Gravid igen
Ulla Rode Gravid igen GRAVIDITET, FØDSEL OG DEN STØRRE FAMILIE Hvordan deler jeg min kærlighed mellem flere børn? Hvordan tilgodeser jeg børnenes forskellige behov? Få svar og find gode råd. 2014 Denne bog tilhører: Vi venter barn igen den: Anvendelse af 2D mobil koder sker til alm. sms og data takst og betales via mobilregningen. Scanbuy Denmark ApS og dets samarbejdspartnere fraskriver sig ethvert ansvar for al skade, direkte eller indirekte, der mtte opst som f¿lge af Brugerens benyttelse af Scanlife og/eller tredjemands software og/eller services, der opns adgang til via Scanlife. NOR DI MILJØMÆR SK ING KN Sk¿nt SCA Hygiene Products A/S og bidragyderne til denne bog p alle mder har bestr¾bt sig p at s¿rge for, at oplysningerne i bogen fremstr s n¿jagtige som muligt, kan SCA Hygiene Products A/S og bogens bidragydere p ingen mde holdes ansvarlige for eventuelle fejl og un¿jagtigheden i bogens oplysninger eller for nogen handling eller handlinger, som mtte v¾re udf¿rt eller foretaget p basis af disse oplysninger. Oplysninger, der her videregives af SCA Hygiene Products A/S, b¿r ikke bruges som basis for diagnostisering eller behandling af sygdomw og erstatter ikke professionel l¾gebehandling. Hvis du eller dit barn lider af helbredsproblemer, eller du har mistanke om, at der er problemer med din graviditet, b¿r du rdsp¿rge din egen l¾ge og bede denne om yderligere oplysninger. 006 541 Tryksag Udgiver: SCA Hygiene Products A/S 3. udgave Redaktionen afsluttet den 5. oktober 2013 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Foto: Lennart Nilsson (Fotos fra ÓEt barn bliver tilÓ Gyldendal) Christina Voigt Piotr & Co. Susanne Mertz Jonna Fuglsang Keldsen Nikolai Linares Mike Nybroe Ulla Rode Johnny Abrahamsen libero.dk Tryksagen er trykt p Multioffset, der er element¾r klorfri og godkendt til m¾rkning med FSC m¾rket. Forest Stewardship Council er en international m¾rkningsordning for b¾redygtig skovdrift. Trykt p Scanprint A/S, Svanem¾rket trykkeri, licens 541 006 CO2-neutralisering SCA Hygiene Products A/S har neutraliseret CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag. Dokumentation for neutraliseringen kan rekvireres ved henvendelse til SCA Hygiene Products A/S SCA Hygiene Products A/S Gydevang 33 3450 Aller¿d Telefon 48 16 81 11 Fax 48 16 81 17 sca.com ISBN nummer 978-87-85080-56-1 Redaktion og bearbejdelse: Ulla Rode informationschef, sygeplejerske Faglige konsulenter: Per Albertsen overl¾ge P¾diatrisk Enhed Hiller¿d hospital Julie Moustgaard sundhedsplejerske, IBCLC Gentofte kommune Ulla Due fysioterapeut Hvidovre Hospital Morten Hedegaard klinikchef, Ph.D. Obstetrisk Klinik Juliane Marie Centret Rigshospitalet Birgitte D¿j sundhedsplejerske Gladsaxe kommune Svend Aage Madsen chefpsykolog, Ph.D. Juliane Marie Centret Rigshospitalet Lene Jessen sygeplejerske, Mor-Barn Centret Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Anne Mette Rasmussen jordemoder, MVO adjunkt p Jordemoderuddannelsen K¿benhavn Libero.dk GRAVIDITETEN Gravid og p vej til at blive mor igen 7 P vej til at blive far igen 9 Til jer, der venter barn for anden eller tredje gang 10 Unders¿gelser i graviditeten 13 Specialunders¿gelser/ fosterdiagnostik 17 Graviditeten og forandringer 21 At v¾re gravid og vente barn igen 24 Tvillinger/trillinger 29 Sygdomme og komplikationer 30 Levevis i graviditeten 33 Mad og drikke i graviditeten 35 Samlivet som for¾ldre 39 For¾ldre-/f¿dselsforberedelse 40 FØDSLEN DEN NYE STØRRE FAMILIE PRAKTISK INFORMATION Hvornr n¾rmer f¿dslen sig? 42 Den nye st¿rre familie 62 Stikordsregister 108 F¿dslens forl¿b 46 Amning og mad 63 Gode b¿ger, foldere, dvd Ð graviditet, f¿dsel og barsel 112 Smertelindring 48 Almindelige ammeproblemer 72 Under f¿dslen 51 Den f¿rste skemad 77 Adresser, telefonrdgivning og websites 116 Tidlig kontakt og tilknytning 54 Det nyf¿dte barn 80 Foreningen For¾ldre & F¿dsel 118 Den f¿rste unders¿gelse af det nyf¿dte barn I form efter f¿dslen 84 55 Liberos babyklub Ð lukkede sider 32 A-B Hjemme igen 85 SCA Hygiene Products A/S Ð Libero informerer 32 C-J Nr f¿dslen ikke foregr helt efter planen 56 Pleje af barnet, sygdomme og symptomer 86 Sp¾dbarnets grd 89 Barnets udvikling 92 Mor-far-b¿rn 98 S¿skende 101 M¿dre-/f¾dregrupper 105 Bedstefor¾ldre 107 Til lykke med at I skal være forældre igen Denne bog udgives nu for tredie gang. Den bestr for en stor del af den bog, der tilbydes f¿rstegangsgravide. Men jeg har skrevet ßere afsnit specielt til jer, der venter barn for anden eller tredje gang Ð mske mere. Den er skrevet for at give en beskrivelse af, hvad der sker under graviditeten og i udviklingen til at blive en familie med ßere b¿rn. Bogen kan bruges som opslagsbog. Stikordsregistret, som g¿r det nemt at Þnde, hvad I s¿ger, Þndes bag i bogen. Ulla Rode, informationschef, sygeplejerske Vil I hellere l¾se bogen p nettet, kan I scanne koden her med jeres Iphone, HTC eller Android telefon (se * s. 117) Den kan ogs l¾gges som et bogm¾rke p smartphone eller iPad, s har I den altid ved hnden. 6 Notater Der er afsat lidt plads til notater. I kan bruge pladsen til at skrive jeres tanker, f¿lelser og oplevelser ned Ð p den mde kan bogen mske blive en begyndelse til den f¿rste historie om jeres liv med et barn mere. Hvis der er ting, som bogen ikke giver svar p, s tal med l¾gen, jordemoderen, sundhedsplejersken eller andre gravide. Bogen vil blive opdateret hvert r for at give jer den nyeste information. Synes I, der er noget, der mangler, er I meget velkomne til at skrive til mig. Bogen l¾gger sig op ad de retningslinier, Sundhedsstyrelsen udgiver. Til jer: I bogen skriver jeg til den gravide, den kommende far og homo- eller heteroseksuelle partner, samt til jer som par Ð hvor det falder naturligt. Jeg bruger han og hun tilf¾ldigt om stores¿ster og storebror. Nogle er spontant gravide, nogle har fet hj¾lp, andre venter et adoptivbarn. Nogle er to, andre er alene. Jeg hber under alle omst¾ndigheder og uanset hvilken familiekonstellation I er i, at I kan f gl¾de af bogen. Jeg har lavet en litteraturliste og en samling af links bag i bogen, hvor I kan Þnde mere viden, ellers klik ind p Libero.dk. Graviditeten Gravid og på vej til at blive mor igen Positiv graviditetstest Graviditetstesten bliver positiv, nr det befrugtede ¾g s¾tter sig fast i livmoderens slimhinde. Herved udvikles efterhnden en moderkage. I den dannes nogle hormoner, som kommer ud i blodet og derfra via nyrerne til urinen. Ved at tils¾tte urinpr¿ven antistoffer mod disse hormoner, kan det afg¿res, om du er gravid. Graviditetstesten bliver positiv allerede et par dage efter, at din menstruation ikke er kommet. Hvis graviditetstesten er negativ, og du stadig har mistanke om, at du er gravid, eller din menstruation har v¾ret meget uregelm¾ssig, er det en god id, at pr¿ven gentages efter en uge. Netop fordi pr¿ven tages s tidligt, kan det i sj¾ldne tilf¾lde ske, at den enten kan v¾re falsk positiv (pr¿ven er positiv, uden du er gravid) eller falsk negativ (pr¿ven er negativ, selv om du er gravid). En graviditet kan ogs konstateres ved en gyn¾kologisk unders¿gelse. Hvis det drejer sig om en kvinde, der ikke tidligere har f¿dt, kan l¾gen sj¾ldent give besked om graviditet f¿r i slutningen af 2. graviditetsmned eller i begyndelsen af 3. Hos ßergangsf¿dende noget tidligere. Ved den gyn¾kologiske unders¿gelse ser l¾gen blandt andet efter, om slimhinden i skeden og p livmoderhalsen er forandret p en bestemt mde (¾ndrer farve). Graviditetstesten er positiv Nr du er sikker p, at du er gravid, s kontakt din l¾ge, s I kan aftale de videre unders¿gelser hos l¾gen, jordemoderen og p f¿destedet. Ro, regelmæssighed og …. Unders¿gelser viser, at din personlighed forandrer sig og giver dig st¿rre indlevelse og lydh¿rhed overfor andres behov. Det sker samtidig med, at du i samme periode kan acceptere en st¿rre ensformighed i den kommende tid, nr du skal p barsel igen Ð en god forberedelse til den tid, hvor det bedste for det nye barn mht. at f en god tilknytning er ro, regelm¾ssighed og lidt kedsomhed for dig, hvis der er tid. Hvis du ikke allerede sidste gang gjorde det, s har du/I chancen nu: Skriv 3 ting ned fra din barndom, som du gerne vil f¿re videre og 3 ting, du ikke vil give videre til jeres b¿rn. sst.dk Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for ÓsvangreomsorgÓ giver jer ret til: ¥ 3 gratis forebyggende helbredsunders¿gelser hos jeres egen l¾ge ¥ 4-7 hos jordemoderen ¥ 2 ultralydsunders¿gelser ¥ Eventuelt graviditetsbes¿g af sundhedsplejersken Se Sundhedsstyrelsens vejledende oversigt for graviditetsunders¿gelser i skemaet p denne side. Svangreomsorgen Svangreomsorgen er anbefalinger for unders¿gelser fra Sundhedsstyrelsen. Formlet med unders¿gelserne er, at I kan v¾re trygge, at du kan bevare din sundhed under graviditeten, og at jeres 7 Graviditeten barn f¿des sundt og levedygtigt. Ved revisionen i 2013 tilf¿jedes: at forebygge, at nyf¿dte bliver genindlagt p grund af manglende trivsel og gulsot. Det er en god id, at I inden, I skal til unders¿gelsen skriver ned, hvad I vil sp¿rge om Ð det er s ¾rgerligt at g hjem med ubesvarede sp¿rgsml. Der er lidt forskel fra region til region p, hvornr helbredsunders¿gelserne tilbydes. Nogle kommuner tilbyder, at sundhedsplejersken kan bes¿ge jer inden f¿dslen. I kan ringe til sundhedsplejen i kommunen og sp¿rge, hvilke tilbud jeres kommune har. Sundhedsstyrelsens vejledende oversigt for graviditetsundersøgelser Flergangsf½dende Graviditetsuge (fulde uger) 6-10 Praktiserende l¼ge Jordemoder Ultralyd X Bem¼rkninger Ekstra tid afsat 8 + 0 til 13 + 6 Doubletest 11 + 0 til 13 + 6 X 13-15 X Nakkefoldsskanning Ekstra tid afsat 15 + 0 til 22 + 0 Eventuelt tripletest 18 X 21 Misdannelsesskanning X 25 X 29 X 32 X 35 36 X 37 39 X (41) X Eventuelt f¿dselsl¾ge X H¾lprik-blodpr¿ven (PKU) og h¿rescreening F¿dsel 3 dage efter f¿dslen 4.-5. dag efter f¿dslen 8 uger efter f¿dslen 8 X Sundhedsplejerskebes¿g (ved ambulant f¿dsel/udskrivelse indenfor 72 timer) Graviditeten På vej til at blive far igen Det er kvinden, der bliver gravid, men som mand er du ogs ved at blive for¾lder igen. Nogle bliver med det samme glade og mske stolte, andre kan have lidt sv¾rere ved at f ind under huden, at nu sker det igen. Hos de ßeste er der mange forskellige tanker og f¿lelser p n gang. Selv om alt det fysiske sker i kvinden, har du som mand alle muligheder for at v¾re med i processen lige fra starten af graviditeten. Jo ßere ting Ð konsultationer, indk¿b og v¾re far for det barn, I har Ð du deltager i, des mere indsigt og betydning fr du. Og i sidste ende et mere ligestillet forhold til jeres b¿rn. Nye reaktioner og behov Det kan v¾re sv¾rt at forholde sig til kvindens nye reaktioner og behov igen. Mske f¿ler du, at dine egne behov bliver overset. Derfor er det vigtigt, at I fr talt sammen om, hvordan I har det. Bde jeres gl¾der og bekymringer. F¿rst og fremmest vil I f stor gevinst senere af, at I st¿tter hinanden og str sammen i det at v¾re f¾lles om at blive for¾ldre igen. Vidste I at: ¥ at der i 2012 var 57.298 f¿dsler, og at der blev f¿dt 58.541 b¿rn? Grunden til, at der er ßere b¿rn end f¿dsler er, at der i 2012 var mere end 1200 tvillingef¿dsler ¥ ßergangsf¿dende ofte ser st¿rre ud is¾r i starten af graviditeten. Det skyldes, at livmoderen har lettere ved at give sig, fordi den har v¾ret udvidet f¿r i de forrige graviditeter. Dern¾st skyldes det at, mavemusklerne ikke er lige s st¾rke, som ved f¿rste graviditet. De kan ikke holde s meget igen p livmoder, tarme mm. ¥ Kvinder i alderen 15-49 r f¿der i gennemsnit 1,9 barn. Skal den danske befolkning bevare sin st¿rrelse, skal hver kvinde f¿de 2,1 barn i gennemsnit, hvis ind- og udvandring opvejer hinanden ¥ gennemsnitsf¿dselsv¾gten for nyf¿dte piger i 2008 var 3400 g og for drenge 3500 g ¥ m¾nd i gennemsnit holder 36 dages barselsorlov. Halvt s mange m¾nd som kvinder tager orlov. Antallet af m¾nd p barsel er stigende ¥ kvinden i gennemsnit holder 300 dages barselsorlov ¥ den gennemsnitlige husstandsst¿rrelse er 2,15 personer. Men f¿dselstallet 2013 var det laveste siden 1987 ¥ ca. 103.118 familier har 3 hjemmeboende b¿rn ¥ 15 % af b¿rns familier er enlige m¿dre med b¿rn ¥ 14 % er familier med dine, mine og vores f¾lles b¿rn ¥ 40 % af b¿rnene har kun n s¿ster eller bror, mens 27 % har to s¿skende, og 11 % har tre s¿skende. 11 pct af b¿rnene har Þre eller ßere s¿skende, og samme andel er eneb¿rn ¥ i 2009 blev der f¿dt 16 s¾t trillinger. Jo ¾ldre, man er, jo st¿rre er chancen for at f tvillinger vifaedre.dk Mens vi venter 9 Graviditeten Til jer, der venter barn for måske anden eller tredje gang De ßeste par er enige om, at den st¿rste omv¾ltning er at f det f¿rste barn. Nr I venter endnu et barn eller mske jeres tredje eller mere, har I allerede mange erfaringer som for¾ldre. Gl¾den kan v¾re lige s stor som f¿rste gang. Graviditeten vil formentlig f¿les meget anderledes. Der er mske mere ro p. Det kan v¾re, du synes, du har det meget bedre end sidste gang, og I har jeres fokus p det barn eller de b¿rn, I har i forvejen. Andre f¿ler, at den nye graviditet er en st¿rre belastning, is¾r hvis du er meget tr¾t og forkvalmet i starten. Det kan ogs v¾re sv¾rt at f plads til et hvil. Men de ßeste har en mand, en bedstefor¾ldre eller en veninde, der kan hj¾lpe. Ellers kan l¾sning af en bog sammen med det eller de store b¿rn blive den foretrukne mde at hygge sig, og der ikke er nogen til at aßaste dig. Mange tanker I g¿r jer sikkert mange tanker: ¥ Hvordan bliver hverdagen med et barn mere? ¥ Hvordan vil det pvirke vores parforhold og samliv? ¥ Kommer far til at tage sig af den store og mor af den lille? ¥ Hvem er mon dette nye lille menneske, som kommer ind i familien? ¥ Er det muligt at elske det kommende 10 ¥ ¥ ¥ ¥ barn lige s h¿jt som det, vi har i forvejen? Har vi k¾rlighed nok? Hvordan vil stores¿ster/-bror reagere? Bliver jalousi et problem? Praktiske sp¿rgsml som: kan b¿rnene have f¾lles v¾relse, vil den lille forstyrre den stores s¿vn, skal vi have en tvillingevogn, kan de dele leget¿j? L¾s mere om disse ting her i bogen. En øget følsomhed – igen Da du ventede dig f¿rste gang, m¾rkede du formentlig et tidligere ukendt omsorgs- og ansvarsgen. Du opdagede mske, at du forandrede dig og begyndte at trives godt i samtaler med andre gravide og kvinder, der selv har fet b¿rn? Dit psykiske forsvar forandrer sig, du m¾rker det mske ved, at du bliver mere f¿lsom? Mske bliver det til en ¿get sensualitet og en forst¾rkning af den mde, du m¾rker dufte, smag og ber¿ring. Nogle bliver forskr¾kkede over det og reagerer ved at s¿ge kontrol. Hvis du synes, du har det rigtig skidt, s kan det v¾re en ide, at du s¿ger hj¾lp og i hvert fald taler med din jordemoder eller l¾ge om det. Jo f¿r jo bedre, for s er du lettere at hj¾lpe. Andre synes, at det er befriende med denne dybere bevidsthed. Selv om du har mindre tid i denne graviditet, kan du stadig fantasere om barnet og mske m¾rker du, at ogs din h¿relse forandrer sig. Mske er det kroppens mde at reagere p: at ¿ge ¿rets f¿lsomhed for at kunne h¿re barnets lyde, nr det er f¿dt? Hvorfor flere børn? Mange fr ßere b¿rn, fordi de synes, at de har noget at tilbyde. Det er sjovt og dejligt at have b¿rn, det giver mange udfordringer, og det er ogs hrdt. Hvis kvinden er meget generet af kvalme og tr¾thed i starten af sin graviditet, sp¿rger I mske jer selv, hvordan det kunne v¾re, I ville have ßere b¿rn. Det kan ogs v¾re, I t¾nker, var det fordi, vi ikke ville have et enebarn eller den ene voksne er enebarn og har savnet s¿skende? Eller nogle andre sp¿rgsml dukker op: Ville vi have barn nr 2, fordi vi ville pr¿ve at f en af hvert k¿n? Eller skyldes det, at vi f¿rst er en ÕrigtigÕ familie, nr vi har to b¿rn, eller var det fordi vi vil have nogle til at passe os, nr vi bliver gamle? Uanset om det var sdanne bevidste valg eller en tilf¾ldighed og mske et overraskende uheld, der g¿r, at I skal have et barn nu, s er overvejelserne helt almindelige. Hvornår er det bedst at få en søskende? B¿rns alder har stor betydning for, hvordan de reagerer, nr de fr en s¿skende. B¿rn er ogs meget forskellige, derfor reagerer de ikke ens. Nogle af de ting, der har betydning er b¿rnenes alder, deres temperament og deres forhold til for¾ldrene. Mske er I en familie med far, mor og barn, mske mange b¿rn, eller er I en sammenbragt familie med dine, mine og vores b¿rn, en familie med adoptivb¿rn eller mske en familie med to m¿dre? Hver af disse ting har betydning for, hvordan b¿rnene skal have hj¾lp, k¾rlighed og vejledning. Graviditeten Forskelle i alder Nogle fr b¿rn kort tid efter hinanden, s deres b¿rn bliver pseudo-tvillinger. Det kr¾ver overskud og en del planl¾gning af for¾ldrene. Andre fr nr 2, nr nr 1 er 2-3 r. Det stiller mske nogle af de samme og andre krav. Nogle har ¿nsket sig et barn mere, og s fr de tvillinger. Det kan betyde, at der er behov for hj¾lpende h¾nder fra bedstefor¾ldre eller venner og familie. Er det store barn over 6 r, er det en k¾mpe omv¾ltning pludselig at skulle dele sine for¾ldre, som man har haft for sig selv, med et lille nyt barn. Pr¿v at holde fast i nogle af de ting, I gjorde f¿r, f.eks. at spise et eftermiddagsmltid, uanset om barnet kommer hjem fra b¿rnehave, skole eller fritidshjem. Barn med 1 års mellemrum Barnet i 1-rsalderen har ikke s meget sprog og er i gang med at unders¿ge alting med sin fysik. Der er fart p i alle retninger, det kravler og kan ikke vurdere, hvornr ting er farlige. Han skal stadig have hj¾lp til ting og er stadig et lille barn, der har brug for at v¾re p bde arm og sk¿d og blive holdt t¾t. Mske bliver han usikker, s pr¿v at lade hverdagen forts¾tte p samme mde, som f¿r, den lille ny kom f.eks. mht. at han kommer i sin institution hver dag. Barn med 2 års mellemrum Barnet i 2-rs alderen har ofte fuld fart p med hop og l¿b, og det er mere selvst¾ndigt og kan klare ßere ting selv. Tit vil barnet have pr¾cist det leget¿j, som den, der leger ved siden af, har. Det har et sprog, som ofte kommer til udtryk i, at det gentager, hvad I har sagt. Den 2rige kan m¾rke p mors mave, at der er noget derinde. Men det er for uvirkeligt til, at barnet kan forbinde det med, at der senere kommer en lille s¿skende ud. Lad ogs hverdagen for det 2-rige barn forts¾tte som f¿r, s det har en tryg base. Barn med 3 års mellemrum Det 3-rige barn er i selvst¾ndighedsalderen, hvor det VIL selv, og det har et udviklet sprog og leger rollelege. Mske leger det meget far, mor og b¿rn. Leg med og fort¾l f.eks. om dengang, han eller hun var nyf¿dt. Mange har en masse billeder p computeren eller en smule Þlmklip, fra dengang han/hun selv var sp¾d? Vis f.eks. hvor lille foden eller hnden fra dengang var og fort¾l, hvad der foregr, nr der kommer en ny baby i huset igen. Ln b¿ger p biblioteket Ð der er masser at v¾lge imellem. B¿rn i denne alder kan godt v¾re forberedt. Selvf¿lgelig er der forskellige mder at g¿re det p. Nogle gange har den store mske v¾ret med hos jordemoderen, h¿rt babyens hjerte sl eller set et scanningsfoto, der er sv¾rt at tyde. Har barnet lyst, har det m¾rket med sin hnd eller kind, at babyen inde i mors mave sparker. Nogle har set deres kammerater i vuggestuen f mindre s¿skende, og de kan have set deres gl¾de for hinanden. Nr f¿dslen n¾rmer sig, s fort¾l barnet, hvad der skal ske, hvis det skal passes af nogle andre. Find nogle af de billeder Med mor og far hos jordemoderen fra dengang, barnet selv var nyf¿dt. Hvis veerne starter midt om natten, s beslut inden, om I v¾kker barnet og siger farvel. Ellers kan det v¾re, at barnet er s godt forberedt, at det ved, at der er bedstefor¾ldre i huset, der passer og er der, nr det vgner. Barn med flere års mellemrum Jo ¾ldre stores¿ster eller storebror er, jo mere modne er de ogs. Er de begyndende teenagers, kan de synes, det er pinligt, at mor og far skal have barn, for det betyder, at mor og far har sex. Lad dem v¾nne sig til det og bruge den tid, det tager. Det betyder til geng¾ld, at de godt kan forst, at den nye s¿skende senere tager megen tid. Ideer til gode l¾se h¿jt b¿ger for 2-3 rige: Mats Letens ÓKaj eller AlmaÓ og ÓJeg vil ogs v¾re babyÓ-b¿ger (de 2 sidstn¾vnte fs i Liberoklubben). ÓTotte og LotteÓ b¿ger. 11 Graviditeten En historie fra det virkelige liv Mette, mor til Sonja og Hjalte venter barn nummer 3, fort¾ller: Det er vel altid en stor oplevelse at f et barn Ð eller hvad? Bliver det ved med at v¾re lige sp¾ndende, nr man har pr¿vet det f¿r? Bde ja og nej er mit umiddelbare svar. Jeg venter barn nummer tre, og jeg vil gerne indr¿mme, at det bare ikke er helt lige s sp¾ndende at v¾re gravid tredje gang som det var f¿rste gang. F¿rste gang fulgte jeg min graviditetsbog t¾t, jeg s frem til alle mine bes¿g hos l¾ge og jordmor samt til de to skanninger. Anden gang passede jeg fortsat mine l¾ge og jordmorbes¿g samt skanningerne, men jeg fulgte barnets udvikling knap s t¾t som f¿rste gang. Her tredje gang har jeg knap taget mig tid til bes¿g hos l¾ge og jordmor, og kun Omsorg og hviletid 12 skanningerne har jeg troligt get til. ÓDet er godt nok tredje gang for dig, hva?Ó sagde min jordmor sidste gang, hvor jeg ikke lige vidste, hvor min vandrejournal var henne. Jeg er heldig, jeg har haft tre gode og sunde graviditeter og indtil nu to ukomplicerede f¿dsler. Min oplevelse har v¾ret, at jeg for hver graviditet har fet fokus mere og mere v¾k fra maven og den lille nye og mere over p f¿rst mit ene barn og nu de to, jeg har. Under min anden graviditet havde jeg de f¿rste mneder decideret skyldf¿lelse over for min datter. ÓEr det for tidligt, hvordan vil hun reagere, er det kun mine egne behov jeg tilgodeser ved at f et barn mere?Ó Disse og lignende sp¿rgsml stillede jeg mig selv. Heldigvis gik det rigtig godt. Her tredje gang ved jeg af erfaring, at det er en gave for mine b¿rn at have s¿skende, at de vokser med opgaven og fr udviddet deres sociale kompetencer og fr en masse gl¾der i tilv¾relsen, som r¾kker ud over det, vi som for¾ldre kan give dem. Der har naturligvis v¾ret jalousi, og det er jo ikke fordi de altid er perlevenner, men jeg bliver dagligt bekr¾ftet i, at de har stor gl¾de af hinanden, og vi har givet dem et venskab for livet. Under min anden graviditet Þk jeg et godt rd fra en kollega, som selv havde to b¿rn f¿dt t¾t p hinanden. Hun foreslog mig, at lade den store bestemme, hvor meget opm¾rksomhed hun ville give den lille nye og ikke ptvinge hende at f¿le k¾rlighed til lillebror s tidligt i forl¿bet. Det var et rigtig godt rd for os. Sammen med det opfordrede vi vores barselsg¾ster om at vise vores store barn mere opm¾rksomhed end babyen. Alt udstyr til ham havde vi jo allerede, s sm gaver til hende, ville vi hellere have, s hun oplevede det som en dejlig ting at f barselsbes¿g, selv om hun mtte overlade lidt af den opm¾rksomhed, hun ellers havde v¾ret vant til til lillebror. Her under min tredje graviditet har en masse tidligere ukendte parametre v¾ret kendte. Det har v¾ret trygt og godt. Derfor er mine tidligere store og sm bekymringer blevet aß¿st af en f¿lelse af at v¾re sp¾ndt p den lille nye og familiens nye tilv¾relse. Sp¾ndingsmomentet denne gang er min s¿ns reaktion. Han skal nu til bde at v¾re storebror og lillebror p n gang. Jeg er sikker p, at han kommer til at klare det godt, men det bliver sp¾ndende at f¿lge. Jeg har h¿rt meget om, hvordan det midterste barn kan komme i klemme mellem de to andre, og det hber jeg naturligvis ikke bliver tilf¾ldet hos os. Min s¿n er en meget udadvendt dreng, som er vant til meget opm¾rksomhed pga. sit vindende v¾sen, s der er ingen tvivl om, at vi fr h¾nderne fulde med at opfylde hans behov. Heldigvis har de to jo s hinanden. Det er nok i virkeligheden altid sp¾ndende at f et barn, hvad der g¿r det sp¾ndende udvikler sig bare fra gang til gang. Graviditeten Undersøgelser i graviditeten Første lægebesøg De ßeste f¿lges ad til f¿rste l¾gebes¿g. Det kan ogs v¾re, at far bliver hjemme og passer stores¿ster. For fokus kan endnu v¾re mere p den ¾ldre s¿skende og jeres liv med hende end din nye graviditet denne gang. L¾gens opgave er at informere jer om de generelle tilbud i graviditeten. Mske har de forandret sig fra sidste gang, I ventede barn. Dato for 1. lægebesøg: .......................................................... Vandrejournal L¾gen beregner din terminsdato p baggrund af din sidste menstruations f¿rste dag. Du bliver ogs spurgt om din cyklus og om sygdomme. Du vil blive vejet, f mlt puls, blodtryk, og din urin vil blive unders¿gt for bakterier, fordi gravide lettere fr bl¾rebet¾ndelse. Inden I gr, vil I lave aftaler om de videre unders¿gelser. L¾gen starter en vandrejournal. I fr jeres del af den udleveret i en kuvert. Den skal I medbringe til alle unders¿gelser hos l¾ge og jordemoder, s I selv kan f¿lge med. De fagpersoner, der f¿lger jer, kan samtidig l¾se om de tidligere unders¿gelser. Hvornår skal du føde? Din terminsdato er den dag, man forventer, at barnet bliver f¿dt. Nr du fr lavet nakkefoldsscanning, fr du en mere pr¾cis dato, fordi man vurderer, at alle fostre har samme st¿rrelse f¿r 20. uge. Den pr¾cise dato har mest betydning, hvis du gr over tiden eller f¿der for tidligt. Mange f¿desteder retter sig efter den termin, man nr frem til ved ultralydsscanningen. Undersøgelser ved første lægebesøg L¾gen vil m¾rke p livmoderen for at unders¿ge, om st¿rrelsen passer med graviditetsl¾ngden, og om alt f¿les normalt. Det er kun i s¾rlige tilf¾lde, at l¾gen laver en gyn¾kologisk unders¿gelse. Blodprocent (hæmoglobinkoncentration) H¾moglobin er blodets farvestof. H¾moglobinet ligger indeni de r¿de blodlegemer og er ansvarlig for transporten af ilt fra lungerne ud til cellerne i v¾vene, hvor ilten forbruges. Det er normalt, at h¾moglobinkoncentrationen falder en lille smule under graviditeten. Faldet skyldes ¿get v¾skem¾ngde i kroppen og er udtryk for en fortynding af blodet. Gravide anbefales at tage et dagligt jerntilskud fra 10. graviditetsuge p 40Ð50 mg ferrojern (se i ¿vrigt s. 36 vedr¿rende rd om mad). Hiv, syfilis og hepatitis B-analyser Bliver unders¿gt rutinem¾ssigt. Blodtyper Vi har forskellige mder at bestemme Storebror er sp¾ndt libero.dk 13 Graviditeten blodtyper p. De mest kendte er ABOsystemet og Rhesus (RH)-systemet. Du fr taget bestemmelse af din ABO-blodtype og din Rhesus-blodtype. Anti-D Alle gravide, der er Rh negative, tilbydes screening af barnets blodtype. Denne screening foregr hos egen l¾ge, ved kontrollen i 25. uge. rsagen til denne screening er, at m¿dre, der er Rhesus negative, kan danne antistoffer mod et barn, der er Rhesus positivt. Det sker sj¾ldent. Hvis en Rhesus negativ mor b¾rer et Rhesus positivt barn, vil hun blive tilbudt en injektion i 29. uge og indenfor 72 timer efter f¿dslen, for at undg, at hun danner antistoffer. Tidligere gav man denne injektion med Anti-D efter f¿dslen, men man har nu indf¿rt denne nye rutine. Hvis du har sp¿rgsml til screeningen, s kan du f det uddybet enten af din praktiserende l¾ge eller din jordemoder. Blodtryk Normalt vil blodtrykket ligge stabilt p ca. 120/80. Er dit blodtryk forh¿jet, kan det v¾re tegn p en begyndende svangerskabsforgiftning (se senere). Er dit blodtryk lavt, har det ikke nogen betydning, men du kan v¾re svimmel, is¾r nr du rejser dig hurtigt op. Urinprøver Nogle gange ser urinen lidt plumret ud. Det kan skyldes, at du har mere udßd, end du plejer, hvilket er normalt i gravi- 14 diteten. Sukker i urinen kan betyde, at du er ved at udvikle en sukkersyge, men oftest er det blot, fordi nyrerne lettere end normalt udskiller sukker. Det er helt ufarligt, og hvad rsagen kan v¾re i de enkelte tilf¾lde, vil en eventuelt n¾rmere unders¿gelse (glucosebelastning) kunne afsl¿re, sp¿rg dig frem. Proteiner i urinen kan v¾re tegn p bl¾rebet¾ndelse, som let kan behandles. I graviditetens sidste halvdel kan det v¾re tegn p en begyndende svangerskabsforgiftning (se s. 31). Bakterier i urinen er tegn p bl¾rebet¾ndelse og skal behandles. Vægten Det er normalt, at du tager 10-15 kg p i graviditeten Ð mellem 8-10 kg, hvis du er overv¾gtig og ca. 14-15 kg, hvis du er underv¾gtig. V¾gtstigningen gr til ¥ Barnet (ca. 3 1/2 kg) ¥ V¾kst af livmoder (ca. 1 kg) ¥ Moderkage (ca.1/2 kg) ¥ Udvikling af bryster (ca. 1 kg) ¥ Fostervand (ca. 1 kg) ¥ Den v¾ske, der ophobes i Organismen (ca. 1 1/2 kg) ¥ ¯get blodm¾ngde (ca. 1 1/2 kg) ¥ Et fedtdepot (ca. 1/2 -2 kg), som skal bruges under amningen L¾s mere i pjecen: ÓNr du er gravid. Rd om mad og motionÓ (se litteraturlisten). En st¿rre v¾gtstigning kan skyldes, at du har stor appetit, men det kan ogs v¾re tegn p ophobning af v¾ske i kroppen. sundhed.dk Det kaldes lette ¿demer og er almindelige i den sidste tredjedel af graviditeten. St¾rk ophobning af v¾ske kan v¾re et af tegnene p begyndende svangerskabsforgiftning. L¾s mere p s. 31. Passende vægtstigning i løbet af graviditeten i følge Sundhedsstyrelsen: Underv¾gtig: BMI <18,5: 13-18 kg Normalv¾gtig: BMI 18,5-24,9: 10-15 kg Overv¾gtig: BMI 25-29,9: 8-10 kg Sv¾rt overv¾gtig: BMI >30: 6-9 kg Frit sygehusvalg Der Þndes 23 f¿desteder i Danmark. Gravide er omfattet af sundhedslovens bestemmelser om et frit sygehusvalg. Har I specielle ¿nsker om det, s n¾vn det nu, mens l¾gen laver jeres journal. Mske har det f¿dested, I v¾lger nogle rutiner, I umiddelbart ikke er opm¾rksomme p. V¾r opm¾rksomme p, at et hospital af pladsm¾ssige rsager kan afvise at modtage personer fra andre optageomrder. Det er en god id at g p nettet og unders¿ge, hvilke muligheder det sygehus, I v¾lger, har. Pr¿v at g ind p sst.dk. Mange er ikke klar over, at I selv kan have Graviditeten indßydelse p valget, og endnu ßere ved slet ikke, hvilke valgmuligheder, I har. De ßeste ßergangsf¿dende f¿der ambulant, dvs. I gr hjem efter 4 timer eller bor p patient/barselshotel. Overvej og tal med jordemoderen om, hvad der vil give jer mest ro. Specialafdeling Langt de ßeste f¿dsler foregr p en specialafdeling uanset, hvordan graviditeten P v¾gten og f¿dslen gr. Der er mulighed for alle former for smertelindring og eventuelt kejsersnit. En specialafdeling er et travlt sted med ßere f¿dsler i gang p samme tid. Jordemoderen eller mske et par skiftende jordem¿dre vil v¾re hos jer det meste af tiden. De ßeste steder f¿der ßergangsf¿dende ambulant, hvis graviditeten og f¿dslen har v¾ret normal. Det betyder, at mor, far og barn udskrives fra f¿deafdelingen 4 -6 timer efter f¿dslen.Det stiller store krav til for¾ldre at blive udskrevet tidligt, inden amningen er kommet i gang. L¾s om amning de f¿rste d¿gn senere i bogen s. 63. Inden I udskrives, fr I de ßeste steder et telefonnummer, I kan ringe p, hvis I har behov. Ellers bed om det. Andre steder ringer jordemoderen hjem til jer dagen efter, du har f¿dt for at h¿re, hvordan det gr. Sundhedsplejersken kommer p bes¿g hjemme hos jer 4.-5. dag efter f¿dslen, hvor fokus er p barnets trivsel og amning. Hjemmefødsel I Danmark v¾lger ca. 600 om ret at f¿de hjemme. F¿dslen foregr hjemme i vante omgivelser, og jordemoderen kommer hjem til jer, nr I har behov for hendes hj¾lp. I fr Óbes¿gÓ af jordemoderen, det er ikke jer, der Óbes¿gerÓ f¿destedet. Der Þndes i dag ßere hjemmef¿dselsordninger, som tilbyder jordemoderhj¾lp. Nogle er private og tager betaling for deres hj¾lp. Andre fungerer indenfor det offentlige sundhedsv¾sen og kr¾ver derfor ikke betaling. Hvis du ¿nsker at f¿de hjemme, s tal med din egen l¾ge eller din jordemoder om, hvilke muligheder, der Þndes der, hvor I bor. Ved en hjemmef¿dsel er der ro, og jordemoderen har kun jer at passe p. Unders¿gelser viser, at hjemmef¿dsler er mindst lige s sikre, som en hospitalsf¿dsel. Det kr¾ver bare god planl¾gning fra starten af graviditeten. Ulempen er, at hvis f¿dslen ikke gr normalt, skal I ßyttes til f¿degangen. Det er vigtigt at forberede sig p denne situation, s I ikke bliver alt for skuffede, hvis det ikke lykkes at f¿de hjemme. 2 dage efter f¿dslen kommer jordemoderen p bes¿g. Privat fødeklinik Der Þndes i dag ogs mulighed for at v¾lge en privat f¿deklinik, hvor jordem¿dre f¿lger jer gennem hele graviditeten og f¿dslen. Patienthotel Efter f¿dslen er der mange steder mulighed for, at f¿rstegangsf¿dende kan overnatte p et patienthotel. Her kan den nye familie ßytte ind p eget v¾relse. Pr¾cis hvad der tilbydes der, hvor I f¿der, kan jeres jordemoder fort¾lle jer om. Far skal betale et bel¿b for at overnatte. Brug dagen/dagene p at f amningen i gang, s er det lettere at komme hjem. L¾s mere om amning de f¿rste dage (se s. 63). Du kan ogs bruge vores app Liberoklubben eller klikke ind p Libero.dk og f gode rd til de f¿rste dage hjemme. Første besøg hos jordemoderen I fr en indkaldelse til det f¿rste bes¿g hos en jordemoder, nr du er 12-16 uger 15 Graviditeten henne i graviditeten. Bes¿get kan foreg i et jordemodercenter, og jordem¿drene fors¿ger, s vidt det er muligt, at planl¾gge, at I har den samme jordemoder til alle unders¿gelserne. Det er ogs muligt nogle steder at g til en privat praktiserende jordemoder, som man selv skal betale for (se link bag i bogen). Formentlig synes du ikke, det er liges sp¾ndende at g til jordemoder, som det var f¿rste gang. Men det er en god ide at g til hende, for der kan v¾re ting, der er nye, som hun vil informere dig om. Det kan ogs v¾re, din graviditet er helt anderledes end sidste gang, og at der derfor vil v¾re behov for at blive set p af hende. Dato for 1. jordemoderbesøg: .......................................................... Min jordemoder/ mine jordemødre er: .......................................................... om den. P de ßeste sygehuse Þndes der s¾rligt uddannede jordem¿dre, som kan hj¾lpe dig, og sundhedsplejersken kan ogs bes¿ge dig allerede i din graviditet, s du kan f den hj¾lp, du beh¿ver (se mere s. 63 og 99). Graviditetsplan Nr I kommer, vil jordemoderen sammen med jer lave en personlig graviditetsplan. Den kan I l¿bende opdatere. Den f¿lger op p din vandrejournal, som l¾gen lavede. Udgangspunktet for samtalen med jordemoderen vil v¾re din oplevelse af at v¾re gravid og jeres oplevelse af at skulle v¾re for¾ldre igen. Hun vil ogs snakke med jer om, hvad I selv kan g¿re for, at det barn, I venter, trives og udvikler sig s godt som muligt, og hun vil svare p de sp¿rgsml, I har. Skriv dem f.eks. ned p forhnd. Ved unders¿gelsen bliver du vejet, fr mlt blodtryk og unders¿gt din urin og fra 28. uge sk¿nnes barnets v¾gt, og hvordan det ligger. Er det n¿dvendigt at du ¾ndrer p dine spise, drikke eller rygevaner, vil jordemoderen tale med dig .......................................................... De træffes på tlf: .......................................................... mellem kl..................- ....................... En tidligere svær oplevelse Har du haft en sv¾r f¿dsel og ammeperiode tidligere, er det vigtigt, du fr talt 16 Det f¿rste bes¿g hos jordemoderen om det. I kan ogs aftale, at sundhedsplejersken kommer p bes¿g, mens du er gravid. Er der behov, vil du ogs blive unders¿gt, og din graviditet og dit helbred vurderes. Jordemoderen vil ogs diskutere jeres muligheder og behov vedr¿rende deltagelse i f¿dsels-/for¾ldreforberedelseskurser. Nogle jordem¿dre har telefontid, hvor I kan ringe, hvis der dukker sp¿rgsml op. Hvis jordemoderen vurderer, at du har brug for ekstra st¿tte/omsorg, og du ikke er enig med hende, kan hun rette henvendelse til din kommune. Hendes bekymring kan dreje sig om dig eller dit barn, og jordemoderen er underlagt underretningspligt ¤ 153 i Serviceloven. Mange hospitaler har deres egen hjemmeside. Se f.eks. jordemoderforeningen.dk /fødesteder eller Trygmedbarn.dk Graviditeten Specialundersøgelser/ fosterdiagnostik Ultralydsunders¿gelsen = ultralydsscanning foretages enten gennem skeden eller uden p maven, og den laves af en jordemoder, en l¾ge eller en sygeplejerske. Ultralydsscanning er ufarlig Ð unders¿gelsesmetoden har v¾ret anvendt i snart 50 r. Der er ingen unders¿gelser, der viser, at der er skadelige pvirkninger i forbindelse med graviditetsunders¿gelser. Type I scanning Ved denne unders¿gelse pviser man, at barnets hjerte slr, man mler barnets st¿rrelse og kontrollerer derved terminsberegningen (det vil sige, at man kontrollerer, at barnets st¿rrelse passer med den beregnede graviditetsl¾ngde). Man unders¿ger, hvor mange b¿rn, der er, og man lokaliserer moderkagen. Desuden ses fostervandet, og m¾ngden vurderes. Unders¿gelsen kan udf¿res fra uge 10-16 ofte samtidig med en nakkefoldsscanning. Bed den, der scanner, fort¾lle jer, hvad det er I skal se og ser. Nakkefoldsscanning Nakkefoldsscanning er en unders¿gelse, hvor man mler tykkelsen af ÓnakkefoldenÓ, det vil sige huden og underhudens tykkelse fra overßaden til rygs¿jlen (afstanden mellem pilene p scannings- Mellem uge 11 til 13 mles nakkefoldens tykkelse foto ovenfor svarer til nakkefoldens tykkelse). Nr man kender graviditetens l¾ngde og nakkefoldens tykkelse, kan man beregne risikoen for, at barnet har den kromosomdefekt, der medf¿rer Downs Syndrom ÓMongolismeÓ (Downs Syndrom er rsag til 85 % af alle alvorlige kromosomdefekter). Unders¿gelsen udf¿res helst mellem uge 11-13. Nakkefoldsscanningen kan suppleres med en blodpr¿ve Ð double-test (se s. 18) Ð bedst taget mellem uge 8 og 13. Svaret p pr¿ven sammenholdes med din alder. Derefter fasts¾tter man den samlede risiko for, at det barn, I venter, har Downs Syndrom. Husk p, at det er en risikoberegning og ikke et endegyldigt svar, I fr ud af denne unders¿gelse. Ved at benytte metoden med blodpr¿ve og scanning, kan man undg at udf¿re op til halvdelen af de moderkage- og fostervandspr¿ver, man tidligere lavede. Hvis risikoen er lavere end 1:300, er der ingen grund til yderligere unders¿gelser. Blodpr¿ve og scanning er uden denbedstestart.dk Den f¿rste utralydsscanning risiko for barnet, mens moderkage- og fostervandspr¿ve medf¿rer en lille risiko (<1 %) for utilsigtet abort. Blodpr¿ve og nakkefoldsscanning er et rutinem¾sigt tilbud til alle, og 95 % tager imod det. Nakkefoldsscanning og doubletest kombineret med din alder kan Þnde omkring 90 % af fostrene med Downs syndrom. Dato for nakkefoldsscanning: .......................................................... Type II scanning/ gennemscanning Ved denne unders¿gelse laver man en systematisk scanning af barnet fra top til t. P den mde unders¿ges barnet med henblik p at udelukke de ßeste og alvorligste medf¿dte misdannelser. Unders¿gelsen kaldes en gennemscanning og tilbydes overalt i Danmark. Man t¾ller naturligvis samtidig antallet af b¿rn, unders¿ger moderkagen og m¾ngden 17 Graviditeten af fostervand. Unders¿gelsen udf¿res bedst omkring uge 18-20. Type III scanning Ved denne unders¿gelse, som kun udf¿res i specielle tilf¾lde og af s¾rligt uddannede personer, kan man unders¿ge for de Þnere anatomiske detaljer i f.eks. hjerte og hjerne. Unders¿gelsen udf¿res kun, hvis der er en s¾rlig mistanke om nogle sygelige forhold. Myte Hvis I ikke p scanningen kan se en tissemand p barnet i 20.uge, er det ret sikkert, at det er en pige. Sandt eller falskt? En tissemand kan godt gemme sig, s der er ingen garanti. Double-test Er en blodpr¿ve, hvor man mler koncentrationer af to hormoner, P-Beta-HCG og P-PAPP-A, i morens blod. Pr¿ven tages omkring graviditetsuge 8-13. Senere scanninger Hvis der senere i graviditeten er mistanke om, at barnet ikke vokser og udvikler sig normalt, kan man ved en ultralydsunders¿gelse vurdere barnets v¾gt og tilstand. Det sker blandt andet ved at vurdere m¾ngden af fostervand, barnets bev¾gelser, blodgennemstr¿mningen i navlesnoren og barnets blodkar. Eventuelt kan der tages fostervandspr¿ve og en blodpr¿ve fra navlesnoren. 3D-4D ultralydsscanning En ultralydsscanning, som giver jer et tre/Þredimensionelt billede af barnet inde i livmoderen. Scanningen laves p privatklinikker. Der er mange muligheder, bl.a en k¿nsscannning, hvis I synes, det kunne v¾re sjovt at vide, om I venter en dreng eller en pige. De koster fra 700-1800 kr. I skal selv betale. Kromosomundersøgelse Denne unders¿gelse tilbydes kvinder, der har en ¿get risiko for at f¿de et barn med kromosomfejl eller visse arvelige sygdomme. Unders¿gelsen kan udf¿res som en moderkagepr¿ve Ð man udtager et lille stykke fra moderkagen omkring uge 9-13 Ð eller som en fostervandspr¿ve. Man tager fostervandspr¿ven mellem uge 14 og 18. Det udtagne Stores¿ster er med hos jordemoderen 18 Ultralydsscanning uge 5 v¾v eller cellerne i fostervandet dyrkes derefter, og nr cellerne deler sig, kan man fremstille kromosomerne og unders¿ge dem. Du skal tage det roligt resten af dagen efter en moderkage- eller fostervandspr¿ve. Der er svar p moderkagepr¿ven i l¿bet af ca. en uge, svar p fostervandspr¿ven tager ca. treÞre uger. Der kan udf¿res en forel¿big unders¿gelse Ð en skaldt FISH-test Ð som betyder, at man kan f et ret sikkert, men dog kun forel¿bigt, svar p pr¿verne efter to-tre dage som svar p de 4 mest almindelige kromosomfejl. For yderligere information, se sst.dk. Myte Fostervandspr¿ve viser med sikkerhed, hvilket k¿n jeres barn har. Sandt eller falskt? Ja, det er korrekt. Graviditeten Egne noter Ultralydsscanning uge 13 CTG-cardiotokografi ”at få kørt en strimmel” Her registrerer man barnets hjertelyd og livmoderens eventuelle sammentr¾kninger. P baggrund af unders¿gelsen kan man f et indtryk af, hvordan barnet umiddelbart har det. Du har sikkert pr¿vet det tidligere. CTG bruges f.eks., hvis du m¾rker mindre liv, eller der er mistanke om nedsat moderkagefunktion med deraf f¿lgende drlig v¾kst for barnet Ð og nogle steder i forbindelse med begyndende f¿dsel. CTG registreres ved hj¾lp af en hjertelydsmler og en vemler, som ved hj¾lp af b¾lter anbringes p maveskindet over livmoderen. Hvis du fr Ók¿rt en strimmelÓ, sker det nogle gange, at apparatet holder op med at tegne. Det er oftest fordi, barnet ßytter sig. CTG-unders¿gelsen tager ca.1/2 time (se s. 52). 