38 / MANDAG 12. NOVEMBER 2012 Nyheder . Tattoos kan ikke bare kyles væk Advarsel. Der stilles ikke krav til behandlere, som fjerner uønskede tatoveringer med laser, og det kan give uheldige resultater. Af Pia Richter [email protected] LOVLØST: Grimme, grum sede tatoveringer. Brændte huller i huden. Sårdannelser. Pigmentforandringer. Ar. Det er nogle af de uheldige resultater, professor Jørgen Serup ofte ser, når folk har forsøgt at få fjernet en uøn sket tatovering på en privat laserklinik. Jørgen Serup er hudlæge og specialist i tatoverings skader. Han ser flere og flere af dem, og i løbet af de sene re år er der også kommet flere skader til som følge af fjernel se af tatoveringer. »Det er umuligt at forbyde tatoveringer her i landet, men vi bør i det mindste sikre, at det bliver gjort muligt for folk at træffe et kvalificeret valg, både før den bliver lavet, og før den eventuelt bliver fjer net igen.« Der er varslet stramninger, når det gælder tilladelsen til at tatovere, men intet tyder på, at den kommende nye tatove ringslov også vil se på krav til fjernelse af tatoveringer. Laserbehandlerne agerer i lovløst land. »Det er hovedløst. Mange ønsker at skifte tatoveringer ud, som de skifter tøjstil, og tror også, det kan lade sig gø re. Men det er en fuldstændig forkert antagelse. Resultater ne af laserfjernelse er faktisk ret dårlige. Man kan undre sig over, at det ikke er almindeligt kendt, men det skyldes, at de uheldige hverken går til medi erne eller til lægerne. De går hjem og skammer sig over, at de har været så dumme,« siger Jørgen Serup. Branchen bakker op Når grimme karsprængnin ger skal brændes væk af kos metiske grunde, stiller Sund Fakta1 Væk, tattoo! Hvordan? {{ Hver tiende dansker er tatoveret. Men mange fortryder eller får problemer med farverne i huden. {{ Tatoveringer kan fjernes enten kirurgisk eller med laser. {{ Problem-tatoveringer, som for eksempel har udløst alvorlige allergiske reaktioner, skal fjernes kirurgisk af en læge. {{ Laserbehandlinger er det mest almindelige, når tatoveringer ønskes fjernet af kosmetiske grunde. {{ Behandleren skyder laserlys mod hvert eneste punkt i tatoveringen, hvor lysbølgerne optages i farvepigmenterne. {{ Med rette frekvens bliver pigmenterne sprængt og opløst til mindre bestanddele, der bliver udskilt af kroppen. {{ Da lysoptagelse er en betingelse for den ønskede reaktion, er de sorte farver nemmest at fjerne, mens farvede er mere problematiske. Især de lyse. Det kan for eksempel være svært at bedømme, hvor dybt og hvor koncentreret farvestoffet er, og dermed er det også vanskeligt at forudsige laserindstillingen og varighed og resultat af behandlingen. {{ Hver tatovering kan kun behandles kort tid ad gangen og kun på et begrænset område. Efter hver behandling skal huden hvile og komme sig efter bestrålingen. {{ Et tilfredsstillende resultat vil ofte kræve seks-otte behandlinger. Det kan dog være nødvendigt med helt op til det dobbelte antal. {{ Der er risiko for forbrændinger og skader på huden. Behandlingen kan også give hævelser, sviden, ømhud, forandringer i hudfarven og dannelse af arvæv. Kilde: Undo-it.dk, sundhed.dk og professor Jørgen Serup. hedsstyrelsen store krav til personen, der skal foretage laserbehandlingen. Er det derimod en tatovering, der skal samme vej, kan alle uan set alder og uddannelse bare købe medicinsk laserudstyr på nettet og gå i gang med skydningen. Det undrer professoren, og han får opbakning af en af de erfarne i laserfjernelsesbran chen, som jævnligt oplever at blive bedt om at rette op på en kollegas utilfredsstillende arbejde. Jan Gade Christensen er uddannet til at fjerne tatove ringer med laser i USA og har drevet klinikkerne undo-it.dk i tre år. Han opfordrer kunder ne til at se sig godt for, før de lægger hud og tatovering til en laserbehandling. Som mi nimum bør de undersøge be handlerens uddannelse og er faring og klinikkens udstyr og udstyrets alder. Men aller helst så han, der blev lovgivet på området: »Det bør være sådan, at kun læger og sygeplejersker eller personale, som er under op syn af dem, må fjerne tatove ringer med laser. Det ville jeg ikke selv have noget problem med. Flere af mine klinikker er bevidst placeret i tilknyt ning til sundhedshuse. Det giver kunderne tryghed.