det, fordi der i de seneste år er blevet mange flere jægere, både kvindelige og mandlige, og tilgangen ser ud til at fortsætte.« – Har du nogle faste ritualer, når du skriver? »Jeg arbejder altid dedikeret i mange timer i træk. Det kan godt blive til sene aftener med masser af kaffe og skumfiduser.« – Har du nogle faste ritualer, når du skriver? »Nej, det vil jeg ikke sige. Men når det først kører, holder jeg ikke op, før jeg er ved at falde i søvn over computeren. Jeg lukker mine mobiltelefoner ned og svarer ikke på mails. End ikke en fodboldkamp mellem Barca og Real Madrid kan hive mig ud af stolen. De eneste, der har lov til at forstyrre mig, er min kat og hund. Vi går normalt omkring 10 km om dagen. Min kat tror, den er en hund, og følger med. De er en god undskyldning for at slippe tasterne og få lidt frisk luft.« – Hvad sidder du og arbejder på lige nu? »Jeg skriver på en bog om samfundsbegrebet i det 21. århundrede. Desuden arbejder jeg på et projekt sammen med Per Ingesman i anledning af, at vi i 2017 har 500 året for Luthers teser. Indtil nu har vi 40 forfattere, der gerne vil være med.« – Hvad arbejder du på lige nu? »At få bogens budskaber og viden ud igennem foredrag og workshops. Jeg tror ikke på, at konsulenter kan løse de problemer, vi har, men jeg tror, at vi kan ruste ledere og medarbejdere til at håndtere de forandringer og det pres, der er i dag, på en bedre måde.« – Hvad arbejder du på lige nu? »Der er en ny bog, der summer i hovedet, men ellers er jeg inviteret til at holde en del foredrag rundt om i landet. Desuden skal jeg til New Zealand næste år for at jage og fiske. I år er første gang i 24 år, jeg ikke var der. Bl.a. fordi jeg ville være færdig med ’Vild Jagt’.« Blå bog Blå bog Blå bog Baggrund: Mag.art. i Etnografi og Socialantropologi 1973, docent ved Antropologi Aarhus Universitet Aktuel bog: I ’Fremtiden’ samler Ole Høiris 13 forskeres bud på nogle af de vigtigste komponenter i fremtiden, fra klima og medicin til velfærd og litteratur. Aarhus Universitetsforlag, 1. oktober 2013 Baggrund: Cand.merc., foredragsholder og virksomhedsrådgiver Aktuel bog: Fastgroede ledelsesprincipper om effektivitet har en slagside. Christian Ørsted tager i ’ Livsfarlig ledelse’ fat på otte myter om ledelse. People’s Press, 6. juni 2013 Baggrund: Uddannet shippingmand i ØK, professionel jæger Aktuel bog: Freddy Wulff fortæller i ’Vild Jagt’ om sine store jagteventyr i blandt andet Alaska og Canada, Mellemamerika, Australien, Laos og Indonesien. Gads forlag, 17. september 2013 6]LYISPR]LKM¥YZ[LRSPR -rIHNNY\UKZ]PKLUVTKL[IYHUKHR[\LSSLKLZ]¤YL ZHTM\UKZKLIH[[LYVNKLZ[VYLOPZ[VYPZRLILNP]LUOLKLY »I år præsenterer vi Spotscenen, som bliver platform for den litteratur, der ikke passer ind på de mere mainstream scener. Her sker der nogle helt andre ting med litteraturen end det traditionelle forfatterinterview. Blandt andet vil der være performances som poetry-slam« fortæller programansvarlig Stinne Hjortlund Kristoffersen. 7rMHR[HSPURÄUKLYK\[LTHHY[PRSLYVT.Y¥UVTZ[PSSPUN2YPNLUP (MNOHUPZ[HU+L[HYHIPZRLMVYrY+LU¥RVUVTPZRLRYPZL5`UHaPZTL P,\YVWH:VJPHSLTLKPLY<UNKVTZR\S[\YVNTLNL[TLYL )LZ¥NMHR[HSPURKRK¥NUL[Y\UK[ -HR[HSPUR\KNP]LZHM+)*(:PZHTHYILQKLTLKP)\YLH\L[+HNISHKL[0UMVYTH[PVU 32 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 33 / Interview Tom Reiss SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER Så er det slut med trætte arme og skuldre. Bøger skal ikke nødvendigvis holdes i hånden. Sæt bogen i en Book Seat og brug hænderne til noget andet, når du læser. Dumas er actionhelten over dem alle - en oplagt gaveidé FIND DEN PÅ BOGFORUM ELLER I DIN BOGHANDEL - læs mere på: bookseat.dk The Book Seat™ er designet til lækker læsning. har med henvisning til, at han mest arbejder om natten, på meget amerikansk vis bestilt dobbelt espresso før maden. Mørklødede tjenere anbringer fade med alt godt fra havet ned foran gæsterne, der stort set udelukkende er hvide. Uvilkårligt bemærker man menneskers farve og sociale rang, når man har læst Den sorte greve. Reiss er en mand med dagsordner, og en af dem er at berette om diskrimination og uretmæssig forfølgelse. En anden er at hente glemte helte ud af historien, næsten som Edmond Dantès alias Greven af Monte Christo trækker sig selv ud af glemslen. Det skal gøres med en historisk præcision, og Reiss understreger med stolthed at Pulitzerprisen kun gives for et originalt historisk arbejde. Men samtidig lyser en helt elementær fortællerglæde ud af Den sorte greve, som den indledende anekdote blot er en forsmag på. »Jeg hader, når man skal trækkes igennem en kedsommelig akademisk skabelon for at lære noget,« griner Reiss. »Eftersom jeg voksede op i en tilstand af konstant vrede og oprør mod alle de institutioner, jeg havde med at gøre, er der ikke noget, jeg hader så meget som at være indlagt til at høre på noget kedeligt.« 49-årige Reiss er søn af jødiske forældre, og hans første møde med Dumas var læsningen af det slidte eksemplar af Greven af Monte Christo, hans franskfødte mor havde haft med sig, da hun efter Anden Verdenskrig slog sig ned i USA. Hun var et af de skjulte børn under krigen, forældrene blev deporteret og døde i Auschwitz. Tilfældigheder sjældent tilfældige Foto: Mikkel Møller Jørgensen Af Tine Byrckel E r historien om pengeskabet virkelig sand? Den amerikanske historiker og forfatter Tom Reiss er i Paris for at promovere sit essay Den sorte greve, der fortæller den virkelige historie om forfatteren Alexandre Dumas’ far. I prologen til den overraskende beretning om Alex Dumas, slavesønnen fra Haiti, der endte som general i den franske revolutionshær og inspirerede sin søn til så mytiske for- Tom Reiss, der vandt Pulitzerprisen for sit opus om forbilledet for ’Greven af Monte Christo’, drømmer om at skabe et værk, der kan forklare intet mindre end hele civilisationen tællinger som Greven af Monte Christo og De Tre Musketerer, beskriver Reiss, hvordan han under sin fem år lange research ankommer til forfatteren Alexandre Dumas’ lille fødeby, Villers Cotterêts. Her 80 km nord for Paris skal Reiss studere den skat af dokumenter, der er låst inde i et pengeskab på byens museum. Men kustoden er pludselig død og har taget koden til pengeskabet med sig i graven. En modvillig og typisk fransk borgmester må lokkes til at få pengeskabet lirket op, så historien om den store sorte general Alex Dumas omsider kan fortælles. Tom Reiss er tydeligvis fornøjet over det billede, virkeligheden her bød på: »Nogle historier er næsten for gode til at være sande ikke? Og den borgmester havde bestemt ikke lyst til at åbne det pengeskab. Franskmænd er stadig ikke særlig ivrige for at få den historie frem i lyset. De vil gerne høre om ’greven af Monte Christo’, men hele spørgsmålet om racisme, som ligger i den virkelige Alex Dumas’ historie, interesserer dem ikke nær så meget.« Det er køligt efterårssolskin i Paris, og over for Brasserie Terminus Nord skinner Gare du Nord nyrenset i middagssolen. Et par romaer i lange skørter tigger og letter som en flok duer, da politiet dukker op, mens en sort gadefejer adræt bevæger sig mellem busser og taxier. Reiss taler sig varm, han Reiss selv drog i slutningen af firserne, efter historiestudier ved Harvard, til Europa for at finde sine rødder. Han har skrevet om neonazisme i Tyskland. Han er forfatter til bestselleren Orientalisten om den jødiske forfatter Lev Nussimbaum, der forvandlede sig selv til muslimsk prins midt i Nazityskland. Men heltehistorien om Alex Dumas er den gennemført universelle historie, fordi den rummer den glemsel, det moderne samfund er bygget på. »Jeg kunne simpelthen ikke have skrevet den som det første,« forklarer Reiss, der nu er på vej igennem et bjerg af bulot, en særlig form for havsnegle, han har bestilt på glimrende fransk. Han fotograferer dem med sin Iphone og sender billedet til sin femtenårige datter i New York, som han både har lært fransk – og at elske bulot. »Dumasbogen var utrolig svær at skrive. Jeg kunne ikke have gjort det, da jeg var yngre. Jeg lærte mig selv at skrive på en særlig måde med Orientalisten. Jeg ville skrive præcis den slags bog, jeg gerne selv vil læse. Men denne her skulle være meget hurtigere, letbenet Dumasagtig.« For når en helt skal hentes ud af glemslen skal det gøres eftertrykkeligt. Og hvem, selv i Frankrig, husker Alexandre Dumas’ far som en af revolutionskrigenes største helte? Hvem mindes, at han var sort? Jeg gør opmærksom på, at der for nylig var en replik om ham i Tarantinofilmen Django Unchained, hvor en Dumasbeundrende slaveejer ikke aner, at forfatteren var af sort oprindelse, men erfarer det, kort før han lider en velfortjent død. »Faktisk var Jamie Foxx (der spiller slaven Django i filmen, red.), en af de eneste, der læste mit første projekt om Alex Dumas,« bemærker Reiss med et skævt smil. Men netop slaveriet i USA, som beskrives i al sin grufuldhed i Django Unchained, praktiseredes i sin værste form i de franske kolonier, hvor Alex Dumas blev født. Paris bygget på massemord Det gør Reiss nøje rede for i de indledende kapitler af bogen, der handler om de sukkerfabrikker på Saint Domingue, det senere Haiti, der skulle gøre Frankrig så velhavende. »I de franske kolonier havde slaverne rene gulag og koncentrationslejr-lignende forhold. I optegnelserne kan man læse, hvordan man ganske enkelt kalkulerede med slavers begrænsede levetid, og den var kun på mellem 8 og 10 år. Så var en slave slidt op og døde. Franskmænd har ikke spor lyst til at huske, at Paris er bygget ikke alene på slaveri, men på massemord.« Samtidig var der smuthuller i slaveloven. Der blev født børn af de forhold, der opstod mellem slaver og ejere, og en del af dem fandt vej til friheden. Det skete for en uægte søn af Alexandre Antoine Davy de la Pailleteries fra en gældspræget adelig familie fra Normandiet. Den uægte søn blev i første omgang solgt af sin flamboyante far for at betale dennes hjemrejse til Frankrig. Senere blev sønnen – men ikke hans tre søskende – købt tilbage. Den trettenårige dreng blev hentet til Paris, sat fri og opdraget som adelig. Efter et opgør med sin far, meldte han sig til hæren og tog morens efternavn. »På Alex Dumas’ tid, op til revolutionen, var Frankrig det mindst racistiske vestlige land – måske bortset fra visse skandinaviske lande. Der var denne blanding af det royale og oplysningstid, og så kom revolutionen. Det største kompliment jeg får, er, når folk siger, de aldrig havde troet, de kunne interessere sig for Den Franske Revolution – at det er alt for komplekst. Og når jeg interviewes af franske intellektuelle, har de altid den fordom, at jeg umuligt kan forstå det bedre end dem selv. Men i en vis forstand, vil jeg påstå, at det gør jeg, for de har et meget snævert perspektiv.