3D-ultralydsscanning uge 32 Blodprøver fra moren AFP = Alfa-Føto-Protein Er et proteinstof, der dannes i barnet og kan mles i morens blod og i fostervandet. Betydningen af proteinstoffet er ukendt, men bde for lave og for h¿je v¾rdier af AFP kan ses i forbindelse med misdannelser hos barnet, hyppigst i barnets centralnervesystem og i barnets kromosomer. Finder man ved unders¿gelsen en unormal v¾rdi, tilbydes kromosomunders¿gelse og/eller ultralydsscanning for at be- eller afkr¾fte mistanken om en abnormitet hos barnet. Myte Har du et par drenge i forvejen, er der st¿rre sandsynlighed for, at du fr en dreng igen. Sandt eller falskt? Ja, det er rigtigt. sst.dk 19 Graviditeten En historie fra det virkelige liv Rikke, mor til Ludvig og Inge venter barn nummer 3, fort¾ller: ÓS skal I vel have en mereÓ. Et n¾rmest selvf¿lgeligt sp¿rgsml, nr vi viste udvidelsen af vores hus frem Og svaret var det samme hver gang, sagt med en mild latter, stort smil og hovedet let bagoverb¿jet, Óneeeej, tilbygningen er vores 3ÕerÓ. Jeg t¾nkte tit p det der med b¿rneßokkens st¿rrelse. Mske lagde jeg s¾rligt m¾rke til det, fordi jeg i virkeligheden ikke var afklaret om vi skulle have ßere b¿rn. Vi var glade for vores lille familie med to dejlige b¿rn p 4 og 8, men jeg stod jo der med et stort smil og mske lidt for rationelle forklaringer om vores Ó3ÕerÓ bygget i mursten og ÓglemteÓ at fort¾lle at vi stadig havde barnevognen og autostolen. Men som med alt her i livet m jeg bare sande, kontrol Þndes ikke! Lidt for ¿mme bryster Þk en lille alarmklokke til at kime og jeg havde knapt nok lagt testen fra mig, f¿r to meget bl streger endnu en gang fortalte mig at jeg ikke helt kontrollerede livet som jeg troede. Med min dejlige mands arme omkring mig havde jeg to minutters krise med trerne v¾ltende ud af hovedet. Var det nu ogs det vi ville lige nu, kunne vi klare hverdagen med det overskud vi ¿nskede at have til de to store (og den lille)? Vi tog en lang snak den aften, alts den snak jeg havde set os have hvis vi en dag planlagde en mere. Men vi tog det i omvendt r¾kkef¿lge og kom vidt omkring. Snakken Þk fat i en boblende spirende fornemmelse, som 20 midt i sofaen Þk os frem til et lykkeligt ÓjaÓ. Ja til vores lille ny, til en mere, til barn nummer tre. Det hele blev pr¾get af Óde to storeÓ. For selv om vi aldrig havde fortalt om vores to andre graviditeter tidligt i forl¿bet, var det s¾rligt vigtigt for os at vente denne gang. Der var meget at forholde sig til, ikke mindst ventede der en nakkefoldscanning forude. Den fyldte mere i bevidstheden end de forrige gange. Og hvis nu der var noget, var det sv¾rt at afg¿re om de skulle involveres. Det er nu ikke fordi jeg har set mange nakkefoldsscanninger i mit liv. Men det jeg kunne se p sk¾rmen, var en stor nakkefold, det vidste jeg. Og de mlte og kiggede og til sidst vendte l¾gen sig om og k¿rte stolen helt hen til vores side af lejet. ÓI ligger i en risikogruppe, hvor vi tilbyder en moderkagebiopsiÓ. Han havde en vidunderlig rolig stemme og sagde det med et n¾rv¾r, der p en eller anden mde Þk beskeden til at sive ind. Han fortalte om risikofaktorer ved det indgrebet, om muligheden for at t¾nke over om vi ville have den foretaget (nu eller ville vente) og hvornr vi Þk svar p den ene pr¿ve og den anden. Vi Þk pr¿ven taget en halv time senere. Det var hurtigt overstet, rent praktisk. Men tankerne og f¿lelserne var m¾rkede i de to dage det tog at f et svar (og i tiden efter, men at fort¾lle historien igen og igen, Þk os til at slippe den). De fysiske gener det bragte med sig var ukendte og ubehagelige. Tanker og gener det var sv¾rt at skille ad. En ting slog os. Vi valgte en risiko p 2,5 % for at abortere (0,5 % h¿jere end den almindelige risiko for at abortere i uge 12), mod en risiko p 0,5 % for at f et handicappet barn. M¾rkeligt at t¾nke p at vi frygtede noget der var lavere risiko for at blive ramt af. Men vi var enige om at den risiko vi var s bange for, den halve procent, ville f livslange konsekvenser for os, ikke bare os som for¾ldre, men ogs for vores b¿rn. Og derfor gav det mening for os at f lavet unders¿gelsen. Svaret blev ringet til os. Sygeplejersken der havde v¾ret med til scanningen ringede to dage efter kl.15.30. ÓJeg har et godt svar til jerÓ. h! Lettelse og en tiltr¾ngt gl¾de over graviditeten igen. Nu kunne vi fort¾lle de store om babyen, familie, venner osv. Jeg havde ikke gjort mig de store tanker om at reaktionerne kunne v¾re forskellige denne gang men vi blev klogere. Heldigvis var der ßest glade svar og lyk¿nskninger blandt reaktionerne, men jeg m¿dte ogs de mere, ja lad os bare kalde dem d¾mpede! ÓN, s det synes I lige I havde overskud til?Ó l¿d svaret fra en bekendt. To sekunders blokade i min hjerne, hvad skulle jeg svare? Hun Þk det ¾rlige svar: ÒNej, det syntes vi ikke, men nu gl¾der vi osÓ. Heldigvis var der meget f svar af den kaliber, ellers var det gl¾den der fyldte vores hverdag og stadig g¿r det i takt med at maven vokser. Og vokser det g¿r den, der er ikke noget der holder den tilbage. Det er som om kroppen husker alt for godt hvad det er den skal og jeg nyder det. Det er tredje og sidste gang. Graviditeten Graviditeten og forandringer Uge for uge I praksis regner man den f¿rste dag i sidste menstruation som graviditetens f¿rste dag. Men i virkeligheden er det f¿rst 2 uger senere, nr du har ¾gl¿sning, at ¾gget kan befrugtes, og et nyt liv tager sin begyndelse. Beregning af terminsdato De f¿rste 2 uger af din graviditet er du ikke gravid. Dit barn er alts 2 uger yngre end l¾ngden p din graviditet. De ßeste kvinder husker, hvornr de havde sidste menstruation, men kun f m¾rker, nr de har ¾gl¿sning. I oversigten kan I f¿lge alle graviditetsugerne, indtil du skal f¿de, og I kan se ca., hvor stort barnet er, og hvad det vejer. Begge dele kan variere fra kvinde til kvinde. Frem til midten af graviditeten vokser de ßeste b¿rn n¾sten ens, derefter begynder der at v¾re forskel. Bde barnet, der vejer 3000 g, og barnet, der vejer 4000 g ved f¿dslen, er normalv¾gtige. I bogen anvendes de st¿rrelses- og v¾gtangivelser, som Sundhedsstyrelsen bruger. Barnet kaldes et barn gennem hele graviditeten, selv om I vil m¿de mange, der kalder det et foster langt ind i graviditeten. Allerede p et tidligt stadium kan man mle barnets st¿rrelse med ultralyd. Op til uge 14 mles jeres barns l¾ngde i mm fra hoved til hale (Crown-Rump- Uge 9 Uge 5 Length=CRL). Derefter mles barnets hoveds tv¾rml + l¾ngde i mm (l¾ngden mellem hovedets bredeste punkter). Og hvis man tilf¿jer mlet af barnets lrknogle og dets maveomfang, fr man et ret n¿jagtigt billede af, hvor stort barnet er, samt hvor l¾nge, du har v¾ret gravid. Du kan bruge dato-rubrikken til at skrive datoen for din graviditetsuge. P Libero.dk kan du downloade en applikation (se s. 117) og f mere viden om dit barns Se s. 117 udvikling. Den ÓuddybendeÓ beskrivelse af, hvad der sker uge for uge kan du Þnde i bogen, ÓGravid f¿rste gangÓ, som du mske har fra din f¿rste graviditet? Uge 2 Dato: ...................... ®gget modnes i en af ¾ggestokkene, og det l¾gger sig klart i ¾ggelederen og venter p at blive befrugtet. I dette sst.dk n¾ringsrige milj¿ kan det ligge i et par d¿gn. Det befrugtede ¾g er mindre end et knappenlshoved. Uge 3 Dato: ...................... Nu er en s¾dcelle tr¾ngt ind i ¾gget og bliver nogle d¿gn i ¾ggelederens ydre del, hvor det befrugtede ¾g deler sig om og om igen. 4 celler, 8 celler og s videre. P graviditetens 4. d¿gn ligner det befrugtede ¾g lidt et blb¾r. Din morgentemperatur er steget til ca. 37 grader, det skyldes ogs hormonet progesteron. Uge 4 Dato: ..................... De f¿rste tegn p, at ¾gget er befrugtet er, at du mske er mere tr¾t end ellers, og mske har du lidt hovedpine. ®gget er 0,5 mm stort og kan ses med det blotte ¿je. Uge 5 Dato: ..................... Det nye barn mler 4 mm. 21 Graviditeten Uge 6 Dato: ..................... Det lille barn er nu 5 mm i siddeh¿jde. (Som en ¾blekerne). V¾gten er ca. 1 g. Uge 7 Dato: ..................... Barnet mler fra hoved til hale 10 mm. (Som en ¾rt). Med ultralyd kan man blandt andet mle barnets l¾ngde og se hjertet arbejde. Man kan ogs se, om du venter mere end t barn. Uge 8 Dato: ..................... Barnet er ca. 15 mm. (Som et blb¾r). V¾gten er ca. 2 g. Uge 9 Dato: ..................... Barnet er 25 mm fra hoved til hale. (Som et hindb¾r). Uge 10 Dato: ..................... Barnet mler fra hoved til hale 35 mm. (Som en oliven). V¾gten er ca. 15 g. Uge 11 Dato: ..................... Barnet mler fra hoved til hale 45 mm. (Som en sveske). Uge 12 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 25 g. Fra hoved til hale mler det 55 mm. Uge 13 Dato: ..................... Barnet mler fra hoved til hale 70 mm. (Som en blomme). Nu er det et fuldt udviklet, om end et meget lille barn, der vokser i din livmoder. 22 Uge 14 Dato: ..................... Barnet er ca. 85 mm og n¾sten det samme rundt om maven. (Som en fersken). Uge 15 Dato: ..................... Barnet er ca. 10 cm langt og v¾gten er 70 g. (Som en citron). Uge 16 Dato: ..................... Barnet er ca. 16 cm langt fra isse til fod. (Som en appelsin). V¾gten er ca. 90-120 g. Hovedets tv¾rml ca. 30 mm. Uge 17 Dato: ..................... Barnet er ca. 18 cm fra hoved til f¿dder, og v¾gten er 125 g. (Som en avocado). Barnet vejer nu mere end moderkagen, og det bev¾ger sig meget rundt i fostervandet. Husk at bestille tid til gennemscanning, hvis det ikke er p plads. Uge 18 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 150 g. Barnets talgkirtler er anlagt tidligere, og det er dem, der producerer den talg, der d¾kker barnet med fosterfedt. Mske kan du m¾rke de f¿rste sp¾de tegn p liv? Uge 19 Dato: ..................... Barnets l¾ngde er ca. 23 cm og v¾gten ca. 260 g. Uge 20 Dato: ..................... Barnet er nu 25 cm langt og hovedets tv¾rml ca. 43 mm, og det vejer ca. 400 g. libero.dk Ultralydsscanning uge 21 Uge 21 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 450 g, og det er n¾sten halvt s langt, som nr det f¿des, men vejer ca. 10 % af f¿dselsv¾gten. Uge 22 Dato: ..................... Barnets hjerte slr omkring dobbelt s mange slag som dit eget hjerte, som slr 15 slag mere i minuttet, end nr du ikke er gravid. Uge 23 Dato: ..................... Barnets lrben mler ca. 4 cm, hovedets tv¾rml er mellem 50 og 60 mm, og barnet vejer ca. 540 g. Uge 24 Dato: ..................... Barnet er ca. 30 cm langt og vejer ca. 650 g. Uge 25 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 800 g og er 32 cm lang. Graviditeten Uge 26 Dato: ..................... Barnets l¾ngde er ca. 34 cm og v¾gten ca. 850 g. Uge 27 Dato: ..................... Foden mler ca. 4 cm, lrbenet ca. 5 cm, og hovedets tv¾rml er ca. 7 cm. Uge 28 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 1000 g og er 35 cm langt. Den gennemsnitlige v¾gtstigning er fremover ca. 200 g/uge. P dette tidspunkt er det normalt, at du m¾rker liv hver dag. Overvej at snakke med din jordemoder om amning, is¾r hvis det var sv¾rt sidste gang. Mske kan I lettere huske barnets v¾gt de n¾ste uger ved at bruge denne rettesnor: Nr barnet er 28 uger gammelt, vejer det ofte 1200 gram. Fra dette tidspunkt tager det t¾t p 200 gram p om ugen, s de estimerede v¾gte er: uge 28: 1200 uge 29: 1400 gram uge 30 1600 gram osv. Uge 29 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 1300 g og er 37 cm lang. Barnet tisser og drikker fostervand hver dag. Uge 35 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 2500 g og mler 44 cm, lrbenet er ca. 66 mm langt, og foden mler ca. 6,5 cm. Uge 30 Dato: ..................... Barnets l¾ngde er 38 cm, og v¾gten er 1500 g. Uge 36 Dato: ..................... Barnet er ca. 45 cm langt. Hovedet er ca. 9 cm i tv¾rml. Tal med din jordemoder om forventningerne til f¿dslen. Uge 31 Dato: ..................... Barnet vejer godt 1600 g og mler 39 cm. Uge 32 Dato: ..................... Barnet er ca. 40 cm langt, og v¾gten er ca. 1700 g. Moderkagen vejer ca. 380 g. Fedtlaget vokser, og barnet har net halvdelen af sin f¿dselsv¾gt. Det skal tage ca. 250 g p om ugen resten af graviditeten. Uge 33 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 2 kg og er 42 cm lang. Uge 34 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 2200 g, er ca. 43 cm langt. Foden mler 6 cm. Uge 37 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 2800 g, og der er godt 1 l fostervand omkring barnet. Uge 38 Dato: ..................... V¾gten er ofte mere end 3 kg. Barnet kan tage 30-40 g p pr. dag. Uge 39 Dato: ..................... Barnet vejer i gennemsnit ca. 3200 g, mler ca. 50 cm, og hovedets tv¾rml er ca. 9 cm. Uge 40 Dato: ..................... Barnets v¾gt er ca. 3500-4000 g, l¾ngde 50-53 cm. Nr du skal til jordemoder, s t¾nk over, hvad du gerne vil tale med hende om. Kig f.eks. i Liberoklubbens Gravid app. Kilder: Et barn bliver til, Lennart Nilsson og Lars Hamberger, 2006 m.ß. Jordemoder lytter efter hjertelyd 23 Graviditeten At være gravid og vente barn igen Almindelige graviditetsforandringer Ikke to graviditeter er ens. Gl¾de, forventning, boblende energi og begejstring og pludselige gr¾deture og f¿lelser af, at alting er uoverskueligt, er almindelige graviditetsstemninger. Du m godt kunne m¾rke din krop, men husk at tage hensyn til den, hvis du har et lille barn i forvejen, der gerne vil v¾re meget p arm. Utlmodig stores¿ster kl¾der sig ud 24 Psykiske forandringer og tilknytning Mange f¿ler sig mere hum¿rsvingende og srbare, det er helt almindeligt og med et barn i forvejen, kan tiden v¾re knap. Det er heller ikke us¾dvanligt at blive mere glemsom. Mske skyldes det bare, at tankerne er hos det lille barn i maven og den store s¿skende. Tanker om barnet i maven De ßeste kvinder har en forestilling om, hvordan barnet i maven er. Du tolker den mde, barnet bev¾ger sig p. F.eks. vil et barn, der bev¾ger sig stille og roligt ofte forventes at v¾re et roligt barn, mske en lille balletdanser eller en l¾sehest. Hvorimod et barn, der bev¾ger sig meget og mske i mere ÓhidsigeÓ bev¾gelser mske er familiens fodboldspiller. Det kan v¾re hyggeligt at g og forestille sig, hvem det er, der bor i maven, og det kan give en god kontakt til det uf¿dte barn. De ßeste gravide kan fort¾lle om romantiske dr¿mme, der kan aß¿ses af angst og tanker om, at miste barnet, hvordan barnet ser ud, eller tanker om, at det f.eks. skulle blive spastiker eller lignende. S kan det v¾re godt at huske p, at forventninger og bekymringer ogs er et udtryk for omsorg, begyndende tilknytning og k¾rlighed til barnet. Graviditet og stress Stress kan opst, nr kroppen uds¾ttes for en belastning, den har sv¾rt ved at hndtere. Det skal tages alvorligt af alle. Men s¾rligt under graviditeten, er det vigtigt at v¾re opm¾rksom p de pvirk- denbedstestart.dk ninger, de har p din krop. Mange ting ¾ndres fysisk og f¿lelsesm¾ssigt. Stress nr du sidder i en traÞkprop eller har en deadline, du skal n, kan kroppen godt tle. Men hvis der kommer symptomer p stress, f.eks. s¿vnproblemer, hovedpine eller nedsat appetit, b¿r du tage det alvorligt. Hos nogle kan stress medf¿re, at man begynder at ryge. Det pvirker graviditeten p en negativ mde. Stress i sig selv kan medf¿re ¿get risiko for graviditetskomplikationer, eksempelvis for tidlig f¿dsel. Stress kan ogs pvirke barnet. For et h¿jt stress-niveau hos dig medf¿rer et h¿jt niveau af stress-hormoner hos barnet, fordi hormonerne fra moren kan passere moderkagen. P den mde nr hormonerne barnet i en f¿lsom periode, hvor blandt andet hjernens og immun-systemets udvikling kan pvirkes. Hvis du kan gennemskue, hvad det er, der g¿r dig stresset, er det vigtigt, at du fors¿ger at forebygge. Er din oplevelse, at stress er relateret til dit arbejde, kan det v¾re en god id at tale med din arbejdsgiver eller din egen l¾ge om det. Nogle gange kan en l¿sning v¾re, at dine arbejdsopgaver justeres for en tid, eksempelvis ved at reducere din arbejdsm¾ngde. Hvis du oplever at dine stressbelastninger opstr udenfor arbejdet, er det vigtigt, at du taler med dine n¾rmeste om det. Ting, der ikke tidligere har gjort dig stresset, kan mske nu v¾re sv¾re at overskue. For nogle gravide er den forestende f¿dsel ogs stressende. Her kan deltagelse i f¿dselsforberedelse og samtaler med jordemoderen skabe tryghed og et mindsket stress-niveau. Graviditeten Fysiske forandringer kan påvirke dit humør Under graviditeten bliver udsvingene som de kan v¾re, nr man har menstruation Ð bare st¿rre. S er du plaget af tr¾thed, ¿mme bryster og kvalme de f¿rste 3 mneder, er det naturligt, at dit hum¿r kan svinge mere, end det har gjort l¾nge. I slutningen af graviditeten oplever nogle gravide at blive mere klodsede. De taber ting, og mske skyldes det, at Þngrene kan v¾re h¾vede, eller at den store mave er i vejen. Utilpashed og kvalme De f¿rste 3 mneder er det almindeligt for hver anden gravid at v¾re utilpas og have kvalme p forskellige tider af d¿gnet Ð nogle altid om morgenen. Mange gravide kaster ogs op. Det skyldes en stigning i de kvindelige k¿nshormoner, progesteron og ¿strogen. Det hj¾lper at spise sm hyppige kulhydratrige mltider, s du aldrig er sulten (se s. 55). Hvis du er generet af kvalme, kan du pr¿ve nogle af disse rd: ¥ Sm hyppige kulhydratrige mltider i l¿bet af dagen (frugt, br¿d) ¥ Undg fed og meget s¿d mad ¥ Sut p et bolsje ¥ ®bler og te kan give meget mavesyre, pr¿v at springe de to ting over ¥ L¾g en kiks eller noget godt kulhydratrigt klar om aftenen. Spis det, inden du str op og start dagen langsomt Ð eller udnyt lejligheden til at f morgenmaden serveret p sengen: et stykke ristet toast, kn¾kbr¿d og en kop te Det er forskelligt, ogs hvad der virkede sidste gang og nu, s pr¿v dig frem. S¿rg altid for at drikke vand. Træthed Du beh¿ver mere s¿vn, end du plejer, fordi det tager kraft og energi at v¾re gravid og have barn i forvejen, og ofte er det is¾r sv¾rt at holde sig vgen om aftenen. S hop i seng med god samvittighed. Brysterne Allerede tidligt i graviditeten bliver brysterne ¿mme, st¿rre og sp¾ndte. Farven omkring brystvorten forandrer sig lidt og bliver ofte m¿rkere. Brysterne vil v¾re ¿mme, og is¾r brystvorterne vil v¾re f¿lsomme. En st¿ttende og ikke for stram bh er en god hj¾lp Ð ogs s brysterne ikke str¾kker sig mere end n¿dvendigt. Sp¿rg din jordemoder om hun kan anbefale en god en. For de ßeste gravide holder ¿mheden op i l¿bet af graviditeten. Blodtrykket Blodtrykket kan falde lidt, nr du rejser dig op for hurtigt eller str l¾nge. Det sortner for ¿jnene, du bliver svimmel, og det kan ske, at du besvimer. Det er ikke farligt. Pr¿v at tage det lidt med ro, og nr du rejser dig, s rejs dig langsomt. Hvis du m¾rker, at det begynder at sortne for ¿jnene, s hold hovedet nedad, og hvis du kan komme til det, s l¾g dig ned et ¿jeblik. Carpaltunnel syndrom N¾sten hver anden gravid oplever f¿lelsesl¿shed og sovende fornemmelse i Þngrene, som oftest forv¾rres om aftenen eller efter fysisk aktivitet. Hos nogle er generne s store, at det kaldes carpaltunnel syndrom. Symptomerne skyldes en afklemning af en nerve ud til Þngrene. rsagen kender man ikke, men man formoder, det skyldes v¾skeophobning i kroppen, s nerven kommer i klemme ved hndleddet. Behandlingen er skinner eller bandage for at mindske h¾velse. Nogle har gl¾de af akupunktur. Hos de ßeste forsvinder symptomerne efter f¿dslen og v¾gttab hj¾lper ofte. Menstruationslignende smerter I graviditetens f¿rste mneder har mange kvinder menstruationslignende smerter, der kan minde om sidesting og v¾re anderledes end sidste gang, du ventede dig. Det skyldes, at livmoderen vokser og giver tyngdefornemmelse, at den tr¾kker sig sammen, og at ledbndene omkring livmoderen str¾kker sig. Hvis smerterne bliver st¾rkere, eller der kommer bl¿dning, b¿r du straks kontakte f¿destedet eller din l¾ge. Lægkramper Krampe i l¾ggene er helt almindeligt hos gravide. Man ved ikke, hvorfor man fr krampe, men det hj¾lper ofte at udsp¾nde sine l¾gmuskler ßere gange dagligt samt at lave venepumpe¿velser. ¯velserne kan du Þnde p Libero.dk. Magnesium som mineraltilskud, har vist sig at kunne halvere intensiteten af l¾gkramper hos n¾sten 90 % af dem, 25 Graviditeten der har kramperne. S det er v¾rd at pr¿ve (se s. 57). Rygsmerter Mens maven vokser, forandrer din holdning sig og du svajer mske mere. Det bliver hrdere for dine rygmuskler at holde dig oprejst, og du kan mske m¾rke, at du stikker hagen frem. Sidst p dagen er du tr¾t og ¿m i bde nakken og l¾nden. Det bedste du kan g¿re, for at forebygge disse gener, er at t¾nke meget p at rette dig op og holde hagen inde. Gymnastik, der styrker din ryg og nogle gode hvil ind imellem, kan ogs afhj¾lpe smerterne. Mor og datter hygger i sofaen 26 Træning og lænde-/bækkensmerter (Mange kalder det b¾kkenl¿sning). Det har vist sig, at gymnastik og tr¾ning ikke kun kan afhj¾lpe l¾nde/b¾kkensmerter, men at det ogs kan forebygge, at man fr problemerne i graviditeten. Derfor er det vigtigt, at du bliver ved med at motionere hele din graviditet. Smerterne kan sidde forskelligt fra kvinde til kvinde, og mange har smerter ßere steder p samme tid. Hos de ßeste vil smerterne sidde lavt i l¾nden og ned bagp i b¾kkenet og/eller foran ved k¿nsbenet. Nogle gravide har ondt i en side alene, eller kun foran ved k¿nsbenet, andre bde foran og bagp. Mange gravide har desuden muskelsp¾ndinger i balderne, i underlivet og i b¾kkenbunden. Tag hensyn til dig selv Jo mindre den ¾ldre s¿skende er, jo tungere kan det v¾re for dig som gravid, fordi du m b¾re meget. Fr du ubehag, tyngdefornemmelse eller smerter, nr du b¾rer p den store, kan det v¾re sv¾rt at forklare, at mor ikke altid kan og m l¿fte barnet op. S m du ned p kn¾. Find nogle gode stillinger at sidde i, s I kan lege sammen. Mske er gulvet eller sidst i graviditeten sofaen eller en stol ved spisebordet den bedste l¿sning. Hvis du kan b¾re den store, kan det v¾re en hj¾lp, at det hviler p din mave. Har du ondt i b¾kkenet, s s¿rg for at b¾re barnet lige foran dig og lad ikke barnet h¾nge ude p din ene hofte, s du vrider dig. Hvis du har gynobsgruppen.dk nogle ¿velser, der g¿r dig godt, og som du kan have fet af en fysioterapeut eller set p Libero.dk under Hold dig i form f¿r f¿dslen, s lad den store v¾re med, mske synes hun det er sjovt. Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har ondt? Der er meget, du selv kan g¿re for at forebygge eller mindske l¾nde- b¾kkensmerter. Du m g¿re alt det, du kan, hvor du tager fornuftigt hensyn til din graviditet. Hvis du ikke har motioneret f¿r, s begynd at dyrke motion nu, gerne tilpasset gravide. Mange har ogs gl¾de af yoga (se s. 41). Lav ¿velser for din krop hver dag, og s¿rg for at str¾kke dine muskler ofte. Mske bliver du ¿m i musklerne i starten, s afpas din tr¾ning efter, hvor god form du er i. Nogle har gl¾de af gravidmassage (se s. 117), som er en blid massageform, der afslapper og beroliger. Den kan suppleres med dybdegende massage, som kan afhj¾lpe ¿demer og smerter i musklerne. S¿rg ogs for hvilepauser og afveksling i l¿bet af dagen. Ret dig op, nr du str, gr eller sidder, og hvis du har l¾ngerevarende, siddende eller stende arbejde, er det vigtigt, at du skifter stilling ofte. Du kan pr¿ve ¿velserne, som du kan Þnde p Libero.dk eller scanne koden. Sv¿mning og tr¾ning i vand Se s. 117 er en god tr¾ningsform for alle gravide, og det er is¾r godt for gravide, der har l¾nde-/b¾kkensmerter. Graviditeten Smertelindring Mange gravide har mere ondt i l¾nden eller b¾kkenet sidst p dagen, hvor de ogs f¿ler sig h¾vede i kroppen. Nogle gravide er glade for at have et t¿rkl¾de eller et elastisk b¾lte rundt om b¾kkenet. Hvor meget et b¾lte reelt st¿tter er usikkert, og ikke alle synes, at det er behageligt at have p, s man m pr¿ve sig frem. L¾nde- og b¾kkensmerter pvirker ikke dit barn eller den kommende f¿dsel. Vandophobninger (ødemer) Der er stor forskel fra kvinde til kvinde p, hvor meget v¾ske, der ophobes i kroppen under graviditeten. Det opleves ogs ofte meget forskelligt. Hvis det specielt er benene, der h¾ver, kan venepumpe¿velser, st¿ttestr¿mper eller sv¿mning hj¾lpe dig (se s 40). Åreknuder reknuder (udvidede blodrer) skyldes, at cirkulationen i benene bliver drligere under graviditeten, bde fordi livmoderen trykker p blodkarrene i b¾kkenet, og fordi venerne bliver udvidede mere, end de normalt g¿r. Blodet samler sig i benene, som s kan h¾ve. For at lindre det, kan du anbringe et par klodser under din sengs fodende, s den h¾ves. Om dagen kan du lave venepumpe¿velser og eventuelt bruge st¿ttestr¿mper. Se afsnittet om vandophobning s. 40 eller scan koden s. 26. reknuder kan ogs komme p k¿nsl¾berne og i skeden, og de kan genere meget. For det meste forsvinder de af sig Let h¾vede f¿dder selv efter f¿dslen, men er det ikke sket, s snak med l¾gen. Hæmorider H¾morider er det samme som reknuder, men her sidder de i endetarmsbningen. De kan give kl¿e, irritation og smerter. Generende h¾morider kan behandles med salve, som du kan k¿be i hndk¿b p apoteket eller stikpiller, som fs p recept (ingen af delene skader barnet). Tandkødet Tandk¿d og slimhinder kan blive h¾vede og bl¿de mere, end de plejer. Det skyldes hormonpvirkninger. Tandl¾ger anbefaler, at du bruger tandtrd og tandstikker, og at du konsulterer din tandl¾ge en ekstra gang i graviditeten. Hyppig vandladning I de f¿rste mneder og i slutningen af graviditeten er det almindeligt at f¿le, at du skal tisse hele tiden. I begyndelsen af graviditeten skyldes det formentlig ¿get Akupunkturnl s¾ttes mod vand i kroppen blodgennemstr¿mning i livmoderen og omkring bl¾ren. I sidste del af graviditeten er det, fordi barnet trykker p bl¾ren. Ufrivillig vandladning/ inkontinens Det er meget mere almindeligt, at du har sv¾rt ved at holde p vandet anden eller tredie gang, du er gravid i forhold til f¿rste. Det er en stor fordel for dig, at du tr¾ner dine b¾kkenbundsmuskler i hele graviditeten. Se s. 165 Forstoppelse De ßeste gravide fr forstoppelse. Det skyldes en hormonel pvirkning af tarmen, som mske forst¾rkes, hvis du spiser jerntabletter. Pr¿v at skifte m¾rke. Drik 1 1/2- 2 l v¾ske om dagen og k¾rne- eller skummetm¾lk (spis groft br¿d og mange gr¿ntsager). Pr¿v loppefr¿skaller (s¾lges under navnet HUSK), Þgner og svesker eller brug et lettere aff¿ringsmiddel, som ikke 27 Graviditeten optages gennem moderkagen til barnet Ð sp¿rg l¾gen eller apoteket. Halsbrand Halsbrand er en almindelig gene i sidste halvdel af graviditeten, hvor barnet fylder mere og trykker opad. Det kan lindres p forskellige mder, f.eks. med frugt, kiks og m¾lk og ved at undg krydret og fed mad. Nogle fr hj¾lp af neutraliserende mavepulver eller tyggetabletter. Juice kan forst¾rke halsbrand, s pr¿v at drikke noget andet. Andre har gl¾de af at spise mandler. Kløe I de sidste graviditetsmneder er det almindeligt, at du har kl¿e. Nogle har mere voldsom generende kl¿e end andre. Det er is¾r under fodslerne, i hndßaderne og p maven Ð uden noget synligt udslet. Denne Ógraviditetskl¿eÓ opstr pga. en pvirkning fra leveren, og den kan hos enkelte gravide g over til gulsot. Fedtet hud Hvis du tidligere har haft tendens til fedtet hud f¿r din menstruation, kan det samme komme nu. Huden t¿rrer hurtigere ud, nr du er gravid. T¿rheden og kl¿en i huden kan mindskes lidt ved brug af cremer, og nogle synes, det hj¾lper at drikke meget vand. Pigmentering En del gravide fr mere pigmentering og derved lettere brune pletter p huden. Pigmenteringen skyldes en ¿get produktion af hormoner. Hvis du solbader, ¿ger du risikoen for pigmentering, og nogle af pletterne kan blive ved med at v¾re der, efter du har f¿dt, selv om de oftest mindskes. Brug derfor en solblokker med h¿j faktor. Strækmærker Str¾km¾rker er hormonelt betingede str¾kninger i underhuden. Det er ofte arveligt. Mor datter mler mave 28 Øget blodmængde Din blodm¾ngde ¿ges med 1,5 l fra ca. 4 til 5,5/6 l op til 33. uge. Pulsen stiger fra 70 til 80/85 i slutningen af gravidite- ten pga. den ¿gede blodm¾ngde Ð det er ogs en medvirkende rsag til, at du bliver mere forpustet. Hormoner og sved Hvis du sveder mere, end du plejer, skyldes det prolaktin, det m¾lkedannende hormon. Udflåd N¾sten alle gravide har en ¿get m¾ngde udßd. I slutningen af graviditeten kan det v¾re s tyndt og ßydende, at nogle t ror, det er fostervandet, der siver. Hvis det lugter, svier eller kl¿r, kan det v¾re tegn p lidt svamp (se mere i de lukkede sider, om hvilke produkter, du kan have hj¾lp af). Plukveer Livmoderen er en muskels¾k, der tr¾kker sig sammen med mellemrum, uden at du m¾rker det. Det forts¾tter den med under graviditeten, og jo st¿rre den bliver, jo tydeligere bliver sammentr¾kningerne. Den tr¾ner til f¿dslen. Bekymring og angst Hvis du er bekymret for f¿dslen, s tal med din l¾ge eller jordemoder og bed om, at dine ¿nsker og bekymringer bliver noteret i din journal. Det sparer dig/jer for nogle forklaringer til personalet, nr du kommer til f¿degangen. Graviditeten Tvillinger/trillinger Jo ¾ldre, man er, jo st¿rre er chancen for at f tvillinger. Det skyldes, at kvinder med alderen udskiller ßere modne ¾g ved hver ¾gl¿sning i takt med, at ¾ggenes kvalitet daler. Samtidig fr en st¿rre andel af kvinder over 30 hj¾lp til graviditeten enten ved hormonbehandling eller ved at f sat ¾g op. 2/3 af alle tvillinger er tve¾ggede, halvdelen af dem har hvert sit k¿n. B¿rnene har hver deres moderkage, og de ligner blot hinanden som almindelige s¿skende. 1/3 er en¾ggede. De har oftest samme moderkage, er altid af samme k¿n og har det samme arvemateriale/gener. De er mere udsatte end tve¾ggede, fordi de har samme moderkage. Den ene tvilling kan komme til at tage for meget n¾ring i forhold til den anden, som s bliver meget lille. Mange fr mistanke om, at de venter tvillinger, fordi ÓmavenÓ tidligt bliver synlig. Ubehag som halsbrand, kvalme, forstoppelse og tr¾thed samt svimmelhed, t¾tte slimhinder og h¾vede ben er ofte kraftigere pga. ßere hormoner, og fordi b¿rnene tidligere fylder maven ud/op. Kl¿e p maveskindet kan v¾re v¾rre, fordi maveskindet str¾kkes mere. Lokalbed¿vende creme kan dulme det lidt. Plukveer kan komme tidligere Ð det kan hj¾lpe at st op og t¿mme bl¾ren Ð tal med jordemoderen. F¿rste- og ßergangsgravide reagerer tit med bekymring. Det kan v¾re sv¾rt at tage mod de, der lyk¿nsker, fordi det ikke er det, man har forestillet sig, og der er s mange praktiske og f¿lelsesm¾ssige uafklarede sp¿rgsml, der dukker op i starten. Behovet for information er stort. Sp¿rgsmlene kan v¾re: ¥ Hvad skal vi forvente os? ¥ Hvad er forskellen p at v¾re gravid med et barn og vente tvillinger? ¥ Er tvillingerne en eller tve¾ggede? ¥ Hvor mange gange scannes der under en tvillingegraviditet? ¥ Hvor store skal b¿rnene v¾re uge for uge? ¥ Hvordan klarer min krop denne graviditet? ¥ Hvordan kan man f¿de to b¿rn? ¥ Hvor l¾nge kan man blive p barselsafdelingen efter en tvillingef¿dsel? ¥ Hvad med at amme, kan man det Ð n ad gangen eller kan man amme begge p n gang? Nogle gange kan det v¾re sv¾rt at Þnde litteratur. Men der Þndes foreninger for tvillinger og trillinger og se ogs litteraturlisten eller sp¿rg jordemoderen. Joan T¿nder Gr¿nning har skrevet Uge for uge kalender for dig, der venter tvillinger Ð her kan I l¾se bde Sundhedsstyrelsens anbefalinger og andre tvillingem¿dres erfaringer. Venter I tvillinger, fr du speciel behandling, bl.a. dobbelt tid hos jordemoderen. Du vil blive tilbudt ßere unders¿gelser og en sygemelding fra inden barselsorlovens start s du kan v¾re hjemme og lade b¿rnene vokse sig store. Tal med det sygehus, du skal f¿de p, om tvillinger.com de har en skriftlig information om dette eller et websted, de kan henvise til, hvis din arbejdsplads ikke er helt forstende overfor det. Tvillinger og ÓenligeÓ b¿rn vokser ens indtil 28. uge. Derefter vokser tvillingerne langsommere pga. pladsmanglen, og fordi moren ikke har s meget n¾ring pr. barn. I kan l¾se mere p Libero.dk. Fødsel af tvillinger De ßeste tvillingef¿dsler foregr normalt, men der er st¿rre risiko for at f¿de for tidligt, nr man venter tvillinger. Ofte s¾ttes tvillingef¿dsler i gang 14 dage f¿r terminen. Men 1/4 af tvillinger f¿des f¿r 36. uge. I gennemsnit vejer de et halvt kilo mindre end ÓenligeÓ b¿rn. De ßeste tvillinger ligger begge p langs i livmoderen under f¿dslen. Ofte ligger den f¿rste med hovedet nedad og den anden med numsen nedad. Hvis det f¿rste barn ligger med numsen nedad, vil man oftest rde kvinden til at f et kejsersnit. Den anden tvilling kommer oftest ud ca. 10-30 minutter efter den f¿rste. Vægt og amning Det er ikke us¾dvanligt at tage mellem 20-30 kg p i en tvillingegraviditet. Men nr du ammer tvillinger, bruger du ogs ca. 1800 kalorier i d¿gnet, noget mere end ved blot t barn. Libero har et trillingesponsorat. Det giver jer bleer mm. i 3 mneder. I kan kontakte Libero p tlf.: 48 16 81 11. Se s. 104 om livet med tvillinger og stores¿ster, der er 3 r ¾ldre. 29 Graviditeten Sygdomme og komplikationer De ßeste bakterier og vira skader ikke barnet. Der Þndes et par undtagelser bl.a. r¿de hunde (rubella) og toxoplasmose. Tag ogs s vidt muligt en fork¿lelse i opl¿bet. Vaccinationer, undtagen mod stivkrampe, frardes under graviditeten. Røde hunde R¿de hunde (rubella) er en virusinfektion. Hvis du smittes i f¿rste halvdel af graviditeten og ikke er vaccineret eller har haft r¿de hunde, kan det skade barnet. Det kan medf¿re en abort eller misdannelse af barnets hjerne, ¿rer, ¿jne eller hjerte. Du kan f taget en blodpr¿ve Ð den kan vise, om du har antistof mod r¿de hunde. Hvis du har det, enten fordi du tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret, bliver du ikke smittet. Det er vigtigt, at piger, der ikke har haft r¿de hunde som b¿rn, bliver vaccineret mod det, f¿r de planl¾gger en graviditet. I dag er dette et fast og gratis tilbud til piger over 17 r, der ikke er blevet MFRvaccineret (se s. 91). Toxoplasmose Toxoplasmose er en sj¾lden sygdom, der kan fremkaldes af en parasit. Ubehandlet kan den give barnet ¿jen- eller hjerneskade. Beskyt dig ved at f¿lge nedenstende rd, mens du er gravid: ¥ Lad en anden t¿mme kattebakken, hvis du har kat 30 ¥ Undg r m¾lk (upasteuriseret). ¥ Spis kun k¿d, der er gennemstegt eller kogt. Smag ikke p fars ¥ Undg at ß eller hndtere harer og andet vildt ¥ Vask h¾nderne efter tilberedning af rt k¿d ¥ Skyl gr¿ntsager og frugt, vask h¾nderne efter direkte kontakt med jord Klamydia Klamydia er en bakterie, der ofte Þndes i livmoderhalsen og bl¾ren. Har man en infektion, giver den som regel ingen symptomer, men ubehandlet kan den v¾re medvirkende rsag til barnl¿shed. Infektionen kan overf¿res til barnet under f¿dslen og give en ¿jen- eller luftvejsinfektion. Klamydia behandles med antibiotica. Herpes Herpes er fork¿lelsessr, som kan opst omkring munden og k¿nsorganerne. Herpes er et virus, der kan overf¿res til barnet. I dette afsnit omtales herpes ved k¿nsorganerne. For et nyf¿dt barn er herpes en alvorlig sygdom. Gruppe B streptocokker Gruppe B streptocok er en meget udbredt bakterie, der i sj¾ldne tilf¾lde kan give problemer i graviditeten (bl¾rebet¾ndelse hos moren, for tidlig f¿dsel og alvorlig sygdom hos det nyf¿dte barn). Svamp i skeden En del kvinder fr svamp i skeden, mens de er gravide. Det skyldes, at skeden er mere modtagelig for svampeinfektioner nu pga. en hormonel pvirkning. Symptomerne er grynet, hvidligt udßd, br¾ndende f¿lelse, kl¿e samt smerter ved ber¿ring. Tal med din egen l¾ge, for selv om svamp ikke er farligt, skal det behandles, da det kan smitte barnet under f¿dslen eller medf¿re en for tidlig f¿dsel. Parvovirus (lussingesyge – den 5. børnesygdom) Omkring 2/3 af alle danskere har haft sygdommen som b¿rn og har derved dannet antistoffer mod at f den igen. Hvis en gravid ikke har haft infektionen og bliver smittet, kan der v¾re en risiko for barnet. Tal med din praktiserende l¾ge om det. HIV/AIDS HIV er det virus, man fr AIDS af. Sundhedsstyrelsen frarder amning, fordi HIV kan overf¿res til barnet gennem mors m¾lk. For lille vækst af barnet I nogle graviditeter vokser barnet mindre end normalt. Det kan f.eks. vise sig ved, at maven synes for lille, eller at barnet bliver sk¿nnet til at v¾re for lille. Det kan ogs vise sig ved, at du m¾rker mindre liv, at hormonproduktionen i moderkagen er for lav (mlt i en blodpr¿ve), eller at CTG ikke er helt normal. Graviditeten Risiko for for tidlig fødsel Risiko for for tidlig f¿dsel taler man kun om, hvis f¿dslen er ved at ske mere end 21 dage f¿r terminsdatoen. I sj¾ldne tilf¾lde kan en kvinde f¿de uden overhovedet at have m¾rket veer. Oftest vil den truende for tidlige f¿dsel varsles ved, at den gravide m¾rker tiltagende plukveer, som eventuelt bliver smertefulde, eller at der kommer bl¿dning. Hvis det sker, skal I straks s¿ge jordemoder eller l¾ge, ogs hvis I har mistanke om, at vandet er get. Blødning i graviditeten, pletblødning Selv om du har en normal graviditet, kan det ske, at du kan bl¿de en lille smule, uden at der er noget i vejen. Bl¿dning tidligt i graviditeten kan skyldes, at der er en abort i gang Ð man kalder det for truende abort. Bl¿dning kan ogs skyldes andre ting: ¥ Bl¿dning fra et lille ÓsrÓ p livmoderhalsen ¥ En polyp p slimhinden ¥ For kraftig fysisk aktivitet, f.eks. tunge l¿ft eller lignende Ð det er sj¾ldent Svangerskabsforgiftning (præ-eclampsi) Man kender ikke rsagen til svangerskabsforgiftning. Svangerskabsforgiftning kan opst i mild eller i sv¾r grad. Kvinden kan f: ¥ Protein i urinen ¥ Blodtryksforh¿jelse ¥ V¾skeansamlinger ¥ ¥ ¥ ¥ Kraftig v¾gtstigning p kort tid Hovedpine Flimren for ¿jnene Trykken for brystet Behandlingen er hvile og aßastning, s blodgennemstr¿mningen af moderkagen ¿ges, og barnet derved fr mere ilt og n¾ring. Voldsom opkastning For nogle f gravide bliver opkastningerne s hyppige, at de taber i v¾gt eller fr forstyrrelser i vandÐ og saltbalancen. rsagen er ukendt. I de ßeste tilf¾lde forsvinder symptomerne igen i l¿bet af nogle uger. Man kan behandle med: ¥ S¿sygetabletter ¥ B-vitamin ¥ Zoneterapi ¥ Akupunktur ¥ Tilf¿rsel af v¾ske i vene Kvinder med BMI over 27 tilbydes de ßeste steder vejledning omkring deres spisevaner, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der laves en kostplan. Svangerskabssukkersyge I l¿bet af graviditeten sker der en oml¾gning af stofskiftet, s det ¾ndrer sig og kan minde om en sukkersygepatients stofskifte. Den gravide kan udvikle svangerskabssukkersyge, en form for sukkersyge, der kun er til stede under graviditeten, og som normalt forsvinder ved f¿dslen. Den kan som regel behandles ved, at kvinden spiser en sukkerfattig di¾t og dyrker 1/2 times motion dagligt. Svangerskabssukkersyge udvikles hos ca. 1,5-2 % af alle gravide. I de sv¾reste tilf¾lde kan indl¾ggelse blive n¿dvendig. Overvægt 1/3 af alle gravide er overv¾gtige med et BMI over 27 f¿r graviditeten (BMI= v¾gt/h¿jde x h¿jde). Overv¾gt ¿ger risikoen for: ¥ Graviditetssukkersyge ¥ Forh¿jet blodtryk ¥ Blodprop ¥ Svangerskabsforgiftning ¥ F¿dsel med sugekop eller kejsersnit 3 gravide kvinders maver altomkost.dk 31 Graviditeten Nogle gravide har en s¾rlig risiko for at udvikle svangerskabssukkersyge: ¥ Hvis der er sukkersyge i familien ¥ Hvis kvinden tidligere har f¿dt et stort barn (> 4500 g) ¥ Hvis kvinden tidligere har haft graviditetssukkersyge ¥ Hvis kvinden tidligere har f¿dt et d¿dt barn ¥ Ved overv¾gt (BMI) > 27 kg/m2 Hvis en gravid udvikler svangerskabssukkersyge pga. forh¿jet BMI, er der en tendens til, at det ventede barn kan blive st¿rre end normalt. Der er ogs risiko for ßere f¿dselskomplikationer. Derfor kan din jordemoder vejlede dig med en rigtig di¾t og motion, som mindsker risikoen. For at Þnde de gravide, der er i s¾rlig risiko for at udvikle graviditetssukkersyge, anbefales det i dag i hele Europa, at man foretager en skaldt Óglucose-belastningÓ hos alle gravide med et BMI st¿rre end 27. Ved en Óglucose-belastningÓ drikker man en portion sukkervand og mler derefter, hvor h¿jt blodsukkeret bliver efter 2 timer. Risiko ved svangerskabssukkersyge Over 40 % af de kvinder, der udvikler graviditetssukkersyge vil have udviklet type 2 diabetes 10 r efter, de har f¿dt. Astma og allergi Hvis du har astma, er