1. No category

tema: vandet i byen
Januar 2013
et hybridt
blik
Arkitekterne Ole Schrøder og Flemming Rafn Thomsen vil udbrede
en dagsorden om en by, som formår at arbejde med naturens processer. Sofie Bjerring talte med dem om, hvad værdiskabelse er i dette
perspektiv.
Flemming Rafn Thomsen (t.v.) og Ole Schrøder.
Foto: Hans H. Bærholm.
I
småsnakken på vej ud fra interviewet citerer Ole Schrøder komikeren Frank Hvam for følgende livsregel: Hvis du er i tvivl om, hvilken
vej du skal vælge, skal du bare
spørge dig selv, hvad en fræk, lille abekat
ville gøre! Pudsigt, svarer skribenten, der
snarere havde indplaceret de to arkitekter og deres fælles praksis Tredje Natur i
kategorien alvorlige, grønne riddere. For
rygraden i den samtale, som netop har
fundet sted, er ikke abekattestregerne, der
bliver smidt ord som generation, etik og
dagsorden på bordet. Hvilket ikke betyder
at de to partnere Ole Schrøder (f. 1973) og
Flemming Rafn Thomsen (f. 1976) ikke er
leveringsdygtige i fængende punchlines.
Det er de bestemt. By + Land = Bland! proklamerer de og river originalt twistede
grønne fraser af sig.
Tredje Natur, som blev grundlagt i
marts 2012, er kommet bragende ind på
radaren, kanske netop båret af denne abekatteselvtillid til at sige frem og tale oplivende ind i aktuelle dagsordener kombineret med en oprigtig lyst til at blande sig
i verden.
Bygninger og biologi
Tredje Natur-begrebet fødtes i 2004 med
Ole Schrøders afgangsprojekt fra arki-
44
tektskolen og forekommer at være under
fortsat indskydning og præcisering i de
to arkitekters begrebsverden. Flemming
Rafn Thomsen lægger ud: „Vi synes, der
er et grundlæggende problem i, at man
forstår kultur og natur som modsætnin-
Verdens globale
klimaudfordringer og det
selvfølgelige krav om skabelsen
af byer, der tager højde for
menneskelivets grundlæggende
vilkår kalder ikke på to
forskellige svar – men på én og
samme løsning!
ger. Vi er som mennesker et sted i midten.
Kropsligt er vi forbundet med naturen, vi
er naturlige væsener. Vi er faktisk nogle
gange det eneste naturlige, der er tilbage
i byen. Så den tredje natur er en utopi,
hvor vi forsøger at blande, vægte eller
balancere tingene anderledes og mindre
binært.”
Ole Schrøder fortsætter: „Det handler
om en tilstand, hvor bygninger og biologi i bund og grund ikke er i opposition
til hinanden, hvor man ikke betragter
det som to modstående elementer. Vi er
i gang med at nærme os en definition på
yderligere et overordnet begreb, som vi
kalder naturværdi. Naturværdi repræsenter for os et hybridt blik på verden
omkring os. Det er udtryk for et opgør
med de rigide forståelseskategorier, der
adskiller by og natur, pragmatisme og
utopi, æstetik og performativitet. Verdens
globale klimaudfordringer og det selvfølgelige krav om skabelsen af byer, der
tager højde for menneskelivets grundlæggende vilkår kalder ikke på to forskellige
svar – men på én og samme løsning!”
Den store lommeregner
Tredje Natur-partnerne har planlægning
som deres fælles reference, men prøver
altid at få en rolle, der er bredere end
kun at være planlægger, bygningsarkitekt eller landskabsarkitekt. Flemming
Rafn Thomsen, der har en baggrund
som designansvarlig hos SLA, fortæller
om den situation, man som traditionelt
arbejdende landskabsarkitekt ofte sid-
Tredje Naturs projekt til et vandreservoir placeret i Kay Fiskers Dronningegårdskarreen i det indre København foreslår at omlægge den nuværende
parkeringsplads til et opsamlingsbassin for regnvand for denne og nabokarreerne. Regnvandet kan så holde byen fugtig i tørkeperioder eller indgå
i de lokale husholdninger. Et fyldt bassin repræsenterer i dagens vandpriser en værdi på 1,5 mio. kr.
der i, når developeren trækker den store
lommeregner frem og erklærer, at uden en
given bebyggelsesprocent til at betale for
parkeringskælderen er der ikke midler i
overskud til ’landskab’. Det kaster naturligvis spørgsmålet af sig, om Tredje Natur
føler sig bedre ’bevæbnede’ i denne form
for forhandlinger?
„Det er i hvert fald absolut en ambition.” svarer Flemming Rafn Thomsen,
„Byen er dybest set en kommerciel struktur; det er den måde den forvaltes på. Men
naturværdi er et holistisk begreb, der
dækker sundhedsværdi, ejendomsværdi,
værdi for klimaet og for fællesskabet. Vi
bruger den som en måde at fokusere på
værdiskabelse på flere planer. For at tage
klimakvarteret på Østerbro (se side 40f)
har vi en åben klimatilpasningsløsning,
som også skaber et grønnere byrum, der
rummer mødesteder, anledninger til at
komme ud ad døren og til at bevæge sig.
