TRYK HER
Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 16 Kan man være religi‐ øs og sam dig ate‐ ist? ist? FEJL PÅ GIROKORTET!! Kan tro og moderne Nummeret +89215218 er forkert. Ændres l +86944472 viden forenes? viden forenes? Der skal ogå sle es et 0 DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk KUN TIL MEDLEMMER! VI ER I GANG MED AT OMSTRUKTURERE ALT I AAKJÆRSELSKABET! I den forbindelse har jeg lavet en kæmpefejl! På de breve, der er sendt l medlemmerne sammen med boggaven, er der skrevet et for‐ kert gironummer. Hvis du kan nå det, skal du re e nummeret: +89215218 l +86944472 Desuden skal der sle es et 0 på din iden fika on! Har du betalt på det forkerte nummer, så ender din indbetaling alligevel på vores medlemskonto ‐ dog ad omveje! Kan du nå at re e, så vil det gøre det noget nemmere for vores nye kartoteksfører! Jeg undskylder rig g meget! Henning Linderoth Formand for Aakjærselskabet 2 kommentarer l det religiøse univers, som Aakjær befandt sig i. Årets ak viteter og arrangementer på Jenle Aakjærselskabet har af godsejer på Eskjær, er nu næsten på plads. Vi mangler en poli sk Birger Schü e fået lladelse l at anvende taler l Jenlefesten, ellers er resten a alt. Så Gudmund Schüttes tekst: ”Aakjærs religiøse snart a alen med den poli ske taler er på tone”. plads, vil vi offentliggøre navnet på hjemme‐ Bagest i bogen har Institutleder, cand. phil. på siden. Syddansk Universitetscenter Johs. Nørregaard Frandsen skrevet et fremragende efterord om Aakjærs forhold til det religiøse. Henning og Vinnie Linderoth har lavet forordet l bogen, hvor de bl.a. slu er med følgende fortælling: ÅRETS AKTIVITETER ÅRETS AKTIVITETER Du kan hente arrangementbrochuren på h p://www.jenle.dk/PDF/Tekster/Arrangement.pdf ÅRETS TEMA ÅRETS TEMA Som det også fremgår af arrangements‐ kalenderen, så er årets tema ”Aakjær og det religiøse”. Det samme hedder årets medlems ‐gave, der for første gang er en samling af Jeppe Aakjærs religiøse tekster samt tre ”Da det var blevet helt lys dag, foreslog Nexø, vi skulle synge ”Den signede dag” – og da den var færdig, 3 PÅ JENLE I FORSAMLINGSHUSET KUN FOR MEDLEMMER!! Ordinær generalforsamling. Formandens beretning. Godkendelse af beretning. Regnskab fremlægges af kassereren. Godkendelse af regnskab. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 3 år. Valg af 2 suppleanter for et år. Valg af revisor for et år. Evt. Kaffe. Journalist fra TV2 Midt‐Vest, Uffe Bregendahl fortæller om arbejdet med og lblivelsen af filmen om Esben Aakjær. Desuden vises der klip fra filmen. 4 slog Aakjær sin hånd i bordet og sagde: Grundtvig er den største af os alle sammen!” (Solvejg Bjerre: Længe siden, s.90, Gyldendal, Kbh. 1992.) På religion.dk ruller deba en frem og lbage mellem ateister og kristne: Skal man definere religion i forhold l dens funk on eller i forhold l dens indhold? Hvad er religion, og hvad ateisme? Og er ateisme en form for religion? Aakjær bliver o e betegnet som ateist, men for os, der l dagligt færdes på Jenle og Hvad der fra et aakjærsk synspunkt mangler i tema sk læser Aakjærs li eratur, bliver det denne debat er, hvad er defini onen på vanskeligere udelukkende at sæ e ”ateist” ‐ ateisterne? Hvad bekender de sig l? For at som endegyldigt prædikat på ham. være ateist, skal man så tro blindt på den Da jeg for mange år siden læste den dligere moderne videnskab, eller hvad? I sådan en professor, domprovst og rektor for Præsternes debat bliver Ole Jensen højaktuelt og også E eruddannelse, Ole Jensens bog ”I vækstens Aakjær. vold” og disputatsen ”Teologi mellem illusion Diskussionen om Thorkild Grosbøll’s bør også og restrik on” slog det mig, hvor stor lighed‐ inddrages, da den vel i sit grundlag bygger på en på væsentlige økologiske og teologiske det funk onelle. punkter, der var imellem Aakjær og Ole Det helt grundlæggende for deba en er ikke Jensen. defini onen og heller ikke defini onsre en, Når man så sam dig ved, at hele det religiøse men derimod de digitale mediers indflydelse i rela on l det økologiske har fået fornyet på defini onsskabelsen. aktualitet, så kan Jeppe Aakjærs religiøsitet Jan Lindhardt forsøgte sig med bogen ”Frem bidrage l en fornyet debat. mod middelalderen” at sæ e fokus på Ole Jensens synspunkt flugter på sin menneskelivet i en digital has gt forandrende vis med naturvidenskabelige teorier verden. Den katolske præst Walter Ong har på fornem vis taget fat på kulturteknikkernes om universets og menneskets forandrende proces, der har skabt en ny lblivelse og menneskets plads i realitet, hvor det sekundære orale (f.eks. mail) universet. Det som skiller natur‐ frem for skri en har skabt en anden realitet. videnskabernes teorier og religion‐ Er det den realitet, der kommer l udtryk i en erne, er dels tolkningerne og de ny undersøgelse, hvor 80% af den danske afledte konsekvenser og udny elsen befolkning er medlem af folkekirken. 30% af naturvidenskabernes følgesvende: erklærer, at de tro på Gud. Er de 50% så ateister? Eller forholder de sig l spørgsmålet teknologierne. Men i vores del af på en helt anden måde—en måde som verden er den religiøse og den kommer l udtryk i Niels Grønkjærs bog: Den teknologiske viden indgået i et nye Gud og ‐ eller hos Aakjær? makkerskab, der synes at føre l I P.K. Nielsens ar kel på side 11 gives der ikke nogle konsekvenser, vi kan risikere at et svar ‐ og det gør der heller ikke i Aakjærsel‐ bukke under for. skabets nye bog, men der gives et bidrag l h p://aarhuss .dk/2011/04/poul‐henning‐bartholins‐orientering‐om‐ deba en. udvalget‐vedr%C3%B8rende‐gr%C3%B8nt‐s / Sam dig finder der i øjeblikket en spændende Senere i kommende numre af NI vender vi lbage l Jeppe Aakjærs forhold l kirken. debat sted i Kristligt Dagblad i sek onen www.religion.dk om ateisme og det religiøse. 