STUDIEVALG 2015 Download/10MB
MAJ 2015 DAGBL ADET INFORMATION STUDIEVALG Hjertet eller hjernen? I dag lader flere fornuften end følelserne råde, når de vælger studie. Men hvad er smartest? SIDE 8 HVAD KAN JEG BLIVE? Mønsterbryderen – Den tunge arv – Hvordan bliver jeg stinkende rig? – Fortiden møder fremtiden INDHOLD HVAD KAN JEG BLIVE? S. 4-7 2 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 LEDER Illustration: Mia Mottelson/iBureauet Hjælp til at træffe det store valg HVILKEN MILEPÆL VIL DU SÆTTE I JORDEN? FORNUFT ELLER FØLELSE S. 8-11 Den nye ungdomsgeneration vælger med hjernen og stiler efter fast job, høj løn og sikkerhed DEN TUNGE ARV S. 12-13 Som far, så søn, så sønnesøn, så ... MØNSTERBRYDERE S. 14-16 Når man er den første i familien, der tager en uddannelse, kan det føles som at være alene i en jolle på åbent hav ANSØGN IN FRIST KV GSOTE 1: 5. JULI HVAD KRÆVER DET? S. 18-20 Jura, hum.bach, æstetik og kultur. Men hvor meget skal jeg egentlig læse? SØG IND PÅ KEA KEA udbyder videregående uddanelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau i tæt samarbejde med erhvervslivet. Så er det sagt. Mens vi synes egentlig, det er vigtigere at fortælle dig, at KEA leder efter mønsterbrydere, der kan og vil udfordre status quo for at skabe en bedre verden med teknik og design. Tager du udfordringen op? UDLANDSJUNGLEN S. 22 Et kig på studievalg-tendenser i den store verden FORTIDEN MØDER FREMTIDEN S. 24-25 Kinesisk og klassisk græsk. To verdener mødes HVORDAN BLIVER JEG STINKENDE RIG? S. 26-29 En ung journalist går i lære som topchef hos Mærsk på Esplanaden SPØRGSMÅL & SVAR S. 30-31 Skal endnu en generation snuble? OPRÅB »Jeg skulle have bedt om mere i løn« DET BEDSTE FRA INFORMATION S. 32-47 Læs eller genlæs nogle af de bedste artikler fra det sidste års Information KOLOFON Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Magasinchef: Søren Heuseler / iBureauet Art director: Jesse Jacob / iBureauet Redaktion: Rasmus Elmelund Skribenter: Anita Brask Rasmussen, Catarina Nedertoft Jessen, Christian Bennike, Karen Pontoppidan, Kristian Villesen, Lisa McCulloch, Maria Høher-Larsen, Mette-Line Thorup, Michelle Arrouas, Niels Ivar Larsen, Rasmus Bo Sørensen, Sebastian Gjerding, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Søren Berggreen Toft, Tatiana Tilly Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Illustratorer: Ditte Ahlgren, Freja Bagge, Mia Mottelson Korrektur: Gustav Carl Rey Henningsen, Jesper Jordan Annoncesalg: Frontmedia Tryk: Sjællandske Medier Forsideillustration: Ditte Ahlgren Af Christian Jensen D e sagde det dengang, og de siger det i dag. I unge skal skynde jer at blive voksne, og det kan faktisk kun gå for langsomt. I bliver opfordret til at søge ind på en videregående uddannelse. Helst efter sommerferien! Jeg er fra en årgang (student i den sommer, hvor Danmark vandt EM i fodbold), der ikke alene blev opfordret til at søge direkte ind på en videregående uddannelse efter sommerferien. Vi skulle helst søge ind på et naturvidenskabeligt fag, og allerhelst ingeniøruddannelsen, fordi der snart ville blive skrigende mangel på ingeniører. En del af mine gymnasievenner lyttede til rådet. Jeg tog sæsonarbejde på jyske hoteller og forlystelsesparker. Jeg rejste med tog fra Vejle til Hongkong. Jeg tog på Askov Højskole. Jeg gjorde i tre år alt det, de dengang sagde, var forkert, og jeg har aldrig gjort noget, der har vist sig at være mere rigtigt. På uddannelserne lærer vi alt det, der giver meritter. Alt det, der former os efter de samme normer. Alt det, der giver os den samme grundlæggende faglighed. Alt det, der gør, at I ligner og tænker som de andre. Det er jo en bærende del af pointen med det meriterende uddannelsessystem, at I skal måles op mod den samme norm. I skal måles på alt det, der giver me- ning for et samfund, når man ser samfundet fra politikernes position. Ingen kan diskutere mod deres sandheder om, at det for det store fællesskab er afgørende, at de små ungdomsårgange hurtigt får sig en uddannelse, så de kan bidrage til at forsørge de stadig flere ældre i samfundet. Men samtidig får I at vide, at det er afgørende, at I kan noget helt unikt, hvis I skal gøre jer forhåbninger om at få et af de job, der bliver færre af. At I skal formå ikke at tænke som de andre. At der ikke bliver arbejde til dem, der kan det, alle de andre også kan. Jo, tak, al den snak er fin, men hvordan skal I kunne begge dele? Hvordan kan I på den ene side blive enestående, når I samtidig opfordres til at gøre ligesom alle de andre? Hvordan kan I komme til at tænke anderledes end alle de andre, hvis I gør akkurat ligesom alle de andre. Hvis I forlænger ” Jeg gjorde i tre år alt det, de dengang sagde, var forkert, og jeg har aldrig gjort noget, der har vist sig at være mere rigtigt den ene uddannelse med den næste i det samme uddannelsessystem? Der er aldrig nogen arbejdsgiver, der har spurgt mig om min togrejse Vejle-Hongkong eller mit ophold på Askov Højskole. Det skal jeg ikke bebrejde dem, og det skal jeg ikke trætte med her. Men alt det, jeg lærte uden for det etablerede uddannelsessystem, er alt det, jeg siden har haft om ikke størst så i hvert fald umådelig stor glæde hos. For dyb individuel viden er ikke altid forudsætningen for at nå sine egne høje mål. Det handler også om at indgå i et socialt arbejdsfællesskab, respektere andres personlighed og forstå andres faglighed. Alt det, der betegnes som bløde og dermed overflødige værdier, men som ofte er en forudsætning for at nå de hårde mål. Af unge til alle tider forventes det, at de bevarer det eksisterende og udfordrer vanerne. Det første er en forudsætning for det sidste, men det sidste kræver, at I alle gør de samme erkendelser i det samme uddannelsessystem. En del af min generation gjorde det samme, som Jacob Paludan træffende formulerer det i sin vidunderlige (og netop genudgivne) generationsroman Jørgen Stein fra 1932-33: De blev »årgangen, der måtte snuble i starten«. I løbet af ganske få år viste arbejdsløsheden blandt ingeniører at vokse til historiske højder. Hvad årsagen var til det, har jeg aldrig fundet ud af. Men de sagde det dengang, og de siger det i dag. God fornøjelse med denne udgave af STUDIEVALG. [email protected] DIGITAL BYG DESIGN TEKNIK KEA.DK 4 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 TVIVL Hun forløser drømme Engang gav det helt sig selv, hvor man ville ende i livet: Man kunne bare se på sine forældre. I dag har alle i princippet frit valg på alle hylder, og det stiller krav til ungdommen – og ikke mindst til studievejledningen Sidsel Daubjerg Overgaard, leder af Studievalg Østjylland i Vestergade i Aarhus, giver hver dag rådvilde unge i hobetal hjælp til at vælge studie. Foto: Gregers Tycho som sidder i den samme stilling hele deres arbejdsliv. Hun lægger også vægt på, at det at træffe store valg ikke er en engangsaffære: »Mange har allerede truffet et valg, da de skulle vælge en ungdomsuddannelsen. Det har åbnet nogle døre, men når man træffer valget om en videregående uddannelse, er det lidt det modsatte, der sker. Så vælger man pludselig noget fra, og det kan være skræmmende,« siger centerlederen. FORÆLDRENE UG BIBLIOTEKET VEJLEDNING O Selv om verden har forandret sig, siden dine forældre stod over for et studievalg, kan deres indsigt sagtens bruges. De ved måske ikke, hvad adgangskvotienten på erhvervsøkonomi er i Esbjerg, men deres ekstra år på denne planet har lært dem en ting eller to om at træffe vigtige valg i livet. Længe før syvtrinsskalaen – ja endda før 13-skalaen – var UG (’udmærket godt’) det ypperste, man kunne opnå, når der skulle uddeles karakterer. Men UG står også for ’Uddannelsesguiden’ og er en hjemmeside, som giver overblik og svar på faktuelle spørgsmål. Husk blot .dk til sidst. Hylderne bugner med litteratur om, hvad du skal stille op med dit liv. Vidste du f.eks., at der er forskel på en planteskolegartner og en væksthusgartner? Dét, og meget mere står i moppedrengen Hvad kan jeg blive, som er udkommet årligt siden 1952. Om du dukker op fysisk i et af landets syv studievalgscentre, ringer eller skriver er egentlig ét fedt. Du får ved en henvendelse hos centrene vejledning om dit store valg, hvad end du ønsker overblik eller inspiration. [email protected] TILFÆLDIGHEDERNE En af de ting, man ofte glemmer, når de store valg skal træffes, er, at man højst sandsynligt alligevel ikke ender der, hvor man forventede. De færreste bliver i den samme branche resten af livet, så måske er dit valg slet ikke så afgørende, som du tror. J. C. JACOBSENS HAVE ENGHAVEVEJ I gamle dage Uddannelsesvejledning er et tema, som fylder mere og mere i samfundet. I gamle dage traskede de fleste velvilligt i deres forældres fodspor, men i det moderne samfund, er det forældrenes kunnen og interesser ikke længere afgørende for et ungt menneskes studievalg. Allerede i 1960’erne forsøgte man at hjælpe folk med at få afklaret deres store valg. I en kælder på Køben- havns Universitet i 1960’erne kunne man tage en test, som tog udgangspunkt i den unges konkrete evner og matchede evnerne med en bestemt profession. Testen viste altså, hvad man var skabt til at lave gennem et øjebliksbillede. »I dag kigger man mere på det hele menneske. Ikke kun med øje på, hvad den unge allerede kan, men også hvilke drømme personen har,« siger Sidsel Daubjerg Overgaard og fortæller, at hun gør meget ud af at fortælle de unge, at man udvikler sig hele livet, og at det er de færreste, S VESTERFÆ LLEDV er spørgsmål, som Sidsel Daubjerg Overgaard dagligt stiller. m lidt skal Sidsel Daubjerg Overgaard tale med en ny. I løbet af en 20 minutter lang samtale i Studievalg Østjyllands vejledningscenter skal vejlederen og centerlederen forsøge at guide et ungt, rådvildt væsen igennem dets tanker om, hvad der skal ske, når mere end 10 års skolegang slutter, og hun for første gang skal træffe sit helt eget valg om fremtiden. I dag kommer der 16 mennesker til vejledning, og når Sidsel Daubjerg Overgaard kigger ned over emnefelterne i de mails, de unge har sendt for at bestille tid, ligner mange af temaerne hinanden. Nogle er i tvivl om, hvad de egentlig har lyst til at uddanne sig til. Andre er nået et skridt længere og vil for eksempel gerne vide, om deres karaktergennemsnit er højt nok til at give adgang til deres drømmestudie. »Hvad er du god til?«, »hvor ser du dig selv om 10 år?«, og »hvad er det næste skridt i din afklaring?«, Af Catarina Nedertoft Jessen Savner forældrene I få tilfælde er der forældre med til samtalerne i studievalgscentret, men blandt vejlederne kunne man godt tænke sig, at forældrene spillede en større rolle i forbindelse med studievalget. Det opmuntrer vejlederne til, når de holder oplæg for forældre til unge på ungdomsuddannelserne. Sidsel Daubjerg Overgaard oplever ofte, at der kommer unge mennesker til vejledning, hvis forældre ikke vil påvirke dem til et bestemt valg, men blot siger, at de unge skal vælge lige præcis dét, som de har lyst til, og som derfor ikke snakker med deres unge om fremtiden. »Det er jo lidt trist at sætte sit unge menneske i en situation, hvor de ikke har nogen at snakke med,« siger hun og fortsætter: »Jeg tror, det skyldes, at der er opstået et mantra om, at unge mennesker skal vælge det, der gør dem lykkelige. Men som en ung mand sagde til mig engang, er det godt nok et stort ansvar at få lagt på sine skuldre, at man selv skal sørge for at blive lykkelig.« 6 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 TIDENS ÅND iMatrix Ved iBureauet Den forbeholdne, fuldstændige og forudsigelige analyse af tidens og fremtidens job Velkommen til ny Information NR 02 Realitystjerne Hvis tårer var guld Prins Henrik genopliver det royale eventyr Middelhavet er farligst for kvinder Slut med dildoer stablet på en bund af perlegrus Fremtidens slankekur er et lille hul i maven 7 8 10 22 For første gang i Informations historie introducerer vi en tresektioners weekendudgave. Avisen hedder Information Weekend SEX LITTERATUR LØRDAG 25. APRIL 2015 DAGBL ADET INFORMATION Bæredygtig businessmand Save the world and get rich trying Kok Du får dit eget tv-program Møbelsnedker Overdrevet håndværkerlækker grundighed Art director Smart i en fart WEEKEND LØRDAG 25. APRIL 2015 t Flugten fra ghettoen he et Shulem Deen voksede op, blev gift og fik børn som me medlem edlem af det jødisk ortodokse samfund i New York. Tvivl kom til at koste ham hele ha hans ans ssociale og familiære liv Politibetjent (Jylland) Farvel til Club 34 – og de frække fadøl FBI-fusk med håranalyse gav uskyldig 28 år i fængsel MODERNE TIDER / S. 10-12 BAGGRUND / S. 8-9 Mens de fleste danske fremmedkrigere i Irak og Syrien kæmper for sunnimuslimske IS, kæmper enkelte også for shiamilitser imod IS. Men også shiamilitserne begår menneskerettighedskrænkelser. PET og eksperter advarer om, at der kan opstå konfrontationer mellem grupperne tilbage i Danmark Bartender Svesken på disken og rotten i grotten analyse i en rapport fra marts i år. Men efterretningstjenesten vurderer også, at »et mindre antal« shiamuslimer er rejst til konfliktzonen »for at bekæmpe militante islamistiske grupper eller andre væbnede oppositionsgrupper«. Denne vurdering er hidtil ikke blevet bekræftet, men nu har Information været i kontakt med en 29-årig mand fra Danmark, der fortæller, at han har kæmpet for en shiamilits Af Deniz B. Serinci H ovedparten af de såkaldte fremmedkrigere, der er rejst fra Danmark til Irak eller Syrien, er »unge, sunnimuslimske mænd«, der tilslutter sig Islamisk Stat (IS). Det konstaterer PET’s Center for Terror- FORMIDLINGSKOMPETENCER? DIPLOMUDDANNELSE Formidling af Kunst og Kultur for Børn og Unge www.kvu.dk 5993 1009 ODSHERRED TEATERSKOLE A DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE K t MODERNE TIDER / S. 8-9 i Irak. Hvilken ønsker han dog ikke at oplyse. Desuden siger flere kilder til Information, at de har kendskab til personer, der er rejst fra Danmark for at tilslutte sig shiamilitser i Irak og Syrien. støttet og bevæbnet af regeringen i Irak, har bortført og dræbt snesevis af civile sunnier SIDE i de seneste måneder.« I forlængelse af, at PET i førnævnte rapport vurderer, at ikke alene sunnimuslimer, men også shiamuslimer deltager i kampene Plyndringer, bortførelser og drab i Syrien og Irak, advarer efterretningstjeneSelv om shiamilitserne kæmper imod IS og sten om, at »de etnisk/sekteriske dimensioandre ekstremistiske sunnimuslimske grup- ner i konflikten i Syrien og i Irak kan føre til per, er det kontroversielt at tilslutte sig dem, konfrontationer mellem de berørte grupper fordi flere organisationer peger på, at også i Danmark«. 18shiamilitser kurser der sætter perspektiv ditbekymring arbejdsliv. flere har gjort sig skyldige i grove påDen kan være velbegrundet, menneskerettighedskrænkelser. I en rapport vurderer Magnus Ranstorp, terrorekspert fra fracopenhagensummeruniversity.ku.dk 18. marts 2015 dokumenterer Human Rights Försvarshögskolan i Stockholm. Han forklarer, Watch således, at shia-militser har plyndret at der allerede foregår konfrontationer melsunnimuslimske civiles ejendomme, brændt lem sunnimuslimer og shiamuslimer, som deres hjem og virksomheder og ødelagt flere landsbyer. Og i sommeren 2014 konklude- Fortsættes 1. sektion side 4 rede Amnesty International: »Shia-militser, findes 4-5 4-- 5 ER DU STADIG RIGTIG IG G KLOG? KL 5.-7. juni SKØN MUSIK VED LIMFJORDEN M. SOLISTER OG BANDS FRA HELE VERDEN Buda Folkband(Ungarn) | Baltic Crossing (UK/Fin/DK) The Original Polcalypso Orch.(DK) | Himmerland (DK) Erik Hokkanen & Lumisudet (USA/Fin) Heart String Quartet (Irland/UK)) Se mere på: www.halkaer.dk >KUNST >FOTOGRAFI >ARKITEKTUR >DESIGN >GRAFISK DESIGN NYT EFTERÅRSKURSUS MED FOKUS PÅ PORTFOLIER OG OPTAGELSESPRØVER TIL KUNSTAKADEMIER 0(',(Ƨ2* JOURNALISTHØJSKOLER ARKITEKTSKOLER DESIGNSKOLER Kunsthistoriker »Jeg opdagede Tal R« t *TFLUJPOFOLitteratur GPLVTFSFSWJQÊTLOMJUUFSBUVSPHEFOMJUUFSSF EFCBU t *TFLUJPOMFWFSFSWJFUGBTUbaggrundsopslagQÊVHFOTWJHUJHTUFIJTUPSJF PHLMEFSMTFSFQÊUJMBUUBMFNFEPNTBHFO*Verdens GangGPSUMMFSWJ FMMFSTPWFSTFUFIJTUPSJFSGSBLMPEFOTLPOUJOFOUFS *EFUOZFGPSNBUMiddagsselskabetQÊEFCBUTJEFSOFJOTQJSFSFSWJEJHUJM TBNUBMFOPNVHFOTWJHUJHTUFUFNB t Forfatter Du kan selv udgive hele lortet Landmand Rigtige mænd for lånte penge Musiker (Konservatoriet) FREDAG 24. APRIL 2015 Snapshots fra en af de dyre drenge En flygtning er også et menneske Vi skal redde ytringsfriheden fra den politiske debat, mener Mads Brügger Louisianas præsentation af Peter Doig viser, at han er en af samtidskunstens superstjerner Ny udstilling sætter fokus på tilværelsen i asylcentrene, livet på flugt og dem, der druknede PENGE Gymnasielærer Svært at overdøve boblende hormoner Ingeniør Bygger fremtiden – hele tiden Sommelier Kræver en god næse Folkeskolelærer Hvis bare politikere og forældre lod dem arbejde i fred ’Det eerr dumt at lav lave ve film’ S SIDE IDE 4 4-5 Socialrådgiver Du må godt kalde dig coach Sælger Er det godt eller skidt at have dårlig mave, hvis man skal prutte om prisen? Optiker De har trods alt hvide kitler Bankdirektør Tjener kassen, selv når renten er i minus Foto Journalistik Politik Film Musik Litteratur Filosofi Intensivt fotografisk kursus 21. - 27. juni 2015 Mød bl.a. Søren Solkær Starbird, Joachim Adrian, Anders Birch, Lærke Posselt, Carsten Ingemann, Martin Lehmann, Jacob Aue Sobol, Tina Enghoff, Daniel Rye, Maria Fonfara og Peter Hove Olesen Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk KRITIK NROHUQNHV'UDJGN +¡MV 9LQMVNGROH NXUVXV *TFLUJPOCSJOHFSWJCMBUgens PortrætEFSFSFUHFOOFNBSCFKEFU QPSUSUBGFOQFSTPOTPNIBSTQJMMFUFOWJHUJHSPMMFJVHFOTMC t 7JTUZSLFSEFCBUUFOGSFEBHNFEJOUFMMFLUVFMJEÍEFCBUTBNUJEJHNFEBUWJ JEFCBUJOUFSWJFXHJWFSTUFNNFUJMEFNEFSFMMFSTJLLFCMJWFSISU #5§=5B5§?7§D9<=5<4§497§@[ GGGÁ2B1>42:5B7Á4;§5<<5B§B9>7§Ãà BRANDBJERG HØJSKOLE M A N D A G 2 7. A P R I L 2 0 1 5 DAGENS INTERVIEW / 6 Facebooks legestue og nye hovedsæde Det nye hovedkontor af Frank Gehry er råt, organisk, åbent og har med vilje et ufærdigt look KULTUR / 14-15 / KR. 20,00 ’Gør dit bedste – eller gå til grunde’ Stop nu jagten på præmiesexlivet Tidens enøjede fokus på vækst og præstation skader os. Gør oprør, siger belgisk professor Hvorfor skal det være vildere og vådere? Vi har fået et forskruet indtryk af, hvad god sex er FAKULTET / 12-13 M AN DAG - TO R S DAG Kinas kulforbrug falder – 6.000 kulminer er lukket på fire år. Det er godt nyt for både miljøet og for kinesernes sundhed, men kulminebyerne betaler prisen. Tag med til Shaanxi-provinsen og mød de trængte minearbejdere Kosmetolog Du kan begynde med Barbie-dukken Skarpere hverdag KRONIK / 16-17 Kina drolser ned for kullet t FOKUS / SIDE 4-5 t Bibliotekar Dannelsens sidste bastion KNAP SÅ MEGET SEX t &j<7§=5<<5= M?E>D19>29;5§À§N1DEBF1>4B9>7§À§M9>46E<>5CC§ À§H1F;1:1;§5<<5B§M14§?F5B§9<4 WLOHWK¡ Politibetjent (København) P-vagt ”Fængslende biografi om den uforfærdede journalist og modstandsmand ... besættende læsning” Ekstra Bladet KR. 199 INFORMATIONSFORLAG.DK PROBLEMER MED HØRELSEN? Grundtvigs Højskole Jyllands-Posten Bedemand Verdenshistoriens sidste monopol .FETFLUJPOFO,VMUVSJOUSPEVDFSFSWJFUOZUTJEFSTLVMUVSNBHBTJO 'STUFIBMWEFMBGTFLUJPOFOWJMWSFCÊSFUBGQFSTQFLUJWFSFOEF LVMUVSKPVSOBMJTUJLPHBOBMZTF*BOEFOIBMWEFMVEWMHFSWPSFTBONFMEFSF EFNFTUJOUFSFTTBOUFWSLFSJOEFOGPSEFGPSTLFMMJHFLVOTUBSUFS Musiker (Autodidakt) Youtuber Revisor Knastør profit AKTIV SOMMER I GREJSDALEN )LQGGHWGXHUJRGWLO Klimaminister Rasmus Helveg tror fast på, at privat kapital vil redde klimaet og vende kursen Pensionsrådgiver Sørger altid for at få 25 pct. i egen pension Skibskaptajn De syv verdenshave over den syvende himmel Peter Doig – Anne Linnet – Blur – Mew – Cabaret – Cope Copenhagen Phil – Avengers – Far from the Madding Crowd - EBCEC§6?B§F?;C>5§9§E75§ Kampen om penge til at forbedre klimaet Renovationsarbejder Nogen er jo nødt til at tage skraldet Eskimolog Hvis du kan holde hovedet koldt t 1. SEKTION / SIDE 10-11X Vi har også lange kurser på 8-36 uger Psykolog Det er altid lettere at fikse andres problemer KULTUR / 10-11 En af de skarpeste kritikere af islam, Ayaan Hirsi Ali, siger nu for første gang, at selv om radikaliseringen tager til, så kan islam faktisk reformeres takket være internettet og en spirende dissidentbevægelse i vest · · · · · · · Farmaceut Dulmer alt kemisk KULTUR / 12-13 Islam kan reformeres Sommer kursus Cand.scient.pol Strategi og proces, no less 1. SEKTION / 14-15 F R EDAG KR. 30,00 I ytringsfrihedens tjeneste Rusland annoncerer et nyt syn på Arktis og trækker parallel til udvikling på Krim og i Ukraine KNAP SÅ MANGE PENGE Præst Hvis du kan leve i evig tvivl Pædagog Kom nu, ungerne har brug for dig! / Første stop var Krim, er næste stop Arktis? 1. SEKTION / 9 Spindoktor Når journalister vil have mere i løn KULTUR FREDAG 24. APRIL 2015 DAGBL ADET INFORMATION 2OJD5DYQIRUIDWWHU Filminstruktør Drømmejobbet – når du har renset Ålens pool 7JSFMBODFSFSModerne TiderJFUTLÊSFUmagasinformatPHJFOLSBGUJHFSF QBQJSLWBMJUFU7JGPSFOFSNBHBTJOGPSNBUFUTGPSUMMFHMEFIVNPSPH WJTVFMMFPWFSTLVENFE*OGPSNBUJPOTLSJUJTLFTLBSQIFEPHNFEEFO JOUFMMFLUVFMMFQPMJUJTLFJEÍEFCBU (MEEJHPHTÊUJMOZFGBTUFJOETMBHTÊTPNFOtegningBG$ISJTUPýFS ;JFMFSPHbylivsanmeldelser BGTLSJCFOUFSTPN.BSJB(FSIBSEUPH,SJTUFO #KSOLKS 10.-14. august 2015 / 17.-21. august 2015 KRABBESHOLM HØJSKOLE 2015 ANSØG SENEST D.1 JUNI HALKÆR FESTIVAL Kunstner Gør en karriere ud af fattigdom, katastrofer og weltschmerz Jurist Hvis du overlever studiet ... Politiker Sæt din indre populist fri Side 14 Det er især kvinder, der dør på turen over Middelhavet Fremmedkrigere fra Danmark Ondskaben Ondskabe en kæmper for shiamilitser i Irak Katja Ke Kettu etttu Journalist Eller noget med med medier Datalog De overtager snart verden indefra LØRDAG KR. 35,00 Fitnessinstruktør Bachelor i idræt – så spiller kroppen Arkitekt Primadonna-nykker ingen hindring Tandlæge Bygger bro fra bor til bank / Dybere weekend 95 - prøv GRATIS vores MICRO høreapparat Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West. LAV DIN EGEN LINIE VÆLG MELLEM 40 FAG Foto Film Radio Journalistik Politik Kommunikation Filosofi Psykologi Litteratur Kunst Musik Sport Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk Før skjulte jeg, at jeg havde høreapparater, nu viser jeg alle hvor smarte de er Conny Hundtofte Strauch 6HOYVW QGLJUHJQVNDEVNRQVXOHQW RING PÅ 70 230 560 www.dkhc.dk GRATIS HØREUNDERSØGELSE t 7JIBSHKPSUTFLUJPONFSFGPLVTFSFU7JHJWFSPWFSCMJLPWFS EHOFUPHTUUFSNFEFUdagligt interviewFMMFSportrætGPLVTQÊ EBHTPSEFOTUUFOEFQFSTPOFS'MFSFHBOHFPNVHFOHJWFSWJQÊ GPLVTPQTMBHEFWJHUJHTUFTBHFSFOTSMJHHSVOEJHCFIBOEMJOH .BOEBHUJMUPSTEBHGÊSVEWBMHUFOJDIFSEFSFTFHOFGBTUFPQTMBH .BOEBH Forskning & Uddannelse5JSTEBHØkonomi0OTEBH Omstilling5PSTEBHKrop & Sind 7JTUUFSGPLVTQÊGBHMJUUFSBUVSFOIWFSUPSTEBH 8 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 GENERATIONER 9 GENERATIONER Illustration: Ditte Ahlgren/iBureauet Ungdommen, som gemte sig i klædeskabet Frygten for en dyster og skræmmende fremtid med arbejdsløshed og globale konflikter får den nye ungdomsgeneration til at se sig om efter den stabile karrierevej, som kan give fast arbejde, familie og hjem. De unge af i dag minder mere om 80’ernes ’No Future’-generation end om de idealistiske 68’ere D Af Maria Høher-Larsen en politiske dundertale om at vælge en uddannelse, der fører til et job, preller af på 19-årige Gabriella Behrensdorff. Når hun går ud af 3. b på Niels Steensens Gymnasium i København, skal hun læse film- og medievidenskab og vil senere søge ind på Filmskolen. Det bliver svært, men som hun siger: »Man har altid lov til at drømme, og der er jo nogle, som kommer ind.