« »Jeg ønsker at understrege et aspekt af revolutionen, der er totalt overset, men måske er det mest centrale, nemlig racespørgsmålet. Man behøver bare gå tilbage og læse dokumenterne for at konstatere, at det var en af de eneste ting, de utroligt forskellige revolutionsgrupper var fortsættes side 34 ... lampe gras 2450,- string pocket 1000,- Tom Reiss, f. 1964 • Har studeret historie, litteratur og filosofi på Harvard University • Vandt i 2013 Pulitzerprisen for bedste biografi med ’Den sorte greve’, der udkommer på dansk 2. november 2013 på Informations Forlag Tidligere udgivelser: • ’Führer-Ex: Memories of a Former Neo-Nazi’ (1996), ’The Orientalist: Solving the Mystery of a Strange and Dangerous Life’ (2005) Bonusinfo • Har tidligere arbejdet som sikkerhedsvagt, bartender, videoproducent og pistolbærende statist i japanske gangsterfilm sentou 2 pers. 16.999,- FICK Gl. Kongevej 148 • 1850 frb 33221657 [email protected] Man - tors: 11 - 17.30 Fre: 11 - 18 • Lør: 10 - 15 Fick-co.com 34 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Interview Tom Reiss Nyheder fra Akademisk Forlag 62&,$/ $5%(-' $5%(5%( 000(' ( 88'6$77 77 81*( 62&,$/7 $5%(-'( 0(' 8'6$77( 81*( Redigeret af Alex Dumas er dobbelt outsider, både racemæssigt og klassemæssigt. På faderens side tilhører han den højeste klasse af det franske aristokrati, en snobbet og virkelig gammel familie, og via moren stammer han fra det absolutte nulpunkt – sort, kvinde og slave. Det er værre end at være jøde ... fortsat fra side 33 enige om – bortset fra den meget lille lobby af slavehandlere. Gruppen Les amies des noir (De sortes venner) havde tilhængere i alle grupperinger. Der var simpelthen denne enestående periode i historien, hvor sorte og hvide var lige, og det var sådanne idealer, Alex Dumas mere end nogen anden kunne kæmpe for.« Sværdfægtende supermand Og kæmpe gjorde den unge sorte adelsmand, der til at begynde med uddannede sig i kampkunst og især inden for fægtning. En af de scener, Reiss beskriver i bogen, er så helteagtig, at man tror, det er løgn. Under et slag i Alperne forsvarer den høje, stærke Alex Dumas ene mand en bro mod et overtal af fjender – og vinder. »Det er jo så fantastisk en historie, og den beskrives af sønnen i erindringerne om faderen,« forklarer Reiss begejstret. »Og jeg var simpelthen så bange for, den ville vise sig at være usand. Jeg tror, et af de mest frydefulde øjeblikke var, da jeg i adskillige militærrapporter kunne læse, at han rent faktisk gjorde det. De bruger nærmest ord som ’supermand’ om ham. Det var fantastisk.« Sværdkamp er et helt tema for sig. »Det optager mig utrolig meget hvor vigtig fægtning og sværd har været gennem historien. I Frankrig var det meget vigtigt at kunne duellere, og jøder var op gennem det 19. århundrede besat af dueller. Og netop Dumas, outsideren, blev jo så let fornærmet og kunne så forsvare sin ære med sværdet. Det gjaldt også for Chevalier de Saint George, en anden sort mand, der var Frankrigs dygtigste fægtelærer, og som Dumas blev elev hos. Disse to slavesønner blev simpelthen de bedste til at kæmpe med sværd. Når man racemæssigt er en outsider, skal man kæmpe sig frem. Det er klart, jeg med min baggrund har det som stærkt tema. I slutningen af Orientalisten fortæller jeg, hvordan Nussimbaum, da han forfølges af nazister, i sine dagbøger fantaserer om sig selv som en kriger med sværd, som kan nedkæmpe de nazistiske tanks.« Også her er Alex Dumas et forbillede. »Alex Dumas er en dobbelt outsider, både racemæssigt og klassemæssigt. På faderens side tilhører han det øverste lag af det franske aristokrati, en snobbet og virkelig gammel familie, og via moren stammer han fra det absolutte nulpunkt – sort, kvinde og slave. Det er værre end at være jøde, hvilket er svært på det tidspunkt. Og det påvirker ham, han har virkelig svært ved at styre sit temperament. Ligesom hovedpersonen i min forrige bog er han en outsider, der prøver at tilpasse sig det europæiske samfund. Han gør sig selv til den perfekte helt, han uddanner sig på alle områder, bliver den dygtigste fægter og kriger, men inderst inde er det sig selv, han kæmper med.« »De dygtigste mennesker er ofte født i små kår. Det gør ham til den rene romanhelt. Han kommer dér under Den Franske Revolution og passer perfekt ind i tidsånden, men så snart Napoleon tager over, bliver det noget ganske andet.« For det kommer til at gå gruelig galt for Alex Dumas. Under sin hjem- rejse fra kampagnen i Egypten, som Napoleon allerede har forladt, bliver han taget til fange i Italien og glemt og mishandlet i to år. Ved tilbagekomsten havde Napoleon taget magten, og racisme og slaveri hørte atter til dagens orden. Dumas dør, blot 42 år gammel, i fattigdom fra sin kone og den fireårige Alexandre Dumas. »Alex Dumas var ude af stand til at underkaste sig en person. Store ideer kan en forfulgt person godt underkaste sig – ligesom så mange jøder blev kommunister efter Anden Verdenskrig. Som del af en minoritetsgruppe bliver man idealist.« »Alex vil godt gøre noget for de store ideer, han sætter sig adskillige gange op mod sine overordnede for eksempel for at afværge massakrer. Men han kunne ikke underkaste sig Napoleon. Derfor faldt hans liv fra hinanden.« Forlæg for den moderne helt Det er ud af dette stof, sønnen Alexandre Dumas skaber de helte, der ifølge Reiss er forbillede for vore fiktionshelte fra Batman til Kill Bill. Og nej, det er ikke tilfældigt, at Den sorte greve har næsten samme titel som The Dark Knight. »Alexandre Dumas er meget vigtigere, end man ofte regner ham for at være i idéhistorie, litteratur og al vor øvrige kultur. Han skaber den moderne helt. Han ville være den franske udgave af Walter Scott. Men han gjorde det på en helt anden måde. Walter Scott skabte ridderhelte som Ivanhoe, hvor det gik ud på at leve op til et kodeks, og som drog på korstog og kæmpede mod en ydre fjende.« Dumas er derimod meget mere moderne, hævder Reiss. »Dumas helt er vor tids action- og thrillerhelt, hans værker er udgangspunktet for alt det, man ser i film nu. Det er ikke den ydre fjende, som er det værste, men en på din egen side, din chef f.eks., som arbejder for sine egne interesserer eller står i ledtog med fjenden,« siger Reiss. »Jeg har en fodnote om Gramsci, som hævdede, at folk, der tror, de er nietzscheanere, i virkeligheden er dumasianere. Man tror, man refererer til Nietzsche eller Kafka – og man gør det for at være intellektuel – men det er alt sammen Dumas.« »Fra mit perspektiv er der ikke megen forskel på niveauer af kultur – jeg er historiker, og jeg tror, vi er under stærk indflydelse af den tid, vi lever i.« – Jamen så er De altså, på trods af at De skriver biografier om stærke enkeltindivider, alligevel en slags dekonstruktivist? Reiss griner længe. »Ja, på en meget, meget hemmelig måde. Jeg vil til enhver tid benægte det. Det var det, jeg flygtede langt, langt væk fra, da jeg på et tidspunkt snusede til litteratur. Men det var måske bare på grund af den måde, det blev doceret på. I virkeligheden er jeg meget værre, jeg er et monster.« «Min hemmelige drøm er nok simpelthen at skabe en slags Gesamtkunstwerk, et værk, som enhver vil kunne tage med ud på en øde ø – og så ville hele civilisationen kunne blive genskabt ud fra det. Sådan en bog, man ville kunne stikke i hånden på sin søn og sige: ’bare læs den, så forstår du det hele’.« [email protected] Praktisk filosofi med børn Jeg er fan! Derfor – for alle, som vil øve sig i at undre sig – læs denne bog, og lad spørgsmålene blomstre! Folkeskolen Benny Lihme Akademisk Forlag Aggression Jesper Juul kan noget specielt som familieterapeut, det er at skære knivskarpt igennem alle forbehold og komme ind til benet. Politiken BESØ G OS PÅ BOGF O DEN 8 RUM NOVE .-10. M PÅ ST BER AN C3-00 D 5 Udvalgte værker af Alexandre Dumas (1802-1870) Socialt arbejde med udsatte unge ....meget gennemarbejdet, ganske fremragende, stærk lærebog om nogle af de svageste i det danske samfund - de udsatte unge. Danske kommuner Business Få ny inspiration til undervisningen på akademisk.dk John Perry • ’Tyve år efter’, 1847 • ’Musketerernes sidste KUNSTEN AT UDSÆTTE TINGENE bedrifter’, 1848 En guide til effektive overspringshandlinger • ’Dronningens halsbånd’, 1850 • ’Kvinden med fløjlshalsbaandet’, 1863 og andet smøleri* Alexandre Dumas’ værker inspireret af faren, general Thomas Alexandre DavyDumas (1762-1806) • ’De tre musketerer’, 1844 • ’Greven af Monte-Christo’, 1845-46 Værker inspireret af Alexandre Dumas • ’Musketerernes ætling. Porthos’ søn’, Paul Mahalin, 1942 (Originaludgaven ’The Son of Porthos’ blev udgivet i Alexandre Dumas’ navn i 1883) Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard? Filosoffen Anders Fogh Jensen har med denne bog sat sig for at spørge sin verdensberømte fagfælle Søren Kierkegaard om, hvordan han skal leve sit liv. Og de svar han får, deler han gavmildt med læseren i en personlig, underholdende og letforståelig form. *eller hvordan man får tingene gjort ved at udsætte dem Battle Mind Hvorfor bliver nogle mennesker skarpere under pres, mens andre mister grebet? Bonusinfo • Nedenstående maleri, der oftest vises som et portræt af general Alex Dumas, forestiller slet ikke Alex Dumas, men Alexandre Dumas klædt ud som sin far ... det gjorde han ofte Parasitter i habitter Er din arbejdsplads forgiftet af en psykopat? Og har du måske selv ansat ham? Ny bog af Sanne Udsen lærer dig, hvordan du undgår at ansætte psykopater, og hvordan du slipper af med dem igen. Kunsten at udsætte tingene En lettilgængelig og humoristisk bog om det velkendte problem at udsætte tingene. Dvs. foretage overspringshandlinger for at undgå at lave det, man egentlig