5 Beslutningen har ikke været let, men da vores succes gjorde, at det administra ve var på grænsen l det uoverkommelige, havde vi ikke andre muligheder. Vi mener at have fundet den bedste løsning for os og ikke mindst for vore mange kunder. Som alt nyt vil der selvfølgelig blive indkøringsproble‐ mer. SERVEREN FLYTTES SERVEREN FLYTTES Aakjærselskabets domæne l hjemmesiden www.jenle.dk ejes af Henning og Vinnie Lin‐ deroth og er placeret på deres private server. Det er ikke holdbar i længden. Derfor har Aak‐ jærselskabets bestyrelse beslu et, at hjem‐ mesiden skal fly es l en anden server. Sam ‐ dig overlades domænet også l Aakjærselska‐ bet. Det hele falder sammen med, at Aakjærsel‐ skabet har fået lkny et en it‐rådgiver l Jen‐ le, der havde et godt kendskab l markedet. Hjemmesiden skal nu lægges ud på professio‐ nelle hænder. Den deles sam dig l to selska‐ ber. Selve hjemmesiden bliver fly et l Gulle‐ strupnet og salg af bille er samt e‐bu kken fly es l Ticketservice. På Gullestrupnet får vi også en række subdo‐ mæner blandt andet skole.jenle.dk. Flytningen betyder selvfølgelig en lille æn‐ dring—specielt på køb af bille er. Den ser‐ vice, der s lles l rådighed er ikke gra s. Vi forventer l gengæld at sælge mere ‐ en bety‐ delig nemmere administra on og et mere sik‐ kert salg. Betalingen vil kunne ske på Dankort. DEN 1. MAJ KL. 12:00 DEN 1. MAJ KL. 12:00 Den 1. maj klokken 12:00 åbner vi for salget af bille er l alle vore arrangementer. Vi håber på, at rig g mange vil beny e lejligheden l at sikre sig bille er. Det sværeste har været at må e melde ud‐ solgt l folk, der har kørt langt e er en speciel oplevelse. Nu kan de i god d bes lle bille er og være sikre på plads, da alle arrangementer og alle bille er bliver udbudt l salg på ne et. Det gælder også Jenlefesten! Hvor man ved netkøb på forhånd har betalt og derfor hur ‐ gere kan komme ind på pladsen. Bille erne bliver scannet ved indgangen. Køb på ne et gør også, at vi kan holde netsal‐ get åbent helt frem l dagen før. DE FØRSTE 100 PLADSE DE FØRSTE 100 PLADSER R Ved salg l arrangementer i Laden vil de først 100 bille er være med nummererede pladser. Vi begrænset også salget l 280 bille er i La‐ den. Man kan fortsat købe smørrebrød l klokken 18:00 i forbindelse med arrangemen‐ ter, men så skal man bes lle min. 5 dage før. Sådan, som vi har fået det præsenteret fra fir‐ maet, så tror vi på, at servicen samlet bliver større. Man vil fortsat kunne købe bille er på Jenle På enkelte steder en lille forringelse, der man‐ ved indgangsdøren, men priserne vil blive lidt ge steder opvejes af forbedringer. dyrere, da vi så e erfølgende skal udveksle salg med Ticketservice. Vi glæder os rig g meget l igen at se jer på Typisk vil en billet blive 15 l 25 kr. billigere på Jenle l mange gode oplevelser. interne et. DANKORT DANKORT 6 Endelig bliver Livser‐ indringerne udgivet igen! Det var de lidt længe om! BEGGE BIND 398,‐ kr. NY MEDLEMSPRIS 268,‐ kr. Sponsorerne: SKIVE KOMMUNE VELUX FONDEN TOYOTA‐FONDEN NYKREDITS FOND BG FONDEN GØR OS ENDNU BEDRE BLIV MEDLEM 7 Udsnit af dialektgruppen i Jenles Personalerum. VINTERARBEJDE VINTERARBEJDE Dialektgruppen har gennem hele vinteren arbejdet på en række projekter. I øjeblikket arbejdes der intenst på Aakjæra enen, hvor valget af tekster er omdrejningspunktet. En Aakjæra en skal indeholde tekster om Aakjærs liv og tekster fra forfa erskabet. De to områder skal passes ind i hinanden— sam dig med, at denne a en skal inde‐ holde fællessange, tekstlæsning og fortælling. Det kan meget hur gt give anledning l he ige diskussioner. Foruden Aakjæra enen leverer gruppen indslag i en række andre arrangementer. Flere og flere selskaber køber underhold‐ ning, hvor gruppen optræder. Flere af gruppens medlemmer rejser rundt i landet og optræder l fortælledage. De er med når Aakjærselskabet er på messer eller bogdage som f.eks., på Hald Hovedgårds St. Bogdag. Museumsgruppen har frosset godt i vinter. Det nye friserum er snart færdig. Friserne bliver nu langt bedre præsenteret. Sam dig skal dialektgruppen optræde i rummet hele sommeren om rsdagen og fredagen. 8 Et udsnit af dramagruppen var samlet i personalerummet på Jenle, lørdag den 10. marts 2012. Til venstre Henning Linderoth, Anna Zacho, Kirsten Fu rup og P.K. Nielsen. bygningerne. På denne måde kan vi bruge bygningerne som kulisse og rummene bagved l omklædning mm. Det kræver dog, at vi skal hæve siddepladserne lidt. Vi kan så kun have 300 l 400 gæster ad gangen mod 1000 på skrænten. Stykket skal så spilles flere Vi beny ede chancen for at få et møde med a ener. Fordelene ved at spille stykket i hende om vores store dramaprojekt i 2013. Sydhaven er flere. Vi kommer ind mellem Selv om vi allerede har holdt en del møder bygningerne og de store træer og på den angående dramaprojektet, så er de e møde måde i læ. Det bliver langt mere in mt, da startskuddet på det , der skal sæ e fart på. afstanden mellem den lave scene og publi‐ Tidligere har vi talt om, at scenen skulle kum bliver kortere. Det er placeringen, som vi placeres ned at sydskrænten mod bækken. Vi arbejder med nu! har også fået lladelse fra fredningsmyndig‐ hederne, men så skal scanen ernes e er 14 Vil pressen gerne høre mere om pro‐ dage. Men bunden er så blød, da der springer jektet, kan man ringe l instruktøren på kildevæld ud, at det nærmest er umulig og +45 60 18 51 88 meget dyrt. I stedet arbejder vi på en placering i Jenles Sydhave mellem Instruktøren Anna Zacho er bosiddende i Berlin. Hun er oprindelig fra Skive og var i Danmark på familiebesøg samt et arbejdsophold. 