« Og så tager hun nok et sabbatår eller to, inden hun overhovedet bevæger sig videre i uddannelsessystemet. Anderledes målrettet er klassekammeraten, 19-årige Gudrun Nolsøe, der vil læse økonomi på Københavns Universitet. Det var blandingen af samfundsfag og matematik på højniveau på gymnasiet, som åbnede hendes øjne for, at differentialregning faktisk kan bruges til noget: »Jeg interesserer mig meget for, hvordan samfundet er skruet sammen, og jeg fandt ud, at når man diskuterer politik eller taler om samfundet, kommer man hurtigt til at tale om, hvordan man kan finansiere ting.« Hun tilføjer, at studiet også tiltaler hende, fordi hun kan lide at arbejde på en bestemt måde: »Det passer godt med, hvordan jeg kan lide at tænke – at man har et resultat, man kan forholde sig til.« Gabriella Behrensdorff og Gudrun Nolsøes generation har fået mange etiketter hæftet på sig – ofte negative og let hånende som Generation Mig, Generation Z eller Generation Curling. Thomas Fürth er fremtidsforsker og har beskæftiget sig med skiftende ungdomsgenerationer og deres værdier. Han er også forskningsleder ved den svenske forskningsog konsulentvirksomhed Kairos Future, og her kalder de den nye generation, som er født i midten og slutningen af 90’erne, for Generation Orden, forklarer han: »De unge er målrettede og tænker praktisk. De studerer, fordi de skal bruge deres uddannelse til at få et job, ikke af lyst.« Det samme indtryk har Johannes Andersen, lektor ved statskundskab på Aalborg Universitet, af de unge af i dag. Han beskriver de unge som disciplinerede og nytteorienterede: »Generationen i dag er meget bevidst om, at den skal træffe nogle valg. Samtidig er den som følge af finanskrisen og et politisk pres bevidst om, at man skal være målrettet, hvis man vil have et fedt arbejde. Den er opmærksom på, ” De unge er målrettede og tænker praktisk. De studerer, fordi de skal bruge deres uddannelse til at få et job, ikke af lyst 10 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 GENERATIONER GENERATIONER Illustration: Ditte Ahlgren/iBureauet FAKTA Ungdomsgenerationer i 50 år Generation Orden × Ungdomsår: 10’erne. × Studievalg: Går efter studier med jobgaranti, f.eks. naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, men også kommunikationsuddannelser. × Værdier: Er mest interesseret i deres egen lille verden med familie, et trygt hjem og det faste gode job × Sagt om dem: Er også blevet kaldt ’Generation Mig’, fordi de bliver opfattet som forkælede og egoistiske, men også målrettede og ambitiøse. Peter Pan-generationen × Ungdomsår: 90’erne og 00’erne. × Studievalg: Har haft frit valg på alle hylder, men har særligt valgt kommunikationsuddannelser, æstetiske fag og tekniske studier. × Værdier: En individualistisk generation, som dyrker sig selv og udskyder voksenlivet til midten af 30’erne og 40’erne. × Sagt om dem: Er blevet omtalt som ’Netværksgenerationen ’, fordi de som den første generation har haft en stor del af deres sociale tilværelse på internettet. Generation No Future × Ungdomsår: Slut-70’erne og 80’erne. × Studievalg: Det blev moderne at vælge tekniske uddannelser i 80’erne, hvor nye industrier med mobiltelefoni, it og vindenergi blomstrede op. × Værdier: Har ingen tro på kollektive værdier, kun det individuelle og lokale gav mening for dem. × Sagt om dem: Er også blevet kaldt ’Någenerationen’, eftersom de ikke engagerede sig i samfundet, på samme måde som den tidligere 68’er-generation gjorde det. 68’er-generationen × Ungdomsår: Slut-60’erne og 70’erne. × Studievalg: Valgte typisk studier, som i deres øjne kunne hjælpe dem til at ændre samfundets institutioner, f.eks. humaniora eller statskundskab. × Værdier: Har tro på fremtiden og samfundet, og tror på, at det kan ændres til det bedre. × Sagt om dem: Er ofte blevet omtalt som ’Blomsterbørnene’, eftersom de ønskede at ændre samfundet med blomster og kærlighed i stedet for våben og krig. 11 hvor der er arbejde at få, men forholder sig også til hvad, der er hipt.« Gammeldags værdier er hotte værdier Især finanskrisen i 2008 har ifølge Johannes Andersen betydet, at de unge er blevet mere fokuserede på at vælge et erhvervsrelevant studie. Desuden er uddannelsessystemet de seneste år blevet reguleret med øgede adgangskrav, og man har »ryddet op i de ikkenyttige uddannelser«. Det har betydet, at rigtig mange unge slet ikke kan komme ind på det studie, de går og drømmer om. »Så har de unge kun de begrænsede muligheder at vælge imellem, og studievalget bliver for mange ofte et spørgsmål om at vælge noget, som der kan komme et arbejde ud af,« siger Johannes Andersen. De unges ønske om at få et godt job efter studiet afspejler den nye ungdoms værdier. Thomas Fürth forklarer, at analyserne i Kairos har vist, at de unge prioriterer sociale værdier, som man kunne kalde konservative. »De er glade for familie, børn, gode hjem og deres arbejde. Det at udrette noget betyder for dem at få et job, som kan give dem det gode liv og den gode familie. De er ikke interesseret i verden udenfor,« siger han. »Det er de lidt gammeldags værdier, som vi kender fra 40’erne og 50’erne, og som mange troede for længst var blevet gemt væk i det historiske klædeskab, som er fundet frem igen. I dag er det hotte værdier.« Ifølge Thomas Fürth udspringer de unges værdisæt af en tidsånd, der blandt andet er formet af globale problemstillinger: »Den politiske og sociale debat er meget kortsigtet, og vi tænker ikke rigtigt på den fjernere fremtid. Fremtidsudsigterne forekommer dystre, når man tænker på Ukraine-krisen, Islamisk Stat i Mellemøsten og job, der forsvinder som følge af digitalisering og computerteknologi. Der er mange forandringer i verden, som folk ikke ser som noget godt, og ungdomsgenerationen håndterer det ved nostalgisk at søge sin fremtid historien, i svundne tider. Derfor ser vi den her tendens, hvor unge mennesker gemmer sig i deres egen lille verden, hvor alt kan blive godt.« Fremtidsudsigterne har også før i tiden syntes dystre. De, der var unge i slutningen af 70’erne og i 80’erne, er blevet kaldt No Futuregenerationen, fordi en stagnerende økonomi, frygt for atomkrig og et indadvendt politisk klima satte sit depressive præg på ungdommen. Punkerne var den ekstreme variant af ungdomskulturen, og hos dem havde samfundets krisestemning grundfæstet sig så eftertrykkeligt, at de gik helt uden om uddannelserne. »No Future-generationen havde ligesom nutidens et pessimistisk syn på fremtiden, men de to generationer drager forskellige konklusioner,« påpeger Thomas Fürth: »I 80’erne havde de unge den holdning, at man kunne gøre, hvad man ville, for verden gik alligevel under i morgen. I dag forholder de unge sig til en skræmmende fremtid ved at gemme sig i deres egen lille verden. Det er i deres lille verden med familie, job og hjem, at fremtiden ligger. Man kan sige, at punkkulturen ikke på samme måde havde et klædeskab at gemme sig i som de unge i dag.« Optimisme og frit valg på alle hylder Den generation, der er lidt yngre end punkerne – dem, som blev født i 80’erne, og som var unge i 00’erne – karakteriserer Thomas Fürth som de postmoderne og meget individualistiske individer, som ikke er så interesseret i voksenliv og familie. Uddannelsen og jobbet handler for dem om at realisere sig selv. Ifølge Johannes Andersen er det en generation, som typisk har haft frit valg på alle hylder, når den skulle vælge uddannelse: »Både i 90’erne og i 00’erne har vi en ungdom, som helt frit kan vælge en bred vifte af uddannelser. Men hvor 90’ernes unge er ubeslutsomme, er ungdommen i 00’erne dem, som har lært at vælge. De har lært at påtage sig den nye ungdomsi- dentitet, som handler om at vælge, og her er uddannelsesvalget særligt centralt.« En anden generation, som har haft det privilegium at kunne vælge uddannelse med hjertet, er 68-generationen, hvis medlemmer var unge fra slutningen af 60’erne til slutningen af 70’erne. Det var en opbrudstid, hvor den sociale arv blev brudt, blandt andet på grund af SU’en, som blev indført i 1970. Det var med til at sikre, at arbejder- og bondebørn på lige fod med velstillede unge havde mulighed for at tage en videregående uddannelse. Men selv om de unge 68’ere kunne læse, hvad de havde lyst til, lå der også en politisk drivkraft bag deres valg, forklarer Johannes Andersen: »Det er i høj grad en periode, hvor de unge valgte deres studie med hjertet, men man var også strategisk og valgte de uddannelsesområder, hvor der især skulle gøres op med autoriteterne, f.eks. humaniora og statskundskab. Så de unges studievalg blev også bestemt af, at man var del af et politisk fællesskab.« Optimisme og tro på forandring definerede 68-generationen. De blev kaldt ’baby boomers’, fordi fødselstallet steg markant efter Anden Verdenskrig, men også fordi økonomien blomstrede i den vestlige verden. »Du kunne opbygge det samfund, du ønskede dig, og gøre, hvad du havde lyst til,« forklarer Thomas Fürth. 68’erne gjorde ikke kun oprør mod samfundets autoriteter, men også deres forældres værdier: »De ville ikke have deres forældres liv med familie og det pæne hjem. De syntes derimod, at væggene rundt om familiens lille verden skulle rives ned.« Den ambitiøse ungdom Hvor 68-generationens studievalg typisk var baseret på et politisk værdigrundlag, som handlede om at ville ændre samfundet, er nutidens ambitiøse ungdom mere egoistisk. Den er ambitiøs på egne vegne, mener Johannes Andersen: »De skal have optimale karakterer, mens det er faktisk kun en mindre gruppe, som er oprigtigt interesseret i selve studiet,« siger Johannes Andersen. Han oplever selv denne ungdomskultur i sin undervisning ved Aalborg Universitet, for eksempel når der er gæsteforelæsninger. »Vi bliver altid spurgt, om det er noget, som de kan risikere at komme til eksamen i. Hvis det ikke er en del af pensum, er det, som om det er ret ligegyldigt for dem at dukke op, og så sidder der kun et par enkelte studerende for interessens skyld.« Thomas Fürth er enig: »De er i hvert fald egoistiske i den for- ” I dag forholder de unge sig til en skræmmende fremtid ved at gemme sig i deres egen lille verden. Det er i deres lille verden med familie, job og hjem, at fremtiden ligger. Man kan sige, at punkkulturen ikke på samme måde havde et klædeskab at gemme sig i som de unge i dag stand, at deres mål er at skabe deres egen lille verden. De ønsker at vokse op med en klar plan for, hvordan deres liv skal forme sig, og tænker ikke på de mere dybdegående værdier ved at studere. At studere handler for dem ikke om at få et større og bredere perspektiv på verden, men om at opnå det gode og sikre job.« Det er også ønsket om at få et sikkert job, der ifølge Thomas Fürth ligger til grund for, at flere og flere unge danske studerende vælger de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. »Der er en forestilling om, at videnskabeller teknologistudier leder til et rigtigt arbejde. Desuden er det også langt nemmere at forestille sig, hvad en læge laver. Og så har du digitaliseringen og it-fronten, som begynder at fylde meget i folks hverdag. Det er Steve Jobs, som de unge ved, hvem er, og ser op til. Ikke en eller anden personlighed, som har gjort sig bemærket inden for humaniora.« De to kommende studenter, Gabriella Behrensdorff og Gudrun Nolsøe, mener dog, at netop interessen for studiet er vigtig, når man skal overveje sin fremtid. »Man skal helt bestemt følge sit hjerte. Jeg kan mærke, at hvis jeg skulle læse noget, som jeg ikke syntes var spændende, ville jeg droppe ud,« siger Gabriella Behrensdorff. Gudrun Nolsøe er lidt mere forbeholden og fortæller, at hun også har skelet til arbejdsløshedsstatistikkerne. Alligevel er hun enig med Gabriella Behrensdorff i, at man skal vælge en uddannelse, som man synes er spændende: »Man må bruge sin sunde fornuft, men samtidig også følge sit hjerte. For det er en selv, som sidder med konsekvenserne af det valg, man har truffet. Og det giver ikke mening, hvis man slet ikke kan fordrage den uddannelse, man har valgt.« [email protected] KRABBESHOLM HØJSKOLE NYT EFTERÅRSKURSUS MED FOKUS PÅ PORTFOLIER OG OPTAGELSESPRØVER TIL >KUNST >FOTOGRAFI >ARKITEKTUR >DESIGN >GRAFISK DESIGN KUNSTAKADEMIER 0(',(Ƨ2* JOURNALISTHØJSKOLER ARKITEKTSKOLER DESIGNSKOLER 12 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 13 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 ARV ARV Trommeslager Andreas Svendsen studerer ved Manhattan School of Music. Hans forældre er også trommeslagere, og deres opbakning og det faglige fællesskab, han har med dem, har betydet meget for hans karriere. Foto: Michelle Arrouas Studerende træder ned i forældrenes faglige fodspor Mere end en femtedel af danske unge vælger samme profession som deres forældre, og især i toppen og bunden af samfundet er der tradition for at følge i familiens fodspor. Information har mødt to studerende – en kommende advokat og en musiker – der har valgt samme fag som mange andre i deres familie Af Michelle Arrouas E mil Kuhberg havde endnu ikke været til sin første forelæsning på jurastudiet i København sidste efterår, før hans nye medstuderende fandt ud af, at han havde valgt samme studie som både sin mor og sin far. »Det kom frem en af de første dage, hvor man skulle fortælle sine medstuderende om sig selv og sin familie, og de syntes vist, det var meget sjovt, at begge mine forældre også har læst jura,« fortæller Emil Kuhberg, der nu er i gang med andet semester af jurastudiet ved Københavns Universitet. Med en far, der er forsvarsadvokat, og en mor, der er jurist i det offentlige, har Emil Kuhberg fået love og paragraffer ind med modermælken. Da han gik i gymnasiet og skulle vælge studie, lå jura altid som en mulighed i hans baghoved, og efter en flirt med international politisk økonomi besluttede han sent i 3. g at holde sig til den oprindelige idé. Han skulle læse jura. »Det har altid været noget, jeg kunne gøre. Jeg har jo lyttet med, når mine forældre har snakket om deres arbejde i hverdagen, og det har været med til at gøre, at jeg syntes, jura var spændende – og nogenlunde vidste, hvad det gik ud på,« siger han. Over en femtedel Mange unge vælger ligesom Emil Kuhberg at følge i deres forældres fodspor. Ifølge professor Martin D. Munk, der forsker i social mobilitet og reproduktion ved Aalborg Universitet, gentager 20-25 procent af danske unge deres forældres professionsområde, som han formulerer det. Forskeren fortæller, at det især er i toppen og bunden af ’uddannelseshierarkiet’ – blandt de ufaglærte og akademikerne – at unge ifølge statistikken går i forældrenes faglige fodspor. »Det er ikke særlig usædvanligt at vælge samme fagområde som ens forældre,« siger han, »der er faktisk relativt mange, som gør det.« Han påpeger, at traditionen for, at især højtuddannede vælger samme fag som deres forældre, hænger sammen med den sociale mobilitet. Unge bliver generelt højere uddannede end deres forældre, men når man når et Grundtvigs Højskole Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West. LAV DIN EGEN LINIE VÆLG MELLEM 40 FAG Foto Film Radio Journalistik Politik Kommunikation Filosofi Psykologi Litteratur Kunst Musik Sport Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk VÆLG DEN RIGTIGE UDDANNELSE vist niveau – eksempelvis bliver advokat eller læge – er det svært for børnene at få en bedre uddannelse end forældrene. »Der er jo et loft. Hvis du befinder dig oppe i toppen af samfundet, er det af gode grunde svært at rykke meget længere op – hvis man ser bort fra muligheden for at tage en uddannelse i udlandet,« siger han. Uddannelsesuligheden i samfundet er blevet markant mindre, siger Martin D. Munk, men den stadig er til stede, når det kommer til unges valg af uddannelse. »Der er ikke lige muligheder for alle, det må man erkende. Men det er klart, at hvis man ser 50-100 år tilbage, er det tydeligt, at uddannelsesuligheden var meget større dengang, hvor reproduktionen var meget stærkere, og afstanden mellem akademikerens og de ufaglærtes børn var meget større,« siger han. Hjemmebanen gør studiet nemmere Ifølge Martin D. Munk er der åbenlyse fordele ved at følge ens forældres eksempel. »Der er meget klare fordele ved at gøre som sine forældre, for så er man på hjemmebane. Man har lettere ved tingene, fordi man kender dem, og det er lettere at imødekomme de krav, der bliver stillet, og at indfri de faglige forventninger,« siger han. »Selvfølgelig skal vi arbejde for lige muligheder for alle, men det er tveægget at springe væk fra sin hjemmebane, for det kræver en masse energi, og hvis man bruger energi på at springe, er der mindre energi til at præstere.« Det kan Emil Kuhberg genkende. Han fortæller, at den største fordel ved at have valgt samme fag som sine forældre er, at hans forældre kan hjælpe ham fagligt. »Jeg kan mærke det i hverdagen, hvor tingene kan blive nemmere af, at jeg har muligheden for at spørge mine forældre til råds, og at jeg eksempelvis kan gå ud og spørge min mor om noget, der har med jura at gøre, mens hun laver aftensmad, og jeg læser,« siger den unge jurastuderende. Andreas Svendsen, der er trommeslager og ” Jeg kan mærke det i hverdagen, hvor tingene kan blive nemmere af, at jeg har muligheden for at spørge mine forældre til råds studerer ved Manhattan School of Music i New York, er enig i, at fordelene ved at vælge samme fag som ens forældre klart opvejer ulemperne. Både hans mor og far er trommeslagere, ligesom hans onkel og fætter er musikere. Andreas Svendsen er blevet udråbt som en af Danmarks mest lovende unge jazzmusikere, og han fortæller, at forældrenes opbakning og det faglige fællesskab, han har med dem, har betydet meget for hans karriere. »Jeg har været ude på jobs med mine forældre, så længe jeg kan huske, og det var min far, der lærte mig at spille trommer, da jeg var et lille barn. Da jeg begyndte på musikskolen, kunne jeg tage mine lektier med hjem og få hjælp. Senere spillede jeg på min fars gear i mange år, og jeg har brugt både ham og min mor som sparringspartnere,« fortæller han. Ikke aktivt studievalg Det var ikke en afgørende faktor, at begge Andreas Svendsens forældre var uddannede trommeslagere, da han selv skulle vælge studie, siger han. »Jeg har egentlig aldrig rigtig taget beslutningen. Det var ikke et aktivt valg, jeg blev bare mere og mere seriøs omkring det at spille trommer, og så virkede det som den naturlige vej at gå,« siger han via en Skype-forbindelse fra New York. »Mine forældre advarede mig mod musikbranchen, fordi man ikke bliver rig, og der ikke er mange faste stillinger, men jeg har aldrig rigtig været i tvivl,« siger Andreas Svendsen, der netop er blevet fløjet fra New York til Los Angeles for at spille til den officielle fest i forbindelse med sæsonpremieren på tv-serien Mad Men, og som ofte spiller med de samme musikere som sin far, når han er hjemme i Danmark. Intet behov for ungdomsoprør Hverken Andreas Svendsen eller Emil Kuhberg føler, at de er mindre selvstændige, mere forkælede eller gået glip af et ungdomsoprør, fordi de har valgt samme fag som deres forældre. »I min familie har det altid været givet, at jeg skulle på universitetet, så om det blev jura eller noget andet, ville ikke gøre den store forskel,« siger Emil Kuhberg. Han oplever ikke fordomme fra sine medstuderende om, at det vil blive nemmere for ham at komme gennem studiet, eller at han vil få lettere ved at finde et job bagefter, fordi han er ud af en advokatfamilie. »Jeg tror ikke, mine forældres netværk kommer til at betyde noget. De insisterer på, at jeg skal klare mig selv og selv tage ansvar for at finde et job,« siger han. »Og det er jeg glad for.« Heller ikke Andreas Svendsen er bange for, at han har valgt det forkerte studium, fordi det var det mest oplagte eller belejlige på grund af forældrene. Som han siger: »Stien lå lige foran mig, men jeg har selv valgt at følge den.« [email protected] lærer fysioterapeut pædagog socialrådgiver leisure management sygeplejerske administrationsbachelor bioanalytiker ernæring og sundhed ergoterapeut Læs mere på www.ucsj.dk/uddannelse 14 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 MØNSTERBRUD MØNSTERBRUD Lige da han begyndte på RUC, oplevede Rasmus Stegmann flere gange at dumpe, fordi han ikke vidste, hvad det krævede at skrive en akademisk opgave. For eksempel vidste han ikke, at mangelfulde kildehenvisninger ville have så stor betydning. Foto: Sara Galbiati »Startede fra bunden, nu er vi her« Når man er den første i sin familie, der gennemfører en universitetsuddannelse, kan det føles som at være alene i en jolle på åbent hav, siger Rasmus Stegmann, som studerer på RUC. Der er udfordringer ved at være mønsterbryder, men det kan også være en ballast, der kan bruges til ens fordel Af Tatiana Tilly N år Nykøbing Falster fyldes af den tunge lugt af sukkerroer, som stiger op fra sukkerfabrikkens skorstene, så ved man, det er blevet efterår. Lige over for byens fabrik voksede Rasmus Stegmann op i en stuelejlighed sammen med sin mor. Hun er uddannet køkkenassistent, men arbejder nu som bartender. Hun synger med på AC/ DC og har opfostret sin søn alene, fordi hun var nødt til det. Rasmus Stegmann synes, hans mor er »enormt sej«. Alligevel gik han allerede i folkeskolen rundt og drømte om noget andet. Han havde et kvikt hoved, han ville have en uddannelse fra universitetet, og han ville vide mere. Så et tidligt efterår begyndte han på det lokale gymnasium, og da han tre år senere gennemførte uddannelsen, blev han den første i sin familie, som fik studenterhue på. I dag er han 25 og har lidt mere end et år tilbage, før han kan kalde sig kandidat i journalistik og kommunikation, og for nylig holdt han på eget initiativ et oplæg om at være mønsterbryder. »Jeg fortalte, at jeg kommer fra en familie 15 uden stærke økonomiske midler. At min mor har opfostret mig alene, og min far har været misbruger. Det var meget grænseoverskridende, men jeg gjorde det på en humoristisk måde, så det ikke blev for tungt,« siger Rasmus Stegmann, da vi mødes på en Vesterbro-café i nærhedens af hans lejlighed. Stressfaktor Tidligere har han kun delt sin historie med mennesker, som han har haft tæt inde på livet, derfor var det grænseoverskridende at dele den med et publikum på cirka 150 mennesker. Men han føler, han har »dealet med det«, og derfor er det ikke et problem at tale om i dag. »Jeg ville gerne vise både andre og mig selv, at jeg ’startede på bunden, men nu er jeg her’, som Drake ville sige.