Nyhedsbrev – Marts 2012 Velkommen til Schrøder Partners nyhedsbrev I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på købere af virksomheder – hvem var køberne i 2011 og hvem forventes at blive købere i de kommende år. Derudover orienterer vi om 2 nytiltrådte partnere, tre nye landekontorer i vores internationale organisation, samt om muligheden for at mødes med vore kolleger fra to af de mest betydelige vækstmarkeder: Latinamerika og Indien. Velkommen til to nye partnere i Schrøder Partners A/S Valdemar Siesbye og Ulrik Uhrskov er tiltrådt som partnere i efteråret 2011. Valdemar har en baggrund som virksomhedsrådgiver, og Ulrik har en baggrund fra den finansielle sektor. Begge arbejder med virksomhedskøb og salg, samt kapitaltilførsel. Se mere på: www.schroderpartners.dk. Nye kontorer: Rusland, Ukraine og UAE I vores internationale organisation, Translink Corporate Finance, søger vi til stadighed at kunne tilbyde vores ydelser og kompetencer i alle væsentlige dele af verden. Vi er derfor glade for at kunne præsentere yderligere tre nye landekontorer i henholdsvis Kiev i Ukraine; Moskva i Rusland og Dubai i United Arab Emirates – se mere om disse på http://www.translink-int.com. Møder med fokus på Latinamerika og Indien Latinamerika og Indien repræsenterer to markeder med gigantiske vækstpotentialer. Flere og flere virksomheder har derfor interesse i at foretage opkøb på de to markeder med henblik på at etablere lokal tilstedeværelse. Medio april arrangerer vi møder i København med landeeksperter fra Latinamerika og Indien. Vores kolleger fra disse lande vil således tilbyde uforpligtende individuelle møder med danske virksomheder, som har interesse i og eventuelt overvejer opkøb på disse markeder. På møderne vil der bl.a. blive foretaget en overordnet vurdering af opkøbs- og markedsmulighederne indenfor de respektive brancher. Kontakt os for yderligere information, såfremt et sådan møde har interesse. Tidligere nyhedsbreve kan findes på www.schroderpartners.dk under Bibliotek. SCHRØDER PARTNERS A/S KONGEVEJEN 153, 2830 VIRUM SPARBANK NR.9896-0004766784 WWW.SCHRODERPARTNERS.DK TELEFON +45 43 58 33 00 TELEFAX + 45 43 58 33 10 WWW.TRANSLINK-INT.COM [email protected] CVR & MOMS nr. DK 31 26 30 85 Hvem køber virksomheder nu om dage? Set over en 10-årig periode blev 2011 det år, hvor der blev gennemført færrest virksomhedsoverdragelser. Baggrunden er formentlig velkendt: Krisen på Fondsbørsen foranlediget af usikkerheden omkring euroen og økonomien i flere EU-lande gjorde, at mange investorer og købere af virksomheder blev meget forsigtige. Og på den anden side af bordet vurderede mange virksomhedsejere, at det måske ikke – ud fra en vurdering af antallet af købere og prisen på virksomheden – var det optimale tidspunkt at sælge på. Faldet i antallet af virksomhedshandler var især stort for større virksomheder, men også mindre og mellemstore virksomheder blev handlet i et mindre antal end i de tidligere år. På trods af dette var der dog aktivitet i handlen med mindre og mellemstore virksomheder. Vi vil nedenfor kort fokusere på, hvem der generelt var købere af virksomheder i 2011, og hvem der forventes at blive købere i de kommende år. Strategiske købere Ser man på de mindre og mellemstore virksomheder har de strategiske købere, dvs. købere indenfor branchen eller tilstødende brancher, været den dominerende gruppe af købere. Tre parametre driver disse virksomheders interesse for virksomhedsopkøb: branchekonsolidering, synergier og vækst. I mange brancher er der fortsat en stor overkapacitet, men langsomt bliver der luget ud i underskoven gennem branchekonsolidering, bl.a. ved større virksomheders opkøb af mindre spillere. Ved f.eks. sammenlægning af virksomheder eller ved bedre udnyttelse af købers distributionskanaler vil køber kunne opnå synergier, der gør købet rentabelt. I denne gruppe af opkøb ses flere og flere handler på tværs af landegrænser, hvilket også har været tilfældet for mindre og mellemstore virksomheder. I perioder, hvor den naturlige vækst i markedet har været beskeden, og hvor formentlig kun BRIKS-landene har kunnet fremvise en tilfredsstillende organisk vækst, vil en vækst-strategi kræve virksomhedsopkøb. Forventninger om synergier betyder, at den pris strategiske købere kan byde for virksomheden ofte er høj og attraktiv for sælger. Tilsvarende vil større virksomheder sjældent have finansieringsproblemer, hvilket alt i alt gør dem til attraktive købere, set med sælgers øjne. Eksempler på handler fra 2011 og 2012, hvor Schrøder Partners har medvirket ved et salg til strategiske købere: • Trafomo Holding A/S med datterselskaber i Danmark, Sverige og Finland er blevet solgt til Setron GmbH. Begge selskaber handler med elektriske og elektrotekniske produkter. Setron ønskede at ekspandere til Skandinavien. • Danacare A/S er