9 ANNA ZACHO OM ”ULVENS SØN” ”ULVENS SØN” ”Ulvens Søn” af Jeppe Aakjær er en fantas sk drama sk tekst, fordi den både rummer en aktuel poli sk historie om overgangen l en ny d og en eviggyldig kærlighedstragedie om to unge mennesker, som ikke kan få hinanden. Det er historien om en ung mand, som kom‐ mer lbage fra Australien l sin hjemegn Sal‐ ling for at kæmpe den kamp l ende, som hans far i sin d tabte. Han har købt jord op i området og vil skabe en ny virksomhed, som kan ansæ e arbejderne fra Herregården Glø rup (den slet skjulte omskrivning af Spø rup), som slaver for herremanden som om stavnsbåndet aldrig var blevet ophævet. Den unge mand har ordet i sin magt, men det viser sig at være en større opgave end som så... Meget har i ændret sig i Danmark siden 1909, hvor stykket blev skrevet som et ‐ både sprog‐ ligt og indholdsmæssigt ‐ stykke lokalt foran‐ ”Næste år, 1909, havde jeg et nyt stykke fær‐ kret sam dsdrama k. Aakjær skriver med stor digt, det sociale drama "Ulvens Søn" ‐ Det sanselighed og dybt kendskab l de barske re‐ kunne ikke smigre sig med den succes som aliteter på landet. Hans persontegning er bå‐ mit første stykke. Her var det ikke bare løjer de hjerteskærende og humoris sk og han har og langkål, men skærende social spot og alvor, næse for den drama ske situa on. Tidens der i dialogform optog det samme mo v, som strømninger og den forestående revolu on er jeg i 1904 havde behandlet i min roman vævet ind i teksten og trygler om, at blive "Vredens Børn". sammenlignet med i dag. Hvad er forandret? Og hvad er det samme, bare med en ny ind‐ Det blev spillet både på Aarhus teater og i pakning? provinsen, samlede vist også jævnt flinke hu‐ se, men havde en led presse. Det sociale dra‐ Med iscenesæ elsen på Jenle 2013 er jeg in‐ ma vil al d få onde kår i et land, der kun el‐ teresseret i forbindelsen l Salling i dag godt sker idyllen, og hvor en vels llet overklasse er 100 år senere. Jeg tror på, at det aktuelle og de eneste, der har råd l at købe teaterbil‐ det eviggyldige i historien om magtkampen le er. "Ulvens Søn" er aldrig blevet taget op mellem de privilegerede velbjergede og folke‐ siden og drog igennem landet med strimer ne nederst i hierarkiet trænger l at blive set på sin bag”. (Livserindringer bind 2, s. 276.) og hørt af nu dens mennesker ‐ unge som gamle. AAKJÆR OM ”ULVENS SØN” SØN” 10 JEPPE AAKJÆR OG GRUNDTVIGIANISMEN. Ar kel af kel af P.K. Nielsen. P.K. Nielsen. gamle konserva ve lærer Lund, som hyldede udenadslæren og hvis bedste pædagogiske middel var tampen, som børnene o e fik bekendtskab med, når de ikke kunne lek en. I sine erindringer fortæller han om, hvor hårdt det var for børnene at skulle lære no‐ get for dem ganske uforståeligt udenad, og hvor nidkært hans morfar overhørte børnebørnene i lek en. Kunne de ikke svare, må e de føle riset, som bedstefa‐ deren nærmest frydede sig over at anvende. Men så i det syvende og sidste skoleår sker der noget epokegørende for ham. Lærer Niels Jacobsen med hustru Han s er for første gang bekendtskab med det grundtvigske eller nærmere SKOLEGANG I FLY SKOL SKOLEGANG I FLY SKOLE. E. E. det grundtvig‐ koldske, da lærer Niels Jacobsen fra Gjelleruplund ved Her‐ Jeppe Aakjær begyndte sin skole‐ ning overtager den gamle lærer Lunds gang i Fly skole, og i sine erindrin‐ s lling. Om de e møde skriver Jeppe ger fortæller han, hvor lidt han Aakjær i sine erindringer: havde lært de første 6 år hos den 11 for os. Nej, nu stod verden ikke l på‐ ”Hvor husker jeg levende hans ind‐ ske! Degnen fortalte eventyr – i sko‐ trædelse i første me! I Lysternet len! Ja, ikke nok med det, han fortal‐ sommertøj kom han ind ad en dør, te også bibelhistorie, danmarkshisto‐ der mundede ud i skolens bryggers. rie, geografi! Alt fortalte han. Det Med et studs ”Godda’!” og uden et blik l nogen af os gik han tværs over hændte, at vi sad i et skrupgrin, så‐ dan fortalte han”. gulvet l et vindue, som han åbnede på vid gab. Det var allerede mistæn‐ keligt! I Lunds d havde aldrig nogen Jeppe Aakjær fik altså en hel anden op‐ tænkt den tanke, at vinduer overho‐ levelse af undervisning både med hen‐ syn l indhold og pædagogik. En under‐ vedet kunne åbnes. I denne ene handling var den ny d”. Ja, det var visning, der tændte hans læselyst og vi‐ debegær godt hjulpet af den unge lærer der så sandelig også. E er at have Jacobsen, som lånte sin velbegavede og fortalt eleverne, hvordan lærer Ja‐ cobsen ville have det i klassen, fort‐ lovende elev mange bøger, som Jeppe sa e men, og Jeppe Aakjær skriver slugte med glubende appe t. videre: Så begyndte han at fortælle Jeppe Jensen, Aakjær på Staby Højskole. Se rød pil. Som det ses, så hørte han l en af de yngste elever. 12 PÅ STABY HØJSKOLE. PÅ STABY HØJSKOLE. Læreren prøvede også e er bedste evne at overtale forældrene l at holde dren‐ gen l bogen, men det holdt hårdt vel både af manglende vilje og økonomiske årsager. Endelig lykkedes det for lærer Jacobsen at få Jeppe på Staby højskole, hvor han selv begyndte sin uddannelse l lærer. Det var Jacobsens plan; at Jep‐ pe e er højskoleopholdet senere skulle fortsæ e på vinterseminarium. Det blev der nu ikke noget af. Staby højskole var Blågård Seminarium grundtvigsk præget, men undervisnin‐ gen af de ca. 40 elever gik nu mest ud på at meddele dem kundskaber i almin‐ Blågårds seminarium i København for at delige skolefag. Jeppe Aakjær lærte selv‐ læse l præliminæreksamen. følgelig meget, men selve højskolelivet Disse to år i København kom l at bety‐ fik han ikke meget ud af. Han var sim‐ de meget for Jeppe Aakjær. Ikke blot fik pelthen for ung. Nogen uddannelse på han da slæbt sig igennem l eksamen, vinterseminarium blev der ikke noget af. men vig gere for ham på hans senere Faderen bad ham komme hjem l no‐ færd i livet var mødet med realismen. vember for at ersta e den ældre bror Rent lfældigt lånte han på skolens bib‐ Jens som karl på gården. Fri den på går‐ liotek Karl Gjellerups ”Det unge Dan‐ den brugte han l læsning mm. I det he‐ mark” (1879), og læsningen af den bog le taget må man sige om Jeppe Aakjær, kom l at betyde Jeppe Aakjærs at meget af den viden, han i ungdom‐ ”omvendelse” l realismen. Selv skriver men, ja, i hele livet legnede sig, var ved han i sine erindringer: selvstudium. Når man ser, hvad denne ”Det blev således den første bog af unge knøs pløjede igennem af læsestof, realismens digtning, som det faldt i må man både forundres og betages. min lod at læse. Naturligvis et ret l‐ Hans videbegær spændte vidt. fældigt valg, fordi de bedre bøger den dag ikke var hjemme; nu fore‐ PÅ BLÅGÅRDS SEMINAR SEMINARI‐ I‐ kommer det mig en såre tam, ja, næ‐ sten flov bog, men jeg husker godt UM 1884 UM 1884 – 1886. 