det vigtigt, at du forts¾tter med din medicin, som du plejer, men tal tidligt med din l¾ge, om du eventuelt skal have et andet pr¾parat. Noget astma-medicin har en veh¾mmende virkning. Det er derfor vigtigt, at du taler med din egen l¾ge, om du skal ¾ndre pr¾parat op til f¿dslen. Er du allergisk over for bestemte madvarer eller andre ting, skal du undg dem, pr¾cist som f¿r du blev gravid. Kvinder med BMI over 27 tilbydes kostvejledning 32 Depression og medicin Unders¿gelser viser at 5 % af den danske befolkning har en depressionssygdom. Der vil derfor v¾re en del gravide, der er i behandling med antidepressiv medicin. at.dk Selv om medicinen under graviditeten passerer moderkagen, er det en individuel vurdering, om man anbefaler, at behandlingen forts¾ttes, fordi bde fordele og ulemper ved behandling b¿r opvejes mod depressionens alvorlighed. Der Þndes to typer af antidepressiv medicin, som gravide m tage: ¥ Tri-Cykliske Antidepressiva (TCA) ¥ Selektive Serotonin Re-uptake (genoptag) ¥ Inhibitorer (h¾mmere) (SSRI) Begge grupper af medicin anses for at v¾re relativt sikre med hensyn til misdannelser hos fostret. Tal derfor med din praktiserende l¾ge, f¿dselsl¾ge og/eller psykiater om din medicinering ved graviditetskontrollen, dels om behandlingen under graviditeten er den optimale samt eventuelt om du, efter f¿dslen, m amme med den medicin, du fr. Fort¾l ogs din sundhedsplejerske, hvis du fr medicin, for det kan pvirke sutteevnen hos barnet. Vold mod kvinder 28.000 kvinder og hvert femte barn er udsat for vold i hjemmet. Danner.dk og foreningen LOKK (se s. 117) arbejder for at stoppe vold. De tilbyder rdgivning og hj¾lp til voldsudsatte familier, og de hj¾lper hvert r kvinder og b¿rn til en mere sikker tilv¾relse og fremtid uden vold. Hvis du selv er udsat for vold, eller hvis du er pr¿rende, kan du altid f rd og vejleding. Klik ind p Danner.dk eller LOKK.dk. Et tilbud til dig De næste sider er lukkede… … fordi de indeholder reklame. Vi synes, det skal være helt op til dig, om du vil læse dem. Tip! Siderne handler om både jer og jeres barn, og der gemmer sig en masse inspirerende råd, hyggelige tilbud og nyttige gaver. Rigtig god fornøjelse – når du åbner dem… Storesøster er nysgerrig Et nyt liv vokser i din mave! Stadig nysgerrig – selvom du har prøvet det før? Ulla Rode Sygeplejeske – giver dig råd og viden om graviditeten og det lille barn i Libero Klubbens e-mails og gratis app. Kender du os fra sidst? Libero er især kendt for Libero bleerne. Men Libero Klubben handler mest om alt muligt andet. Libero Klubben blev skabt, fordi vi gerne ville give al den erfaring videre, som vi med årene har samlet fra de tusindvis af gravide og forældre, vi løbende er i dialog med. Det er blevet til rigtig mange erfaringer om alt fra graviditet og fødsel til livet med børn. Viden der udvikler sig med dit barn I Libero Klubben har du nem adgang til artikler og gode råd om graviditeten og jeres nye liv. Og når jeres barn er kommet til verden, får du løbende e-mails om amning, de nye forældreroller, barnets udvikling, søvn og mad. Læs mere og meld dig til på libero.dk, gennem Libero Klubbens app, eller scan koden nedenfor. HUSK! Hvis du allerede er tilmeldt Libero Klubben med en større søskende, så skriv den nye terminsdato ind under ’Din profil’ på klubsiden. Så får I også alle fordelene til jeres yngste barn. Meld dig til på libero.dk Følg dit barns udvikling på mobilen Hvornår slår hjertet sit første slag? Hvornår kan øjnene se? Hvornår tager jeres barn de første snublende skridt? På Libero Klubbens app kan I følge med i graviditeten og jeres barns udvikling – uge for uge og måned for måned. Den bliver lavet ud fra termins- og fødselsdatoen og passer derfor til jeres barns udvikling. Hent den gratis i App Store eller Google Play Butik. Søg på Libero Klubben Find den rigtige ble og få praktiske tip På libero-guide.dk giver vi tip til de første bleskift og hjælper dig med at finde præcis den Libero, der passer bedst til dit barns vægt og alder. Brug llibero-guide.dk ibero på din di telefon! DI ING MILJØMÆ R ING NOR MILJØMÆ R KN SK SK KN Danske føde- og barselsafdelinger har valgt at bruge Libero bleer. Men fordi bleerne suger væske så effektivt, vil I nogle få steder opleve, at personalet lige efter fødslen lægger en stofble på jeres barn for bedre at kunne registrere, at den første urin kommer, som den skal. Og når den første tissetår er kommet, så er det tid til at lægge den første rigtige ble på! DI tissetår! Skåner navlen NOR Den allerførste Den første ble på hospitalet er Svanemærket Den hedder Libero Baby Soft og er udviklet specielt til nyfødte. Svanen står for Nordisk Råds skrappe miljøkrav, hensyn til sundhed, god kvalitet og uafhængig kontrol. Libero Baby Soft er ekstra blød mod jeres barns nye, fine hud. Og bleen er designet, så den skåner navlen, der skal have ro til at hele de første par uger. En Libero ble indeholder ikke lotion, salve eller creme – vi mener, de er unødvendige tilsætningsstoffer i bleer. En hjertesag Når du vælger Libero, er du med til at tage stilling Vi har et ansvar over for vores børn om at give jorden videre til dem i så god en stand som muligt. Hos Libero arbejder vi systematisk på at mindske miljøpåvirkningen fra vores bleer, så vi skåner naturen mest muligt. Det gælder lige fra de råvarer, vi bruger – og indtil bleen ender som affald. Siden 1987 har vi således reduceret udledningen af CO2 og andre drivhusgasser for vores almindelige bleer med 49 %. Hvilke produkter har du brug for, når du er gravid? Det er helt normalt at opleve mere udflåd, mens du er gravid. Libresse har udviklet forskellige typer trusseindlæg, der alle er bløde, former sig efter din krop og ikke mindst lader din hud ånde. Husk også at tænke på dig selv I de sidste par måneder af din graviditet, og efter du har født, kan du opleve, at du kommer til at tisse i bukserne. Det er normalt, fordi bækkenbunden har været udsat for en kæmpe belastning. Du kan styrke din bækkenbund ved at lave knibeøvelser – læs mere om det i Libero Klubben eller senere her i bogen. Vidste du… … at TENA er tyndere end almindelige hygiejnebind? Indtil bækkenbunden er tilbage i form, har mange glæde af TENA bind eller trusseindlæg, der er udviklet specielt til at opsuge urin. Der er stor forskel på, om du bruger TENA eller et almindeligt bind. TENA suger langt hurtigere og meget mere end et almindeligt hygiejnebind på samme størrelse. Samtidig modvirker TENA urinlugt, som bestemt ikke behøver være en del af din graviditet. Et tilbud til dig Her slutter de lukkede sider Vi håber, du fik svar på nogle af de praktiske spørgsmål om jer og jeres barn. Find mere på libero.dk Et tilbud til dig Vigtig information til far! Det er dejligt at blive far igen. Mange fædre oplever, at de knytter særligt tætte bånd til de større søskende, når mor er gravid og senere måske ammer. For det kan være en god idé at lave noget hyggeligt sammen – bare du og storebror, eller storesøster. Gerne ude af huset, så mor kan få lidt ro. Det kan være svært at opfylde alles behov med en graviditet i en travl børnefamilie. Prøv at finde tid til at tale sammen og sætte ord på følelserne. Både når det gælder forventninger, bekymringer og glæder. Støt hinanden – I er fælles om at være en familie. Vi har lavet en lille folder med nyttig information, der hedder ”Til dig, der skal være far”. Du kan downloade den på libero.dk Her kan du genopfriske din viden fra sidst og læse mere om: • Hvordan du og din kæreste kan forberede jer på, at barnet kommer • Hvad du kan gøre for at hjælpe din kæreste under fødslen • Dine reaktioner efter fødslen • Din første tid med jeres lille barn • Kontakten og tilknytningen mellem dig og jeres barn Far og barn leger Et tilbud til dig Graviditeten Levevis i graviditeten Det liv, I lever pvirker jeres barn. Er der nogle omst¾ndigheder, I l¾nge har t¾nkt over, I burde ¾ndre p, er lejligheden der mske nu Ð selv om det kan v¾re sv¾rt. Men nu fr I et barn mere, I skal give gode vaner mm, s er motivationen mske endnu st¿rre? Kaffe, te, cola og energidrikke Kaffe, te og cola indeholder koffein. Hvis du fr koffein i store m¾ngder, kan det mske pvirke barnets v¾kst. Te er mindre koffeinholdigt end kaffe, og urtete er endnu bedre (ingen koffein). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du max. drikker 3 kopper kaffe om dagen, og at du holder igen med te, cola og energidrikke. Samtidig giver cola og koffeinholdig kaffe risiko for drligere knogler, s bde for din og barnets skyld, er det fornuftigt at holde igen. God kemi er ikke altid nok I Milj¿styrelsens folder fr du 9 gode rd til gravide og ammende, nr det drejer sig om kemikalier i bde kosmetik, babyprodukter og leget¿j: ¥ S¿rg for et godt indeklima Ð luft ud og g¿r rent ¥ Server varieret mad og brug egnet k¿kkengrej ¥ K¿b svanem¾rkede plejeprodukter ¥ K¿b plejeprodukter uden parfume ¥ Undg de farligste ftalater ¥ Vask nye produkter f¿r brug Husk at tage vandrejournalen med på rejse Influenza-vaccination Se p SST.dk: anbefalingerne mht. at du godt kan lade dig vaccinere i din graviditet. Spiseproblemer Har du tidligere haft det sv¾rt med mad i form af bulimi eller anoreksi, er det ikke ualmindeligt, at du under en graviditet og den efterf¿lgende amning vil opleve en forst¾rkning eller genoplivning af sygdommen. Fr du spiseproblemer igen, har du brug for hj¾lp, og det er meget vigtigt, at du snakker med din jordemoder, l¾ge eller sundhedsplejerske om det. ¥ Smid gammelt bl¿dt plastleget¿j ud ¥ K¿b CE-m¾rket og uparfumeret leget¿j Test ogs dig selv p babykemi.dk eller f bogen ÓT¾nk Ð guide til sikre og sunde smb¿rnÓ. Gravid og p job Rejse Har du en normal graviditet, kan I godt tage ud at rejse. Kontakt det ßyselskab, I skal rejse med og h¿r, om de har nogle regler, de ¿nsker deres passagerer overholder. Tal ogs med l¾gen eller jordemoderen. Er du sund og rask, kan du rejse med ßy indtil 36. uge, det varierer fra ßyselskab til ßyselskab. gravidmedjob.dk Rygning én ud af ti gravide ryger. Kulilte og nikotin fra cigaretten Þndes bde i mors og i barnets blod. Hold op med at ryge, for rygning er skadeligt for dit barn. Nr du ryger, neds¾ttes dit blods indhold af ilt. Det har betydning for den m¾ngde ilt, dit barn fr. M¿dre, der ryger, f¿der oftere for tidligt. B¿rnene har ogs en mindre f¿dselsv¾gt Ð i gennemsnit 200 g mindre end ikke-rygere. Det kan v¾re, at du t¾nker, at det s bliver nemmere at f¿de, men du skal vide, at tv¾rtimod har barnet f¾rre ressourcer og derfor tler det f¿dslen drligere. B¿rnenes kropsdele og organer er mindre end b¿rn af ikke-rygende m¿dre. Og 33 Graviditeten samme promille, som du g¿r, nr du drikker vin eller alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du helt undgår alkohol i graviditeten F¿dselsforberedelse i vand nr et barn f¿des af en mor, der ryger, s har det nikotinabstinenser efter f¿dslen. Det er ikke kun i graviditeten, du ikke skal ryge. Ogs efter f¿dslen skal b¿rn beskyttes mod tobaksr¿g. Involvr ogs far. F ham til at hj¾lpe dig med at holde op. B¿rn af rygende for¾ldre har nemlig en ¿get forekomst af allergi (se pjecen ÓSdan forebygger du allergi hos dit barnÓ fra Sundhedsstyrelsen) og mellem¿rebet¾ndelse, luftvejsinfektioner (halsbet¾ndelse, bronkitis, lungebet¾ndelse). Der er desuden mistanke om en sammenh¾ng mellem tobaksrygning og vugged¿d. I pjecen ÓRygning, graviditet og f¿dselÓ fra Sundhedsstyrelsen sst.dk kan I l¾se mere. P Stop-liniens servicetelefon (telf: 80 31 31 31) kan I bestille en gratis brochure til hj¾lp til rygeafv¾nning. Der Þndes ogs tilbud med rygeafv¾nningskurser ßere steder Ð sp¿rg din jordemoder. Ingen vin og alkohol Alkohol er gift for dit barn. Dit barn fr 34 Man ved ikke, hvor meget en mor skal indtage, f¿r hendes barn bliver skadet. At blive udsat for alkohol som foster kan pvirke barnets udvikling bde direkte gennem moderkagen og indirekte via sundhedsm¾ssige vaner og belastede livsvilkr. B¿rn f¿dt af m¿dre med forbrug af rusmidler risikerer langsigtede negative udviklingsm¾ssige konsekvenser. De f¿des ofte med misdannelser, har en langsommere fysisk udvikling, lav intelligens og er meget sm og f¿lsomme. Nyere forskning viser, at b¿rn f¿dt af m¿dre, der neds¾tter deres forbrug eller helt holder op med at drikke vin og alkohol i graviditeten, udvikler sig mere optimalt, end b¿rn f¿dt af m¿dre, der forts¾tter deres forbrug. B¿rn udsat for m¿dres alkoholindtag i fostertilv¾relsen, kan udvikle indl¾ringsvanskeligheder i skolen. At f hj¾lp til at stoppe sit forbrug eller s¾tte sit forbrug ned i graviditeten er derfor helt afg¿rende for barnets udvikling. Skulle du v¾re blevet gravid i en periode, hvor du har drukket vin og alkohol og/ eller taget andre rusmidler, kan du med fordel henvende dig p nogle af landets skaldte ÓFamilieambulatorierÓ der har speciel ekspertise. Se mere p hvidovrehospital.dk. graviditetogalkohol.dk Medicin Tag s lidt medicin som muligt i din graviditet, det g¾lder ogs hndk¿bsmedicin, og du skal altid tale med din l¾ge om medicin, hvis du er i medicinsk behandling, bde nr du opdager graviditeten, og hvis du planl¾gger at blive gravid. Medicin passerer moderkagen og kan derfor pvirke barnet. Barnet er mest f¿lsomt de f¿rste 3-4 mneder af graviditeten, hvor alle dets organer dannes. Du kan godt tage en enkelt Panodil en dag, hvor du har hovedpine. Hvis du gennem l¾ngere tid har brug for smertestillende eller anden medicin, s tal med din l¾ge om, hvilket pr¾parat du skal tage. Lad v¾re med at starte nogen form for behandling selv (se ogs s. 32 om medicin mod depression). Motion specielt for dig, der venter barn igen Motion kan ofte ßettes ind sammen med jeres store barn. Det kan v¾re, det bare bliver cykelturen frem og tilbage fra institutionen i hverdagen? Ellers kan weekenderne bruges i sv¿mmehallen, til en tur eller leg udend¿rs. Hvis du ikke m¾rker gener af at l¿fte p jeres store barn, kan du forts¾tte med det, ellers m du ned i kn¾h¿jde. Nr du er blevet synlig gravid, kan du ogs sige, du ikke vil eller er bare ikke er st¾rk nok til at l¿fte den store. Bed hende hj¾lpe dig, fordi du er s tyk og f.eks. ikke kan samle noget op fra gulvet. Skab ikke modvilje mod den kommende s¿skende allerede inden f¿dslen, ved at bruge graviditeten som undskyldning. Graviditeten Mad og drikke i graviditeten Det er en gammel myte, at du skal spise for to i graviditeten. Hvor meget du skal spise afh¾nger is¾r af, hvor meget du forbr¾nder. Ca. 10 % mere end du spiste, f¿r du blev gravid, vil v¾re nok. Det svarer til en skive rugbr¿d med leverpostej eller 3 bananer. Halvdelen af det, du spiser mere, bliver brugt til din v¾gtstigning. Den anden halvdel bliver brugt til det ekstra, du forbr¾nder. L¾s ogs om vin og alkohol p siden overfor. anbefaler, at du v¾lger madvarer med N¿glehulsm¾rket, nr du k¿ber ind. Hvornår spiser du sundt? Fedtfattig mad er en del af at spise sundt. Men det er vigtigt, at du ikke spiser fedtfrit. Dit barn har brug for forskellige fedtstoffer bl.a. til udviklingen af hjernen. Det er sundt at spise varieret, dvs. at spise forskellige slags k¿d, Þsk, gr¿ntsager, br¿d og m¾lkeprodukter over en uge. F¿devarestyrelsen har lavet nye kostrd. De udkom i september 2013. De Fisk Fisk er meget sundt, for de indeholder en r¾kke n¿dvendige vitaminer og mineraler samt de gode omega-3 fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer er vigtige for hjernens udvikling. Det er vigtigt, at du spiser bde fede og magre Þsk som hovedmltid 1-2 gange om ugen (200-300 g). Spis ikke mere end 100 g om ugen af f¿lgende Þsk: De 10 nye kostråd f¿lg dem Ð ogs nr du er gravid ¥ Spis varieret, ikke for meget og v¾r fysisk aktiv ¥ Spis frugt og mange gr¿ntsager ¥ Spis mere Þsk ¥ V¾lg fuldkorn ¥ V¾lg magert k¿d og k¿dpl¾g ¥ V¾lg magre mejeriprodukter ¥ Spis mindre m¾ttet fedt ¥ Spis mad med mindre salt ¥ Spis mindre sukker ¥ Drik vand Sund levevis Fordelingen af fedt, protein og kulhydrat skal v¾re den samme under graviditeten som normalt. Tun, helleßynder, sv¾rdÞsk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, olieÞsk (escolar) og rokke. Disse Þsk kan indeholde kviks¿lv mm. Kviks¿lvindholdet har intet at g¿re med, om Þsken kommer fra dse eller er frisk. Du kan godt spise sushi med r Þsk eller skaldyr i graviditeten. Det er vigtigt, at Þsken har v¾ret frosset et d¿gn, f¿r den bliver brugt. Det skal restauranter og andre, der serverer sushi, g¿re. Husk at g¿re det, hvis du selv laver den og behandl altid Þsken hygiejnisk. ¯sters¿laks indeholder dioxiner. Derfor anbefaler F¿devarestyrelsen, at kvinder i den f¿dedygtige alder, gravide og ammende h¿jst spiser en portion ¿sters¿laks (125 g) n gang om mneden. Hvis du ikke spiser Þsk, er det en god id at spise Þskeoliekapsler. Men du skal v¾re opm¾rksom p, at de ikke indeholder de vitaminer og mineraler, som Þsk g¿r, is¾r jod og D-vitamin. 35 Graviditeten Råt/rødt kød Sundhedsstyrelsen frarder gravide at spise rt, r¿dt k¿d pga. risikoen for haresyge (toxoplasmose s. 30). Gennemsteg alt k¿d og hold dig fra tatar. Ost Du m godt spise ost i graviditeten, men s¿rg for, at de er lavet af pasteuriseret m¾lk. Det er alle danske bl¿de oste i dag. Enkelte faste oste er lavet af upasteuriseret/r m¾lk. Det str p pakken Ð og sp¿rg hos ostehandleren. Mad til vegetarer Er du vegetar, er det ekstra vigtigt, at du er opm¾rksom p den mad, du spiser. Du skal bl.a. s¿rge for, at du fr nok protein. Du fr protein fra m¾lk, ost, ¾g, sojam¾lk, tofu, kornprodukter, n¿dder og b¾lgfrugter. Dit barn har brug for forskellig slags protein, s s¿rg for at spise noget af det hele. Nr du ikke spiser k¿d og Þsk, er gode kilder til jern f.eks. fuldkornsprodukter, b¾lgfrugter, gr¿nne gr¿ntsager og t¿rrede frugter. Spiser du ikke m¾lkeprodukter, er det en god id at tage kalktabletter. Fast food Det meste af det, vi kalder fast food, har en r¾kke ern¾ringsm¾ssige mangler: ¥ For h¿jt indhold af ¿delagt fedt ¥ For f Þbre ¥ For meget sukker ¥ For f vitaminer, mineraler og sporstoffer Ender der alligevel en pizza eller en burger 36 p bordet, kan du let forbedre mltidet ved at skr¾lle nogle guler¿dder til, gnave sm buketter af blomkl eller broccoli, eller tage en frugtsmoothie til dessert. Multivitamin Det anbefales, at du tager en multivitamin hver dag. Ved at v¾lge en af de multivitaminer, der er specielt beregnet til gravide, fr du det anbefalede tilskud af folinsyre/folsyre og D-vitamin i din multivitamin. Sp¿rg p apoteket, i din helsekost eller hos Matas. Folinsyre/folsyre Du skal have B-vitaminet folinsyre/folsyre* de f¿rste 3 mneder af graviditeten. Det mindsker risikoen for, at dit barn bliver f¿dt med rygmarvsbrok. Der er ogs mindre risiko for, at du f¿der et barn med lav f¿dselsv¾gt, nr du tager folinsyre/folsyre. Folinsyre/folsyre Þndes is¾r i gr¿nne gr¿ntsager (f.eks. spinat, broccoli og gr¿nkl) og i t¿rrede b¿nner. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager et dagligt tilskud p 400 mikrogram (f.eks. en tablet) fra det ¿jeblik, graviditeten planl¾gges til slutningen af 3. graviditetsmned. Men det er bestemt ikke skadeligt at forts¾tte. Kun 40 % af alle gravide fr den anbefalede folsyre. * Folsyre og folacin er de naturligt forekommende former af vitamin. Folinsyre er syntetisk A-vitamin Vitaminet er n¿dvendigt for barnets syn, v¾kst, appetit og smag. For meget A-vitamin kan skade barnet. Sundhedsstyrelsen frarder derfor gravide at spise levertran, cetcenter.dk ren lever og pat, fordi det indeholder meget A-vitamin. Det er stadig sundt at spise leverpostej en gang i mellem, da det indeholder mange andre gode ting, som f.eks. jern, folinsyre/folsyre og protein. Du skal ikke v¾re bekymret for guler¿dder. De indeholder A-vitamin i form af betacaroten, og de kan ikke overdoseres. A-vitamin Þndes i lever, Þskeolie, guler¿dder, gr¿nkl, ¾g og m¾lkeprodukter. D-vitamin Du har brug for D-vitamin, bl.a. fordi kalk optages bedst sammen med D-vitamin og fosfat. Det fr du f.eks. gennem Þsk og m¾lkeprodukter, men huden danner selv D-vitamin i sommerhalvret, nr du fr sol. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle gravide et tilskud p 10 mikrogram D-vitamin dagligt i hele graviditeten som supplement. Da m¿rk hud, overv¾gt og tild¾kning af huden neds¾tter den m¾ngde D-vitamin, du selv kan danne, kan det v¾re en id at tale med din l¾ge og f unders¿gt, om dette tilskud er tilstr¾kkeligt. Mangel p D-vitamin kan vise sig ved muskelsmerter og tr¾thed hos moderen og lavere f¿dselsv¾gt og drlige tandanl¾g hos barnet. Se mere i ÓFr du D-vitamin nok?Ó fra Sundhedsstyrelsen. Jern Jerntilskud er giftige for b¿rn, s opbevar pillerne utilg¾ngeligt for dem. Fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager et dagligt tilskud af 40-50 mg jern. Lider du meget af kvalme, kan du vente til Graviditeten 18. uge med jerntilskud. Ferrojern er en depottablet, der tages 1 gang i d¿gnet, hvorefter jernet frigives i etaper. Jern er vigtigt, da det er med til at transportere ilt rundt i kroppen. Jernmangel viser sig ved, at du bliver tr¾t og uoplagt og f.eks. hurtigere mister pusten. Jern Þndes i n¾sten al mad, men der er is¾r meget i k¿d og gr¿nne gr¿ntsager. Jerntilskud kan give hrd mave. Hvis du ikke kan tle jernpr¾parater, er det vigtigt, at du spiser mad med jern i. V¾r opm¾rksom p, at kaffe, te og m¾lk binder jern. Derfor skal jern i tabletform ikke tages sammen med kaffe, te og m¾lk. Tal med din l¾ge, hvis du er i tvivl om, du fr jern nok. Jern, kalk og C-vitamin C-vitamin har betydning for immunforsvaret. Mske beskytter det mod virus og bakterier. Det fremmer heling, neds¾tter kolesterol og styrker cellerne. Jern optages bedre, hvis du tager det sammen med C-vitamin, f.eks. et glas juice. Jern optages drligere, hvis du tager det sammen med m¾lk, der indeholder kalk. Det er derfor en god id at tage jerntabletterne mellem mltiderne og sammen med et glas juice. Alt hvad du fr af jern gennem din mad, optager du bedre end tabletterne. S¿rg derfor for at f jern gennem din mad hver dag f.eks. gennem citrusfrugter, b¾r, tomater, kartoßer, blomkl og gr¿nne gr¿ntsager. Se mere p altomkost.dk. Kalk, knogler og kost Dit og dit barns skelet indeholder Groft br¿d, pasta og gryn calcium. Du har derfor brug for calcium (kalk) gennem hele din graviditet. M¾lkeprodukter foresls ofte som den enkleste kilde til calcium. Hvis du ikke kan lide m¾lkeprodukter, eller du har mistanke om, at du ikke kan tle dem, kan du sagtens f d¾kket dit behov for calcium alligevel. En del oplever et pres for at spise m¾lkeprodukter og fr drlig samvittighed, hvis de eller deres b¿rn ikke indtager de anbefalede m¾ngder: 1/2 liter m¾lkeprodukter om dagen, mens du er gravid. Mennesket har altid haft et h¿jt indtag af calcium fra alle de andre gode kilder Ð gr¿ntsager, b¾lgfrugter, n¿dder, fr¿ og vand. Du kan ogs v¾lge et tilskud af calcium. Gravide anbefales at f i alt 900 mg calcium dagligt. F¿devarestyrelsen anbefaler at tage 500 mg som tilskud gennem hele graviditeten, fordi den daglige kost bidrager med resten. Lige s vigtigt er det at holde p det calcium, du indtager. Det g¿r du ved ssi.dk Der Þndes andre kilder til jern end k¿d v¾gtb¾rende motion (gang, l¿b, boldspil, dans o.l.), ved at holde igen med koffeinholdige drikke og ved at s¿rge for afslapning og hvile gennem hele graviditeten. Knogler er mere end kalk, og hvor st¾rke knogler, dit barn fr, bestemmes af mange ting. Du kan bidrage i graviditeten Ð et h¿jere niveau hos dig af ¥ Folinsyre ¥ Calcium ¥ D-vitamin betyder st¾rkere knogler for dit barn Ð ogs l¾nge efter f¿dslen. Krydret mad Dit barn fr samme mad, som du g¿r. Nr du spiser st¾rk og krydret mad, spiser barnet st¾rk og krydret mad. Du kan roligt spise bde hvidl¿g og chili under din graviditet. Forskning peger p, at barnet er mindre afvisende overfor f¿devarer, de har ÓsmagtÓ i fostertil- 37 Graviditeten Proteiner: k¿d á fjerkr¾ á Þsk á ¾g á b¿nner á linser Sunde fedtstoffer: solsikkefr¿ á sesamfr¿ á h¿rfr¿ hytteret á mager yoghurt á m¾lk á sojam¾lk á emmentaler valn¿d á hasseln¿d á cashew mandler á pinjekerner á avocado oliven á koldpressede olie á sesam-/jordn¿ddesm¿r Protein Fedt Stivelse Grønt Stivelse: fuldkornspasta á fuldkornsbr¿d á gr¿d á brune ris Frugt og grønt: broccoli á kl á l¿g á porrer á hvidl¿g á hel hirse boghvede á kartoßer á majs á frugt salat ruccola julesalat spinat á squash á radise á peberfrugt á tomat gr¿nne b¿nner á gulerod á r¿dbede á alle slags b¾r á frugt standen. S spis bare mange forskellige madvarer og mange slags krydderier; dit barn kan godt tle det, og mske fr du oven i k¿bet et mindre kr¾sent barn. Allergi I dag er omkring hvert fjerde danske barn ber¿rt af allergi. I mange r har man f¿rst og fremmest unders¿gt pvirkninger efter f¿dslen og de arvelige forhold i fors¿get p at forklare, hvorfor mange bliver allergikere. Selv om det ikke er en anbefaling 38 fra Sundhedsstyrelsen eller Astma- og Allergiforbundet, har nyere forskning vist, at du gennem din graviditet kan hj¾lpe dit barn til en mindre risiko for allergi. Hvis du vil vide mere, kan du klikke ind p videncenterforallergi.dk. Uønsket vægtstigning Et meget svingende blodsukker giver mere lyst til s¿dt, det g¿r dig mere tr¾t, og det f¿rer lettere til v¾gtstigning. Derfor er det vigtigt at v¾lge det grove Ð fuldkornsbr¿d, fuldkornspasta og brune ris Ð og ogs sammens¾tte mellemmltider efter tallerken-modellen. Det er Þnt at spare p det animalske fedt Ð fra k¿d, m¾lk og ost. Sk¾r sukker ud af din mad og sk¾r ned p stivelsesrig mad som br¿d, pasta og kartoßer. Spis i stedet ßere gr¿ntsager for at f¿le dig m¾t. Du kan d¾kke dit daglige behov for de rigtige fedtstoffer ved at spise en avocado, 8 mandler eller en spiseskefuld olivenolie. Graviditeten Samlivet som forældre Humøret kan svinge Selv om I har pr¿vet det f¿r, kan der ogs komme perioder hos begge med hum¿rsvingninger og reaktioner, som den anden ikke kan forst. Meget tit kommer tanker, f¿lelser og hum¿rsvingninger ikke p samme tidspunkter i parforholdet. Nogle gange er den ene optaget af noget, som den anden ikke er ber¿rt af lige p dt tidspunkt. Det, at kvinden har de fysiske oplevelser af graviditeten, mens manden ikke har det, kan v¾re grundlag for mange forskelligheder i reaktioner og f¿lelser. Graviditetsperioden er en periode, der kan berige parforholdet igen med helt nye og dybere perspektiver. Andre gange er det en periode, hvor sammenhold, tolerance og omsorg s¾ttes p pr¿ve. Is¾r det at acceptere, at den anden kan have reaktioner, tvivl og frygt, som man ikke selv har eller kan forst, bliver vigtigt. Far og mor og børn Jo mere I kan dele jeres oplevelser i graviditeten om at skulle v¾re for¾ldre igen, jo st¿rre tilfredshed I har med parforholdet, jo bedre f¾llesskab og tryg basis, I har, jo bedre bliver det familieliv, I kan skabe fremover. S selv om samlivet forandrer sig, er det vigtigt, at I fr talt sammen om jeres oplevelser og forventninger. Unders¿gelser viser, at de parforhold, der gr i stykker i en barselsperiode er de, hvor I ikke kan tale om problemerne og de dybere behov. At blive en familie med far, mor og b¿rn er en lang proces. I husker sikkert fra sidst, at I kan l¾se mere om det i bogen, se f.eks. i stikordsregisteret. Sex At give udtryk for hinandens behov er det f¿rste skridt p vejen til et godt samliv. Fort¾l, hvorfor I har mindre energi lige nu. Det tager tid Ð pr¿v at ¿ve jer. Det kan ogs v¾re sv¾rt at Þnde tid, nr der nu er to b¿rn i huset. Planl¾g evt aftener, hvor b¿rnene puttes lidt tidligere, s I har tid til sex, inden I begge gr omkuld. Jeres lyst til sex kan forandres under hele graviditeten, ogs fordi det kan v¾re, I er tr¾tte pga. at jeres store barn mske ikke sover igennem endnu. I starten er mange kvinder pr¾get af ¿mme bryster, kvalme og tr¾thed. Mske f¿ler du, at fysisk n¾rhed, ¿mhed og k¾len er vigtigere end samleje. Det er helt normalt. Mske er du en af dem, der har mere energi til sex, end du plejer at have. Det er ogs helt normalt. Din mand/k¾reste er mske/mske ikke lidt tilbageholdende. Tal om det. Nogle f¿ler sig mere attraktive pga. de struttende bryster og den begyndende synlige graviditet samt det spirende liv i maven. Mange m¾nd tiltr¾kkes ogs heraf. Andre f¿ler sig seksuelt utiltr¾kkende. Det kan veksle meget i l¿bet af graviditeten ogs afh¾ngig af, hvordan kvalme, tr¾thed og utilpasheden aftager. For de ßeste kvinders vedkommende stiger energien til seksuelt samv¾r i den midterste del af graviditeten. I den sidste del er mange belastet af den store mave, og det kan v¾re sv¾rt at Þnde en behagelig stilling og gennemf¿re et samleje uanset hvilken stilling, I v¾lger. Det er vigtigt at tale sammen 39 Graviditeten Forældre/fødselsforberedelse En ny unders¿gelse viser, at gravide, som har forberedt sig, kommer senere ind p f¿deafdelingen, og de har et mindre forbrug af medicinsk smertelindring undervejs. Se p nettet, hvilke tilbud, der Þndes i jeres region. Udbuddet er stort (mindfullness, hypnose, coaching, councelling, profylax), og priserne varierer. Her i bogen er fokus p de mest almindelige former for f¿dselsforberedelse. Det kan v¾re meget v¾rdifuldt at m¿de andre gravide med nogenlunde samme termin, og gruppen kan eventuelt fungere som m¿dregruppe senere, selv om du mske har en velfungerende m¿dregruppe fra jeres sidste barns f¿dsel. Gravid V¾lger du/I et praktisk kursus i f¿dselsforberedelse, vil der som regel indg ¿velser, s kroppen holdes i form. P de ßeste kurser vil I f mulighed for at afpr¿ve vejrtr¾knings- og afsp¾ndings¿velser, hvile- og f¿destillinger, som kan bruges under f¿dslen. Mange steder er der mulighed for at tage hele eller dele af f¿dselsforberedelseskurset sammen. Det kan v¾re, det er mest relevant, hvis du har f¿dt tidligere, men din partner ikke har b¿rn. P den mde fr faren ogs mulighed for at h¿re om f¿dslen og is¾r f viden om, hvad han kan g¿re under f¿dslen. Angst for at føde Nogle kvinder oplever en stor angst for den forestende f¿dsel. Hos dig, der har f¿dt f¿r, kan det v¾re angst for gentagelse af en voldsom f¿dsel. Hvis det bliver for overv¾ldende, og du har brug for hj¾lp til at forberede dig, s er det vigtigt, at du fr talt med nogen. P mange hospitaler Þndes der jordem¿dre, der specielt tager sig af gravide, der har angst for den forestende f¿dsel. Der er mange muligheder for at komme godt igennem f¿dselsforl¿bet, det kan f.eks. v¾re i form af et notat i din journal om ¿nske om smertelindring. Jo bedre jordemoderen kender til dine ¿nsker, desto bedre kan hun hj¾lpe dig. Pilates Fordelen ved pilates er, at det er en tr¾ning som, hvis korrekt udf¿rt, bde forkuserer p at tr¾ne b¾kkenbund, ryg og mavemuskler. Der er ikke direkte bevis for, at pilates er bedre til at mindske f.eks rygsmerter end anden tr¾ning. Men et Hos jordemoderen 40 gravidivand.dk Øvelser for blodcirkulationen (venepumpeøvelser) 1) L¾g dig p ryggen med b¿jede kn¾ og f¿dderne i underlaget. L¾g gerne en pude under numsen. Tr¾k vejret dybt og roligt 3-5 gange. 2) L¿ft og s¾nk bagdelen 5Ð10 gange. Hold eventuelt numsen l¿ftet og ryst med b¾kkenet. 3) L¿ft det h¿jre ben op mod loftet og b¿j og str¾k i kn¾et 10-15 gange. Gentag med venstre. 4) Hold benet oppe mod loftet og b¿j og str¾k i fodleddet 10-15 gange. S¾nk benet, ryst det lidt og s¾t det i gulvet. Gentag ¿velsen med venstre ben. Graviditeten pilates program for gravide kan hj¾lpe dig til at blive ved med at tr¾ne alle dine holdningsmuskler i hele graviditeten. Yoga for gravide Yoga tilrettelagt for gravide er en god form for f¿dselsforberedelse, fordi yoga arbejder hele kroppen igennem p en rolig og kontrolleret mde. For kvinder som aldrig har besk¾ftiget sig med afsp¾nding og vejrtr¾knings¿velser f¿r, er det en god mde at l¾re kroppen at kende p inden f¿dslen. Men yoga giver ikke specielt bedre kondition, s du b¿r samtidig lave konditionstr¾ning. Det kan f.eks. v¾re sv¿mning. Knibeøvelser En god b¾kkenbund mindsker risikoen for udvikling af ufrivillig vandladning bde i graviditeten og de f¿rste mneder efter f¿dslen, s HUSK knibe¿velserne Fødselsforberedelse i vand F¿dselsforberedelse i vand er blevet mere og mere almindeligt. Fordelen ved denne form er bla., at den gravide krop v¾gtl¿st kan bev¾ge sig meget mere frit uden at belaste hverken ryg eller b¾kken. Sp¿rg jordemoderen, om der Þndes sdanne tilbud, hvor I bor. Du kan ogs lne en DVD, hvor du kan hente inspiration, hvis tilbuddet ikke Þndes hos jer (se i litteraturlisten eller tr¾ningsprogram i vand p Hvidovre hospitals hjemmeside eller gravidivand.dk). P gigtforeningen.dk kan du ogs Þnde et nyt og gratis Se s. 117 tr¾ningskoncept i vand. Du kan scanne koden her p siden for at se det. Udstyr og autostol Det er forbudt at k¿re med b¿rn under 3 r i biler uden seler. En autostol er den sikreste mde at transportere barnet hjem fra f¿dslen i. Brug den I har fra sidste gang eller ln eller lej en ny. Barnet skal v¾re sp¾ndt fast mod k¿rselsretningen, fordi det p denne mde er mest beskyttet mod nakke- og rygskader, hvis uheldet skulle v¾re ude. Den bagudvendte stol m ikke s¾ttes op ad en aktiveret airbag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I kun bruger autostolen til transport og de f¿rste mneder max. 30-45 minutter dagligt. Skal I p en l¾ngere k¿retur, kan barnet klare stolen et par timer ad gangen, s det er en god id at holde pause undervejs til familien i Jylland/p Sj¾lland. Kig altid efter, at sikkerhedsudstyret er godkendt, hvis I har bil. Se mere p sikkertraÞk.dk eller fdm.dk/autostole-test. Her er 5 gode råd omkring udstyret til jeres nye barn: ¥ Vask alt t¿jet og leget¿jet inden brug. Indholdet af farlige stoffer falder alle rede efter 1. vask. Sp¿rg efter leget¿j uden ftalater. Undg produkter med DEHP, DBP, DIP og BBP (se mere p ecolabel.dk) ¥ Er t¿jet pakket ind i en pose eller anden emballage, er det en god id at lukke posen op udend¿rs, s dampe fra formaldehyd ÓfortyndesÓ inden indnding ¥ Undg s vidt muligt at k¿be babyt¿j med plasttryk. Som regel vil plasttryk med ftalater f¿les bl¿dere og mere fedtet ¥ S¿rg for at dit barn ikke putter plastictryk i munden, nr det bliver puslet og har mulighed for at f Þngre i t¿j med tryk ¥ Blomsterm¾rkede produkter m ikke have tryk med pvc og dermed ptalater, lige som Blomsten stiller krav om, at der ikke m v¾re mere end 30 ppm fri formaldehyd i produkter, der kommer i direkte kontakt med huden F¿dselsforberedelse i vand 41 Fødslen Hvornår nærmer fødslen sig? At føde anden gang De ßeste har haft meget fokus p det store barn, mens de venter nr. 2. Der er blevet sunget alle de vuggeviser og sange fra dengang I selv var sm. ÓDe sm syngerÓ har v¾ret fremme, og I har lyttet til musik fra cd-er. Andre kan opleve, at de fr drlig samvittighed og lidt skyldf¿lelse i tiden op til, de skal f¿de. De Þk jo ikke sunget og snakket og aet maven liges meget som sidste gang. Begge dele er helt normalt. Alle g¿r deres bedste for at f tingene til at h¾nge sammen. Det hj¾lper ikke at sl sig selv oveni hovedet og t¾nke, at det kunne man godt have gjort bedre. De ßeste har til geng¾ld en bedre oplevelse end ved f¿rste f¿dsel. Det skyldes bde, at de ved, hvad der skal ske, at det som regel gr hurtigere, og der er f¾rre komplikationer. M¾ndene har ogs mere overskud og er mere trygge, hvis det er den samme partner, som du fr barn med nu, og han mske har barn i forvejen. Det er sj¾ldent, at to f¿dsler er ens. Hvis du har haft en god oplevelse f¿rste gang, er det et godt minde, du kan bruge til n¾ste gang. Hvis det var en sv¾r f¿dsel, s bed jordemoderen om tid til at tale om den, s du kan f sikkerhed for, at du vil f hj¾lp, s det ikke gentager sig. Det er vigtigt, du ikke har levn fra sidste gang, der kan g¿re det sv¾rere for dig (se s. 16). Der er ikke to f¿dsler, der er ens. Derfor er det vigtigt, at I m¾rker efter, hvad der f¿les rigtigt for jer, og at I er jer selv. Jordemoderen er der for at hj¾lpe. Alt det, der bliver gjort, skal ske i samrd med jer, og personalet vil g¿re, hvad de kan for at im¿dekomme jeres ¿nsker. Hav telefonnummeret til f¿destedet liggende klar, nr tiden n¾rmer sig for at du skal f¿de. Få en god fødsel Nr du skal f¿de og er i aktivitet, har du brug for en god balance mellem den mde, du reagerer p, nr du er stresset Ventetidshygge 42 og udfordret og din ro-hvile reaktion, hvor der ogs sker en masse aktivitet. P den mde kan du f adgang til dine ressourcer og f en god f¿dsel. Hormonet oxytocin, som du kan have gl¾de af at l¾se om ßere steder i bogen, spiller en De første tegn på fødsel: 1. Tiltagende plukveer (over uger til mneder) 2. Barnet synker ned. Hovedet str fast ca. 4 uger f¿r terminsdato hos f¿rstegangsf¿dende Ð noget senere hos ßergangsf¿dende. Det afklares ved jordemoderkontrol 3. De ßeste kvinder har en slimprop siddende i livmodermunden. Den beskytter mod bakterieindtr¾ngen. Slimproppen, som kan v¾re fra vandigt udßd til en sej, hvidlig eller gullig prop, glider ud i l¿bet af den sidste uge inden f¿dslen. Der kan ogs v¾re en smule blod i. Det er ganske ufarligt og kun et signal om, at f¿dslens tidspunkt n¾rmer sig 4. Tegnbl¿dning (dage f¿r f¿dslen) Ð er ufarligt. Tegnbl¿dningen kommer fra livmodermunden og skyldes, at nogle sm blodkar brister, nr den afkortes 5. Regelm¾ssige veer, der tiltager i styrke og varighed, og som kommer med kortere og kortere mellemrum 6. Fostervandet gr. Hos 10 % starter f¿dslen p denne mde Fødslen stor rolle. Tal med din jordemoder om det, og tal med hende om, hvad det er, din krop g¿r under f¿dslen. den f¿de. Oxytocin kan hj¾lpe dig, s du ikke stresser under f¿dslen, nr din krop bliver udfordret. Hvad kan oxytocin? Hormonet er blevet kaldt forl¿sningsog ammehormonet. Det stimulerer livmoderen til at tr¾kke sig sammen, frigives nr du ammer og skaber en t¾t binding mellem mor og barn (se s. 68). Hormonet har betydning for, hvordan du samarbejder med din krop og lader Ro og hvile Instinktivt har kvinder brug for ro, tryghed, lidt m¿rke, at f¿lge kroppen og bev¾ge sig og hvile efter behov, nr veerne begynder. Alle disse ting stimulerer oxytocinudskillelsen, og det er sdan, kroppen har det bedst, nr den skal f¿de. Nr du er i balance, er oxytocin med til at bne f¿dselsvejen. Hvornår skal I tage på sygehuset? 