« Rasmus Stegmann griner lidt af referencen til den amerikanske musiker, som rapper om social opstigning i USA, men der ligger meget alvor bag. Han ville gerne dele ud af en erfaring, som flertallet af de andre studerende ikke kender til, fordi de har været mere privilegerede. »Det har defineret og formet mig, fordi jeg tidligt har lært at tage mig af mig selv. Der er mange, som bare kan spørge deres forældre om hjælp, hvis de har brugt for mange penge i byen eller mangler et sted at bo.« Når han skal flytte igen til juni, bliver det omkring 10. gang i løbet af hans studietid. Han kalder det selv en »stressfaktor«, men ud over boligsituationen er økonomien ikke et problem. Ved siden af studiet arbejder han aften- og nattevagter som optæller i Nettobutikkerne, og det giver nok til, at han kan klare sig. Frygten for at tabe ansigt Men det er ikke kun de praktiske ting, der kan være særligt udfordrende. Rasmus Steg- ” Jeg har aldrig nogensinde skammet mig over min baggrund. Aldrig. Men jeg har været bange for at tabe ansigt, og nu har jeg lært, at man bare skal spørge mann oplever, at professorerne ofte tager det for givet, at man har en akademisk forforståelse, og at der derfor er mange begreber, som undervejs forbliver uforklarede. Nu har han lært, at det er bedre at være ærlig og forklare underviseren, at man kommer fra et ikkeakademisk hjem. »Jeg har aldrig nogensinde skammet mig over min baggrund. Aldrig. Men jeg har været bange for at tabe ansigt, og nu har jeg lært, at man bare skal spørge. Det er meget bedre end at gå op i, om folk synes, man er dum.« Lige da han begyndte på RUC, oplevede Rasmus Stegmann flere gange at dumpe eksaminer, fordi han ikke vidste, hvad det krævede at skrive en akademisk opgave. For eksempel vidste han ikke, at mangelfulde kildehenvisninger ville have så stor betydning. Nederlagene var hårde, men nu har han efterhånden lært, hvad det kræver at skrive en god opgave. Et større bjerg Netop de akademiske standarder kan være en udfordring for unge fra uddannelsesfremmede hjem, siger Martin. D. Munk, som er professor i sociologi ved Aalborg Universitet. Han understreger, at universitetet også kan være krævende for børn af akademikere, men at de har nogle redskaber til at håndtere komplekse problemstillinger, som andre ikke har – og de kender i højere grad kulturen og logikkerne på universitetet. »Hvis man kommer fra et sted, hvor man ikke er vant til at forholde sig til komplekst stof, så kommer bjerget til at føles lidt stejlere at klatre op ad.« 16 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 MØNSTERBRUD “BRILLIANT SOCIAL SATIRE” INDIEWIRE “VANVITTIGT UNDERHOLDENDE” VARIETY Rasmus Stegmann var den første i sin familie med en studentereksamen. Nu læser han journalistik og kommunikation på Roskilde Universitet. Foto: Sara Galbiati Sidste efterår var Martin D. Munk en del af det såkaldte Mønsterbryderkorps, som udarbejdede 10 anbefalinger til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R). For selv om vi i Danmark har SU og formelt lige adgang til uddannelse, er sandsynligheden for at få en kandidatuddannelse 10 gange større, hvis ens forældre også har en kandidatgrad, end hvis ens forældre er ufaglærte. Ifølge Martin D. Munk handler det ikke blot om, at de studerende selv skal blive bedre til at stille spørgsmål og opsøge viden eller redskaber. En stor del af ansvaret ligger hos uddannelsesinstitutionerne, som bør række mere aktivt ud efter de unge, som måske kunne bruge mere vejledning. Mønsterbryderkorpset anbefaler eksempelvis både mentorordninger, mere studierelevante rusture og ECTSudløsende kurser om studieteknik. Vend skylden indad Mønsterbryderkorpset bestod desuden af flere folk, som selv har erfaring. En af dem er Rajneek Koshal Singh, som er 22 år og læser kandidaten i statskundskab på Københavns Universitet. Hendes baggrund er forskellig fra Rasmus Stegmanns, idet hun er vokset op i en stabil kernefamilie i et villakvarter i Brøndby. Men begge hendes forældre har indisk baggrund, og selv om de altid har arbejdet hårdt, har de ikke taget videregående uddannelser. »Mine forældre har altid støttet mig, men da jeg kom til 2. eller 3. klasse kunne de ikke længere hjælpe mig med lektierne,« siger Rajneek Koshal Singh. Hendes mor arbejder som SOSU-assistent, og faren har altid haft to forskellige job – og arbejdet ugens syv dage. Datteren kunne se, hvor meget de sled for at kunne give deres børn et godt liv, og hun havde ikke selv lyst til at have samme arbejdsliv. Derfor betyder det meget for hende at få en uddannelse og et arbejde, som hun kan lide. Men da hun i sin tid begyndte på bacheloren på Syddansk Universitet, var det sværere, end hun havde forventet. Hun husker en frokost efter en forelæsning, hvor nogle af hendes kammerater sagde, at de allerede vidste meget om de teoretikere, der var blevet præsenteret, og hun blev overrasket, eftersom hun aldrig selv havde hørt om dem. »Som mønsterbryder kan man ofte have lavt selvværd og tage det som et personligt nederlag, hvis man dumper en eksamen eller ikke klarer sig så godt. Så det var en stor lettelse for mig, da jeg mødte de andre mønsterbrydere i korpset, for de forstod præcist, hvad jeg talte om, og vi delte mange af de samme erfaringer,« siger Rajneek Koshal Singh. At bruge sin baggrund Oplevelsen af at være alene har Rasmus Stegmann haft flere gange gennem sin studietid. ” Som mønsterbryder kan man ofte have lavt selvværd og tage det som et personligt nederlag, hvis man dumper en eksamen eller ikke klarer sig så godt Under sin bachelor havde han valgt filosofi, hvilket viste sig at være helt forkert. Han kunne ikke følge med og mistede modet. Han måtte forlænge et semester, så han kunne holde en kort tænkepause. For selv om hans familie ikke stiller store krav til ham, betyder det meget for ham personligt, at han gennemfører sin uddannelse. »Jeg er ude på helt åbent hav, og det er kun mig, der styrer jollen. Og det er med vilje, jeg siger jollen, for det er en båd, der lynhurtigt kan kæntre. Imens står min mor inde på land og vinker og glæder sig, til jeg kommer hjem.« Han griner lidt af billedet, måske fordi han endelig har fundet en havn at sigte imod. Fagene på journalistik og kommunikation interesserer ham, og hans baggrund har udstyret ham med en indsigt, som han kan bruge i sit professionelle liv: »Jeg kan både at sætte mig ind i, hvordan det er at være ham dernede på bunden, som bare gerne vil drikke bajere på det lokale værtshus, eller ham, som stemmer på Dansk Folkeparti, fordi han er bekymret for arbejdsløshed. Men efterhånden kan jeg også forstå den akademiske verden.« [email protected] I BIOGR AFEN 7. MA J 18 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 KRAV 19 KRAV Illustration: Freja Bagge/iBureauet PRISBELØNNET FILM AF HOLDET BAG ‘DET LEVENDE SLOT’ & ‘NÅR VINDEN REJSER SIG’ EN FILM AF ISAO TAKAHATA SE FILMEN I BIOGRAFERNE NU! 4 måneder på højskole, derefter mulighed for arbejde i Østrig i skisportssæsonen. I løbet af de 4 måneder på højskolen får du for alvor fyldt din sociale og sproglige værktøjskasse op. Vores østrigske partnere lægger stor vægt på, at dine sprogkompetencer er i orden. Især tyskkundskaber er i høj kurs, hvorfor vi bl.a. tilbyder tysk som linjefag. Højskolen Østersøen har europæisk fokus, og derfor har vi også engelsk som arbejdssprog. Få optimeret din sprogpakke og få et fedt højskoleophold, hvor du møder mennesker fra hele Europa! Er du klar til universitetet? + WAGRAIN-OMRÅDET = FEDT SABATÅR Kursusstart: 30. august 2015 VIL DU VIDE MERE? Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet C (A U) 0 ) ku ltu r h( RU og -B ac ik et st Æ En broget forsamling Steen Laugesen Hansen giver gerne eksempler på sine studerendes arbejdsmoral. For eksempel underviser han 120 førsteårsstuderende i faget fødevarefysik. Et fag, som ifølge lektoren i dag har en dumpeprocent på cirka 50, men som for fem-seks år siden ikke oversteg 10 procent. Han understre- 5 m ) Æ st et ik Hu m og ku -B ac ltu h( r( RU AU C U) 0 10 Hu 10% 15 timer KU 20% Antal ugentlige undervisningstimer a( 30% FAKTA Ju r Antal frafaldne studerende (i pct.) (K F or de mange håbefulde unge, der efter sommerferien begynder på universitetet, er det indledningen på et nyt kapitel som studerende. Et studieliv præget af frihed, hvor der ikke længere er nogen, der holder øje med, om man møder op til undervisningen, og om man har forberedt sig. Men med frihed kommer ansvar, og det ansvar er mange studerende ikke klar til at leve op til. Det mener i hvert fald Steen Laugesen Hansen, lektor i biofysik med mere end 25 års undervisningserfaring fra Københavns Universitet. I marts skrev han i en kronik i Universitetsavisen, at han har fået flere og flere »dumme og dovne studerende, som slet ikke burde være på universitetet«, og dermed indledte han en ophedet debat om de studerendes faglige niveau og arbejdsmoral. »Siden universiteterne er begyndt at lukke mange flere ind, lukker de også mange flere ind, som ikke burde være der. Jeg har indtryk af, at mange er blevet tabt helt tilbage i folkeskolen, hvor de ikke har fået lært basale ting som brøk- og procentregning og ikke har fået lært at bestille noget,« siger han. En frustration, Steen Laugesen Hansen ikke står alene med. For nylig lavede Berlingske en rundspørge, hvor 1.201 undervisere fra landets universiteter svarede. Gennemsnitligt vurderer de, at 11 procent af deres studerende er så fagligt svage og/ eller umotiverede, at de ikke burde gå på studiet, og at 15 procent af deres studerende slet ikke møder op. Samtidig vurderer 35 procent af underviserne, at deres studerende er mindre fagligt dygtige end for 10 år siden. FAKTA ra Af Søren Berggreen Toft + SKILÆRER + TJENER / GEARBIX Kontakt os på 74 62 47 00 eller [email protected] Ju Siden taxameterordningen blev indført, har universiteterne optaget flere og flere, som slet ikke burde gå der, mener en erfaren lektor. Men har han ret i det – og hvem har ansvaret for at vende skuden? HØJSKOLE + JOB I ØSTRIG Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet ger, at faget ikke er blevet sværere – måske endda lettere – men at langt størstedelen af de studerende hverken forbereder sig eller møder op til undervisningen. »Når jeg spørger dem, hvorfor de ikke møder op, er det hyppigste svar, at det allerede starter klokken otte om morgenen, og det er ikke engang en joke. Det er da også tidligt, men vi taler om et obligatorisk fag med en dumpeprocent på 50. De bliver sgu kylet ud af deres uddannelse, hvis de ikke består. Jeg forstår det simpelthen ikke,« siger han. Yasmin Davali har selv læst en bachelor i socialvidenskab på Roskilde Universitet, og så er hun forkvinde for De Studerendes Fællesråd. Hun er uenig i, at de studerende i dag mangler faglighed og arbejdsmoral, men de studerendes baggrund er mere broget, end den var tidligere, og den udvikling, by Højskolen Østersøen Skibumsprojektet på Højskolen Østersøen er et tilbud til dig, der vil kombinere et højskoleophold, med et efterfølgende job i den østrigske skisportssæson. I samarbejde med vores østrigske partnere formidler vi job som skiinstruktører, tjenere- og servicepersonale samt i gearbutikker. Besøg www.skibums.info og se mere om projektet – det bliver en oplevelse for livet! I samarbejde med Salzburger Berufsschilehrer & Snowboardlehrer Verband www.hojoster.dk Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | +45 74 62 47 00 20 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 KRAV Illustration: Freja Bagge/iBureauet Find det, du er god til “Den oplagte løsning ville ha’ været at blive arkitekt som min far.” Louise uise Wolff, journalist “Jeg lærte at lytte - ikke bare til musikken, men også til andre” Thomas Buttenschøn, Buttenschøn, sanger “Før turde jeg ikke sige til folk, at jeg ville skrive.” sk Olga Ra Ravn, forfatter Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 10 8 Bliv si kker på dit studie valg hojsko le uddan rne.dk/ nelse 6 4 2 og ku ltu r (A RU U) C 0 ik st et AU ) ltu Æ st et ik Hu m og -B ku ac Ju ra h( r( RU (K U ) C 0 12 karakter h( 200 Karaktersnit for optagelse ac 400 FAKTA Æ 600 [email protected] m -B 800 Løsriv jer fra forældrene Hanne Leth Andersen er rektor på Roskilde Universitet og medlem af rektorkollegiet i interesseorganisationen Danske Universiteter. Hun mener som udgangspunkt ikke, at universiteterne i dag optager studerende, som ikke burde gå der. »Hvis det er tilfældet, har vi et problem i vores optagelsessystem. Vi er allerede nu ved at se på, hvordan vi kan sikre et bedre match mellem kommende studerende og de enkelte uddannelser. Samtidig skal vi se, om vi skal tage en dialog med gymnasieverdenen,« siger hun og påpeger i stedet vigtigheden af, at de studerende allerede i gymnasiet forbereder sig på den øgede selvstændighed, der møder dem på universitetet: »De studerende på ungdomsuddannelserne skal løsrive sig fra deres forældre. Man skal ikke lade sin mor vække sig om morgenen, man skal lære selv at forberede sine tekster, og man skal ikke lade familien skrive studieretningsprojektet. Men forældrene skal også lære at løsrive sig fra de unge. I dag får universiteterne flere forældrehenvendelser. Det gjorde man altså ikke i 70’erne og 80’erne. Det er jo påfaldende.« Heller ikke uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at de studerende er blevet dummere og mere dovne. Men hun er villig til at se på, om universiteterne fremover skal finansieres på en anden måde, end de bliver i dag. »Jeg er bekymret for de udsagn, vi hører, og jeg vil da lytte til de forskellige undervi- Hu 1000 studerende Et politisk problem Taxameterordningen, hvor universiteterne bliver betalt pr. studerende, som består sine eksamener, bliver af mange betegnet som grunden til det faldende niveau på universiteterne. Siden 2007 er optaget på bacheloruddannelserne steget fra cirka 20.000 til 30.000, og ifølge kritikerne har universiteterne simpelthen ikke råd til at lade studerende dumpe. Det skaber ifølge Lasse Marker, chefredaktør på kulturmagasinet DOXA og cand.mag. fra Københavns Universitet, en kultur, hvor de studerende bliver bekræftet i, at de kan komme igennem en universitetsuddannelse uden at møde op og uden at læse pensum. Selv lavede han i 2013 et eksperiment, hvor han med en weekends forberedelse gik til eksamen i et fag med en vejledende forberedelsestid på 420 timer. Han bestod med karakteren 4. »Jeg kender ikke nogen, der har dumpet en eksamen, uden at det har været med vilje. Når universiteterne fortæller de studerende, at det er tilfredsstillende kun at have forberedt sig minimalt, når man går til eksamen, så opstår der på visse studier en kultur, hvor for mange vænner sig til at lave for lidt,« siger han og uddyber, at ansvaret ligger hos politikerne og universiteterne: »Jeg køber ikke den der med, at det er de studerendes egen skyld, og at de må oppe sig. Det er heller ikke undervisernes skyld, de laver noget rigtig god undervisning. Men politikerne og universiteterne må spørge sig selv, om man hellere vil have mange studerende, sere. Derfor har vi igangsat en større analyse af finansieringen på de videregående uddannelser. For den måde, vi finansierer på, må selvfølgelig ikke være med til at hæmme kvaliteten,« siger hun og fortsætter: »Men det er klart, at når der kommer så mange flere ind på de videregående uddannelser, så giver det nogle udfordringer. Det må vi se i øjnene – og finde ud af, hvordan vi tilrettelægger uddannelserne, så det ikke kommer til at gå ud over kvaliteten.« (K U) Antal optagne studerende som leverer en minimal indsats og trækker niveauet ned for alle, eller om man vil have færre, der er bedre.« ra FAKTA case-relateret arbejde. »I dag bliver det slet ikke brugt nok, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt,« siger hun. Ju mener hun ikke, universiteterne har været gode nok til at imødekomme. »Tidligere var det svært at komme ind på universitetet, hvis du ikke kom fra et akademisk hjem. I dag er sammensætningen bredere, folk kan nogle forskellige ting, og det er en sindssygt god udvikling. Men det stiller nogle krav til universiteterne i forhold til at udvikle undervisningen og få alle de forskellige erfaringer og talenter i spil,« siger hun og peger på mindre auditorieundervisning og mere gruppearbejde, mindre hold og mere Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 22 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 UDEFRA Illustration: Mia Mottelson/iBureauet videverden Aarhus Universitetsforlag Følg jøderne med Martin Krasnik i new york. Se Shakespeare, opera og musicals med Kasper Holten i london. Se på kunst med Peter Brandes i paris. Find finanskrisens smertepunkter med Morten Brink Iwersen i athen. Gå i Barca-ekstase med Morten Bruun i barcelona. Følg nazismens spor med Peter Tudvad i berlin. Gå i kirke med Thomas Harder i rom. Hør symfonierne med Rikke Helms i skt. petersborg. Få blik for nutidens tragiske opdeling med Herbert Pundik i jerusalem. Find hjem med Knud Romer i wien. Bliv södercool med Henrik Andersen i stockholm. Cykl gennem indvandrerkvartererne med Astrid Berg i madrid. Husk ungdommens by med Péter Eszterhás i budapest. Sæt gaflen i lokum, dolma og içli köfte med Kristian Ditlev Jensen i istanbul. Den store studiejungle ”en rejsebog til hovedet ” Heidi Laura, Weekendavisen centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen bundesligaen boris boll-johansen bundesligaen boris boll-johansen arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 berlins byrum 52 berlins byrum 52 arkitekturen anders troelsen tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 enjamins berlin 85 ence troels heeger ennem nattens berlin 101 erne bo tao michaëlis berlin 115 g sørensen s berlin 123 ne hans carl finsen ttelse til stormagt 142 wursten jesper vind jensen derspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 berlins byrum 52 videverden sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen videverden bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 intro robin engelhardt nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 bundesligaen boris boll-johansen ”en rejsebog til hovedet ” erindringer fra museumsøen 7 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 – Weekendavisen tyrkerne henriette harris tivolisering hans hauge berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 london athen istan bul skt. peters borg rom berlin berlin berlin berlin berlin intro robin engelhardt intro robin engelhardt intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 erindringer fra museumsøen 7 erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 bundesligaen boris boll-johansen bundesligaen boris boll-johansen bundesligaen boris boll-johansen bundesligaen boris boll-johansen bundesligaen boris boll-johanse ”en rejsebog til hovedet ” arkitekturen anders troelsen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 sorte billetter, livslange karantæner o arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 berlins byrum 52 berlins byrum 52 berlins byrum 52 berlins byrum 52 berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 – Weekendavisen tyrkerne henriette harris tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 videverden begavetrejseselskab Fås for 250 kr. (vejl.) Fås også som e-bog Se mere på videverden.dk berli madrid En storby. 13 forfattere. Hver deres passion. Hver deres indsigt. Deres yndlingssteder, dine oplevelser. Til dig, der vil have mere. Mere viden. Mere verden. videverden centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen berlin nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 videverden centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 m kasper green krejberg yrum 52 etter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 jeru salem madrid intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 videverden emte midte 23 sligaen boris boll-johansen ering hans hauge kturen anders troelsen buda pest videverden nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 videverden nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 erindringer fra museumsøen 7 videverden videverden intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 videverden erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 polen peter wivel Kilder: OECD, Danmarks Statistik, Times Higher Education: World University Rankings 2014-15 og World Reputation Rankings 2015 berlin intro robin engelhardt paris erindringer fra museumsøen 7 ore mindreta 77 × Blandt de lange videregående uddannelser i OECD-landende opnår gruppen af samfundsrelaterede studier den procentvist største tilstrømning af studerende. × Korea og Finland skiller sig ud: Her er henholdsvis humaniora og ingeniøruddannelserne mere populære × Ifølge Danmarks Statistik tog 4824 danske studerende på længerevarende uddannelser fag i udlandet i 2013 stock holm berlin nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 paris intro robin engelhardt ne henriette harris FAKTA wien paris madrid rom efter det tredje rige 15 underholdning 65 VERDEN barce lona w york obin engelhardt er fra museumsøen 7 men peter tudvad videverden videverden new york madrid [email protected] Adam Holm, Kristeligt Dagblad madrid Udlængsel Danske studerende fylder også på universitetsgangene ude i verden. Antallet af danskere på lange videregående uddannelser, der har søgt til udlandet i løbet af studiet, er i følge Danmarks Statistik steget med godt og vel 34 KU har godt ry Hvorvidt denne udefrakommende konkurrence sætter innovative tanker i gang hos de danske universiteter, er der ifølge professoren ikke lavet undersøgelser af. Men at dømme efter World University Rankings 2014-15, foretaget af engelske Times Higher Education, er der også lang vej op til de britiske og amerikanske universiteter, der sætter sig tungt på de fleste placeringer i top 50. Højest blandt de danske uddannelsesinstitutioner når DTU i Lyngby med en placering som nummer 121. Dog rammer Københavns Universitet ind som nummer 81 på Times Higher Educations undersøgelse af universiteternes ry. Hvor den førstnævnte rangering foretages ud fra en professionel vurdering af universiteternes kerneopgaver: undervisning, forskning, vidensoverførsel og internationalt udsyn, baseres rangeringen af universiteternes renommé udelukkende på færdiguddannede studerendes subjektive vurderinger. videverden D e unge vil læse samfundsvidenskab, handel og jura, viser OECD’s senest offentliggjorte rapport om uddannelsesstatistik. Rapporten, der er fra 2014 og baseret på tal fra 2012, viser nemlig, at det er denne gruppe af fag, der i hvert OECD-land har modtaget den procentvis største andel uddannelsesansøgninger til det enkelte lands lange videregående uddannelser – kun med undtagelse af to lande: Sydkorea og Finland. Samlet set modtager dette uddannelsesfelt i gennemsnit 31 % af landendes ansøgninger, hvorved Tyskland, Storbritannien og Sverige med en ansøgningsprocent til feltet på henholdsvis 23 procent, 28 procent og 29 procent lægger sig lige under snittet. Lande, der derimod trækker op i regnskabet, er, foruden os selv med 41 procent, Mexico med 40 procent, og den ultimative vinder på området, Luxembourg, hvor hele 47 procent af ansøgerne søger i denne retning. I Sydkorea spiller de dog på en anden karrierehest. Her rykker penge og magt ned på en tredjeplads og må se sig slået af de humanistiske, kunstneriske og undervisningsoriente- rede uddannelser, der indtager førstepladsen, mens ingeniøruddannelserne følger i hælene som hitlistens nummer to. Mens ingeniørerne i Sydkorea må nøjes med sølvet, er der guld at komme efter i Finland, hvor netop dette uddannelsesfelt har opnået den største popularitet blandt ansøgerne. Blandt OECD’s partnerlande har Saudi-Arabien, ligesom Sydkorea, flest ansøgere til de humanistiske, kunstneriske og undervisningsorienterede studier, mens det endnu engang er uddannelsesområdet for samfundsvidenskab, handel og jura, der er hot topic blandt de unge i Argentina og Rusland. Ingen af landene oplever flest ansøgere til uddannelserne inden for sundhed og velfærd. I Danmark ligger vi end ikke – på trods af medicinstudiets popularitet – i top på området. Både Chile og Belgien slår os med henholdsvis 22 procent og 25 procent af uddannelsesansøgerne mod vores 19 procent. ”begavet hybrid ” videverden Af Karen Pontoppidan procent fra 2010 til 2013, og det er i høj grad de samfunds- og naturvidenskabsstuderende, der tager ud. Ifølge professor i sociologi ved Aalborg Universitet Martin D. Munk, skyldes overvægten til disse fagområder, at de ikke på samme måde som mange humanistiske studier er geografisk bundne: »Du kan læse samfundsvidenskab alle steder, mens fag som dansk og historie i langt højere grad er bundne til en region,« siger professoren. Når det kommer til valget af universitet, er dets ry for kvalitet afgørende. De helt store trækplastre ligger i London og i de Amerikanske kyststater. »En undersøgelse fra Center for Mobilitetsforskning blandt migranter, der har studeret i udlandet, viser, at det særligt er mandlige ansøgere til udenlandske eliteuniversiteter, der mener, at det akademiske niveau er bedre i udlandet end i Danmark,« siger Martin D. Munk og fortsætter: »Andre søger ud, fordi universiteterne herhjemme simpelthen ikke tilbyder de fag, de studerende efterspørger.