« Lev med dem Ordet tryghed er Jørgen Se rup ikke klar til at bruge. Endnu. »Lys og kemi laver hudre aktioner. Og det er veldoku menteret, at en femtedel af al le mennesker med tatoverin ger har problemer med solen. Med hensyn til laserfjernelse vil der også være nogle lang tidsvirkninger, vi ikke kender endnu. Når man belyser pig menterne, laver man nye ke miske forbindelser i huden. Man er ude i noget meget kao tisk. Det er fuldkommen ufor udsigeligt, hvad det måtte ha ve af effekter,« advarer han. »Jeg vil anbefale folk, at de lærer at leve med deres tatove ring, med mindre de har store gener af den. De risikerer at ende med noget, som kan væ re meget værre end den oprin delige tatovering.« »Ups! Det er jo slet ikke m Tatoveringer. Flere og flere bruger dyr og langsommelig laserbehandling for at komme af med uønskede tatoveringer. Af Pia Richter [email protected] LASERBEHANDLING: At lægge nøgen hud til en mode rigtig tatovering er blevet li ge så almindeligt herhjemme som at investere i et par dyre designerjeans. Men mens de engang så se je jeans bare kan kyles ud, den dag de går af mode, så hæn ger folk på tatoveringen. Der for opsøger de i stigende grad eksperter i laserbehandlinger, som kan hjælpe dem. Det bekræfter Jan Gade Christensen, som driver kæ den undo-it.dk, der har klinik ker i en række større, danske byer. »Jeg har kunder fra det meste af landet og cirka halv delen af dem kommer, fordi de har fortrudt deres tatove ring, mens den anden halvdel ønsker at skifte fra den ene slags til den anden,« fortæller han i en pause på klinikken i Aarhus. En af dagens opgaver har været at fjerne en tatovering på halsen af en ung mand. Der skal mange behandlinger til. Prisen bliver mindst ti gan ge så dyr som den, han i sin tid gav for at få tatoveringen lavet. Og så er det ikke en gang sikkert, den forsvinder helt. En halstatovering, uf »Det er forbudt at tatovere halsen herhjemme, og ham her fik den oven i købet lavet, da han var under 18. Så det var ekstra forbudt og sikkert også ekstra sjovt og spænden de. Engang. Men nu årene er gået, fornuften er rykket ind, og han vil gerne have en læreplads. Så kan de signaler sådan en tatovering sender godt komme til at stå i vejen.« De unge, der spontant for ærer sig selv en tatovering i 18 års fødselsdagsgave og får den lavet, lige så snart det kan ske lovligt, ser Jan Gade Chris tensen en del af. »Fem år efter ser de på den MANDAG 12. NOVEMBER 2012 / 39 . Nyheder !MIG OG MINE TATOVERINGER Flere og flere får fjernet tatoveringer, der måske var sjove eller moderne en gang. Men de bør undersøge markedet nøje, før de lægger hud til en laserfjernelse, advarer Jan Gade Christensen, undo-it.dk. Foto: Axel Schütt Kristina »Mulle« Kristiansen, 23 år, håndboldspiller, Team Tvis Holstebro »Jeg har ti tatoveringer fordelt på hele kroppen. Den første fik jeg, da jeg var 18-19 år. Jeg er glad for dem alle sammen, og de betyder rigtigt meget for mig. Jeg fortryder faktisk ikke én eneste af dem. For eksempel har jeg min ekskærestes og mit eget forbogstav tatoveret bag mit ene øre. Men det er del af mig, og det viser, hvor jeg var i livet på det tids punkt. Jeg tror ikke, jeg kunne finde på at få for bogstaverne eller nogle af de andre tatoveringer, jeg har, fjernet igen. De har alle betydning og er alle en del af mig.