Det man kunne kalde sundhedsværdien,
den årlige besparelse i forhold til kredsløbssygdomme, fordi folk bevæger sig
mere, er på 15,5 mio. kr. årligt 1 for en gade
som Bryggervangen, der er 900 meter
lang plus et par byrum. Den tankegang
synes vi er ret stærk.”
Så går Tredje Natur ind på ’systemets’
forkærlighed for kvantificerbarhed, for at
hente skyts til sin egen dagsorden?
„Det er klart, at det er det jeg i udstrakt
grad er flasket op med hos BIG, hvor jeg
tidligere arbejdede. Hele den tilgang hvor
du ser fx de bureaukratiske begrænsninger som genererende benspænd,” svarer
Ole Schrøder.
Flemming Rafn Thomsen skyder ind,
at det handler om det muliges kunst:
„Vores strategi i Skt. Kjelds Kvarter har
været at optimere gadeføringerne og derved vinde 20 pct. areal, som giver plads
til de klimatilpassende tiltag, dvs. grønne
vandføringsveje, vandtårne, beboerhaver
osv.”, siger han.
Ole Schrøder supplerer: „Dér hvor det
bliver interessant er, når man ser på, hvilken værdi de her 20 pct. vundne gaderum repræsenterer, ud fra den tankegang
Flemming var inde på før. Skt. Kjelds
Kvarter på 100 ha udgør et areal som
skal blive foregangskvarter for resten af
København. Og hvis vi zoomer ud og ser
på værdien af at gøre 20 pct. af gadearealet mere attraktivt på en københavnsk
skala, så taler vi om rigtig, rigtig mange
penge.”
’No regrets’-løsninger
Hvordan ligger det så med lydhørheden
over for det, der ikke kan kvantificeres, for
det er vel trods alt ikke muligt at gennemføre benchmarking på følelsen af frihed
når man bevæger sig igennem byen? „Det
er den anden side af det,” siger Flemming
Rafn Thomsen, „den skønhed og omskiftelighed som det grønne repræsenterer er
der ekstremt stor lydhørhed for nu. Lykke
Leonardsen2, der arbejder med at klimatilpasse København og sidder lige under
Teknik og Miljø-borgmester Ayfer Baykal
i kommunen peger på at vi skal arbejde
med ’No regrets’-løsninger. Hvis vi klimatilpasser med kloakrør under jorden,
45
tema: vandet i byen
er der ingen, der bliver klogere på kredsløbet, og om 30 år er det sikkert alligevel for lille. Hvis vi i stedet laver en grøn
kanal, kan du godt komme ud for, at den
alligevel ikke kunne klare en 1000-års
hændelse. Til gengæld har du haft enormt
stor grøn fornøjelse af den i mellemtiden.”
Ole Schrøder foregriber det næste
spørgsmål: „Man kan jo klandre os for,
at det er en letkøbt pointe bare at sige:
Vi skal have mere grønt! Men vi prøver
både at kvantificere og kvalificere det – i
form og i værdi. Det er en reaktion på, at
det ofte er det allermest elementære, man
overser. At det er byen, der skal tilpasses det levende, ikke omvendt. Vi har en
anden kæphest, som hedder, at det, man
sanser, husker man. Vi tror på, at man
skal have den her overordnede, lidt højstemte dagsorden. Det skal til, hvis man
vil ændre noget i verden. Men derudover
er vi også sansende mennesker, vi er også
formgivere.”
Kritik af en skinger retorik
I en af disse ’højstemte’ manifestagtige tekster, hvor arkitekterne forsøger
at præcisere deres position, erklærer
de: „Det handler i stigende grad om at
udvikle arkitekturens kunstneriske vitalitet, således at den ikke reduceres til problemknuser, men tilfører byen reelt nye
typer oplevelser, viden, sensualitet og
virkegrad.” Hvilken kritik ligger der gemt
i dette udsagn?
„Lige nu kører der en retorik 3 fx hos
Arkitektforeningen om ’arkitekten som
problemknuser’. Det synes jeg er en fuldstændig fatal italesættelse af arkitektens
rolle, altså hvad er det, vi skal knuse? Vi
skal løse, vi skal sammenbinde og forbrødre, vi skal ikke knuse ting! Dybest set
handler arkitektur også lige så meget om
skønhed. Den skønne bilmotor ser ud på
en særlig måde, fordi den er særlig kraftig
eller særlig bæredygtig. Der bliver også
for tiden talt meget om arkitekten som
én, der skal skabe vækst. Nu skal vi til at
blæse musklerne op i arkitektstanden,
fordi vi skal være i en ny styrkeposition.