« Jes Stein Pedersen, Politiken videverden Mens de danske studerende forsøger at navigere i uddannelsesjunglen herhjemme, har vi kastet et blik ud i verden. For hvad studerer de egentlig derude? ”en indlysende rigtig idé ” ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 24 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 TID 25 TID Alexander Rensbo (på billedet) dyrker den gamle verden, mens Camilla Lindø dyrker den nye. Han læser klassisk græsk, hun læser kinesisk. Foto: Marie Hald »Især når det kommer til litteratur, filosofi og politik, er et fag som klassisk græsk en grundpille for at vi kan forstå os selv, så jeg synes, det er vigtigt at forstå den rolle, klassisk græsk har spillet i den vestlige civilisations idehistorie. De her klassiske fag er vigtige for, at vi kan forstå vores eget intellektuelle ophav og de ideer, vores civilisation bygger på,« siger han. Fortiden møder fremtiden Camilla Lindø bruger sin studietid på at blive klogere på fremtidens supermagt Kina, mens Alexander Rensbro dykker ned i fortiden på studiet i klassisk græsk. Fremtidige jobmuligheder var en faktor for dem begge, da de valgte studie – men ikke den afgørende Af Michelle Arrouas D er er langt mellem Camilla Lindø og Alexander Rensbro. På flere måder. Hun befinder sig i øjeblikket i Kinas hovedstad, Beijing, hvor hun er på udveksling på det prestigefyldte Peking University, og Alexander Rensbro har sin daglige gang på Københavns Universitet, hvor han læser klassisk græsk. Men der er flere år mellem de fagområder, de har valgt at studere, end der er kilometer mellem de to studerendes fysiske placering. Alexander Rensbro bruger nemlig sin studietid på at forsøge at forstå fortiden, mens Camilla Lindø har valgt at dedikere sine studieår til at blive klogere på et land, der af mange eksperter spås en rolle som afgørende supermagt i det 21. århundred. »Det var på en studietur i gymnasiet til Istanbul, at jeg fandt ud af, hvad jeg skulle studere. Turen vakte en personlig interesse for middelaldergræsk, og sammen med min begejstring for faget oldtidskundskab, som vi gudskelov har endnu, førte det til mit studievalg,« fortæller Alexander Rensbro, der er i gang med sit andet semester af uddannelsen i klassisk græsk. »Det, der fangede mig, var, at de klassiske sprog, græsk filosofi, romersk historie og almen litteratur – eksempelvis et hovedværk som Homers Iliaden – er en grundpille i den klassiske dannelse, som jeg mener, det er ret afgørende, at vi holder fast i,« siger den 19-årige studerende. For Camilla Lindø, der er i gang med 4. se- mester af uddannelsen i kinastudier på Aarhus Universitet, var det en personlig interesse for nu- og fremtiden, der fik hende til at vælge uddannelse. »Jeg var i Japan, før jeg skulle vælge studie, og jeg havde aldrig før været i Asien og syntes, det var rigtig spændende, at der blev snakket så meget om Kina, så jeg undersøgte mulighederne for at læse om Asien, da jeg kom hjem. Og så faldt jeg over kinastudier,« fortæller hun. Fremtidsmuligheder var en faktor Hun valgte japanstudier fra, blandt andet fordi hun regnede med, at mulighederne for at få et godt job efter endt studietid ville være bedre med en uddannelse, der udrustede hende med kendskab til sprog og kultur i et af de lande, der kommer til at spille en afgørende rolle i det 21. århundrede. »Jeg tænkte over, at der var bedre fremtidsmuligheder ved at læse kinesisk, men det var ikke den eneste eller største faktor,« siger Camilla Lindø, der er 22 år. Også for Alexander Rensbro var overvejelser om fremtidsmuligheder en faktor, da han skulle vælge, hvilket studie, der skulle have hans førsteprioritet: »Når jeg fortæller, at jeg læser klassisk græsk, er der mange, der spørger, hvad jeg kan bruge det til efter studiet. Først var jeg også lidt betænkelig ved at vælge studiet, for jeg tænkte, det kunne være svært at finde job bagefter.« Det var i løbet af en uges studiepraktik i 3. g, at han blev overbevist om, at han godt ville kunne få et job efter at have dedikeret sig til studiet af den fjerne fortid. »Vi fik at vide, at folk fra studiet generelt har rigtig gode ansættelsesmuligheder, og at procentdelen af folk fra studiet, der får fast arbejde, er høj, så selv om det selvfølgelig er de færreste, der kommer til at sidde og forske i det – det er der mange, der drømmer om – var jeg ikke længere betænkelig,« siger han. Alexander Rensbro overvejer at blive gymnasielærer i oldtidskundskab og historie og fortæller, at studerende fra klassisk græsk ellers ofte bliver beskæftiget i forlagsbranchen på baggrund af de sprogkundskaber, de erhverver sig på studiet. Interesse for sprogkundskaber Camilla Lindø er stadig i tvivl om, hvilken vej hun skal gå efter studiet, men hun fortæller, ” Når jeg fortæller, at jeg læser klassisk græsk, er der mange, der spørger, hvad jeg kan bruge det til efter studiet at mulighederne er mange, og at interessen for kandidater er stor fra erhvervslivets side. »Vi studerende kan virkelige mærke, at kinastudier er et studie på vej frem – fordi Kina er det. Der er rigtig mange job inden for handel, og de danske og internationale virksomheder søger virkelig mange folk, der kan kinesisk, for så kan de bruge en til en masse herude,« siger hun via en Skype-forbindelse fra Beijing. »På den måde kan man som studerende virkelig mærke, at der er stor opmærksomhed om Kina, fordi man regner med, at landet bliver en af de helt store brikker i verden – og jo også allerede er det,« siger hun. Bagudskuende og nutidigt Alexander Rensbro anerkender, at der ikke er samme rift om folk med sprogkundskaber inden for klassisk græsk og latin. »Det er klart, at mens det kinesiske marked åbner sig nu, så er de her klassiske, historiske fag lidt blevet negligeret og gledet i baggrunden de seneste år,« siger han. »Der er jo ikke nogen fordom, der ikke har en kerne af sandhed, og det er bestemt et bagudskuende fag, så man kan godt spørge sig selv, hvad man skal bruge det til i det 21. århundred, at man kan læse tekster på originalsproget.« Han er dog overbevist om, at de egenskaber, han erhverver sig gennem studiet – de sproglige såvel som historisk forståelse og indsigt i evigtgyldige debatter, der blev rejst af græske tænkere som Platon og Aristoteles og stadig diskuteres i dag – er brugbare i fremtiden. »Det er svært at se fremad, hvis vi ikke ser tilbage, og det giver ydmyghed at forstå det, der er kommet før os,« siger Alexander Rensbro. Højskoleophold Historie en vigtig del af studiet Alexander Rensbro oplever ofte, at politikerne i medierne diskuterer de samme spørgsmål som de græske filosoffer gør i de tekster, der er en del af hans pensum. »Spørgsmål som hvad en retfærdig stat er, og hvordan den kan opnås, som man jo ofte hører debatteret, er blevet diskuteret siden tidernes morgen, så rigtig ofte kan man bruge de her klassiske fag til at anlægge perspekti- ver på moderne problemstillinger,« siger han. Camilla Lindø fortæller, at historie også er en meget vigtig del af hendes studie og mu- ” Der er stor opmærksomhed om Kina, fordi man regner med, at landet bliver en af de helt store brikker i verden lighederne for at få job efterfølgende, og at virksomheder efterspørger studerende, der ikke bare har gode kinesiske sprogkundskaber, men som også kender til kinesisk historie og kultur. »Kinesisk historie og kultur er en hel essentiel ting i vores studie, fordi den er så anderledes og så afgørende for at kunne forstå kineserne i dag,« fortæller hun. Kulturforståelse som icebreaker »Det er jo både akademisk, men også i forhold til at arbejde for en virksomhed her i Kina. Når man kommer ind på et kinesisk firma her i landet, betyder det virkelig meget, at man har forståelse for, hvordan man præsenterer sig selv høfligt, og for traditionerne og kulturen inden for den kinesiske virksomhed,« siger Camilla Lindø. Lange kurser fra 27. september – fra 3 til 8 måneder Læs mere på: »Jeg kan virkelig mærke, at det er en ice breaker at kunne komme ind på en virksomhed og tale kinesisk og kende lidt til kulturen. Det giver en respekt hos kineserne,« fortæller hun. Hun forventer, at både virksomheder og universiteter i endnu højere grad vil begynde at få øjnene op for, at det er afgørende at uddanne og udveksle studerende, der kender til kulturen, sproget og historien, i et land, der som en af fremtidens supermagter vil være med til at skabe spillereglerne for verdensordenen i det 21. århundrede. »Der er nogle forskellige forsøg på at skabe opmærksomhed omkring det, men det er stadig lidt sløvt og det er, som om folk ikke helt har fået øjnene op for det endnu. Det er jeg ret sikker på, at de gør inden for de næste par år.« [email protected] Korte kurser Dans Musik Sanger Kunst Teater Økologi Kokkeri Forfatter og meget mer e... vestjyllandshojskole.dk kortekurser.dk bestil brochurer på tlf. 96753777 eller [email protected] '56,;..#0&5 ?,5-1.' KRAFT VÆRK 26 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 RIGDOM 27 RIGDOM Informations Sebastian Stryhn Kjeldtoft er trukket i jakkesættet og kommet i lære som topleder på Esplanaden hos Mærsk. Foto: Sigrid Nygaard Sådan bliver du stenrig Penge er lig med lykke – hvis lykken for dig altså er rejser, lækker mad og fester på en privatyacht i Monaco med slanke fotomodeller. Men hvad skal du studere for at blive chef i Mærsk eller opfinde den næste Facebook og blive multimillionær? Af Sebastian Stryhn Kjeldtoft G angene på Copenhagen Business School (CBS) på Frederiksberg dufter af dyr parfume og store ambitioner. Tøjet er lidt smartere og frisurerne lidt strammere, når de studerende iler mod fag som finansiering og innovation management i et af de store auditorier, som er sponseret af Danske Bank, Deloitte og American Tobacco. Jeg besøger CBS, fordi jeg har mødt 26-årige Mads Bukholt, der tidligere har læst herude, og som nu tjener op til 5.000 kroner i timen som it-konsulent. Han mener ikke, man skal skamme sig over, at lønposen er en vigtig motivationsfaktor, når man skal søge uddannelse eller job. »Penge har altid betydet rigtig meget for mig. For mange er det et statussymbol – den dyre bil eller en lækker bøf – men for mig handler det om, at penge giver adgang til en stærk følelse: frihed. Ingen jagter en milliard for at have den på kontoen, men for de ting, der følger med. Og jeg har altid elsket at rejse,« siger Mads Bukholt. Han er kun afhængig af sin computer og arbejder derfor en stor del af tiden fra vandkanten i Filippinerne eller hotelværelset i Panama. 700.000 om året Journalister tjener ikke (længere) særligt mange penge, så Mads Bukholts historie giver mig blod på tanden. Jannik Talleruphuus, der er karriererådgiver på CBS, griner, da jeg først præsenterer min idé. Vi skal lægge en karriereplan, så jeg kan score en indkomst, der giver adgang til livet på første klasse. »Mange af de studerende, jeg rådgiver, er ærlige om, at det er vigtigt for dem at få en god løn og gøre karriere i et prestigefuldt firma. Men mit råd til dem – og til dig – er at finde noget, du synes, er sjovt,« forklarer Talleruphuus og opstiller en slags formel for mig: »Det, du elsker at lave, er som regel det, du bliver rigtig god til. Og de dygtigste er også dem, arbejdsgiverne helst vil have og ender med at give den bedste løn. Hvis du elsker at nørde med routere, er det oplagt at blive specialiseret it-konsulent, som giver en god indkomst. Men hvis du ikke er skarp til computere, bliver det en rigtig hård karrierevej for dig, og du vil næppe blive særligt god til det,« forklarer han. Et kig på listen over de bedst betalte faggrupper i Danmark afslører, at det er en rigtig god idé at elske finansiering, omsætning af værdipapirer eller virksomhedsledelse … Hvis man altså gerne vil tjene i den gode ende af 700.000 kroner om året. Og hvis penge er målet, er det ifølge Talleruphuus en rigtig god idé tidligt at lægge en strategi for sin karriere. »Det er fint at tage et job som bartender de første to år af studiet, men på det tredje år vil jeg råde dig til at finde et studierelevant arbejde. Det er også en god idé at søge ind i studenterforeninger eller frivilliggrupper, hvor du kan opbygge et netværk. Det handler alt sammen om historien om dig, og den kan du bygge på mange måder.« – Men frivilligt arbejde … Det tjener jeg jo ingenting på? »Nej, men det er værdifuldt for dit cv, og det viser dedikation over for virksomhederne. Og de faglige kompetencer, du opnår ved at arbejde gratis, kan give dig et forspring og dermed blive enormt værdifulde senere. Ikke mindst på bundlinjen,« siger Talleruphuus. Karriererådgiveren minder mig om, at årsindkomst ikke nødvendigvis er den bedste måde at måle sin rigdom på. »Topkonsulenthuse som McKinsey bliver somme tider kaldt ’direktørfabrikker’. Men de er ærlige om, at du nok skal forvente at lægge 55-60 timer om ugen på dit arbejde. Så du skal også kigge på din effektive timeløn i forhold til et job, hvor du arbejder 37 timer om ugen. Og endelig skal du overveje kortere uddannelser, såsom håndværkerfag. De kommer meget hurtigere ud og arbejder til en god løn, sammenlignet med en kandidatuddannelse, der tager mindst fem år på SU.« Tænk som en Mærsk-chef Det kan godt være, Jannik Talleruphuus har ret – men på listen over Danmarks rigeste mennesker kan jeg hverken se snedkere eller landmænd. Det er virksomhedsejere og topchefer. Mænd som Nils Smedegaard, der er administrerende direktør i A.P. Møller– Mærsk, og som ifølge Ekstra Bladet tjener over 20 millioner kroner om året. Jeg tager derfor ud til Mærsks hoved- 28 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 RIGDOM RIGDOM For at blive det, Head of HQ Human Relations i Mærsk, Karina Tewes kalder ’top-topleder’, skal man bruge 20-30 år på arbejde sig op. Foto: Sigrid Nygaard FORÅR 21 UGER /# EFTERÅR 18 UGER kvarter for at møde Karina Tewes. Hun er Head of HQ Human Relations and Human Relations Legal, hvilket i korte træk betyder, at hun arbejder med at udvikle Mærsks største talenter og gøre dem til ledere i verdensklasse. Nu skal hun oplære mig. »Indtil nu har du været en succes, fordi du er enormt dygtig til dit faglige arbejde. Men som leder er det ikke nødvendigvis de kompetencer, vi har brug for. Noget af det sværeste for en ny leder er at acceptere, at du ikke længere har fingrene nede i detaljen. Du skal lære at uddelegere opgaverne til dine ansatte og coache dem. En dygtig leder synes, det er sjovt at præstere igennem andre mennesker,« forklarer Karina Tewes. Vi sidder i det store og klinisk hvide konferencerum med udsigt over Københavns Kanal og Operahuset, som i sin tid blev finansieret af Mærsk Mc-Kinney Møller. Her kunne man godt bosse lidt rundt, tænker jeg, mens HRchefen tegner en cirkel på mit spørgepapir og deler den i tre felter. I dem skriver hun: »forretning«, »ledelse« og »værdier«. »Det her er vores globus, Mærsks ledelsesmodel, som vi udvikler alle vores ledere med. Forretningsdelen handler om, at du kan opnå resultater og tjene penge til virksomheden. Vores værdier er grundholdninger hos Mærsk. Du skal for eksempel være en rollemodel for vores ansatte. Og endelig er der selve din ledelse, hvor vi evaluerer dig på en masse parametre,« siger Tewes og remser op: »Det er parametre, såsom coaching, ud- 29 vikling, uddelegering og evnen til at træffe ubehagelige beslutninger. Konkret betyder det, at jeg mødes med din chef og evaluerer dig. Måske du er rigtig god til at coache dine ansatte, men til gengæld vælger du kun medarbejdere, der minder om dig selv. Det er en typisk fejl, nye ledere laver, for det er vigtigt at vælge folk med forskellige profiler, så man får nye inputs på sit team. Der kan jeg så give dig nogle værktøjer, så du kan forbedre dig,« forklarer hun. ” Unge i dag er så bange for at sakke bagud; man skal hele tiden skynde sig. Men hallo, det gælder hverken om at komme rigest eller hurtigst i kisten til sin egen begravelse – Hvor lang tid tager det at blive leder hos Mærsk? »Efter fem-otte år kan du godt få et lille team under dig, måske en studentermedhjælper og én anden – men så er du virkelig også et talent. Lidt større stillinger kræver nok 15 års erfaring.« – Hvad hvis jeg gerne vil have Nils Smedegaards job? »Haha, det tager tid. For at blive top-topleder skal du bruge 20-30 år på at arbejde dig op. Men det er et stykke hen ad vejen de samme kompetencer, du skal dyrke. Nils Smedegaard har et team under sig. Dem er han daglig leder for og forsøger at gøre så dygtige som overhovedet muligt.« Men hvad hvis jeg ikke kan vente 30 år på at blive topleder? Bryd reglerne På mit sabbatår efter gymnasiet blev jeg tilbudt 15.000 kroner for at skrive en bacheloropgave for en lidt ældre kammerat, der formelt set læste på CBS, men i praksis brugte al sin tid på at starte egen virksomhed. Planen gik i vasken, da jeg fik arbejde på Ekstra Bladet, men det var mit første møde med en, der ikke fulgte ’planen’: få en uddannelse, få et job, arbejd dig til tops. »Det er det, jeg kalder corporate-vejen, hvor du gør alting rigtigt og så ender som topchef i Vestas. De tjener jo ganske udmærket, men jeg kunne ikke. Jeg gik kold efter gymnasiet og kunne ikke overskue 10 år mere på sko- lebænken,« lyder det med et knækket grin over telefonen. Latteren tilhører Martin Thorborg, en af Danmarks mest succesfulde iværksættere. Han har aldrig taget en videregående uddannelse, men i 1995 stiftede han søgemaskinen Jubii, som blev solgt for 300 millioner kroner fem år senere. Han har flere end 25 virksomheder bag sig og er med egne ord »nok rigere end de fleste«. – Er det en uhæderlig ambition, at jeg gerne vil blive rig? »Overhovedet ikke, så længe du behandler andre folk ordentligt. Men det kan ikke stå alene. Gode iværksættere finder noget, de elsker, og laver det til en forretning. Der er ingen uddannelse, der kan bringe dig tættere på dét mål. Det er bare med at komme i gang.« – Men hvordan finder man som 18-årig ud af, hvad man elsker? Ud over at drikke øl, spille fodbold og score damer … »Det er også enormt svært. Start med at kigge på hvilke fag, du får gode karakterer i. Det falder nok sammen med det, du godt kan lide at lave.« »Jeg var skidegod til mundtlig dansk og røvdårlig til alt andet. Men jeg var god til at tale min sag, så det kunne jeg arbejde videre med,« forklarer Thorborg. »Og så skal du dyrke dine hobbyer. Jeg mødte en ung kvinde for nylig, som købte en neglepoleremaskine og lejede sig ind hos en frisørsalon i Aabenraa, hvor hun tager imod kunder. Dét er den rigtige tilgang til iværk- sætteri. Lad være med at slå større brød op, end du kan bage: Start i det små, og byg en virksomhed op derfra,« siger Martin Thorborg. Jubii-stifteren har kæmpe forventninger til nutidens unge, som har meget nemmere ved at blive iværksættere end for 20 år siden. »Der er masser af grupper på Facebook for unge iværksættere, hvor du kan sparre med andre og få hjælp til din idé. Og internettet er fyldt med gratis redskaber, regnskabsprogrammer og så videre. Men først og fremmest er det blevet enormt cool at være iværksætter. Det giver respekt i dag, modsat i 90’erne, hvor mange syntes, jeg var dybt mærkelig,« siger Thorborg og griner igen. Han understreger, at iværksættere skal turde lidt mere og måske være en tand mere optimistiske – men så er det heller ikke sværere. »Unge i dag er så bange for at sakke bagud; man skal hele tiden skynde sig. Men hallo, det gælder hverken om at komme rigest eller hurtigst i kisten til sin egen begravelse. Alle, der har en god idé, skylder sig selv at prøve at være iværksætter,« siger Martin Thorborg og fortsætter: »Det værste, der kan ske, er, at du fejler. Men så har du fået noget livserfaring, som er fuldstændig uvurderlig til, når du skal søge ind på universitetet. Så længe du ikke sidder på en sofa og ryger hash og glor ud i luften, men gør noget positivt med dit liv, så er du på rette vej.« TOP OG BUND Top-10 lønninger for nyuddannede kandidater, i kr. × Forskningsmatematik 50.000 × Odontologi 46.000 × Skovbrugsvidenskab 41.000 × Cand.merc.aud. 41.000 × Medicin 40.000 × Erhvervsøkonomi og matematik 40.000 × Jordbrugsøkonomi 40.000 × Erhvervsøkonomi og it. 39.000 × Matematik-økonomi. 