1886. min nyfigne forbavselse under læs‐ Lærer Jacobsen fik da også overtalt for‐ ningen, alle forfa erens dris ge bil‐ ældrene l at sende den unge mand på 13 leder og ungdommelige let gennem‐ skuelige udfald mod ortodoksien og hele den gamle katekismustro, så jeg afvekslende droges og frastødtes; dog mest det første”. Videre skriver han: ”Men al min læsning blev here er af‐ gørende bestemt af min hang l at følge realismens fane og lade dens bøger og ideer gennemsyre hele min opfa else af livet og samfundet”. Ikke blot læsningen af de moderne for‐ fa ere, men også skolens foredragsfor‐ ening påvirkede ham meget, både gen‐ nem foredrag og diskussion med de an‐ dre studerende. Jeppe Aakjær nævner blandt andre et foredrag af digtren So‐ phus Scandorph, hvor han læste op af egne værker. Her på Blågårds seminari‐ um i kongens København s ede den unge Jeppe Aakjær bekendtskab med J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Drachmann og Georg Brandes og alle det moderne gennembruds mænd. LIDT OM GRUNDTVIGS KIRKE KIRKE‐‐ OG SKOLESYN SAMT DE FØRSTE HØJ‐ SKOLER. SKOLER. Er os tomme ord og lyde eget folk og fædres land, véd vi ej, hvad de betyde mer end mængde, muld og strand, tant er og hvert ord, vi tale om Guds riges bjerg og dale, om Guds folk og menighed Georg Brandes Strofen fra Grundtvigs ”Christenhedens Syvstjerne” 1855 (Ingen har guldtårer fældet i højskolesangbogen) fortæller klart, at kristenliv forudsæ er folkeligt liv. Grundtvigs historiske‐ poe ske livs‐ syn indbefa er ”folkeånden”, og afgø‐ rende for ham var, at ånden kun virker i frihed. Hans opfa else af mennesket som ”et guddommeligt eksperiment af støv og ånd”, gør selve menneskelivet gælden‐ de. Det bliver guddommeligt, uden 14 Grundtvig havde fores llet sig en folke‐ højskole i Sorø, men hans egne skoleide‐ er bliver aldrig l noget. Derimod er det lhængere af ham (grundtvigianere), der bygger højskoler ud fra Grundtvigs kristendoms‐ og folkeoplysningstanker. DET LEVENDE ORD DET LEVENDE ORD Den første var Flors højskole i Rødding i I sin bestræbelse på at finde den kristne Sønderjylland, der blev indviet allerede i sandhed gør Grundtvig en mageløs op‐ 1844. At det blev Rødding, kan måske dagelse, ”det levende ord”, hvormed skyldes den dansk‐tyske kultur‐ og han mener, at gennem dåben og nadve‐ sprogkrig i hertugdømmerne. Skolen ren taler Jesus direkte l den enkelte. kunne betragtes som en forpost mod Ordet skaber altså liv. den tyske og slesvigsk‐holstenske påvirk‐ Det levende ord blev også det centrale i ning. den livsoplysning, Grundtvig så bræn‐ dende ønskede sig for folket. Han frem‐ sa e et program for ”skolen for livet”. En skole, der meddeler fri og levende folkeoplysning for voksne, hvor ordet ta‐ les frit fra læreren l eleven, men også den modsa e vej, så det virkelige livs‐ skabende finder sted i dialogen. Grundtvig ville ”vække folket af dvale” med en oplysning ud fra den berømte verselinje ”Menneske først og kristen så”. Folket skal oplyses om dets sprog, historie og my ske overleveringer i et levende hverdagssprog, for det er heri‐ gennem vi bliver vor lværelse som menneske bevidst. For os her i Norden gælder det Nordens mytologi og historie samt sprog l forskel fra andre folkeslag, Dansk heroisk skildring af 8. brigades modangreb. der har deres eget sprog, historie og Maleriet er malet af Rosenstand. Sønderborg Slot. myter. Nordens mytologi er ikke den samme som den klassiske, men en pa‐ E er nederlaget og tabet af hertugdøm‐ rallel. Senere i historien kommer så kri‐ merne i 1864 kom skolen l at ligge syd stendommen l som ”den dråbe, der for den tysk‐danske grænse. Skolens for‐ gør bægeret stærkt”. mennesket selv er gud. Grundtvig skel‐ ner altså mellem støv og ånd, men beg‐ ge dele udgør hele mennesket, og de e menneskeliv skal leves og næres i et fol‐ keligt fællesskab. 15 stander Erling Schrøder valgte så at fly e den l Askov for at holde grundt‐ vigsk højskole der. Det varede ikke så længe, inden Schrøder fik skolen dannet l en udvidet højskole, hvorved mange af eleverne enten havde været på en an‐ den højskole eller fulgt undervisningen på Askov et år dligere. De e betød også, at han kunne samle nogle virkelig gode lærere. I løbet af 1860‐erne var der i Danmark e erhån‐ den en del højskoler, men tre af dem skilte sig ud som de største og førende, og selvom de arbejdede sammen om blandt andet udgivelsen af en sangbog, udviklede de sig i forskellige retninger. Poul la Cour, 1846‐1908, regnes for en af Dan‐ marks største opfindere. Hans kristne syn var, at Gud havde skabt verden ind l syndefaldet og dere er indtrådte evolu onen. Testrup havde et ret så stort anstrøg af det na onale, Vallekilde havde et ret kri‐ stent præg, og Askov var den mest poe‐ sk‐mytologiske‐historiske skole. Selv naturfag med fysikeren og videnskabs‐ manden Poul la Cour som lærer blev an‐ skuet ud fra denne livsholdning. Man kan godt sige, at Askov udvidede højsko‐ le i 1880‐erne var udviklet i en ret så or‐ todoks grundtvigsk retning. PÅ ASKOV HØJSKOLE. PÅ ASKOV HØJSKOLE. E er hjemkomsten fra København med beviset på præliminæreksamen i kuffer‐ ten ernærede Jeppe Aakjær sig blandt andet som foredragsholder på egnen mellem Fjends og Herning, og i den peri‐ ode opholdt han sig hos Peder Odgaard på Tastumgård. (Se NI‐15) Peder Odgaard og Jeppe Aakjær havde store fem dsdrømme på den d. De var begge optaget af den nye d med dens strømninger og ville gerne deltage i op‐ lysningsarbejdet af bondeungdommen. Per Odgaard havde pengene og Jeppe Aakjær ideerne. De skulle sammen star‐ te en ny højskole, for det var jo dens løsen, som Aakjær skriver. Aldrig kunne de blive træ e af at diskutere planerne for denne højskole, som for øvrigt aldrig blev realiseret. For at få gode ideer l planerne om egen højskole blev det be‐ slu et, at Jeppe Aakjær skulle på høj‐ skole en vinter. E er sammen med Esper Andersen at have besøgt Askov højskole, dog havde de ikke talt med forstande‐ 16 ren, men kun med nogle af eleverne på deres værelser, faldt valget på denne da‐ dens førende højskole. Henrik Fibæk Jensen skriver: ” Forstander Ludvig Schrøder ”var en over alle grænser forgudet mand i grundtvigianernes kreds”, og da han ydermere havde håndplukket en ræk‐ ke fremragende lærere l skolen – Poul la Cour, Holger Begtrup, Jacob Knudsen m.fl. – havde Aakjær en be‐ re get forventning om, at netop Askov var stedet, hvor han kunne læ‐ re kunsten at drive en livsoplysende højskole med succes.” havde været på Askov, inden