Kulturministeren [Uffe Elbæk, red.] leder
med lys og lygte efter kunstneriske tiltag,
46
Januar 2013
der kan være med til at skabe vækst … Det
bliver skingert, og jeg synes det er en fattig italesættelse af hvad det egentlig er
vi laver,” svarer Flemming Rafn Thomsen,
og Ole Schrøder tilføjer: „Det er ret pudsigt, at vi har været inviteret til en del
seminarer og forelæsninger, hvor vi har
været det afsluttende indlæg, og hovedtemaet for disse seminarer har været DGNB,
en tysk miljøcertificeringsordning, som
man regner for at være den, der ligger
tættest på danske forhold. Det er jo mere
eller mindre ingeniørbaseret. I hvert fald
er det primært dem, der bliver certificeret
til at kunne lave de her rapporter og vurderinger. Vores tilgang er jo alt andet lige
lidt anderledes. Men der er faktisk ret stor
lydhørhed for den værdi, som vi genere-
[…] tager du det filosofisk-etisk,
handler det jo ikke om at tilføje
ting. Det handler nærmere
om at afdække for at forløse
en forståelse af mennesket i
verden: Her er jeg, i en særlig
relation til mit rum.
dagsordenen om et mere holistisk blik på
en by, som formår at arbejde med naturens processer.
Flemming Rafn Thomsen runder af:
„Man arbejder for tiden meget med et
økonomisk begreb som added value. Når
vi klimatilpasser (hvilket dybest set er
på en pragmatisk foranledning – vand
skal ledes væk), så skal der også være
added value, for eksempel begrønning
af en kanal. Men tager du det filosofisketisk, handler det jo ikke om at tilføje ting.
Det handler nærmere om at afdække for
at forløse en forståelse af mennesket
i verden: Her er jeg, i en særlig relation
til mit rum. Der tales for tiden om fx
helende arkitektur og om sansehaver i
forbindelse med hospitaler. Jeg vil gerne
udfordre hvem som helst til at vise mig
et godt stykke arkitektur, der ikke virker
helende. Og ligeledes med et godt haverum som ikke arbejder med sanserne.
Naturværdi afspejler ikke kun en added
value-tankegang, hvor naturen betragtes som en ekstraordinær wrapping, der
lægges ned over byen, på samme måde
som man tilfører et forfaldent hus et nyt
lag maling. Det er et forsøg på at finde det
reelle udgangspunkt i mennesket og gøre
det til fundamentet for byen.”
Noter
1. Tallet stammer fra rapporten ’Sundheds-
rer. Dog spørger alle: Hvordan måler I det?
Og det er jo en sindssygt lang historie.
Den skal jo måles på alt muligt andet end
lige netop en tjekliste.”
Et holistisk blik
„Brændslet til sjælens ild er alle tings
sansbare legemlighed” 4 citerer Tredje
Natur K. E. Løgstrup og slår fast, at for
dem er det denne ’sansbare legemlighed’,
der danner grundlag for fremtidens bæredygtige vækst og byer. De fik i 2011 tildelt
Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat på en ansøgning, som proklamerede
et ønske om at skabe et afsæt for en ny
generation af arkitekter, der udbreder
konsekvensvurdering af aktivitets- og bevæ-
Denne side: Visionsoplæg om Københavns
gelsesstrøg og Skt. Kjelds plads i Skt. Kjelds
Havn, udarbejdet af Tredje Natur for Køben-
områdefornyelse’, der er udført af en arbejds-
havns Kommune i samarbejde med PK3.
gruppe i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i
Øverst: Et havneløb med to tempospor, ét for
samarbejde med medarbejdere fra Områdefor-
’bløde’ vandtrafikanter, badende og kajaksej-
nyelsen i Skt. Kjelds Kvarter. Jasper Schippe-
lere og ét til motoriseret sejlads, adskilt af en
rijn, Statens Institut for Folkesundhed har fun-
aktivitetspier.
geret som rådgiver for arbejdsgruppen. Tallet
I midten: ’Krøyers pøl’. Urbant dambrug og
er baseret på, at 10 pct. af dem, der typisk ikke
rekreativt landskab på vandet ved Krøyers
bevæger, sig ændrer adfærd, efter at projektet
Plads, Nordatlantens Brygge og restaurant
er realiseret.
Noma.
2. Lykke Leonardsen, områdechef for Strategi
Til højre: Identificering af kajrum med poten-
og Myndighed, Københavns Kommune.
tiale, ud fra overvejelser om solorientering og
3. Ifølge Flemming Rafn Thomsen senest på
’opland’.
deres årskonference, jf. http://arkitektforenin-
Yderst til højre: Forslag til mulige nye opfyld-
gen.dk/Nyt/Kalender/Arkitekten%20som%20
ninger i havnen.
problemknuser.
4. Cit. hos: Ole Jensen, Historien om K.E. Løgstrup, Anis, København 2007, kap. 7, s. 132.
47