burde arbejde på. Historier der flytter mennesker Karen Lumholt samler sine mange præcise iagttagelser og forskelligartede erfaringer, eksempler og gode råd fra 11 års pionerarbejde inden for storytelling i organisationsudvikling og forandringsprocesser. Få nyheder i din mailboks. Scan koden, tilmeld dig e-nyt og få en gratis e-bog. Mød forfatterne på Bogforum fredag den 8. november. Kl. 12.30 Erhvervspsykolog Merete Wedell-Wedellsborg taler med Reimer Bo om sin nye bog Battle Mind. At præstere under pres. Kl. 13.00 Sanne Udsen taler med Dorte Fals om sin nye bog Parasitter i habitter og bestselleren Psykopater i jakkesæt. akademisk.dk 36 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Tendens Kriselitteratur Et finansielt lig obduceres KLÆDT PÅ TIL HVAD Fem år efter finanskrisens begyndelse er den blevet et slidt samtaleemne – men er stadig et sprødt bogtema. Der er meget at kortlægge, og folk har ikke fantasi til at forestille sig, hvad det egentlig var, der skete, siger en af de aktuelle finanskriseforfattere SOM HELST 1.599, 99,- 1.999,SPAR 33% Illustration: Ib Kjeldsmark Af Kenneth Praefke O bduktionen af finanskrisen er stadig i gang. Der ridses og skæres og snittes. Der er gået fem år siden det turbulente efterår, som siden blev udpeget som det tidspunkt, finanskrisen tog sin begyndelse, og vi prøver stadig at besvare de samme to spørgsmål: Hvad var det, der skete? Og hvad skal vi lære? »Man tænker ofte spørgsmålet om, hvad vi skal stille op med finanskrisen, som et spørgsmål om, hvordan vi kan spole tiden tilbage til 2005. Man vil bare genskabe tilstanden før krisen. Det er målet,« siger Ole Bjerg, der er sociolog og i sin bog Gode penge – et kontant svar på finanskrisen forsøger at vende både forståelsen og læren af krisen på hovedet. Har vi overhovedet forstået, hvad penge er? Både i Danmark og i udlandet skriver journalister, økonomer og debattører stadig om finanskrisen.En løs optælling viser, at der på dansk er kommet lige så mange bøger om finanskrisen i 2013, som der er kommet i de fire år forinden. »Du kan aldrig få alt afdækket. Banker er totalt lukkede,« siger en anden finanskriseforfatter, Niels Sandøe. »Specielt dem, der ikke er ’døde’. I det øjeblik en bank er gået ned, har du advokatundersøgelser, du har retssager. Ting kommer frem. Du har et finansielt lig, der bliver obduceret,« siger Niels Sandøe. Han er journalist og medforfatter til bogen Andre folks penge, hvor han med journalist Thomas Svaneborg afdækker alliancen mellem bankfolk og ejendomsspekulanter, der førte til, at en række mellemstore danske banker krakkede. I bogen beskriver de, hvordan bankerne stillede enorme summer til rådighed for spekulanter mod ingen eller tvivlsom sikkerhed, så bankdirektørerne kunne få forretningen til at vokse og tjene penge til sig selv og banken. Og netop samspillet mellem grådige bankbosser og lånevillige ejendomsmatadorer er et særligt dansk kendetegn. »Den danske finanskrise har sin helt egen dna,« siger Niels Sandøe. Og man kan ifølge Niels Sandøe ikke nøjes med at læse den store bunke amerikanske beretninger om finanskrisen, hvis man vil forstå, hvad det var, der skete herhjemme. »Krisen blev forstærket udefra, men den var ’made in Denmark’,« siger han. »Der er den myte, som specielt finanssektoren har prøvet at sælge: At det var noget udefra, at vi blev blæst ned af en international storm. Men banker, advokater, ejendomsmæglere, politikere, tilsynsmyndighed – alle har en andel i det, der er sket.« Sandøe og Svaneborg har før Andre folks penge i en artikelserie i Jyllands-Posten afdækket den såkaldte pantebrevskarrusel. Og gjort det så godt, at det regeringsnedsatte udvalg, der har undersøgt finanskrisens årsager indkaldte de to journalister til at forklare udvalget, hvordan det hang sammen med netop pantebrevskarrusellen. Hvor artikelserien havde fokus på ejendomsspekulanter, så handler Andre folks penge mere om de banker, der gav spekulanterne penge at spekulere for. Det er sammenhængene mellem »konkrete bankfolk, hvad de har gjort, og hvilket samspil de har haft med de folk, der har kostet dem så store tab«. »At der var så mange involveret, som med mere eller mindre åbne øjne gik ind i det. Hvor vanvittigt det hele var. Hvor langt det gik ud. Det tror jeg, at der er mange folk, der ikke har fantasi til at forestille sig,« siger Niels Sandøe. Og når man fordømmer de ejendomsspekulanter, der er en hovedårsag til krisen, skal fortsættes side 38 ... brdr. friis møbler søborg s gladsaxevej 311 s tlf. 39 69 90 90 åben: mandag-fredag 10 -18 s lørdag 10 -15 www.brdr-friis.dk Women’s Arctic Parka F10 En lang og figursyet frakke der på trods af sin funktionalitet og kraftige materialer stadig fremstår meget feminin. OBS: Kun gammel model. Normalpris: 2.999,- Power Houdi di Helt igennem lækker og uundværlig d Polartec Powerstretch fleecetrøje med perfekt pasform. Fås i et væld af fede farver. Herre- og damemodel. 499,- SPAR 50% 2.399,SPAR 800, 0,- P-8 Jacket ck c ke ett God overgangs-/regnjakke til en uhørt lav pris. Fungerer godt på den lange rejse, dagsvandreture, eller når hunden skal luftes på søndagsturen i skoven. Herre- og damemodel, flere farver. Normalpris: 999,- FRILUFTSLAND BUTIKKER KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52 (v. Dronning Louises Bro) LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 Men’s McMurdo Parka F12 McMurdo er stadig en slidstærk og varm 3/4-lang dunjakke med mange funktionelle detaljer, der kan holde dig varm på slædeturen i Grønland eller bringe dig frelst gennem en kold dansk vinter. OBS: Kun gammel model. Normalpris: 3.199,- ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 KOLDING: Kolding Storcenter AARHUS: Østergade 30 (overfor Sallings P-hus) AALBORG: Bispensgade 34 (lige v. Cimber tyren) BESØG VORES WEBSHOP: WWW.FRILUFTSLAND.DK THE NORTH FACE STORES KØBENHAVN S: Field’s KØBENHAVN: V: Fisketorvet Shopping Center ODENSE: Rosengårdcentret 38 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Tendens Kriselitteratur Illustration: Ib Kjeldsmark ... fortsat fra side 36 man huske, at der stod en lånevillig bank bag dem, mener han. Sandøe siger, at karakteren af bogen, som handler om »konkrete anklager mod konkrete personer« frem for »noget ’fluffy’, som en anonym bank« har gjort, betød, at Sandøe og Svaneborg skulle have dokumentation for og være helt sikre på det, de skrev. »Ellers kunne det være, at en eller anden ville sagsøge os,« siger Niels Sandøe. Bankmændenes nye klæder I Andre folks penge ser man finanskrisen fra jorden. Hvordan konkrete personer med konkrete lån i konkrete banker skabte en konkret krise. Det er en sjældenhed i strømmen af finanskrisebøger. De fleste tager turen op, hvor man overskuer, analyserer og kritiserer hele systemet. Ser tingene fra helikopteren eller i makroperspektiv, som økonomer ville sige. På dansk gælder det bøger som Martin Jes Iversens Sidste udvej om de danske bankpakker og Finansiel Stabilitet. Eller den tidligere overvismand Christen Sørensens svada mod de personer, der rådgav myndighederne op til krisen, i bogen Finanskrisen – Kleptokratiets fald. En af de udenlandske bøger, der argumenterer for, at der er behov for en større forandring med hensyn til, hvordan man driver bank, men stadig har bredere forankring – også blandt dem man populært kalder ’mainstream-økonomer’ – er bogen The Bankers New Clothes. En af de to forfattere til bogen er Stanfordprofessoren Anat Admati, og hvad angår refleksionen over, hvad man bør gøre efter krisen, leverer Anat Admati »et af de bedste bud,« mener Katarina Juselius. Hun er økonomiprofessor ved Københavns Universitet og leder af et center for ny økonomisk tænkning på universitetet. Admati har været i Danmark flere gange. Senest i september, hvor hun gæstede Nationaløkonomisk Forening for at præsentere sin bog om bankmændenes nye klæder. »Hendes konklusion er, at vi har konstrueret et system, som gør bankvirksomhed meget, meget risikofyldt. Og som truer hele vores økonomi,« fortæller Katarina Juselius. »Hendes pointe er, at bankerne i sammenligning med almindelige virksomheder er meget mere risikofyldte.« I en almindelig virksomhed udgør egenkapitalratioen omkring 30-50 pct. Det vil sige, at en meget stor del af de penge, som man bruger til at finansiere sin forretning, er penge virksomheden har på kistebunden. For bankerne var kravet før krisen, at samme ratio blot skulle være én pct. Efter krisen er det krav justeret op til tre pct. Det er det, der gør bankerne mindre polstrede og mere sårbare end andre virksomheder. »Selvom du ganger noget, der næsten er nul med tre, så bliver det stadigvæk ikke særlig meget,« siger Katarina Juselius. Også i Danmark drives bankerne på en måde, som Admati ville betegne som meget risikofyldt. »De sidste ti år har bankerne finansieret mere og mere af deres forretning ved at gældsætte sig,« forklarer Katarina Juselius. Juselius er selv en ihærdig kritiker af de økonomiske modeller, der var medvirkende til at lede os ind i krisen. »De bøger, jeg læser, er gennemsyret af en vrede over, at det her fik lov til at ske. Man bliver sur. Det er moralsk forkert,« siger hun. Stil de dumme spørgsmål Sandøe kortlægger krisen. Admati foreslår på systemets præmisser, hvordan man kan styrke systemet. Ole Bjerg angriber krisen anderledes. Han stiller det, han selv kalder »de simple, dumme spørgsmål«. »Det, finanskrisen gjorde ved mig, var, at jeg blev konfronteret med, at jeg aldrig nogensinde havde forstået, hvad penge var,« siger Ole Bjerg. Det er det grundlæggende spørgsmål, som han forsøger at besvare i sin bog om Gode penge. »Det, jeg gerne vil med bogen, er at åbne en lidt videre horisont for den politiske diskussion. Jeg synes, at reaktionerne på finanskrisen er ekstremt defensive. Bare at forsvare det, vi havde i 2005, i stedet for at sige, at det her måske er en anledning til, at vi får løst en masse andre problemer også,« siger han og peger blandt andet på klimaudfordringen og den grønne omstilling. Ole Bjergs løsningsforslag er radikalt. Det mener han også selv. Han vil lave fundamentalt om på de krav, man stiller til bankerne, så de kun må låne penge ud, som andre har sat i banken. Og ikke låne den samme indlånskrone ud flere gange. Det kaldes et bankvæsen med fuld reserve. Ole Bjerg mener, at »den almindelige politiske diskurs ikke kan absorbere bogen, fordi den opleves – og også er – så anderledes.