39.000 × Planlægning, innovation og ledelse 37.000 Bund-10 lønninger for nyuddannede kandidater, i kr. × Klassisk arkæologi 16.000 × Musikterapi 17.000 × Designer 17.000 × Naturressourcer og udvikling 18.000 × Italiensk sprog og kultur 18.000 × Æstetik og kultur 18.000 × Kunsthistorie 18.000 × Miljøbiologi 18.000 × Teatervidenskab og performancestudier 19.000 × Humanbiologi 19.000 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet [email protected] s v i l t i D r y t n e v e venter R frivillig ejs ud som med Go G lobal al .dk/goglob lp jæ h d ø Tjek n bal #fknGoGlo www.testrup.dk 30 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 ENQUETE 31 ENQUETE Ved Lisa McCulloch Q A om skole og drømme Vi har spurgt 12 kendte danskere om, hvad der fik dem til at vælge deres uddannelse, hvilken karriere de har fået – og om de ville vælge anderledes i dag Olga Ravn Peter Laugesen Hella Joof, 52 år, uddannet skuespiller – Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Et inderligt ønske om at blive skuespiller og stå på en scene med en vifte i hånden og en stor kjole og spille alle de store klassikere. Og bruge alle de overskudsfølelser, der var ved at tage livet af mig, da jeg var ung.« – Hvilken karriere har du fået? »En helt anden. Det med de store kjoler skete sjældent. Jeg var jo en af de første med alternativ hudfarve, og det blev ofte argumentet for, at det ikke var mig, der skulle spille prinsessen. Men alt giver jo mening med tiden: Mine frustrationer over, at jeg ikke fik de roller, gjorde at jeg søgte en anden vej, og nu har jeg fået en dejlig karriere som filminstruktør, og det er det bedste, der er sket mig.« – Ville du vælge anderledes i dag? »Nej og ja. Jeg elsker mit arbejde, og jeg er slet ikke færdig med at lave film. Men jeg interesserer mig også voldsomt for politik. I mit næste liv vil jeg læse statskundskab og være embedsmand. Med kæmpe magt.« Johanne Schmidt-Nielsen, 31 år, BA i socialvidenskab – Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Jeg havde lyst til at gå på RUC. Jeg kendte mange, der gik der, og tænkte, at gruppearbejdet var en god arbejdsform. Og så skulle det selvfølgelig være samfundsvidenskabeligt, fordi jeg jo brugte hele mit liv på politik.« – Hvilken karriere har du fået? »Jeg ved ikke, om man kan kalde mit ar- Martin Bigum bejde for en karriere, men siden 2007 har jeg siddet i folketinget for Enhedslisten.« – Ville du vælge anderledes i dag? »Hvis jeg skulle starte forfra i dag, ville jeg nok vælge jura. Jeg tror, studiet er ufattelig kedeligt, men det sker faktisk flere gange om ugen, at jeg tænker: ’Bare jeg dog var jurist’. Men jeg er glad for mine år på RUC, og jeg ville ikke være dem foruden.« Morten Albæk, 39 år, cand.mag. i historie og filosofi – Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Mit snit fra gymnasiet tillod, at jeg kunne komme ind på netop disse fag, uden at jeg skulle bruge et år på at samle nogle såkaldte point. I stedet kunne jeg bruge min energi på at rejse til steder, jeg altid havde drømt om at se, læse bøger, jeg ikke havde fået læst, og kysse alle de piger, der ville kysse mig.« – Hvilken karriere har du fået? »Efter studierne fik jeg, med god hjælp fra min storebror, ansættelse i Danske Bank. Jeg var yngste mand på laveste løntrin i Marketing & Kommunikation, og havde en titel jeg ikke forstod, men jeg husker ordet ’junior’ som en integreret del af beskrivelsen. Seks år og seks forfremmelser senere arbejdede jeg med forretningsudvikling med titel af Senior Vice President for Innovation & Customer Insight. Det var spændende, men i 2009 skiftede jeg til Vestas, hvor jeg i dag er Koncerndirektør for Marketing, Kommunikation & Public Affairs.« – Ville du vælge anderledes i dag? Hella Joof Johanne Schmidt-Nielsen »Nej. Jeg glædes hver dag over, at mit studievalg stimulerede min nysgerrighed på menneskelivet samt på menneskets tanker, følelser og stræben efter mening. Det forekommer mig enfoldigt at vælge studie, efter hvad man tror, er bedst rent karrieremæssigt.« Christina Krogshede, 33 år, fysioterapeut, tidligere håndboldspiller – Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Jeg blev inspireret af vores fysser på holdet og så dem gerne over skulderen og stillede spørgsmål. Jeg elsker mennesker, og jeg elsker at hjælpe folk med at nå deres mål.« – Hvilken karriere har du fået? »Jeg er i dag uddannet idrætsfysioterapeut og arbejder på en klinik på Bülowsvej på Frederiksberg med speciale i idrætsskader.« – Ville du vælge anderledes i dag? »Jeg ville gerne have læst til læge.« Emil Thorup, 29 år, småtteuddannelsen ved Zentropa – Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Jeg drømte, som mange andre, om en karriere i filmbranchen. Helst som producer. Jeg havde behov for at gå konkret, og ikke teoretisk, til faget, så Zentropa virkede som det perfekte match. I bakspejlet var det måske lige rigeligt konkret. F.eks. når jeg skulle pudse Peter Aalbæks cykel og rense saunaen.« – Hvilken karriere har du fået? »Tv-vært, foredragsholder og designer.« – Ville du vælge anderledes i dag? Huxi Bach »På ingen måde. Min tid på Zentropa definerede mig og min karriere, og jeg vil i al evighed være dem taknemmelige – til trods for de halvdårlige lønforhold …« Martin Bigum, 48 år, autodidakt billedkunstner, digter og forfatter – Hvad fik dig til ikke at vælge en uddannelse? »Jeg er min egen dannelse, og min egen uddannelse, som kunstner og forfatter. Jeg valgte den hårde vej med at forsøge at overhale de andre ude fra grøften, og havde jeg vidst, hvor bumlet og ofte ensomt det skulle blive, havde jeg nok forsøgt at komme ind på Akademiet igen.« – Hvilken karriere har du fået? »Jeg har kunnet leve af min kunst.« – Ville du vælge anderledes i dag? »Nej – men jeg har selv måttet sørge for min egen dannelse, og det har været som at gå på universitetet, ved siden af at jeg var praktiserende kunstner.« Anne Skare Nielsen, 43 år, biolog og cand.scient.pol. – Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Jeg kunne rigtig godt lide biologi i gymnasiet, men min far sagde til mig, at det var forholdsvis umuligt for biologer at få arbejde, så jeg søgte ind på statskundskab som sidefag. Og så blev jeg så glad for statskundskab, at jeg syntes, jeg skulle gøre det færdigt. Så jeg læste to kandidatuddannelser på samme Emil Thorup Uffe Elbæk tid og arbejdede fuldtid på en restaurant, og jeg synes ikke engang jeg havde særlig travlt. Så hvis ADHD var en diagnose dengang, så er jeg sikker på, jeg havde fået den.« – Hvilken karriere har du fået? »Jeg arbejdede for Instituttet for Fremtidsforskning i tre år og startede min egen virksomhed i 2003 sammen med en tidligere kollega derinde fra, og vi har så Futurenavigator, som vi har haft i over 12 år efterhånden. Og jeg har verdens bedste arbejde. Jeg er simpelthen så glad for at være fremtidsforsker.« – Ville du vælge anderledes i dag? »Jeg ville nok vælge noget, der var mere håndværkerbetonet, og hvis man kunne have en uddannelse, hvor man kan kombinere både det naturvidenskabelige for hjernen, det akademiske for hjernen med noget mere håndværk, det gad jeg bare rigtig godt.« Huxi Bach, 37 år, ikke færdiguddannet journalist – Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Jeg kunne godt lide at skrive og syntes samtidig, at der var noget uforpligtende ved Journalisthøjskolen. At jeg så aldrig blev færdig på skolen, er en anden snak.« – Hvilken karriere har du fået? »Jeg har knoklet for – og været heldig at få lov til – at prøve en masse forskellige ting. Det håber jeg ikke stopper foreløbig. En psykolog ville nok kalde det bindingsangst. Jeg vil kalde det nysgerrighed.« – Ville du vælge anderledes i dag? Morten Albæk »Nej. Jeg synes ikke, Journalisthøjskolen levede op til sit ry som skarp, integritetsmættet højborg, men jeg havde et fint år på skolen. Derudover fungerede skolen som et springbræt ind i DR for mig. Det fortryder jeg på ingen måde.« Uffe Elbæk, 60 år, uddannet socialpædagog og tillægsuddannelse i journalistik – Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Jeg havde egentlig søgt ind som journalist, typograf og lærer. Da ansøgningerne var sendt, tog jeg til USA. Jeg havde aftalt med mit kollektiv, at de skulle sige ja til den, der først meldte positivt tilbage. Det blev så det socialpædagogiske seminarium.« – Hvilken karriere har du fået? »Jeg har fået en fantastisk faglig rejse, hvor jeg aldrig har brugt mine uddannelser til det, de var tiltænkt.« – Ville du vælge anderledes i dag? »Jeg har aldrig fortrudt noget. De valg og prioriteringer jeg har taget, professionelt som personligt, har bragt mig det helt rigtige sted hen.« Andreas Johnsen, 40 år, autodidakt filminstruktør – Hvad fik dig til ikke at vælge uddannelse? »Ingenting. Det skete bare ikke.« – Hvilken karriere har du fået? »Jeg har som sådan ikke nogen karriere. Jeg har aldrig planlagt et forløb fra a til b, Andreas Johnsen Christina Krogshede men hvis man kigger på, hvad jeg har brugt en del tid på de sidste 14-15 år, er det rigtigt nok at jeg har lavet nogle film, mere end jeg har lavet noget andet, hvis man ser bort fra da jeg fik min søn for 7 år siden, men jeg er ikke klar over hvad jeg skal lave når jeg er færdig med de fire film jeg er i gang med lige nu, det kan sagtens være det bliver noget helt andet.« – Ville du vælge anderledes i dag? »Nej, jeg synes, det har været skønt, og det er skønt. Selv om jeg ikke har gået på filmskolen eller lignende, føler jeg ikke, at jeg på noget tidspunkt er blevet udelukket eller set ned på. På den måde er filmfolk et dejligt folkefærd, man kan sagtens dele og hjælpe hinanden selv om man har vidt forskellig baggrund og udgangspunkt.« Peter Laugesen, 73 år, uddannet typograf – Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Man kan jo ikke leve af at være forfatter, derfor skal man finde på noget andet. Efter tre halve journalistuddannelser besluttede jeg derfor at gå i lære som typograf. Altså ham eller hende, der sætter bogstaverne i rækker og linjer til tryk. Med hånden. Håndsætter, hedder det så. Typografer havde jeg mødt på de aviser, hvor jeg var i lære som journalist, og jeg er opvokset i et trykkerimiljø, så valget var naturligt for mig.« – Hvilken karriere har du fået? »Efter svendebrevet i 1972 arbejdede jeg her og der i mit nye fag, men det gik ned ad Anne Skare Nielsen bakke med det, efterhånden som computerne trængte sig ind på feltet og til sidst overtog det helt, så der ikke længere var brug for håndsættere.« – Ville du vælge anderledes i dag? »Det er altid godt at kunne se noget bedre end de fleste, og endnu bedre hvis man kunne gøre noget ved det. Derfor ville jeg, hvis det var muligt, med fornøjelse skrue tiden tilbage til dengang, da typografien endnu var sig selv og begynde forfra på uddannelsen som håndsætter.« Olga Ravn, 28 år, Forfatterskolen – Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Jeg var tiltrukket af Forfatterskolen på grund af dens kompromisløse tro på kunst og dens fordybelse. Jeg var sulten efter at være med i et fællesskab, som var så vildt dedikeret til og interesseret i at skrive og tale om litteratur.« – Hvilken karriere har du fået? »Ud over Forfatterskolen har jeg kun sølle halvandet år fra universitetet, hvor jeg droppede ud. Jeg startede som assistent på Cover, da jeg var 21, og så fik jeg job som skribent for Femina (fordi jeg kendte nogen) og derefter Information (fordi jeg søgte det). Jeg begyndte at undervise på Testrup Højskoles skrivelinje og var så i en kort overgang anmelder på Politiken. Jeg havde tid til at skrive to bøger og lave en oversættelse og have en blog, som er det, jeg bedst kan lide; at lave kunst.« – Ville du vælge anderledes i dag? »Jeg ville have bedt om mere i løn.« 32 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 FRAVALG 33 FRAVALG Illustration: Mia Mottelson/iBureauet Drømmer du om en SU-venlig studiebolig i Storkøbenhavn? Læs mere på www.kab-bolig.dk/ung Som studerende under 35 år kan du gratis skrive dig på ventelisten til vores ungdomsboliger, studieboliger og kollegieværelser i Storkøbenhavn. Har uddannelsesræset taget overhånd? Uddannelse er godt, og meget uddannelse er meget godt. Cirka sådan er mantraet i Danmark anno 2015. Men den voldsomme fokus på uddannelse er problematisk, mener lektor Jonas Lieberkind, der har skrevet ph.d.-afhandling om ’den edukative diskurs’. Der er nemlig mange ting i livet, man ikke kan lære på universitet Af Christian Bennike R egeringen har en klar ambition: De unge skal være »den bedst uddannede generation i danmarkshistorien«, som statsminister Helle Thorning-Schmidt har formuleret det. 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal på skolebænken, og flere end tidligere skal optages på universiteterne. »Det vil vi måles på. Det vil jeg måles på,« proklamerede Helle Thorning-Schmidt fra talerstolen på Socialdemokraternes kongres i 2010. Men det voldsomme fokus på uddannelse har taget overhånd, mener lektor på DPU Jonas Lieberkind. »Det er kulmineret og har taget overhånd, og det ændrer vores syn på det at være menneske og vores syn på verden,« siger Jonas Lieberkind, der har skrevet ph.d.-afhandling om ’uddannelsessamfundet og den edukative diskurs’. »Forestillingen om at udvikle, uddanne og raffinere det menneskelige potentiale breder sig til stort set alle sektorer og til individets egen selvforståelse. Det bliver et imperativ, og det sniger sig ind på os, uden at vi har taget stilling til det.« Selv om han ikke vil anbefale det, kan der være fordele ved at fravælge uddannelse. Der er nemlig rigtig meget, man ikke kan lære på universitetet. »Hele følelseslivet er kendetegnet ved, at det er uden for pædagogisk rækkevide. Man kan forklare og belære, men følelser har det med at poppe op af sig selv,« sige Jonas Lieberkind. Sunny Beach og den edukative diskurs Uddannelsestankegangen skaber en selvudviklingskultur, siger han, hvor alle skal være fleksible, kreative og innovative. Man skal udvikle sig. Det bevirker, at mere statiske fænomener, som for eksempel følelseslivet, får vanskelige betingelser. »Tag sorg som eksempel. Det betragter vi som noget, man skal tage ved lære af, men man kunne også se det som en simpel psykisk dynamik, som man ikke lærer af, men bare erfarer,« siger han. Han ser også unges drukferier i Prag og Sunny Beach eller jordomrejser som et forsøg på at undslippe uddannelsesræset ved at fortage sig noget retningsløst og ikke-udviklende. Alligevel er det ifølge ham næsten umuligt at ryste den edukative diskurs af sig. Den sidder for dybt i os. »Det, der sker med folk, der rejser jorden rundt, er ofte, at det bliver en dannelsesrejse, frem for en trang til bare at leve sit liv ud. ” Vi sætter vores lid til, at innovation og udvikling løser tidens problemer og glemmer, at der er civilisatoriske problemer, som man ikke kan uddanne sig ud af BYENS BEDSTE PRISER SPAR 20-40% PÅ BRILLER Pædagogik og uddannelse er så inkorporeret i vores tradition, at det er svært at se problemet ved det, fordi uddannelsesræset er blevet en selvfølgelighed. Vi kan ikke se skoven for bare træer.« Afpolitisering Siden begyndelsen af det 20. århundrede har synet på uddannelse ændret sig fra at handle om dannelsen af den intellektuelle elite til at være en massebevægelse, der skal »forny, opkvalificere og ikke mindst disciplinere borgerne«, som Jonas Lieberkind beskriver det. Tanken er, at alle mennesker besidder et udviklingspotentiel, som de via uddannelse og pædagogik kan forløse. »I 70’erne politiserede man alting, men i dag pædagogiserer vi alting,« siger Jonas Lieberkind. Vi har vænnet os så meget til at se verden gennem en pædagogisk prisme og har derfor svært ved at forstå, at holdninger, dynamikker og begivenheder også er præget af politisk ideologi, mener han. »Politik handler fundamentalt om interesser, fordeling af goder og magt i et sam- fund - stridigheder mellem grupper - men pædadogiseringen henvender sig hele tiden til den enkelte og trækker individet ud af gruppen. Man bliver ekstremt individualiseret og står alene over for samfundets udfordringer,« siger Jonas Lieberkind. Som eksempel nævner han folkeskolens målsætning om, at eleverne skal blive »så dygtige, de kan« - altså et individuelt mål. Han nævner også terroristen Omar elHussein som et fænomen, der ikke kunne ændres med uddannelse og pædagogik. »Han havde været udsat for alle typer pædagogik og resocialisering. Det, man ikke kan acceptere, er, at han kunne have en politisk holdning. Det overses, at han måske var drevet af noget politisk, for man forsøger hele tiden at forstå det med spørgsmålet: ’Hvor er det gået galt i kæden af uddannere’,« siger han og fortsætter: »Vi sætter vores lid til, at innovation og udvikling løser tidens problemer og glemmer, at der er civilisatoriske problemer, som man ikke kan uddanne sig ud af.« [email protected] 2 for 1 Få 2 briller og betal kun for 1 brille 20-40% STEL 100,FRA Stort udvalg af stel fra 100 kr. til 1.300 kr. Spar min. 20-40% i forhold til andre butikker . F. eks. briller med glidende overgang inkl stel fra 1060,for 2 par. Kan ikke kombineres med andre kampagnetilbud DANMARKS BEDSTE PRISER - WWW.OPTIKHUSET.DK Frederiksberg Tlf. 3810 1468 Hillerød Tlf. 4828 7899 Lyngby Tlf. 4587 1078 Roskilde Tlf. 4632 4800 Odense Tlf. 6613 7135 Silkeborg Tlf. 8681 0102 Århus Tlf. 8613 6008 34 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 DET BEDSTE 35 DET BEDSTE ARTIKLER Det bedste fra Information ’Jeg er i gang med at skabe mig selv, og før jeg er kommet længere med det, føler jeg ikke, at jeg har tid til at tænke på andre ting som klimaforandringer,’ siger Viktor Petterson, der her er i Roskilde Katedralsskoles fitnessrum. Foto: Sigrid Nygaard Læs eller genlæs udvalgte artikler fra det sidste halve års Information blandt unge. For nylig viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed og Vidensråd for Forebyggelse, at unge i dag – og især pigerne – er mere stressede, deprimerede og mindre tilfredse med livet end for 20 år siden. Men problemet er ikke kun, at den enkelte brænder ud, mener Rasmus Willig. Han udgav sidste år bogen Kritikkens Uvending, der handler om, at vi har erstattet samfundskritikken med selvkritik og selvtugt. Det er farligt for samfundet, fordi tiden med økonomisk krise, økologisk-, gælds- og arbejdsløshedskrise skriger på strukturelle svar og samfundskritik, men skydeskiven for kritik er blevet den enkelte selv. »Individet bliver målt og vejet i form af resultatkontrakter, leveranceaftaler i en afdeling eller elevplaner på skolerne. Alle de styringsteknikker, som jeg kalder det, er med til at reproducere og intensivere det selvsamme samfund, som har ledt til den økologiske krise – nemlig kravet til individet om større kontrol og effektivitet. Men når det gælder strukturelle problemer, så burde det være de strukturelle rammer, der er skydeskiven. I stedet bliver det os selv, vi kritiserer, når noget går galt, og vi går til coach eller psykolog i stedet for at gøre noget ved de strukturelle problemer. Resultatet er, at vi også på et overordnet plan styrer ’fri’ eller ’uden om’ kriserne,« siger Rasmus Willig, der mener, at vi har glemt, at vi selv er natur: »Klimakrisen gælder også for den enkelte. Man gør sig selv til det fossile brændstof, som brænder op.« Ny fasthed Samme alvorlige budskab kommer fra en af Norges førende filosoffer, Arne Johan Vetlesen, professor i filosofi ved Oslo Universitet, der i en ny bog, Angsten for opdragelse, opfordrer til et opgør med det, han kalder lydighedskulturen. Ikke siden 1950’ernes autoritære opdragelsesidealer har grænserne for de unges udfoldelse været så snævre. Men til forskel fra tidligere sælges kravene til de unge som friheden til selv at vælge. I realiteten handler friheden om »ydrestyret selvforvaltning og en eksternt påført autonomi,« fastslår Arne Johan Vetlesen. »Præstations- og perfektionspresset, som de unge udsættes for i dag, tolker jeg som en ekstrem lydighedskultur, fordi de unge internaliserer kravene om omstillingsparathed og tilgængelighed som egne forventninger. De driver rovdrift på sig selv for at lykkes i konkurrencen med alle de andre om bl.a. at få det rigtige og perfekte udseende og den rigtige karriere. Samtidig ser vi en stor stigning i psykiske lidelser blandt teenagere i de nordiske og vestlige lande,« siger han med henvisning til unge, der i stigende grad lider af depression, spisevægring og begår selvskade. I bogen efterlyser han og medforfatteren, pædagogikforskeren Per Bjørn Foros, en ny form for opdragelse og dannelse, der dels løfter presset fra de unge, dels har fokus på, at nogle værdier er bedre end andre at have med sig ind i et samfund præget af klimakrise. Hvad angår opdragelsen, så mener Foros og Vetlesen, at den pædagogiske strømning, hvor børn og unge har fået ansvar for egen læring, er problematisk. Det samme er den antiautoritære forælder eller lærer, der vil være i øjenhøjde og spørger: Hvad synes du selv? »Alt for tidligt og med fare for at blive overbelastet – overdrages (barnet, red.) ansvaret ” Man vil gerne have den ideelle krop, være en babemagnet for aspekter ved dets liv, som voksne tidligere tog vare på, om end ofte på en for autoritær måde,« skriver de. Resultatet er, at børnenes fokus flyttes fra, hvad de skal gøre i forhold til andre, til hvad det enkelte barn skal gøre for at arbejde med sig selv. Og derfor kan vi på en og samme tid se problemer med uro og disciplinkrise i folkeskolen og overpræsterende 12-talspiger med stress i gymnasiet. Eller som Claus Holm, prodekan ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, udtrykker det: »Nutidens unge er opdraget til, at der er opmærksomhed på deres interesser. Når alle vil komme til på hver deres måde, giver det en uro, som vi kalder disciplinkrisen. Når det gælder 12-talspigerne, så de er ekstremt disciplinerede – men det er også i forhold til deres eget personlige projekt,« siger han. Per Bjørn Foros kalder selvdisciplineringen for en ny form for fasthed. »Vi har fået en generation, som er dygtigere i skolen, men også mindre afhængig af rusmidler og mindre kriminelle. Det skaber mere lydighed end modstand,« siger han. [email protected] Læs resten på: ww.information.dk/514214 Bragt i Information 31. oktober 2014 /,1-()$* (PXVLN )RWR 0XVLN )LOPVNXHVSLO &URVV)LWQHVV 6NULY 'DQV .XQVW 2XWGRRU Unge bliver syge af den evigt selvdisciplinerende præstationskultur, men det gør samfundet også. Lydighedskulturen dræber muligheden for engagement, og for at der kæmpes for f.eks. at redde kloden fra klimakatastrofen, lyder det fra nordiske filosoffer, pædagoger og sociologer Af Mette-Line Thorup V iktor Petterson pumper jern til hip hop-rytmer. Hans mål har været, at han tre gange om ugen går ned i gymnasiets fitnessrum, der ligger i kælderen. Men ofte bliver det til mere, selv om han må nedprioritere ting som computerspil og andre fritidsaktiviteter. »Man vil gerne have den ideelle krop, være en babemagnet,« griner Viktor, der går i 2.g på Roskilde Katedralskole, der lige som flere og flere danske gymnasier allerede har et fitnessrum med løbebånd, træningsmaskiner og kondicykler eller er i gang med at bygge nye arkitekttegnede lokaler, så de kan tilbyde eleverne mulighed for at træne efter undervisningen. Viktor Petterson ser det også som en slags konkurrence, »man vil bare være den bedste,« som han siger, mens hans træningskammerat, Karl Mfeketo, der også er 17 år og går i 2 g., spekulerer lidt over hvorfor. »Det er nok den stemning og kultur, vi har, og alle de billeder, vi præsenteres for i medierne. Men jeg synes, det er pigerne, der styrer. De laver masser af lektier, ikke fordi de elsker det, men fordi de måske hører alt det om, at piger er så dygtige og stærke i uddannelsessystemet, så skal de også være det. Vi drenge er mere afslappede,« siger han. En flok konkurrencesoldater Viktor og Karl passer fint ind i forestillingen om enhver forælder eller lærers drøm om en sund og stærk ungdom. I stand til at opnå deres mål, men også i fællesskab med hin- 9$/*)$* anden på træningsbænken. Alligevel mener sociolog og lektor ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig, at der er noget ravruskende galt, når fitnesskulturen er blevet den største idrætsgren herhjemme. Han ser det som et udtryk for en selvdisciplineringskultur, der har til formål at skabe mentalt og fysisk omstillingsparate individer, der trænes til at efterkomme (arbejds) markedets krav. »De unge på løbebåndet eller de præstationsorienterede 12-talspiger i gymnasiet er blevet ’tvunget’ til at realisere sig selv. ’Realisere’ kommer fra res på latin, der betyder at omsætte noget til en værdi. Et fitnesscenter er et mentalt og fysisk træningscenter for konkurrencesoldaten,« lyder det fra sociologen, der peger på, at flere og flere brænder ud, også \RJDNRUIXWVDOGHEDWNDQROLWWHUDWXU IRGEROGWYVHULHUWHDWHUVSRUWPDOHUL VWHPPHWU QLQJNODWULQJMD]]VWUHHW NDMDN¿WQHVV¿OLSSLQVNVWRNNHNDPSPXVLN VDOVDWHJQLQJGRNXPHQWDUYLGHRSURG YROOH\YLQWDJHIRWRO¡EHWU QLQJXNXOHOHPP 678',(785( %HUOLQ1HZ<RUN +2/'67$57 -DQXDUIHEUXDURJVHSWHPEHU QUJDDUGGN Opgør med lydighedskulturen 36 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 DET BEDSTE DET BEDSTE Man skal ligne de andre, mene nogenlunde det samme som dem, og anerkende hinandens ret til at sidde på magten for at blive indlemmet i Danmarks elite. Derfor er f.eks. tidligere forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, en del af inderkredsen, mens FOA’s formand Dennis Christensen ikke er det. Foto: Sigrid Nygaard Den indspiste danske elite er blevet kortlagt VINDER To sociologer har i over tre år kortlagt den danske elites netværk. De har indhentet data om bestyrelser i fonde og virksomheder og analyseret oplysninger om 37.000 personer og deres netværk. Målet er at udvikle en holdbar metode, der kan identificere, hvem magteliten er, så vi på baggrund af fakta kan diskutere, hvorfor så meget magt er koncentreret på så få hænder Af Sebastian Gjerding N år der bliver nedsat en kommission eller udpeget folk til en bestyrelse i en stor virksomhed eller betydningsfuld fond, er det næsten altid folk fra samfundets absolutte top, der ender der. Men reelt ved vi ikke meget om, hvad der kendetegner denne gruppe af samfundets mest magtfulde mennesker. De to danske sociologer Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har i løbet af deres tre års ph.d.