1. Som ßergangsf¿dende, skal du henvende dig, nr du kan m¾rke, at veerne tager til, og du genkender m¿nsteret fra sidste gang. Hvis det er l¾nge siden, og du drligt husker hvordan det var, s kan det mske hj¾lpe dig at vide, at du ca. skal have veer med 5 minutters mellemrum, f¿r du skal ringe 2. Er der lidt bl¿dning i forbindelse med opstarten af veerne, s er det ofte et godt tegn p, at du er i begyndende f¿dsel. Hvis du er bekymret for bl¿dningen, skal du altid kontakte dit f¿dested 3. Ved vandafgang skal du altid kontakte dit f¿dested for at aftale, hvordan du skal forholde dig (se nedenfor) Flere f¿desteder tilbyder i dag, at der hurtigt efter vandafgang stimuleres veer. Når kroppen forstyrres Hvis kroppen forstyrres, du er utryg, stresset, bange og mske f¿ler dig alene, kommer kroppen i kamp-ßugtposition, og s udskilles stresshormoner. Det betyder, at blodet forsvinder fra din livmoder og ud i dine arme og ben, din puls stiger, du tr¾kker vejret hurtigere og mere overßadisk. Du fr lyst til at l¿be v¾k/ßygte. Reaktionen p dette fra din krop kan v¾re ineffektive veer, og din sp¾nding i kroppen medf¿rer, at det hele g¿r mere ondt. L¾s mere p motherbynature.dk. For ßergangsf¿dende gr det som regel lidt hurtigere end for f¿rstegangsf¿dende, der ofte har en normal f¿dsel, hvis den varer fra f¿rste ve til 24 timer efter, f¿r barnet er f¿dt. Vandafgang Hvis barnet str fast med sit hoved, s vil fostervandet sive stille og roligt. Du kan ikke holde det tilbage, s du vil v¾re n¿dt til at tage et bind p. Hvis du er i tvivl, om det er urin, kan du lugte til det. Hvis barnets hoved endnu ikke str helt fast, s vil vandet komme i st¿rre skyller. Ring til dit f¿dested og sp¿rg, hvordan du skal forholde dig. Nr du ringer, vil jordemoderen sp¿rge dig, om du m¾rker liv, som du plejer, og hvilken farve vandet har. Fostervandet er klart hos et barn, der trives godt, eventuelt med sm fedtklumper i. Hvis dit barn har v¾ret udsat for stress, vil det have aff¿ring i vandet. Aff¿ring fra barnet farver vandet gr¿nt, og er derfor et signal om, at barnet har v¾ret eller er stresset. Man Midt i en ve 43 Fødslen vil derfor i de tilf¾lde, hvor fostervandet er gr¿nt, bede dig om at komme ind p hospitalet til et tjek af barnets hjertelyd. Det er altid et godt signal, at du m¾rker liv, som du plejer. Sp¿rg din jordemoder, hvad dit f¿dested anbefaler. Stimulation af veer Hvis du ikke selv laver veer, s vil mange f¿desteder tilbyde stimulation af veerne efter en kort ventetid, andre f¿desteder venter op til 24 timer. Sp¿rg din jordemoder, hvordan praksis er p dit f¿dested. Du kan blive sat i gang, enten ved at man l¾gger en stikpille op i skeden, eller man s¾tter et drop op med vestimulerende medicin. De steder, hvor man tilbyder akupunktur, er dette ogs en mulighed. Man g¿r det forskelligt fra sted til sted, s sp¿rg jer frem (du kan l¾se mere i afsnittet ÓIgangs¾ttelse af f¿dselÓ). For tidlig fødsel Det kan ske, at f¿dselsveerne begynder for tidligt. Sker det 3 uger f¿r beregnet terminsdato, siger man, at veerne er for tidlige, og barnet kan blive for tidlig f¿dt, Ópr¾maturtÓ. At barnet er f¿dt kort f¿r terminsdatoen, beh¿ver ikke at indeb¾re nogen stor risiko for barnet. Men det kan naturligvis have lidt sv¾rere ved at klare omstillingen ved f¿dslen, jo tidligere det bliver f¿dt. Ved f¿dsel f¿r 34. uge kan man give barnet et lungemodnende stof, for at g¿re det parat til den f¿rste vejrtr¾kning. Den gravide kan f et lignende stof som en indspr¿jtning. Begynder veerne for tidligt eller fr du vandafgang, b¿r I omgende kontakte jordemoder eller f¿dested for eventuelt at blive indlagt. Hurtige fødsler I nogle familier er der tradition for at f¿de meget hurtigt. Det kan v¾re godt at h¿re, hvordan din mor har f¿dt, for ofte er der ligheder mellem mor og datter. Det er sj¾ldent, f¿rstegangsf¿dende ikke nr at komme til f¿destedet. Men er det get hurtigt f¿rste gang, gr det ofte v¾sentlig hurtigere anden gang. Er du i tvivl, kan du altid ringe til den vagthavende jordemoder p det f¿dested, du er tilknyttet. Vestimulerende drop under fødslen Kvinder der har v¾ret i f¿dsel gennem l¾ngere tid, oplever ofte at veerne p et tidspunkt bliver mindre effektive. Drop i hnden 44 Livmoderen tager en pause, der bliver l¾ngere mellem veerne, og de varer kortere tid. Kroppen har brug for hvile og tager en tiltr¾ngt pause. Nogle gange bliver pausen for lang, og det er muligt at stimulere veerne. Det er en naturlig del af et f¿dselsforl¿b, at der kommer sv¾kkelse af veerne. Kroppen har brug for hvile og tager en tiltr¾ngt pause. Behandling af vesv¾kkelse sker forskelligt p landets f¿desteder. Hvis du skal have hj¾lp til at f gang i veerne igen, foregr det med et drop, der l¾gges i en vene p din hndryg. En pose med saltvand tils¾ttes det vefremkaldende stof Syntocinon, der er en kopi af kroppens naturlige ve-hormon, oxytocin. Der skrues stille og roligt op for droppet, indtil der igen kommer veer. Mange f¿desteder tilbyder i dag akupunktur til stimulation af veaktivitet. Oxytocin Hormonet dannes i hjernen og er kroppens eget vefremkaldende hormon. Hormonet medf¿rer ogs, at vi bliver roligere, og vores blodtryk og puls s¾nkes (se s. 41). Samtidig mindskes m¾ngden af stresshormoner, vi bliver mindre angste, og vores evne til at knytte os f¿lelsesm¾ssigt til vores b¿rn og hinanden stiger. Nr det nyf¿dte barn l¾gges hud mod hud p dit bryst, stimuleres udskillelsen af oxytocin. S l¿ber m¾lken ned til brystvorten (se s. 66). Blodkarrene p dit bryst udvides ogs, og det betyder, at Fødslen du bliver varmere p forsiden af brystet, og derved holder du barnet varmt. Hvis I ligger uden at lade jer forstyrre, forst¾rkes oxytocinproduktionen yderligere. Nr moderkagen l¿sner sig, stiger oxytocinniveauet og en s¾rlig sensitivitetsperiode opstr i forholdet mellem mor og barn. Uforstyrret hud mod hud kontakt stimulerer morens oxytocinproduktion. Produktionen af oxytocin er selvforst¾rkende. Man ved, at ßere faktorer pvirker oxytocinniveauet, blandt andet en rygbed¿velse, stress og angst. Har det v¾ret en voldsom f¿dsel, eller har du haft en rygbed¿velse, s er der en god anledning til netop at udnytte kroppens evne til at berolige sig selv, ved at s¿ge ro og afsp¾nding samt uforstyrret hud mod hud kontakt med dit barn. Over tiden Det normale f¿dselstidspunkt har vide gr¾nser. Uge 38-39-40-41-42 er lige normalt. Tal med din jordemoder om, hvad man g¿r, der hvor du skal f¿de. L¾s mere p Libero.dk om at g over tiden og vente og vente. Igangsættelse af fødsel Hvis f¿dslen skal s¾ttes i gang, vil den metode, man v¾lger, v¾re afh¾ngig af det sted, du f¿der, og af hvor moden livmoderhalsen er p det tidspunkt, hvor man starter igangs¾ttelsen. At s¾tte en f¿dsel i gang kan v¾re en langvarig proces. Det er langt fra alle, der s¾ttes i gang, der f¿der i l¿bet af den f¿rste dag, s I skal v¾bne jer med tlmodighed. Ofte beh¿ver I ikke blive p f¿destedet hele dagen. I kan g en tur, eller I kan g hjem og spise, inden vearbejdet for alvor gr i gang. Det kan v¾re en rar og tiltr¾ngt adspredelse. Egne noter Sådan kan fødselen sættes i gang: 1: Pille med et hormon (prostaglandin). P nogle afdelinger bruger man stikpiller, der s¾ttes op i skeden, p andre afdelinger bruger man piller, der sluges. Hormonet bl¿dg¿r livmoderhalsen, og nogle gange kommer der ogs veer. Behandlingen kan gentages efter 4-6 timer 2: Ballon-kateter, der l¾gges ind i livmoderhalsen 3: Hindespr¾nning. Man prikker hul i fosterhinderne, s fostervandet kan komme ud. Nogle gange kommer der herefter veer, andre gange m man stimulere veerne med et ve-fremkaldende drop 4: Drop med ve-stimulerende hormon (Oxytocin) libero.dk 45 Fødslen Hos ßergangsf¿dende er det sj¾ldent, barnet str fast med sit hoved. Det er som regel uden betydning for f¿dslen. F¿dslen kan inddeles i 3 faser: 1. Udvidelsesfasen 2. Presse(uddrivnings)-fasen 3. Efterbyrdsfasen I alt ca. 15-16 timer (fra regelm¾ssige veer med 5 minutters pause og derunder, og fra livmodermunden bner sig fra 3-4 cm). Massage af den kommende mor Fødslens forløb Hvordan føles en ve? Hos langt de ßeste ßergangsf¿dende, vil f¿dslen g hurtigere end f¿rste gang. Derfor er det vigtigt, at du er opm¾rksom p vem¿nstret denne gang og m¾rker efter intensiteten i h¿jere grad end tidsintervallet. Du vil genkende de gode effektive veer, nr du m¾rker dem, og s ved du, at det er tid til at ringe til f¿destedet eller efter jordemoderen. Ofte starter veer med ¿mhed over l¾nden. Det minder om st¾rke menstruationssmerter. Langsomt ¿ges smerterne i takt med, at veerne tager til i styrke, interval og varighed. Nogle oplever prim¾rt veer som l¾ndesmerter, andre oplever prim¾rt smerterne foran p maven, hvor livmoderen arbejder. 46 Smerterne kommer dels af livmoderens muskelarbejde og dels af, at barnet roterer sig ned igennem b¾kkenet. Veer kommer i b¿lger, nr livmoderen arbejder. Nr veen er overstet, vil smerterne fortage sig, og der er pause, hvor der kan hviles ud og g¿res klar til n¾ste ve. Husk p undervejs i vearbejdet, at du arbejder for en god sag. P de n¾ste sider kan du l¾se om de forskellige muligheder, der Þndes for smertelindring. Bristninger og syninger F¿dsler kan give bristninger i v¾vet omkring skeden og mellemk¿det. Nogle gange er bristningerne sm og heler af sig selv, andre gange m jordemoderen sy dig. Se mere p Libero.dk om bristninger. På mors mave Det nyf¿dte barn er blligt, men bliver hurtigt lyser¿dt, nr det begynder at tr¾kke vejret selv. De ßeste nyder at f barnet lagt op p maven, nr navlestren- Livmoderhalsen Livmodermunden Skeden 1. Ved f¿dslens begyndelse gynzone.dk 2. Under udvidningsperioden Fødslen Ð denne gang for at f moderkagen til at l¿sne sig. Det f¿les som at f¿de en stor varm klump, og du m presse let. Nr moderkagen er kommet ud, unders¿ger jordemoderen den for at sikre sig, at der ingen rester Þndes tilbage i livmoderen. Navlesnoren sidder fast p moderkagen og er ca. 50-80 cm lang. P mange f¿desteder fr du, efter f¿dslen af moderkagen, en spr¿jte med Syntocinon i dit lr. Denne spr¿jte hj¾lper din livmoder med at tr¾kke sig sammen og producere de efterveer, der hj¾lper til at mindske din bl¿dning efter f¿dslen (se mere s. 66). Jordemoderen unders¿ger, hvor meget den f¿dende har udvidet sig gen er klippet. Nogle b¿rn vil, hvis de fr tid til det, af egen kraft Þnde vej op til brystet. Nr barnet ligger p din mave, kan det m¾rke din varme og genkende din hjertelyd udefra og ikke mere gennem vand. Den n¾rhed og kontakt I fr, nr du l¾gger armene om dit barn, er noget helt specielt. Hold det godt varmt. Far, jordemoder eller den, I nu har aftalt, klipper navlestrengen over, efter at den er blevet afklemt. Ved kejsersnit kan kun 3. Under presseperioden det sterilt kl¾dte personale klippe navlestrengen over. Det kan v¾re jordemoderen sp¿rger, om hun skal vente med at veje, t¿rre og kl¾de barnet p, ellers kan I selv bede om det. Barnet vil f identitetsm¾rke enten om arm eller ben. Moderkagen fødes (efterbyrdsfasen) Inden for et kvarters tid efter, at barnet er f¿dt, tr¾kker livmoderen sig sammen Ro og ingen forstyrrelser Efter f¿dslen kan I blive p f¿destuen nogle timer for at f ro sammen. Her kan jordemoderen kigge til jer og holde ¿je med efterbl¿dning, livmoderens st¿rrelse, blodtrykket og barnet. Derefter kan I overßyttes til patienthotellet eller tage hjem. Stamcelle-opbevaring Man kan opsamle stamceller fra barnets navlesnor lige efter f¿dslen. Det er private Þrmaer, der tager sig af opgaven. Hvis I er interesserede, skal I selv s¿rge for at melde jer til ordningen, inden I f¿der. Det foregr via internettet. Der er stadig stor uenighed om, hvilke muligheder og sygdomme, stamcellerne kan anvendes til, men l¾s om det, inden I tager jeres beslutning. Personalet p f¿degangen har ikke noget at g¿re med selve opsamlingen. 4. Hovedet f¿dt libero.dk 47 Fødslen Smertelindring N¾sten alle synes, det g¿r vanvittig ondt at f¿de, og vil helst v¾re fri for s voldsomme smerter. I dag kan du f meget teknologisk hj¾lp. Men for at f en god f¿dselsoplevelse er bde jeres viden om smerte, hvordan den kan lindres og jeres aktive medvirken af stor betydning. Mange har sv¾rt ved at se formlet og det positive i f¿dselssmerten. Men til forskel fra almindelig smerte, har denne t forml: at f¿de og f det mest fantastiske barn til verden. Fødselssmerter/veer kan lindres Vi har forskellig smertet¾rskel, og nogle gravide fr brug for mindre smertestil- F¿dende Òh¾nger pÓ sin mand under veerne 48 lende, end de havde planlagt, andre for mere. Ingen forventer, at du skal klare dig igennem uden nogen form for smertelindring Tal med jordemoderen eller l¾gen om smertelindring, og hvilke muligheder der er der, hvor du skal f¿de. Et af de bedste midler til at mildne de f¿rste veer er at bev¾ge dig. Mens du endnu er hjemme, s g rundt, h¿r musik, l¾g en varmedunk p l¾nden, l¾g det sidste babyt¿j p plads, pak tasken eller g en tur i det fri Ð der er mange muligheder. Hugstende f¿destilling Det kan ogs v¾re en god id, at du tager et par personlige ting med, som g¿r dig tryg. Det kan f.eks. v¾re den skjorte eller tr¿je, du beÞnder dig allerbedst i, og som du mske gerne vil have p, mens du f¿der, i stedet for hospitalets t¿j. Ve-smerter er anderledes end andre typer smerter, for der er pauser mellem veerne Ve-smerter bringer noget godt med sig, og de stopper inden for en overskuelig tid. Hvis du er bange og utryg, sp¾nder du, og dine smerter bliver v¾rre, og udvidelsesfasen tager l¾ngere tid. Pr¿v Kn¾stende f¿destilling Fødslen derfor at lade din krop arbejde, undg at sp¾nde imod og t¾nk p, at kroppen er bygget til at f¿de. Nr du er oprejst og bev¾ger dig, fr du den maximale effekt af de smertestillende stoffer (endorÞner), kroppen selv udskiller. Vejrtrækning Nr du bruger en dyb og rolig vejrtr¾kning, opnr du en afsp¾nding af hele kroppen. Tr¾k vejret meget roligt ind gennem n¾sen og pust ud gennem munden. Jo mere du koncentrerer dig om at f vejrtr¾kningen under kontrol, desto mere kontrol har du over arbejdet, der skal g¿res. Har du behov for at sige lyde, s sig dem. Det kan v¾re befriende at f lov til at s¾tte lyd p vejrtr¾kningen. De ßeste kvinder Þnder deres egen rytme til at komme gennem veerne med. Det kan v¾re, at de t¾ller langsomt til ti, og s ved de, veen har toppet og er p vej nedad igen, og at der er en pause p vej. Bed eventuelt din mand om at hj¾lpe dig med at holde fast i rytmen, nr du skal arbejde med veerne. ¯v eventuelt vejrtr¾kningen, nr du l¾gger dig til at sove, det er en god mde at slappe af p. Smertelindring i vand Varmt vand (ca. 36-37 grader) er god smertelindring, fordi varme vandrer ad hurtigere nerveÞbre end smerte, dvs. varmen overd¿ver smerten. Det er ogs et godt vestimulerende middel. Bruse og karbade er et tilbud p n¾sten alle f¿deafdelinger. Karbade virker allerbedst, nr du er 4-5 cm ben Ð ikke f¿r fordi det kan s¾tte veerne i st. Vandet virker afslappende og afsp¾ndende, fordi det ¿ger udskillelsen af endorÞner. Vandet g¿r desuden, at veerne opleves kortere. Ingen oplever at blive fuldst¾ndig fri for smerte, men vand g¿r det lettere at komme igennem veerne. Hvis du opholder dig i et bassin eller et badekar, er det lettere at bev¾ge dig rundt og Þnde en behagelig stilling. Den varme strle fra en hndbruser er ideel til at massere mave og l¾nd med under veerne. Fødsel i vand P nogle f¿deafdelinger kan du f¿de i vand. Det giver barnet en blid overgang fra livet i livmoderen. Det er ikke farligt, og barnet tr¾kker ikke vejret, mens det er under vand. S¿rg for, at du har fet et lille lavement, f¿r du f¿der i vand, ellers kan der komme aff¿ring i det, og s skal du op ad karret pga. risikoen for infektion med colibakterier. Lændemassage L¾ndemassage kan virke afslappende og d¾mpe smerterne, fordi det ¿ger frigivelsen af det vestimulerende hormon, oxytocin. Smertestillende tabletter Smertestillende tabletter f.eks. paracetamol/panodil er en mulighed tidligt i forl¿bet. Morfin/pethidin MorÞn/pethidin kan meget sj¾ldent nogle steder gives til udmattede kvinder, der ikke har sovet det sidste d¿gn pga. Rygbed¿velse veer, og som endnu ikke er aktivt i f¿dsel. Det gives kun, hvis der sk¿nnes at v¾re mere end 4 timer til barnets f¿dsel, for morÞn/pethidin gr over moderkagen til barnet og sl¿ver det. Sker det, at barnet f¿des og er pvirket (slapt og sl¿vt) Þndes der medicin, som kan oph¾ve pvirkningen med det samme. Smertelindringscocktail P nogle f¿desteder bruger man i dag en smertelindringscocktail. Her gives noget smertestillende, noget veh¾mmende samt en meget let virkende sovemedicin som en samlet pakke. Denne cocktail anvendes i de samme situationer, som nr man vil give morÞn. Rygbedøvelse (epiduralblokade) En del f¿dende kvinder fr rygbed¿velse, langt ßere af de, der f¿der f¿rste end anden gang. En narkosel¾ge l¾gger bed¿velsen ved at f¿re et tyndt kateter ind 49 Fødslen Jordemoderen l¾gger steriltsvandspabler i l¾nden i rygs¿jlen mellem de hinder, der er udenom rygmarvskanalen. Herved bed¿ves de nerver, der gr ned til underlivet og benene. Denne bed¿velsesform kan bruges bde til kejsersnit og f¿dsel. Bed¿velsen medf¿rer, at du bliver smertefri fra brystet og ned til lret. Det betyder, at du ikke kan m¾rke veerne, og nogle gange kan det v¾re sv¾rt at bev¾ge hofter og ben. Man kan miste evnen til selv at tisse, og det kan medf¿re, at man m l¾gge et kateter. Bivirkninger ved rygbedøvelse Nr du har fet rygbed¿velse, ¿ges risikoen for, at det bliver n¿dvendigt at give et vestimulerende drop for at forst¾rke veerne, fordi du ikke selv kan arbejde med ved at v¾re i bev¾gelse. Risikoen ¿ges, for at man m l¾gge et kateter op i din bl¾re. Det samme g¾lder for risikoen for, at man m l¾gge en sugekop p barnets hoved, eller 50 at f¿dslen ender i et kejsernsnit. Efter f¿dslen kan det forsinke oxytocinproduktionen, og det kan betyde forsinket m¾lkeproduktion. Ca. 1 ud af 500 vil f kraftig hovedpine, is¾r nr man str op, og ligeledes vil 1 ud af 500 udvikle feber pga. rygbed¿velsen. Virkningen af rygbed¿velse aftager over et par timer. Den f¿rste gang du skal ud af sengen, skal du have en hj¾lper ved din side. Det morÞnlignende stof, der gives sammen med lokalbed¿velsen kan give gener i form af hudkl¿e. Det generer dog sj¾ldent s meget, at den skal behandles. Hudkl¿en fortager sig, nr rygbed¿velsen fjernes. Lattergas med ilt Nogle steder kan man f lattergas. Virkningen er smertestillende, afslappende og lidt berusende. Mange har god nytte af denne kombination. Lattergas virker hurtigt og er ude af kroppen efter et par minutter. Nr du bruger lattergasmasken, er det vigtigt, at du tr¾kker vejret stille og roligt for at f det bedste udbytte. Det tager ikke smerterne, men kan g¿re dig lidt mere ligeglad med dem. Nogle fr hovedpine og kvalme som bivirkning. En del har gl¾de af ren ilt. Din jordemoder vil hj¾lpe dig. Pudendusblokade Denne form for smertelindring bruges sj¾ldent. Den l¾gges som lokalbed¿velse i skeden. Den bed¿ver nerverne i skeden, s smerterne bliver mindre, nr barnet presses ud. Den kan forl¾nge presseperioden, fordi din fornemmelse af pressetrang kan sl¿ves. Fuld narkose Fuld narkose, hvor du sover helt, kan anvendes ved kejsersnit. Det bruges dog sj¾ldent, men f.eks. ved akut kejsersnit. Akupunktur De ßeste f¿desteder bruger akupunktur. Akupunktur kan bde bruges til stimulation af veer, smertelindring under f¿dslen, l¿sne en fastsiddende moderkage og lindre efterveer. Nogle f¿desteder bruger ogs akupunktur til behandling af kvalme og v¾skeansamlinger i kroppen hos gravide. Du kan altid forh¿re dig p dit f¿dested, om de anvender akupunktur. Det er en jordemoder, der giver dig akupunkturen, mens du enten str op, sidder eller ligger ned. Du kan f¿le et lille prik, nr nlene gr gennem huden. Virkningen kommer efter et par minutter. Akupunktur pvirker ikke barnet. Steriltvandspabler Steriltvandspabler er en metode, hvor man med en meget tynd kanyle spr¿jter en lille smule sterilt vand ind i det ¿verste lag af huden Ð oftest ved l¾nden. Selve indspr¿jtningen giver et smertejag som et bistik. Steriltvandspabler lindrer l¾ndesmerter med det samme i op til 90 minutter. De kan gentages ved behov under f¿dslen og har ingen bivirkninger. Fødslen Under fødslen Far Du kan som mand deltage p mange mder. Du er en vigtig deltager og st¿tte. Du er god at holde om og st¿tte sig til. Du er god at holde og klemme i hnden eller armen, nr veerne rigtig er smertefulde. Far – praktiske råd til dig, om hvad der kan give afslapning mellem veerne: ¥ Tilbyd noget at drikke mellem veerne ¥ Opmuntr Du kan give jordemoderen nogle beskeder, som kvinden har brug for, men ikke selv kan sige Ð f.eks. hvis jordemoderen er v¾k et ¿jeblik, eller hvis det kan v¾re sv¾rt at sige som f¿dende. Massage af l¾nden kan lindre veerne Du kan v¾re god til at opmuntre, slappe af sammen med, til at hente kaffe, vand og mske en fugtig klud. Du kan hj¾lpe med hvilestillinger eller l¾ndemassage. Tillid fra din side er v¾sentlig, fordi den f¿lelse giver kvinden ro til at arbejde. I den sidste del af f¿dslen koncentrerer kvinden sig ofte s meget om vearbejdet, at hun ikke magter nogen s¾rlig kontakt med dig. Det betyder ikke, at din hj¾lp ikke er n¿dvendig, men blot at vearbejdet kr¾ver den fulde opm¾rksomhed. Uanset hvem man har med som hj¾lper er deres fysiske og psykiske st¿tte af stor betydning. At have nogen hos sig under f¿dslen giver f¾rre indgreb, mindre behov for smertestillende og en kortere f¿dsel for ikke at tale om, at man har nogle at dele oplevelsen med. Søskende under fødslen Mske har I et st¿rre barn, som gerne vil v¾re med under f¿dslen? Tag en person mere med, som kan tage sig af denne s¿skende og v¾re opm¾rksom p, hvordan hun/han har det. En f¿dsel er en voldsom oplevelse, og det kan v¾re slemt at se p og h¿re, at mor har mange smerter. V¾r opm¾rksom p, hvor barnet str p f¿destuen, s det bliver sknet lidt. S¿rg ogs for at den store s¿skende fr talt oplevelsen igennem mske ßere gange. Er den stores¿skende teenager, kan behovet for at tale f¿dslen igennem v¾re lige s stort. Overvågning af barnet under fødslen Ved hj¾lp af en CTG-maskine kan man registrere barnets hjertelyd og livmoderens vearbejde. Jordemoderen vil ogs bruge et tr¾stetoscop, og hun l¾gger sin hnd p den f¿dendes mave for p denne mde at m¾rke vearbejdet. Hun kan ogs bruge en doptone, en lille ultralydsforst¾rker, I mske kender fra bes¿gene under graviditeten. Far er en god st¿tte libero.dk 51 Fødslen stilling til, om f¿dslen kan forts¾tte normalt, eller om man m anbefale en hurtig forl¿sning, dvs. kejsersnit. CTG-tagning CTGÕen kan registrere barnets hjertelyd p to mder: enten via ultralyd gennem et b¾lte, der placeres p maven eller gennem en elektrode, der placeres p barnets hoved. Vearbejdet registreres gennem en trykmler placeret p maven. Ved hj¾lp af denne overvgning fr man et godt billede af, hvordan barnet har det. STAN – ST-Analyse I de senere r er der udviklet et apparatur, der kan analysere barnets elektrocardiogram ved hj¾lp af avanceret computerteknik. Dette apparatur kaldes STAN. Hvis et barn trues af iltmangel under f¿dslen, vil barnets elektrocardiogram forandre sig som udtryk for, at der t¾res p barnets ressourcer Ð og STANapparatet kan da l¿bende fort¾lle, i hvor h¿j grad barnet er pvirket og kan ogs fort¾lle, hvis der er behov for forl¿sning af barnet hurtigt. Med STAN-apparatet fr jordemoder/l¾ge supplerende oplys- 52 Stores¿ster hilser p lillebror for f¿rste gang ninger om barnets tilstand sammen med CTG-overvgningen. PH Hvis der under f¿dslen opstr mistanke om truende iltmangel hos barnet (f.eks. pvirket hjertelyd eller gr¿nt fostervand) kan man f svar p denne mistanke ved at unders¿ge barnets pH. PH er et ml for surhedsgraden i barnets blod. I tilf¾lde af iltmangel ¾ndres barnets stofskifte, s der produceres en ¿get m¾ngde m¾lkesyre. M¾lkesyren vil medf¿re et fald i pH-v¾rdien. Man tager i et lille hrr¿r en blodpr¿ve fra barnets hovedhud. Pr¿ven analyseres med det samme, og der er svar p pr¿ven i l¿bet af et minut. Man kan eventuelt tage ßere blodpr¿ver fra barnet med 1520 minutters mellemrum for at afg¿re, om der er tale om en stabil tilstand, eller der er tale om tiltagende iltmangel. P baggrund af resultaterne, kan man tage Hvordan påvirkes barnet af fødslen? At blive f¿dt gennem skeden er den naturlige mde. Barnets binyrer stimuleres, s det bliver i stand til at klare f¿dselsprocessen. Desuden presses barnets brystkasse sammen, s den v¾ske, der er i lungerne, presses ud. Overvgningen er til for at forebygge nogle af de nedenfor beskrevne risici under f¿dslen. Hvordan barnet oplever en f¿dsel, har vi endnu meget lidt viden om. Langt de ßeste b¿rn klarer f¿dslen med sanserne fuldt bne og lyst og mod p at opleve verden. Men vi ved, at barnet under vearbejdet og selve f¿dslen uds¾ttes for store belastninger. Da knoglerne i barnets kranie endnu ikke er sammenvoksede, sker det uden fare for barnet. Trykket m dog ikke ske for hurtigt. Vearbejdet b¿r derfor bde for morens og barnets skyld have sin tid. Under vearbejdet neds¾ttes blodgennemstr¿mningen til moderkagen, hvilket betyder at barnet, for en kort periode fr mindre ilt og n¾ring. Et barn er bygget til at kunne klare dette store pres, men har f¿dslen varet mange timer, kan barnets ressourcer v¾re begr¾nsede, og det vil s reagere ved at hjerterytmen forandres. Fødslen Egne noter Far med sin nyf¿dte s¿n Barnets omstilling efter fødselsøjeblikket Minutterne efter f¿dslen skal barnets vejrtr¾kning og kredsl¿b ¾ndres. F¿r f¿dslen fr barnet ilt og n¾ring gennem navlestrengen. Lungerne er fyldt med en v¾ske, Ólungev¾skenÓ, der dannes i lungerne, og som er med til at danne fostervandet. Mens barnet er foster, er kredsl¿bet specielt, ved at blodet ledes uden om lungerne. I den sidste tid f¿r f¿dslen forberedes barnet til de ¾ndringer, der skal ske ved f¿dslen. Lungerne modnes, og der oplagres sukker (glykogen) i leveren. Under f¿dslen t¿mmes lungerne for lungev¾sken, som l¿ber ud gennem barnets n¾se og mund. I l¿bet af de f¿rste vejrtr¾kninger fyldes lungerne i stedet for med luft. Samtidig ¾ndres kredsl¿bet. Blodcirkulationen til moderkagen afbrydes, blodet ledes gennem lungerne, og ilten fra luften kan optages. De f¿rste vejrtr¾kninger er som regel meget kraftige, og barnet kan give aktive energifyldte skrig fra sig. De ßeste b¿rn falder hurtigt til ro. I tiden herefter er de ofte meget aktive og vgne, som f¿lge af den omv¾ltning/ kraftanstrengelse, f¿dslen har v¾ret. Der gr nogle timer, f¿r lungerne er helt f¾rdige med omstillingen, og nogle uger f¿r kredsl¿bet er ¾ndret helt. I de f¿rste leveuger vil barnets vejrtr¾kning ofte v¾re uregelm¾ssig. Apgar Score Barnets tilstand de f¿rste minutter efter f¿dslen beskrives af jordemoderen ved hj¾lp af en Apgar score. Der gives mellem 0,1 og 2 points henholdsvis for barnets vejrtr¾kning, muskelsp¾nding, farve, reßekser (om det laver grimasser) og hjertefunktion/puls. libero.dk 53 Fødslen Tidlig kontakt og tilknytning Alle det nyf¿dte barns sanser fungerer fra f¿dslen. Det elsker at kigge p sine for¾ldres ansigter og ser tydeligst p ca. 20-30 cmÕs afstand i de f¿rste par uger. I kan kommunikere med barnet p mange forskellige mder. Barnet bruger sine sanser til at l¾re verden at kende og til at knytte sig til n eller nogle f bestemte personer. Meget snart genkender barnet de personer, som det h¿rer til hos. F¿rst via lugten, s stemmerne og efterhnden udseendet Ð is¾r ansigterne. Mange nyf¿dte ligger med vidt bne ¿jne lige efter f¿dslen. Nr man kigger ind i barnets ¿jne, kan man opleve et st¾rkt og intenst blik, en dyb kontakt. Barnet er udstyret til at give for¾ldrene en st¾rk oplevelse af at m¿de det og v¾re i kontakt med det. Det nyf¿dte barn er f¿dt med evnen til kontakt og har behov for at knytte sig til nogen, som det h¿rer til hos. Selvf¿lgelig er b¿rn forskellige, og det er ikke alle, der er lige klar til kontakt p samme mde, men trangen til at knytte sig Þndes hos alle b¿rn Ð det er en n¿dvendighed i deres liv og for al videre udvikling. Hud mod hud kontakt er en dejlig mde at v¾re sammen med sit barn p (barnet ligger p det n¿gne bryst hos mor/far med en dyne over sig). Nogle b¿rn har ikke mulighed for at f den tidlige kontakt. Det kan f.eks. skyldes sygdom eller frav¾r af mor eller far. 54 Heldigvis er b¿rn udstyret med evnen til at komme igen og igen i deres ¿nske om kontakt, s hvis der gr et par dage, en uge eller to er der stadig mulighed for at starte hud mod hud. Det nyfødte barns bevidsthed Det sp¾de barn kan beÞnde sig i seks forskellige tilstande: ¥ Dyb s¿vn Ð hvor det sover p en mde, s det n¾sten ikke kan v¾kkes ¥ Let s¿vn Ð hvor blot den mindste lyd v¾kker barnet ¥ D¿sig vgenhed Ð hvor barnet er vgent og vendt indad imod sig selv og ikke er i kontakt med omgivelserne ¥ Opm¾rksom vgenhed Ð hvor det er muligt at v¾re i kontakt og samspil med barnet. Det er et godt tidspunkt at amme p ¥ Urolig og utilpas vgenhed Ð hvor barnet er p vej til at gr¾de med mindre det lykkes at Þnde ud af, hvad der hj¾lper det nu: tr¿st, mad, at blive skiftet, at b¿vse, at sove osv ¥ Grd Ð som igen er forskellige slags grd, alt efter hvad barnet er ked af (se ogs s. 89) Den nyf¿dte bev¾ger sig frem og tilbage imellem disse forskellige tilstande. Hvis I kan fornemme, hvor barnet er, er der muligheder for samspil, og for at barnet f¿ler sig m¿dt. Samspil med den nyf¿dte sker p alle mulige mder Ð ved fysisk ber¿ring, ved ¿jenkontakt, ved lyde (snak og sang), under amningen, ved skiftningen, p libero.dk puslebordet mm. Det lille barn er med p det hele og kan klare det meste. Børn som ligger hud mod hud: ¥ Har en mere stabil temperatur ¥ Har et h¿jere blodsukker ¥ Har en mere regelm¾ssig vejrtr¾kning ¥ Gr¾der mindre ¥ Falder hurtigere til ro ¥ Sover bedre ¥ Bliver hurtigere parate til at sutte Far med sin nyf¿dte s¿n Fødslen Den første undersøgelse af det nyfødte barn Navlestrengen bliver lukket med en elastik. Derefter klippes den over af jordemoderen eller mske far. B¿rn har forskellig m¾ngde fosterfedt. Hos de ßeste opsuges det i l¿bet af de f¿rste dage. Fedtet beskytter barnets hud. Det sidder is¾r i alle hudfolder, i armhuler, halsfolder og imellem pigers k¿nsl¾ber. For at f en vellykket start p amningen, beh¿ver du og dit barn fred og ro, indtil jeres barn har suttet rigtigt 1. gang. Derfor er det muligt at bede jordemoderen om at vente med at unders¿ge jeres barn, til det er sket. Vurderer hun, at jeres barn har brug for at blive unders¿gt inden, vil hun forklare jer det. Jordemoderen (eller l¾gen) unders¿ger jeres barn i munden og ganen, for at sikre, den er hel, og at barnet kan sutte. Ofte bruger de en lygte til at tjekke, at ganen er hel. Kroppen, ¿jne, ¿rer, antal Þngre og t¾er t¾lles og kigges p. Barnet vil blive unders¿gt for medf¿dt hofteskred. Det er en tilstand, hvor hoftesklen er for lille, s lrbensknoglen let kan skride ud ad ledsklen. Det kan afsl¿res ved en unders¿gelse, hvor barnets lrben med 90 grader b¿jning i hofteleddet drejes udad. Denne bev¾gelse vil udl¿se et klik ved medf¿dt Den f¿rste unders¿gelse hofteskred. Behandlingen bestr i en skinne, der fastholder barnets hofte. Hvor l¾nge skinnen sidder p, vurderes i hvert enkelt tilf¾lde og vil blive fulgt op af en specialist. Barnets reßekser tjekkes. Hos nyf¿dte ses forskellige reßekser, som forsvinder/ ¾ndrer sig i takt med, at barnet modnes. Endetarmsbningen vil blive kigget efter. Hos drenge vil man desuden m¾rke efter, om testiklerne er i pungen og om urinr¿ret munder ud p spidsen af penis. Barnet bliver mlt og vejet, og det fr en indspr¿jtning med K-vitamin. Det gives, for at forhindre bl¿dning. K-vitamin har betydning for blodets evne til at st¿rkne. K-vitamin dannes i tarmen, men barnet danner det f¿rst efter et stykke tid. Nogle b¿rn f¿des med f¿dselssvulst /bule. Det er en bule p hovedet som opstr, nr barnet gennem et stykke tid under f¿dslen trykker p livmodermun- den. Den er ufarlig og forsvinder i l¿bet af et par mneder. Barnets øjne Hvis barnet fr eller har lidt urenheder/ bet¾ndelse i ¿jnene, kan det behandles med saltvand. Man kan ogs massere ¿jenkrogen (trekanalen) let. Det g¿res ved at massere med en ren lilleÞnger i barnets ¿jenkrog. P den mde kan en tilstoppet trekanal frigive pudset. Hj¾lper det ikke, eller bliver det hvide i ¿jnene r¿dt, skal I kontakte l¾gen mhp en podning. B¿rns trekanaler er ikke helt f¾rdigudviklede, f¿r omkring 1-rs alderen. Det samme g¾lder ¿jenfarven. Scan koden og se hvilken ¿jenfarve jeres barn fr. Se s. 117 55 Fødslen gennem skeden. Det kaldes en s¾def¿dsel. Disse og andre afvigelser kan medf¿re, at man anbefaler et kejsersnit. Tal med l¾gen og jordemoderen om det. Det nyf¿dte barn hviler ud p mors bryst Når fødslen ikke foregår helt efter planen Engang imellem kan der ske ting, der g¿r, at f¿dslen ikke helt forl¿ber, som I ¿nsker. i perioden op mod terminen, kan man pr¿ve en skaldt rebozo-teknik, tal med din jordemoder om det. Mange steder vil man anbefale at foretage en vending udvendig ved at dreje p barnet udenp dig, for at f barnet i en hovedstilling. Kan det ikke lade sig g¿re, kan f¿dslen alligevel godt foreg den normale vej Afvigende fosterstilling Det mest almindelige er, at barnet f¿des i baghovedstilling, dvs. at det kommer med baghovedet f¿rst. Det kan ske, at hovedets stilling bliver anderledes, end det er mest almindeligt. Derved kan forisse, pande eller ansigt komme f¿rst ud. Det giver ofte en l¾ngere f¿dsel. Det kaldes en pandepr¾sentation. I 3 % af alle f¿dsler er det s¾det eller f¿dderne, som kommer f¿rst. Det kaldes en underkropsstilling. Vending af barnet Hvis barnet ligger i underkropsstilling 56 Underkropsstilling Iltmangel under fødslen Har barnet normal hjertelyd under f¿dslen, er det udtryk for, at barnet har det godt. Det er dog normalt, at hjertelyden bliver langsommere under veerne. Men hvis hjertelyden i l¾ngere tid er langsom, vil det ofte v¾re udtryk for, at blod- og dermed ilttilf¿rslen til barnet ikke er god nok. Det kan f.eks. skyldes, at navlestrengen bliver klemt. Det kan ogs v¾re, at blodgennemstr¿mningen af moderkagen er utilstr¾kkelig pga. hyppige og kraftige eller lange veer eller en i forvejen nedsat moderkagefunktion, der ikke kan klare den ekstra belastning, veerne er. Kun ved meget langvarig og sv¾r iltmangel er der risiko for skader p barnet. Hvor l¾nge, barnet har manglet ilt, kan mles ved en blodpr¿ve, der tages p navlesnoren. Her mles blodets pHv¾rdi, og dermed kan man Þnde ud af, hvor l¾nge barnet har fet for lidt ilt (se s. 52). Grønt fostervand Fostervandet kan v¾re gr¿nt, som tegn p, at barnet har haft aff¿ring i det. Sker det, overvger man barnets tilstand med CTG under f¿dslen. Nr fostervandet er gr¿nt, er det fordi, iltforsyningen har v¾ret mindre i en kortere eller l¾ngere periode, og barnet derfor har mttet an- Fødslen strenge sig. Mske er barnet ogs noget slapt og har behov for st¿tte af vejrtr¾kningen et par d¿gn, for at lungerne kan blive ordentligt luftfyldte (l¾s mere under vandafgang tidligere i bogen). Sugekop og tang Sugekop bruges hyppigst. Der Þndes bde en bl¿d kop, der er lavet af plastic og en hrd kop, der er lavet af metal. Tang bruges sj¾ldent. Sugekoppen indf¿res og placeres mod barnets hoved. Ved at tr¾kke i sugekoppen p samme tid, som du har en ve og presser, kan man hj¾lpe til med at afslutte f¿dslen. Der hvor sugekoppen har siddet, kommer der et blt m¾rke og en h¾velse, eventuelt nogle v¾skefyldte bl¾rer eller mindre sr. Det betyder ingenting og vil l¾ges i l¿bet af nogle f dage. Nogle b¿rn kan have hovedpine efter koppen, og de vil f lidt smertestillende. Kejsersnit Nogle gange forl¿ber graviditeten eller f¿dslen, som tidligere n¾vnt, ikke helt som planlagt, og det kan blive n¿dvendigt at afslutte f¿dslen med et kejsersnit. Antallet af f¿dsler ved kejsersnit er fordoblet de sidste 10 r. Det drejer sig om 20-25 % af alle f¿dsler. Et kejsersnit kan enten v¾re planlagt eller akut. Planlagt kejsersnit Nr man v¾lger at planl¾gge et kejsersnit, kan det v¾re af ßere forskellige grunde: Helt ny efter kejsersnit ¥ Barnet ligger med numsen nedad. ¥ Du har et for sn¾vert b¾kken i forhold til barnet ¥ Du har f¿dt ved kejsersnit tidligere og er frardet at f¿de ved en almindelig f¿dsel (60 % af de kvinder, der tidligere har f¿dt ved kejsersnit, f¿der ved kejsersnit igen) ¥ Du har et stort ¿nske om at f¿de ved kejsersnit ¥ Du har tidligere haft en sv¾r f¿dsel Akut kejsersnit At f¿de ved akut kejsersnit medf¿rer ofte en masse sp¿rgsml om, hvorfor det ikke kunne lade sig g¿re at f¿de normalt. Ofte har stemningen p f¿destuen v¾ret hektisk, og der har ikke v¾ret s meget tid til at forklare. Nogle af rsagerne kan v¾re, at barnets hoved ikke er tr¾ngt rigtigt ned i b¾kkenet, eller at barnet er blevet stresset og skal ud s hurtigt som muligt. I de ßeste tilf¾lde vil et kejsersnit, ogs selv om det er akut, foreg i lokalbed¿- velse, enten rygbed¿velse eller spinal blokade. Det er en bed¿velse, der l¾gges i ryggen, og som bed¿ver dig fra brystet og ned til lret. Det betyder, at du er vgen og klar under operationen. Denne form for bed¿velse kan du l¾se mere om p s. 49. Hvis et akut kejsersnit skal foreg i fuld bed¿velse, er det sj¾ldent muligt, at din ledsager kan blive p operationsstuen. Som far/ledsager er det sv¾rt at blive h¾gtet af. Personalet er optaget og koncentreret omkring mor og barn, og de har mske ikke overskud eller tid til at informere dig ordentligt her og nu. Det kan medf¿re uro og ¾ngstelse for, hvordan det hele skal g. Husk p, at du oplever hele forl¿bet som ledsager, og derfor ser eller opfatter du nogle ting anderledes. Det kan v¾re helt forkert at blive skilt ad i den situation. F¿lelsen af magtesl¿shed overfor situationen kan v¾re sv¾r at hndtere. 57 Fødslen Følelser efter et kejsersnit Nogle kvinder f¿ler sig snydt for f¿dslen, og andre kvinder nder lettet op over, at det hele nu er overstet. Uanset hvilken f¿lelse I sidder med bagefter, er det altid en god id at f talt med jordemoderen og l¾gen om, hvorfor forl¿bet blev, som det blev. I kan gennemg hele f¿dselsforl¿bet, og I kan f en kopi af journalen udleveret. Det kan v¾re en id at sp¿rge l¾gen, om det er sandsynligt, at du skal f¿de ved kejsersnit igen n¾ste gang. S har I et godt udgangspunkt for at forberede jer til jeres n¾ste barns f¿dsel. Det er ogs en god id, at I fr talt om forl¿bet derhjemme. Hvilke f¿lelser har I, for ofte vil det v¾re to forskellige oplevelser, I sidder med. Det er vigtigt, at I giver plads til hinandens oplevelser. Sådan foregår et kejsersnit Selve kejsersnittet er en operation og foregr derfor p en operationsstue. Din maves¾k skal v¾re tom for mavesyre, og der vil blive lagt et kateter i din bl¾re. Du vil f lagt et drop og vil eventuelt blive barberet i bikinilinien. P nogle hospitaler fr du st¿ttestr¿mper p for at forebygge blodpropper i benene. Str¿mperne skal du beholde p et d¿gn efter operationen. Operationen foregr i bikinilinien. Arret er ca. 15 cm (se billedet). Du vil blive bed¿vet af narkosel¾gen, og s snart bed¿velsen virker, vil l¾gerne begynde at operere. Herefter vil barnet v¾re ude i l¿bet af f minutter. Jordemoderen suger det i n¾se og mund, og en l¾ge unders¿ger barnet. 58 De ßeste steder er der en b¿rnel¾ge med p stuen, hvis kejsersnittet er akut, og barnet kr¾ver lidt ekstra opm¾rksomhed. S snart b¿rnel¾gen har tjekket barnet, kan du f det over til dig, hvis du er vgen, ellers fr far barnet. Imens vil l¾gerne sy dig sammen igen, og ca. en time efter operationens start, er du klar til at komme videre til opvgningsafdelingen. Hvis du har v¾ret i fuld bed¿velse, kr¾ver det nogen tid at vgne igen, og du kan senere hen f¿le dig snydt for de f¿rste timer med dit barn. Husk p at jeres barn i den tid har v¾ret hos sin far og fet den bedste start p livet sammen med ham, mens du blev klar til at hilse p det. Du kan sagtens have barnet hos dig, selv om du ikke er helt vgen. S kan barnet lugte lidt til dig og eventuelt pr¿ve at sutte lidt ved brystet. Du kan f hj¾lp til det fra din partner eller personalet. Det er meget forskelligt, hvor l¾nge man er om at vgne efter fuld bed¿velse, men for nogen tager det det meste af den f¿rste dag. Hvis du derimod har v¾ret i lokalbed¿velse, er du vgen hele tiden. Dagene efter kejsersnittet Det er vigtigt, at nyopererede kommer hurtigt ud af sengen og i gang. Derfor er de ßeste oppe at g samme dag, de er opereret. I l¿bet af dagen vil dit kateter blive taget ud, og du skal s¿rge for at komme p toilettet. De f¿rste gange vil personalet f¿lges med dig for at se, hvordan du klarer det. Har du v¾ret i fuld bed¿velse, kan du v¾re t¿r i halsen og have ondt, nr du hoster og r¿mmer dig. Det g¿r ondt i operationssret i dagene efter kejsersnittet, s f noget smertestillende hos personalet. Det g¿r det lettere for dig at komme i gang Ð selvf¿lgelig i det tempo, der passer til en nyopereret. Du skal begynde at lave nogle forsigtige venepumpe¿velser, for det kan afhj¾lpe h¾velsen i dit underliv. Samtidig kan ¿velserne v¾re med til at f din aff¿ring i gang. Du fr ogs tilbudt et aff¿ringsmiddel. Du bliver ofte udskrevet efter 2- 3 dage, eller nr du selv synes, at du er klar til det. Nr du kommer hjem, skal du fortsat tage det med ro. Du skal passe p dig selv, og det betyder bl.a., at du ikke m l¿fte mere end det, der svarer til dit barns v¾gt. Vent med efterf¿dselsgymnastik og maveb¿jninger til 4-6 uger efter f¿dslen, nr du ikke er s ¿m i sret mere. Hvis ¿velserne g¿r ondt i sret/arret, kan det v¾re et signal om, at du tager for hrdt fat og skal vente. Selv om du ikke har f¿dt normalt, s er din b¾kkenbund alligevel blevet belastet af graviditeten, s husk ogs at f gang i knibe¿velserne. Nogle steder arrangeres der efterf¿dselshold specielt for kvinder, der har f¿dt ved kejsersnit. Du kan ogs se nogle mave¿velser, du kan have gl¾de af lige efter f¿dslen p Libero.dk. Pleje af såret Nr du gr i brusebad, skal du skylle sret. Mske kl¿r det, mens det heler. Det er vigtigt, at du holder det rent og t¿rt. Sm¿r dig gerne ind i creme efter Fødslen Egne noter Op til mor efter kejsersnit badet. Efter ca. 3 uger kan du begynde at massere sret forsigtigt med blide runde cirkler. Det forbedrer helingen af sret. Efter ca. tre uger er sret helet op og trdene, du er syet med, absorberet af huden. Undg direkte sollys p arret det f¿rste halve r. Derefter kan du forsigtigt begynde at solbade. Hvis arret bliver r¿dt, s sm¿r med solfaktor 20 eller tag plaster p. Pr¿v dig frem. Der Þndes ogs en lille folder fra Komiteen for Sundhedsoplysning (se litteraturlisten), I form efter f¿dslen, der beskriver yderligere, hvordan du kan pleje sret. Barnet født ved kejsersnit Barnet, som er f¿dt ved kejsersnit, fr ikke den samme pvirkning under f¿dslen som et barn f¿dt ved en almindelig f¿dsel. Bl.a. bliver lungev¾sken ikke presset s godt ud. En del b¿rn har derfor lige efter f¿dslen brug for at f hj¾lp til at tr¾kke vejret. Det kan oftest ske p f¿destuen, men af og til kan et kort ophold i kuv¿se p f¿deafdelingen eller p neonatal-afdelingen (afdeling for syge nyf¿dte) v¾re n¿dvendigt. Risikoen for vejrtr¾kningsproblemer efter f¿dslen er Þre gange h¿jere for b¿rn f¿dt ved planlagt kejsersnit end b¿rn, som er f¿dt normalt eller ved akut kejsersnit. Desuden tyder meget p, at jo tidligere i graviditeten kejsersnittet foretages, jo st¿rre er risikoen for vejrtr¾kningsproblemer. Det er vigtigt, at jeres barn l¾gges til brystet senest 6 timer efter f¿dslen Ð det g¿r det lettere at f amningen i gang. Ar efter kejsersnit libero.dk 59 Fødslen En historie fra det virkelige liv Pernille, mor til Andreas 10, Jonas 7 og nyf¿dte tvillinger, Jakob & Magnus, fort¾ller: Forventningen: Alle gravide forventer vel, efter et normalt graviditets forl¿b, at man hurtigt kan vende hjem fra hospitalet med sine nyf¿dte. Hjem til resten af familie og genoptage den trygge hverdag. Jeg ventede en¾ggede tvillinger. Ikke planlagt, men efter vi havde tygget lidt p overraskelsen, syntes vi rigtig godt om det. Jeg blev fulgt t¾t. Scanninger hver 14 dag siden graviditetsuge 20. Hele Graviditeten forl¿b planm¾ssigt. Drengene voksede godt og fuldes ad. Det til trods for, at de, som en¾ggede l i samme moderkage og derfor skulle deles om moderkagen. Som det er kutyme med en¾ggede graviditeter i Danmark, skulle de tages med kejsersnit. Det havde jeg aldrig pr¿vet f¿r og tanken l mig fjern idet jeg havde haft 2 gode f¿dsler. Kejsersnit skulle foretages senest uge 37 + 0. Jeg blev sat til kejsersnit i uge 36 + 5. Kejsersnittet: Dagen f¿r planlagt kejsersnit blev tvillingerne v¾gtscannet og vurderet til at veje omkring 2500g hver. Forventningen var, at jeg kom hjem sammen med tvillingerne, nr jeg var frisk nok til det. Kejsersnittet gik godt. Tvillingerne blev unders¿gt og til sidst vejet. 