« Men der skal en helt ny kurs til, mener Ole Bjerg. »Krisen er ikke gået væk. Den er her stadig. Problemerne er slet ikke løst. Man har bare skubbet en masse ting ind under gulvtæppet.« [email protected] Milk. A Force of Nature. Vidste du, at mælk har et højt indhold af proteiner? Protein er en af de vigtigste byggesten i både store og små kroppe, og bidrager til at vedligeholde muskelmassen og normale knogler. “Bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere informations- og refleksionsniveau.” Weekendavisen Mælk indeholder også både calcium, kalium, fosfor, B2- og B12vitamin. Alle sammen gode og vigtige næringsstoffer, som er samlet i en kombination i mælk – så god, at kun naturen kan have skabt den. Drik mellem ¼-½ liter om dagen, fortrinsvis af de magre mælkeprodukter, som en del af en sund kost og en sund livsstil. Så er du godt rustet til hele dagens udfoldelser. www.milkaforceofnature.dk 40 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Tendens Inklusionsboom Illustration: Katrine Marie Nielsen/iBureauet Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag 338 kr. Nu er det også skolens diagnose Af Camilla Mehlsen F ræk. Overgearet. Pralhals. Larmende. Dagdrømmer. Dumdristig. DAMP-barn. Det er nogle af de ord, der bliver hæftet på skoledrengen Matthias. Han har ADHD ligesom to til fem procent af alle danske børn. Størstedelen af børnene går i skolens almindelige klasser. »Jeg bliver meget ked af det, når jeg får at vide, at jeg er ’fræk’ eller har en ’udfordrende adfærd’ og er et ’forstyrrende element’ i timerne,« fortæller Matthias i den nye lille bog Skal jeg fortælle dig om ADHD? I modsætning til de fleste fagbøger om diagnoser tager bogen afsæt i barnets perspektiv og beskriver med barnets egne ord, hvad det vil sige at have en diagnose som ADHD. Ideen er at tale i øjenhøjde med børn, for hvis det skal lykkes at inkludere børn med diagnoser Det store inklusionsboom Skal jeg fortælle dig om ADHD? er en del af en serie, der fortæller om blandt andet ADHD, OCD og Aspergers syndrom. Serien stammer fra England og USA (Can I tell you about …?), men lander nu på det danske marked i versioner tilpasset dansk kultur. Serien er en del af det store inklusionsboom. I de næste år vil flere børn med diagnoser eller funktionsnedsættelser blive en del af den almindelige skole. 1990’erne og 00’erne bød ellers på eksklusion i stor stil, hvor specialtil- buddene i årevis tog imod et stigende antal elever, der havde fået en diagnose. 30 procent af skolens samlede ressourcer gik til specialpædagogiske indsatser. For første gang i knap 20 år er antallet af elever i specialtilbud nu faldet, og den udvikling vil fortsætte. Øget inklusion er en klar politisk målsætning for regeringen og kommunerne. I 2010 gik 93,1 procent af alle elever i den almindelige skole, men i dag er tallet steget til 94,9 procent, og det skal ifølge regeringen op på 96 procent i 2015. Det betyder, at yderligere ca. 10.000 børn skal rykke fra specialtilbud til den almindelige skole senest i 2015. Den politiske målsætning om inklusion bliver ofte beskyldt for at være en sparemanøvre. Men den nye faglitteratur bakker generelt også op om øget inklusion, eftersom flere undersøgelser har vist, at når barnet først har forladt den almindelige skole, er der langt større sandsynlighed for, at barnet ikke kom- mer videre i det almindelige uddannelsessystem. Så på det punkt går det politiske niveau og faglitteraturen hånd i hånd. Inklusionsramt bogmarked Inklusion er en af de største udfordringer for særligt skolen, men tendensen har også fundet vej til børnehaven og andre uddannelsesinstitutioner. Udviklingen smitter af på bogmarkedet, hvor der er udkommet en stribe bøger om inklusion alene de sidste par måneder. Bøgerne henvender sig særligt til lærere og pædagoger, der kommer til at bokse med inklusion i hverdagen. Det er ikke nyt, at forlagene udgiver bøger om inklusion, men i år er der skruet massivt op for antallet af titler. Flere forlag er med på inklusionsbølgen, blandt andre Dafolo, Dansk Psykologisk Forlag og Akademisk Forlag. fortsættes side 42 ... 250 kr. KV09 Holocaust i Danmark Oktober ‘43 Jens Kistrups teaterkritik. En antologi. Analyser af kommunalvalget 2009 Hans Kirchhoff Udgivet og kommenteret af Knud Arne Jürgensen Redigeret af Ulrik Kjær og Jørgen Elklit Danske jøders flugt til Sverige eller deportation til Theresienstadt 484 sider, indbundet, illustreret, 338 kr. 427 sider, 348 kr. Igennem mere end 50 år var Jens Kistrup Berlingske Tidendes utrættelige anmelder af både litteratur, teater og film. Bogen afspejler en af de største danske kulturkritikere og en indholdsrig epoke i dansk teaterliv. En række af landets førende forskere giver i tyve kapitler en grundig og dybdeborende analyse af kommunalvalget i 2009. Bogen giver masser af inspiration til kandidater og vælgere til efterårets kommunalvalg. 498 kr. Når gode mennesker handler ondt Velfærdsstaten i tidehverv Tabuet om forråelse Dansk Velfærdshistorie V Dorthe Birkmose Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen, Niels Finn Christiansen (red.) 234 sider, 299 kr. eller særlige behov i skolen, er det ikke bare lærerne, men også klassekammeraterne, der skal lære at imødekomme børn med diagnoser. Som Matthias siger: »Nogle af mine klassekammerater gør mig ked af det ved at sige grimme ting om mig. Det er grunden til, at jeg vil fortælle dig noget mere om ADHD, så du kan forstå og hjælpe mig.« 299 kr. Teatrets fortællinger 299 kr. Færre børn skal i fremtiden sendes i specialtilbud og i stedet kunne rummes i de almene skoler og institutioner. Både fra politisk hold og inden for faglitteraturen peger man i stigende grad på, at problemet ligger i ’systemet’ og ikke i det enkelte barn. Årets udgivelser tyder på et boom i inklusionsteori 348 kr. Der findes ikke onde mennesker, kun onde handlinger. Men hvad gør man, når man konfronteres med onde handlinger og forrået adfærd mod mennesker, der har behov for omsorg og hjælp? Bogen tager udgangspunkt i overgreb i plejesektoren og giver råd og vejledning i, hvordan man undgår forråelse, og hvordan man kommer den til livs, når man møder den. 984 sider, indbundet og rigt illustreret, 498 kr. Femte bind af den hidtil største undersøgelse af velfærdsstatens historie er nået til kriseårene 1973-1993, hvor de gode tider var ovre, og presset på velfærdsstaten steg. 358 sider, indbundet, illustreret, 299 kr. En samlet fremstilling af de tyske forberedelser til jødeaktionen og af de danske tiltag for at afbøde virkningerne. Bogen stiller skarpt på dramaets hovedpersoner, Werner Best og G.F. Duckwitz, og på deres danske modparters stigende desperation i forsøgene på at afværge det værst tænkelige for de danske jøder. 299 kr. Liberalisme Anders Jerichow 668 sider, indbundet, 250 kr. Kom bag om historien og se de originale kilder fra optakten til jødeaktionen i oktober 1943. Bogen indeholder telegrammer, dagbøger, breve og illegale blade. 225 kr. Danske og internationale perspektiver Holocaust og civilsamfundets reaktion Jeppe Nevers, Niklas Olsen og Casper Sylvest (red.) Cecilie Felicia Stokholm Banke og Anders Jerichow (red.) 360 sider, 299 kr. 190 sider, indbundet, 225 kr. Liberale ideer står centralt i det moderne samfund, og i den offentlige debat er der stigende interesse for liberalismens væsen. Denne bog sætter liberalismen i historisk og internationalt perspektiv og analyserer særligt den danske liberalismes rødder og hovedpersoner. 11 kapitler fortæller om 11 europæiske landes redaktion på jødeforfølgelserne. Hvad gjorde man, hvad gjorde man ikke. Og hvorfor gjorde man ikke noget? Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk 42 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Tendens Inklusionsboom Udgivelser i 2013 om inklusion af børn med diagnoser: forfatterweb • Per Hove Thomsen: ’Psykiske lidelser i • • • • • • • • • • • Illustration: Katrine Marie Nielsen/iBureauet ... fortsat fra side 40 Forlaget Dafolo satser eksempelvis på en serie om ’Inkluderende Læringsfællesskaber’, der taler for, at inklusion er et fælles ansvar. De første bøger er kommet på gaden, og her til efteråret kommer Inklusionens didaktik og Alle sammen – en metodehåndbog til social inklusion af børn og unge med ADHD i skolens fællesskaber. Forbud mod diagnosebørn En rød tråd, der går igennem flere af de nye fagbøger, er et fokus på systemet frem for individet (dog ikke serien Skal jeg fortælle dig om …?). Og det er en reaktion mod den eksplosion af individuelle diagnoser, som vi har set gennem de sidste årtier. Hvor en diagnose tager udgangspunkt i, hvordan det enkelte menneske adskiller sig fra det normale, insisterer flere af de nye titler på, at det er fællesskabet og miljøet, der sætter grænserne for, om diagnosebørn kan inkluderes. Faktisk må jeg ifølge inklusionslitteraturen slet ikke skrive ’diagnosebørn’. I dag hedder det ’børn i problemer’ og ’elever i komplicerede læringssituationer’. Som professor Susan Tetler siger til universitetsmagasinet Asterisk, der også har taget fat på inklusionstemaet i efteråret: »Jeg vil meget gerne frem til, at vi ikke siger ’børn med vanskeligheder’, ’børn med særlige behov’ eller ’diagnosebørn’, for så gør man det til noget iboende i børnene. Det er mødet mellem barnet og læringsmiljøet, der skaber vanskeligheder for barnet.« Susan Tetler har skrevet forordet til den nye bog Inklusionens didaktik, hvor afsættet netop er, at det er systemet, dvs. skolen og klasserummet, der må opbygge »nødvendige stilladser«, for at inklusionen skal kunne lykkes. Pointen i flere af de nye bøger er, at det er ikke barnet, der har fejl og mangler. Det er snarere systemet, der fejler, hvis det ikke formår at inkludere eleverne. Megalomant? En anden bogaktuel forsker, Lotte HedegaardSørensen, beskriver udviklingen som et paradigmeskift fra det medicinske til det sociale i sin nye bog, Inkluderende specialpædagogik: »Hvor det psykomedicinske paradigme har en grundlæggende antagelse om, at det specialpædagogiske behov opstår af reelle egenskaber hos individer, ser de nyere positioner specialpædagogiske behov som et produkt af sociale processer.