-forløb forsøgt at kortlægge den danske magtelite. For selvom Danmark bryster sig af at være et samfund med stor social mobilitet, så er vi faktisk et ganske elitært samfund, forklarer Christoph Houman Ellersgaard: »Det, der fortæller mest om den skandinaviske velfærdsmodel, er, at vi har fået udjævnet nogle af forskellene mellem arbejderklassen og den øvre middelklasse, men at den absolutte elite aldrig nogensinde har fået regningen. Dens interesser har man hele tiden beskyttet,« siger han. Eliten deler netværk i bestyrelser i virksomheder og fonde, har samme sociale baggrunde og mødes til arrangementer og receptioner. Derfor er de også mere tilbøjelige til at pege på hinanden, når der skal rekrutteres nye folk til de betydningsfulde poster. »Uden sammenligning i øvrigt er det lidt ligesom Mads og Monopolet. Her er din mening om alle mulige folks problemer relevant, fordi du er kendt. Når det gælder sammensætningen af virksomhedsbestyrelser er det ikke din kendthed, der er afgørende, men din interne street credibility i elitenetværket,« siger han. Ny metode Fokus på samfundets elite er blevet skarpere de sidste par år. Occupy Wall Street slog fast, at det handlede om den øverste ene procents rigdom. Undersøgelser viser stadig mere groteske koncentrationer af rigdom hos de få, og den franske økonom Thomas Piketty har skabt verdensomspændende debat med sin indsamling af store mængder data om de al- 37 lerrigestes formuer. Men mens der findes data om koncentrationen af rigdom, så er der knap så gode oplysninger tilgængelige om koncentration af magt og netværk. Ellersgaard og Larsens projekt handler både om at blive i stand til at sige noget kvalificeret om den danske elite, men også om at udvikle en holdbar metode for fremtidige kortlægninger, der kan anvendes til forskning i andre lande. Det nuværende grundlag, man har til at diskutere fordeling af magt på, er ifølge Christoph Houman Ellersgaard en smule tilfældigt. I Berlingske har man et »magtpanel« af eksperter, der hvert år rangerer eliten i en analyse, Politikens eksperter kårer ’årets meningsdanner’, og umiddelbart har den sociologiske forskning ikke været leveringsdygtige i et bedre svar på spørgsmålet om, hvem der har mest magt. De to sociologer ville finde en måde, hvorpå man kunne besvare dette grundlæggende spørgsmål og sammenligne det over tid og på tværs af lande. De har tidligere arbejdet med at kortlægge topdirektører i danske virksomheder, og det gik hurtigt op for dem, at det var de samme som blev omtalt i pressen, gik til bal hos dronningen, sad i VL-grupper og kom til at sidde i alle mulige andre virksomhedsbestyrelser. »Derfor gik vi i gang med at registrere alle netværk, vi overhovedet kunne forestille os var magtfulde, for derefter at finde dem, der oftest inviterer hinanden med og netværker med hinanden,« siger Christoph Houman Ellersgaard. Det var et gigantisk arbejde, som indebar indsamling af data om bestyrelser i hundredvis af foreninger, fonde og virksomheder samt de arrangementer, som der kunne skaffes fulde deltagerlister på. »Digitaliseringen har gjort det meget lettere, og projektet ville virkelig kræve meget arkivarbejde, hvis det ikke var for den. CVRregistret er blevet relativt nemt tilgængeligt, og vi fandt og downloadede en database over, hvad staten selv har af aktiviteter, og hvem den anerkender som høringsberettigede,« siger han. »Kongehuset har en hjemmeside, og stort set alle organisationer oplyser om deres bestyrelse på deres hjemmeside. Der er en fantastisk åbenhed, hvis man lige ser bort fra Venstres hovedbestyrelse og erhvervsklubberne,« siger Christoph Houman Ellersgaard med henvisning til, at Venstre nægtede at oplyse forskerne om, hvem der sidder i partiets hovedbestyrelse, ligesom også de erhvervsklubber, som kanaliserer støtte til partierne, har en høj grad af lukkethed. Efter godt et års arbejde og indsamling af alt fra Dansk Drageklub til bestyrelsen i SAS og fra kronprinsparrets tvillingedåb over receptioner på kongeskibet til Fritz Schurs 60-års fødselsdag kom vi frem til i alt 56.537 poster fordelt på lidt over 37.000 personer. Mange af dem havde dog kun en enkelt perifer post, og de to sociologer begyndte at foretage vægtninger og skrælle af, indtil de endte med en kerne på 423 personer fordelt blandt samfundets mest ” Er der en ting, der kendetegner det her netværk, så er det, at det at være politisk rabiat stort set ikke forekommer centrale sektorer. Den gruppe kategoriserer de som magteliten. Kongehuset Ph.d.-projektet er først færdigt om nogle måneder, og Christoph Houman Ellersgaard vil ikke sige for meget om de konkrete resultater, før den er godkendt. Men han vil gerne fortælle om nogle af de ting, han mener karakteriserer den danske magtelite: Der er stor ensartethed i social baggrund og uddannelse, med en særlig stor overvægt af økonomer, hvorimod der næsten ikke er nogen humanister i gruppen. Begivenheder, som tiltrækker særligt store dele af magteliten, er ifølge Christoph Houman Ellersgaard f.eks. statsbesøg fra Kina, mens Danmark-Amerika Fondet har store dele af magteliten samlet i sin bestyrelse. Deres data viser også, at kongehuset stadig spiller en væsentlig rolle for særligt den del af eliten, som ikke har tjent pengene selv, modsat de gamle virksomhedsfamilier. »Kongehuset har måske ikke så meget formel beslutningsmagt, men det fungerer som samlingspunkt for store dele af eliten og er også et af de steder, hvor den politiske elite og erhvervslivet kan mødes under andre forhold. Det virker også, som om store dele af eliten kerer sig ret meget om kongehuset og dets syn på dem,« siger han. Eliten er konsensussøgende En anden ting, som sandsynligvis er et særligt kendetegn for den danske elite, er, at en række af fagbevægelsens topfolk befinder sig øverst i magtnetværket. En af dem er Thorkild E. Jensen, der var forbundsformand i Dansk Metal fra 2003-2012, og som derfor var på sin karrieres højdepunkt, da datamaterialet blev indsamlet. Han har særligt gode forbindelser til andre i toppen af netværket, og det afspejler den meget konsensussøgende og forhandlende strategi, som er kendetegnende for elitenetværket og for Dansk Metals strategi. En anden af fagbevægelsens topfolk – Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA – har f.eks. slet ikke de samme forbindelser, fordi han har valgt en anden strategi. »Vi ville ikke kunne tegne hele Thorkild E. Jensens netværk i en avis, fordi det er så stort, mens Dennis Kristensens ville jeg næsten kunne tegne i hånden. Det er to helt ekstremt forskellige strategier, de hver især har valgt,« siger Christoph Houman Ellersgaard. Et andet tegn på de forskellige tilgange viste sig også, da Dennis Kristensen valgte at tale til årsmødet i Dansk Folkeparti – som også befinder sig uden for eliten – mens Thorkild E. Jensens afløser på formandsposten, Claus Jensen tog til landsmøde i Venstre. I sin tale understregede han, at selvom han stadig opfordrede sine medlemmer til at stemme socialdemokratisk, så var der mere, Dansk Metal kunne enes med Venstre om end det modsatte. »Er der en ting, der kendetegner det her netværk, så er det, at det at være politisk rabiat stort set ikke forekommer. Det kan godt være, at man har alternative ideer, men det er hele tiden inden for rammen,« siger han. »Der er en forståelse af gensidig afhængighed, som gør, at man på tværs af fagforeninger og industri har et fælles politisk projekt. Så selv om der er plads til uenighed mellem fagforeningsbosser og erhvervslivet i DI, er der også en grundlæggende accept af et fælles projekt og nogle fælles spilleregler. Frem for alt er der en accept af, at de andre i eliten skal have ret til at være der. Det betyder, at ingen, der ligger for langt fra en konkurrencestatskonsensus, hvor Danmark er et land med en økonomisk model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler og hvor videnskab og forskning spiller en væsentlig rolle, kommer med,« siger Christoph Houman Ellersgaard. Den gensidige accept blandt dele af eliten i Danmark ses også i svingdøren mellem venstreorienterede politikere og det private erhvervsliv: Karen Hækkerup gik fra at være socialdemokratisk minister til at blive direktør i landbrugslobbyen, Emilie Turunen skiftede fra EU-parlamentariker for SF med en meget kritisk position over for finanssektorens stigende magt til en stilling som chef for public affairs i Nykredit, mens direktør i Dansk Industri Lars Goldschmidt tog det modsatte spring og gik fra toppen af industrien til en position som socialdemokratisk folketingskandidat. Problemerne opstår først for dem, der ikke har baglandets godkendelse af, at det er nødvendigt at indgå elitekompromiserne for at få adgang til magten: »Hele konflikten om at acceptere konsensus, søge magten og æde de andres legitime ret til at være der, har udspillet sig for øjnene af os, mens vi har lavet det her arbejde. SF måtte træde ud af regeringen, fordi baglandet ikke ville acceptere, at man var nødt til at tage Goldman Sachs – nogle, man traditionelt ville tegne et fjendebillede af – og acceptere at de var medspillere med ret til at være der,« siger Christoph Houman Ellersgaard. [email protected] Læs resten på www.information.dk/524388 Bragt i Information 14. februar 2015 VINDER DEN ØKUMENISKE JURYS PRIS FRANÇOIS CHALAIS-PRISEN CANNES FILM FESTIVAL 2014 CANNES FILM FESTIVAL 2014 V I N D ER BEDSTE INSTRUKTØR BE B ØR R CÉSAR-PRISEN 2015 C 5 V I N D ER B E DS T E F I L M CÉSAR-PRISEN 2015 V I N D ER BEDSTE MANUSKRIPT BE B PT T CÉSAR-PRISEN 2015 C 5 +++++ «MED BÅDE SKØNHED OG GRU, GÅR MAN BERØRT OG TANKEFULD FRA BIOGRAFEN» JESPER EISING, BERLINGSKE EN FILM AF AB DE RRAHMANE SISSAKO SE F ILMEN I B IO GRAF ERNE NU ! / TIMBUKTUFILMEN 38 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 DET BEDSTE 39 DET BEDSTE Københavns primære venue for jazz, improvisation og eksperimenterende musik. Her kan du året rundt opleve legender og vitale nybrud, uanset om du er til jazz, world, folk, indie, elektronisk musik, metal eller avantgarde. Illustration: Mia Mottelson/iBureauet “Jazzhouse-teamet markerer sig for tiden med det absolut vildeste musikprogram i Danmark” - Den Sorte Skole jon hassell Onani er for smukke kvinder og tabermænd - legendarisk jazztrompetist og ambient-pioner blanck mass - heftig elektronik fra halvdelen af Fuck Buttons L- grænsesøgende . I . E . S techno . l aogbhouse el showcase e i v i n d o p s v- moderne i k ojazz v emedr atmosfæriske s e a s klangbilleder circle XGNQDOGHW¿QVNNUDXWPHWDO kjærgaard /westergaard - verdenspremiere på dansk/tysk supertrio /lovens En fortællemæssig kliché præger fremstillingen af onani på det store lærred: Når kvinder tilfredsstiller sig selv, er det sexet, lystfuldt og pirrende for publikum. Når mænd gør det, er det patetisk eller til grin. Århundreders traditionelle seksualroller afspejles i skildringen af den ensomme akt Af Rasmus Bo Sørensen H videvaremontøren har kun lige smækket døren bag sig, da Betty Draper i Mad Men sætter sig op på sin nyindkøbte vaskemaskine og lader sine fortrængte længsler forløse af centrifugalkraftens vibrationer. Nysgerrigt kredser kameraet om den forsømte husmoders personlige rystelse, og i tv-seriens symbolske univers bliver scenen forfremmet til et billede på den gryende seksuelle frigørelse blandt 1950’ernes hjemmegående kvinder. Anderledes trist fremstår den kriseramte familiefar Lester Burnhams rituelle morgenonani i American Beauty (1999). Ensomt og krumrygget forulemper han sig selv under bruserens stråler, mens en tungsindig voice over opgivende fortæller, at »dette er min dags højdepunkt«. Som publikum er vi ikke vidner til et pikant frigørelsesprojekt, men til en sørgelig tvangshandling, der i filmen tjener som metafor for den bløde middelklassemands totale fallit. Så forskellige ser de ud, kønnenes onani – i hvert fald når de skildres på film. Lauren Rosewarne er lektor i politiske og sociale forhold på Melbourne University og forfatter til bogen Masturbation in Pop Culture (2014). Her gennemgår hun over 600 onaniscener fra populære film og tv-serier og slår fast, at der er »afgørende forskel« på fremstillingen af mænd og kvinders selvtilfredsstillelse på skærmen: Mens den kvindelige onani er sensuel og sanselig, er den mandlige enten patetisk eller plat. »Kvinders onani fremstår generelt som en sexet forestilling, designet til at pirre andre: Hun ligger dér på ryggen og tilfredsstiller dig – biografgængeren – lige så vel som hun tilfredsstiller sig selv. Men når mænd onanerer, ser det meget anderledes ud: Det foregår ofte hurtigt og beskidt hen over en toiletkumme og fremstilles næsten altid som en glansløs erstatning for det samleje, han ikke kan få.« To arketyper definerer ifølge Lauren Rosewarne mænds onani på skærmen: Taberen og drengerøven. Enten optræder den onanerende i skikkelse af Philip Seymor Hoffman i filmen Happiness (1998): som en socialt udgrænset særling, der dagligt ringer op til tilfældige kvinder fra telefonbogen og onanerer til lyden af deres stemmer. Eller også er han som Ben Stiller i Dodgeball (2004): en neurotisk og komisk fitnessguru, som i fraværet af kvindeligt selskab tilfredsstiller sig selv på sit kontor med en pizza viklet rundt om sine ædlere dele. »Generelt er mandlig onani et tegn på personlig fiasko,« siger Lauren Rosewarne. »Det er noget, man tyer til i mangel af bedre, og aldrig et positivt tilvalg. Hvis en gift mand onanerer på film, er det for eksempel altid et tegn på dysfunktion og snarlig skilsmisse.« Rosewarne står ikke alene med sine konklusioner. Forrige år udgav tre forskere fra Simon Fraser University i Canada en større videnskabelig artikel med titlen The Depiction of Masturbation in North American Movies. Undersøgelsen, der omfatter 44 film fra perioden 2005-2010, viser, at kvinder, der onanerer på film, ofte er selvstændige og stærke personer, mens onanerende mænd er skildret som enten tragiske eller komiske. »Den kønsbaserede forskel kan skyldes en falsk antagelse om, at mænd, der onanerer, ikke kan finde en seksuel partner, mens kvinder, der onanerer, vælger at gøre det som en uafhængig og selvstændig seksuel handling,« hedder det i artiklen. Men forskerne peger samtidig på en generel tendens i medierne til seksuel objektivering af kvinder, hvilket »har som resultat, at kvinders masturbation skildres som noget mere erotisk og tiltrækkende end mænds«. Feministisk kritik Det er en observation, der har rod i historiske forklaringer. Endnu inden der var noget, der hed filmteori, bemærkede kunsthistorikere, at kvinder i malerier for det meste var til for liturgy - transcendental black metal bass clef - britisk basmusik med trombone jenny hval + circuit des yeux at blive kigget på, mens mandekroppen omvendt sjældent optrådte som et erotisk objekt. »Begærets blik er traditionelt gået fra mænd til kvinder,« forklarer Christian Graugaard, professor i sexologi ved Aalborg Universitet. »Det er derfor, det ikke skaber det store kulturelle ubehag at se kvinder i seksuelle situationer med sig selv – eller for den sags skyld med en mand eller en anden kvinde. Men så snart der kommer en mand ind i billedet, ja så bliver mændene usikre,« siger han. Ifølge professoren er der to basale konventioner, som den nøgne, onanerende mandekrop truer med at lave rod i: For det første dén, at mænd ikke ser på andre mænd i seksuelle situationer, medmindre der er mindst én kvinde involveret. Det skaber et homoerotisk mulighedsrum, som truer den traditionelle maskulinitet. For det andet den, der siger, at kvinder ikke ser på mænd i erotiske situationer, fordi det vender begærsblikket på hovedet og afslører en selvstændig interesse for sex, som er uforenelig med klassisk femininitet. »Det er derfor, at kulturelle billeder af kvindelig sensualitet i århundreder har kunnet tillades, mens mandlig solosex den dag i dag stadig vækker en nærmest pavlovsk væmmelse og enten tilskrives lattervækkende teenagere eller depraverede sædelighedsforbrydere,« siger Christian Graugaard. Kronisk onanist I Anders Thomas Jensens nye komediefilm Mænd og høns (2015) spiller Mads Mikkelsen en selvklynkende, kronisk onanerende mand med læbe-ganespalte og dårlige tænder. Konstant må han røre ved sig selv for at kompensere for de kvinder, han ikke kan få. Ifølge instruktøren er det en filmisk genrekonvention at skildre onanerende mænd som stakler i komediefilm. Men fremstillingen påvirkes også »af selve konventionen om mænd og kvinders natur«, mener han. »Samfundskonventionen siger, at en mand jager og bør være i stand til at erobre, mens en kvinde skal erobres. Så når en mand ona- nerer på film, opfatter vi det som et tegn på, at han har fejlet i at fuldende sin jagt,« siger Anders Thomas Jensen. – Nogle vil mene, at din film sender et signal om, at det er taberagtigt at onanere. Hvad siger du til det? »Den brede opfattelse er vel, at når man ser en mand onanere, så fremstår det – nok ubevidst for tilskueren – som en ‘nødløsning’. Det ligger implicit i handlingen, at den mandlige figur ikke har succes hos kvinderne. Jeg ved ikke, om man ligefrem kan kalde det et taberagtigt karaktertræk at onanere. Men det vil nok ikke kommunikere som noget særligt succesfuldt hos det brede publikum.« Ifølge instruktøren er der en særskilt – og formildende – pointe med onanien i Mænd og høns, som han ikke kan afsløre uden samtidig at røbe filmens afslutning. Til gengæld deler han gerne ud af sine mere generelle refleksioner over brugen af onani i komediefilm. For man må ikke glemme det humoristiske potentiale i de to vidt forskellige visuelle udtryk, mener han. »Der er jo det element, at det ofte kan være en mere komisk fysisk handling at betragte en mand onanere på lærredet – mens kvindens bevægelser nok oftere vil have en mere indadvendt og sensuel karakter. Og det giver helt oplagt to meget forskellige stemninger oppe på lærredet, hvor kvinden vil hvile i sig selv og sin lyst, mens manden vil fremstå overladt ufrivilligt til sig selv,« siger han. Den moralske vending Thomas W. Laqueur er professor på Berkeley University og forfatter til bogen Solitary Sex: A Cultural History of Masturbation (2003). Han mener, at film og tv’s tendens til at latterliggøre mænd, der »bliver taget i at gøre det«, kan føres tilbage til et mørkt kapitel i oplysningstiden, nærmere bestemt til år 1712. Dét år udkom en bog i England med titlen Onania, som gjorde onani til en »næsten universel motor til generering af skyld, skam og angst«. Bogen indstiftede et ‘før’ og ‘efter’, hævder Laqueur. Før begyndelsen af det 18. århundrede var onani ikke et stort moralsk problem. Nok var det ikke velset at onanere hverken i antikken, i romertiden eller i de tidlige jødiske eller kristne samfund, men omvendt blev det heller ikke opfattet som en voldsom synd. Første Mosebog kunne ganske vist berette om en herre ved navn Onan, der blev straffet med døden, fordi han nægtede at befrugte sin brors enke. Men det var først med Onanias genfortolkning af historien i 1712, at Onans brøde blev læst ind i en seksualmoralsk kontekst. I Bibelen bliver Onan alene straffet for sin ulydighed over for Gud, og ikke – som Onania og tilhængere af den nu spirende og stærkt puritanske antionanibevægelse hævdede – for at have overtrådt et religiøst forbud mod at »spilde sin sæd på jorden«. Onanias gennemslagskraft og indflydelse førte ifølge Laqueur til, at »en ny, sekulær moral blev støbt, artikuleret, forstærket og legitimeret i lægelige termer«. Bogen blev fulgt op af en række samtidige forfattere, hvoraf den mest indflydelsesrige var Samuel-Auguste Tissot, en distingveret doktor og ven af Rousseau. I 1959 udgav han en bog på fransk med titlen L’Onanisme, der hævdede, at sæd var en essentiel kropsvæske, og at onani kunne føre til både hukommelsessvigt, svækkelse af indre organer, sløret syn, nervøse trækninger, betændelsestilstande, dårlig appetit og hovedpine. Tissots bog blev anerkendt og hyldet af både ” Generelt er mandlig onani et tegn på personlig fiasko Kant og Voltaire og kom sammen med tidens øvrige kvaksalverudgivelser til at præge opfattelsen af onani i vestlig medicin de næste to århundreder. Stadig i 1930’erne mente man, at onani var skyld i alverdens sygdomme lige fra tuberkulose til sindssyge, og først med 1940’erne og 1950’ernes seksualvidenskabelige Kinseyrapporter begyndte den gradvise normalisering af onani som en naturlig seksuel praksis at vinde indpas. I dag viser undersøgelser, at onani er en af de mest almindelige og udbredte seksuelle aktiviteter – men når det kommer til fremstillingen af den ensomme akt på film og tv, finder man ifølge Laqueur stadig reminiscenser af Onanias moralske kvababbelser. Det gælder blandt andet film som Fast Times at Ridgmont High (1982), There’s Something About Mary (1998), American Pie (1999) og Grandma’s Boy (2006), hvor et rend af umodne mænd i al hast river den af over klinkegulvet, inden en eller andens mor, kæreste eller værelseskammerat pludselig braser ind ad døren og med ét forvandler oplevelsen til et pinligt og skamfuldt øjeblik. Ifølge Lauren Rosewarne er filmene muligvis morsomme. Men det gør dem ikke uproblematiske. For de er samtidig med til at fastlægge normerne for, hvad der er almindelig og ualmindelig seksuel adfærd hos millioner af teenagere verden over. »Når onani fremstilles som en andenrangserstatning for et samleje og dét at blive taget på fersk gerning som den ultimative ydmygelse – ja, så sender det et signal om, at onani er noget slemt og noget negativt og ikke en seksualitet i sig selv,« siger Lauren Rosewarne. »På den måde er de stereotype onaniskildringer med til at fastholde og styrke opfattelsen af onani som noget problematisk og tabubelagt i vores kultur.