60 V¾gten viste ca. 2000g. Nyf¿dte under 2300g kommer p neonatal afsnit. Indl¾ggelsen: Derfor blev tvillingerne k¿rt p neonatal afsnittet sammen med min mand og jeg selv blev indlagt p afsnit for m¿dre. Tvillingerne Þk sonde og herefter mad hver 3 time d¿gnet rundt. S l¾nge man er indlagt, kan man ikke sove og spise hos sine nyf¿dte. Neonatal afsnittet er for nyf¿dte og ikke for indlagte m¿dre. S jeg pendlede sengeliggende mellem de afdelinger de f¿rste dage. Lige s snart jeg blev udskrevet rykkede jeg ind p neo. Ð p enestue med mine tvillinger. Virkeligheden: Det tager lang tid at f v¾gten op p tidlig f¿dte. Den f¿rste uge taber de v¾gt. De er mere tr¾tte pga. den tidlige start og Ð i vores tilf¾lde Ð fordi de har v¾ret igennem lysebehandling mod gulsol. Vi ligger stadigv¾k p Neo. Ð snart 14 dage efter kejsersnittet. Tvillingerne fr stadigv¾k mad med sonde, men ßere og ßere mltider spiser de nu selv. Tvillingerne tager v¾gt p nu. Det gr godt og st¾rkt nu, 35-50g/dag. Jeg hber, at vi snart kan komme hjem p grden til dyrene og familien. Børn med lav fødselsvægt Ca. 4000 danske b¿rn f¿des for tidligt. 5-6 % af nyf¿dte b¿rn f¿des f¿r 37.uge eller vejer ved f¿dslen under 2500 g. Omkring 1 % af de nyf¿dte vejer under 1500 g. De vil ofte v¾re f¿dt mere end 8 uger f¿r terminen. Hos disse b¿rn er organerne ikke f¾rdigudviklede og forberedt p at klare de forskellige funktioner. Derfor har b¿rnene i nogen tid, ofte i ßere uger, behov for s¾rlig st¿tte og overvgning. Det kan v¾re st¿tte til vejrtr¾kningen, sonde til ern¾ring, kuv¿se for at holde temperaturen eller medicin mod infektionssygdomme. P de afdelinger, hvor disse b¿rn ligger, g¿r man meget for, at m¿drene og f¾drene kan v¾re s meget sammen med og tage sig s meget af deres barn som muligt. Tal med personalet, hvordan I forholder jer mht s¿skende og bes¿g. Det er ogs en god id at tage nogle billeder af barnet. Mange kommuner har sundhedsplejersker med s¾rlig viden og erfaring omkring for tidlig f¿dte b¿rn, s tag kontakt til kommunen. Hud mod hud ved for tidlig fødsel En god mde at v¾re sammen med det lille for tidligt f¿dte barn p er ved at lade det ligge hud mod hud ved mor eller far. I kan l¾se mere i afsnittet Tidlig kontakt og tilknytning. Plejepersonalet kan hj¾lpe jer med dette. Det kan v¾re meget sv¾rt at blive for¾ldre til et barn med lav f¿dselsv¾gt. Fødslen Egne noter Mor med sin nyf¿dte for tidlig f¿dte datter Ð hud mod hud Barnet ligner mske ikke det ¿nskebarn, I havde i tankerne og synes meget lille og hj¾lpel¿st. Heldigvis vil over 90 % af b¿rn med f¿dselsv¾gt over 1000 g overleve. De ßeste vil udvikle sig normalt med den st¿tte og behandling, der er til rdighed i dag. Selv om du f¿der for tidligt, producerer du moderm¾lk. Netop denne m¾lk er tilpasset det for tidligt f¿dte barn. Det er muligt at amme, og du vil ogs blive opfordret til og hjulpet med at malke ud ved hj¾lp af hnden eller en brystpumpe i begyndelsen. Sp¿rg personalet til rds. (Bag i bogen kan du Þnde navne p et par gode pjecer om for tidligt f¿dte b¿rn). Libero leverer gratis nogle pakker prematurbleer til jer, der har fet et for tidligt f¿dt barn. Se mere p Libero.dk. Fastsiddende moderkage Ca. 15 minutter efter barnets f¿dsel, skal moderkagen f¿des. Du fr tilbudt en spr¿jte med syntocinon, der fr livmoderen til at tr¾kke sig sammen med henblik p at minimere din bl¿dning efter f¿dslen. Der kommer et par veer, og du bliver bedt om at presse, mens jordemoderen trykker p din mave samtidigt. Nogle gange l¿sner moderkagen sig ikke af sig selv, og jordemoderen og l¾gen vil herefter fors¿ge at hj¾lpe den p vej. Allerf¿rst vil man fors¿ge at se, om barnet er interesseret i at sutte, fordi det fr livmoderen til at lave veer. Derudover Þndes der forskellige muligheder, bl.a. som n¾vnt en indspr¿jtning med vefremkaldende medicin, akupunktur eller at spr¿jte saltvand blandet med vefremkaldende medicin i navlesnoren. Hvis intet lykkes, m moderkagen fjernes i bed¿velse. Du vil da f rygbed¿velse, hvor du kan bevare kontakten med jeres nye lille barn eller fuld narkose, hvorefter f¿dselsl¾gen vil l¿sne moderkagen fra livmoderen med en hnd. praematur.dk 61 Den nye større familie Den nye større familie Tidligt hjem efter fødslen De ßeste, som har f¿dt f¿r er hjemme senest efter 48 timer. Nogle er hjemme allerede efter 4 timer, hvis alt er get planm¾ssigt. Nogle bliver overßyttet til patient/barselshoteller, hvor far kan overnatte mod et mindre bel¿b. Andre gange m far igen tage hjem til den store s¿skende efter at have bes¿gt mor og lilles¿ster med den store. Pr¿v at have planlagt indk¿b, madlavning, oprydning mm, inden I tog p sygehuset. Det er meget nemmere at komme hjem til. G ind p Libero.dk og meld dig til Liberoklubben, s fr du mails med gode rd til de f¿rste dage omkring amning. Ellers l¾s videre p de n¾ste sider. Der er mange gode rd at hente om de f¿rste dage hjemme, amning, barnets trivsel, f¿rste tissetr og aff¿ringens udseende og konsistens. Besøgstid Det tager tid at l¾re barnet at kende og f amningen til at fungere, og det er ikke altid let at f den ro, der er behov for, fordi I har barn i forvejen, som ogs gerne vil have sine behov opfyldt. Det er dejligt at have bes¿g, men ogs hrdt, nr de bes¿gende aß¿ser hinanden. Aftal p forhnd med familie og venner, at I med kort varsel kan sige til og fra mht. bes¿g. M¾rk efter, hvor mange bes¿g I og jeres barn magter. G¿r det lidt nemt for jer selv ved f.eks. at bede g¾sterne tage mad med (eventuelt i stedet for gaver) og advar dem om, at I kun er til korte bes¿g. Hvis de vil tage en barselsgave med, s foresl dem at tage en stores¿stergave med. Hælprik-blodprøve fra det nyfødte barn 3 dage efter f¿dslen fr alle b¿rn tilbudt en blodpr¿ve i h¾len, PKU. Har du f¿dt ambulant, kommer jordemoderen de ßeste steder hjem og tager blodpr¿ven. Am barnet, mens blodpr¿ven tages. Det virker smertelindrende p barnet. Nogle afdelinger tilbyder ogs sukkervand som smertelindring. Blodpr¿ven kan bl.a. vise medf¿dte stofskiftesygdomme, blandt andet phenylketonuri, PKU, der er en stofskiftesygdom, der ubehandlet kan medf¿re, at barnet bliver udviklingsh¾mmet. Nr sygdommen opdages tidligt, kan den behandles med en di¾t, og barnet udvikler sig normalt. Sygdommen rammer 1 ud af 12.000 nyf¿dte. Vil du hellere l¾se en lille lidt kortere folder om amning, s klik p Libero.dk /foldere. S¿skendeomsorg 62 Den nye større familie Amning og mad Tidligt hjemme og de første dage Lad barnet komme til brystet s ofte, det beder om det, dvs. ad libitum. Barnets tidlige tegn p sult kan v¾re: ¥ Suttebev¾gelser med mund og tunge ¥ Bev¾ger arme og ben ¥ ¯jenbev¾gelser under ¿jenlget ¥ Fingre i munden ¥ S¿gen efter brystet Reagr p disse tegn, for det er lettere at l¾gge barnet til brystet, nr det er p dette stadie. Det er helt almindeligt at amme 10-12 gange i d¿gnet i starten. Som n¾vnt kan tegn p sult v¾re et uroligt barn, men barnet kan ogs sove meget og ikke selv bede om mad. Det kan fejlagtigt tolkes som et tilfreds og roligt barn. Her er det n¿dvendigt at v¾kke barnet og sikre sig, at det fr mad min. 6 gange i d¿gnet og gerne mere. Tilbyd begge bryster hver gang de f¿rste dage, indtil m¾lken er l¿bet til. De f¿rste dage fr barnet rm¾lken, som ikke ¾ndrer sig i l¿bet af et mltid. Skift til det andet bryst, nr barnet slipper af sig selv. Hvil dig, lad barnet ligge p dit bryst hud mod hud og begr¾ns bes¿g. Moderm¾lk er den bedste ern¾ring for det sp¾de barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet udelukkende fr sin mors m¾lk de f¿rste seks mneder og ammes delvist indtil 12-mneders alderen eller l¾ngere. I kan forts¾tte, s l¾nge mor og barn ¿nsker det. kan neds¾tte risikoen for brystkr¾ft og muligvis ogs type 2 diabetes. Søskende og amning Mske kan ammesituationerne v¾re en hyggestund for den store, hvis det er muligt. Mske har I en bestemt bog, I l¾ser eller nogle bestemte klodser, I bygger med, mens du ammer. Det kan ogs v¾re, du kan smsnakke med den store, mens du ammer eller den store har en god Þlm eller nogle bestemte bamser eller lignende, han elsker, som kan holde ham besk¾ftiget, mens du ammer. For nogle er det let, for andre umuligt. Tal med jeres sundhedsplejerske om det, hun ved en masse om denne situation. Har det tidligere været svært Hvis du tidligere har haft problemer med at amme, s pr¿v at Þnde ud af, hvorfor det gik, som det gjorde. S kan du mske forhindre, at historien gentager sig. Nogle steder fr kvinder med et tidligere problematisk ammeforl¿b tilbudt en samtale med en certiÞceret ammerdgiver. Du kan eventuelt kontakte en af For¾ldre og F¿dsels ammerdgivere via fogf.dk og f talt dit forl¿b med at amme igennem, s du er bedre rustet til n¾ste gang. I mange kommuner kan du ogs f bes¿g af sundhedsplejersken og tale amningen igennem. Snak med barnets far om jeres forhold til amning. Han er den bedste st¿tte for dig, nr han tror p, at du kan amme. Er han der ikke, er en anden t¾t relation, mormor eller en veninde en god st¿tte. Modermælk Moderm¾lk indeholder pr¾cis de n¾ringsstoffer i den m¾ngde og det forhold, som dit barn har brug for. Fedtsyrer og proteiner, som er livsvigtige for dannelsen af celler, har tillige den opbygning, der g¿r det lettest for barnets mave at oms¾tte dem. Morens m¾lk ¾ndrer sig i takt med, at barnet bliver ¾ldre og tilpasser sig barnets behov. Unders¿gelser tyder p, at amning neds¾tter risikoen for infektionssygdomme og udvikling af kom¾lksallergi og atopisk eksem/b¿rneeksem. Det tyder ogs p, at risikoen for en r¾kke kroniske sygdomme og tilstande kan neds¾ttes Ð f.eks. tarmsygdomme og diabetes. For moren betyder amning, at livmoderen tr¾kker sig hurtigere sammen, og unders¿gelser viser, at amning bl.a. fogf.dk Det vigtigste er, at du har tillid til, at du kan producere den mængde mælk, dit barn har brug for, og at du har lyst til at amme Ømme og smertefulde brystvorter Mange oplever ¿mme brystvorter uden synlige sr og revner. Det er almindeligt at opleve smerter i 63 Den nye større familie brystvorterne de f¿rste uger efter f¿dslen, lige nr barnet tager fat. Smerterne forsvinder efter 1-2 minutter, nr m¾lken er l¿bet til. Efter 1-2 uger forsvinder smerterne. Hvis smerterne forts¾tter, nr m¾lken er begyndt at l¿be, er det sandsynligvis, fordi barnet ikke har godt fat om brystet, og det kan give sr og revner (se s. 74). Mad mens du ammer Spis det samme, som da du var gravid. V¾r opm¾rksom p, at du forbr¾nder mere energi, nr du ammer, og derfor anbefales det, at du spiser lidt mere af den normale mad. Spis sundt og varieret og f¿lg de almindelige 8 kostrd. For mange kan det ekstra behov d¾kkes ved at du t¾rer p de depoter, der er lagret i graviditeten. Klik ind p altomkost.dk eller f en vejledning af din sundhedsplejerske. Drik 11/2-2 l. vand om dagen for dit eget velbeÞndende. V¾r opm¾rksom p at for meget vand kan betyde, at du ogs tisser meget og tisser salt En af de f¿rste amninger lige efter f¿dslen 64 ud ogs. Hold igen med kaffe og te og undg alkohol helt. Hvis du ikke spiser m¾lkeprodukter, er det en god ide, at du indtager et tilskud p 500 mg kalcium dagligt i ammeperioden. Som udgangspunkt kan b¿rn tle al den mad, du spiser. Fornemmer du selv, at noget mad giver uro i dit barns mave, s lad v¾re med at spise det i nogle uger og se, om det hj¾lper. Nr du s spiser den mad, du havde mistanke til igen, kan du jo f bekr¾ftet, om det var rigtigt eller ej. En god start Stort set alle kvinder kan producere m¾lk. Men du husker sikkert fra sidste gang, hvis du ammede, at amning er noget, du og dit barn skal l¾re ved at ¿ve jer. Giv dig tid, for amning kræver både ro og koncentration Det bedste er, at barnet kan komme op til dig lige efter f¿dslen, ligge uforstyrret hud mod hud (se s. 54) og f ro til selv at Þnde brystet. Mange b¿rn Þnder vej til brystet i l¿bet af de f¿rste timer efter f¿dslen. Andre har brug for at sove f¿rst. Luk verden ude og sluk mobilen. Disse f¿rste timer kommer aldrig igen og er vigtige for en god, uforstyrret start. Jo oftere barnet sutter rigtigt, jo hurtigere kommer din m¾lkeproduktion i gang. B¿rn f¿dt til tiden har n¾ring nok med til de f¿rste dage. De bruger af den v¾ske, de har med sig fra graviditeten. Hav barnet hos dig og lad det komme til brystet, s tit det viser lyst. Hvil dig, nr dit barn sover. Stol p, at du er den, der bedst kan Þnde ud af, hvad der er godt for dig og dit barn. Ammestillinger for barnet S¿ge- og suttereßeksen er medf¿dt og udnyttes bedst, nr barnet ligger t¾t ved brystet, som ber¿rer dets kind. Barnet vil s s¿ge, gabe op og gribe med ben mund omkring hele brystvorten og en del af det brune omrde. Det er kun fantasien, der s¾tter gr¾nser for hvilke ammestillinger, du v¾lger. Uanset hvilken stilling, du v¾lger, s placr barnet, s din brystvorte peger mod barnets n¾se. Hvis dit barn ligger, som vist p billederne overfor, skal barnet og barnets mave vende mod din mave. St¿t barnets krop og tr¾k det t¾t ind til din mave, s barnets n¾se er fri. Hovedet skal v¾re let bagoverb¿jet, s du kan forestille dig, at barnet let kan ÓdrikkeÓ af brystet. Barnet t¿mmer brystet bedst der, hvor dets underk¾be er. Brug eventuelt den frie hnd til at st¿tte under brystet. Undg ÓsaksegrebÓ Ð det forhindrer barnet i at f rigtigt fat om vorten. Ammestillinger for mor og barn Lig eller sid, bde dag og nat, s du slapper godt af og kan holde barnet t¾t ind til dig Ð uanset hvor l¾nge amningen varer. Pr¿v dig frem. Hvis du ammer liggende, har du mske brug for puder i forskellige st¿rrelser. Har du tendens til m¾lkeknuder, kan det v¾re en god id at skifte mellem forskellige ammestillinger. Den nye større familie Gode ammestillinger Det er dit barn, der skal op til dit bryst og ikke dig, der skal b¿je i nakken og falde sammen i ryggen for at komme ned til barnet. Brug en ammepude eller et stort vatt¾ppe til at st¿tte dine arme. Slap af i skuldre, arme og hndled. S¿rg for at din ryg er helt inde ved rygl¾net og s¿rg for, at f¿dderne hviler p gulvet eller p en skammel. Laid back, som ses p det ¿verste foto, er en god stilling for barnet, fordi det ikke bliver holdt fast i nogen stilling, men kan kravle op til brystet og bruge sine basale reßekser. Indianerstillingen, som er vist p nederste foto, er en stilling, hvor mor ikke beh¿ver holde barnet, s hun fr sp¾ndinger i nakken og skuldre. Samtidig dier barnet p ydersiden af brystet, som ofte er der, hvor mor fr st¿rst brystsp¾nding. Råmælk Rm¾lken er klar i brystet fra f¿dslen, hos nogle kvinder f¿r, s de f¿rste par dage er det rm¾lk, barnet fr. Den produceres l¿bende. M¾ngden kan variere fra kvinde til kvinde. Den er mlt til mellem knapt 10 ml og godt 100 ml det f¿rste d¿gn. Gennemsnitlig fr barnet pr. mltid det f¿rste d¿gn 7 ml m¾lk. Rm¾lken indeholder det, som det nyf¿dte barn har brug for de f¿rste dage. Det kan v¾re godt at huske p, at barnets mave p dette tidspunkt er p st¿rrelse med en valn¿d. Fars st¿tte er vigtig Rm¾lken Þndes ogs, hvis dit barn er f¿dt for tidligt. Den d¾kker det nyf¿dte barns behov fuldt ud, forudsat at barnet har uhindret adgang til brystet. Rm¾lken er rig p antistoffer, der beskytter barnet mod infektioner. Desuden medvirker rm¾lken til at f barnets tarmfunktion i gang. Rm¾lken ¾ndrer ikke sammens¾tning i l¿bet af et mltid. Tilbyd derfor begge bryster ved hver amning. Skift side, nr barnet selv slipper brystet. Når mælken løber til M¾lken l¿ber til mellem 24 og 72 timer efter f¿dslen. Jo mere barnet har fet lov til at sutte, jo hurtigere kommer m¾lken. Nu skal barnets tarmsystem til at ford¿je m¾lk, og det kan for nogle b¿rn give lidt uro i maven. Lad barnet v¾re t¾t hos dig. Hvis du bliver tr¾t, s lad far tage over. Mange kvinder fr i denne overgangsperiode hrde, sp¾ndte bryster. Det hj¾lper at lade barnet sutte ofte. Er det sv¾rt for barnet at f fat om brystvorten, altomkost.dk Laid back Indianerstilling kan du malke lidt m¾lk ud med hnden, for at g¿re brystet bl¿dere. Det er ogs godt med et varmt brusebad og varme omslag om brystet. Ellers pr¿v at skifte ammestilling. Feber Enkelte kvinder fr let feber i forbindelse med brystsp¾ndingen. Lad barnet sutte hyppigt og tag eventuelt Paracetamol/Panodil. Tal med sundhedsplejersken om det. 65 Den nye større familie Nedløbsrefleks Nr barnet sutter p dit bryst, sendes besked til hjernen om at udskille to hormoner: Det ene (prolaktin) er m¾lkedannende. Jo mere barnet sutter, jo mere prolaktin udskilles, dvs. jo mere m¾lk dannes. En time efter et brystmltid er der gendannet 40% m¾lk. Efter to timer ca. 75 %. Der dannes alts mest m¾lk, nr barnet sutter og lige efter et mltid. Det betyder, at der altid er m¾lk til barnet, og at jo mere du ammer, jo mere m¾lk laver du. Det andet hormon (oxytocin) s¿rger for, at m¾lken l¿ber fra m¾lkekirtlerne, gennem m¾lkegangene og ned til brystvorten. Det kaldes nedl¿bsreßeksen. M¾lk fra brystet kr¾ver bde en aktiv nedl¿bsreßeks og en god sutteteknik. Nedl¿bsreßeksen virker efter, at barnet har suttet et par minutter. Nedl¿bsreßeksen kan forsinkes, hvis du er ansp¾ndt eller nerv¿s. Derfor er det vigtigt, at du stoler p dig selv og har tillid til, at du kan amme. Du m¾rker reßeksen som en prikkende, stikkende fornemmelse i brystet, og m¾lken kan dryppe eller st ud i strler. Nogle kvinder m¾rker kun svagt eller slet ikke nedl¿bsreßeksen. Andre m¾rker den, s snart barnet gr¾der. Epiduralblokade og oxytocin Unders¿gelser viser, at m¿dre der fr epiduralblokade og vestimulerende drop under f¿dslen, kan have lavere oxytocinniveau de f¿rste dage efter f¿dslen. Det er derfor vigtigt at have barnet mest 66 muligt hud mod hud i de f¿rste dage, da denne ber¿ring bygger oxytocinniveauerne op i mors hjerne. Efterveer I dagene efter f¿dslen fremkalder hormonet oxytocin sammentr¾kninger af livmoderen. Det er efterveer, og du husker dem formentlig fra sidst is¾r i forbindelse med amningen. De er med til at formindske din bl¿dning og tr¾kke livmoderen sammen. Efterveer er specielt kraftige hos ßergangsf¿dende. Det kan nogle gange g¿re s ondt, at det er v¾re n¿dvendigt at tage mild smertestillende medicin. Sp¿rg l¾gen eller sundhedsplejersken. Hvor tit skal du amme? Hvor l¾nge og hvor ofte dit barn skal sutte, vil I sammen Þnde ud af, efterhnden som du l¾rer dit barn at kende. Nogle b¿rn sutter 10 minutter, andre 30, begge dele er normalt. Lad barnet selv styre mltidets l¾ngde ved at give det ro til at blive f¾rdig ved det f¿rste bryst, f¿r det andet tilbydes. Pauser er en del af mltidet. Det er vigtigt at v¾re opm¾rksom p, at en drlig sutteteknik, hvor barnet ikke sv¿ber godt om brystet eller ikke bliver f¾rdigt ved det ene bryst, f¿r det tilbydes det andet, kan medf¿re un¿dvendigt langvarige mltider Ð dvs. regelm¾ssigt mere end 30 minutter ved det enkelte bryst. Henover d¿gnet kan det variere, hvor l¾nge der er imellem amningerne. I reglen er der pauser mellem amningerne i l¿bet af formiddagen og de tidlige eftermiddagstimer. Mange b¿rn vil ammes n¾sten uafbrudt sidst p eftermiddagen og i aftentimerne. Mange nyf¿dte vil gerne ammes op til 10-12 gange i d¿gnet, og de neds¾tter selv antallet af mltider i l¿bet af den f¿rste mned. Brystm¾lk er let ford¿jelig. Derfor er det almindeligt, at brystb¿rn spiser hyppigere end b¿rn, der fr ßaske. Sommer Hvis barnet i sommervarmen har brug for ekstra v¾ske, vil det bede om at komme til brystet og f d¾kket sit v¾skebehov der. Tegn på, at barnet trives ¥ Spiser mindst 6 gange i d¿gnet ¥ Er vgen og opm¾rksom i forbindelse med mltider og bleskift ¥ Er livligt og interesseret i at sutte ¥ Kommer med tydelige synkelyde ¥ Er veltilpas uden at v¾re sl¿v ¥ Tager Þnt p i v¾gt, egen f¿dselsv¾gt 10. dag ¥ Har vde bleer med lys urin mindst 5 gange og fra 7. dag mindst 6 tunge bleer i d¿gnet ¥ Har gul og grynet aff¿ring (fra 5.-6. dag) ¥ Normal hudfarve, ikke gr eller bleg Den nye større familie Natamning og sove i samme seng At amme om natten er en naturlig del af at amme, og det er med til at holde amningen i gang. Natamning stimulerer m¾lkeproduktionen, fordi hormonniveauet af prolaktin er h¿jere om natten end om dagen. Sundhedsstyrelsen 2012 Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger Sundhedsstyrelsen frarder samsovning til alle. Ogs i vandseng, p sofa eller i en armstol. Sundhedsstyrelsen er kommet med nye anbefalinger i januar 2012 mht. at sove sammen med et nyf¿dt/lille barn. Anbefalingen i dag er som vist p de to illustrationer. Ligger stores¿ster ogs i sengen, s l¾g hende, s hun ikke ligger p den samme side af dig, som jeres nyf¿dte barn g¿r. Ligger barnet i skinne, er det ogs en god id, at det sover for sig selv, fordi det ikke kan ßytte sig. Vandladning og afføring Barnet har normalt den f¿rste vandladning indenfor de f¿rste 24 timer efter f¿dslen, og har 2-6 vandladninger dagligt de f¿lgende par dage. Som ml for at barnet fr nok at spise, bruges, at det, fra det er 3Ð4 dage gammelt har vandladning mindst 3 gange i d¿gnet, og fra det er 5-6 dage gammelt har mindst 5 tunge bleer i d¿gnet. En tung ble hos et 5-6 dage gammelt barn, er en ble med 3 spsk vand i en t¿r ble eller knapt 1/2 dl vand. Jo ¾ldre barnet bliver, jo tungere skal bleen f¿les. Urinen er klar og lugtfri, hvis barnet fr nok at spise. Den f¿rste aff¿ring, meconium, kommer ogs indenfor de f¿rste 24 timer efter f¿dslen. Den er sort og klistret. Efter 2-3 dage skifter aff¿ringen farve til gr¿n-sort eller gr¿n-brun og bliver lidt tyndere i konsistens. Fra 4. dag bliver aff¿ringen gul og grynet, med en lidt syrlig lugt. At aff¿ringen er tynd er normalt, og har ikke noget at g¿re med, hvad mor har spist. Et barn f¿dt til tiden, som stadig har meconiumaff¿ring p 4.-5.dag, fr sandsynligvis for lidt m¾lk og vil sikkert ogs v¾re meget uroligt eller meget sl¿vt. Mellem 7 og 30 dage gammel har barnet mindst 3 aff¿ringer i d¿gnet (st¿rre end en 5 krone. Aff¿ringen er gul og har en syrlig duft). Sp¿rg din sundhedsplejerske eller p barselsafdelingen om den lille pjece, Tjek bleen Ð den viser tydeligt, hvilken libero.dk Afføringens farve den første måned Dag 1-2 Dag 3-4 Dag 5-7 Dag 7-30 67 Den nye større familie farve aff¿ringen skal v¾re p hvilke tidspunkter eller se p illustrationerne her p forrige side. Nr barnet er omkring en mned gammelt har det sj¾ldnere aff¿ring, og farven og lugten ¾ndrer sig, hvis det alene bliver ammet (der kan g ßere dage/en uge). Hvis barnet fr moderm¾lkserstatning, er aff¿ringen lysebrun og med ÓvoksenÓ aff¿ringslugt, og barnet har normalt aff¿ring hver dag. Appetit I takt med at barnet vokser, og appetitten ligeledes s lad barnet sutte l¾ngere og hyppigere, s m¾lkem¾ngden ¿ges. Barnet skal normalt spise minimum 6 gange i d¿gnet ved udgangen af den f¿rste leveuge, ellers kan det blive sl¿vt og ikke stimulere m¾lkeproduktionen tilstr¾kkeligt. Fors¿g at v¾kke barnet og tilbyd det brystet oftere, ogs om natten, s afstanden mellem mltiderne er mindre. 8-12 amninger i d¿gnet er helt normalt. Spiser barnet hyppigere end med 1-2 timers interval mellem hver amning, kan det v¾re tegn p, at barnet ikke fr den fede m¾lk, eller at barnet ikke sutter effektivt. Hvis barnet spiser mindre end 6 gange i d¿gnet eller hyppigere end med 1-2 timer mellem hver amning, vil det v¾re en god id at sp¿rge sundhedsplejersken, en ammerdgiver eller jeres l¾ge til rds. Vægten Nyf¿dte taber normalt i v¾gt i den f¿rste leveuge. Det skyldes tab af v¾ske. Barnet har normalt genvundet f¿dselsv¾gten omkring 10. leved¿gn. Efter de to f¿rste uger vil den gennemsnitlige v¾gt¿gning v¾re ca. 200 g om ugen. De f¿rste 2-3 mneder vokser det ammede barn hurtigt, og det tager mere p i v¾gt end det barn, der fr moderm¾lkserstatning. V¾ksthastigheden aftager s igen ved 3-4-mneders alderen og bliver lidt mindre hos det ammede barn. Det barn, der ammes, har alts en anden v¾kstkurve end det barn, der fr moderm¾lkserstatning. Orange pletter i bleen/urater Nogle gange kan man se sm orange pletter i bleen. Det er urater, salte, som er helt uskadelige. De er almindelige og ses ofte kun en eller to gange i l¿bet af barnets f¿rste 3 leved¿gn. Forts¾tter de med at komme, kan de ogs v¾re tegn p, at barnet ikke fr m¾lk nok. Tal med l¾gen eller sundhedsplejersken, hvis I er i tvivl. Fed og tynd mælk M¾lkens sammens¾tning og m¾ngde ¾ndrer sig undervejs i mltidet. Den tynde m¾lk kommer f¿rst og slukker t¿rsten. Nr barnet sutter videre, fr det gradvist mindre m¾lk, som til geng¾ld er mere fedtrig og n¾rende, og som m¾tter barnet. Den fede m¾lk er mere gullig end den tyndtßydende bllige m¾lk fra starten af ammemltidet. Fedtindholdet ¾ndrer sig ogs i l¿bet af d¿gnet. Det er lavt tidligt p dagen, hvor der er meget m¾lk og h¿jt senere p dagen, hvor der er mindre m¾lk. Røde pletter i bleen P grund af hormonpvirkning fra mor til barn under graviditeten, kan nogle nyf¿dte piger f slimet eller blodigt udßd fra skeden. Det er helt normalt og oph¿rer efter nogle dage. Hvidt udßd er almindeligt. Er du i tvivl, s tal med sundhedsplejersken eller l¾gen, hvis det forts¾tter efter en uge. En god b¿vsestillng 68 Spændt eller blødt bryst Det har ingen betydning for m¾lkeproduktionen, om dit bryst er sp¾ndt eller slapt. Mange tror, at et slapt bryst er lig med manglende m¾lk. Det beh¿ver det ikke at v¾re. Den nye større familie At bøvse og gylpe De f¿rste dage efter f¿dslen sluger barnet som regel ikke s meget luft, nr det sutter. Nr m¾lken l¿ber til, og barnet fr st¿rre m¾ngde mad p kort tid, kan det have brug for at b¿vse. Nogle b¿rn har brug for at b¿vse et par gange i l¿bet af et mltid. L¾g det tilbage til samme bryst, indtil det afviser at tage dette bryst. Nogle b¿rn gylper ogs, nr de b¿vser. Det er oftest et overskud af m¾lk, barnet gylper op. Det har ingen betydning, s l¾nge barnet trives. At malke ud med hånden Normalt er det ikke n¿dvendigt at malke ud. Men du kan f.eks. f brug for det hvis: ¥ dit bryst er s sp¾ndt, at dit barn ikke kan f fat om vorten ¥ dine brystvorter er ¿mme ¥ du vil stimulere din m¾lkeproduktion ¥ du er adskilt fra dit barn Vask altid h¾nder inden du malker ud. Det er en god id at have barnet i n¾rheden, s s¾tter det nedl¿bsreßeksen i gang. Hav en nyvasket, ren skl til at opsamle m¾lken i. F m¾lken til at l¿be ved at massere brystet blidt mod brystvorterne med cirkelbev¾gelser eller med ßad hnd. Kilde: videncenterforamning.dk Anbring den ene hnds tommelÞnger over brystvorten i kanten af det brune omrde og de to n¾ste Þngre under Ð og lad de to sidste Þngre stritte Bliv ikke utlmodig, hvis der ikke kommer m¾lk med det samme. Der kan godt g ßere minutter, inden m¾lken kommer. At malke ud med brystpumpe Vask altid h¾nder, inden du malker ud. F m¾lken til at l¿be inden du s¾tter brystpumpen p ved at massere brystet blidt mod brystvorterne med cirkelbev¾gelser eller med ßad hnd. Ved at malke ud p begge bryster samtidig, spares tid, og m¾lkeproduktionen kan optimeres med op til 18 %. Pumpen skal bruges ca 10-15 minutter hver gang. Nr barnet ligger p sk¿det samtidig eller n¾r dig, stimuleres m¾lkeproduktionen. Der Þndes mange forskellige brystpumper p markedet, bde elektriske og manuelle. Du kan leje hos Falck og i nogle babyudstyrsbutikker. Der Þndes ogs modeller, du kan k¿be hos Matas, apoteket eller babyudstyrsbutikker. Opbevaring af udmalket mælk Moderm¾lk malkes ud i rene beholdere, som straks skal afk¿les og s¾ttes direkte i fryser eller k¿leskab Ð ikke i k¿leskabsd¿ren, hvor der ikke er koldt nok. Frossen og udmalket m¾lk m godt blandes, nr det skal bruges. Udmalket m¾lk kan holde sig: ¥ 3 d¿gn i k¿leskab ved max 5 grader ¥ op til 6 mneder i fryser ved -18 grader Klem Þngrene mod hinanden. Klem og slip ... klem og slip ... klem og ... Mor malker ud p begge bryster samtidig Opt¿et m¾lk m ikke bruges/fryses igen. Rester af opvarmet m¾lk skal altid kasseres. Læs mere på Rigshospitalets videnscenter for amning 69 Den nye større familie Sut B¿rn har behov for at sutte. Mange for¾ldre giver deres barn en sut. Det er en god id at vente med at tilbyde sp¾dbarnet sut, indtil amningen er veletableret. Det vil sige, at barnet uden problemer tager godt fat om brystet ved hver amning, og at du f¿ler dig tryg ved amningen og har rigelig m¾lk til barnet. Det er forskelligt, hvornr I kommer dertil. V¾r opm¾rksom p, at et sp¾dbarn kan sutte sig tilfreds p en sut og p den mde ¿ge intervallerne mellem amningerne. Bde sut og tilskud kan g¿re, at barnet ikke beder om brystet ofte nok til at stimulere m¾lkeproduktionen tilstr¾kkeligt. Men narresutten kan ogs v¾re en hj¾lp, nr far skal tr¿ste barnet. Kog altid sutterne, inden de tages i brug f¿rste gang. Derefter b¿r de koges efter behov. Brug kun sutter, der er m¾rket med DVN (Dansk Varefakta N¾vn), s er I sikre p, at sutterne lever op til de sikkerhedsm¾ssige krav, der stilles. M¿dre til tvillinger kan producere den m¾lk, tvillinger har behov for bde i m¾ngde og sammens¾tning. Nr begge bryster t¿mmes samtidig, er det med til at ¿ge m¾lkeproduktionen. Du kan amme b¿rnene samtidig, hver for sig eller kombinere. Ammer du begge p n gang, sparer du tid og kr¾fter. Det bliver det mest sultne barn, der kommer til at bestemme spisetiderne. B¿rnene kan have hvert deres bryst, eller de kan bytte plads ved hver amning. V¾lg det der er mest praktisk for dig Ð s begge b¿rn fr mulighed for at f den fede m¾lk. Snak med en ammerdgiver eller en tvillingemor med gode erfaringer med at amme. Sundhedsplejersken kan hj¾lpe dig. Se ogs i litteraturlisten. Amning af for et tidligt født barn For tidligt f¿dte b¿rn har s¾rligt brug for moderm¾lk. Hvis du f¿der for tidligt, er din m¾lk ogs sammensat, s den gavner barnets hurtige v¾kst, styrker Det er jer, der bestemmer, hvor meget jeres barn skal bruge sutten. Brug den kun, nr barnet skal tr¿stes, eller f¿r det skal sove. Et barn, der gr rundt med sut i munden, har sv¾rt ved at udvikle sit sprog. Amning af tvillinger Det kan v¾re en ekstra udfordring at amme tvillinger, s tag imod hj¾lp fra dine omgivelser, sygehuset og sundhedsplejersken. Amning af tvillinger 70 barnets immunforsvar og stimulerer modningen af dets tarm. Vejen frem mod fuld amning kan tage uger og mneder. Nogle gange gr processen lidt tilbage, s vigtigst af alt er tlmodighed og ro. Hav barnet s meget som muligt hud mod hud og lad barnet bestemme farten. Barnet viser ofte kun svage signaler for sult, ogs nr det ammes fuldt ud. De sent pr¾mature b¿rn, dvs dem der er f¿dt mellem uge 34 og 37, har i forhold til det barn, der er f¿dt til tiden, brug for mere tid til at komme i trivsel. I forhold til de til tiden f¿dte b¿rn har de ofte ustabil temperatur, de sover mere, fr hyppigere gulsot og har i starten brug for tilskud til amning. Det er derfor normalt n¿dvendigt at f¿lge barnets trivsel med hyppig vejning bde p hospitalet og i den f¿rste tid efter udskrivelsen. Når amning kan blive en særlig udfordring Amning kan v¾re forbundet med en s¾rlig indsats. Det kan v¾re hvis barnet: Den nye større familie ¥ er for tidlig f¿dt, og dets suttereßeks er for svag ¥ er f¿dt med t¾nder ¥ har et stramt/kort tungebnd ¥ har gulsot ¥ har medf¿dt hjertelidelse ¥ er f¿dt med l¾be-ganespalte. S kan du malke ud og give dit barn m¾lk p ßaske Hos mor kan det v¾re forbundet med en s¾rlig indsats: ¥ ved forsinket m¾lkedannelse (over 72 timer) som ses hos overv¾gtige, f¿rstegangsf¿dende, for tidlig f¿dsel, kejsersnit ¥ efter en brystoperation f.eks.: implantater, reduktion, piercing, kr¾ft eller cyster ¥ ved stort blodtab eller fjernelse af hinderester efter f¿dslen ¥ hvis hun har smerter ¥ ved indadvendte brystvorter eller meget store bryster ¥ hvis hun har type 1 diabetes eller PCO ¥ hvis hun har v¾ret udsat for seksuelle overgreb Hvis udfordringerne ved at amme bliver for store, kan det v¾re bedst at lade v¾re Ð og v¾re stolt af den indsats, du allerede har ydet. Enkelte kvinder har slet ikke lyst til at amme. Du skal ikke f¿le dig presset til det. Det er dit eget personlige valg. Flaske For nogle er den rigtige l¿sning, at barnet fr ßaske/moderm¾lkserstatning. Det kan v¾re den bedste l¿sning, hvisdu ikke kan f amningen til at fungere, eller du ikke trives med at amme. rsagerne kan v¾re mange, men der er ingen unders¿gelser, der viser, at du er en bedre mor, fordi du ammer. Spisestilling ved flaske Nr I skal give ßaske, s hav barnet i favnen, s I har ¿jenkontakt med det. Barnet skal have kontakt og f¿le varme og tryghed under mltidet. Is¾r i starten er det bedst, at det kun er for¾ldrene, som giver barnet ßaske, s I l¾rer barnets signaler at kende. Lad ikke barnet ligge ned eller alene med ßasken, nr det spiser. Der kan v¾re en sammenh¾ng mellem mellem¿rebet¾ndelse og b¿rn, der selv ligger ned med en ßaske. Barnet beh¿ver ikke spise op. Det er nok, hvis der er en lille rest i ßasken, nr barnet er f¾rdigt. Behov for at stoppe amning Hvis du skal stoppe med amning i l¿bet af kort tid, kan du tage en meget stram bh p. M¾lkeproduktionen kan ogs stoppes med medicin. Malk lidt ud, hvis du fr hrde omrder i brysterne, s du undgr brystbet¾ndelse. Efterhnden vil m¾lkeproduktionen aftage. Afvænning fra amning De ßeste b¿rn kan trives og vokse Þnt af moderm¾lk, indtil de er 6 mneder. P dette tidspunkt kan du langsomt be- libero.dk gynde med overgangskost, der vil m¾tte mere end m¾lk. M¾lkem¾ngden aftager, nr barnet bliver ammet mindre, efterhnden som den faste f¿de fylder mere. Det anbefales at forts¾tte med at amme delvist, til barnet er 12 mneder eller mere. Men fra barnet er 6-12 mneder, b¿r fast f¿de fylde mest. Tal med din sundhedsplejerske om det. Modermælkserstatning, sutter og flasker Moderm¾lkserstatning er fremstillet af kom¾lk, der er ¾ndret, s n¾ringsindholdet svarer til indholdet i moderm¾lk. For eksempel er proteinindholdet og sammens¾tningen ¾ndret i gunstig retning. Moderm¾lkserstatning Þndes i pulverform, der skal blandes med kogt afk¿let vand. Der Þndes ogs f¾rdigblandede drikkeklare produkter i brikker. De er dyrere. Ved tilberedning af moderm¾lkserstatning skal I f¿lge brugsanvisningen p dsen/pakken. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I skyller ßaskerne med koldt vand, vasker med opvaskemiddel og ßaskerenser. Sutter og suttebrikker gnides med groft salt for at f m¾lkeresterne v¾k. Sutter, suttebrikker og ßasker skylles grundigt og koges i 5 min (de kan ogs koges i en mikroovn i 5 minutter). Vandet h¾ldes fra, og ßasker og sutter opbevares t¿rt og tild¾kket. Flasker kan ogs vaskes i opvaskemaskine ved min. 65û C. De skal skylles forinden. Flaskerne skal renses efter hver gang, de er brugt. Ved allergidisposition anbefales s¾rlige moderm¾lkserstatninger indtil 4-mneders alderen. 