et vikarbureau - primært sygeplejersker, sygehjælpere m.v., er blevet solgt til Temp-Team, der er en del af den globale Juhler Group. Temp-Team styrker sin position indenfor området og opnår stordriftsfordele. • Milton A/S er blevet solgt til Megatherm A/S. Milton importerer og servicerer olie- og gaskedler, olie- og gasbrændere og andre varmeprodukter. Megatherm har et supplerende produktprogram indenfor varmeløsninger, bl.a. gulvvarme. SCHRØDER PARTNERS A/S KONGEVEJEN 153, 2830 VIRUM SPARBANK NR.9896-0004766784 WWW.SCHRODERPARTNERS.DK TELEFON +45 43 58 33 00 TELEFAX + 45 43 58 33 10 WWW.TRANSLINK-INT.COM [email protected] CVR & MOMS nr. DK 31 26 30 85 Kapitalfonde Kapitalfondene i Danmark har efter finanskrisen kun købt relativt få virksomheder på trods af, at pengetankene flere steder bugner. Og der er udsigt til at de vil få yderligere kapital i 2012, idet staten, gennem Dansk Vækstkapital, poster yderligere meget store beløb ud gennem fondene. Kapitalfondenes manglende investeringslyst de seneste år har – udover en generel højere grad af forsigtighed - haft nøje sammenhæng med bankernes modvilje i at deltage i stærkt gearede opkøb af virksomheder. Så i dag stiller bankerne krav om en væsentlig højere egenkapitalandel fra kapitalfondenes side, hvilket har været med til at sænke prisniveauet fra denne købergruppes side. På trods af dette har kapitalfondene været aktive på investeringssiden, og har i mange tilfælde også købt mindre og mellemstore danske virksomheder, som tidligere lå ”under radaren” hos mange kapitalfonde. Det kan dreje sig om virksomheder med ned til 40-50 mio. kr. i omsætning. Selvom antallet af nyinvesteringer har været begrænset, så har fondene været flittige til at foretage tillægsinvesteringer til deres porteføljeinvesteringer. Når en kapitalfond erhverver en virksomhed, søger den vækst i de første år, og vil derfor være aggressive med henblik på tilkøb i årene efter opkøbet. Udover at de traditionelle kapitalfonde har sænket tærskelværdien, er der også en række mindre kapitalfonde, der direkte har som mål at investere i mindre danske virksomheder. Eksempler på handler fra 2011, hvor Schrøder Partners har medvirket ved et salg til kapitalfonde: Privatpersoner • Fin-Tek Maskinfabrik ApS, der fremstiller komponenter indenfor spåntagende bearbejdning, blev solgt til Executive Capital A/S. • Vega Sea Gruppen A/S har solgt 45 % af aktierne til Maj Invest Equity. Vega Sea er en af Europas førende producenter af højt forædlede lakseprodukter og omsætter årligt for omkring ½ mia. kr. Den sidste gruppe af købere, der skal nævnes er privatpersoner. Sammenlignet med årene 2005-08 er der i dag kun meget få private købere af virksomheder. Det er blevet vanskeligt at fremmedfinansiere et opkøb med mindre køber selv kan finansiere en høj ejerandel, ligesom de private købere – forståeligt nok - er blevet betydelig mindre risikovillige. Den gruppe af private købere, der eksisterer i dag, er typisk virksomhedsejere, der har solgt sin virksomhed i de gode år, og nu ønsker at få pengene ud at arbejde – til en højere forrentning end en passiv investering. Eksempler på handler fra 2011, hvor Schrøder Partners har medvirket ved et salg til private købere: • Samfocus A/S rådgiver kommuner om beskæftigelse af ledige m.v. • Indura A/S er en handelsvirksomhed, der bl.a. handler med fittings, flanger m.v. SCHRØDER PARTNERS A/S KONGEVEJEN 153, 2830 VIRUM SPARBANK NR.9896-0004766784 WWW.SCHRODERPARTNERS.DK TELEFON +45 43 58 33 00 TELEFAX + 45 43 58 33 10 WWW.TRANSLINK-INT.COM [email protected] CVR & MOMS nr. DK 31 26 30 85 Den lave aktivitet i 2011 gør, at den mængde virksomhedshandler der skal ske i de kommende år hober sig op. Der er på sælgerside mange generationsskifter, der har været udskudt, og som skal gennemføres i de kommende år, ligesom der er mange kapitalfonde, der har ejet porteføljeselskaber længere, end de bryder sig om. Og endelig ligger der stadig mange datterselskaber hos større koncerner, hvor koncernen ret beset ikke er den rigtige ejer, d.v.s. at der er andre virksomheder, der vil kunne få mere ud af at eje den pågældende virksomhed. Også på køberside må der i de kommende år forventes en voksende interesse. Kapitalfondene ligger inde med betydelige midler, der skal investeres, og for mellemstore og større virksomheder vil en vækst-strategi kræve virksomhedsopkøb. Med venlig hilsen Schrøder Partners A/S Translink Corporate Finance Henrik Schrøder Sigge Enk Gert Mortensen Claus Melgaard Knud F. Marker Chr. L. Andersen Jørgen Christensen Erik Aaen Valdemar Sies bye Ulrik Uhrskov Mathias Eller SCHRØDER PARTNERS A/S KONGEVEJEN 153, 2830 VIRUM SPARBANK NR.9896-0004766784 WWW.SCHRODERPARTNERS.DK TELEFON +45 43 58 33 00 TELEFAX + 45 43 58 33 10 WWW.TRANSLINK-INT.COM [email protected] CVR & MOMS nr. DK 31 26 30 85
© Copyright 2024