københav‐ neropholdet, der som før nævnt indfan‐ gede ham i den realis ske verden med de moderne forfa ere. FRA ”ARBEJDETS GLÆDE”. FRA ”ARBEJDETS GLÆDE”. Opholdet på Askov højskole, fortæller Jeppe Aakjær, har han brugt i beskrivel‐ sen af hovedpersonen Vis s højskoleop‐ hold i romanen ”Arbejdets Glæde”. Alle‐ rede første dag kedede Vis sig under forstander Rætsels foredrag, og han tænkte på at vende hjem igen, men blev dog. Citat: ”Da Vis havde været der i o e dage, var han allerede godt øm i bagen af den megen s llesidden og de uende‐ lige foredrag. Men Vis blev så blid, når de sang; så så han i ånden de bølgende marker med rug og med vikker, så bølgeskvalpet, der går op omkring stranden i midsommersolen. Men hvordan var denne klike af mænd dog bleven enige om at under‐ trykke enhver ytring om nu dens Danmark? Hvorfor denne evige fær‐ Ludvig Schrøder på talerstolen på Askov Højskole den på kirkegårde hos historiens af‐ (Maleri af Erik Henningsen fra 1903, lhører Ribe Kunstmuseum). døde? Var der da virkelig slet ingen ng ved nu den, der fortjente omta‐ Så frisk og frejdig gik han ind på Askov le? Vis forstod det ikke. Han sad højskole i oktober 1887 for igen særde‐ med tusinde spørgsmål på tungen, les skuffet at gå derfra i marts 1888. men turde ikke komme frem med Som Jeppe Aakjær selv fortæller, var det dem af frygt for at få samme be‐ en sær bagvendt måde, han kom ind i handling som ved sin indtrædelse.” den grundtvigske højskoleverden. Det var det nok også. Han ville helt sikkert have fået mere ud af det, hvis han først 17 Han var blevet bedt om ikke at sidde og det med følgende opgør. På et dpunkt se på klokken under foredraget. Det for‐ siger Vis . Citat: styrrede forstanderen. – ”A har kri seret skolen, det må a ind‐ ”Og så al den snurrige snak om Thor rømme; man a har givet mine grun‐ og Odin og livet i Jotunheim, sådan de.” at pine teologi ind i alt (ligesom visse ”De har s llet dem højnæset og afvi‐ folk spiste hvidløg l alt), denne evin‐ sende over for, hvad der overhovedet delige roman ske æste seren, ja, det bydes på skolen.” ”A har ikke fulgt alle foredragene – var måske godt for folk, der skulle end ikke Deres; ‐ når der lægges en være hedningemissionærer, eller alt for stor hjumpel kød – hvori der degne, eller lærere i en søndagssko‐ ikke er så lidt både af ben og sener – le”. over på min tallerken, så må a ha lov I sin skuffelse over lærernes stofvalg l at levne.” samlede Vis ligesindede kammerater ”Er det mine foredrag, De sigter l på sin lille hybel l ugentlige diskussi‐ onsmøder, hvor man diskuterede Henry med Deres uforskammede sammen‐ Georges, Charles Darwin m. fl. En a en ligning, vil De så forlade skolen bliver de opdaget i deres møde, og for‐ straks!” ”A har betalt to måneder forud og standeren kommer ind på værelset og desuden ‐ ‐” udbryder, at her holdes der nok e er‐ ”De kan komme over på kontoret og skole med Vis som mesteren! E er en få Deres penge lbage.” samtale, der munder ud i et skænderi ”Det tykkes a snart er for galt, te her mellem forstander Rætsel og Vis om det be melige i at holde møde uden for kommer vi så mange unge menne‐ skolen og om skolens stofvalg fortsæ er sker, og så skulle vi ikke ha lov l at Charles Darwin. Darwins evolu onslære sa e på Aakjærs d sindene i kog. Tankegangen om, at men‐ nesket havde udviklet sig fra den mindste organisme over abestadiet l homo sapiens, var for mange helt utænke‐ ligt. Guds skabelse af men‐ nesket blev kra igt udfordret. 18 ”Jeg har hverken læst eller agter at snakkes ved om, hvad der rører sig i læse den herres gudsbespo elige bø‐ os; hvornår er det bleven frisind?” ger.” ”Jeg kan ikke have en grønskolling som Dem l at gå omkring og opagi‐ ”Nå, De har ikke læst ham, men end‐ tere gemy erne.” da ved De, at han er en charlatan! ”De ynder nok ikke ungdom, hr. for‐ Det forandrer sagen! Nu skal a rejse, stander; hvor gammel ville De, te a enten De betaler mig mine penge l‐ skuld vær. Nogen hel dreng er a da bage eller e .” heller e . A er på mit 24. år. A har været forkarl i 3, har ha en stor be‐ Ovenstående er jo som sagt fik on. Den rig ge historie er en lidt anden. Ganske dri at svare l, med både folk og fæ. Man a er kjed at det her; for a vil vist var Jeppe Aakjær skuffet over op‐ e noget menneske noget ondt.” Vi‐ holdet. Nu havde han måske også gjort s vendte sit lyse ansigt rundt mod den dumhed, at han havde ladet sig ind‐ dem alle. ”Men a tykkes e , te der logere hos fotografen i Askov, hvilket jo skuld vær noget at sige l, te den ene var en fysisk hindring i at opleve ophol‐ det fuldt ud. Mange af foredragene ke‐ fortæller noget for de andre.” ”Snart det ene og snart det andet – dede ham, fordi lærerne var så påvirket hvad a har læst og tænkt over; a har af den roman ske skole og ikke be‐ fortalt om Henry Georges, om Char‐ les Darwin ‐ ‐” ”Darwin, om Darwin!” Det lød som et bøsseskud ‐ ‐ Her i mine lokaler! – om Darwin – den charlatan!” Vis rejste sig op med et sæt og stod nu lige foran forstanderen. Hans lig‐ bleghed stak så underligt af mod den andens mørke klædesæt. Med lkæmpet ro sa Vis : ”Må a e lige få lov l at spørge forstanderen om, hvilket af Darwins værker det er, som De grunder den dom på?” ”Det drø er jeg ikke her.” ”Forstanderen må sandelig ha læst Darwin meget flyg g.” Diskussionsklubben i Askov er samlet. 