71 Den nye større familie Almindelige ammeproblemer Hvis barnet har sv¾rt ved at f godt fat p brystet, eller amningen bare er get i hrdknude, kan I starte forfra. Det betyder at genskabe den f¿rste kontakt fra de f¿rste timer efter f¿dslen. Det er en mde at hj¾lpe barnet til at genÞnde sine naturlige instinkter Ð og til at mor slapper af og igen tror p, at amningen nok skal lykkes. Du kan starte forfra nr som helst. For lidt mælk Det er almindeligt, at der er tidspunkter eller dage, hvor du f¿ler, at der ikke er m¾lk nok. Mange b¿rn vil ogs sutte hyppigt om aftenen, hvor mange kvinder oplever at have mindre m¾lk. Det er et normalt f¾nomen, fordi m¾lkeproduktionen varierer hen over d¿gnet. For lidt m¾lk kan ogs skyldes, at barnet ikke sutter hyppigt eller l¾nge nok, ligesom det kan skyldes, at barnet ikke har godt fat om brystet, eller du er ansp¾ndt, s m¾lken ikke l¿ber. Hvis barnet er sultent og spiser hyppigere, vil det i l¿bet af et d¿gn kunnne oparbejde m¾lk svarende til det ¿gede behov. Omvendt vil m¾lkeproduktio- At starte forfra ¥ Tag t¿jet af overkroppen. Du kan have en skjorte p, som kan lukkes om barnet og/eller en dyne til at tage over jer ¥ Barnet skal kun have ble p ¥ Barnet placeres mellem dine bryster nen ogs kunne neds¾ttes, hvis barnet er sygt og har nedsat appetit. Vurdr barnets trivsel. Er I bekymrede for, om jeres barn trives, s kontakt sundhedsplejersken eller l¾gen. Hvis du ikke kan producere nok m¾lk til at amme fuldt ud, kan du forts¾tte med en kombination af amning og udmalket For lidt mælk ¥ Massr brystet, inden du l¾gger barnet til ¥ L¾g barnet hyppigt til ved begge bryster, eventuelt hver 2. time. V¾r opm¾rksom p, at dit barn fr gjort sig f¾rdig ved det ene bryst, f¿r det andet tilbydes ¥ Am ogs om natten ¥ Hav barnet hud mod hud hos dig ¥ S¿rg for at barnet bruger rigtig sutteteknik hver gang Ð s stimulerer det bedst muligt m¾lkeproduktionen. ¥ Ofte falder barnet i s¿vn. Nr det vgner, s tilbyd brystet. Det er sommetider nemmere for barnet, nr det endnu ikke er blevet meget sultent ¥ Sid eller lig afslappet, nr du ammer, s nedl¿bsreßeksen kan virke optimalt ¥ Nyd den t¾tte stund I har sammen og v¾r tlmodig ¥ Malk eventuelt ud efter amning, brug brystpumpe eller hndudmalk hver 3. time ¥ Tag imod hj¾lp og lad andre give dig omsorg ¥ Undlad at give barnet narresut ¥ Hvil dig s meget som muligt ¥ Indstil dig p et par dage, hvor du ikke skal lave andet end at amme og hvile dig Kvinde ammer 72 Den nye større familie moderm¾lk/moderm¾lkserstatning. Det er almindeligt, at din m¾lk smager lidt anderledes p det tidspunkt, hvor du normalt skulle have haft din ¾gl¿sning eller menstruation. Det kan v¾re, at barnet afviser brystet, indtil det v¾nner sig til smagen. For meget mælk Nogle kvinder har mere m¾lk, end barnet beh¿ver. M¾lkeproduktionen indstiller sig dog gradvist efter barnets behov. Hvis barnet ikke t¿mmer brystet, vil m¾lkeproduktionen efterhnden falde. Overproduktion kan ofte l¿ses ved at forts¾tte med at amme s ofte og s l¾nge barnet vil, men kun tilbyde t bryst i hvert mltid, s produktionen i det andet bryst bliver h¾mmet. Dit bryst skal f¿les bl¿dt og uden knuder, nr du har ammet. Det kan dog aldrig blive helt t¿mt for m¾lk. Hvis du har mere m¾lk end dit barn har brug for, kan du ogs s¾lge din m¾lk til m¾lkecentralen p Skejby Sygehus eller Hvidovre Hospital. De bruger m¾lken til meget for tidligt f¿dte b¿rn. Kontakt dem for at h¿re, hvad du skal g¿re. Du vil blive unders¿gt for HIV-antistoffer, hepatitis B og C, inden du kan aßevere din m¾lk. Mælkeknuder eller brystbetændelse Du forebygger m¾lkeknuder ved at skifte mellem forskellige ammestillinger, s barnet fr suttet fra alle omrder af brystet. S¿rg for at barnet har godt fat. M¾rk efter hver amning, om dine bry- ster f¿les bl¿de og uden st¾rkt ¿mme omrder med knuder. Undg en stram bh eller at blokere for m¾lkegangene med Þngrene. Undg at blive afk¿let. Brug ammeindl¾g af uld eller silke Ð det holder brystet varmt og brystvorten t¿r. M¾lkeknuder er ophobet m¾lk i tilstoppede m¾lkegange. Dit bryst vil f¿les varmt, ¿mt, r¿dt og hrdt p det omrde af brystet, hvor m¾lkeknuden er opstet. Du kan have feber og f¿le dig sl¿j, som om du har inßuenza. Det kr¾ver tlmodighed at f l¿snet op for de tilstoppede m¾lkegange. Hvis du ikke har fet l¿snet op, og For meget mælk ¥ Lad barnet sutte, nr det har behov for mad ¥ Lad barnet g¿re sig f¾rdig ved det f¿rste bryst, inden du eventuelt l¾gger barnet til det andet bryst Mælkeknuder eller brystbetændelse ¥ Tag et varmt bad eller l¾g et varmt kl¾de p det omrde af brystet, hvor m¾lkeknuden er, f¿r du skal amme. Det l¿sner op for de tilstoppede m¾lkegange ¥ L¾g barnet til brystet, s hagen peger mod det omrde af brystet, hvor m¾lkeknuden er. Hvis m¾lkeknuden er under brystet, kan du lade barnet ligge p puslebordet med hovedet vendt mod dig og selv stille dig l¾net over barnet, mens det sutter. Barnet t¿mmer bedst det omrde af brystet, hvor dets hage er ¥ Massr let med ßade Þngre hen over knuden ned mod brystvorten, nr du ammer ¥ Hndtr brystet blidt for at undg skader p brystv¾vet . ¥ G i seng, hold dig varm og s¿rg for ro og hvile. Lad dig varte op ¥ F¿lg og respektr barnets signaler om, at det er m¾t ¥ Forts¾t med at amme hyppigt, ca. hver anden time, selv om det kan g¿re ondt, nr barnet sutter ¥ Lad ikke barnet hyggesutte for meget Ð jo mere barnet sutter, jo mere stimuleres m¾lkeproduktionen ¥ Begr¾ns brugen af narresut, s barnet kommer hyppigt til brystet ¥ Malk ud, hvis dit barn simpelthen ikke kan spise al m¾lken, og der er begyndende m¾lkeknuder, fordi brystet er meget fyldt. V¾r opm¾rksom p, at jo mere m¾lk du malker ud, des mere producerer du ¥ Malk ud med hnden eller brystpumpe efter amningen, indtil brystet f¿les bl¿dt ¥ Tal med din l¾ge, hvis du ikke kan f m¾lken til at l¿be, eller hvis du ikke fr det bedre indenfor 12 timer 73 Den nye større familie Ømme brystvorter/revner på brystvorterne ¥ S¿rg for at barnet fr godt fat om brystet ¥ Tilbyd brystet, nr dit barn viser tegn p sult. Et sp¾ndt bryst er sv¾rt at f fat om, og et sultent barn kan sutte meget kraftigt ¥ Malk lidt m¾lk ud med hnden inden du l¾gger barnet til, s barnet nemmere kan f fat, og m¾lken begynder at l¿be ¥ For at dulme smerten, nr barnet tager fat p den ¿mme brystvorte, er det vigtigt at slappe godt af og tr¾kke vejret dybt, inden barnet l¾gges til ¥ L¾g eventuelt barnet til det mindst ¿mme bryst og ßyt barnet over til den drlige side, nr m¾lken l¿ber ¥ V¾r meget forsigtig, hvis du tager barnet fra brystet. Stik en Þnger ind ved barnets mundvig og l¿sn forsigtigt barnets sug ¥ Undlad at t¿rre m¾lken og barnets spyt af. S¿rg for luft til brystvorterne, s de kan hele. Du kan eventuelt l¾gge en lille tesi af plast over vorterne i din bh ¥ Undg fugtige ammeindl¾g. Hold brystet t¿rt og varmt med uldne, lanolin-holdige indl¾g ¥ Hvis det g¿r for ondt at amme, s malk ud en dag eller to og giv m¾lken i en kop ¥ Brug eventuelt suttebrik i en periode 74 feberen ikke er faldet i l¿bet af 12 timer, kan det v¾re tegn p brystbet¾ndelse. S skal du kontakte din l¾ge. Du skal forts¾tte med at amme, selv om du fr antibiotika. Ømme brystvorter/revner på brystvorterne De f¿rste par dage efter f¿dslen kan det g¿re ondt i brystvorterne, lige nr barnet tager fat. Det er ikke til at forebygge, og smerterne forsvinder normalt efter et par dage. Hvis barnet ikke er lagt godt til, vil amningen blive ved med at v¾re smertefuld, fordi suget p brystvorten hele tiden vil v¾re for kraftigt. Derved beskadiges brystvorten, og der kan opst sr og revner. Nr barnet fr godt fat, vil smerten i de ßeste tilf¾lde lette, og sr og revner vil hele i l¿bet af et par dage. Cremer, salver, lotions, sprays og lignende har ingen dokumenteret effekt, hverken p forebyggelse eller behandling af smerter og sr p brystvorterne. Men nogle kvinder har erfaring med, at det kan hj¾lpe dem. Sp¿rg p apoteket. Suttebrik En suttebrik er en gennemsigtig skive af bl¿d silikone, der er formet som en brystvorte med huller i. Den kan give lindring, mens sr og revner heler. Derefter er det vigtigt at v¾nne barnet til brystet igen. G¿r det gradvist ved f.eks. at starte med suttebrikken, indtil den v¾rste sult er stillet. En suttebrik er ogs velegnet ved indadvendte brystvorter eller til b¿rn f¿dt for tidligt med svagt sug. Svampeinfektion på brystvorterne Smerter ved amning kan skyldes svamp, candida albicans. Svamp kan ogs opst efter en periode med problemfri amning. Svampeinfektioner opstr hyppigere efter behandling med antibiotika, ligesom brug af strandskaller som beskyttelse p brystvorterne har vist en stigning i antallet af svampeinfektioner. Det kan give br¾ndende, sviende eller kl¿ende smerter. Eller du kan f¿le det som en kniv, der bliver stukket i brystet. Det kan g¿re ondt under, mellem og efter amningerne. Sm sr eller revner er lang tid om at hele. Dine brystvorter kan v¾re r¿de, skinnende eller sk¾llende. Svamp kan ogs give dig skedekatar og r¿dme omkring endetarmen. Svamp hos barnet Hos dit barn kan svamp ses som hvide bel¾gninger i munden (tr¿ske), som gennem tarmen kan give svamp i bleomrdet.Tal med din l¾ge om medicinsk behandling. Det er vigtigt, at bde mor og barn behandles, selv om det kun er den ene, der har svamp. Du kan selv behandle mild svamp med danskvand p brystet f¿r og efter hver amning. Hav ro omkring dig og s¿rg for, at brysterne fr lys og luft. Ammeindl¾g skal skiftes hver gang. Brug senget¿j, hndkl¾der og en bomulds-bh, som kan vaskes ved 60 grader. En kunststofbh kan ¿ge svampev¾ksten, fordi den kan v¾re mere fugtig-varm.Sp¿rg din sundhedsplejerske, om hun kan anbefale en god amme-bh. Den nye større familie Har barnet bel¾gninger i munden, kan det fjernes med en vd (danskvand) stofble viklet om en Þnger. Tr¿ske/svamp kan g¿re ondt p barnets tunge/mund. Bruges sut og ßaske, skal alle dele koges dagligt i mindst 5 minutter (se ogs s. 71). Husk at det er vigtigt, at hygiejnen er i top, nr der bruges suttebrik ved svampeinfektion, ellers smitter du ogs dig selv. Hvide brystvorter I ganske f tilf¾lde skyldes hvide brystvorter Morbus Raynaud. Det er en kredsl¿bssygdom, hvor de sm blodkar tr¾kker sig sammen med deraf f¿lgende nedsat blodgennemstr¿mning. Brystvorterne skifter farve fra blege/hvide til bllige. Nr blodkarrene igen udvides, kan brystvorterne skifte farve til r¿de. Det giver voldsomme smerter og kan forv¾rres ved kulde. Symptomerne forveksles ofte med en svampeinfektion, men det karakteristiske farveskift ses kun ved Morbus Raynaud. V¾r meget opm¾rksom p sutteteknikken, og varme kan nogle gange afhj¾lpe generne. I sv¾re tilf¾lde skal det behandles med Nifedipine. Tal med din sundhedsplejerske eller l¾ge. Stramt tungebånd Det sker, at barnets tungebnd er for kort. S kan barnet ikke malke m¾lken ud. Barnet vil bede om brystet uafbrudt for at f m¾lk nok, og du kan f revner p brystvorten, fordi barnet ikke kan sv¿be godt om vorten. Barnets tunge vil v¾re hjerteformet og meget kort, nr det r¾kker tunge. Tal med personalet p barselsafdelingen, patienthotellet, sundhedsplejersken eller l¾ge, hvis du oplever, at det giver problemer for dig eller dit barn. Flade eller indadvendte vorter Selv om dine vorter er ßade eller indadvendte, vil du kunne amme. Brystvortefaconen betyder mindre end elasticiteten af det omgivende v¾v. Det er nemlig det, der har betydning for, om barnet kan f godt fat om brystet. Brystet og brystvorterne udvikler sig i graviditeten, s du kan ikke p forhnd vide, om du fr problemer. Hvis barnet slet ikke kan f fat om vorten, kan det v¾re en l¿sning at bruge en suttebrik. Det er en ÓpladeÓ af tyndt, gennemsigtig silicone med en kunstig vorte. V¾r opm¾rksom p, at barnet skal sutte kraftigere ved brug af suttebrik. Brug af suttebrik kan medf¿re nedsat produktion af m¾lken, fordi der ikke er direkte stimulation af brystet. Det betyder, at det kan v¾re n¿dvendigt at amme oftere eller stimulere m¾lkeproduktionen yderligere ved at malke ud efter am- ningen. Det er vigtigt, at suttebrikkens diameter passer til din brystvorte. Flade eller indadvendte vorter ¥ Hav god tid og ro omkring dig, nr du l¾gger barnet til ¥ L¾g eventuelt barnet hud mod hud ¥ Massr eller form vorten og det brune omrde ¥ Spids vorten, s barnet har noget at f fat p ¥ Malk et par drber ud med hnden, som barnet kan slikke i sig, og s barnet oplever at f mad ¥ Tr¾k brystvorten frem med en hndpumpe, hvis du ikke kan med hnden . ¥ Pr¿v med forskellige ammestillinger ¥ Hvis barnet ikke fr fat, s malk din m¾lk ud og giv barnet det af et b¾ger ¥ Somme tider er det nemmere for barnet at f fat, nr m¾lken er l¿bet til ¥ Hvis det slet ikke lykkes at f barnet til at tage fat, kan du bruge en suttebrik Brystoperationer Hvis du har fet lavet en form for brystoperation, s snak med din jordemoder om det allerede i graviditeten og gentag det, nr du har f¿dt. Det er ikke altid muligt p forhnd at sige, om det kan lade sig g¿re at amme, da det Stramt tungebnd fogf.dk 75 Den nye større familie afh¾nger af operationsteknikken. Det er altid et fors¿g v¾rd at starte. Det kr¾ver ofte en ekstra indsats og en god opbakning. V¾r meget opm¾rksom p barnets trivsel, specielt under etablering af amningen. Tag imod hj¾lp fra personale, sundhedsplejerske eller foreningen For¾ldre og F¿dsel (se web adressen nedenfor eller s. 118). Selv om det mske ikke har v¾ret muligt at amme det f¿rste barn fuldt ud, kan det lykkes med det n¾ste barn. Formindskelse af brystet I de tilf¾lde, hvor brystvorten har bevaret en tyk stilk af m¾lkegange med nerver og blodforsyning, er der stor sandsynlighed for, at amningen lykkes. Ofte er det muligt at amme i den f¿rste tid og mske derefter supplere med tilskud af moderm¾lkserstatning. Forstørrelse af brystet Implantaterne vil optage en del af den plads, som m¾lkekirtlerne ellers skulle fylde ud. Det betyder, at det kan v¾re n¿dvendigt at amme hyppigere, Piercing M¾lken kan have sv¾rt ved at komme ud eller l¿be ud ad piercinghullerne, og der kan v¾re nedsat f¿lsomhed i brystvorten, hvilket har betydning for nedl¿bsreßeksen. Det tilrdes at fjerne en piercing s tidligt som muligt i graviditeten. Rygning Det frardes ammende kvinder at ryge, og det frardes, at der ryges i barnets omgivelser. Nikotinen udskilles i moderm¾lken. M¾lkem¾ngden neds¾ttes, fordi m¾ngden af det m¾lkedannende hormon neds¾ttes. M¿dre der ryger, ammer gennemsnitlig deres barn i kortere tid end m¿dre, der ikke ryger. Ryg aldrig der, hvor barnet er. Lav en ÓrygepolitikÓ og fort¾l det, nr I fr g¾ster. Foresl dine g¾ster, at I/de gr udenfor og ryger. Hvis du skal ryge, er det bedst at g¿re det lige efter, at du har ammet, s der er mindst mulig nikotin i m¾lken i det n¾ste mltid. Nikotintyggegummi eller tabletter til at l¾gge under tungen er bedre end at Hav barnet t¾t hos dig 76 fogf.dk ryge. Begge dele skal anvendes lige efter amning. Du kan henvises til en rygestopklinik via din egen l¾ge, jordemoder, tandl¾ge eller hospitalet. Unders¿gelser viser bl.a. at: ¥ rygning under graviditeten kan medf¿re abort, for tidlig f¿dsel, mindre f¿dselsv¾gt og mindre organer ¥ risikoen for vugged¿d ¿ges med en faktor 2-4 afh¾ngig af tobaksforbruget hos moren under graviditeten. Der er ¿get forekomst af vugged¿d, bde hvis barnet uds¾ttes for tobaksr¿g efter f¿dslen, og hvis kvinden ryger i graviditeten ¥ b¿rn, der uds¾ttes for passiv rygning generelt er meget mere syge end andre b¿rn. ¥ b¿rn oftere bliver indlagt p hospitalet. 1.900 hospitalsindl¾ggelser af b¿rn hvert r kan henf¿res direkte til passiv rygning. Det er 10 % af alle hospitalsindl¾ggelser af b¿rn. ¥ b¿rn har 2-4 gange s stor risiko for at f astma eller andre luftvejssygdomme. ¥ b¿rn fr langt ßere m¾rkbare symptomer, hvis de allerede har astma. B¿rn fr ßere astmaanfald og skal tage mere medicin. Medicin Har du behov for fast medicin, s tal med din l¾ge, om du kan forts¾tte med det eller f et andet pr¾parat, nr du ammer. Den nye større familie Den første skemad Den første skemad Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, indtil jeres barn er omkring 6 mneder. Det er ofte barnets udvikling og parathed, der afg¿r, hvornr I introducerer skemad. Den b¿r ikke startes f¿r 4 mneder og ikke efter 6 mneder. Barnet er parat til skemad, nr det: ¥ ikke l¾ngere virker m¾t og tilfreds med moderm¾lk eller moderm¾lkserstatning ¥ begynder at vgne hyppigere om natten ¥ f¿lger nysgerrigt med i, hvad andre spiser infektionssygdomme. Mangel p Dvitamin kan give engelsk syge, der giver skader i knoglev¾ksten. Doseringen er forskellig fra m¾rke til m¾rke. Sundhedsstyrelsen anbefaler Dvitamin 400 I.E. dagligt, fra dit barn er 14 dage gammelt til det mindst er 2 r, hvor det vil kunne tygge en vitaminpille. M¿rkl¿dede b¿rn eller b¿rn, som er kl¾dt, s kroppen oftest er tild¾kket om sommeren skal forts¾tte med D-vitamintilskud hele barndommen og formentlig hele livet. Nr D-vitamin gives som drber, gives de p en teske med et par drber udmalket m¾lk eller moderm¾lkserstatning, som l¾gges f¿rst p teskeen. P den mde undgs det, at drberne kl¾ber til skeen. Det er lettest at huske drberne eller vitaminpillen, hvis de gives p samme tidspunkt hver dag. B¿rn, der er f¿dt for tidligt, skal have ßere vitaminer. Sp¿rg sundhedsplejersken. Jern Ved f¿dslen har barnet et jerndepot, men det er brugt op ved 4-6-mneders alderen. Ved jernmangel kan der opst mangel p r¿de blodlegemer (an¾mi) og nedsat immunforsvar, og barnet vil trives drligt. Det er derfor vigtigt, at barnet fr jern nok. Fra 6 mneder-1 r anbefales 8 mg jern dagligt eller 400 ml jernberiget moderm¾lkserstatning eller tilskudsblanding dagligt. Tal med sundhedsplejersken eller l¾gen, hvis I er i tvivl. ¥ bner munden naturligt for skeen Læs mere på www.altomkost.dk eller i Sundhedsstyrelsens kost bog ”Mad til spædbørn og småbørn” Vitaminer Alle b¿rn b¿r have D-vitamintilskud de to f¿rste lever. D-vitamin optages gennem maden og gennem huden, nr man uds¾ttes for dagslys. I sommermnederne giver dette et v¾sentligt bidrag. D-vitamin styrker sammen med kalk barnets knoglebygning og forebygger Mos smager dejligt fuldkorn.dk 77 Den nye større familie Vejledning om risprodukter ¥ Varier gr¿den og s¿rg for at barnet ikke fr risbaseret gr¿d hver dag ¥ Undg risdrik og riskiks til b¿rn Barnet kan ved: ¥ 5-mneders alderen f¿re tungen bagud og synke, og det kan bruge l¾berne til at gabe over en ske ¥ 6-mneders alderen bde tygge og bruge k¾berne samtidigt. Efterhnden som portionerne bliver st¿rre, og maden bliver i en fastere konsistens, vil de kunne udg¿re hele mltider, der gradvis kan erstatte et mltid fra bryst eller ßaske ¥ 7-mneders alderen som regel sidde selv i en h¿j stol og f mad. Lad v¾re med at have en eventuel ßaske inden for barnets synsvidde, mens I serverer anden mad tygge og bide af et stykke rugbr¿d selv. At f skeen op til munden kr¾ver mere ¿velse, men det er en god id at give barnet sin egen ske. I l¿bet af de f¿lgende mneder l¾rer barnet bde at f¿re en ske til munden og stikke gaßen i maden Ð n¾sten uden at spilde. Lad jeres barn spise selv, bde med ske og Þngre Ð det er den bedste ¿velse Nr jeres barn er et r, kan det leve efter de madregler, der g¾lder resten af livet. Nr jeres barn har spist noget af maden og vender hovedet v¾k og lukker munden, er det mske m¾t og vil ikke have mere mad Ð det skal respekteres. Undgå fejlsynkning Servr ikke hele n¿dder, peanuts, mandler, popkorn, kerner, vindruer, r guler¿dder Ð hele eller i stave Ð eller andre lignende hrde f¿devarer, f¿r jeres barn er ca. 3 r og kan tygge maden. ¥ 8-mneders alderen tygge maden godt. Barnet blander selv lidt t¿r mad med spyt. Mske bruger jeres barn nu det greb, der kaldes pincet-grebet med tommel- og pegeÞnger til at f fat i sm rugbr¿dsbidder eller majs og ¾rter. Barnet begynder ogs at kunne drikke af en kop. Brug en lille kop til barnet, det kan drikke af ¥ 9-12-mneders alderen som regel dele familiens mad med jer. Det kan bde 78 Disse rvarer kan jeres barn spise Omkring 6 måneder Jeres barn ¥ fr stadig bryst eller ßaske ¥ kan mske begynde med ske Jeres barn kan spise ¥ moderm¾lk og/eller moderm¾lkserstatning ¥ gr¿d af majs, ris, hirse, quinoa eller boghvede Ð uden gluten ¥ kartoßer og ris ¥ alle gr¿ntsager (p n¾r de nitratrige, som f.eks.: spinat, r¿dbede, fennikel og selleri) ¥ frugter og b¾r, r og kogte ¥ og drikke vand Forslag til mad ¥ Tynd gr¿d og videre til tykkere gr¿d ¥ Frugtmos af friske eller kogte frugter og b¾r ¥ Gr¿ntsagsmos af kartoßer, gulerod, blomkl, broccoli og majs Den nye større familie 6-9 måneder Jeres barn ¥ kan nu starte med ske ¥ kan tygge lidt Þndelt ¥ omkring 8 mdr. bide af mad, som er skret i mindre stykker ¥ kan l¾re at bruge en kop ¥ spiser ogs med sine Þngre Jeres barn kan spise ¥ moderm¾lk og/eller moderm¾lkserstatning ¥ alle slags kornsorter. Havregr¿d og ¿llebr¿d. Klarer at spise gr¿d med spelt og fuldkornshvedemel ¥ kartoßer og alle slags gr¿ntsager. I kan bruge forskellige rodfrugter ¥ de nitratrige gr¿ntsager (spinat, r¿dbede, fennikel og selleri) kan gives i sm m¾ngder ¥ alle slags frugter og b¾r ¥ al slags k¿d og Þsk, vent med rovÞsk (gedde, aborre og sandart) ¥ gennemkogte ¾g ¥ rugbr¿d uden for mange kerner, groft br¿d og ÓtungtÓ hvedebr¿d ¥ ris og pasta i sm m¾ngder ¥ s¿dm¾lk og naturel surm¾lksprodukter i sm slurke ¥ vand Forslag til mad ¥ Havregr¿d og ¿llebr¿d ¥ Kogte eller r frugter i sm stykker ¥ Mos eller stykker af dampede, kogte eller ovnbagte gr¿ntsager og kartoßer ¥ R gr¿ntsager i sm stykker ¥ Kogte ris og pasta i sm stykker ¥ Findelt dampet, kogt eller ovnbagt k¿d eller Þsk Ð husk at fjerne benene ¥ Rugbr¿d og groft br¿d i sm snitter med pl¾g af k¿d, Þsk, ¾g, gr¿ntsager og frugt ¥ S¿dm¾lk og surm¾lksprodukter Guler¿dder b¿r dampes let, indtil barnet er 3 r. Drikke ¥ Vand er til t¿rst ¥ M¾lk er til knogler ¥ Saft og juice er til fest 9-12 måneder Jeres barn ¥ kan selv spise med Þngrene ¥ kan tygge. Kun hrde madvarer skal Þndeles ¥ kan selv f¿re koppen med begge h¾nder ¥ vil gerne selv pr¿ve/¿ve at spise med ske og gaffel Jeres barn kan spise ¥ den samme mad som resten af familien. Brug alle gr¿ntsager. Frem til 1 r begr¾nses indtaget af de nitratrige gr¿ntsager (spinat, r¿dbede, fennikel og selleri) og b¾lgfrugter ¥ fortsat moderm¾lk og/eller moderm¾lkserstatning ¥ gradvis ßere s¿dm¾lksprodukter max 1/2 til 3/4 l m¾lkeprodukt (m¾lk, ost og syrnede m¾lkeprodukter) ¥ vand Forslag til mad ¥ Sammenkogte gryderetter med gr¿ntsager, k¿d eller Þsk, suppe i tyk konsistens ¥ Familiens aftensmad skret ud, s barnet kan tygge maden ¥ Havregryn med m¾lk og gr¿d med frisk frugt skret i sm stykker ¥ Surm¾lksprodukter med frisk frugt og msli ¥ Forskelligt br¿d og forskelligt pl¾g 79 Den nye større familie Det nyfødte barn Det nyf¿dte barn vil have perioder, hvor det enten er roligt vgent, aktivt vgent, gr¾dende, d¿sigt, sover roligt eller sover den aktive dr¿mmes¿vn. Vil du hellere l¾se en lille folder om s¿vn eller l¾se mere, hvis det er sv¾rt at f jeres barn til at sove, s klik ind p Libero.dk/foldere. Søvn Sp¾db¿rn sover meget forskelligt. Nogle sover meget, andre lidt, for lidt synes I mske. Nyf¿dte sover i gennemsnit 16-20 timer i d¿gnet. De kender ikke forskel p nat og dag. Under s¿vnen beÞnder sp¾dbarnet sig i forskellige s¿vnfaser. Det er forklaringen p, at barnet i perioder under s¿vnen ligger helt roligt, og i andre perioder sover meget uroligt. Nyf¿dtes s¿vn er kendetegnet ved, at Gode sovevaner: ¥ B¿rn skal sove p ryggen, indtil de selv kan vende sig. Lad ikke barnet sove for varmt. Det anbefales, at temperaturen er p 16-20 grader i sovev¾relset ¥ De ßeste b¿rn sover bedst om dagen udend¿rs i barnevogn. Jo bedre barnet sover om dagen, jo bedre vil det ogs sove om natten. Der er derfor ingen grund til at begr¾nse s¿vnen i l¿bet af dagen i hb om mere nattero. Man kan ikke Óspare sammen til nattenÓ ¥ Vis jeres barn, at der er forskel p dag og nat Ð ved at ÓservicereÓ mindre om natten. S¿rg for at natmltidet bliver s kort som muligt Ð skift kun ble, hvis der er aff¿ring i Ð og undlad at tale med barnet Far og det nyf¿dte barn 80 ¥ Hvis barnets s¿vnm¿nster er meget uregelm¾ssigt efter de f¿rste mneder, s tal med sundhedsplejersken eller jeres l¾ge halvdelen af s¿vnen er den aktive, lette s¿vn eller dr¿mmes¿vnen kaldet REMs¿vnen (Rapid Eye Movement). Barnet tr¾kker vejret uregelm¾ssigt, r¿rer p sig, laver grimasser, bev¾ger arme og ben lidt og kan klynke og gr¾de i s¿vne. Barnet har mange sm opvgninger i denne s¿vnfase, som I mske slet ikke opdager. Nr barnet sover i den dybe s¿vn, er det helt afslappet, og der skal meget til for at v¾kke det. ¥ St¿t sp¾dbarnet i at falde i s¿vn. Stryg det f.eks. blidt over ¿jnene ¥ Undlad at forstyrre barnet, hvis I tror, det er vgent, men er i tvivl, s t¿v lidt ¥ Pr¿v at v¾nne barnet til at blive lagt til at sove formiddags- og eftermiddagss¿vn, efter at det har spist og ÓlegetÓ. og uden at indsovningen altid er forbundet med mad ¥ Nr barnet er et par mneder gammelt, s undlad at stimulere barnet lige f¿r sovetid Ð t¾nk p, at barnet skal ÓdrosleÓ lidt ned. Det er umuligt at falde i s¿vn, hvis der lige er leget kildeleg ¥ Nr barnet er over 1/2 r, er det en god id at stoppe med altid at k¿re barnet i s¿vn i barnevognen, nr det skal sove middagss¿vn. Put i stedet for barnet med bamsen i favnen og sig derefter godnat og lad barnet selv falde i s¿vn Den nye større familie Forebyggelse af vuggedød Der er sket et markant fald i antal b¿rn, der d¿r ved vugged¿d. Man ved ikke pr¾cist hvorfor, men nedenstende anbefalinger har medf¿rt, at antallet er faldet fra 120 til 15 b¿rn/r. Forebyggelse af vuggedød ¥ Det sikreste sted for et sp¾dbarn at sove er i sin egen seng i samme rum som for¾ldrene. Mor, far, barn Træthedstegn, behov og rutiner Nyf¿dte har et stort s¿vnbehov og vil ofte vise tegn p tr¾thed allerede efter 1-2 timers vgen tilstand. Det nyf¿dte barn har ofte behov for at falde i s¿vn hos for¾ldrene, hvor det beroliges af at h¿re hjertelyden. V¾r opm¾rksom p jeres barns tr¾thedstegn Ð nogle gange gr¾der barnet af sult, andre gange af tr¾thed, sommetider af en blanding af begge dele. Det er en god id at indf¿re nogle faste ritualer i forbindelse med, at I l¾gger barnet til at sove. Ligesom spisningen foregr p en bestemt mde, som giver barnet en forudsigelighed, er det en god id, nr I l¾gger barnet til at sove, at det foregr p nogenlunde samme mde fra gang til gang. Mange b¿rn har gl¾de af en sutteklud. Fjern den, nr barnet er faldet i s¿vn. Det kan ogs v¾re en god id at give barnet et sovedyr eller en foldeud-bog i vuggen, men for meget leget¿j forstyrrer indsovningen. Det er lettere at overgive sig til s¿vnen, hvis der ikke er for mange sanseindtryk dvs. halvm¿rkt og helst ikke for mange lyde. Nr barnet l¾gges til at sove, s undlad for megen ¿jenkontakt Ð hvisk eventuelt: ÓSchh, schh nu skal du soveÓ og vug det blidt. Scan koden eller klik ind p Libero. dk, hvor du kan downloade pjecen ÓDet lille barns s¿vnÓ. Du kan ogs l¾gge folderen som et bogm¾rke p din Se s. 117 smartphone, s har du den altid ved hnden. Vejrtrækningen Vejrtr¾kningen er de f¿rste uger ofte noget uregelm¾ssig, hvor korte perioder med hurtig og langsom vejrtr¾kning veksler. ¥ L¾g altid sp¾dbarnet til at sove p ryggen ¥ Undg rygning i graviditeten og undg, at barnet uds¾ttes for tobaksr¿g efter f¿dslen. Risikoen for vugged¿d er 2-3 gange st¿rre, hvis barnet uds¾ttes for tobaksr¿g ¥ Undg at barnet fr det for varmt, mens det sover. Barnet skal sove k¿ligt og ikke v¾re for varmt kl¾dt p. Kl¾d det af, hvis det har feber Der kan v¾re sygdomsm¾ssige rsager til at lade b¿rn sove p maven. Lad en b¿rnel¾ge samt sundhedsplejerske rdgive jer. Vgne sp¾db¿rn m gerne ligge p maven under opsyn. Falder det i s¿vn, s l¾g det om p ryggen. 81 Den nye større familie Undgå skævt hoved og flad nakke Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sp¾db¿rn skal sove p ryggen, indtil de kan vende sig selv. Nr jeres barn l¾gges til at sove, s l¾g det med hovedet skiftevis til h¿jre og venstre side. V¾r opm¾rksom p, at barnet drejer hovedet mod lyset og derfor skal vuggen/kravlegrden vendes, s barnet drejer hovedet den modsatte vej. 1a 1b 2 2 3 4 Forklaring til billederne: 1a: L¾g altid jeres barn p maven, nr det er vgent, og nr det er blevet skiftet Ð gerne p jeres mave 1b: Forebyg denne hovedfacon. B¿rn der helst vil vende sig til n side ligger ofte og stritter med modsat arm. B¿j den ind under barnets mave til den, der allerede ligger der 2: B¾r barnet skiftevis p h¿jre og venstre arm, nr det ligger ned over jeres arm 3: Hvis jeres barn vender sig mod den ene side hele tiden, s tal til det fra den anden side og tag leget¿jet med derover 4: L¾g barnet til den side, det ikke selv vil til, hver gang du ammer. Nr jeres barn b¾res eller b¿vses og holdes ind mod jeres mave, s s¿rg for at vende dets hoved mod skiftevis venstre og h¿jre 82 Den nye større familie Gulsot og behandling Det er almindeligt, at et nyf¿dt barn et par dage efter f¿dslen bliver lidt gul i ansigtet, og at farven kan brede sig ned p kroppen. Det skyldes, at leveren er lidt umoden og ikke kan f¿lge med i nedbrydningen af affaldsstoffer. Behandlingen af gulsot er f¿rst og fremmest mad, men nogle b¿rn bliver sl¿ve og vil ikke spise p grund af gulsoten. Det kan derfor v¾re n¿dvendigt at v¾kke barnet, for at l¾gge det til brystet. Gerne 10-12 mltider i d¿gnet, indtil gulsoten begynder at aftage. V¾r opm¾rksom p, at barnet spiser godt, er aktiv ved brystet og har vandladninger. Bliver barnet fortsat sl¿vt og uinteresseret i at spise og/eller mere gul i huden, skal I kontakte sundhedsplejersken, egen l¾ge eller f¿de-barselsafsnittet. Nogle gange kan det v¾re n¿dvendigt at malke lidt m¾lk ud for at stimulere m¾lkeproduktionen. Gulsoten skyldes et gult farvestof, bilirubin, der dannes ved nedbrydning af blodets r¿de farvestof h¾moglobin. Udskillelsen af bilirubin sker i leveren, men fordi barnets lever endnu ikke er helt moden i de f¿rste leved¿gn, sker der en ophobning af bilirubin i kroppen, som man kan se i huden. Alle b¿rn, der er gule i huden efter 14 leved¿gn skal ses af praktiserende l¾ge. Er I i tvivl, s kontakt sundhedsplejersken eller jeres l¾ge. Behandling på sygehuset Hos nogle f b¿rn udvikler gulsot sig, s barnet m i behandling. Det vurderes ud fra en blodpr¿ve samt barnets alder og v¾gt. Behandlingen er en form for lysbehandling. Denne behandling nedbryder bilirubinet gennem huden p jeres barn. Behandlingen varer 2-4 dage, og jeres barn vil p nogle afdelinger ligge i en varmekasse med solbriller p, for ikke at v¾re generet af det bllige lys. Høreundersøgelse af det nyfødte barn 1-2 ud af 1000 b¿rn f¿des med en h¿reneds¾ttelse. For at give b¿rn de bedste muligheder for en normal udvikling, er det vigtigt, at en eventuel h¿reneds¾ttelse opdages s tidligt som muligt, helst f¿r barnet er 6 mneder. Derfor unders¿ger man alle b¿rn i dag ved 3. dags unders¿gelsen. Unders¿gelsen er kortvarig og g¿r ikke ondt p barnet. I kan v¾re med hele tiden og f svar med det samme. Det er nemmest at lave unders¿gelsen, mens barnet sover. Derfor anbefales det, at I holder barnet vgent op til unders¿gelsen og s¿rger for, at det er skiftet og fr mad kort f¿r unders¿gelsen. En lille h¿retelefon sender kliklyde ind i barnets ¿regang. Nr det indre ¿re, sneglen, modtager lydene, laver ¿ret et ekko, som registreres via h¿retelefonen. Ekkoet er udtryk for, at ¿ret er velfungerende, dvs. at barnet kan h¿re. Andre gange fr barnet f¿lere sat p hovedet og en h¿retelefon i ¿ret. P den mde mles hjernens reaktion p lyd. Nogle b¿rn fr nedsat h¿relse efter mellem¿rebet¾ndelse eller fork¿lelse pga. v¾ske i mellem¿ret. Sker det, at I bliver bekymrede for, om jeres barn kan h¿re, er det en god id at tale med sundhedsplejersken eller l¾gen. H¿reunders¿gelse sst.dk 83 Den nye større familie I form efter fødslen Træning Uanset hvad form, du var i, f¿r du blev gravid, skal du ikke regne med at v¾re klar til at l¿be eller hoppe f¿r 3 mneder efter f¿dslen. Du kan godt pr¿ve at tr¾ne, nr du f¿ler dig klar til det, men fr du tyngdefornemmelse eller smerter, er det tegn p, at din tr¾ning er for hrd. Hvis du tisser eller drypper, nr du l¿ber, er du kommet for hurtigt i gang, s hjem og knib igen. Cykling er den motionsform, der er bedst at starte med. Det er en god konditionstr¾ning at g med barnevognen Ð g ikke l¾ngere end at du kan komme hjem igen uden tyngdefornemmelser eller smerter. Lad far skubbe barnevognen. P Libero.dk kan du se nogle ßere lette start ¿velser, end dem, der er vist i tredje spalte. Blødning og barselsflåd Bl¿dningen m ikke v¾re friskt blod efter en mneds tid, og dit barselsßd, som det kaldes p dette tidspunkt, skal v¾re aftaget. Du kan stadig have udßd, som kan lugte lidt, men det m ikke v¾re ildelugtende, s kan det v¾re tegn p en infektion. Bed evt din l¾ge om en unders¿gelse. Bækkenbunden Hvis du er startet med knibe¿velser i graviditeten, har du allerede h¿rt om b¾kkenbundstr¾ning. Mske t¾nker du, at du lige venter til i morgen. Men det er nu, du skal i gang med at lave knibe¿velser. 84 Din b¾kkenbund har v¾ret ekstra belastet hele graviditeten, og f¿dslen har forl¾nget b¾kkenbundsmusklerne. B¾kkenbundsmusklerne har ansvaret for, at du hurtigt kan lukke for urinr¿r, skede og endetarm, s du ikke ukontrolleret kommer til at tisse eller prutte. Derudover skal musklerne st¿tte din bl¾re, livmoder og tarme, s du ikke senere i livet fr nedsynkninger af dine underlivsorganer. Knibeøvelser Du skal kunne knibe, hver gang du belaster b¾kkenbunden, f.eks. nr du skal til at l¿fte dit barn, hoster, hopper eller rejser dig op. Du skal alts knibe mange gange om dagen. For at dine b¾kkenbundsmuskler skal kunne klare den opgave, skal de genoptr¾nes. Du skal helst tr¾ne hver dag, og du skal lave mange middelkraftige knib ad gangen. Knib som hvis du skulle holde p en prut. Pr¿v at komme op p 30 knib hver dag. Gerne i 3 s¾t med 10 knib i hvert s¾t. Hold 5-10 sekunders pause mellem hvert knib og en lidt l¾ngere pause efter hvert 10. knib, s b¾kkenbundsmusklerne ikke bliver for tr¾tte undervejs. Klik ind p gynzone.dk eller scan koden og f nogle ¿velser. I starten bliver du hurtigt tr¾t og kan mske Se s. 117 kun knibe f sekunder ad gangen. Dine b¾kkenbundsmuskler skal helst v¾re i god form, inden dit barn er 3 mneder gammelt. Den vigtigste del af din tr¾ning er at f det gjort til en vane at knibe, inden og imens du: libero.dk ¥ ¥ ¥ ¥ rejser og s¾tter dig l¿fter hoster, nyser og hopper g¿r rent, f.eks. st¿vsuger St p alle 4 med lige ryg. Forestil dig at der str et meget Þnt glas p din ryg, som ikke m falde af. Knib og uden at bvev¾ge ryggen tr¾kker du nu den nederste del af maven ind, mens du t¾ller til 10. Nr du slipper maven, m ryggen stadig ikke bev¾ge sig. Knib altid inden, at du tr¾kker maven ind. Gentag ¿velsen 10 gange, med en pause p 10 sek. mellem hvert fors¿g. Hvis du fr ondt i hndleddene, kan du st p albuer, men stadig holde din ryg helt stille. Lyt til din krop. L¾g dig ned og hvil dig, nr du er tr¾t, ¿m eller har tyngdefornemmelse. S¿rg is¾r for at undg forstoppelse. Tag gerne 1-2 magnesia/d¿gn, s l¾nge du har brug for det. Det skader hverken din baby eller din tarm, og du undgr at str¾kke din b¾kkenbund for meget efter f¿dslen. Mavemusklerne Mske dr¿mmer du om at f en ßad mave igen, og at du skal se at f lavet maveb¿jninger? Fysioterapeuter anbefaler, at du undgr at lave maveb¿jninger, f¿r du er blevet god til at knibe. Mske har du et kejsersnitsar, der skal hele? Se mere p Libero.dk. Den nye større familie Hjemme igen Psykiske reaktioner efter fødslen I tiden efter f¿dslen er der mange kvinder, der, selv om det ikke er f¿rste gang, de f¿der, f¿ler sig meget srbare og svingende i hum¿ret, uden at de umiddelbart kan Þnde rsagen til det. Mske gr¾der du, fordi du enten f¿ler dig meget alene om pasningen, eller fordi ansvaret virker uoverskueligt stort, og det er sv¾rt at dele sig mellem to b¿rn. Det kan ogs v¾re, du bare bliver ked af det, fordi et enkelt mltid ikke er get s godt, eller jeres barn er lidt gul i huden. Stol p, du kan. Den bedste hj¾lp er, at du taler om det med din familie og dine venner. At blive mor igen forl¿ber mske ikke helt, som du havde t¾nkt dig i starten. Far F¾dre har ret til barselsorlov (se p borger.dk). P den mde kan I v¾re sammen hele familien. Nu er centrum igen forrykket til barnet og den st¿rre s¿skende. Del ansvaret og i det hele taget, v¾r hinanden en god st¿tte og hj¾lp. Du kan ikke amme, men er p alle mder en del af ÓteametÓ og du har mulighed for at f en enestende kontakt med det store barn. Lav f.eks. en rollefordeling. Søskende I har nok t¾nkt en del over, hvordan I undgr eller formindsker jalousien over, at meget af tiden nu bliver brugt til den lille ny? Jalousi er en helt naturlig f¿lelse (se s.101). Medindragelse Det bedste, I kan g¿re er at medinddrage jeres store barn s meget, som det har lyst til og s meget, som det er muligt. Vis jeres store barn, at I ikke kan undv¾re hende/ham, fort¾l dem, at verden ikke er den samme uden dem. Lad dem f alderssvarende opgaver. Uanset om det tager en time at g ud med kruset efter middagen, er det deres opgave. De skal deltage, fordi de er uundv¾rlige. Barselsgaver Pr¿v ogs at foresl jeres barselsg¾ster, at de i stedet for at tage en hilsen med til det nye barn, tager en hilsen med til stores¿ster eller storebror. P den mde kan I dreje opm¾rksomheden hen p den ¾ldre s¿skende. At være alene om ansvaret Det opleves naturligvis meget forskelligt at v¾re enlig mor. Det har stor betydning, om det er kvindens eget valg at blive mor alene, mske med en donor, eller kvinden er blevet forladt under graviditeten eller umiddelbart efter f¿dslen. Mske kan du, is¾r hvis det er dit eget valg, have gl¾de af at l¾se Pia Olsens bog ÓMor uden farÓ. Det er en stor omv¾ltning at blive mor og ikke mindst, nr man er alene om ansvaret i d¿gnets 24 timer, og derfor er der behov for st¿tte og aßastning fra familie og venner. Mange m¿dre, der er alene om ansvaret, giver is¾r udtryk for, at de savner en at dele de sm dagligdagsoplevelser med, f.eks. nr barnet er uroligt mske p grund af ondt i maven, og ikke mindst den dag, barnet smiler for f¿rste gang. Tal med sundhedsplejersken om din situation, s hun kan st¿tte dig og mske formidle kontakt til andre enlige m¿dre f.eks. i en m¿dregruppe. I nogle tilf¾lde vil der ogs v¾re behov for kontakt til en socialrdgiver eller en psykolog. M¿drehj¾lpen, som er n¾vnt i telefonrdgivningen bag i bogen, kan ogs hj¾lpe dig. S¿ger du en hndbog med regler, love og rettigheder, er ÓFor¾ldrenes bogÓ en mulighed (udsolgt fra forlaget, men ln den p biblioteket). En god samtale med mor og far 85 Den nye større familie Pleje af barnet, sygdomme og symptomer Har du brug for mere, end der str p de f¿lgende sider, s har du mske gemt bogen ÓGraviditet, f¿dsel og den nye familieÓ fra sidste gang, du var gravid? Ellers klik ind p Libero.dk. Svamp Ved svamp ligner barnets numse en skinke. I kan kontakte sundhedsplejersken eller l¾gen, for svamp skal behandles og ofte er det med receptpligtig salve. Svamp kan ogs opst under hagen, bag ¿rerne eller i lysken. Vask med lunkent vand og t¿r godt hver dag morgen og aften, det forebygger svamp. Trøske Tr¿ske er en svampeinfektion, der hyppigt kommer hos sp¾db¿rn. Risikoen B¿rneeksem 86 kan neds¾ttes ved at holde sutter rene, dvs. skolde dem dagligt og undg, at I eller s¿skende sutter p sutten, f¿r barnet fr den i munden. Tr¿ske er hvidlige bel¾gninger p tunge, gane og kindernes inderside. Det kan g¿re ondt, og udtalt tr¿ske kan genere barnet, nr det spiser. Det behandles ved at rense mundslimhinden med en stofble viklet om en Þnger v¾det med danskvand. Ammes barnet, skal brystvorterne have samme behandling. Er det sv¾rt at f bugt med tr¿sken, s snak med l¾gen, om hvilket receptpligtigt svampemiddel, I b¿r anvende. Andre har god erfaring med, som ammende, i en periode, at undlade at spise rafÞneret sukker og hvedemel, fordi det er god n¾ring til svamp. Tr¿ske i munden f¿lges ofte med svamp i bleregionen gennem mavetarmsystemet Ð eller hos moren skedekatar, hvor symptomerne er kl¿e. Børneeksem Op mod hvert 5. barn har b¿rneeksem. Det kaldes ogs atopisk eksem. Halvdelen fr det i deres f¿rste lever, og hos langt de ßeste forsvinder det, inden de skal i skole, men det kan komme igen. Det er ofte arveligt og skyldes, at b¿rnene mangler de naturlige fedtstoffer, der holder hudcellerne sammen. Eksemet er t¿rt og kan kl¿, og huden er tit lidt r¿d og sart. Hos helt sm b¿rn ses eksemet i ansigtet, p kinderne, bag ¿rerne og p halsen. Nogle gange ses det spredt p kroppen og is¾r p albueb¿jninger og kn¾haserne. astma-allergi.dk Et stille bad med god kontakt God hudpleje kan forebygge eksemet og sikre, at det ikke bliver v¾rre. Den bedste behandling, og det, der er mest rart for barnet, er at: ¥ sm¿re huden med fed uparfumeret creme (gerne med indhold af vaseline eller petrolatum) ßere gange hver dag. Nogle b¿rn har mest behov for cremen om vinteren, men det er vigtigt, at huden hele tiden sm¿res godt ind ¥ komme lidt olie i vandet, nr barnet bades ¥ klippe barnets negle, s de ikke kradser hul, hvis det kl¿r ¥ bruge bomuldst¿j og lad barnet sove k¿ligt B¿rneeksem varierer meget i sv¾rhedsgrad. Hvis der sker forv¾rring i eksemet, kan det i perioder v¾re n¿dvendigt at behandle med steoid creme. Gylp og opkastninger Det kaldes gylp, nr barnet indenfor 1 times tid efter et mltid fr mad tilbage i Den nye større familie munden og lader det l¿be ud. De ßeste b¿rn gylper. Nogle b¿rn gylper s meget, at en ÓskylleÓ rammer gulvet. Det kan komme sammen med en b¿vs, og det er vigtigt at huske at holde pauser under mltidet, s barnet kan f b¿vset. Undg at tumle for meget med barnet efter mltidet. Hvis barnet tager p i v¾gt og ikke har ubehag af gylpene, er det helt normalt. M¾ngden ser ofte voldsom ud, selv om den ikke er det. Bde for meget og for lidt mad kan give anledning til gylp. For lidt kan resultere i, at barnet i uro og iver sluger for meget luft under spisning, og derfor b¿vser meget. Hvis barnet fr mere, end maven kan rumme, vil det ofte gylpe. Barnets v¾gt og trivsel vil vejlede jer. Kraftige og store opkastninger, der kommer hyppigt, kan v¾re udtryk for sygdom. Hvis barnet taber i v¾gt, bliver mindre aktivt, eller urin eller aff¿ring bliver mere sparsom, b¿r I kontakte l¾gen. med urets retning kan hj¾lpe lidt eller cykel¿velser ßere gange hver dag, hvis barnet er veloplagt. Tal med sundhedsplejersken eller l¾gen om at give et aff¿ringsmiddel som f.eks. laktulose. Det er et sukkerstof, der ikke optages i tarmen, og derfor holder v¾ske i tarmen og g¿r aff¿ringen mere lind. Tynd mave Har barnet meget tynde og hyppige aff¿ringer, kan det skyldes en infektion. S er det vigtigt at sikre, at barnet fr v¾ske nok. Husk at vaske h¾nder grundigt og hyppigt efter bleskift. V¾r dog opm¾rksom p, at tynde aff¿ringer er helt normalt for brystb¿rn. Forts¾t roligt med at amme, selv om barnet har diarr. Det kan ved sygdom v¾re n¿dvendigt at give yderligere v¾ske. Tal med l¾gen om det. Vil du gerne l¾se mere om infektioner og f gode rd, s klik ind p Libero. dk/foldere . Du kan l¾gge folderen som et bogm¾rke p din smartphone, s har du den altid ved hnden. Forkølelse hos børn op til 6-måneders alderen Fork¿lelse skyldes virus, og der Þndes mere end 100 forskellige vira, som kan forrsage det, herunder ogs RS, som er Afføring Brystbarnets aff¿ring vil ofte v¾re gullig og grynet og lugte syrligt. Det er meget forskelligt, hvor ofte brystb¿rn har aff¿ring. Nogle b¿rn har aff¿ring i hver eneste ble, andre har kun aff¿ring en gang om ugen. B¿rn, der fr moderm¾lkserstatninger kan have gr¿nlige eller, hvis de fr jern, n¾sten sorte aff¿ringer (se s. 67). Hård mave Hvis aff¿ringen er meget fast, kan den genere barnet. Massage omkring navlen En god snak 87 Den nye større familie en forkortelse for Respiratorisk Syncytial virus. Det er ikke ualmindeligt, at sp¾db¿rn kan blive fork¿lede. Det viser sig ved snot fra n¾sen, som i begyndelsen er tyndt ßydende for herefter i l¿bet af et par dage at blive mere sejt. Der kan eventuelt ogs komme lidt hoste. Den seje slim i n¾sen kan betyde, at n¾sen bliver tilstoppet. Det kan eventuelt besv¾rligg¿re vejrtr¾kningen og eventuelt give problemer med at spise og/eller sove. Hvis n¾sen tilstoppes, kan man fors¿ge at afhj¾lpe det ved at dryppe barnets n¾se med saltvandsdrber (k¿bes p Apoteket). Dryp 1-2 drber i hvert n¾sebor, f¿r barnet ammes. L¾g et par telefonb¿ger under hovedenden af sengen, s barnets hoved er l¿ftet. Fork¿lelse er normalt overstet i l¿bet af et par dage, men den kan vare op til et par uger og sj¾ldent l¾ngere. Bliver barnets hud under n¾sen irriteret, s sm¿r med lidt zinklanolin vaseline, s der ikke gr hul p huden. RS-virus RS-virus infektion hos sp¾db¿rn vil som regel vise sig ved, at barnet i l¿bet af et par dage fr mere udtalt hoste med hv¾sende/pibende vejrtr¾kning (ogs kaldet astmatisk bronkitis) og tegn p besv¾ret vejrtr¾kning. Barnet kan i forbindelse med hosteanfald eventuelt kaste slim op. Hvis sp¾dbarnet viser 88 disse symptomer, b¿r man s¿ge egen l¾ge eller vagtl¾ge, fordi der er risiko for, at barnet kan udtr¾ttes, og der kan opst behov for hj¾lp til vejrtr¾kningen. Forebyggelse og behandling For b¿rn under 6 mneder b¿r man undg kontakt med fork¿lede personer. Grundig hndhygiejne (hndvask med vand og s¾be) er vigtig. Hold barnet varmt p h¾nder, f¿dder og hoved, s det ikke bliver afk¿let. Gode rd: ¥ Hold ¿je med om barnet sutter normalt og har vde bleer ¥ Hold ¿je med barnets vejrtr¾kning, er den normal eller tr¾kker barnet vejret hurtigere end normalt og/eller bruger barnet musklerne p hals, mave og mellem ribbenene ¥ Hvis barnet er sl¿vt og/eller har feber over 38 grader, har pvirket vejrtr¾kning, ikke spiser normalt og mindre vde bleer, eller fork¿lelsen tr¾kker ud over en uges tid, b¿r man kontakte egen l¾ge eller vagtl¾ge Feber Nyf¿dte har sv¾rere ved at regulere deres kropstemperatur end voksne. Feber er us¾dvanligt hos sp¾db¿rn under 3 mneder. Jeres barn er formentlig ikke s¾rlig sygt, hvis det er veloplagt, aktivt drikker, som det plejer og tager p i v¾gt. Men hvis jeres nyf¿dte barn virker mat eller varmt, og I er i tvivl, s ml dets temperatur. Er temperaturen over 38 grader og er barnet dårligt og slapt, og det ikke skyldes, at det er for varmt klædt på, så kontakt lægen Sygdomstegn hos sp¾db¿rn kan v¾re mindre tydelige end hos st¿rre b¿rn. Hvis jeres barn ofte fr en infektion de f¿rste mneder, kan kr¾fterne til at udvikle motorikken neds¾ttes en periode. Det er almindeligt, at