« Lotte Hedegaard-Sørensen har imidlertid en anke mod udviklingen: At lærerne og den virkelige verden ikke er blevet inddraget nok. Humanisternes kritik af det psykomedicinske paradigme bygger for meget på teori og ideologi og for lidt på, hvad der egentlig sker inden for klasseværelsets fire vægge, mener hun. Helene Ratner er forfatter til den nye bog Inklusion. Dilemmaer i organisation, profession og praksis, og hun har også en anke over for dette paradigmeskift. Som hun siger til universitetsmagasinet Asterisk: »Det bliver også megalomant at tro, at vi kan ændre vores sociale og kulturelle konstruktioner i en grad, så ingen børn opleves som afvigende. Den magt har mennesket slet ikke over det sociale.« I sin bog vælger Helene Ratner ikke side i forhold til det medicinske og det sociale syn på inklusion og diagnoser. Det er snarere to modsatrettede tendenser, der gør skolernes arbejde med inklusion mere forvirrende og komplekst. • skolealderen – En guide for forældre og lærere’, Hans Reitzels Forlag Birgitte Kornerup Jørgensen, Kitt Boel, Peter Westenholz, Stine Clasen: ’Inklusion i skolen. Praksisnær guide til fællesskaber’, Dansk Psykologisk Forlag Helene Ratner: ’Inklusion. Dilemmaer i organisation, profession og praksis’, Akademisk Forlag Gry Bastiansen: ’Børn med eksplosiv adfærd’, Akademisk Forlag Karin Overballe og Helle Overballe Mogensen: ’Unge med særlige behov’, Dansk Psykologisk Forlag Jenny Bohr: ’Problemløsende inklusion. Viden og værktøjer til inklusion af børn og unge med ADHD og andre kognitive forstyrrelser’, VIA Systime Lotte Hedegaard-Sørensen: ’Inkluderende specialpædagogik. Procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen’, Akademisk Forlag Serie: ’Skal jeg fortælle dig om ...? En guide til familie, venner og professionelle’ fra Dansk Psykologisk Forlag: Susan Yarney: ’ADHD’ Jude Welton: ’Aspergers syndrom’ Amita Jassi: ’OCD’ Bo Clausen og Karen Sørensen (red.): ’Inklusion så det batter – fællesskaber i vuggestue, børnehave og SFO’, Dafolo Palma Sjøvik: ’En børnehave for alle – specialpædagogik og inklusion’, Klim Charlotte Andersen og Camilla Lind Melskens: ’Alle sammen – social inklusion af børn og unge med ADHD i skolens fællesskaber’, Dafolo Anne Marie Østergaard og Grethe Kjær: ’Inklusionens didaktik’, Dafolo Carina Henriksson: ’Udenfor – børns oplevelser af nederlag i skolen’, E-bog, Dafolo »På den ene side vokser antallet af kliniske diagnoser som ADHD og autisme både i type og antal, på den anden side problematiseres sådanne medicinske diagnoser i stigende grad som et kulturelt fænomen, der stigmatiserer og ekskluderer,« skriver Helene Ratner og opfordrer til at lade de to vidt forskellige perspektiver spille sammen. hver eneste dag trænger ind i deres privatsfære. Jeg vil ikke påstå, at det skader børnene generelt, men vi må regne med regelmæssige frustrations- og aggressionsudbrud, og vi må på ingen måde kategorisere disse udbrud som ’fejlfunktioner’ hos det enkelte barn,« skriver Jesper Juul. Opgør med aggressionstabu Jesper Juuls bog er stærkt polemisk, men han har fat i en aktuel pointe, når han opfordrer voksne til at møde børns aggression med empati, vilje og interesse for at forstå, hvad der rører sig i børnene. Så selv om Juul går til kamp mod ’aggressionstabuet’, er hans løsning ikke aggression og vold. Det er ellers, hvad et berømt afsnit af den satiriske tv-serie South Park har demonstreret med en ’Drug Free Treatment’ mod ADHD: Tre larmende elever kan ikke sidde stille i klassen. Lægen går hen til den første elev og giver hende en syngende lussing, mens han brøler: »Sit down and study!«. De to andre børn larmer videre, så lægen giver den anden elev en ordentlig lussing, men så begynder eleven at græde. Lægen giver ham derfor endnu en lussing, og så fanger alle eleverne beskeden – »Sit down and study!«. Lussinger er naturligvis ikke løsningen på problemet med inklusion af børn med krudt i røven. Men Jesper Juul argumenterer for, at inklusion kun kan blive mere end en illusion, hvis voksne prøver at forstå børns voldsomme og afvigende adfærd i stedet for blot at sige nej til aggression og ja til smilende børn. [email protected] Familieterapeuten Jesper Juul har sat dagsordenen for flere årgange af pædagoger, lærere og forældre med sin bog Dit kompetente barn (1995). Han tager i sin nye bog fat på et emne, som er relevant for inklusionsdebatten, nemlig aggression. I Aggression – en naturlig del af livet vender Jesper Juul sig mod, at systemet stempler børn og unge som vrede og aggressive – uden at vende spejlet mod sig selv. Han mener, at der er en stærkt stigende tendens til at diskriminere vrede og frustrerede børn i daginstitutioner og skoler. Nogle af dem bliver diagnosticeret og ryger ud af systemet. Hvorfor? Fordi vi vil have glade og smilende børn, og når børnene viser aggressivitet, er det nærmest en fejl. I stedet bør vi se på børns vrede og aggressive udbrud i en større sammenhæng, mener han. »Frustrationer, aggressioner og kaotiske udbrud fra børnenes side er systemiske reaktioner,« skriver Jesper Juul og er dermed på linje med inklusionspædagogikkens understregning af, at vi skal se på det sociale og ikke bare individet. Faktisk mener Jesper Juul, at selve institutionslivet er med til at skabe aggression: »Børnene har ikke noget valg: De skal gå i institution. De kan hverken vælge de børn, de skal være sammen med mange timer hver dag, eller de voksne, som passer dem, og som Kom tæt på forfatterne Mød de lysende nye talenter, de populære læsermagneter og de uomgængelige klassikere På forfatterweb kan du gå på opdagelse i over 500 portrætter af danske og udenlandske forfattere. Du kan høre om deres liv og opvækst, dykke ned i analysen af et bestemt værk eller se, hvem de er beslægtede med Sit down and study! Camilla Mehlsen er cand.mag. og redaktør af magasinet Asterisk om aktuel uddannelsesforskning Besøg forfatterweb.dk døgnet rundt Forfatterweb udgives af DBC A/S i samarbejde med iBureauet / Dagbladet Information 44 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Den store fagbogsquiz v/Anne Vindum FRANKRIG PÅ NAPOLEONS TID “Bedre fortælling om revolutionstiden kan man ikke læse.” 20 spørgsmål til den grundige læser Test din viden om fagbøger, forfattere og efterladte papirer 1 Tom Reiss har en helt særlig fransk yndlingsret. Hvad hedder den og hvad består den af? 2 Pantebrevskarrusel er et begreb, der er blevet brugt til at forklare årsager til finanskrisen. Hvilke to forfattere har afdækket begrebet? 3 Inklusion er på dagsordenen hos både politikere og skoleledere. Hvor stor en andel af danske elever går i almindelig skole? 4 Vi elsker søde og smilende børn, men den danske familieterapeut Jesper Juul mener, at vi skal blive bedre til empatisk at rumme børns temperament. Hvad hedder hans nye bog om emnet? 5 Den norske forfatter Aage Storm Borchgrevink har både fået ros og ris for sin bog om Anders Behring Breivik. Hvilken anden norsk forfatter har polemiseret mod hans bog? Berlingske (Om den engelske udgave) 6 I 1840 flanerede Søren Kierkegaard rundt 13 I Andreas Fugl Thøgersens bog om mod- 20 Benedicte Hergel gjorde en bestemt i København og sugede byen til sig. Hvor mange indsatte var der plads til i kongerigets største fængsel, beliggende på Christianshavn? 7 Dan Turéll turede også byen tynd. Hvad var hans folkelige kælenavn? 8 Pernille Stensgaard har en mangeårig optagethed af og kærlighed til København. Men København er ikke bare én stor by – hvor mange byer findes der i byen? 9 Thorkild Hansens efterladte dagbøger og manuskripter er nu dukket op fra to forskellige steder i Europa. Hvor har hans tekster været opbevaret? 10 Udover dagbøger og historiske romaner skrev Thorkild Hansen også mange breve. Hvilken dansk forfatterkollega korresponderede han ofte med? 11 Som anmelder og kulturjournalist skrev Thorkild Hansen for to danske aviser – hvilke? 12 Lea Korsgaard stiftede sammen med tre andre journalister et nyt mediehus og et nyt udgivelsesformat i 2012. Hvad hedder mediehuset og formatet? Døgnpleje standskampens børn har han talt med flere børn af modstandsfolk – men hvor mange? mand kulret og han hende. Hvilken dansk forfatter blev grundigt forelsket i hende? Historien om den store 1800-talsforfatter Alexandre Dumas’ usædvanlige far – søn af en sort slavinde og en fransk adelsmand, der kæmpede sig til tops i den franske adel og endte som general i Napoleons hær med fatale følgere. 14 Anna Skyggebjerg har ingen særlige skriveritualer, men hvad står der altid på hendes skrivebord, når hun arbejder? 15 I arbejdet med ’Fremtiden’ gav redaktør Ole Høiris skribenterne en fremtidig synsvinkel. Hvornår skulle de forestille sig at se tilbage fra? 16 Danskerne er verdens lykkeligste, men alligevel dør rigtig mange danskere hvert år af arbejdsrelateret stress. Hvor mange? 17 Den professionelle jæger Freddy Wulf er en dedikeret mand, og når han skriver, er han ikke til at forstyrre. Hvad er det eneste, der kan få ham væk fra tastaturet? 