19 skæ igede sig med li eraturen fra de På skolen havde eleverne en diskussi‐ nye strømninger, så Jeppe Aakjær brug‐ onsforening, hvor man drø ede både te megen d på sit værelse l selvstudi‐ det ene og det andet lørdag a en, den um. Kun et par lærere, den unge Holger blev stærkt holdt i ave af lærerne, da en Begtrup, der senere startede Frederiks‐ lærer al d deltog i diskussionen og der‐ borg højskole og Jacob Knudsen, senere med havde hånd i hanke med udtalel‐ valgmenighedspræst i Mellerup dristede serne. Jeppe Aakjær gav ikke meget for sig l at tage hul på det nye, men på en denne forening, så han havde selv dan‐ så snedig måde, at det gik an. Det store net en diskussionsforening, hvor han spørgsmål var for Askov højskole, hvor‐ samlede nogle ligesindede i et lokale dan man skulle forholde sig l den mo‐ hos fotografen l møder. På disse møder derne ateis ske li eratur, og om viden‐ drø ede vi skaben havde umuliggjort anvendelsen ”alle de spørgsmål, der i tavshed blev af nordens mytologi l belysning af forbigået i skole merne, sådan som menneskelivet. darwinisme, georgeisme, an milita‐ rismen og andre glødende proble‐ mer, der fyldte den frisindede presse og optog ungdommens sind.” Da Jeppe Aakjær var den mest studere‐ de af foreningens medlemmer, var det ham, der førte an. I vinteren 1887/88 var forstander Schrø‐ der ikke meget hjemme på skolen, da han ud over en stor foredragsvirksom‐ hed også var blevet indvalgt l Lands n‐ get, så i hans fravær var det hustruen fru Schrøder, der med hjælp fra Poul la Cour havde den daglige ledelse af sko‐ len. Jeppe Aakjær skriver i sine erindrin‐ ger: ”Denne uskyldige sammenslutning, som rummede nogle af de alvorligste kræ er blandt skolens elever, var fra Jacob Knudsen, som lærer på Askov. Aakjær skriver: ”Var i ry for at være streng mod sine små drenge. første færd de ledende en torn i øjet.” Der var i det hele taget noget dystert disharmonisk i Fru Schrøder dirrede af harme over hans naturel, der både lokkede og frastødte”. mine oprørslyster. Hun kaldte mig l ”Livserindringer” bind 1, Forlaget Jenle 2010 s. 326. 20 sig og bad mig for Guds skyld opløse denne farlige forening; jeg var stæ‐ dig, jeg mente ikke, vi foretog os no‐ get, som kunne bringe den gode tone i fare. Jeg elskede denne forening, hvor jeg mødtes med begavede lige‐ sindede. Fru Schrøder ggede og græd, hvad var ”spildte Guds ord på Balle‐Lars”. – Til sidst begyndte hun at true, blandt andet sagde hun: ”Havde min mand været hjemme, ville han være kommet over Dem som et torden‐ vejr”. Da intet kunne hjælpe på den genstridige oprører, blev jeg en a enstund, sammen med andre medsammensvorne, kaldt hjem l Poul la Cour. Han gentog omtrent det samme. Han advarede mig kra ig mod dens nedbrydende tendenser. Det var blandt andet kommet ham for øre, at jeg i den nævnte forening havde indledet en diskussion om Dar‐ win, også om Henry George; men da det i samtalens løb kom for lyset, at videnskabsmanden la Cour ikke hav‐ de læst en stavelse af Ch. Darwin, li‐ ge så lidt som han kendte det ringe‐ ste om Henry George, hvilke to for‐ fa ere jeg kunne på mine fingre, tab‐ te jeg den sidste gran af respekt for den rigoris ske pædagog, der stod med lø ede pegefinger over mit ung‐ dommelige krusede hoved. Der blev talt stærkt om, at jeg skulle forvises fra skolen, jeg tog dog sagen med sømmelig ro og fik også lov l at bli‐ ve skoleåret l ende.” Det var altså ikke forstanderen, Jeppe Aakjær tog livtag med, men skolemoderen fru Schrøder og lærer Poul la Cour. Bjørnstjerne Bjørnson havde på rejsen hjem fra Sydeuropa skrevet l forstan‐ der Schrøder og bedt om at aflægge Askov højskole et besøg. Schrøder ville ikke nægte denne store kendte norske forfa er et besøg, skønt han var en del betænkelig på grund af Bjørnsons atei‐ s ske holdninger. Den uge blev for Jep‐ pe Aakjær den helt store oplevelse og var næsten hele opholdet værd. Her var endelig en foredragsholder, der kunne 21 Bjørnstjerne Bjørnsons besøg på Askov var en stor oplevelse for den unge Aakjær. Her mødte han for første gang en stor berømt digter. at falme. Jo, de er i færd med at tabe tænde! Han sa e blandt andet skub i tømmen af hænderne. Tiden er på Aakjærs trosforhold. I sin dagbog skrev ingen måde grundtvigiansk, den er Jeppe Aakjær i 1887: realis sk!.... Der er aldrig grund l ”Til min tro. at gøre sig skrupler over, at en god Tak for følgeskab l denne dag; tak dsalder afløses af en bedre. Vi vil for, at du lyste for mig l nu; du kan sige grundtvigianerne pænt mange ikke længer. Tak for hver bøn, min mor bad over mig. Tak for fadervor tak for det, de har udre et l dato, og det er slet ikke så lidt. Men nu be‐ og salmesangen. – Jeg kan nu ikke gynder de at leve bare på minder‐ længere hjælpes dermed!” ne… i stedet for at virke noget syn‐ derlig i den d, der nu er. Og den Det gærede og sydede i kalder l virksomhed, l stort arbej‐ den unge Jep‐ de og megen kamp… At grundtvigia‐ pe Aakjær, nismen skranter herinde, det kan hvilket oven‐ man se på alt det dens lhængere stående lille førhen har bygt nu trænger l repa‐ dagbogscitat ra on; men der er det ulykkelige ved bevidner, men det, at grundtvigianerne ikke vil l‐ personligt me‐ stede en sådan, de tror at alt er såre ner jeg ikke, godt. Se på højskolen, en af retnin‐ at citatet kom gens skønneste frugter, er den læn‐ l at holde gere dsvarende? Højskolen, hvor vand i resten man hver dag koger suppe på den af Aakjærs le‐ samme pølsepind: om Thors Mjølner Marie Bregendahl ve d. og Midgårdsormen, der omspænder alle lande, om Fenrisulven og Loke‐ Hans store produk on vidner mange bedri er, om gamle norske konger steder om noget andet. og islandske sagaer osv. osv. Bestan‐ I sin bog: ”Udfordringer l højskolen” dig først om old d, men så at sige citerer forfa eren Gunhild Nissen fra et intet om vor egen d…Det var høj‐ brev l Marie Bregendal fra Jeppe Aak‐ skolen, og sådan trænges der l ud‐ jær: bedring af alt, hvad de folk har la‐ ” – Ja, jeg er ved at blive vred på de vet”. herrer grundtvigianere, deres måde at være på falder mig noget for bry‐ Det var en hård dom, som han fak sk stet: Jeg tror, at den retning i vort følger op i sit lille digt fra 19. september åndsliv, der bærer det navn, er ved 1891: 22 DET ”LEVENDE” ORD DET ”LEVENDE” ORD Af levende menneskers døde tale lærte jeg intet; af døde mænds levende værker lærte jeg alt. Leve de døde! Fru Schrøder mente, at Aakjær ikke kom for at lære af dem, men derimod at be‐ lære dem. Jeppe Aakjærs diskussionsforening og nogle elevers opposi on l skolen med‐ førte blandt andet, at fru Schrøder for‐ langte, at eleverne fremover ikke må e bo ude i byen, men på skolen eller hos Den danske filosof Rasmus Nielsen bragte tro og viden sammen. Ikke som en enhed, men som to en af lærerne. Askov blev altså en sider hos det samme menneske. Det mennesket ”rig g” højskole. Ligeledes vedtog læ‐ ved og det, der åbenbares for mennesket. rerkollegiet at stramme ordensregle‐ mentet, hvilket førte l store protester og splid med deraf følgende faldende forenes i en og samme bevidsthed. elevtal. Man talte om ”fimbulvintrene.” Denne opfa else skabte en gevaldig strid om tro og viden, og kom l at dan‐ 1887‐88; 1888‐89 og 1890‐91. ne indledningen l det moderne gen‐ nembrud. RASMUS NIELSEN RASMUS NIELSEN Måske var denne udtalelse en af årsa‐ Den danske professor i filosofi ved Kø‐ gerne l, at grundtvigianismen op igen‐ benhavns Universitet Rasmus Nielsen nem 1900‐tallet spaltedes i tre retnin‐ udgav i 1862 – 1864 to–binds værket ger: en konserva v, en midtsøgende og ”Grundideernes Logik”. Heri gør han re‐ en fremskridtsvenlig. Allerede før, Jeppe de for den opfa else, at videnskab og Aakjær kom på Askov, var der en debat i religion var baseret på uensartede prin‐ gang på den Rasmus Nielsenkes lære cipper, nemlig henholdsvis fornu og ført an af valgmenighedspræsten Valde‐ åbenbaring, og at de derfor kunne mar Brücker i Aagaard og Morten Pon‐ 23 lbud. Hans undervisning var basseret toppidan. Valdemar Brücker mente, at på Brandes og Darwins teorier, og fage‐ troen beroede på noget personligt. ne var menneskelegemets bygning og ”Idet trosgrundlaget således blev personligt, subjekt, blev det sat i en livsvirksomhed, kulturhistoriske person‐ anden verden end naturvidenska‐ ligheder, skrivning og diktat mm. Da han bens objek ve sandheder. Dermed i sommeren 1892 drog hjem på som‐ kunne man fastholde bibelens ska‐ merferie, havde han en a ale med Mor‐ belsesberetninger sam dig med, at ten Pontoppidan om ansæ else i det man tog geologien og Darwins ud‐ e erfølgende skoleår; men kort e er viklingslære l e erretning som vi‐ hjemkomsten blev han afskediget med denskabelige sandheder.” den begrundelse, at forstanderen ikke havde brug for hans arbejdskra . Aak‐ Mange år senere var de e udsagn bland jær blev både rasende og skuffet, men andet med l at mildne Jeppe Aakjærs ved en senere e ertanke kom han frem l følgende erkendelse: syn på grundtvigianismen. JEPPE AAKJÆR SELV HØ JEPPE AAKJÆR SELV HØJ‐ J‐ SKOLELÆRER. SKOLELÆRER. Skønt u lfreds med vinteren på Askov højskole var den alligevel årsag l, at han kunne blive lærer på Elbæk friskole, men det varede kun kort, da han blev afskediget på grund af en ubetydelig ud‐ talelse om eleverne. Men i 1890 ansa e Morten Pontoppidan ham som lærer på sin højskole i Hjørlunde på Sjælland. Skolen gik ikke godt, men Aakjær var glad for at være lærer hos Pontoppidan, så da denne fly ede sin højskole l Kø‐ benhavn, Kjøbenhavns Højskole fulgte Jeppe Aakjær Pontoppidans opfordring l at fly e med. Jeppe Aakjær undervi‐ ste så på skolen i 1891/92 og havde det som en fisk i vandet. Ikke blot var han ikke så lidt lfreds med at undervise, men han var jo også i København, hvor han kunne suge l sig af de kulturelle Morten Pontoppidan. Aakjær havde det svært med Morten Pontoppidan. Han havde afskediget ham, men sam dig var han en af de muntre grundtvigianer, som Aakjær elskede. 24 netop død den 2. juli, hvilket fik Jeppe Aakjær l at mindes de venner, der i årets løb var afgået ved døden. Om Tho‐ mas Bredsdorff sagde han følgende: Nu er altså også Ths. Bredsdorff bor‐ te. Han var en god demokrat og en lys op mist. På højskolen talte han det ind i unge øren, og fra talerstole rundt om i landet lød hans røst. Jeg har o e sagt hårde ord om højsko‐ len, men det skal erkendes, at den er i pagt med livets magter, en op mis‐ me, som er bærende i vort folk. Og Ths. Bredsdorffs ord stod så herligt l Jeppe Aakjær ændrer sit syn på højsko‐ det lyse løv i de danske skove, han len kunne have skænket vort folk mange Som det fremgår af ar klen ”Fra en bog‐ skønne værdier endnu”. samlers hylde” i NI 14, kom Jeppe Aak‐ jær i nær kontakt med forstander Tho‐ LITTERATUR: LITTERATUR: mas Bredsdorff, der startede Roskilde Jeppe Aakjær: Livserindringer 1 – 2. højskole e er en årrække som lærer på Kaj Thaning: Grundtvig. Henrik Fibæk Jensen: Jeppe Aakjær – Spillemand Frederiksborg højskole. De var absolut og stridsmand (Skivebogen 1999). ikke enige om alt, men respekterede Knud Peder Jensen: Jeppe Aakjær – Et moderne hinanden, og et besøg på Bredsdorffs livs fortælling. Gunhild Nissen: Udfordringer l Højskolen – Dan‐ skole ændrede ikke så lidt på Aakjærs ske folkehøjskoler 1844 l 1994. syn på såvel grundtvigianismen som høj‐ Finn Slumstrup: Folkehøjskolen og Jeppe Aakjær. skolen. (ar kel i Årbog 1 – Aakjær‐selskabet). August F. Schmidt: Jenlefesterne i Aakjærs d. Ved Jenlefesten den 9. juli 1922 skulle Forskellige leksikale opslag. forstander Bredsdorff tale, men han var ”jeg har hørt fra forskellige sider. At jeg ikke var sønderlig a oldt af ele‐ verne på Pontoppidans skole. Og hvor kunne det være anderledes? De var alle sammen skikkelige menne‐ sker, hvis hele følelsesliv stod i af‐ gjort kontrast l mine voldsomme meninger. De ønskede at øge troens domæne, og jeg hævdede fornu ens ret. De ønskede at høre, at de var skabt i Guds billede, og jeg gjorde dem l abernes frænde. De bad om at vide vejen l Guds rige, og jeg pegte i rummet og stjernetågerne.” Den 1. maj 2012 klokken 12:00 åbner vi for billetsalg l alle arrangementerne på Jenle! SE JENLE.DK DEN 1. MAJ KLOKKEN 12:00 Hent arrangementsbrochuren nu på www.jenle.dk 25 FRA EN BOGSAMLERS HYLDER. FRA EN BOGSAMLERS HYLDER. Af Af Per Mouritsen Per Mouritsen Per Mouritsen Da jeg i sin d startede med at samle på Aakjær‐bøger gjaldt det først og fremmest bøgerne i en hvilken som helst udgave. og var bl.a. redaktør på et lille dsskri Dere er blev det 1. udgaverne, der havde ”Religionshistoriske Småskri er”, hvor Jeppe min interesse, og da samlingen var næsten Aakjær for Dagbladet Poli ken havde anmeldt komplet, gjaldt det bøger med dedika on, et skri i 1913 ”Paulus” – og af brevet l Nic. hvor jeg i dag har mere end 80, men så gjaldt Blædel fremgår det, at Jeppe havde fornær‐ det også manuskripter og breve, som jeg også met samme Blædel med sin anmeldelse, lige‐ har en hel del. som forlaget havde frataget Jeppe Aakjær Da temaet på Jenle i år er ”Jeppe Aakjær og hans frieksemplar, der dannede baggrunden det religiøse” kom jeg i tanker om et brev, jeg