nogle b¿rn fr lidt feber i forbindelse med 3-mneders vaccinationen. Øjenbetændelse Det er helt almindeligt, at nyf¿dte b¿rn har tilstoppoede trekanaler Ð det beh¿ver ikke v¾re en decideret bet¾ndelse. Men hvis barnets ¿jne bliver lidt bet¾ndte, dvs. bliver r¿de og er sammenklistrede, nr barnet vgner, kan der v¾re lidt bet¾ndelse. Det kan nemmest fjernes enten som beskrevet s. 55 eller ved at rense ¿jnene med lidt kogt afk¿let vand p sm vatrondeller. Vask indefra og ud. Brug kun vatrondellen n gang pr. str¿g. Bliver barnets ¿jne yderligere r¿de, og der kommer tiltagende pus, skal det behandles. Kontakt da l¾gen. Fra maj til september behøver barnet ikke hue, med mindre det er en rigtig kold maj eller septemberdag Den nye større familie Spædbarnets gråd I rigtig gamle dage sagde man, at sp¾dbarnet havde godt af at ligge og gr¾de, og at det havde betydning for lungerne. Det passer ikke. Grden sikrer sp¾dbarnet kontakt med omgivelserne, og sp¾dbarnet er dybt afh¾ngig af for¾ldrenes mde at reagere p. Grden lyder meget forskellig fra barn til barn, og mange for¾ldre kan allerede p barselsgangen alene p grden genkende og skelne deres barn fra de andre nyf¿dte. Gør hvad der føles rigtigt Stol p at du kan tr¿ste dit barn, for barnet kan m¾rke, hvis du er usikker. Grden er en af sp¾dbarnets mder at Barnet gr¾der kommunikere p. Barnet gr¾der f.eks., nr det har behov for: ¥ Kontakt ¥ At blive skiftet ¥ Mad ¥ At b¿vse ¥ At blive puttet Det er ikke altid muligt at Þnde en forklaring p grden. Fakta om gråd Nogle b¿rn gr¾der meget lidt, andre gr¾der meget. Drenge og piger gr¾der lige meget. B¿rn, der fr ßaske har ikke oftere kolik end b¿rn, der fr bryst. Ð tr¿stes af far og falder til ro Unders¿gelser har vist, at sp¾db¿rn i Vesten gr¾der eller er urolige i gennemsnit knap 2 timer i d¿gnet i de f¿rste 3 levemneder og 1 time i d¿gnet fra 4-6-mneders alderen. I Danmark er gennemsnittet mlt til 80 minutter i de f¿rste 3 mneder. Sp¾db¿rn i ikke-industrialiserede lande gr¾der mindre, og man mener rsagen er, at b¿rnene b¾res t¾t p kroppen hele tiden og ofte ammes ßere gange i timen. Det kommer bag p mange for¾ldre, hvordan deres eget barns grd pvirker dem i mods¾tning til grden fra andre b¿rn. For mange nybagte for¾ldre, der endnu ikke kender deres barns signaler, aktiverer grden ofte en uro og utilstr¾kkelighedsf¿lelse. Men jo mere ro, det lykkes jer at mobilisere, desto bedre lykkes det ofte at tolke og reagere p barnets signaler. Hvis grden skyldes sult, og barnet er meget sultent og opk¿rt, s kan det ofte have sv¾rt ved at spise. Moren bliver derfor stresset, og m¾lken vil s mske ikke l¿be til eller udt¿mmes. I dette tilf¾lde er det til stor hj¾lp, hvis far tager barnet i nogle minutter, s mor kan sunde sig, og barnet falde lidt til ro for derefter at spise i ro og mag. Sp¾dbarnet har ofte nogle faste urolige stunder i l¿bet af d¿gnet. B¾r p barnet, hold det t¾t ind til kroppen og vug det blidt eller sv¿b det p en bestemt mde (se under kolik). Unders¿gelser viser, at mange b¿rn falder til ro, nr man bruger denne metode. Det kan ogs v¾re, du har brug for at g en tur med barnevognen med dynen puttet omkring barnet 89 Den nye større familie Ð det kan ogs have en god virkning. Sp¾db¿rn er oftest urolige om eftermiddagen og aftenen, og det falder sammen med det tidspunkt, hvor for¾ldrene ogs er tr¾tte. Derfor kan det v¾re af stor vigtighed, at moren fr hvilet sig i l¿bet af dagen. Temperament Alle sp¾db¿rn er unikke og f¿des med meget forskelligt temperament. Temperamentet har stor betydning for barnets mde at gr¾de p. Nogle b¿rn gr¾der meget, andre l¾gger stor ih¾rdighed, stemmekraft og variation i grden. Har I et meget temperamentsfuldt sp¾dbarn, som l¾gger stor kraft i grden, kan det v¾re en meget stor udfordring og kr¾ve ekstra kr¾fter i starten. Der er imidlertid ogs meget positivt i at v¾re for¾ldre til et temperamentsfuldt barn. Efterhnden som I l¾rer barnet bedre at kende, bliver det lettere at tolke barnets grd. Ikke s sj¾ldent er det nyf¿dte barn uroligt p grund af tr¾thed, selv om det mske kun har v¾ret vgent i en times tid, s v¾r opm¾rksom p tr¾thedstegn. Er I i tvivl, s del den med hinanden og sp¿rg ogs sundhedsplejersken. Kolik Tanken om sp¾dbarnskolik er alle for¾ldres mareridt. Kolik er sj¾lden og er betegnelsen for gentagne skrigeture og bev¾gelser, der tyder p mavesmerter, men det er der ikke overbevisende dokumentation for. Tilstanden viser sig som utr¿stelig grd. Det viser sig, nr barnet er ca. 3 uger gammelt Ð mindst 3 timer om dagen Ð mindst 3 dage om ugen Ð i mindst 3 uger. rsagen kendes ikke. Typisk ses det sene eftermiddage eller aftener. Barnet trives i ¿vrigt helt normalt, spiser og har aff¿ring. Der Þndes mange myter om kolik, som ikke er sande. Fakta er: ¥ F¿rstegangsm¿dre har ikke oftere et barn med kolik, men de s¿ger oftere hj¾lp, nr deres barn gr¾der meget. Kolik har ingen sammenh¾ng med morens alder ¥ Kolik skyldes ikke angst, depression eller srbarhed hos mor. Men det er naturligt, at nr barnet gr¾der utr¿steligt s meget, kan kolik f¿re til depression hos mor ¥ Der er ikke hold i, at forholdet mellem for¾ldre og barn er drligere hos kolikbarnet ¥ Megen kropskontakt kan ikke forhindre kolik ¥ F¿dselskomplikationer eller mden barnet er f¿dt p er ikke forbundet med kolik Barn p mors bryst 90 kolik.dk Hjælp til kolik Tal med sundhedsplejersken eller l¾gen. For¾ldre, der selv har haft b¿rn med kolik, kan mske ogs give rd og hj¾lp, for for¾ldre kan have stort behov for aßastning. Foreningen For¾ldre og F¿dsel, som er omtalt bagest i bogen, kan f.eks. s¾tte jer i forbindelse med andre familier, som har haft erfaring med et ÓkolikbarnÓ. Tag kontakt til dem, inden I er ved at g op i limningen over jeres barns grd. Se litteraturlisten og kolik.dk Ð p denne hjemmeside kan du ogs f ider til eventuelt at fjerne nogle bestemte madvarer fra din egen mad. Det kan f.eks. v¾re kom¾lk. I kan ogs f rd om at sv¿be barnet p en bestemt mde. Unders¿gelser viser, at mange, ogs kolikb¿rn, falder til ro, nr man bruger denne metode. L¾s endnu mere om at sv¿be barnet p svoebditbarn.dk. Rusk aldrig barnet De ßeste for¾ldre kan m¾rke panikken brede sig, hvis barnet bare bliver ved med at gr¾de. Man kan f lyst til at ruske i barnet. Men g¿r det aldrig. Det er meget farligt for spædbørn at blive rusket Det kan medf¿re hjerneskader, som ikke forsvinder igen, og i v¾rste fald kan b¿rn d¿ af det. L¾g barnet fra jer og g lidt v¾k, til I igen fr kontrol over jer selv. Bed venner og Den nye større familie familie om hj¾lp. Barnet m¾rker ogs jeres uro, og s snart I er faldet til ro igen vil det pvirke barnet positivt. Sundhedsplejersken Sundhedsplejersken kommer hjem til jer indenfor de f¿rste 14 dage, efter I er kommet hjem. En unders¿gelse har vist, at sundhedsplejerske hjemmebes¿g mindsker omfanget af skader og ulykker, minimerer seksuelt misbrug, styrker for¾ldreevnen, forbedrer sovem¿nstret, tidlig sporing af f¿dselsdepression, ßere m¿dre ammer l¾ngere, f¾rre amme problemer, ¿ger den sociale st¿tte, som m¿dre fr og har en tydelig effekt p barnets kognitive udvikling. Forebyggende helbredsundersøgelser Gennem lovgivningen er I sikret, at jeres barn kan blive unders¿gt og vaccineret hos jeres l¾ge. Alle b¿rn bliver tilbudt gratis forebyggende helbredsunders¿gelser, til de er 5 r. Formlet med unders¿gelserne er, at v¾re med til at sikre b¿rn og unge gode opv¾kstbetingelser. Der er ingen lovpligtige vaccinationer i Danmark. Alle vaccinationer og b¿rne- unders¿gelser er frivillige og gratis. L¾s mere i Sundhedsstyrelsens ÓForebyggende b¿rneunders¿gelser og vaccinationerÓ. Den fs hos sundhedsplejersken eller jeres l¾ge. I kan ogs se p Statens Serum Instituts hjemmeside. Sundhedsplejersken unders¿ger det nyf¿dte barn Alder 5 uger Helbredsundersøgelse hos egen læge og ting I kan tale om Vaccination Den f¿rste tid efter f¿dslen, jeres familie situation, amning, unders¿gelse af barnet Di-Te-Ki-Pol og Hib + Pneumokok 3 mdr 5 mdr Barnets udvikling, f¾rdigheder og mad, jeres kontakt, stimulation 12 mdr Barnets udvikling, f¾rdigheder, sanser, samspil med jer, selvst¾ndighed, mad, t¾nder og sikkerhed 15 mdr Di-Te-Ki-Pol og Hib + Pneumokok Di-Te-Ki-Pol og Hib + Pneumokok MFR 1 (paraplyvaccine) 2 r Barnets psykiske og sociale udvikling, selvst¾ndighed, sprog og sikkerhed 3 r Barnets udvikling, f¾rdigheder og psykiske modenhed 4 r Barnets syn, h¿relse, sprog og generelle udvikling MFR 2 5 r Barnets h¿relse, udvikling, motorik og skolemodenhed Di-Te-Ki-Pol revaccination 12 r (hos l¾ge eller sundhedsplejerske) MFR, HPV (for piger) Sundhedsplejersken vejer det nyf¿dte barn sst.dk / 2010 sst.dk 91 Den nye større familie Barnets udvikling Det lille barn vokser st¾rkt og i l¿bet af de f¿rste 5 levemneder, vil det normalt fordoble sin f¿dselsv¾gt, mest de f¿rste mneder. Ved 1-rs alderen har barnet normalt tredoblet sin v¾gt. I l¾ngden vokser det ca. 25 cm i l¿bet af det f¿rste r. Bde jeres egen l¾ge og jeres sundhedsplejerske vil f¿lge barnet gennem denne periode. Kontakt Det sp¾de barn har perioder, hvor det er vgent og kigger sig omkring. I de vgne perioder kan I have ¿jenkontakt med barnet. Barnet ser skarpt p 20-30 cm«s afstand. Det svarer til afstanden til mors ansigt, nr barnet ammes. Puslebordet er et andet oplagt sted for kontakt. Undg en uro, der stj¾ler opm¾rksomheden fra jeres ansigt. Sanser Alle de sanser, vi kender til, fungerer fra f¿dslen. Barnet bruger is¾r munden, tungen og l¾berne til at sanse med i starten. Det betyder ikke, at barnet f¿des med bevidsthed og erkendelse om sine oplevelser Ð det kr¾ver erfaring og udvikling. Men barnet er med sine sanser i stand til at tage imod med nydelse og behag. Dette sker, mens det er sammen med mor og far. Snak med jeres barn, smpludr og fort¾l det f.eks., hvad I t¾nker eller laver. Sp¾dbarnet har brug for mennesker, som taler med det for at f¿le tryghed og kontakt. Sprogudviklingen begynder allerede, nr barnet er sp¾dt. Nyf¿dte reagerer 92 3 mneder gammel p det sprog, de h¿rer omkring sig med bev¾gelser, som f¿lger sprogets rytme. Pr¿v at l¾gge m¾rke til, hvordan barnet lytter til stemmerne, ser lys, farver og ansigtsudtryk. Barnets syn er veludviklet, og det er meget intenst i sin ¿jenkontakt. Det kan ligge stille med helt bne ¿jne og iagttage med en imponerende opm¾rksomhed. Fra barnet er et par uger gammelt kan det almindeligvis se jer dybt i ¿jnene Ð kig igen og fornem dybden og intensiteten af den kontakt, I fr. Det er gennem kropsbev¾gelser, lyde, smil, grd, ¿jenkontakt og mor/far/barn samspillet, at jeres barn udvikler sit sprog. Barnet kan ogs lugte og f¿le mden, I holder om det p. Sanserne hos det lille sp¾dbarn str helt bne, og de erfaringer, det g¿r sig, danner baggrund for dets udvikling. Nr barnet bliver tr¾t af stimulation og leg, vender det enten hovedet v¾k, gaber, gr¾der eller bliver uroligt, og det er vigtigt at respektere. Ð mange mder at ÓsamtaleÓ p Spædbørn kan ikke “regne den ud” Sp¾db¿rn l¾rer meget hurtigt ud fra det, de oplever, men det er ofte p en anden mde, end vi voksne umiddelbart oplever. De l¾rer ikke at Óregne den udÓ, men de l¾rer p et mere fundamentalt plan, om omverdenen er til at have tillid til, og om deres egen aktivitet har en virkning. Herved opnr b¿rn det, der hedder basal tillid. At besvare et sp¾dbarns grd ved at tage det i armene, holde om det og mske tr¿ste det, f¿rer ikke til fork¾lelse, men til en mulig oplevelse af, at verden er til at stole p, og dermed er man med til at styrke barnet og dets tillid til sine omgivelser. Et spædbarn kan ikke forkæles Den nye større familie Behov At spise sig m¾t, at v¾re t¿r og varm, i t¾t kropskontakt med mor og far, der k¾ler og smsnakker med n, det er livets h¿jdepunkter, mens man er lille. Sm b¿rn kan som n¾vnt ikke fork¾les. Men for at deres behov for tryghed d¾kkes har de brug for de kendte ting og de mange rutinem¾ssige gentagelser i deres hverdag. Pr¿v at v¾re opm¾rksom p barnets signaler: ¥ Er det sultent? ¥ Vil det have kontakt? ¥ Vil det bare have fred? B¿rn gr¾der for at f opm¾rksomhed. Forskellig slags grd kan betyde noget forskelligt. Børns forskellighed B¿rn er allerede fra de er helt sp¾de meget forskellige. De er p mange mder lige s forskellige som mennesker senere hen i livet. T¾nk bare p, hvor forskellige de er med hensyn til, hvad der generer dem Ð hvor meget eller hvor lidt, der skal til, f¿r de bliver generet, og p hvilke mder, de s reagerer p det, de ikke kan lide. De er forskellige med hensyn til, hvad der tr¿ster dem, og hvor let de lader sig tr¿ste. De er ogs meget forskellige med, hvad de kan lide, f.eks. hvordan de kan lide at blive holdt, og hvilke ting de holder af at kigge p. I har sikkert ogs opdaget, at jeres b¿rn tidligt viser, at de er forskellige og hvor tidligt b¿rn reagerer individuelt. Babysv¿mning At være sammen Der er mange, der kommer med gode og velmenende rd. Det er ikke altid, de passer ind i den sammenh¾ng, I beÞnder jer i Ð heller ikke nu, hvor I har erfaringer fra sidste gang. Stol p jer selv og jeres egen intuition, nr I er sammen med jeres b¿rn, for man kan ikke overtage andres erfaringer. Et normalt sp¾dbarn i god trivsel udvikler sig bedst i et ganske almindeligt rimeligt afslappet samv¾r med sine for¾ldre og allermest gennem sin egen aktivitet. Sm b¿rn har ikke brug for et massivt storml¿b af pvirkninger og stimulering. Det bedste udgangspunkt for samv¾r med et lille barn er at v¾re meget iagttagende og opm¾rksom p, hvad barnet selv udtrykker og kommer med af bev¾gelser, lyde og andre aktiviteter og s besvare det p en blid og legende mde. Samv¾ret foregr s p begges betingelser og giver bde jer og barnet forn¿jelse, behag og fortsat udvikling. Samtalens betydning Nr I fort¾ller jeres barn, hvad det g¿r og ogs fort¾ller, hvordan I oplever, barnet har det, er det med til at styrke jeres barns opfattelse af sig selv. Stores¿ster hj¾lper mske ogs gerne til med at forklare og fort¾lle. P Libero.dk kan I l¾se mere om at v¾re sammen med jeres barn. Babysvømning Nr barnet vejer ca. 5 kg eller er ca. 2 mneder gammelt, er mors barselsßd oph¿rt. Har I get til sv¿mning tidligere med succes, s er det mske naturligt at g¿re det igen? Mange b¿rn viser tydeligt, at de nyder at sv¿mme rundt i det lune vand. Babysv¿mning stimulerer alle barnets sanser og styrker bde muskler og vejrtr¾kning. Kontakten mellem jer kan udvikles i jeres eget tempo, mens barnet kan afpr¿ve vandets muligheder. 93 Den nye større familie Babymassage M¾rker I, at det er rart og hyggeligt at give massage, er det sandsynligt, at jeres barn ogs hygger sig ved det. V¾lg tidspunkter, hvor barnet er vgent og ikke lige har spist og sp¿rg eventuelt din sundhedsplejerske om instruktion. Brug olie p h¾nderne, nr I masserer og s¿rg for, at der er varmt i rummet. Massr med bl¿de bev¾gelser og husk, det er ingen videnskab. Men passer det ikke til hverken jeres barn eller jeres temperament at give sp¾dbarnet massage, fr barnet heller ingen nydelse af den. Kig p barnet, om det nyder massagen. Ser det v¾k, gr¾der, gylper eller bliver uroligt, er det mske tegn p, at barnet ikke bryder sig om det. Se mere p Libero.dk. Om p maven Sdan kan I hj¾lpe jeres barn til at kunne lide at ligge p maven: ¥ Begynd fra f¿dslen, s det bliver en god vane Og udviklingen går hurtigt Udviklingen gr med stormskridt i de f¿rste mneder. Hvis n af for¾ldrene er v¾k fra barnet i nogle dage, vil I opdage forandringen. ¥ I starten kan jeres barn lettere l¿fte hovedet, hvis I l¾gger en hnd p barnets numse og samler barnets albuer foran kroppen På maven L¾g jeres barn s meget som muligt p maven, nr det er vgent. ¥ L¾g jeres barn p maven ved kanten af et bord (eventuelt puslebordet). Sid foran og s¿g kontakt med ¿jnene. Brug jer selv, leget¿j, spejle, lyde og farver for at g¿re det sp¾ndende ¥ Det styrker arme, ryg, nakke Ð og halsmusklerne ¥ Det hj¾lper jeres barn til frit at kunne se til begge sider ¥ Det stimulerer jeres barns motoriske udvikling, s det fr nemmere ved at holde hovedet og l¾re at trille 94 ¥ Lig p ryggen i sengen eller p gulvet og lad jeres barn ligge p jeres mave, s I kan ÓtaleÓ sammen Sove på ryggen Lege på maven Nr barnet ligger p maven, vil det l¿fte hovedet og se sig omkring, f¿lge jer med ¿jnene, og nogle gange fors¿ge at krybe fremad. I kan bruge et vatt¾ppe, en aerobicmadras eller et godt underlag. En hnd p numsen underst¿tter og stimulerer barnets leg ind imellem. Har I indrettet puslepladsen et lyst og lunt sted, s udnyt det og lad jeres barn ligge uden t¿j p Ð sdan kan det bev¾ge sig Ð bde p ryg og mave. At snakke og synge Selv om barnet endnu ikke har et sprog, er det vigtigt for dets udvikling, at bde for¾ldre og s¿skende snakker med og synger for sp¾dbarnet. Det er vigtigt at fortælle barnet, hvad I kigger på/leger med Den nye større familie 0-3 måneder Babymassage Hvis I leger med klodser, s sig, det er en klods, eller hvis I hopper, s sig, du hopper. P den mde l¾rer barnet sprog. Det er godt at efterligne barnets lyde og bruge stemmen. Det giver barnet lyst til selv at lave og efterligne lyde og bev¾gelser. V¾r tlmodig, hold pauser og lyt til jeres barn, s det fr mulighed for selv at anvende sproget. Fort¾l altid barnet, hvad I g¿r med det, det er med til at skabe tryghed. I bliver forudsigelige, s barnet kan samarbejde med jer. Samtidig l¾rer barnet at koncentrere sig og udvikle sit sprog. Fort¾l f.eks. ogs, nr I gr, at nu gr I, hvad I laver, og at I kommer tilbage. TV, pc, smartphone og iPad V¾r opm¾rksom p, at hvis TV-t k¿rer hele tiden, kan det v¾re med til at forsinke barnets sproglige udvikling, fordi det ÒforstyrrerÓ jeres stemmer. T¾nk over, om du mske ubevidst v¾lger at v¾re online eller at tale i telefon, mens dit barn er vgent? Vidste I at: barnet kan ikke holde sit hoved selv. Det sover det meste af tiden. Barnet ser bedst p 20-25 cm afstand. Det ser med et intenst blik p mor, kan holde ¿jenkontakt og reagerer p kendte stemmer og musik. Barnets gribereßeks er s st¾rk, at det kan b¾re sig selv i starten. Barnet har grd som eneste udtryksmiddel for ubehag, sult eller smerte. Spisning handler om at blive m¾t. I slutningen af barnets 3. levemned er det ogs en social hyggestund. Ro og regelmæssighed er vigtigt Giv barnet masser af fysisk kontakt. Syng, spil rolig musik og snak med barnet. Lad det kigge p en sort hvid og senere farvet ting, som det efterhnden f¿lger med ¿jnene. L¾r barnet at ligge p maven lige fra starten, nr det er vgent. B¾r det t¾t ind til kroppen, lad det komme l¾ngere op lidt efter lidt, s det kan kigge over din skulder. Lav gyngebev¾gelser eller l¾g barnet i en h¾ngek¿je, det beroliger og stimulerer balancesansen. Barnet begynder at smile mere bevidst til jer og udvikler sig til at kunne holde hovedet selv. L¾g det p maven og g ned i ¿jenh¿jde med barnet, s er det sjovere at ligge der. Barnet bev¾ger arme og ben og r¾kker ud efter ting. Barnet kan have gl¾de af et sanset¾ppe fra det er et par mneder gammelt. Grd er udtryksmidlet ved behov, men nu kan det pludre og smile, nr man snakker med det. Soverytmen bliver mere j¾vn i slutningen af perioden. Legetøj Rangler, Folde-ud b¿ger, sanset¾ppe, uroer og rolig musik. L¾s mere i Birte Servais Bentsens, ÓBev¾geleg med den sp¾deÓ eller p Libero.dk. Mor og barn snakker En uro i kravlegrden 95 Den nye større familie 3-6 måneder Vidste I at: barnet opdager snart og fr senere kontrol over sine h¾nder og f¿dder og putter dem i munden. Alt puttes i munden, for at smage og l¾re. Barnet kan holde en rangle. Det kan skifte stilling og snart rulle fra ryg til side. Det har god kontrol over hovedet og kan sidde med st¿tte p sk¿det. P maven ligger det p albuerne, stadig med mest knyttede h¾nder. Det kan efterhnden r¾kke ud efter leget¿j. Omkring 5 mneder kan det rulle fra ryg til mave. Hj¾lp det lidt ved at tage blidt fat i den ene arm og tr¾kke det blidt rundt i starten eller hold et spejl eller leget¿j derhen, hvor barnet skal vende sig. Brug jeres egen krop som legetøj Giv barnet masser af fysisk kontakt. I kan bde ligges, siddes og snart hoppes p. Placr leget¿j s barnet skal r¾kke mod midten efter det og l¾g barnet p maven, Nu kan f¿dderne ns 96 nr det er vgent. Barnets synsvidde udvides, og det kigger p fremmede. Barnet viser sin gl¾de og frustration, reagerer p jeres smil, kan mske sige enstavelseslyde. Bide- og tyggereßeksen kommer ved 5-6-mneders alderen, s barnet bider sammen, nr det fr noget i munden. Det har bedre kontrol over tunge og l¾ber og kan mod slutningen af perioden spise mos og gr¿d. Lad barnet ligge lidt for sig selv og lege, s det ikke bliver et stormvejr af indtryk. Kan barnet h¿re jer pusle, vil det ofte lege videre. Omkring 6-mneders alderen begynder barnet mske at sove igennem. Legetøj Stativ med leget¿j Ð start med en enkelt ting i stativet, leget¿j i mange farver, rasle¾g og bolde med lyd, rangler, der kan gribes i, bamser og et spejl. L¾s mere i Mette Vainer Wegloops ÓLeg med din babyÓ. 6-9 måneder Vidste I at: Barnet m f¿rst sidde selv, nr det kan ßytte sig, for ellers er ryggen ikke st¾rk nok. Nr barnet bliver sat p gulvet, vil dets balance forbedres, det kan sidde og rulle og kan snart tr¾kke sig bagl¾ns, senere frem og til siden, nr det ligger p maven. Barnet kan l¿fte sig p maven op p strakte arme. Det holder leget¿jet i hnden og bruger begge h¾nder. Ryster, hamrer og rasler med ting. Snart er barnet oppe p alle Þre, og det er vigtigt at stimulere kravlebev¾gelser. Det begynder at sige lyde, kan snart lokalisere hvor de kommer fra og bruger hele sin krop, nr det kommunikerer, mens det laver sm lyde. Syng og snak og fort¾l barnet, f.eks. at en bus er en bus, syng hjulene p bussen drejer rundt, rundt, rundt mm, s er det lettere at huske, hvad en bus er. Giv barnet masser af fysisk kontakt. Seperationsangst Hos nogle b¿rn starter angsten for De f¿rst skridt til at kravle Den nye større familie separation omkring 8-mneders alderen, s lad barnet blive der, hvor det er trygt og pres det ikke til adskillelse. Hvis banet kravler v¾k, s fort¾l det, at det er i orden, nik og sig f.eks. ja, det er Þnt, s ved barnet, det er trygt, og at du er der. Hvis barnet gr¾der, nr du gr ud af rummet, s tal til det, s det kan h¿re, du er der eller tag barnet med dig. Legetøj K¿kkenredskaber, bolde i forskellige st¿rrelser, leget¿j, der rasler og kan hamre, klodser og puttekasser. L¾s mere i Politikens bog ÓBarnets udvikling 0-3Ó r eller p Libero.dk. Slynge Efterlign barnets lyde Det er godt at efterligne barnets lyde og bruge stemmen. Det giver barnet lyst til at lave og efterligne lyde og bev¾gelser. V¾r tlmodig, hold pauser og lyt til jeres barn, s det fr mulighed for selv at anvende sproget. At bære sit barn En b¾resele eller en vikle er et godt alternativ til at b¾re sit barn p armen. S kan storebror f den frie hnd at holde i. Det er trygt for barnet at v¾re t¾t sammen med mor og far, is¾r de f¿rste 6 mneder. At blive bret t¾t virker beroligende, is¾r hvis barnet har sv¾rt ved at falde til ro. Tidlig ¿jenkontakt og n¾r kropskontakt udvikler en samh¿righed med det sp¾de barn, som er god bde for barnets udvikling og familiens sammenhold. Der Þndes et stort udvalg af b¾reseler og vikler. Hvad I v¾lger er en smagssag. Husk at l¾se brugsvejledningen grundigt, f¿r I tager den i brug. Det er ogs vigtigt, at I er opm¾rksomme p barnets signaler, mens I b¾rer det. Hvis barnet synes, det er ubehageligt at sidde i selen, viser det det f.eks. ved at blive uroligt, grimassere eller gr¾de. Bæresele Det nyf¿dte barn skal altid sidde med ansigtet ind mod din eller din partners mave og have god st¿tte af nakken. V¾lg en b¾resele, som giver en god st¿tte bde for nakke og ryg, og hvor ben og arme har fuld bev¾gelsesfrihed. Det er vigtigt bde for temperaturreguleringen og tarmfunktionen. T¾nk p at v¾lge en b¾resele, som kan justeres, efterhnden som barnet vokser. Det er vigtigt kun at bruge selen kort tid ad gangen, nr barnet er nyf¿dt, ca. 15 minutter. Nr barnet er 4-6 mneder gammelt, kan man kortvarigt lade det begynde at sidde med ansigtet ud mod verden. Hvis det sidder for l¾nge med hovedet udad, fr det mange indtryk, som kan v¾re sv¾re at bearbejde, og barnet kan blive uroligt. Vikler Viklen kan anvendes fra barnet er nyf¿dt. Her ligger barnet ned, n¾sten som i livmoderen. V¾r opm¾rksom p, at barnet skal b¾res i en sikker stilling, s det kan tr¾kke vejret frit. Det er vigtigt at binde viklen rigtigt og kontrollere, at barnet ikke har det for varmt. Nr det bliver lidt st¿rre, kan barnet selv bev¾ge sig og ¾ndre stilling, hvis det beh¿ves. T¾nk p at det er viklen, som skal tilpasses efter barnet og ikke omvendt. Nr barnet bliver st¿rre, ca. 4 mneder, kan det ogs sidde mere oprejst og se ud mod verden kortvarigt, 15 minutter ad gangen i starten, s det ikke fr for mange indtryk, der er sv¾re at ford¿je. Barneseler og gåstole/vogne Anskaf en barnevognssele, inden barnet kan vippe sig selv ud over kanten af barnevognen. Mange bruger gstole, selv om det ikke anbefales, fordi det kan give barnet en drlig balance og en usikker gang. Barnet har meget bedre af at ligge p et underlag og arbejde aktivt med sin egen krop. 97 Den nye større familie Mor-far-børn Familiemønstre Svel det at v¾re Þre som tre, rummer et forhold med f¿lelser af varme, harmoni, gl¾de, men ogs det modsatte. Tiden omkring b¿rns f¿dsler kan f¿re til en udviklingskrise i samlivet. Det er v¾sentligt, at I holder fast ved at v¾re et par med b¿rn. Har I mulighed for det, s brug tiden, nr jeres b¿rn sover, til at v¾re par. Det kan bde v¾re en snak i sofaen eller et hvil i hinandens arme. At være familie I har set frem til den dag, hvor familien er samlet hjemme fra hospitalet. Men P tur med alle b¿rnene 98 mske bliver det ikke rigtig p den mde, som I havde t¾nkt jer. De store varme følelser for barnet kommer ikke altid af sig selv Det kan tage tid at Þnde en rytme. Find situationer, hvor I sammen og hver for sig har tid sammen med bde det store og det nyf¿dte barn. Det er i orden, at I g¿r noget forskelligt for barnet. Sm b¿rn har ikke de voksnes h¾mninger. De fr hikke, mavekneb, gr¾der og vil ikke sove, nr det passer jer. Den f¿rste tid, hvor I er blevet ßere, kan p den mde bde blive anstrengende for kr¾fter og f¿lelser og samtidig v¾re helt vidunderlig. n dag kan det v¾re helt Þnt, og til geng¾ld kan n¾ste dag v¾re n¾sten uoverkommelig. Mske t¿r I ikke rigtig snakke ud om, hvordan I f¿ler og t¾nker af angst for at blive misforstet. Det er helt normalt, at I p skift har det sdan. Derfor skal I ikke fortr¾nge det og bagatellisere det, der er besv¾rligt. Tal om det, der irriterer jer begge to, og som I gerne vil lave om p. B¿rnene kan ogs m¾rke, hvis I er utrygge og sure p hinanden og vil reagere. Selv om I har pr¿vet det f¿r, og I f¿ler jer godt forberedt, er de ßeste gode til at glemme, hvor hrdt, det ogs var. Dine, mine og vores børn For b¿rnene er det ofte dejligt at f s¿skende. Det er forskelligt, hvor lang tid, sammenbragtefamilier.dk det tager for dem at v¾nne sig til det. Det er naturligvis ogs afh¾ngigt af, om forholdet er meget nyt eller veletableret, s alle kender hinanden og normerne i familien godt. Det er de voksnes ansvar, at I hj¾lper b¿rnene, s de fr et godt forhold til hinanden og til deres nye sm s¿skende. Nogle gange er der perioder med idyl, andre gange byder det, lige som det g¿r i enhver anden familie, p udfordringer, som de voksne m tage deres del af ansvaret for. Det kan f.eks. v¾re, der er konßikter i forhold til tidligere partnere, som ikke er l¿st tilfredsstillende. Mske f¿ler de store b¿rn, at den lille Óf¾llesÓ nye er mere elsket, end de selv er. Giv dem plads og tid. Tal f¿rst sammen om det som voksne og dern¾st med b¿rnene f.eks. ved at sp¿rge, om de f¿ler sig tilsidesat. Man kan ikke tvinge dem til at elske en ny lilles¿ster, men man kan ogs her skabe betingelserne for, at de kan opst. Har I eller den ene af jer et barn, der i forvejen har det sv¾rt i samv¾ret med andre b¿rn og voksne, kr¾ver det s¾rlig opm¾rksomhed og omsorg for dette barn (se s. 105). At dele sig mellem to børn Det er ikke ualmindeligt, at f¿lelserne forandrer sig for det store barn, nr man fr en lille ny. Den store kan v¾re s enormt stolt og glad over at v¾re blevet stores¿ster. Mske har hun bare fokus p at hj¾lpe til, nr hun hurtigt l¾rer, at en sut er en god tr¿ster, og der skal en ren ble til, nr lillebror skal skiftes. Det kan ogs v¾re, hun skal vise sin lillebror Den nye større familie frem for alt og alle. Men den store kan ogs v¾re for voldsom overfor den lille, hver gang, der skal gives et knus. Mske bliver hun til irritation, fordi hun larmer for meget og forstyrrer den lille og har sv¾rt ved at forst, at du ikke lige kan g¿re alt lige med det samme, som du tidligere gjorde. Det er anderledes at have to b¿rn, man skal dele sig mellem. Heldigvis har du mange erfaringer fra sidste gang, du kan tr¾kke p. Det betyder, at du ved, hvor meget en baby kan tle og har bedre styr p, hvor gr¾nserne skal s¾ttes, nr den lille skal beskyttes. Nr man fr ßere b¿rn, er arbejdsbelastningen mere end fordoblet. Det kan v¾re en sv¾r balance is¾r i starten. Mange er tr¾tte og fr drlig samvittighed, fordi de skal dele deres opm¾rksomhed og k¾rlighed mellem to b¿rn med vidt forskellige behov. Nogle beskytter den lille ny og skubber ubevidst den store lidt v¾k og t¾nker, hun m da kunne forst det, for hun kan da se det. Samtidig er der mindre tid nu. Men den store kan ikke se det. V¾r tlmodige og lad lidt tid g, for det tager tid for alle at v¾nne sig til det nye liv med ßere b¿rn. Lad v¾re at k¿be den store med slik og andet s¿dt, det forv¾rrer bare situationen. Men brug tiden, mens far har orlov og prioritr den store, nr den lille sover til at give den store tid til n¾rv¾r og leg. Hvis den store fornemmer, at I har drlig samvittighed, og I bliver usikre, kan hun reagere og synes, I er rigtig dumme. Er det store barn i institution, s s¿rg for at f hvilet, s du er friskere, til nr du har begge b¿rn hjemme. At håndtere konflikter Kravene og udfordringerne fra det lille nye barn kan komme bag p jer. Prøv både at acceptere og respektere hinandens forskellige måde at være forældre på Sm uenigheder kan vokse sig store, og nogle gange er de s uoverskuelige, at det kan v¾re sv¾rt at Þnde en vej sammen ud af konßikten. Mske er I ikke interesserede i parterapi. Det er heller ikke sikkert, at det er n¿dvendigt. Mange kan f talt tingene godt igennem selv. Men det kan v¾re, at I kan have gl¾de af konßiktrdgivning, en enkel Óher og nu-opskriftÓ. Mske har I nogle venner, jeres sundhedsplejerske eller l¾ge, der kan hj¾lpe jer, eller de kan henvise jer til nogle, der kan? I hvert fald er det vigtigt, og det kan v¾re positivt at f en forstelse for de ¿nsker og behov, der ligger bag jeres uenigheder. Samtidig kan I mske ogs f hj¾lp til at tale sammen p en mde, der g¿r konßikterne mindre og kan f jer til at n hinanden igen. De, der kan tale med jer om jeres mde at hndtere konßikterne p, kan hj¾lpe jer med at Þnde frem til de ting, der ligger bag jeres vrede og frustration. Mlet er, at I kommer ud af konßikten med st¿rre tryghed, tillid og accept af og til hinanden. Nedtrykthed Hvis en nedtrykt eller gl¾desl¿s tilstand hos den ene af jer eller jer begge varer rigshospitalet.dk – søg fødselsdepression ved, er det v¾rd at overveje at tale med en psykolog. Sp¿rg jeres sundhedsplejerske eller l¾ge. Samtaler med en psykolog kan i mange tilf¾lde l¿sne op for det, der forhindrer jer i at opleve gl¾de, tryghed eller tillid i forhold til barnet. Fødselsdepression Mellem 10 og 14 % af alle kvinder fr psykiske reaktioner i forbindelse med f¿dslen, hvor nedtryktheden bliver meget st¾rk og bliver ved i l¾ngere tid over 14 dage. Denne tilstand kaldes en f¿dselsdepression og udl¿ses sommetider, nr barnets far skal p arbejde igen, og kvinden bliver alene med ansvaret. En sdan tilstand kan komme til udtryk p mange mder. De almindeligste tegn p en f¿dselsdepression er, at kvinden f¿ler: ¥ Hbl¿shed ¥ Hj¾lpel¿shed ¥ Skyldf¿lelse overfor barnet ¥ At hun ikke dur som mor ¥ At hverdagen kan virke helt uoverkommelig ¥ Angstfyldte og/eller aggressive tanker om barnet Mange kvinder og familier pr¿ver at holde problemerne for sig selv. Men det bliver det for det meste v¾rre af. En l¾ngere periode i denne tilstand, vil betyde en tid, hvor forholdet til barnet er kompliceret og 99 Den nye større familie ikke kan nydes for nogen parter. Derfor er det vigtigt og en del af behandlingen, at tale med andre om det, og is¾r g¿re sundhedsplejersken opm¾rksom p det. Hun vil eventuelt kunne hj¾lpe med at skaffe adgang til psykologhj¾lp. Erfaringerne viser, at nedtryktheden og f¿dselsdepressionen faktisk kan afhj¾lpes gennem samtalebehandling. Vil du gerne vide mere om efterf¿dselsreaktioner, s klik ind p Libero.dk /foldere Ð der er en folder specielt til bde mor og far. Du kan ogs l¾gge folderen som et bogm¾rke p din smartphone, s har du den altid ved hnden. Fædre og fødselsdepression M¾nd kan ogs f f¿dselsdepressioner. Omkring 7 % af f¾dre i Danmark fr en f¿dselsdepression inden for 6 uger efter f¿dslen af deres barn. Dvs ca. 4.000 f¾dre rligt fr. En f¿dselsdepression bunder ofte i konßiktfyldte erfaringer med omsorg i egen barndom Ð f.eks. konßikter i forhold til ens egen mor. Konßikter, der ikke er blevet bearbejdet. I en f¿dselsdepression er konßikterne fra barndommen ofte kombineret med aktuelle konßikter i forhold til moren og eventuelt ogs partneren. Mange af de tilstande, tanker, f¿lelser, reaktioner og symptomer, som optr¾der ved en ÓalmindeligÓ depression, ses ogs ved en f¿dselsdepression. Men i f¿dselsdepressionen er f¿lelserne netop knyttet sammen med det at blive for¾ldre. 100 M¾nd kan have nogle s¾rlige symptomer og tilstande p en f¿dselsdepression. De traditionelle symptomer p depression, som oftest ses hos kvinder, er bl.a. hbl¿shed, skyldf¿lelser, nedsat selvv¾rd, hj¾lpel¿shed m.ß. M¾nd kan desuden ogs have reaktioner som f.eks.: ¥ Manglende stresst¾rskel ¥ Misbrug, is¾r alkohol ¥ Vredesudbrud ¥ Uro ¥ Tr¾kken sig tilbage ¥ Over-engagement i arbejdet ¥ Afvisning af at f hj¾lp Sdanne reaktioner er man normalt ikke opm¾rksom p, og det kan v¾re sv¾rt at forbinde den slags med behov for hj¾lp. Mange m¾nd vil let blive opfattet som et problem snarere end som en, der har et problem. M¾nd har i den tilstand ogs ofte f¿lelser af f.eks. at v¾re overv¾ldet af at v¾re bundet. Desuden ansvar og angst for, at der er noget galt med barnet, for barnets reaktioner og behov eller for adskillelse fra barnet. Mange kan ogs v¾re bange for at komme til at miste besindelsen i forhold til barnet, at barnet kommer ud af kontrol, at det skader faren eller farens liv, eller forestillinger om at kunne blive fri for barnet. Man skal s¿ge hj¾lp, hvis man har det som beskrevet her. Det kan hj¾lpe at f samtaler med en psykolog Ð bde omkring, hvordan faren har det, og i hans forhold til barnet og at blive far. Børn er personligheder Jeres barn er unikt og udstyret med ganske s¾rlige egenskaber lige fra f¿dslen. Disse egenskaber har betydning for jeres samspil. Mden I reagerer p hinanden, pvirker jer alle p en helt speciel mde, og derfor udvikler jeres barn sig ogs til at blive netop det barn, det bliver. Et aktivt eller følsomt barn Er jeres barn et aktivt, temperamentsfuldt eller et f¿lsomt barn, der gr¾der meget og nemt bliver forskr¾kket, stiller det st¿rre krav til jer som for¾ldre, end til de for¾ldre, hvis barn altid er glad, veltilpas og regelm¾ssigt. Et genert eller surmulende barn Tilsvarende stilles der store krav til de for¾ldre, hvis barn er genert, nemt surmuler, kr¾ver megen opm¾rksomhed, og som det tager lang tid at tr¿ste. Vi er disponerede for at blive buttede og sm eller lange og tynde, v¾re fulde af temperament eller det modsatte. Men vi kan pvirkes af milj¿et og forandres med tiden. Husk p, at b¿rn udvikler deres kompetencer ud fra det samspil og de omgivelser, de er en del af. Et besværligt barn Som for¾ldre kan I have brug for st¿tte, hvis I har et Óbesv¾rligtÓ barn, og tingene udvikler sig i en ond cirkel. Jeres sundhedsplejerske, et par fra m¿dre/f¾dregruppen eller et vennepar kan mske v¾re guld v¾rd at diskutere tingene med. Det kan i hvert tilf¾lde v¾re v¾rd at pr¿ve. Den nye større familie Søskende S¿skende bestemmer ikke selv, at de skal have en lillebror eller en lilles¿ster. Som for¾ldre er det jer, der v¾lger, at jeres barn skal have denne eller de s¿skende resten af livet. Se jeres n¾ste barn som en gave for livet. Til jer og de ¿vrige s¿skende. Vidunderlige øjeblikke I s¿skenderelationen er der bde vidunderlige og kritiske ¿jeblikke. De vidunderlige er alt det s¾rlige og fantastiske, som b¿rn l¾rer af hinanden. Den store kan l¾re omsorg, hensyn og k¾rlighed og opleve, at k¾rligheden indimellem kan blive til n¾segrus beundring tilbage fra den lille. Lilles¿ster vil gerne ligne stores¿ster og v¾re som hun. Pr¿v at lade v¾re at sammenligne altid, men mor jer ogs over forskellene. Det kan v¾re hyggeligt for den store, at hendes lilles¿ster skal sove i den samme vugge, som hun gjorde, da hun var lille. Lilles¿ster vil gerne med alle vegne og lne alt det leget¿j, der er hendes stores¿sters. Mske vil stores¿ster gerne give det til lilles¿ster selv, ellers hj¾lp dem begge med at Þnde en balance, der tager hensyn til begges gr¾nser. S er det nemmere at nyde deres spontane kram, nr gl¾den og k¾rligheden mellem dem overskygger alt. Lilles¿ster ser og m¾rker, udover p sine for¾ldre, hvordan stores¿ster leger, hj¾lper og l¾rer. Minder om den sk¿nne tid sidder i kroppen hele livet, og som voksne er det mske dem, I kan tage frem, mindes og grine af sammen. Hvis den lille er mindre st¾rk end den store, er det almindeligt, at s¿skende beskytter dem. Hvis man er ßere i ßokken, er det mske et tydeligere minde. Kritiske øjeblikke Mske synes stores¿ster ikke, at lilles¿ster skal arve hendes bedste bamse, fra hun var lille, s kan det v¾re en god id, at I respekterer dette og lader stores¿ster beholde bamsen. Og mske er der noget leget¿j, der ikke skal deles, selv om lilles¿ster benytter hver en chance til at snuppe det, hver gang lejligheden byder sig. S¿skende, der l¾rer vrede og frustration at kende indenfor familiens ramme af k¾rlighed, tryghed og tilgivelse tilegner sig viden og mske robusthed til brug i andre af livets relationer. Hvornår er det bedst? Mange mener, at det er klogt at vente, til det store barn bliver over 2 r, inden det fr en lillebror eller lilles¿ster. Det skyldes blandt andet, at den store ikke altid kan overskue at dele far og mor med en anden. Andre mener, at man kan have utrolig stor gl¾de af hinanden, hvis man n¾sten er lige gamle og ÓpseudotvillingerÓ. Under alle omst¾ndigheder er det en god id at forberede det store barn p det nye barn, der kommer. Det er godt at lade den store f¿lge med S¿skendek¾rlighed libero.dk 101 Den nye større familie i graviditeten, bde i morens og barnets udvikling, f.eks. ved at f¿le p morens mave, hvordan barnet bev¾ger sig. Lad ogs den store v¾re med i forberedelserne til det nye barns ankomst. Jo mere I forbereder jer sammen, desto mere vil den store f¿le samh¿righed. Lad den store komme p bes¿g s meget som muligt, hvis mor og lilles¿ster-bror er p f¿destedet. Det er ogs vigtigt, at lade den store deltage i pasningen af den mindste, hvis hun/han har lyst. Det kan v¾re en af fordelene ved at v¾re den ¾ldste. Jalousi Alligevel vil det ¾ldre barn altid have nogle f¿lelser af jalousi. Det kan v¾re sv¾rt for for¾ldre at acceptere ÓnegativeÓ f¿lelser. Men det er vigtigt bde for barnet selv og for s¿skendeforholdet, at det fr lov at udtrykke, hvad det f¿ler. S lyt til barnet og vis, at I forstr ogs dets f¿lelser af vrede, sorg og misundelse. Det er en kr¾vende opgave for begge for¾ldre at hj¾lpe et barn gennem sin jalousi. Det tager tid og meget opm¾rksomhed. Til geng¾ld l¾rer barnet den vigtige skelnen (som mange voksne i¿vrigt ikke har l¾rt), at alle slags f¿lelser er tilladte, men visse handlinger ikke er, f.eks. at sl den lille. Den i familien, for hvem en familiefor¿gelse er sv¾rest, er uden tvivl den ¾ldre s¿skende. S forvent ikke, at den store straks holder af den lille ny Ð og pr¿v ikke at presse de f¿lelser frem, I helst vil se. At være den store Nogle store s¿skende har brug for en f¿lelse af, at der er brug for dem, og de har behov for at f at vide, at det er pga. deres helt specielle personlighed, at I elsker dem. Andre store b¿rn bliver sm igen, tisser igen i bukserne og vil have ble p, vil bruge sut og sove i barnevognen. Find de ting, der passer til jeres familie at g¿re med den store, dyrk hvert barns specielle evner, fremh¾v det store barn for, hvad det er. Det kan ogs hj¾lpe det S¿skendeleg 102 store barn, at I viser, at tingene er sdan, fordi den lille ny simpelthen ikke kan klare det selv. Pr¿v at lade v¾re med at f drlig samvittighed over, at tiden til den store er mindre. Far har mulighed for at f et endnu t¾ttere forhold til den store, og mske kan de blive enige om, at det er i orden ikke at skulle h¿re p den lille gr¾de og skulle give den mad hele tiden. Tid til den nyfødte Mange ßergangsfor¾ldre fr drlig samvittighed over ikke at have s meget tid til det nyf¿dte barn, som de havde til den f¿rstef¿dte. Brug timerne, I har under de nye betingelser, mens den ¾ldste er i institution til bde at v¾re t¾tte og pleje jeres lille, nye barn. Den 1-årige søskende Det 1-rige barn, der fr en s¿skende har sv¾rt ved at forst eller acceptere, hvis det m vente p at f sine behov opfyldt alt for l¾nge. Nogle sm b¿rn synes, at den lille nye er meget sp¾ndende og vil r¿re hele tiden, andre har mindre eller ingen interesse for barnet. Pr¿v at tage tingene i barnets tempo og lad v¾re med at presse det til noget, det ikke vil. Hvis barnet gerne vil kysse og r¿re, s lad det f lov og giv det en hj¾lpende hnd. Men lad v¾re med at have forventninger om den store s¿skendek¾rlighed p nuv¾rende tidspunkt. Mske bliver han/hun usikker, s pr¿v at lade hverdagen forts¾tte som f¿r, den lille ny kom. Det kan f.eks. v¾re en god id at barnet Den nye større familie kommer i sin institution de ßeste eller hver dag, hvor tingene er de samme som f¿r, og hvor barnet kender rutinerne, de voksne og legekammeraterne. Den 2-årige søskende Mange 2-rige kan nogle gange v¾re meget hrdh¾ndet interesserede i deres sm s¿skende. De kan pludselig klappe eller kramme det lille barn meget hrdt og intenst, ligesom de g¿r med deres bamse. Pr¿v at undg at sige, Nej, det m du ikke. Pr¿v i stedet med at ßytte barnet og sig: ÓUps, der Þk lilles¿ster et ordentligt kram, pr¿v hellere sdan herÉ.