18 Barbara Demick har i sin bog om Nordkorea, ’I ly af mørket – nordkoreanske skæbner’, interviewet seks mennesker fra en nordkoreansk by. Hvad hedder den? Vinderen DEN SORTE GREVE Vær med i konkurrencen om at vinde Tom Reiss’ Pulitzerprisvindende ’Den sorte greve’ og Alan Forrests ’Napoleon’, begge fra Informations Forlag UDKOMMER 2. NOVEMBER KR. 349,95 Vi trækker lod blandt de besvarelser, der har flest rigtige svar 517 SIDER Send dit bud til • Anne Vindum: [email protected] senest den 12. november 2013 • Vinderen offentliggøres i Bøger den 15. november 2013 19 Man kan efter sigende godt være ateist og religiøs på samme tid. Hvilken fransk filosof har netop udgivet en bog om religion for ateister? ”Den britiske historiker Alan Forrest fører læseren tæt på en dygtig propagandist” Jyllands-Posten ! “Langt at foretrække blandt de til dansk oversatte Napoleon-biografier på markedet (...)” - komplet anti-age program Weekendavisen Gennemtestet anti-age Vitamin A creme Anti-Age Chilean Procyanidin Day Creme Procyanidin & Resveratrol-Bioteknologi Genopbygger din hud hver morgen Bevarer hudens integritet Trodser aldring og solskader Holder huden naturligt robust 50 ml krukke krukke- kr. 439,00 50 ml kr. 399,- - til da gen NAPOLEON KR. 349,95 382 SIDER Videnskabeligt dokumenteret foryngelseskur - virker i hele hudens tykkelse - til na t te n Reducerer tydeligt rynker og selv kraftige solskader krukke kr. kr. 380,00 369,00 5050mlmlkrukke 115 115 ml ml tube tube kr. kr. 539,00 519,00 INFORMATIONSFORLAG.DK 46 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Interview Aage Storm Borchgrevink BIBLIOTEKERNES FILMTILBUD A_ZZB_\[ I hjemlandet Norge har forfatter Aage Storm Borchgrevink høstet både megen ros og skarp kritik for sit forsøg på at kortlægge de psykologiske mekanismer i massemorderen Anders Behring Breivik, men det er nødvendigt, mener han – både for ofrenes og for samfundets skyld Af Ester Skibsted Holm Aage Storm Borchgrevink, f. 1969 D en 22. juli 2011 er Aage Storm Borchgrevink til møde med sin forlagsredaktør for at diskutere sit næste projekt. Endnu uafklaret cykler han hjem gennem Oslos velkendte gader. Borchgrevink har tidligere skrevet om konflikterne på Balkan og i Kaukasus, men netop den dag tvinges både hans og resten af verdens blikke mod hans fødeland Norge – landet, der synes at flyde med olie og overskud. Trygheden sprænges i stumper og stykker med bomben i regeringskvarteret og det ubegribelige massemord på øen Utøya samme dag. Da Borchgrevink en uge senere igen taler med sin redaktør, forekommer emnet for den næste bog åbenlyst. »Det var et chok for alle. Folk reagerer jo forskelligt, men min reaktion var at prøve at forstå mest muligt for at have en følelse af kontrol. Det var jo en ubegribelig, ukontrollerbar og voldsom hændelse, som skete i min egen by, og deraf opstod spørgsmålet, som også blev bogens omdrejningspunkt: Hvor kommer dette had fra?« – Hvad med dit eget had mod Anders Behring Breivik? Kunne du som nordmand lægge det fra dig i skriveprocessen? Var det ikke næsten for tæt på? »Man kan selvsagt ikke være objektiv. På en måde er Breivik jo en nabo. Min bror og min mor har gået på samme skole som ham. Men når det gjaldt selve arbejdet, tænkte jeg egentlig ikke på den måde. Han er rundet af det norske samfund og af sin tid og havde jo en opvækst iblandt os. Det er lidt at vende det blinde øje til, hvis man forsøger at gøre ham til noget helt andet. Og hvis man skal kunne rette op på samfundet, er man nødt til at se, hvad der gik galt.« • Cand.Philol. i Allmenn Litteraturvitenskap fra Oslo Universitet 1997 • Har arbejdet som rådgiver i den Oekc[\eh[l[h norske Helsinki-komité siden 1998 og sidder i bestyrelsen for ytringsfrihedsorganisationen PEN i Norge • Debut på dansk: ’En norsk tragedie – Anders Behring Breivik og vejene til Utøya’. Udkommer 6. december 2013 på Rosinante • Faglitterære udgivelser på norsk: ’En norsk tragedie – Anders Behring Breivik og veiene til Utøya’, Gyldendal 2012. ’Den usynlige krigen. Reiser i Tsjetsjenia, Ingusjetia og Dagestan’, Cappelen 2007. ’Eurostories – Reiser i Øst-Europa’, Gyldendal 2003 • Priser: Ossietzky-prisen 2004 for sin indsats for ytringsfriheden. Kritikerprisen i Norge 2012 for ’En norsk tragedie’ f.eks. i den sadistiske tone og i det tydelige kvindehad. Jeg endte med at betragte kompendiet som en slags quasilitterær selvbiografi og så, hvordan hadet ikke bare kom fra Eurabien-konspirationer fra nettet. Det gik længere tilbage.« Den etiske linedans Manifestet som nøgle Den bog, Borchgrevink i begyndelsen forestillede sig, handlede om, hvordan internettet var med til at styrke den højreekstremistiske ideologi, som angiveligt var baggrunden for Breiviks mission som moderne tempelridder med lansen rettet mod det multikulturelle samfund. Men da forfatteren, der har baggrund som litteraturhistoriker og -kritiker, begravede sin trænede tekstlæsernæse i Breiviks 1.500 sider lange kompendium og sammenlignede dette med vidneberetninger og offentlige doku- CWh_[Ahªo[h Foto: Olav Bakken menter fra Breiviks barn- og ungdom, skete der noget uventet. »Det ideologiske og politiske projekt faldt fra hinanden. Man kunne se, hvordan kom- pendiet i høj grad refererer til oplevelser i hans eget liv. Han forsøger at forskønne sin egen biografi, men andre dele af hans historie dukker utilsigtet op på forskellige måder – I den bog, der kom ud af det, En norsk tragedie – Anders Behring Breivik og vejene til Utøya, søger Aage Storm Borchgrevink en stor del af forklaringen på Breiviks ufattelige ugerninger i den tidlige barndom, hvor børne- og ungdomspsykiatrien i 1983 anbefaler at fjerne den afvigende og tilknytningsforstyrrede dreng fra en psykisk ustabil og nedslidt enlig mor, som udsætter ham for følelsesmæssig omsorgssvigt – en anbefaling der aldrig blev efterkommet. De norske medier havde ellers enstemmigt fortsættes side 48 ... SE FILM ONLINE FRA BIBLIOTEKET. I[ÅbcdhZ[jfWii[hZ_]$FZ_dfY"CWY[bb[hZ_jjl$<_bcijh_X[d]_l[hZ_]WZ]Wd]j_bc[h[[dZ'$/&& if_bb[Åbc"aehjÅbce]Zeakc[djWhÅbc"e]Z[haecc[h^[b[j_Z[ddo[j_b$J_bc[bZZ_]<_bcdoj"l[ZWj iYWdd[GH#aeZ[d"e]\ªb]<_bcijh_X[df<WY[Xeea$ :kiaWbXbej^Wl[[dYecfkj[h"[d]eZ_dj[hd[j\ehX_dZ[bi[e]Xhk][hdkcc[h!f_daeZ[j_bX_Xb_ej[a[j$ 8hk][hdkcc[he][df_daeZ[\hZkfZ_jbeaWb[X_Xb_ej[a$ I[hZkabWhj_bWjbd[Åbcedb_d[\hW0 FILMSTRIBEN.DK !!! 48 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Interview Aage Storm Borchgrevink Den klassiske pindestol når du... Illustration: Katrine Marie Nielsen/iBureauet Udgivelser om 22. juli og Breivik • Erika Fatland (norsk antropolog): ’Året • • • • uden sommer – fortællinger fra Utøya’, 2013, Lindhardt og Ringhof Louise Damløv og Cecilie Kallestrup: ’Tre meter fra Breivik – En beretning fra Nordens største terrorretssag’, 2012, Informations Forlag Patric Piscot (overlevende): ’Flugten fra Utøya’, 2012, Haase og Søns Forlag Siri Marie Seim Sønsteile og Erik H. Sønsteile (overlevende og pårørende): ’Jeg lever, far’, 2012, Politikens forlag Geir Lippestad (Breviks advokat): ’Det vi står for’, 2013, Kristeligt Dagblads Forlag Bøger på vej • Marit Christensen: ’Moren’, 15. november 2013 på Aschehoug i Norge • Åsne Seierstad: ’En af os’, februar 2014 på Gyldendal i Danmark tænker på om potteplanten skal have vand holder middag med vennerne ... fortsat fra side 46 valgt ikke at italesætte disse private forhold af hensyn til familien. Om sit kontroversielle valg siger Borchgrevink: »Måske er der forskellige etiske regelsæt for bøger og for almindelige nyhedsmedier? Ellers er jeg enten gået for langt, eller også er de ikke gået langt nok. Men jeg valgte, som jeg gjorde, fordi jeg synes, at denne historie er så vigtig. Når traumerne fra den tidlige barndom ses så tydeligt i kompendiet – selve opskriften på hans senere handlinger – mener jeg, at man bør skrive om det. Det her var jo en national katastrofe« Behovet for en forklaring For Borchgrevink vejede det norske samfunds behov for svar og eventuel selvransagelse ganske enkelt tungere end hensynet til privatsfæren. I besiddelse af nye afgørende oplysninger følte han sig forpligtet til at stå frem, men gjorde sig sine etiske overvejelser: »Jeg havde en metode, hvor jeg forestillede mig at føre en samtale med Breiviks mor, hvor vi diskuterede bogen. Og så kunne hun sige, hvad hun ikke brød sig om, og så skulle jeg altid kunne give et svar. På den måde forsøgte jeg altid at have hendes perspektiv i tankerne. Vi sendte hende også en kopi af manuskriptet inden udgivelsen, så hun kunne være forberedt og eventuelt forsøge at stoppe bogen, men jeg hørte aldrig fra hende.« Også ofrene og de overlevende, som han har samarbejdet med, har Borchgrevink haft i tankerne under forsøget på at forklare og forstå den brutale bøddel, der roligt og ensomt gik rundt på øen og myrdede løs på klos hold i over en time – en ro, hvis lige den ellers hærdede Borchgrevink selv i sin research omkring voldshandlingerne fra Srebrenica og Kaukasus aldrig er stødt på. »De spekulerede jo også på det. Hvorfor i alverden gjorde han det her? Der er rigtig mange, som ønsker en eller anden form for svar eller forklaring på de spørgsmål.« Selvom bogen har fået overvejende positiv modtagelse i hjemlandet og er blevet belønnet med Kritikerprisen 2012 for bedste sagprosaudgivelse, har den også mødt kritik for netop forsøget på at kortlægge de psykologiske mekanismer i monsteret Breivik. »Jan Kjærstad polemiserede mod min bog og sagde, at jeg psykologiserede og ville forklare det hele. Egentlig hævder jeg ikke at have forklaret alt – det kan man ikke. Men jeg synes også, at der er noget farligt i at hævde, at alle mennesker er gådefulde og sige, at man aldrig vil kunne forstå, hvad der ligger bag. Der er ligger en postmoderne mystifikation i det, som jeg synes er yderst problematisk.« Hvad enten det drejer sig om en enkeltpersons gale handlinger som i Brevik-sagen, eller det – som det var tilfældet med krigen i Jugoslaven – handler om et helt samfunds forbrydelser, insisterer Borchgrevink på nød- fordyber dig i en rigtig god bog vendigheden af at forsøge at forstå baggrunden for hadet og lære af den. Den litterære empati Flere steder i Borchgrevinks bog formidles den faktuelle fortælling i en dramatiseret stil. Dette gælder særligt de skæbnesvangre timer på og omkring Utøya, som han skildrer set direkte fra sine kilders perspektiv. Ifølge forfatteren selv er dette skønlitterære greb igen et udtryk for ønsket om at komme helt tæt på. »Det er et metodevalg, der gør, at man som læser bliver i stand til at se ting lidt mere fra de involveredes perspektiv. Helt grundlæggende ser jeg romanformen som en model for at forsøge at forstå og føle empati med andre mennesker og politiske sammenhænge.« Han begynder at fortælle om, hvordan han også i beretninger om teenageren Anders Behring Breiviks ferie med sin stedmor forsøgte at beskrive forløbet set direkte fra sidstnævntes perspektiv, men afbryder sig selv: »Jeg måtte tage det ud ... Jeg havde ikke ... Jeg ved ikke ...