« [email protected] Bragt i Information 9. februar 2015 - to stærke bud på alternative kvindestemmer caroline henderson duo w. n i ko l a j h e s s - intim aften med en af Danmarks største sangerinder selvhenter - eksperimenterende kvindegruppe med international gennemslagskraft reverse + october dance the pyramids - moderne jazz og discopop - afro-futuristisk totaloplevelse choir of young believers - et af danmarks mest ambitiøse orkestre med nyt album oscilanz - free form møde mellem folk, post-punk og elektronik the langston project - forfatteren Langston Hughes sat i musik af stærk kvartet g i n- jazz mnoiraognDavid / eLynch-stemning ivør sakata/ nilssen-love/ b e r t h l i n g ÀDPPHQGHIUHHMD]]IUDLQWHUQDWLRQDOPHVWHUWULR LÆS MERE PÅ JAZZHOUSE.DK / FACEBOOK.COM/JAZZHOUSE TICKETS: BILLETLUGEN.DK 70 263 267 40 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 DET BEDSTE ’Jeg håber, at teenagerne stadig skriver dagbøger derude. Jeg tror, det har en terapeutisk effekt at sidde rent fysisk og skrive og få fat i kernen af sig selv,’ siger Stinne Skovbjerg, der her ses som 15-årig i 1991 (t.h.), og som hun ser ud i dag. Foto: Sigrid Nygaard og privatfoto Elsk din teenager Hvad får dog en flok voksne mennesker til at stille sig op foran en fyldt sal og læse deres teenagedagbog op? Fra dengang man var hormonforstyrret og fremmed i egen krop. Usikker, forelsket, ensom og liderlig. Højt!? Bare tanken giver koldsved. Men måske er der noget sundt i at vise den del af sig selv, der ikke har været gennem facebookfilteret. Og så får det folk til at grine. Skrige af grin Af Anita Brask Rasmussen M an ser det straks. På det klassebillede fra 90’erne som hænger på scenen bag den nu voksne Nikolaj Feifer, sidder han henslængt over navneskiltet med det ene øjenbryn hævet og et kækt smil på læben. Allerede som elev på Forældreskolen i 1996 var han en chef. Ikke til at skyde igennem. Og i sin dagbog fra de år er det da også sådan, han beskriver sig selv. Han omtaler endda sig selv i tredje person, Feifer. Det er den, han står på scenen og læser op: dagbogen fra sine teenageår. Dengang han var helt vild med Linette, og hun vist også var vild med ham. I hvert fald lå de tæt på hinanden, da de sammen med vennerne holdt videoaften. Hun knappede sin trøje op og »lod Feiferman sejle på toppene af bølgerne«, læser Nikolaj Feifer op, mens salen brøler af grin. Og det stopper ikke, for Feiferman er ustoppelig. Derinde under Linettes trøje får han endda lov til »at bryde The Hoover Dam«. Nikolaj Feifer læser op med perfekt timing og lige dele benovelse og bestyrtelse over det niveau af selvtillid, han som teenagedreng åbenbart besad. Han og syv andre nu voksne, men dengang teenagere, læser op af deres dagbog på Nørrebro Teater denne lørdag aften. Det er ikke alle, der ligesom Feifer har sejlet på toppen af bølgerne. Han er noget særligt på mange måder. De andre krænger deres utilslørede teenagesmerte ud foran publikum. Der morer sig højlydt. Køber flere øl i baren og griner hæmningsløst af nogle af de mest pinlige og intime øjeblikke i et ungt menneskes liv. De griner af Björn Dotzauer, der som teenager nægtede, at han var bøsse: »Bare fordi jeg kun har været sammen med drenge, betyder det ikke, at jeg er bøsse. Sådan er det vel for alle drenge i starten,« citerer han. I dag er han selvfølgelig ikke i tvivl om, at han er homoseksuel. Men det krævede noget researcharbejde, og han var ihærdig. I dagbogen har han sat et mærke, hver gang han onanerede. Og de griner af Ann fra Varde, der var vred på sine forældre, dengang de ikke ville lade hende tage i byen i Holstebro: »Det er bare, fordi de tror, jeg vil bolle med Jan!« læser hun op fra et sidelangt raseriudbrud. Hun fik dog alligevel lov til at tage til Holstebro og konstaterer et par dage efter: »Kære Dagbog. I weekenden var vi i Holstebro. Jeg var sammen med Jan. Men kun henne i hallen ...« Og af Stinne fra en lille (meget lille) landsby uden for Århus, der også føler sig uretfærdigt behandlet af forældrene, der ikke vil lade hende gøre, hvad hun vil: »Jamen, det er da en krænkelse af menneskerettighederne!« Mortified Nation Stinne er faktisk grunden til, at de står der alle sammen i aften. For fire år siden fandt journalist Stinne Skovbjerg sine gamle dagbøger frem. Igen. For det har hun faktisk gjort mange gange i løbet af årene. I begyndelsen skrev hun små kommentarer i margenen, når hun måske var blevet et halvt år ældre og dermed, selvfølgelig, et halvt år klogere. Siden begyndte hun bare at smække bogen hurtigt i igen. Slam! Indtil den dag for fire år siden, hvor hun tvang sig selv til at læse det hele. Alle ulykkelige forelsker, alle pinlige branderter, alle skænderier med forældre og veninder. Gråd, vrede, bræk og kærlighed. Og det var jo sjovt. På tryg afstand var det sjovt. »Måske ville andre også synes det, tænkte jeg, og så begyndte jeg at lægge citater op på Facebook.« Hun havde ret. De små brudstykker af ufiltreret ungdom blev så godt modtaget, at hun oprettede profilen Teenagedagbogen, hvor ikke bare venner, men alle kunne følge med. Så var det, hun hørte om fænomenet Mortified Nation fra USA. En gruppe collegevenner arrangerede oplæsningsaftener, hvor skiftende optrædende læste deres teenagedagbog op. Det bredte sig hurtigt til hele landet. »Det skal du lave, Stinne!« sagde en kollega. Og det gør hun så nu. Hun og kollegaen Rebecca Svensson arrangerer både En Pinlig Affære på Nørrebro Teater, og i april har programserien Kære Dagbog premiere på DR3. Hudløs ærlighed Men noget er sket med Stinne Skovbjergs opfattelse af projektet, siden hun første gang postede citater på Facebook. Det er ikke kun for sjov længere: »Der er så meget, der er poleret i dag. På Facebook og andre sociale medier kan vi vise ” Kære Dagbog. I weekenden var vi i Holstebro. Jeg var sammen med Jan. Men kun henne i hallen ... os selv frem i den photoshoppede version. Det er det, vi bruger det til. Når folk skriver noget, vi synes bliver for privat og for ærligt, så kan man næsten mærke det i hele kroppen: ’Uh, nej, det fortryder han i morgen, det dér’. Det her fungerer som et modstykke til det glansbillede. Vi skal simpelthen vise de sider frem af os selv, for det er det hele menneske,« siger Stinne Skovbjerg. Men, indvender jeg: Personerne, der vælger at deltage og læse op fra deres ungdoms inderste, taler de ikke fra et privilegeret sted? Som erfarne og selvsikre voksne kan de med overbærenhed le af deres gamle usikre og kiksede jeg. Sorterer de ikke dem fra med seriøse ar fra ungdommen, der ikke kan fjernes med slettelak? Jo, det gør de, forklarer Stinne Skovbjerg: »Vi skal ikke tage folk som gidsler i et underholdningsshow, hvor det at læse op kan blive traumatiserende for dem. Det er vigtigt, at der er en humoristisk distance. Man skal ikke føle sympati, men empati for dem, der læser op. For der er nogle genkendelige og universelle ting ved det at være teenager, og det er det, der får folk til at grine. Men så er der de oplevelser, som aldrig kan blive universelle og skal håndteres på en helt anden måde, end vi gør det.« Men hun mener ikke, at det modsiger hendes pointe om, at et af målene er at få flere til at stå ved de mindre flatterende sider af sig selv: »Det handler også om at vise, at der ikke kun findes den virkelighed, der passer til Facebook, og den, der absolut ikke gør. At vi alle oplever perioder, der er svære, eller gør ting, der ikke ser kønne ud på afstand. Jo mere sårbare og ærlige vi viser os selv, jo mere omsorg, empati og forståelse møder vi.« I dagbøgerne stopper ærligheden omkring de 17 år. Det kan Stinne Skovbjerg konstatere efter at have læst mange af dem. »Vi begynder at blive for selvbevidste. For velovervejede omkring, hvordan vi fremstiller os selv. Men inden da er det hudløs ærlighed. Og man får lyst til at række tilbage gennem tiden og give teenageren et kram.« Degrassi High På scenen strømmer omsorgen mod Stinne Skovbjerg, der som teenager blev forbudt af sine forældre at gå til halfest. »Der røg min sidste chance for at se Anders Møller,« læser hun bedrøvet op og sender et langt blik mod publikum. Dagbogen er slidt. En kinabog, der har haft det hårdt. En tidskapsel for folk, der var unge i 90’erne: Degrassi High, Phil Collins, Soundgarden, American Psycho og Martin og Victoria og Liv og Alexander. Fyldt med altoverskyggende forelskelse, raseri og fremmedgørelse. Stoffer og sex. Jeg ved det, fordi jeg har læst den. Den foreløbige kulmination på det dagbogsprojekt, der har fyldt Stinne Skovbjergs liv i flere år nu, er, at hendes egen dagbog i denne uge udkommer på forlaget Turbine. Den dagbog, hvori hun selv havde noteret, at hun ville dø, hvis nogen fandt den. Tanken om, at andre skulle læse hendes bekendelser, gav hende koldsved. Nu udgiver hun den. Bogstaverne er af den særlige fyldige slags, som mange unge piger skriver med. De står helt tæt og lægger sig nænsomt på linjen. Runde og bløde a’er, der gør et blidt svirp med halen. De dybeste u’er og de rundeste o’er, du kan tænke dig. Som om bogstaverne skal rumme hele de store følelsers fylde. Som om sproget kun består af vokaler i de år. Uuuh, aaah, ååååh. »En hel uge lavede jeg ikke andet end at græde efter at have læst alle mine dagbøger. Siden har jeg jo læst mange andres dagbøger, og jeg har fået enorm meget respekt for teenagere. Vi har en tendens til at grine lidt af dem. Til ikke at tage det seriøst og sige, at det bare er en fase. I virkeligheden kræver det sindssygt meget styrke at gå igennem det, man går igennem som teenager. Du oplever så meget for første gang, mens du er konstant hormonforstyrret. Du skal løsrive dig fra dine forældre. På et tidspunkt, hvor selv din egen krop er utryg, skal du løsrive dig fra de eneste, der altid har givet dig tryghed. Du skal opleve kærlighed for første gang og svigt og sorg på den konto. Sex for første gang, alt for første gang. Det kræver enormt meget, og du er så ung, og du er så uerfaren. Se lige på det,« siger hun, stopper og sætter nærmest et udråbstegn efter udbruddet. »Det synes jeg ikke, vi giver teenagere den anerkendelse for, som de fortjener. Jeg er blevet fuld af beundring for, hvad de rent faktisk skal gå igennem.« Ronnie Kærligheden fylder det meste i Stinne Skovbjergs dagbog. Drenge. Lister med drengenavne og tal ved siden af dem. Pointtavler, antal kys. Den slags. Og så er der drengen. Ronnie. Hun mødte ham som 14-årig. Han var tre år ældre og kørte motorcykel. »Han var min første rigtige forelskelse. Så intens en følelse oplever man ikke igen.« Ronnie, Ronnie, Ronnie. Han dukker hele tiden op i dagbogen. År efter år. Men hun fik ham aldrig, fortæller Stinne Skovbjerg. Mange fik hun, men ikke ham. I det hele taget var der meget, der ikke lykkedes for hende i teenageårene. Lidt for mange fester, lidt for mange stoffer. Endeløse skænderier med forældrene. Hun droppede ud af gymnasiet. Hang ud med folk, der i dag ikke er her mere. Og på et tidspunkt var der ikke andet at gøre end at forlade landet. Hun tog til USA, vendte hjem og blev journalist. »Men du kan jo ikke komme væk fra kernen i dig selv. Du kan ikke ændre på det, der gør, at du ender de steder. Jo, jeg bor godt og pænt på Vesterbro og har arbejdet som journalist i 15 år, men den vildskab og de følelser, som gjorde, at jeg måtte opsøge de ting, det tror jeg aldrig forsvinder. Dem kan jeg tydeligt se i mig selv stadig.« Og det er derfor, hun udgiver dagbogen. Den er sjov, men den er ikke kun sjov. Og den har haft en enorm betydning for hende. Det kan hun se nu. »Jeg håber, at teenagerne stadig skriver dagbøger derude. Jeg tror, det har en terapeutisk effekt at sidde rent fysisk og skrive og få fat i kernen af sig selv. At du har et sted, hvor du kan komme af med de inderste ting, og lære den del af dig selv at kende, så du ikke begynder at tro på det billede, du lægger ud på Facebook. Og du ikke pludselig vågner op en dag og overhovedet ikke aner, hvem du er.« Stinne Skovbjerg og Rebecca Svensson modtager løbende dagbøger fra folk, der tilbyder at læse dem op. Og det har slået dem, hvor ens vi er i de år. Få som Feiferman, men rigtig mange som Stinne. »Jeg vil gerne minde forældre om, at de skal elske deres teenagere. Man slås og slås. Men for det meste er der brug for sindssygt meget kærlighed. Hvis man giver sine børn selvværd, så er der mange situationer, som de slet ikke vil havne i.« Opfordringen er hermed givet videre. Elsk din teenager. Både den du var, og den du har. [email protected] Bragt i Information 13. marts 2015 23.08.2010 DET BEDSTE 41 sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Tata Harper m. fl. make-up i 24 farver Jane Iredale: -10% over 400 kr. i butikken Mineralpudder i 24 farver fra Jane Iredale med concealer, foundation, pudder og SPF-20 i ét produkt - vælg fast, løs eller flydende pudder Få professionelle råd om make-up og farvevalg af kosmetologer i Danmarks største økologiske parfumeri i Grønnegade Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70 Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE Dansk Hudpleje Der Virker CRÈME MÉTAMORPHIQUE - VITAMIN A CREME Virker på både mor & datter! Se det selv i spejlet Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme. Kom ind til en af vores forhandlere og få det bekræftet med en gratis ultralydscanning af din hud. Scanningsdage og forhandlernet ses på beaute-pacifique.dk 115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,- beaute-pacifique.dk Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark 42 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 DET BEDSTE 43 DET BEDSTE Illustration: Mia Mottelson/iBureauet på sit reklamebureau, hvor hun skal lave en stor brandingstrategi for byen Aars. I forbindelse med arbejdet må hun tilbringe tre dage i provinsen, og hun er bekymret for, hvordan Halfdan på to år vil reagere på hendes fravær. I nummer 9 har arkitekten Henrik og skuespilleren Lotte forsøgt at få børn i snart fire måneder, og frustrationerne er begyndt at vise sig. Lotte har på grund af sin karriere udsat ’projekt baby’, hun er nu 38 år, og spørgsmålet er, om hun har ventet for længe? Johannes i nummer 2 har lovet sin kæreste Louise at hente børnene Silja og Lullu tidligt, men han kan ikke blive færdig med sin artikel til Kommunikationsforum, og klokken ender med at bliver kvart over fire, før han når ned i børnehaven, hvilket resulterer i et skænderi. Værre ser det ud for Claus og Jacob i nummer 14, som må starte i parterapi i et sidste forsøg på at redde forholdet. Samtidig er det Claus, der er tovholder for vejenes årlige sommerfest, og opgaven er ved at vokse ham over hovedet. Pensionisten Arne i nummer 3 er den eneste tilbageværende af de ’gamle’ beboere på vejen. Han vil have fjernet de mange havetrampoliner og har skrevet et læserbrev til Villabyerne og en officiel klage til kommunen, hvor han be- skriver trampolinerne som »beskæmmende.« Kristian og Mette i nummer 15 er imidlertid jurister, og de kan berolige vejens øvrige beboere med, at Arnes krav om nedpilning ikke har hjemmel i nogen lov. Det store skattely Et klassisk realityshow, hvor fem topfolk fra det danske erhvervsliv dyster om, hvem der kan slippe af sted med at betale mindst i skat til den danske stat. Serien er bygget op efter samme koncept som kendes fra programmer som Fantastiske fund og Loppe Delux, hvor deltagerne skaffer ting billigt og efterfølgende sælger dem med størst mulig fortjeneste. Ved programstart får de fem topchefer hver en uventet indtægt til deres firma på 10 millioner kroner, og henover i alt otte afsnit følger vi cheferne i deres kamp for at slippe for at betale dansk skat. Ved hjælp af sindrige netværk af datterselskaber, rejser til Bermuda og gode bankforbindelser i Luxemburg går cheferne i gang – og seerne tages kyndigt i hånden af programmets vært, Lars Seier Christensen. Tekniske begreber som ’den irske sandwich’ og den endnu mere avancerede ’dobbelte irske-hollandske sandwich’, forklares udførligt til seerne, som måske kan bruge et KORTE KURSER Hjemme hos overklassen Reality-tv er lig med silikonebryster, kontanthjælpsmodtagere og lavkultur, men hvorfor skal det egentlig være sådan? Hvorfor ikke udbrede reality-konceptet, så vi kan få et indblik i hverdagslivet, som det leves i den kulturelle og økonomiske overklasse. Information leverer her fem grydeklare realityformater med og for Danmarks elite. Til fri afbenyttelse Af Kristian Villesen Familien fra højskolen Familien fra højskolen er en klassisk dokusoap, hvor vi følger de fire Lidegaard-brødre i deres travle og vigtige hverdag. Programmet er bygget op over samme skabelon som programrækken om Linse Kesslers familie Familien fra Bryggen. Lidegaard-brødrene er opvokset på Krogerup højskole i en samfundsaktiv og debatterende familie med højt til loftet og store ambitioner, og det er denne kulturradikale, demokratiske og alment dannende højskoletradition, programmerne tager sit udgangspunkt i. På Politiken har chefredaktør Bo Lidegaard travlt med at udvise stor medmenneskelighed med omverdenen og skrive anstændige ledere til avisen. På Rigshospitalet er professor Øjvind Lidegaard næsten færdig med endnu et medicinsk studie der viser, at bestemte ty- per af p-piller øger risikoen for blodpropper. Udenrigsminister Martin Lidegaard fordømmer med bekymret mine skolebombninger, likvideringer og terrorangreb rundt om i verden – og biologen Kresten Lidegaard møder i køen i Irma en mor til tre børn, der gerne vil diskutere hans engagement for fædres rettigheder. Når familien mødes til middage og nogle af de utallige fødselsdage for deres mange børn, går man tæt på brødrenes interne diskussioner om uretfærdighed, verdensfred samt miljøog klimapolitik. Måske fornemmer man også en underlæggende konflikt – for hvem af de fire har egentlig det vigtigste arbejde? Er det Bos sandfærdige og kompromisløse oplysningsprojekt? Er det Øjvinds livreddende forskning i medicinske bivirkninger? Er det Krestens familienære kamp for fædres rettigheder, eller er det Martins forsøg på at skabe fred og gode relationer til andre lande? Selv om bølgerne går højt, ender de dog med at være enige om, at de alle kæmper en fælles kamp for en bedre verden. Lektorer på Lolland Programmet foregår i et idyllisk beliggende bindingsværkshus på Lolland, hvor otte ældre gymnasie- og universitetslektorer (fire af hver) indlogeres i første afsnit. Programmet er inspireret af tidligere succesprogrammer som Big Brother, Kongerne af Marielyst og Paradise Hotel. Der er kameraer med overalt, hvor lektorerne færdes, og konceptet er bygget op omkring de medvirkendes interne intriger og magtkampe – mændene mod kvinderne, de gamle mod de meget gamle, marxisterne mod fænomenologerne og gymnasie- mod universitetslektorerne. Lektorerne skal bo på Lolland i otte uger, og hver uge stilles de over for særlige udfordringer: De skal i hold finde grammatiske fejl i tekster, metodiske fejl i videnskabelige artikler og på baggrund af deres fund udforme læserbreve til danske dagblade. Også hverdagsudfordringer vil lektorerne blive mødt med, når de blandt andet skal lave mad uden hvidløg og på et tidspunkt klare sig en hel uge uden indtag af rødvin. Ved hver uges slutning stemmes en lektor ud af huset ved et plenummøde. Efter samme model, som kendes fra blandt andet Paradise Hotel, kan der komme nye lektorer til huset i løbet af de otte uger. Der kan til programmet castes lektorer, der tidligere har haft akademiske uoverensstemmelser med hinanden, hvis der ønskes ekstra konfliktpotentiale. Ultimativt kan der sendes en professor eller en adjunkt ind i huset mod programmets slutning. Vinderen kåres ved et storplenummøde, hvor alle de lektorer, som seerne har lært at kende, er til stede og stemmer på den af finalisterne, som de mener er den ultimative akademiker. Vinderen får titel af ’Professor MSO’ på CBS – evt. RUC, hvis CBS skulle have betænkeligheder. Vært for programmet er lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. Villavej i Valby I programrækken følger vi fem familier fra den kreative klasse, som er flyttet ind på den samme villavej i Valby. Serien er bygget op efter samme skabelon, som man kender fra programmer som Singleliv og For lækker til love. hvor der krydsklippes imellem de forskellige hovedpersoners liv og skabes en sammenhængende fortælling med villavejen som omdrejningspunktet. I første afsnit følger vi filminstruktøren Andreas og journalisten Camilla fra nummer 12, som har fået konstateret skimmelsvamp i kælderen og indleder et længere tovtrækkeri med deres forsikringsselskab – Camilla er stærkt bekymret for børnenes helbred og får dem tryghedstjekket for astma hos familiens læge. Anne i nummer 7 har fået en vigtig opgave - 10.05.15 10.05.15 17.05.15 17.05.15 21.06.15 22.06.15 - 28.06.15 05.07.15 - 11.07.15 05.07.15 - 11.07.15 13.07.15 - 19.07.15 20.07.15 - 26.07.15 02.08.15 - 08.08.15 20.12.15 - 02.01.16 * Forårsrabat kr. 600,- Irakkommissionen Irakkommissionen er et realityprogram, hvor vi får lov til at kigge med indenfor hos landets absolutte elite. Vi møder kommissionens formand, vicepræsident i Sø- og Handelsretten, Michael B. Elmer, advokat Jeppe Skadhauge og professor, dr.jur. Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet. Også kommissionens udspørger, Jens Lund Mosbek, vil medvirke i flere af udsendelserne. Irakkommissionen bliver en anskueliggørelse af, hvordan der arbejdes professionelt med vigtige sager på topniveau, samt hvorfor vigtige ting tager lang tid. Ved hver programstart læses kommissionens kommissorium op: »Kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak ...« LANGE KURSER ÅBENT HUS DEN 2. MAJ KURSER I 2015 04.05.15 04.05.15 11.05.15 11.05.15 08.06.15 trick eller to i ledelsen af deres egne firmaer. Undervejs søger nogle af topcheferne hjælp hos garvede skatteeksperter som Kurt Thorsen, Lars Løkke Rasmussen, Frank Aaen og Stephen Kinnock. Vinderen er kort og godt den, der ved hjælp af smarte tricks og metoder giver færrest muligt til statskassen og derfor kan sætte flest af de 10 millioner kroner ind på en konto i Schweiz. Landbrugets arkitektur* Fra Østersø til marsk* Store tider i grænselandet* Slotte og Herregårde* Opera II, Verdi og Puccini i Hamborg Seniordans på højskole Intensiv kor uge Ord, der duer – skriv, så du bliver læst Tysk support - intensiv tysk Cykling over grænser Vadehav, halliger og frisere Jul og nytår i grænselandet se hjemmesiden Herefter klippes direkte til en jurist, der er i gang med en udredning af en art, og programmet er i gang. Første afsnit strækker sig over de to år, der går, fra kommissionen bliver nedsat, til medlemmerne bliver sikkerhedsgodkendt af PET. Seerne får et udførligt indblik i, hvorfor denne proces naturligvis tager lang tid, og da pressen begynder at skrive om samarbejdsproblemer og intern uenighed, får seerne indsigt i, hvor svært det er at trænge igennem i medierne med fornuftige forklaringer på den slags ting. Det dramatisk højdepunkt indtræffer, da kommissionen endelig får sit digitale journaliseringssystem til at virke og kommer på sporet af vigtige dokumenter, som dog viser sig at være gået tabt ved en vandskade i en container i Basra. Hvert afsnit sluttes med, at kommissionen går ind i et mødelokale, hvorefter dørene naturligvis bliver lukket for offentligheden. Serien kan køre i adskillige sæsoner over flere år – helt frem til kommissionens arbejde er mundet ud i en rapport. ville@informationdk Bragt i Information 6. december 2014 13. september - 12. december 2015 10. januar - 28. maj 2016 ... og alle andre dage hvis det passer dig bedre. Ring eller mail, så laver vi en aftale, der passer ind i din kalender “Du behøver ikke at være høj for at gå på skolen, for det bliver du automatisk! Et godt sted at være og et godt sted at lære. Det er Jaruplund Højskole” Søren, elev på Jaruplund REJSER 2015 24.08.15 - 04.09.15 Goslar og Harzen 19.11.15 - 05.12.15 Egypten, faraoernes land “Jeg fik oplevelser og venskaber over grænser” Kristine, elev på Jaruplund Se mere på: www.jaruplund.de JARUPLUND HØJSKOLE ”TØR DU KRYDSE GRÆNSER?” – DANSK HØJSKOLE VED FLENSBORG tLPOUPSFU!KBSVQMVOEEF 44 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 DET BEDSTE DET BEDSTE »Pioner? Jo, det har jeg vel været« Af Anna Ullman N ytårsdag fandt naboerne Trilles kat død på gårdspladsen. 14 år gammel blev den. Så nu er det kun hende selv og to svajende birketræer til højre for indkørslen, der byder velkommen i det gamle bondehus uden for Næstved, hvor hun har boet de sidste fyrre år. Sangeren, sangskriveren og fjernsynspersonligheden Trille er fyldt 70 år, og det synes hun er en passende anledning til at udgive sine erindringer. Altid har jeg længsel hedder bogen, og det er også titlen på en plade, hun udgav i 1979. Det har været en god oplevelse at få sat styr på det liv, som hun ikke har oplevet som kausalt fremadskridende, men snarere som situationer, møder og steder – Pilestræde, Købmagergade og Sønderho på Fanø, hvor hun som 19-årig mødte sin datters far – der i hendes erindring er forbundet med en særlig energi. »At fortælle er jo en måde at skabe orden på. Man kan spørge, hvordan et liv hænger sammen. Og så kunne jeg svare, at i virkeligheden hænger det jo slet ikke sammen. Det er bare noget, vi siger for at overleve, fordi vi gerne vil føle en eller anden mening med det hele. Men den mening er der jo sådan set ikke rigtig,« siger Trille. Hun griner mørkt. »Man kan jo gå helt tilbage til Tusind og en nat for at få bekræftet, at det at fortælle er at holde sig i live.« Poetisk fintfølende plader Der er spor af liv overalt i hendes hus, hvor man skal bukke sig under den rødmalede dørkarm for ikke at blive angrebet af en dinglende vindharpe, og hvor vindueskarmens pelargoniestiklinger skutter sig i striben af forårssol ved siden af en gammel, sønderelsket teddybjørn. Mange, der er ude over den første ungdom, har nok stadig et stærkt billede i erindringen af kvinden med de skælmske dådyrøjne under det lange pandehår, som med en guitar om halsen sang børnesange i fjernsynet. Og Trille står også som en af landets største kvindelige folkesangere gennem tiden, som med en række personlige og poetisk fintfølende plader op gennem 1970’erne på uvurderlig vis talte på vegne af mange kvinder og skrev sig ind i den danske sangtradition med uopslidelige nyklassikere som »Min lille sol« og »Et lille lys i mørket«. Det var nu ikke den slags ambitioner, Trille Nielsen fra Amager havde, da hun i midten af tresserne i forbindelse med sin studentertjans som underholdningspianist på værtshuset Kontoret blev opdaget af Cy Nicklin fra den britiskfransk-danske folktrio Cy, Maia og Robert. Hendes første plade var en samling dansksprogede fortolkinger af uartige franske viser. Dengang var folkmusikere som Per Dich, Cæsar og Povl Dissing de musikalske repræsentanter for den gryende protestbevægelse i ungdommen. Men Trille følte sig aldrig indlemmet i det miljø. Under et studieophold i USA i gymnasietiden havde hun stiftet bekendtskab med Joan Baez, som hun lyttede meget til. I den socialt engagerede folkesangerinde med den klokkerene stemme oplevede hun en form for genkendelse, og det var rart. Men ud over Maia Aarskov fra førnævnte trio husker hun ingen andre kvinder i datidens hjemlige musikverden. 45 Hun var hele landets legefrøken og en musiker, der lagde stemme til 1970’ernes tiltagende kvindebevidsthed. I en alder af 70 har Trille skrevet sine erindringer – om glæder, sorger og svimlende sanseindtryk, der stadig overvælder hende Foto: Ulrik Hasemann »En slags pioner, jo, det har jeg vel været,« siger Trille. »Men det var overhovedet ikke noget, jeg tænkte over. Det var først senere, jeg kunne se, at jeg havde været skideheldig. Jeg fik hurtigt en del opmærksomhed, selv om jeg ikke sang som Maria Callas,« siger hun med et grin. »Der tror jeg, jeg har nydt godt af at være det sted på det tidspunkt.« I dag orker hun ikke at tale om den skandaleombruste sang om »Guds øje i det høje«, som i 1970 førte til sagsanlæg mod Danmarks Radio for blasfemi. Hun ærgrer sig over, at den er kommet til at overskygge hendes øvrige produktion. Men hvis der er en rød tråd i hendes musik, så er det, at det skal ville noget. Det skal kunne bevæge folk. Der skal være noget saft og kraft. »Det kan jeg godt savne nu, når jeg hører unge sangerinder. Hvor er vreden? Hvor er engagementet? Ikke fordi jeg er så velbevandret, men jeg savner sgu nogen med lidt kant. Jeg synes tit, jeg har oplevet, at der er noget æte- ” Sangene ramte jo ind i en tid, hvor kvinder kunne genkende sig selv i de ord, jeg skrev. Jeg havde ikke en bestemt målgruppe, det blev bare sådan risk og forsagt over det, når de åbner munden. Så tænker jeg: Come on!« Sanselighed betyder alt Da Trille første gang så det gamle bondehus, der var til salg, var hun kærester med en rigmandssøn. Det lå lidt i luften, at han måske skulle købe huset. »Men efter vi havde set det, var jeg fast besluttet: Det hus skulle være mit, og vi skulle ikke være kærester længere,« siger hun og slår en skraldlatter op. Nu er hun så småt begyndt at affinde sig med, at skøre knogler og behovet for moderne bekvemmeligheder inden længe vil tvinge hende til at flytte fra det hus, som hun som 30årig flyttede ind i sammen med datteren Sille. Som hun skriver i bogen, forlod hun dengang »alt det københavnerliv, jeg havde elsket og nydt godt af: Montmartre, jazz, de eksotiske gratinerede muslinger, Drop Inn, mændene, de potentielle kærester, det hippe liv.« Men på landet endte hun altså. Og afskeden med huset bliver ikke nem. »Det er jo helt groet sammen med mig,« som hun siger. Fuld af erotik Vi sidder ved et langt egetræsbord, hvor små dyr gennem tiden har gnavet kanaler i bordpladen. I den knitrende brændeovn af smedejern – husets eneste varmekilde – kan man høre vinden suse op gennem skorstenen. Omgivelserne stimulerer sanserne, og det er en af grundene til, at hun har valgt at bo herude blandt rådyr, harer og lavtflyvende svaler, forklarer hun. Lige siden hun i 1970 tonede frem i tv-programmet Musikalske venner med svulmende bryster under den stramme rullekravetrøje og sang frejdigt om kristendommens seksualforskrækkelse, har det sanselige fyldt meget både i hendes liv og hendes kunst. Hendes lyrik er fuld af erotik, eksempelvis når hun synger om at »mærke natten på sin hud«, eller »hvor var det fint sådan rigtig at ku’ trænge/ hvor var det smukt sådan rigtig at ku’ gi’«. »Sanselighed betyder alt, i virkeligheden. Jeg mener, at jeg tænker med ord, men jeg erkender med sanserne. Sansningerne er jo de dybe skakter, man kan falde ned i,« siger Trille. Og skakterne bliver ved med at åbne sig, selv om synet ikke er, hvad det har været. »I sommer, da jeg skulle vande, faldt jeg fuldstændig i staver over det klare, fine vand, der bare kom væltende ud af vandhanen. Det var ikke noget, jeg stod og filosoferede over, det var bare et sanseindtryk, der overvældede mig. Jeg tror, det sanselige bestemmer utrolig meget over vores liv,« siger hun. Nu bor Trille altså alene herude mellem markerne, og hun betegner også sig selv som lidt af en enegænger – en anarkist af sind, der aldrig har associeret sig med bestemte sociale bevægelser eller musikgenrer. Når hun holdt sig fri af andre, gav det hende en frihed til at farve sit udtryk selv. Det skulle ikke ligne noget bestemt. Hun har ikke fulgt en på forhånd udstukket rute, men bare grebet de chancer, der bød sig, forklarer hun og griber fat i rollatoren – Rulle-Marie som hun kalder den – for at proppe flere briketter i den forslugne ovn. »Sangene ramte jo ind i en tid, hvor kvinder kunne genkende sig selv i de ord, jeg skrev. Jeg havde ikke en bestemt målgruppe, det blev bare sådan.« Hun tror, det skyldes, at hun satte ord på nogle almene kvindelige erfaringer: begær, hengivelse, moderskab. »Det er jo de erfaringer, jeg har! Jeg har ikke andre. Det var det råstof, der var at bruge. Så måtte jeg prøve at finde en form på det.« Alligevel følte hun sig omklamret af visse dele af 1970’ernes kvindebevægelse. Hendes figur var offer for mange fordomme – både fra kvindesagskvinder, der bebrejdede hende, at hun sang begærligt om mænd, og fra mænd, der absurd nok opfattede hende som en mandehader. Den i dag stadig omdiskuterede kvindekamp har hun egentlig ikke oplevet som en ’kamp’ som sådan. »Sådan har jeg ikke haft det. Min veninde sagde på et tidspunkt: Ih, hvor har det været hårdt, Trille. Jeg synes ikke, det har været hårdt. Det har været skideskægt!« siger hun og skraldgriner. »Men også krævende, selvfølgelig.« Hun fortæller, at en af medlæserne på bogens kapitel om en barndom fyldt med klaver-, ballet- og blokfløjteundervisning bemærkede, at det nærmest var, som om Trille havde suget til sig som en svamp. »Og det har jeg vel nok. Jeg har haft en sult efter nye opdagelser. Hvis det havde været en træls kamp, så havde jeg nok ikke fået udrettet så meget. Men nej, det har været sjovt.« [email protected] Bragt i Information 20. marts 2015 Rejs ud som frivillig med AFS LÆR DIG SELV AT KENDE - MENS DU GØR EN FORSKEL L NJ LI N ER ER DEST DE S IN ST I AT TIO ONE NER R KULT KU L UR LT U U DE UN DERV RVIS RV IS SNI NING NG G MIL MI LJØ EL LJØ LJ E LE L R DY YR SO OCI CIAL ALT AL T AR ARBE BEJD BE JD JDE DE ...... OG MEG EGET ET MER ERE E A IIE AS EN AFRI AF R KA RI AUST AU ST TRA R LI L EN N LA ATI TINA NAME NA ME MERI ERI RIKA EU EURO URO ROPA PA Med AF Med Me AFS S ka kan n du d rej ejse s ud se m ll me llem em 3 og 12 1 mån åned eder ed er L Læs mere me re på www.afs.dk Kontak Kon taktt os på tlf. tak lff. f. 38 38 32 2 23 03 0 46 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N ST U D I EVA LG 2 0 1 5 DET BEDSTE DET BEDSTE Informations journalist Niels Ivar Larsen befandt sig på Krudttønden, da København blev ramt af terror. Dagen efter skrev han denne øjenvidneberetning. Foto: Nils Meilvang leve på knæ«. Det ønske gik i opfyldelse. Nu var Charb selv og det meste af satirebladets redaktion – men ikke vores ven, Biard (han var i London) – myrdet. Konsekvenserne af anslaget var det, vi nu måtte diskutere. »For mig er terroren ikke længere abstrakt« Tænk at dø for noget så latterligt som en grim og gnidret tegning af en svensk rundkørselshund med skægget profetansigt? Terroren er ikke længere en teoretisk fare i mit liv. Den er blodig virkelighed. Informations journalist Niels Ivar Larsen deltog i debatarrangementet på Østerbro 14. februar 2015, hvor en civil blev dræbt og flere betjente såret Af Niels Ivar Larsen E r det virkelig sådan, det hele ender? At kæmpe for ytringsfriheden har altid stået for mig som noget af det vigtigste. Ytringsfrihed er demokratiets absolutte kerneværdi. Vi har simpelt hen ikke demokrati uden. Men det var aldrig meningen, at jeg ville gå i døden for den. Martyrier passer sig muligvis for fanatikere, men ikke for demokrater. Tænk at dø for noget så åndssvagt latterligt som en grim og gnidret tegning af en svensk rundkørselshund med skægget profet-ansigt? Hvilken absurd dødsårsag! Hvilken absurd grund til at slå ihjel! Hvad nytter det mig nu, at jeg har større moralsk ret og bedre argumenter. Mod drabsmænd formår de intet. 47 Min ønskedød skulle ikke være en blodig død, ikke en heltedød for en eller anden stor sag, men en naturlig død – en død af alderdom, en mæt-af-dage død. En død som udgangen på et levet liv, fuld af kærlighed og dyrebare venskaber, med den modne alders visdom. Med børnebørn, minder og en hel reollængde af de bøger, jeg stadig mangler at tage mig tid til at skrive. Og her sidder jeg nu i mit usle skjulested bag et sort forhæng og knuger krampagtigt om et rundt cafébord – mit latterlige skjold fabrikeret af hærdet, men helt sikkert for blødt plast. Som en tåbe holder jeg det frem, skønt det ingen beskyttelse overhovedet vil yde mod maskingeværsalver, hvis overfaldsmanden – eller kan der være flere? – trænger ind i salen og skyder vildt om sig, som han allerede har gjort udenfor. Så vil det helt sikkert være forbi. Som Charlie Hebdos redaktionsmedlemmer er vi alle værgeløse ofre i dette lokale. Vi er siddende mål. Sårbare, forsvarsløse. Hvor ondt gør det mon at blive gennemhullet? Hvor lang tid tager det mon at dø? Er dette virkelig de sidste minutter før det store uendelige intet? Hvad skal der blive af min søn, hvad med min kæreste? Ikke det, jeg ville forsvare Var det i flere minutter eller i sekunder, at disse tanker fór igennem mit hoved? I tilbageblik flyder rædslen ud i et langt, tåget drømmesyn – en uvirkelig, sur-reel hændelse, hvor jeg helt ufatteligt kunne være blevet udpeget skydeskive. Terroren er ikke længere en abstrakt term, ikke en teoretisk fare i mit liv – ikke noget, man læser om i nyhederne og diskuterer i debatselskaber. Den er blodig virkelighed, den er angstsved og panisk, hovedkulds flugt mod alle nødudgange. Den er skræmmende fysisk, påtrængende som et kvalmeanfald, et materialiseret mareridt. Og den kan gøre det af med mig og de andre her. Om lidt kan det hele være slut, og var det virkelig dét værd? For en grim og åndssvag tegnings skyld. Det er jo ikke engang den dumme tegning, jeg ville forsvare – kun den selvfølgelige ret til at tegne den og offentliggøre den. Hvad kommer ytringsfrihed og religiøse galninge dybest set mig ved? Jeg vil bare leve videre. Jeg elsker livet, og jeg frygter døden. Og hvem kommer nu ind ad døren? Er det en morder eller en beskytter? Og så alligevel … hvordan kunne jeg glemme, at døden hele tiden var anledningen til, at jeg var her, til at vi var her. Til at vi, medlemmerne af Lars Vilks-Komiteen, indkaldte til dette møde. Døden, ja. Charlie Hebdo-tegnernes død, Charbs død, Cabus død, Tignous’ og Wolinskis død. På komiteens forrige møde i oktober havde vi det franske satiremagasins chefredaktør, Gérard Biard som æresgæst – vi overrakte ham endda en pris – en forgyldt statuette af Lars Vilks’ ulyksalige Muhammed-som-hund-rundkørselsfigur. Biard, denne lavmælte, blide, men modige og kompromisløse mand fortalte os om Charlies redaktionelle principper. Han pointerede, at han anså ’ytringsfrihedsfundamentalisme’ for at være en hædersbetegnelse, for det var ikke spor andet end »kompromisløshed på demokratiets vegne«. Biard, hvis redaktørkollega, Charb, havde udtalt, at han »hellere ville dø stående end Afslappet stemning Terroren mod Charlie var således den dybt tragisk baggrund for debatmødet 14. februar. Overskriften var blasfemi og ytringsfrihedens grænser. Inviteret til panelet var som altid den permanent dødstruede og derfor permanent politibeskyttede svenske kunstprofessor Lars Vilks og derudover Inna Shevchenko, talskvinde for den ukrainske feminist- og aktivistgruppe Femen, hvis speciale er at anvende blottede kvindebarme som våben mod patriarkatet og al slags fascisme, herunder også sharialoven; den polsk-britiske kunstner Agniezka Kolek, kurator for kunstfestivalen Passion for Freedom, og Helle Merete Brix, journalist, forfatter og forkvinde for komiteen. Min beskedne rolle var at introducere François Zimeray, eftermiddagens hovedtaler og Frankrigs ambassadør i Danmark. Alt forløb planmæssigt og fredeligt som vanligt. 40 gæster havde taget plads. Stemningen var afslappet, ingen anede uråd. Der var de sædvanlige uniformerede politifolk og PET-agenter, de fleste af dem velkendte ansigter fra vores forrige møder. Klædt i civilt, men genkendelige på deres pistoler i skulderhylstre. Der var de sædvanlige rutineundersøgelser og scanninger af publikum. Jaleh Tavakoli fra komiteen, vores venstrefløjsaktivist af iransk herkomst, bød velkommen til publikum, hvorpå jeg bød velkommen til Zimeray, mangeårig fransk topdiplomat med en fortid som menneskeretsadvokat. Ambassadøren var den humanistiske og blændende taler, jeg huskede fra mine tidligere møder med ham. Han takkede på sit galliske engelsk det danske folk for de utallige sympatitilkendegivelser, ambassaden havde modtaget i kølvandet på Charlie Hebdo-massakren. Og han fortalte os om, hvordan han i sit virke for den franske udenrigstjeneste havde haft flere diktatorer på tomandshånd og konstateret samme fællestræk hos dem: et totalt fravær af humoristisk sans. Hvor gemmer man sig? Efter bifald fra salen blev det Inna Shevchenkos tur. Inna begyndte med at fortælle om sit første møde med Charlie Hebdo-folkene, der i hende så en sand ånd- og kampfælle, »Charb kaldte mig tovarisj – den klassiske bolsjevikiske kammerat-hilsen … «. Hun fortsætter: »Det handler om ytringsfriheden, men. Og nøgleordet her er ’men’. Hvorfor siger vi stadig ’men’, når vi …« BANGBANGBANGBANG! Hvad helvede sker der? Er det fyrværkeri? Ballademagere? En syg pratical joke? Alle er som paralyserede i fem-10 sekunder. Et kort ophold i skyderiet følger. En eller anden råber noget højt udenfor på et fremmed sprog. Et hæsligt tilråb fuld af vildskab og afgrundsdybt had. Og så begynder den, masseflugten, ikke med hysteri, hyl og skrig, men med en resolut vilje til at redde sig, hvem der kan. Mange søger mod bagudgangen, andre i dækning bag stole og borde, men hvor kan man skjule sig? Hvor er der ly? Hvor er der gemmesteder? Ingen steder. Her er ingen sikkerhed, absolut ingen. Der skydes stadig – nu ikke med automatvåben, men med pistoler, der lyder nye tilråb. På dansk, det er politiets indsatsleder, der kommanderer med sine folk. Hvordan ender skudkampen, hvem kommer ind ad døren? En meget ophidset mand kommer ind. Han er totalt tændt og fuldstændig rødsprængt, som om han er på verdens værste adrenalinsus. Han løber frem og tilbage, stærkt humpende fra et skudsår i benet. Der er blod på buksebenet, hans ansigt er fortrukket i smerte, han siger, vi skal blive, hvor vi er. Det er absurd det her, tænker jeg – for fanden, det er jo Bruce Willis, en muskuløs og tæt lille fyr med en trukket pistol … hvad er det for en syg film, jeg er havnet i? ’Bruce Willis’ genkender jeg som en af PET-agenterne. Han er en ven, han er en beskytter, han er den mand, der står mellem os og den eller de morderiske galninge derude. Automatvåbnet er forstummet. Jeg forbliver i mit ynkelige skjul. I en evighed, forekom- mer det mig. Der er stille nu. Ti minutter går der, før vi hører politisirener. Er faren drevet over? Er der andre sårede, er der dødsofre? Vi ved ingenting. Jeg sætter mig ind til en større gruppe, der er gået i dækning bag bardisken. Ikke en dum film Der går yderligere en rum tid. Vi er ikke mange tilbage. De fleste tilskuere valgte at flygte ud ad bagdøren, deriblandt alle panelister på nær en. Hvad stiller vi op? Vi er spærret inde her. Politiet har lagt en jernring om bygningen. Jeg er tilsyneladende det eneste komitémedlem i salen. Det ryger ud af mig: »Vi må fortsætte, der er ikke andet gøre – fortsætte med dem vi er!«. Og Agniezka Kolek er her. Så må vi høre på hende. Kolek, en cirka 40-årig blond kvinde med et spidst ansigt, er bemærkelsesværdigt fattet. Hun udstråler ingen angst. Hun er helt uafficeret i sit kropssprog, helt saglig i sin diktion. Hun beder stille og roligt om at få lyset blændet ned, så vi bedre kan se detaljer i de medbragte billeder i hendes powerpointpræsentation. De tilbageværende publikummer finder søvngængeragtigt deres stole. Kolek taler, hun gennemfører sit foredrag. Men ingen hører vist efter. Alle er bøjet over deres mobiltelefoner og sender sms’er tavse, rystede. Kort tid efter kommer evakueringsbussen, der skal føre os alle til afhøring på Bellahøj Politistation. Udenfor erfarer vi, at en tilhører er dræbt. Det er vores kameramand, Peter Baks gode ven, Finn Nørgaard. Det var ikke en ond drøm, ikke en dum film. Terroren har slået til, ramt København, ramt os alle, lige i hjertet. Hvor længe fortsætter mareridtet? [email protected] Bragt i Information 16. februar 2015 Hos Pedalatleten tilbyder vi nu en fast leasing- og reparationsaftale til en lav månedlig ydelse. Med en fast leasingaftale er du sikret, hvis uheldet er ude. Når du laver en aftale hos os, kan du undgå ubehagelige overraskelser, når du kommer ind med din cykel på en af vores værksteder. Med en leasingaftale hos os betaler du et fast beløb om måneden, der dækker alle serviceog reparationsudgifter, du kan komme ud for. Vi leaser også Batavus cykler ud. Leasing info: Ydelse pr md: 92,- kr. (36 mdr.) Udbetaling: 500,- kr. Oprettelsesgebyr: 184,95 kr. Pedalatleten Nørreport Nørrevoldgade 11 1358 København K tlf 33112863 Pedalatleten Østerport (Østerport Cykler) Oslo Plads 9 2100 København Ø tlf 33338513 Pedalatleten Gråbrødretorv Gråbrødretorv 16 1154 København K tlf 33112865 Pedalatleten.dk
© Copyright 2024