Ó Mske skal I sige det hundrede gange. Det er ikke sikkert, det hj¾lper i starten, for barnet i denne alder har en kort hukommelse. Hvis den store krammer den lille s hrdt, at det bliver farligt, eller den lille begynder at gr¾de, skal I selvf¿lgelig fort¾lle barnet, at det m det ikke. Den 3-5 årige søskende Nr du har f¿dt og stores¿ster skal hilse p sin nye s¿skende, s pr¿v om ikke I kan f ro til bare at v¾re jeres lille familie, hvor stores¿ster kan f lov i fred og ro at hilse p. Det kan skabe en vis stolthed, at hun var den f¿rste, der Þk lov at se lillebror. Hvis stores¿ster vil holde ham, og det vil mange gerne pr¿ve, s s¾t det store barn, s det sidder godt med st¿tte i sengen, sofaen eller en stol med store arml¾n. L¾g den lille p sk¿det og placr dem, s de ikke v¾lter, eller den store kan tabe den lille. Legekammerater Det store barn kan nemmere forst, at den lille nyf¿dte ingenting kan i starten. Nogle b¿rn i denne alder bliver skuffede over, at den nye s¿skende ikke straks er en ny legekammerat Ð forklar barnet, at det kommer senere, og at det i starten kun kan lege forsigtigt med den lille ny. Det skaber s til geng¾ld god plads for den store, at den lille sover meget af tiden i starten. Omsorg Nr I viser omsorg for det sp¾de barn, nr det gr¾der, kan den store aß¾se, hvordan man kan tr¿ste det. Nogle gange kommer storebror mske med sutten, og andre gange kommer han l¿bende med en lille bog, som han viser hende, lige som I selv g¿r, hvis han er tr¾t og skal falde til ro eller tr¿stes efter et fald eller lignende. Ros ham for det han g¿r og sig til ham: ÓSe hvor glad lilles¿ster blev.Ó Andre gange m I skille de to ad, fordi den lille lige har fet fat i storebrors leget¿j og ikke vil slippe det. Forklar at lilles¿ster ikke ved og forstr, at hun ikke m holde hans leget¿j og beslut jer til, hvem der skal have leget¿jet og giv den anden noget andet i stedet. Giv ham nogle sm opgaver, som han kan klare, s han f¿ler sig v¾rdsat og kan se, at han hj¾lper til med f.eks. at hente bleen, der skal over skulderen, nr lilles¿ster skal b¿vse eller en ren sut, nr det beh¿ves. Ros ham, fort¾l ham, at han er sdan en god hj¾lp og sdan en dejlig dreng. Fort¾l ogs lilles¿ster om hans dejlige storebror. Sove i samme værelse Mange b¿rn deler v¾relse med deres s¿skende, og det kan fungere Þnt. Hvis de skal dele sovev¾relse, kan man f.eks. starte med det, nr det lille barn ikke l¾ngere vgner mange gange om natten og skal ammes eller have ßaske. For det kan forstyrre den stores s¿vn. Har den store en mening om sit v¾relse, s tag hende med p rd mht. indretning. Mske kan det ogs v¾re en id, at der er Óadgang forbudt for b¿rn under 1 rÓ i dagtimerne. P den mde, kan den store ogs bruge v¾relset som sit legested, hvor hun kan have sine smting og dimser i fred for pilÞngeren. Nr de to s¿skende bliver s store, at de puttes samtidig, kan man aftale med den store, at hun godt m ligge og lege og snakke med sine bamser, men at hun skal hviske, s hun ikke forstyrrer den lille. Det kan de ßeste 4-rige godt forst. Tr¾tte s¿skende 103 Den nye større familie En historie fra det virkelige liv Mai, mor til Vigga p 4 r og tvillingerne Espen og Dagmar p 1 r, fort¾ller: At se p en utydeligt sort/hvid sk¾rm p hospitalet og langsomt forst, at der ligger to sm hjerter og banker ved siden af hinanden inde i maven er en oplevelser der sv¾rt lader sig beskrive. Man er sendt til t¾lling af en enkelt melding og tusind tanker farer samtidig igennem hovedet p en; hvor stor og tung vil jeg blive, har vi rd og plads til to, hvordan ammes to samtidig, hvordan er man n¾rv¾rende og til stede for dem begge, og hvor er vores store datter henne i alt dette? Selv oplevede jeg en form for f¿lelsesm¾ssig chok over denne pludselige sandhed omkring hvordan vores liv ville forme sig. Jeg svulmede af ubeskrivelig gl¾de og fortvivlelse i de f¿lgende mange uger. Men langsomt sank virkeligheden ind, vi v¾nnede os til at fremtiden ville se anderledes ud end forventet, og is¾r da jeg begyndte at m¾rke liv trdte bekymringerne i baggrunden og vi begyndte at gl¾de os til alt det nye og sp¾ndende vi skulle opleve med vores lille pige og dreng. Folk sp¿rger ofte om det ikke er hrdt at have tvillinger. Og til dem svarer jeg altid; Ójo, det er virkelig hrdt, men kunne jeg v¾lge om, ville jeg igen v¾lge tvillinger, til enhver tidÓ. For det at f tvillinger er ikke kun dobbelt op p arbejde og bekymring. Det r hrdt, men det er ogs dobbelt op p gl¾de og forundring over den store moderf¿lelse disse sm liv giver en. 104 Jeg kan huske vores f¿rste dag p hospitalet efter f¿dslen. Jeg skulle op og have de sm vejet og gik hen ad barselsgangen med mine to sm liggende ved siden af hinanden i den gennemsigtige vugge. Jeg k¿rte langsomt, afkr¾ftet som jeg var efter f¿dslen, forbi de bne d¿re og s ind p alle de andre nybagte m¿dre der sad med deres babyer i armene og min f¿rste indskydelse var, at det da var synd for dem at de sad der kun med et barn, og at jeg mtte v¾re den heldigste kvinde i hele verden, fordi jeg kunne g her med to lyslevende mirakler. Det er en f¿lelse der holdt de mange f¿rste mneder og som jeg stadig kan tr¾kke p nr b¿lgerne gr lidt h¿jt herhjemme og vores tre b¿rn stormer igennem rummene for at komme f¿rst ud i grden og lege. Vores tvillinger er s heldige at have en sk¿n stores¿ster. Hun var tre r da de kom til verden og pludselig var hun stores¿ster med meget stort S. Vi havde fors¿gt at forberede hende s godt vi kunne p den store omv¾ltning der snart ville komme. Nr jeg var besv¾ret af graviditeten, havde smerter eller mtte hvile ßere gange om dagen, fors¿gte vi at v¾re opm¾rksomme p ikke at itales¾tte det som v¾rende grundet graviditeten, s hun ikke allerede f¿r de var f¿dt ville opleve, at det var babyernes skyld at mor ikke kan v¾re der for hende. At blive stores¿ster har givet rigtig hende meget godt, men det har v¾ret hrdt for hende pludselig at skulle deles om sine for¾ldres opm¾rksomhed og hun har i perioder reageret med grd og frustration. Men det har heldigvis altid v¾ret rettet imod os som for¾ldre, hun har aldrig v¾ret sur p hendes sm s¿skende. Det er fantastisk at se de tre sammen, og vores store pige kan som ingen anden f de sm til at grine h¿jt og s¾tte gang i lege der morer dem, hvilket hun ynder at g¿re os opm¾rksom p ßere gange om dagen. Hun har udviklet en stor empati og omsorg som stores¿ster, hun har altid v¾ret til stor hj¾lp og grundet sin alder ogs haft mulighed for sprogligt at give udtryk for, nr hun ikke l¾ngere synes det var sjovt at lede efter sutter eller at h¿re p deres grd. Vores tvillinger er nu snart halvandet r gamle og vi f¿ler p mange mder at vi er kommet helskindet ud p den anden side. N¾tterne er begyndt at give mere s¿vn i ¿jnene og vi er ved at v¾re langt v¾k fra amning, skemad og nattevandringer med b¿rn p armene. Og som altid kan jeg nr jeg skuer tilbage t¾nke p dette med vemod, for s sv¾rt og hrdt synes jeg alligevel ikke det har v¾ret at f tvillinger ind i familien og jeg gl¾der mig usigeligt til at se hvad fremtiden vil bringe for vores familie p fem. Den nye større familie Mødre-/fædregrupper I de ßeste kommuner arrangerer sundhedsplejersken m¿dregrupper. Mske har du ikke overskud eller lyst til at v¾re med i en ny, fordi du har din f¿rste m¿dregruppe. Andre gange kan en ny m¿dregruppe, hvis I er ßyttet, siden I Þk barn sidst, v¾re med til at give jer et netv¾rk i jeres nye omgivelser. Enkelte kommuner har ogs f¾dregrupper. Private initiativer (Foreningen Mandebevidsthed og Aktive F¾dre) og aftenskoler har forskellige tilbud til f¾dre. Hvis ikke noget sdan er iv¾rksat der, hvor I bor, kan I rette henvendelse til den lokale aftenskole, eventuelt i samarbejde med andre for¾ldrepar. En historie fra det virkelige liv Martin, far til S¿ren p 1 r, fort¾ller: F¿r min egen dreng kom til verdenen, var jeg sikker p at jeg ikke ville kunne m¾rke n¾vnev¾rdig forskel p min ÓbonusÓ pige, og s min snart nyf¿dte dreng. I 2 r havde jeg jo v¾ret Óbonus daddyenÓ til den s¿deste lille pige, der dengang jeg f¿rste gang m¿dte hende, var 2 r gammel. Men, p trods af at hun stadig er min lille pige, s kan jeg ikke forn¾gte at der vil v¾re forskel. Han ligner jo mig, ganske meget vil jeg selvf¿lgelig mene, Og det g¿r alts en forskel. Hvilken far eller mor bliver ikke mest forelskede sit barn nr man is¾r kan genkende sig selv i sin lille pode. Samtidig har hun ogs den bedste far et barn kunne ¿nske sig. Engang imellem kommer der ogs nogle bem¾rkninger, hvor jeg tror hun t¾nker han er meget s¿d, ham der bonusfaren, men hvordan er det lige, at han lige kommet ind i billedet. Jeg har jo allerede n far. Og hvad er han egentligt? Alle b¿rnene i b¿rnehaven sp¿rger tit nr jeg henter hende, er det din far. Nej, svarer hun, men hvad er han s sp¿rger de s? Hun ved faktisk ikke helt hvad hun skal svare, hun giver mig ofte et stort k¾rligt knus. N¾sten som hun siger, du er god nok, s du beh¿ver ikke at tage dig af dem. Ja, for hvordan passer jeg egentlig lige indÉ klappe klappe kage i morgen skal vi bage, en til far og en til.. Ja, ikke en til pap Ð eller bonusfaren far vel? Man er et udeÞnerbart produkt af et nyt familie m¿nster, hvor noget s klassisk som en b¿rnesang ikke passer ind. S hvor skulle alle de andre b¿rn i b¿rnehaven kende til at kan have 2 f¾dre, en farmand, og s en bonusfar. Og hvor skulle hun vide hvad det egentlig er.. Men jeg elsker hende, min dejligste lille bonus datter, og jeg er sikker p at hun elsker mig. Vi er virkelig hinandens bonusser. Jeg bestr¾ber mig det yderste p at der ikke bliver gjort forskel p hende og hendes lille bror. Men jeg er hverken hendes mor eller hendes far, for de er nemlig de bedste i verden! M¿dregruppe farslegestue.dk 105 Den nye større familie En historie fra det virkelige liv Charlotte, mor til Anna p 3 og Otto p r, fort¾ller: Da jeg blev mor f¿rste gang, var det som om, at jorden i en periode holdt op med at dreje rundt. Eller i hvert fald skiftede den tempo og efterlod et vakuum, hvori en ny verdensorden skulle skabes. Der er nogle, der er hurtige til den slags. Andre tager lidt l¾ngere tid om det. Jeg kan uden at overdrive sige, at jeg tilh¿rer den sidstn¾vnte gruppe. Det var et klichefyldt, ja, men ikke desto mindre k¾mpe stort chok at blive mor og familie. Og selv om vi kom os over chokket, og det blev aß¿st af ubeskrivelig stor k¾rlighed og meningsfuldhed, blev f¿lelsen siddende fast i kroppen i ßere r. Derfor var det ikke uden sp¾nding, da jeg tre r senere blev gravid for anden gang. Hvordan mon det ville blive denne gang? Nu var der jo endnu mere p spil og ßere hensyn at tage. Det barn, som i tre r havde v¾ret centrum for vores lille familie, skulle v¾re stores¿ster og et nyt menneske skulle have plads. Hvordan skulle vi tilgodese bde den store og den lille ny? Hvad kunne vi g¿re for at give vores datter en s¿skende-gave og ikke et s¿skende-chok? Under graviditeten t¾nkte jeg meget p kun at tale om graviditeten, min voksende mave og den kommende lillebror, nr min datter inviterede til det. Selv om jeg syntes, det var et lille mirakel, hver gang baby sparkede, gjorde det ikke noget 106 godt for min datter og det kommende s¿skendeforhold at skulle forholde sig til midt i en hyggelig godnathistorie. Nr hun ikke kan forholde sig til hvor l¾nge, der er til b¿rnetime eller weekend, hvorfor skulle jeg s tvinge hende til at have et forhold til en baby, der f¿rst kommer om ßere mneder? Alle de overvejelser og forberedelser, der fyldte mit hoved op i den sidste tid f¿r termin, fors¿gte jeg at skne hende for og i stedet koncentrere mig om, hvad der fyldte i hendes lille verden. For en dag er baby der jo bare! Heldigvis gr de ßeste andengangs-f¿dsler nemmere end den f¿rste, og dette gl¾delige faktum m man jo bruge til sin (og stores¿sters) fordel. Jeg fors¿gte at udnytte, at en nyf¿dt baby sover rigtigt meget og forhbentlig ogs lidt mere, end man selv har brug for. De pauser, der opstr, kan derfor bruges til alenetid med den store Ð ogs selv om man mske har mere lyst til alenetid med sig selv. Og s er der g¾sterne... Mange l¾rer lektien f¿rste gang: begr¾ns bes¿gene, fordel dem over l¾ngere tid end de allerf¿rste uger eller saml dem i grupper. Hos os blev en af l¿sningerne at ¿nske os frokost eller aftensmad i stedet for gaver. Man har jo rigeligt med babyt¿j, men det kan virkelig falde p et t¿rt sted, nr g¾ster ikke giver anledning til stress over indk¿b, madlavning og reng¿ring, men faktisk bidrager p den til tider lidt pressede konto. Ellers oplevede jeg det faktisk ogs som en helt legitim undskyldning at sige til familie og venner, der gerne ville bes¿ge os, at vi lige brugte den f¿rste tid p at koncentrere os om at hj¾lpe stores¿ster p plads i sin nye rolle. Det fedeste ved at blive mor for anden gang, synes jeg, var, at mine ambitioner var meget mere realistiske. Man ved jo godt, at man ingenting nr under sin barsel. At man er d¿den n¾r af tr¾thed, men at det gr over. At m¿dregruppen ikke skal v¾re en konkurrence, men en hyggelig aßastning. At der kommer pressede perioder (om det s er s¿vn, amning, s¿skendejalousi, parforholdet, sygdom osv.). Men her har det faktisk hjulpet mig rigtigt meget at t¾nke p, at alting kommer i faser. Ogs de helt sm b¿rn. S tillykke og nyd din baby! Den nye større familie Bedsteforældre Det kan v¾re en gave for alle tre generationer, bde b¿rn, for¾ldre og bedstefor¾ldre, hvis I fr et n¾rt forhold til hinanden. Det er et forhold, hvor parterne er meget pr¾get af hinanden og afh¾ngige af hinandens vilje til bde at skabe n¾rhed og holde en vis afstand. Bedstefor¾ldre og b¿rneb¿rn kan l¾re hinanden godt at kende og kan have mange gode f¾lles oplevelser sammen. Mange bedstefor¾ldre er oprigtig glade for deres barnebarn og er sammen med barnet p deres pr¾misser. De bruger den erfaring, ro og det overskud, de har, til at Þnde ud af, hvornr de skal tilbyde smbarnsfamilien deres hj¾lp. Det kan bde v¾re som babysitter en aften, hvor mor og far har brug for en biograftur eller bare en aften i byen, eller nr barnet er sygt. Mange bedstefor¾ldre arbejder, nr de fr b¿rneb¿rn eller bor langt v¾k. S kan det v¾re sv¾rt at f en t¾t kontakt. Men der kan ofte v¾re mulighed for en weekend eller en miniferie sammen, hvor man efterhnden l¾rer hinanden s godt at kende, at barnet er tryg ved at blive passet af bedstefor¾ldrene. Nr der er ßere b¿rn at passe p n gang, kan det godt v¾re, at bedstefor¾ldrene ikke magter at passe to ad gangen. S m I n¿jes en periode, indtil b¿rnene bliver lidt st¿rre eller bruge andre i jeres netv¾rk. Bedrevidende bedsteforældre Har I forskellige opfattelser af, hvad b¿rn m og ikke m, s kan det v¾re en id fra starten at g¿re opm¾rksom p, at I bestemmer I jeres hjem, de bestemmer i deres. Det kan bde b¿rn og voksne godt forst. En bedstemor, der blander sig og kommer med bde kritik og udsagn som ÒDa du var lille, Þk du sandelig ikke lov til....Ó eller ÒI fork¾ler da det barn for meget....Ó, overskrider en hrÞn balance for, hvad der er acceptabelt. Sker det bare et par gange, kan det v¾re klogt at lade passere, men gentager det sig og bliver et problem, m I konfrontere bedstemor og -far med det. Brug bedsteforældres erfaring Har I v¾ret i vuggestuen og fet at vide, at jeres barn hellere vil lege alene og sidde for sig selv med Legoklodserne, kan bedstefor¾ldrenes erfaring bruges. De er altid parate til at h¿re p jer, og de kan fort¾lle, hvordan I mske var ligesdanne som b¿rn, det kan give ro i maven at vide det. P Libero.dk kan I downloade en pjece: ÓTil bedstefor¾ldre og andre interesserede...Ó. Mske kan den v¾re inspiration is¾r for bedstefor¾ldrene, hvis I ind imellem synes, de blander sig, og I ikke magter at f det sagt til dem. Vil du gerne dine for¾ldre eller svigerfor¾ldre skal l¾se lidt om, hvordan man ammer i dag, s bed dem klikke ind p Libero.dk/foldere Ð der er en specielt til bedstefor¾ldre. Mormor passer barn libero.dk 107 Stikordsregister Stikordsregister A Abort 17, 20, 30, 31 Adoption 6, 117 Aff¿ring, barn 67, 89 Aff¿ring, kvinde 27, 49 Afsp¾nding 40, 49 AIDS 30 AFP Ð alfafoetoprotein 19 Akupunktur 25, 27, 31, 43, 50 Alkohol 34, 63, 71, 86 Allergi, kvinde 32, 38 Allergi, barn 34, 68, 71, 86 Ambulant f¿dsel 15 Ammebh 25 Ammepude 65 Ammestillinger 65 Amning 15, 29, 63-76 Angst 40, 99 Anoreksi 33 Apgar 53 Antistoffer 13, 30, 65, 73 Arbejdsmilj¿ 33 Astma 32 A-vitamin 36 Autostol 41 B Babymassage 94 Babypleje 86 Babysv¿mning 93 Baghovedstilling 56 Bakterier i urinen 14 Barnesele 97 Barselsafdelingen 15, 29, 69 Barselsßd 84, 93 Bedstefor¾ldre 107 108 Bekymring 24, 28 Bes¿gstid 62 Bilirubin 83 Bind Ð lukkede sider Bleer Ð lukkede sider Blodigt udßd, barn 68 Blodprocent 13 Blodpr¿ver19 Blodsukker, barn 54 Blodsukker, kvinde 32, 38 Blodtryk 13, 25, 31 Blodtype 13 Bl¾rebet¾ndelse 13, 14, 30 Bl¿dning 25, 31, 42-47 BMI 14 Bryster Bryster 14, 25, 63 Brystbet¾ndelse 14, 73 Brystoperation 76 Brystsp¾nding 66 Brystvorter 25, 64, 69, 75 Bulimi 33 B¾kkenbund 27, 41, 84 B¾kkenl¿sning 26 B¾kkensmerter 26 B¾resele 97 B¿rneeksem 86 B¿rneunders¿gelser 91 B¿vse 54, 69, 85 C Carpaltunnel syndrom 25 Cola 33 CTG Ð CardiotograÞ 18, 30, 43, 52 D Diarr 87 Doptone 51 Downs syndrom 17 Dreng 9, 18, 55, 89 Depression 32, 90, 91, 99 D-vitaminer, barn 77 D-vitaminer, kvinde 36 Di-Te-Ki-Pol vaccination 91 Double-test 17, 18 E Efterbyrd 46 Efterf¿dselsgymnastik 58 Efterf¿dselsreaktioner 99 Efterveer 66 Eksem 86 Energidrikke 33 EndorÞner 49 Enlig mor 85 Epiduralblokade49 Erstatning Ð moderm¾lk 68, 71 F Familiem¿nstre 151, 153 Far 10, 34, 51, 65 Feber, barn 81, 88 Feber, kvinde 50, 66, 73 Fedtet hud 28 Fisk 35 Flasker 71 Folinsyre/folsyre 36, 37 For lidt m¾lk 67, 72 For meget m¾lk 73 Fork¿let, barn 87 Forpustet 28 Forstoppelse, barn 87 Forstoppelse, kvinde 37 For tidlig f¿dsel 30, 44, 61 For¾ldre & F¿dsel 118 Fosterfedt 22, 55 Fosterstilling 46 Fostervand 14 Fostervand, gr¿nt 52, 56 Stikordsregister Fostervandspr¿ve 17, 18 F¾dregrupper 105 F¿deklinik 15 F¿dested 14 F¿destillinger 40 F¿dsel 43-54 F¿dselsforberedelse 40 F¿dselsdepression 99, 100 G Glemsom 24 Glucosebelastning 14 Graviditetsplan 16 Graviditetssukkersyge 31, 32 Gravidmassage 27, 117 Grd, barn 54, 88 Grd, kvinde 28 Gulsot, barn 83 Gulsot, kvinde 28 Gylp 86 Gyn¾kologisk unders¿gelse 7, 13 Gstol 97 H Halsbrand 27 Helbredsunders¿gelser, barn 91 Helbredsunders¿gelser, kvinde 8 Hepatitis B 13, 73 Herpes 30 HIB-vaccination 91 HIV 30 Hikke 98 Hindespr¾ngning 45 Hjemmef¿dsel 15 Hjertelyd 19, 43, 56, 80 Hormoner 18, 24, 28 Hovedpine 22, 31, 34, 50 Hud mod hud 44, 54, 60, 63 Huden, barn 83. 87 Huden, kvinde 28. 36 Hvide brystvorter 75 Hvilestillinger 51 Hygiejne 88 Hyppig vandladning 27 H¾lprik-blodpr¿ve 62 H¾morider 27 H¿reunders¿gelse 83 Hbl¿shed 99 Hndudmalkning 69 Hrd mave, barn 87 I Identitetsm¾rke 46 I form 26, 59, 84 Igangs¾ttelse 45 Ilt 33, 50 Iltmangel 56 Indianerstiling 65 Infektionssygdomme 60, 63, 77 Inßuenza-vaccination 32 Inkontinens 27 J Jalousi 10, 85, 101 Jern, barn 77 Jern, kvinde 36 Jernmangel 36 Job 33, 36 Jordemoder 8, 13, 40, 43, 55 mm. K Kalk 37 Kaffe 33 Katte 30 Kejsersnit 14, 46, 57 Kemi, kosmetik, parfume 32 Kighostevaccination 91 Klamydia 30 Kl¿e 28, 29 Knibe¿velser 41, 84 Koffein 33 Kolik 90 Konßikter 99, 100 Kontakt 92 Kromosomer 18, 19 Kvalme 10, 24, 29, 50 K-vitamin 55 L Laid back 65 Lattergas 50 Lavement 49 Ledbnd 25 Ligamentsmerter 25 Livmoder 14, 28, 44, 61 Livmoderhals 7, 31, 45 Livmodermund 42, 46, 55 Lussingesyge 30 Lysbehandling 83 Lyst 39 L¾ge 8, 13 L¾gkrampe 25 L¾ndemassage 49, 51 M Mad 35 Magnesium 25, 57 Massage 47, 51 Mavemuskler 7, 84 Mavepulver 28 Medicin 34, 71 Menstruation 7, 13, 24, 73 Menstruationslignende smerter 25 MFR-vaccination 91 Moderkage 14, 46, 61 Moderkagepr¿ve 18 Moderm¾lk 63-76 109 Stikordsregister Moderm¾lkserstatning 68, 71 Mongolisme 17 Mor 10, 26, 28 mm. Morbus Raynand 75 Motion 26, 32, 64 Motorik 88, 96 M¾lkegange 66, 73, 76 M¾lkeknuder 65, 73 M¾lkeproduktion 64, 68, 70, 73 M¾t 68, 71, 73 M¿dregrupper 105 N Nakkefoldsscanning 13, 17 Narkose 51 Navlestreng/snor 18, 46, 51, 61 Navlesnors-pH 52 Nedl¿bsreßeks 66, 69 Nedtrykthed 99 Nikotin 33, 70 Nikotintyggegummi 70 O Omv¾ltning 10, 53, 85, 107 Opkastninger, barn 87 Opkastninger, kvinde 31 Overgangskost /skemad 77 Over tiden 45 Overv¾gt 14, 31 Oxytocin 44, 49, 66 P Parfume 33, 86 Parvovirus 30 Pige 9, 18, 30, 68 Piercing 76 Pigmentering 28 Pilates 40 Ph 52 110 PKU-test 62 Pletbl¿dning 31 Plukveer 28, 29, 41 Presseperiode 46, 50 Progesteron 21, 24 Prolaktin 28, 66 Prostaglandin 45 Protein i urin 31 Pr¾-eclampsi 31 Pr¾matur 44, 61 Psykiske forandringer 24 Psykolog 85, 99, 100 Pudendusblokade 50 Pusleplads 94 R Raynauds syndrom 75 Rebozo-teknik 56 Reßekser 53, 55 REM-s¿vn 90 Rhesus 13 RS-virus 88 Rubella 30 Rygning 33, 70 Rygbed¿velse 44, 49, 50 Rygmarvsbrok 36 Rygsmerter 25 R¿de hunde 30 Rm¾lk 63, 65 S Saksegreb 65 Samleje 39 Samliv 10, 39, 98 Samsovning 66 Sanser 92 Savle 64 Scanning 19, 21, 60 Sex 11, 39 Skemad 77 Sk¾vt hoved 82 Slimprop 42 Smerter 26, 30, 46, 48 Solbadning 59 Spiseproblemer 33 Sport 26, 32, 34 Sp¾dbarnsd¿d 34, 70, 91 Stamceller 77 STAN 52 Steriltvandspabler 50 Stivkrampe 30 Strandskaller 74 St¿ttestr¿mper 27, 58 Streptococcer 30 Str¾km¾rker 28 Styrketr¾ning 26, 84 Sugekop 31, 50, 57 Sukker i urin 14 Sukkersyge 14, 31 Sundhedsplejerske 8, 15, 53, 100, 105 Sundhedsstyrelsen 14, 21, 34, 77 Suttebrik 74, 75 Sutter 70 Suttereßeks 64 Svamp, barn 74, 96 Svamp, kvinde 30, 74 Svangerskabsforgiftning 31 Svimmel 13, 25, 29 Syn 36, 90, 96 Syninger 47, 58 Syntocinon 44, 47, 61 S¿skende 9, 10, 95, 101, 103 S¿skendereaktioner 101 S¿vn 90 Stikordsregister T Tandk¿d 27 Tang 57 Te 33 Tegnbl¿dning 42 Temperament 90 Termin 13, 21, 42 Tidlig f¿dsel 30, 44, 60 Tiilid 92 Tidlig kontakt 54, 60 Tilknytning 24, 54, 60 Toxoplasmose 30 Trillinger 29 Trivsel 62, 72, 76 Trusseindl¾g lukkede sider Tr¾thed 25 Tr¾ning 26, 84 Tr¿ske 86 Tungebnd 75 Trillingesponsorat 29 Tvillinger 29 Tynd mave, barn 87 T¾nder 91 Trekanaler 54, 88 V Vaccinationer 91 Vandf¿dsel 78 Vandafgang 66, 68 Vandladning, barn 100 Vandophobning 42 Vandrejournal 12, 15 Veer 46 Vegetar 36 Vending af barn 56 Venepumpe¿velser 25, 27, 40, 58 Vejrtr¾kning 40, 49 Vejrtr¾kning, barn 81, 88 Vikler 97 Vin 34 Vitaminer, barn 77 Vitaminer, kvinde 35, 36, 77 Vold 32 Vugged¿d 31, 70, 91 V¾gt, kvinde 14 V¾gt, barn 60, 87, 92 U Udßd 14, 28, 30, 42, 84 Udstyr 41 Ultralyd 19, 21, 60 Underkropsstilling 56 Urater 68 Urin, barn 15, 49, 100 Urin, kvinde 7, 37, 77 Urinpr¿ver 7, 13, 47 Uro, barn 84, 93, 117 Uro, kvinde 83 Utilpashed 40, 62 Ø ¯demer 14, 26 ¯jenkontakt 54, 71, 81, 95 ¯jenbet¾ndelse 88 ¯jne 54, 91, 92 ¯strogen 24, 28 Egne noter Z Zoneterapi 31 Å reknuder 27 111 Gode bøger Gode bøger Graviditet og fødsel: Heurlin. Karin Hvornr er det min tur til at skrige? Da jeg blev mor for anden gang People«s Press Arndal, Lotte Den hele kvinde Ð en guide til st¾rkere b¾kkenbund PeopleÕs press Arndal, Lotte 9 mneder f¿r Ð 9 mneder efter Den hele kvinde People«s Press 2007 Lykke, Christa m.ß Bogen om kejsersnit Ð en anderledes mde at f¿de p Lindhardt og Ringhof Behrendt, Maria m.ß. Du kan bare vente dig Aschehoug Bertelsen, Anne Mette Holme og Gohr, Camilla Den gode f¿dsel Museum Tusculanums Forlag Pedersen, Bente Klarlund Graviditet og motion Nyt Nordisk Forlag 2004 Bentsen, Birthe Servais Bev¾geleg for for¾ldre og deres sp¾de b¿rn Frydenlund Nilsson, Lennart Et barn bliver til Gyldendal Bonde, Hans m.ß. Nr du bliver far Aschehoug A/S Stern, Daniel N. En mor bliver til Hans Reitzel Brandt, Nina Den gode barsel Ð en guide til et familieliv i balance Aronsen Uge for uge-kalender for dig, der venter tvillinger 2010 Familie og livet med et lille barn: Christensen, Dennis Far alene hjemme Politiken Jensen, Skov Lene Politikkens graviditetsbog Politiken Politikkens bog om babymassage og zoneterapi Politiken Hern, Pia F¿dsel og smerte Ð hvordan du forbereder dig til f¿dselssmerter Munksgaard Andersen, Helle m.ß. Babybogen Lindhardt & Ringhof Faber, Adale og Mazlish, Elaine S¿skende uden jalousi I Favn danmark Gr¿nning, Joan T¿nder Bogen om tvillinger TekstXpressen Hern, Pia og Lyng-Hansen, Helen Du bliver en god mor Rosinante 112 Arentsen B., Anette Kan prinsesser have Downs syndrom? Turbine Daneskov, Lars Far p f¾rde Jyllandspostens Forlag Dunn, Judy m ß. S¿skende Ð samme baggrund Ð forskellige liv Hans Reitzel Faber, Adele S¿skende uden jalousi Forum Gode bøger Fyhr, Gurli Den ÓforbudteÓ sorg Ð om forventninger og sorg omkring det handicappede barn. Komiteen for Sundhedsoplysning Hyltn-Cavallius, AL og Skov Jensen, Lene V¾rd at vide om tvillinger Komiteen for Sundhedsoplysning Guldager, Else r 1 Ð nr I har fet barn Dit barn Ð de f¿rste 6 r Lindhart og Ringhof Bruun Hansen S¿skende Ð en bog til for¾ldre om at skabe gode s¿skenerelationer Politiken For¾ldreguiden Ð sdan tackler du hverdagen med b¿rn Rosinante Holst, Hanne Vibeke (sk¿nlitt.) Tereses tilstand Det virkelige liv Gyldendal Jensen, Lene Skov Amning Ð f en god start Politikens forlag Jepsen, Jonna F¿dt for tidligt Ð en for¾ldrehndbog Haase & s¿n Juul, Jesper Din kompetente familie Det kompetente barn Her er jeg Ð hvem er du? Bonusfor¾ldre, muligheder og faldgrupper Smil vi skal spise Ð b¿rnefamiliens mltider Apostrof Klein, Sebastian Familiefar i knibe DR Knudsen, Ann-Elisabeth m ß Hallo Ð er der hul igennem? Schnberg Kristensen, M¿ller Lykke og Bruun Hansen, Margrethe Barn nr 2, nr familien vokser Lindhardt og Ringhof Rikke Lausten Den lykkeligste tid Dagbog fra en f¿dselsdepression GPO.forlag.dk Madsen, Svend Aage Bnd der brister Ð bnd der knyttes Hans Reitzel F¿dselsdepression Ð der er hj¾lp at f Frydenlund Madsen, Svend Aage m.ß. F¾dres tilknytning til sp¾db¿rn Hans Reitzel F¿dselsdepression Ð der er hj¾lp at f Frydenlund Et nyt liv Ð en brugsbog om unge m¿dre M¿drehj¾lpen og Komiteen for Sundheds-oplysning Nordahl, Bertil Den Kvindelige mor Den mandlige far Nielsens Rasmussen, Lizette Nr det g¿r ondt at v¾re mor GaiaÕs forlag Riise, Sigrid m. ß. De bedste (bedste)for¾ldre Gad«s Forlag Rufo, Marcel m ß. S¿skende Sygelig strid eller k¾rlig konkurrence Borgen Sellin, Kirsten Sv¿b dit barn Olivia For for¾ldre, hvis barn d¿r ved f¿dslen eller ved sp¾dbarnsd¿d: Schwartz Hansen, Anni Den usynlige sorg Nr et barn d¿r ved f¿dslen Hans Reitzel Thorning, Marion B¿rns s¿vn Borgen 113 Foldere Mormor Ð din datter er blevet mor Gyldendal Tholstrup, Annette Det lille barn og dig Fremad Ulvund, Stein Erik Forst dit barn 0-2 r Politikken Van De Rijt, Hetty og Plootij, Frans Vidunderlige uger Ð 10 skridt i dit barns mentale udvikling Human Wegloop, Mette Wainer og Lone Spliid Leg med dit barn 0-12 mneder Politikens Forlag Weinrich, Jacob Det blev en far Borgen Witt, Kristian Bare vent til far kommer hjem Aronsen ¯stergaard, Susanne At miste et barn er en livsproces Frydenlund Foldere Arbejdstilsynet Tlf.: 70 12 12 88 at.dk Arbejdsmilj¿ og sunde b¿rn Gravide og ammendes arbejdsmilj¿ Danmarks Astma-Allergiforbund Tlf.: 43 43 59 11 astma-allergi.dk Forebyggelse af allergi hos smb¿rn Danske Fysioterapeuter Tlf.: 33414620 fysio.dk B¾kkenl¿sning Forbrugerstyrelsen Tlf.: 41 71 50 00 forbrug.dk Foreningen Sex & Samfund Tlf.: 33 93 10 10 sexogsamfund.dk Nr to bli«r til tre Ð hvad s med sexuallivet Klar besked om pr¾vention Er du gravid? (fs ogs p apoteket) For¾ldre til et barn med fysisk eller psykisk handicap Guide til hj¾lp og st¿tte En vejledning fra Kirkeministeriet Fra vugge til grav 114 Komiteen for Sundhedsoplysning Tlf.: 35 26 54 00 sundhedsoplysning.dk Kort og godt om amning I form f¿r f¿dslen I form efter f¿dslen V¾rd at vide om tvillinger Ved du det om b¿rn B¿rn og ulykker Fr du D-vitamin nok? Opdragelse med hjertet Mad til sp¾db¿rn & smb¿rn Spis, leg og ha« det godt Ideer til sund mad og lege Risikovurdering og fosterdiagnostik Undg smitte Om hvordan man kan forebygge smitsomme sygdomme i hjemmet Hvorfor gr¾der barnet, Grd og kolik hos sp¾db¿rn F¿devarestyrelsen Tlf.: 72 27 69 00 fvst.dk Rd om mad og motion nr du er gravid SCA Hygiene Products A/S Rode, Ulla Virgin, Cecilia Bryst er bedst til hverdag og fest Til bedstefor¾ldre Ð om amning (folderne Þndes ogs p engelsk, polsk og arabisk p Libero.dk/foldere) Det lille barns s¿vn, Rode, Ulla Heigaard, Vibeke, S¿rensen, Lene (folderne Þndes ogs p engelsk, polsk og arabisk p Libero.dk/foldere) Foldere Gode rd om sminfektioner, ondt i ¿ret og allergi Rode, Ulla (folderne Þndes ogs p polsk og arabisk p Libero.dk/foldere) Kan man(d) f en efterf¿dselsreaktion H¿eg, Gunild, Rode, Ulla (folderne Þndes ogs p engelsk, polsk og arabisk p Libero.dk/foldere) Opdragelse af smb¿rn Rode, Ulla m.ß (folderne Þndes ogs p polsk og arabisk p Libero.dk/foldere) Skalmeje Pr¾stegrdsvej 49, 7451 Sunds Tlf.: 96287979 forlagetskalmeje.dk Amning Ð Tidlig kontakt 0-3 r Lille menneske Ð stor udvikling Sundhedsstyrelsen Tlf.: 72 22 74 00 sst.dk Sdan forebygger du allergi hos dit barn Beskyt b¿rnene i solen Forebyg vugged¿d Sund psykisk udvikling hos b¿rn Sunde vaner f¿r, under og efter 2008 Leg der styrker motorikken Vibeke Winter Landsforeningen Sp¾dbarnsd¿d Tlf.: 39 61 24 51 spaedbarnsdoed.dk Vis at du ved det At f et hjerneskadet barn med udviklingsh¾mning En informationspjece fra LEV. Kan downloades p lev.dk Milj¿styrelsen 2006 Tlf.: 72 54 40 00 mst.dk God kemi er ikke altid nok Socialguide 2007 Diabetesforeningen. diabetes.dk/Rundt om diabetes/P tryk/Gratis publikationer For¾ldre og F¿dsel Tlf.: 70 23 14 00 fogf.dk Kejsersnit Tidlig f¿dsel Ð tidlig kontakt Fleksibel barselsorlov Ð til for¾ldre Besk¾ftigelsesministeriet. Kan downloades p bm.dk/udgivelser Rigshospitalet 2006 M¾nd og f¿dselsdepressioner For for¾ldre med hjerteb¿rn: hjerteforeningen.dk Tlf. 33 93 17 88 Hjerteforeningens B¿rneklub Tlf. 97 59 36 00 hjertebarn.dk Medf¿dte hjertefejl Om hjertesygdomme hos b¿rn, udgivet af Hjerteforeningen og Hjerteforeningens B¿rneklub For¾ldre til barn med handicap Guide til hj¾lp og st¿tte Velf¾rdsministeriet Kan downloades p ism.dk/Publikationer 115 DVD og app’s/Rådgivning og websites DVD og app’s Amningens ABC Sdan kommer du i gang Komiteen for Sundhedsoplysning 2009 Slap af mor og far Ð f¿dselsforberedelse med hypnose Ð af jordemoder og hypnoterapeut Anne Ruby. K¾rtegn for livet Ð om babymassage Prod. Inger Hartelius Efterspil* Ð en Þlm om sex og samlivsproblemer efter en f¿dsel Prod. Ulla Rode SCA Hygiene Products A/S Telf.: 48 16 81 11 Godt begyndt* Ð en Þlm om amning Prod. Ulla Rode, SCA Hygiene Products A/S og Den Almindelige Danske Jordemoderforening Telf.: 48 16 81 11 Mors mave, baller, lr* Vallentin, Anne Prod. Libero Telf.: 48 16 81 11 Babytegnsprog* Ð Din guide til bedre kommunikation med dit barn *Kan k¿bes ved henvendelse til: [email protected] B¿rns udtryk er altid meningsfulde Jesper Juul Kempler Instituttet Kempler.dk 9Months Ð den holistiske guide DVD med pilates og yoga ¿velser mm. 9Months.dk Liberoklubbens Gravid app Se s. 165 Rådgivning og websites Rådgivning Astma-Allergi Forbundet Allergirdgivningen Telf.: 43 43 59 11 astma-allergi.dk B¿rns vilkr For¾ldretelefonen, Telf.: 35 55 55 59 bornsvilkar.dk M¿drehj¾lpen af 1983 ben for alle b¿rnefamilier moedrehjaelpen.dk Center for sm handicapgrupper csh.dk 116 Detaljeret rd og vejledning om mad cetcenter.dk Telf.: 38 33 10 99 LOKK Ð Landsorganisation af kvindekrisecentre arbejder for at hj¾lpe kvinder og b¿rn, der uds¾ttes for vold i hjemmet. Man kan kontakte LOKKs rdgivning d¿gnet rundt. Hotline til voldsudsatte: 7020 3082 Brevkasse: lokk.dk/raadgivning/ anonym-brevkassewww.lokk.dk Websites amoxa.com Ð jordemoder ledet akupunktur klinik for gravide mm Telf.: 32 57 78 88 klinikkenmaia.dk Ð private jordem¿dre netjordemoderen.dk Ð sp¿rgsml og svar p nettet ppjordemoedre.dk Ð private jordem¿dre scanningsjordemoderen.dk Ð 3D-scanning privatjordemoder.dk Ð jordemoder og hypnoterapeut med speciale i f¿dselsangst og smertefri f¿dsel netjordemoderen.dk Ð sp¿rgsml og svar p nettet jordemoderhuset.com Team.nordlys.dk Ð gravidmassage jordemoder.dk Ð scanning mm Se den opdaterede liste over privatpraktiserende jordem¿dre p Jordemoderforeningen.dk http://www. jordemoderforeningen.dk/aktuelt/nyhedsbrev-forgravide/privatpraktiserende-jordemoedre/ Rådgivning og websites Trygmedbarn.dk Ð et online univers med sm Þlm fra Danmarks f¿deafdelinger tvillinger.com (pjece om hj¾lp til amning af tvillinger) su.dk/Du fr barn denbedstestart.dk borger.dk Ð menuen ÕFamilie og b¿rnÕ giver en samlet indgang til information og selvbetjening for b¿rnefamilier. P borger.dk kan du fx navngive dit barn, skrive dit barn op til b¿rnepasning og s¿ge om b¿rnetilskud, hvis du er enlig fors¿ger nyidanmark.dk adoptionsverden.dk Ð site for for¾ldre, der har adopteret et barn gravidmedjob.dk at.dk Ð Arbejdstilsynet forbrug.dk Ð om indk¿b ifavndanmark.dk Ðom at sv¿be sit barn mama.dk sexogsamfund.dk Ð om pr¾vention Telf.: 33 93 10 10 mistetbarn.dk sst.dk Ð om vaccinationer m.m. ungmor.dk sundhed.dk Ð diverse web adresser til Danmarks sygehuse akutsundhedsplejersken.dk Ðakutte sp¿rgsml og svar Telf.: 26 20 15 05 massageterapi.dk Ð sundhedsplejerske Dorthe J¿rgensen spaedbarnsdoed.dk rygmarvsbrokforeningen.dk ßaskebarn.dk Ð lidt til dig, der vil vide lidt om at give ßaske babykemi.dk Ð 9 gode vaner om kosmetik, babyprodukter og leget¿j ecolabel.dk Ð Blomsten og Svanen milj¿m¾rkede produkter sundmand.dk Ð om m¾nds sundhed optilfar.dk Ð mere om farrollen legdigsund.dk Ð om at lege su.dk / Du er blevet for¾lder borger.dk/barseldagpenge Ð f svar p dine sp¿rgsml om barselsorlov og barseldagpenge og planl¾g din orlov med selvbetjeningsl¿sningen ÕDin barselÕÕ borger.dk/familieydelser Ð l¾s om de forskellige ydelser til b¿rnefamilier: b¿rne- og ungeydelse og b¿rnetilskud skat.dk statsforvaltning.dk personregistrering.dk/F¿dsel familiestyrelsen.dk/Faderskab Ð eller for¾ldremyndighed rodekors.dk/sundhedsklinik Ð R¿de Kors sundhedsklinik for de der har brug for sundhedsydelser, men ikke har opholdstilladelse mv vifaedre.dk Ð f gode rd og del erfaringer * Send sms ÓscanÓ til 1220 eller hent Scanlife i din App Store. Scan koden med din Scanlife applikation. Det sker til almindelig sms takst. Vil I hellere l¾se bogen p nettet, kan I scanne koden her med jeres iPhone, HTC eller Android telefon. Du kan ogs l¾gge folderen som et bogm¾rke p din smartphone eller iPad, s har du den altid ved hnden. libero.dk 117 Forældre og Fødsel Til Jer der venter barn eller lige har født For¾ldre og F¿dsel er Danmarks eneste landsd¾kkende brugerorganisation, der tager hnd om bde f¿dselspolitik og taler for¾ldrenes sag som kommende og nybagte for¾ldre. For¾ldre og F¿dsel arbejder aktivt for at sikre dig og din familie muligheden for en tryg og god f¿dsel, og for at der overalt i Danmark gives en god og tilstr¾kkelig ammerdgivning, der sikrer den bedste start p livet for jeres nye barn. Organisationen arbejder desuden for, at b¿rnefamilierne i helhed bliver prioriteret, og at familiernes forskelligartede behov tilgodeses i alle forhold. I For¾ldre og F¿dsel varetages for¾ldres behov for viden og debat inden for alle de emner, der har interesse, nr man skal v¾re Ð eller allerede er blevet Ð for¾ldre. For¾ldre og F¿dsel forholder sig sp¿rgende til rutiner i forhold til graviditet, f¿dsel og smb¿rnstid. Hvis for¾ldre i forbindelse med graviditeten, deres barns f¿dsel eller den f¿rste tid efter f¿dslen, har brug for at komme i kontakt med andre for¾ldre, der er eller har v¾ret i samme situation, kan alle kontakte For¾ldre og F¿dsel og f bde vejledning, gratis og anonym rdgivning og deltage i f¾llesskaber med andre for¾ldre i lokalomrdet. For¾ldre og F¿dsels rdgivning er gratis og anonym. For¾ldre og F¿dsel tilbyder bl.a. telefonisk ammerdgivning, man kan kontakte d¿gnet rundt. 118 Ammerdgiverne i For¾ldre og F¿dsel er alle uddannede og fagligt anerkendt. Det er ogs muligt at kontakte en ammerdgiver allerede under graviditeten f.eks. for at afklare bekymringer forud for et kommende ammeforl¿b eller tale et tidligere forl¿b igennem. Der ydes ogs ammerdgivning via organisationens website fogf.dk, Her Þndes kontaktoplysninger p For¾ldre og F¿dsels ammerdgivning. For¾ldre og F¿dsel har ogs en lang r¾kke af rdgivere indenfor emner som: i-favnb¿rn, for tidligt f¿dte b¿rn, slynger og b¾reseler, allergi, opdragelse, s¾def¿dsler, hjemmef¿dsler, svangerskabsforgiftning, kejsersnit, store familier, s¿skendejalousi m.ß. Emnerdgiverne er for¾ldre, som har erfaring med det pg¾ldende emne, og som ¿nsker at dele ud af deres erfaringer for at hj¾lpe andre for¾ldre eller interesserede. En opdateret liste kan ligeledes Þndes p fogf.dk. Bliv medlem Som medlem af For¾ldre og F¿dsel st¿tter du organisationens vigtige arbejde. Organisationen afholder rligt forskellige arrangementer rundt om i landet, bl.a. lokalgruppearrangementer, med foredrag og ved deltagelse p babymesser Ð det kan du ogs l¾se mere om p fogf.dk. Desuden tilbydes medlemmerne forskellige aktive mailgrupper, hvor det er muligt at m¿des online med andre for¾ldre, pr¾cis som du kender det fra andre baby- og b¿rnesites. Medlemmer modtager ogs For¾ldre og F¿dsels medlemsblad ca. 8 gange om ret. Bladet er unikt, da det indeholder beretninger skrevet af for¾ldre og ofte artikler af forskellige fagfolk. Bladet indeholder ogs navne og telefonnumre p amme- og emnerdgiverne. Nogle af bladene er temanumre Ð og vi har bl.a. udgivet ÓAmning af det sp¾de barnÓ, som kommer med mange gode rd til, hvordan man fr en vellykket amning. De kan bestilles enkeltvis via vores website eller p vores Landskontor. Medlemskab koster 330 kr./r. For¾ldre og F¿dsel har eksisteret siden 1973 og har bl.a. samarbejde med Jordemoderforeningen, de privatpraktiserende jordem¿dre samt de danske f¿desteder og ßere sundhedsplejersker. For¾ldre og F¿dsel har ikke nogen partipolitisk tilknytning, og er hovedsagelig baseret p frivilliges indsats og engagement. For¾ldre og F¿dsel Kvostedvej 17, Trup 8831 L¿gstrup Tlf.: 70 23 14 00 [email protected] L¾s mere p: fogf.dk Find os p Facebook: ÒFor¾ldre og F¿dselÓ L¾ger kan bestille denne bog p Libero.dk. Er du gravid, fr du bogen af din l¾ge eller jordemoder. Du kan ogs ringe p 48168123. Vi har den rigtige bog til dig Gravid igen – graviditet, fødsel og den større familie er en uundværlig hånd- og opslagsbog, som giver jer svar på mange nye spørgsmål, der dukker op, når I venter barn igen. Gravid er en håndbog til jer, der venter jeres første barn. I kan følge kroppens forandringer og fostrets udvikling uge for uge, læse om forskellige typer fødsler og få råd om, hvad I kan gøre, hvis amningen driller. Gravid igen er en håndbog til børnefamilien med endnu en lille ny på vej. Bogen indeholder bl.a. gode råd til at tackle søskendejalousi og livet med flere børn. I kan læse om den nyeste viden om graviditet, fødsel og amning – og genopfriske jeres erfaringer fra sidst. Bogen er svanemærket, CO2-neutraliseret og FSC-mærket. FSC er en mærkningsordning for bæredygtig skovdrift. Denne bog kan læses sammen med en serie e-mails, der følger dig og dit barn de første par år. Meld dig til på libero.dk I kan læse om, hvordan barnet udvikler sig uge for uge, hvad der sker med kvindens krop, hvordan I får en god start på amningen, og hvordan I skaber rammerne for gode søskenderelationer. I bogen er der plads til notater, så I kan skrive jeres personlige historiefortælling om et helt nyt familiemedlem.
© Copyright 2024