« Den ellers klare og syngende norske røst lyder mørk og mudret i den anden ende af telefonlinjen. Alligevel synes meningen klar. [email protected] ’En norsk tragedie – Anders Behring Breivik og vejene til Utøya’ udkommer på dansk 6. december på forlaget Rosinante ser yndlingserien på netflix BLIV MEDLEM I SAMLERENS BOGKLUB – VÆLG OP TIL TRE BØGER FOR KUN 19 KR. PR. STK. 3 Få bøger til kr. 19 pr. stk. + 39 kr. i porto og eksp. VÆLG MELLEM MANGE FLERE BØGER PÅ WWW.SAMLERENS-BOGKLUB.DK s +,)+ 0¿ BLIV MEDLEM København: Torvegade 55-57 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Nordsjælland: Roskilde: Tlf: 3257 2814 Tlf: 4587 5404 Tlf: 4587 5404 Tlf: 4632 3248 skriver opgaven i sidste øjeblik 50 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Kort og godt v/ Anne Vindum og Nicoline Siebken Skandov Aktuelle kulturudgivelser Austers indre landskaber I ’Rapport fra de indre landskaber’ følger Paul Auster op på ’Vinternoter’ fra 2012, hvor han gennem beskrivelser af erfaringer fra den ydre, fysiske verden tegner et billede af sit liv. Denne gang er udgangspunktet den indre verden og de psykiske forhold i hans historie. Erindringerne fra barndommen spænder fra sommerlejre til fjernsynsudsendelser, og gennem bogen følger vi Auster op gennem årene. Redaktør Per Kofod fortæller: »Det er ikke en fortsættelse, men en ny slags selvbiografisk skildring af hans liv. Her udbygger han det, han tidligere har været inde på, og fortæller detaljeret om det, der har betydet noget for ham i hans barndom.« Der er 48 billedsider, som handler om de ting, han har oplevet fra barndom til voksenliv med alt fra baseball til hans interesse for gamle amerikanske film.« Paul Auster: ’Rapport fra de indre landskaber’, 1. november på Lindhardt & Ringhof. Oversat af Rasmus Hastrup. Til dem der savner Gud Selvom man ikke er troende, kan og fredsommelighed. De Botton undersøger, hvad religion betyder i vores verden nu, modsat mange religiøse skrifter, der peger på en anden tid. Ikketroende skal vejledes i, hvorfor religion fylder så meget i verden.« hende. Nu fortæller han historien om Benedictes ulykkelige skæbne.« Niels Barfoed: ’Benedicte – en skæbne’, 6. november på Gyldendal. Alain de Botton: ’Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion’, er netop udkommet på Tiderne Skifter. Oversat af Claus Bech. man godt bruge religion til noget. Det mener den schweiziske filosof Alain de Botton, der foreslår fem religiøse ideer, som ateister kan tage til sig: Uddannelse, krop og sind, fællesskab, kunst og pilgrimsrejse. Redaktør Claus Clausen siger om ’Religion for ateister’: »Bogen henvender sig til dem, der ikke tror på Gud, men savner ham. Vi vil gerne have noget at forholde os til, og det tilbyder religionen i form af fællesskaber, måder at være til på osv. Vi har nogle behov, som religionen kan imødekomme inden for etik, næstekærlighed Redaktør Rasmus Øhlenschlæger fortæller: »Åsne Seierstad nærmer sig sit emne – Breivik, ofrene, Norge – via forskellige indgange og får tegnet et nuanceret og gribende portræt. Hun har øje for, hvor det brænder på ude i verden, og da det brændte på derhjemme, vendte hun blikket indad. Åsne Seierstad fortæller verdenshistorie gennem individuelle skæbner.« Åsne Seierstad: ’En af os – Breivik og vejene til Utøya’, februar 2014 på Gyldendal. Oversat af Jakob Levinsen. Offer for en forelskelse Niels Barfoeds ’Benedicte’ er historien om Benedicte Hergel, der i en kort periode var gift med Knud W. Jensen, kunstmæcen og stifter af Louisiana. De blev skilt på grund af Benedictes lidenskabelige forelskelse i digteren Thorkild Bjørnvig, en forelskelse, der prægede hende indtil hendes død i 1973. Benedictes forelskelse gav anledning til voldsom jalousi mellem Thorkild Bjørnvig, hans kone Grethe og Karen Blixen, der også var forelsket i Bjørnvig. Redaktør Johannes Riis siger om bogen: »Det er et portræt af en kvinde, som bliver offer for sin besættelse af en gift mand. Niels Barfoed har haft adgang til nye kilder og har talt med folk, der kendte DYK NED I HISTORIEN … Rapport indefra Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstads ’En af os’ er en fortælling om Anders Behring Breivik og nogle af de skæbner, der blev ramt i Oslo og på Utøya 22. juli 2011. “I mit fremmede land giver et underholdende og fortvivlende nærbillede af det menneskelige forfald under totalitarismens brutale tryk leveret med sprudlende kirurgiske snit, der gør bogen uhyre medrivende fra første til sidste side.” Politiken Danmark var min lykkelige jagtmark. sådan husker Wing Commander Bob Braham sine mange togter over Danmark under Anden Verdenskrig. Det gik galt, da Mosquitoén en dag blev indhentet og beskudt af to tyske Focke-fly i luften over Holmsland Klit. Englænderne fik et år i tysk krigsfangenskab. Halshug er en foruroligende dokumentarisk beretning om en pakistansk-amerikansk terrorist, der med støtte fra al-Qaedas netværk af sovende celler i England, Tyskland og Sverige nåede vidt med sine planer for et angreb i Danmark. ”Bogen om denne usædvanlige kvinde er velskrevet og letlæst.” Jyllands-Posten ”Lad os se det i øjnene. (…) Sunneva skriver sig ind i vor historie som en af vore modigste.” Berlingske DEBaTSKABENDE Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann (red.) NYE PERSPEKTIVER PÅ STRESS ./,0 “Indledningen stiller nogle spændende spørgsmål, og klogere bliver man for eksempel af at læse Anne-Marie S. Christensens artikel Whistleblowing.” Weekendavisen “Monica Lorenzo Pugholms bog er yderst forfriskende og afgørende for en samfundsdebat, der tør se kompleksiteten i øjnene og verfe de værste fejlantagelser af vejen.” ♥♥♥♥♥ Politiken www.klim.dk “Nye perspektiver på stress giver, som titlen siger, nye bud på, hvad stress handler om, og bogen gør op med tidens nemme tilbud om stresshåndtering.” Kristeligt Dagblad FORLaGET KLIM 52 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 53 / Interview Københavnsportrætter Härkila Backcountry GTX Let, vandtæt og åndbar støvle. Herre og Dame. Str. 36-48 Nu: 999,Før: 1699,- Onkel Dannys, Kierkegaards og alle vi andres København Køb online eller besøg vores butik Røgovn Ryg alt fra fisk til svampe. Kun fantasien sætter grænsen. Overdel i rustfri stål. 2 brændere. 2 riste. Før 599,- Nu: 299,Røgsmuld, 1 pose Kun: 39,- Kun i JF Salomon Gore-Tex sko Herre og dame. str 36-49. Før: 1099,- Nu: 649,- Nyhed! UDSALG Det var her Søren Kierkegaard fandt sin næste, det var her Dan Turèll blev en omvandrende turistattraktion, og det er her speltmoderen, hipsteren og sydhavnsproletaren lever og færdes. Tre forfattere giver i tre nye bøger deres blik på København, en by, som aldrig står stille Rygsæksmarked Haglöfs model Tight eller Corker. Mange Størrelser og farver. Før op til 899,Nu fra: 319,- Se også vort store udvalg af hatte fra Stetson. Af Lærke Cramon Kierkegaards København (1813-1855) N år skriveriet gik i stå og åndsarbejdet blev for tyngende, rejste Søren Kierkegaard sig op, smækkede døren bag sig og trådte ud på Københavns brostensbelagte gader for at tage et menneskebad. Det kaldte han sine daglige gåture gennem byen, som havde givet ham ry for at være lidt af en særling. Han insisterede på at tale med Gud og hvermand. Høj som lav, rig som fattig. »Kierkegaard har set menneskebadet som en etisk, religiøs opgave. Han ville kende sin næste og satte en ære i, at han, når han mødte et menneske på sin vej, ville vide, hvad den pågældende hed, og hvad de to tidligere havde talt om, så Kierkegaard kunne spørge ind til, hvordan det nu gik med dit og dat«, siger Peter Tudvad, forfatter til bogen Kierkegaards København. Det lod sig gøre, fordi København var en anden by på Kierkegaards tid, fortæller han. København var det, der lå inden for voldene, så indbyggertallet var blot omkring 120.000 mennesker. I dag består København af elleve mindre byer i byen placeret forskelligt på samfundets rangstige, men sådanne sociale ghettodannelser fandtes ikke i Kierkegaards København. »Kierkegaard kunne bo på første sal, mens der i kælderen boede en ludfattig familie med ti børn. Man så hele tiden, hvordan andre levede, og det mener jeg er en stor demokratisk kvalitet, som siden er gået tabt,« siger Peter Tudvad. Turist i egen by Kierkegaard var en kendt skikkelse i det københavnske bybillede. Han stak ud, var lidt som en turist, som slentrer omkring og prøver at suge indtryk til sig. Mens de fleste mennesker går med et mål for øje og bevæger sig for at komme fra A til B, oplevede og iagttog Kierkegaard sin by. Hvordan stanken fra rendestenene indhyllede København, hvordan Amagerpigerne, som solgte grøntsager på Amagertorv talte anderledes end de øvrige københavnere, og hvordan Kultorvet så ud i de tidlige morgentimer, når tørvebønderne ankom for at sælge tørv. Kierkegaard levede stort set hele sit liv i byen, og Peter Tudvad gætter på, at ét af Kierkegaards yndlingssteder i København må have været det, vi i dag kalder Strøget, men som dengang hed Ruten og særligt var koncentreret om Østergade. »At gå op og ned ad Ruten har haft betydning, fordi det var der Kierkegaards far var i lære som hosekræmmer, men det var også der, han mødte Københavns fornemme verden, og hvor han fandt masser af stof til sit forfatt e r skab,« siger Peter Tudvad. Men Kierkegaards daglige gåture førte også til afsides og mørkere dele af byen. Han gik ofte ud til det fattige Christianshavn, hvor kriminalitet og prostitution stortrivedes. Det var også her, kongerigets største fængsel med plads til 750 indsatte lå. »Hans besøg der var en del af den opgave, Kierkegaard syntes, han skulle udføre, men gåturene var også en form for meditation,« siger Peter Tudvad. At gå var essentielt for Kierkegaard, som selv skrev: »Tab for Alt i Livet ikke Lysten til at gaae. Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke kan gaae fra den.« Indbyggere i Københavns Kommune 1840: 120.819 Härkila Forester 17¨ Str. 36-50 1699,Med side lynlås Uden lynlås 1499,- Illustrationer: Katrine Bælum/iBureauet Dan Turèlls København (1946- D e fleste ville sige, at forstaden Vangede var et småborgerligt sted, men ikke Dan Turèll. I hans øjne var forstaden, som han voksede op i, længe før han blev hele Danmarks O n k e l Danny, et frygteligt rabarberkvarter, hvor folk gik rundt m e d springknive og der var knallerter på hvert hjørne, og hvor man ikke kunne vide sig sikker, når man gik ud. »Det billede af Vangede var han nok lidt alene med, for det var først og fremmest et sted, hvor den mere foretagsomme del af arbejderklassen flyttede hen, når de gerne ville have lys, luft og renlighed til deres poder,« fortæller Henrik Palle, livslang Dan Turèll-fan, tv-redaktør på Politiken og forfatter til bogen DT – En krønike om Dan Turèll og hans tid. »Men Dan Turèll kunne ikke holde det 1993) kende, pulserende metropol med søvn, sex og selvmord, der nærmest blev synonym med Onkel Danny.