« Kurt Bøndergaard, restauratør, Skjern »Jeg har altid været fascineret af tatoveringer, og jeg har flere af dem. Jeg er klar over, at det sender et signal, men i min verden er det et positivt signal. En tatovering skal betyde noget for mig. Jeg fik min før ste tatovering for ti år siden. Den seneste fik jeg for et halvt år siden, og det er et bibelvers fra Mathæusevangeliet (Math. 6.33) formet som en fisk, kristen dommens første tegn. Jeg vil gerne have flere tatove ringer, og hvis mine børn vil have nogen, så er det i orden for mig.« mig« og tænker, jamen, det er jo slet ikke mig. Den skal væk! En tatovering bør aldrig væ re et impulskøb«, advarer Jan Gade Christensen og remser flere op af slagsen: »Stjerner i ansigtet. Dem er der en del unge piger, der får lavet og fortryder. Pigtråd på overarmen. Sorte tribals. In gen får lavet dem længere. Jeg ser også mange ferietatoverin ger. Nogle har haft en festlig aften på Sunny Beach og næ ste dag, hov, så var der lige en tatovering.« Urealistiske forventninger Jan Gade Christensen har væ ret i branchen i tre år og i den tid har han set danskere i alle aldre og af begge køn komme til ham og pege på et stykke farvet stykke hud og spørge: »Kan den fjernes?« Mange gange må han ryste på hove det. »Nogle har helt urealis tiske forventninger. Små, sor te tatoveringer er nemmest at fjerne. Et kinesisk skrift tegn på tre gang tre centi meter vil i de fleste tilfælde kunne fjernes efter omkring syv behandlinger, der koster 685 pr. gang hos mig. En hel arm, som er dækket med mange farver? Glem det! Det vil tage meget, meget lang tid at få den ryddet. Armen skal først inddeles i mindre del områder, som skal behandles et ad gangen. Hvert område skal behandles mange gange. Hver farve kræver forment lig individuel behandling. Det ville tage en to-tre år, prisen kan løbe op i mellem 300.000 kroner og en halv million.« I takt med at tatoveringer er blevet almindeligt udbredt, oplever Jan Gade Christen sen, at flere og flere slår sig ned for at hjælpe folk af med uønskede tatoveringer. Des værre er det hans oplevelse, at nogle behandlere lover me re, end de kan holde. Ja til fine tatoveringer »Nogle garanterer, at en ta tovering er væk efter maksi malt syv behandlinger. Den slags kæmper vi hårdt imod i branchen, for det er ikke at vejlede kunderne rigtigt. Folk bliver utilfredse, og branchen får et broget ry. Hvor mange behandlinger, der skal til, va rierer fra person til person og fra tatovering til tatove ring. Hvor gammel er tatove ringen? Hvilke typer farver er brugt? Hvor meget er far vet op senere? Er den tatovere de ryger? Det betyder nedsat kredsløbsfunktion, og så kræ ves der flere behandlinger, ligesom især garvede rygere også heler langsommere«. Selv om Jan Gade Christen sen lever af at fjerne tatove ringer, så kan han faktisk godt lide dem selv. »Jeg synes, jeg ser mange fine tatoveringer, og jeg har også flere selv. Der ligger tan ker bag hver eneste. De har al le en historie og betyder hver især noget særligt for mig. Men jeg er alligevel i gang med at fjerne én af dem, for di den ikke var blevet så pæn, som jeg kunne have ønsket. Jeg skal have samme slags igen, bare bedre.« Nanna Hartvig, 36 år, pædagog, Randers »Jeg har to små tatoveringer, en stjerne på ryggen og en lille chilipeber på den ene ankel. Chilipeberen på anklen var en studentergave, jeg fik af en ven inde i sin tid. Jeg valgte selv motivet. I dag synes jeg, den er fjollet, og den er heller ikke ret pænt la vet. Selv om jeg ikke længere er glad for den, har jeg ikke overvejet at få den fjernet. Den er jo ret lille, og den sidder også et sted, hvor jeg let kan skjule den.« Lars Peter Mygind Karlsen, 24 år, kommende byg ningskonstruktør, Viborg »Jeg har seks tatoveringer og er ved at få teg net en syvende, som er en sibirisk tiger. Den første, jeg fik, var min fødselsdato, og derudover har jeg blandt andet to drager på ryggen og en billardkugle med flammer på den ene hånd. Tatoveringer giver personlighed, og jeg synes, de er flotte, men jeg har overvejet at få fjernet billardkuglen, fordi den sidder et meget fremtrædende sted.«
© Copyright 2024