« For på den ene side var Dan Turèlls København en Storm P.-by, hvor folk luftede hunde, røg pibe og læste avis, og på den anden side var Onkel Dannys københavnernætter fulde af forbrydelser og synd. »Som Andeby, der møder Gotham City,« siger Henrik Palle. En voyeur pæne ud og havde brug for, at der også var noget farligt og fordærvende over bylivet,« siger Henrik Palle, og »den dobbelthed fandt han i København, den blinkende, ban- – Hvad er det for mennesker, Dan Turèlls København giver stemme til? »Det, der er interessant ved Onkel Danny er, at han er én af de første, der siger: ’Hold op med at gøre arbejderklassen til et problem, hold op med at sige, at arbejderne skal blive gymnasielærere’. Han sagde, at det var okay at være arbejder, og at arbejderkulturen havde noget værdifuldt, som finkulturen ikke havde. På den måde gav han på usentimental vis stemme til luderen og lommetyven og bydrengen og murermesteren, selvom nogle måske vil sige, at han var en rendestensromantiker.« Rendestensromantiker eller ej, Dan Turèll holdt af det jævne liv og den almindelige Københavner. Når Onkel Danny skrev, at han holdt af hverdagen, så var det ikke sin egen hverdag, han beskrev, men drømmen om det almindelige liv, »hvor en mand kom hjem fra arbejde med Ekstra Bladet under armen, spiste frikadeller til aftensmad og senere samme aften knaldede konen.« – Hvad betød Dan Turèll for København? »Han blev en omvandrende turistattraktion for os, der boede i byen. Hvis man så ham spankulere omkring med sin hat, lange frakke og pibe, så sagde folk: ’Nå, der går Onkel Danny’ ligesom folk sagde: ’Der er den lille havfrue’. Han blev en del af Københavns inventar, han var en københavnerskikkelse, som Søren Kierkegaard var en omvandrende københavnerskikkelse på sin tid. Storbyen er altid summen af alle sine indbyggere og deres liv. Det er dem og det Dan Turèll betragtede, for Dan var en voyeur, som var dybt fascineret af almindelige mennesker og skæve eksistenser, som tilsammen skaber storbyens organisme.« i Københavns Indbyggere Kommune 1975: 562.405 Åndbart regnsæt Jakke inkl. buks. Vandtæt, Vindtæt og åndbar. Farve: sort, grøn, blå el. rød. Str: XS-XXXL Før: 1199,- Nu: 899,- Husk! Vi sender postordre fra dag til dag. Canada Goose Vi fører et stort udvalg i vinterjakker af høj kvalitet. F.eks. disse canadiske dunjakker der må betegnes som noget af det ypperste. F.eks. 7500,Heli Arctic Expedition 6500,Trillium 5400,Montebello 5200,Borden 5800,Kensington 6200,Freesty. Vest 2000,Langford 5800,Borden Bomber 5800,- Jagt og Fiskerimagasinet fortsættes side 54 ... Härkila Sterling Jakke “Klassisk Oilskins Look". Str. 48-60 Kampagnepris Kun: 2499,- Nr. Voldgade 8, 1358 Kbh. Tlf: 3333 7777 www.JoF.dk Hunters House H.C.Ørstedsvej 7 -1879 Frb. Tlf: 33 222 333 www.HuntersHouse.dk 54 INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013 / Interview Københavnsportrætter The Couple Vi har udfordret instruktøren og dramatikeren, Christian Lollike, til at iscenesætte Montana. I dialog med scenografen, Siggy Oli Palmason, har han skabt en komisk og legende scenografi og fortælling optaget på Teater Republiques store scene i København. Siggy Oli Palmason optræder her sammen med Kristian de Linde Niebuhr. Se filmen om parret på montana.dk/the_couple Illustration: Katrine Bælum/iBureauet ... fortsat fra side 53 Københavnernes by 2013 D er findes elleve byer i byen. Sydhavnen, Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Nordvest, Østerbro, Christianshavn, Amager, Ørestad, Islands Brygge og Indre By, som i dag mest er blevet en beholder, der fyldes om morgenen og tømmes om aftenen. Hvert kvarter har samlet sig om sine egne ritualer, idealer og karakterer, og mentaliteten blandt københavnerne i Sydhavnen har ikke meget til fælles med mentaliteten på Østerbro. Det har journalist og forfatter Pernille Stensgaard skrevet en bog om – Københavnerne – som undersøger de mentale strukturer i de københavnske kvarterer, som ofte kan skifte fra den ene side af gaden til den anden. – Hvad ser du som de mest markante forskelle på København i dag og København for 25 år siden? »Det er blevet en totalt anden by med nogle helt andre mennesker. For femten år siden spurtede folk ud af byen, når de skulle have det første barn, mens de nu maser sig sammen i køjesenge og bygger hems, fordi de ikke vil ud af byen. København er ved at blive en børneby, ligesom den var i 1950’erne, før børnefamilierne flyttede ud til forstæderne.« »Der er også sket en markant ændring, der groft sagt lyder, at byen er gået fra at være fyldt med ældre og lavtuddannede til at være en ung vidensby. Dét skifte har smittet af på, hvad københavneren laver, når hun har fri, og hvordan københavneren bor og spiser,« siger Pernille Stensgaard, som også påpeger, at københavnernes forhold til naturen har ændret sig. For 25 år siden krævede man ikke noget af naturen. Parkerne lå som reservater og åndehuller i byen, men nu skal naturen være overalt og redde verden ved at rense luften eller opsamle regnvand. Vi vil i dag både have storbyen, men vi vil også have byhaver og landkøkken og skovbørnehaver til ungerne. En hånd på bremsen – Er din bog en hyldest til København anno 2013, eller er den en karikatyr af en by, der er blevet for bylivsorienteret? »Jamen, den er begge dele. For selvom byen er blevet lækrere, siden jeg flyttede ind på Nørre Farimagsgade i 1989, så har byen også lidt en form for virkelighedstab.« Malerforretninger lukker, renserierne lukker, slagterne lukker, og ind flytter butikker, der udelukkende sælger oliven eller grød, mens byen har travlt med at arrangere optog, events og udefester. »Det bliver lidt kunstigt, og jeg kan godt blive bange for, at det til sidst kun er velhavere, der har råd til at bo i bykernen. Jeg dingler lidt mellem en nostalgi for det gamle og en glæde ved, at byen åbner sig op, og derfor er det både en hyldest og en hånd på bremseklodsen i forhold til hysteriet.« – Er der et særligt kvarter, du forelskede dig i i din research til bogen? »Ja, Sydhavnen!« siger Pernille Stensgaard. »Sydhavnen er det der bundkvarter, som forfattere lader deres hovedpersoner synke til bunds i, når de simpelthen ikke kan nå længere ned på den sociale rangstige, men så kom jeg derud og mødte mennesker, der har boet der hele deres liv, og som aldrig kunne tænke sig at bo nogen andre steder.« Indbyggerne føler sig ikke som en del af københavnerræset og er de københavnere, som mindst føler sig som en del af byen. Særligt fascinerende er historien om, hvordan Sydhavnen nåede dertil, hvor kvarteret er i dag, mener Pernille Stensgaard. Hun kalder det historien om idealbyen, som kollapsede og ser Sydhavnen som et illustrativt eksempel på, hvordan et kvarter kan »starte på toppen og blive til det stik modsatte«. Historien er, at man byggede en fin by med små lejligheder til arbejderfamilierne. Men da det blev almindeligt, at børnefamilierne flyttede ud af byen og ind i parcelhusene, var der pludselig ingen til at overtage de små lejligheder, og så begyndte kommunen at fylde dem op. »Sydhavnen blev fanget i sin egen krop, fordi den arkitektoniske base kom til at bestemme kvarterets skæbne«. Kommune Indbyggere i Københavns 2013: 559.440 [email protected] Udgivelser • ’Kierkegaards København’, Peter Tudvad, 2005, Politikens Forlag – opdateret udgave 23. oktober 2013 udgave: politiken.dk/kultur/ InteraktivECE1958768/klik-dig-rundt-ikierkegaards-koebenhavn/ • ’DT – En krønike om Dan Turèll og hans tid’, Henrik Palle, udkommer på Gyldendal 4. november 2013 • ’Københavnerne’, Pernille Stensgaard, udkommer på Gyldendal 7. november 2013 Design Peter J. Lassen og Verner Panton KVINDER, KRIGERE OG IKONER NIKOLAJ KIRK Beretninger fra fremmede køkkener Fra bunden af alverdens bulede blikgryder rapporterer Nikolaj Kirk om primitive folkestammers fantasifulde udnyttelse af naturens råvarer. Netop udkommet JAN GRARUP Mærket for livet Tatoveringer blandt Livgardens soldater Mere end 60 kampsoldater viser deres tatoveringer og forklarer tankerne bag teksterne og symbolerne. kkkkk »Råt og ramsaltet.« POLITIKEN JESPER LANGBERG Ikke et sekund spildt Erindringer CAITLIN MORAN Kunsten at være kvinde Slagkraftig og underholdende debat-memoir. kkkk »Både morsomt og tankevækkende.« POLITIKEN »En skæg, skæv og tankevækkende feministbibel.« WEEKENDAVISEN ★★★★★ »Jesper Langberg er en fremragende fortæller.« BERLINGSKE ANNE-SOFIE STORM WESCHE Poul Reichhardt Blot et menneske Poul Reichhardts børn fortæller for første gang om deres far og hans liv, ligesom en række venner og kolleger sætter ord på Nørrebrodrengen, der endte på Det Kongelige Teater. kkkkk »Ærlige og menneskelige erindringer fra Jesper Langberg.« POLITIKEN Udkommer 30. oktober TOM BUK-SWIENTY Kaptajn Dinesen Ild og blod Ny stor fortælling af Tom Buk-Swienty om Wilhelm Dinesen – eventyrer, aristokrat, forfatter, kriger og far til Karen Blixen. ★★★★★★ »Årets biografi.« JYSKE MEDIER kkkkk »En fantastisk fortælling.« POLITIKEN JAKOB DAMGAARD LUND OLE SØNNICHSEN DAVID CARSTEN PEDERSEN Rejsen til Amerika Drømmen om et nyt liv På jagt Grej, kultur & jagtteknik Fortællingen om de ca. 300.000 danskere, der udvandrede til Amerika i årene 18501920. Om store forventninger, hårdt slid, falske forhåbninger og - for nogle – opfyldelsen af den amerikanske drøm. Jagt er ikke for sjov – men det er sjovt at gå på jagt. Livsstilsbog om livet som jæger - både før, under og efter jagten – og om glæden ved at være en del af naturen. Med opskrifter på vildtmad. Netop udkommet Udkommer 30. oktober gyldendal.dk Find os på og Buster Larsen En biografi Buster Larsen begyndte karrieren som barneskuespiller og kravlede hele vejen til tops som en af sin generations mest populære skuespillere. ★★★★»En af de ærligste biografier, jeg længe har læst.« NORDJYSKE STIFTSTIDENDE - hvor forfatterne er
© Copyright 2024