for anmeldelsen! har, hvor Jeppe Aakjær skriver l journalisten Jeppe Aakjærs anmeldelse af ”Paulus” kan i Nic. Blædel. sin helhed læses i ”Ar kler og Taler 1887 ‐ Nic. Blædel var født den 17. april 1882 i Tårn‐ 1918 ” udgivet 1919 på Gyldendalske Boghan‐ by, og blev e er familiens ønske student og del – Nordisk Forlag side 78ff, og i ”Samlede læste dere er l præst. Imidler d mistede Værker bind IV” udgivet på Gyldendalske Bog‐ han – som Jeppe Aakjær – troen, og bekendte handel – Nordisk Forlag 1919, side 78ff. sig inden studiernes afslutning som ateist, Jeg viser her et udsnit af brevet fra Jeppe hvorfor han nok blev cand. theol., men aldrig Aakjær, idet brevet er på 2 tætskrevne sider: præst. Han underviste i nogle år på Nørrebro, 26 Aakjærselskabet har købt restlageret af DVD’en, ”Livet paa Hegnsgaard”. Indkøbs‐ prisen har været lidt dyrere end dligere, hvorfor vi har må et hæve prisen lidt. Vi sælger derfor DVD’en for 78,‐ kr. 27 jo nyt Materiale mod de frisindede Som det ses, anfører Jeppe Aakjær Theologer!) ”Jeg vidste ikke, jeg havde fornærmet Dem – havde i hvert fald ikke ha det l Understregningerne er jo som det ses fore‐ Hensigt; vidste ikke endda ikke ret at det taget af Jeppe Aakjær i sit brev, og dermed var Dem, der var Redaktør af Foretagenet. ’klandrer’ han jo direkte Nic. Blædel, der var Naar man citerer e er Hukommelsen løbet erkendt ateist – men også teolog! Nic. Blædel det let galt; det jeg skrev var følgende døde den 1. dec. 1942. (Poli ken” 19. okt. 1913): ”Skulde jeg Jeppe Aakjær havde specielt under sin 17 bebrejde Lederne noget, maa e det være dages lange varetægtsfængsling i Viborg de e, at de – som al d Theologerne, hvad Arrest fra den 17. januar l den 2. februar enten de er frisindene eller dogma ske – 1887 blevet godt kendt med Bibelen. negligerer det gamle Testamente, for det Han fortæller i sine erindringer, at den eneste nye” Og l Bevis for min Anke anfører jeg bog, han må e læse i, var et eksemplar af det nye testamente, som lå i cellen. E er at have at af 16 ”Smaaskri er” har kun ét læst de fire Evangelier, alle Pauli Breve og ikke gammeltestament‐ligt Emne. De siger nu, at De ikke kan finde Folk, der mindst Johannes’ Aabenbaring flere gange, fik vil skrive om slige Emner (her giver De mig han pludselig besøg af fængselspræsten, der 28 spurgte Jeppe Aakjær om der var noget, han kunne hjælpe ham med. Her l svarede han prompte: ”Det gamle Testament!” Svaret gjorde virkelig fængselspræsten glad, og fra den dag havde Jeppe, som han skriver i sine erindringer: ”‐ nu Beskæ igelse nok for min Aand og Tanke i umindelige Døgn!” Knud Peder Jensen skriver i sin bog ”Jeppe Aakjær. Et moderne livs fortælling” – Hovedlands Forlag 2002, side 67: ”Fra morgen l a en var han fra da af beskæ iget med at studere Bibelen. Der var første gang, at han læste den fra ende l anden. Hvilken poesi rummede Bibelen ikke. Man det var også en grum bog. Gud synes ikke al d at være re ærdig, og der var mange modsigelser i Bibelen. Jo mere han læste og spekulerede, jo mere tog han den moderne natuvidenskabs briller på. Hvis Gud kunne alt, så må e han også kunne bevise sin eksistens”. I folketællingerne betegner Jeppe Aakjær sig senere som værende ’udenfor Folkekirken’. Per Mouritsen er i gang med at undersøge arkivmateriale og juridiske dokumenter ‐ omkring Jeppe Aakjærs rela on l den danske folkekirke. Der vil i et kommende nummer af NI komme en lille ar kel desangående. Lørdag 8. sep.10:00 ‐ 17:00 på Jenle — en hel dag!! LITTERATURDAG OG AAKJÆRPRISEN AAKJÆRPRISEN 14.00: Forfa eren Knud Sørensen. 15.00: E ermiddagskaffe – ta‐selv‐bord 15.30: Museumsinspektør ved Odense Bys Museer: Ida‐Marie Vorre 16.45: Afslutning på dagen v. Henning Linderoth • Lo e Thyrring Andersen: ”Jeg, nu og evighed i Jeppe Aakjærs digtning. Lo e Thyrring Andersen belyser forholdet mellem jeg, nu og evighed i Jeppe Aakjærs digtning og sæ er PRIS 365,‐ Kr. ALT ER MED I PRISEN! digteren i sammenhæng med andre Lim ordsdigtere. EXCL. DRIKKEVARER!! • Ida‐Marie Vorre: Carl Nielsens sange. Salg kun på ne et! Max 200 bille er. Komponisten Carl Nielsen har skrevet melodier l omkring 300 sange. En pæn del af disse har tekst af en af Carl Nielsens yndlingsforfa ere, Jeppe PROGRAM FOR DAGEN: Aakjær. Med udgangspunkt i disse sange og deres Ved ankomsten får man udleveret Jenlebladet baggrund fortælles om Carl Nielsen og hans forhold 2012. I pauserne er der rundvisning i l Aakjær”. Mindestuerne. Der er adgang l Museet og meget mere. • Knud Sørensen: I gæld l Aakjær. Knud 10.00: Velkomst ved Henning Linderoth og formiddagskaffe m. bolle – ta‐selv‐bord Sørensen fortæller om Aakjærs betydning ikke bare 10.30: Seniorforsker, mag. art., ph.d. Lo e Thyrring for Lim ordsli eraturen men også for den sociale Andersen udvikling i samfundet, og når det drejer sig om 11.45: Frokost – tag‐selv‐bord hans betydning for Knud Sørensen personligt, så er 13.00: Begrundelse for uddeling af Aakjærprisen: det såvel hans digtning som hans banebrydende Henning Linderoth arbejde med Blicher. Uddeling af Aakjærprisen l Bente og Leif 29 Aakjærselskabet DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB Jeppe Aakjær kendes af alle i Med denne mail vil vi gerne invitere je‐ res forening/ins tu on l Jenle i 2012. Jenle er en overraskende stor oplevelse for de fleste. Vore rundvisere og øvrige personale er på Jenle, fordi de interesserer sig for Nanna og Jeppe Aakjær og gerne vil formidle deres store viden. Danmark. Alle synger Aakjær eller hører nyindspilninger i radio eller TV. Sam dig er Aakjær kendt for sine social‐ og naturengagerede tekster. Ikke helt så mange kender Jenle, der er Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og en af Nordens mest unikke. Nanna var uddannet snedker og billedskærer, hvilket var helt usædvanlig på denne Jenle er åben for d. Overalt i hjemmet kan man se hendes arbejder. I Jenles bygninger er der indre et et museum, der selskaber i 2012: fortæller om den kulturelle og historiske påvirk‐ Fra 19. april l 10. oktober 2012 fra ning, de fik fra deres for d og sam d samt den be‐ klokken 09:00 l 21:00. Skal bes lles mi‐ tydning de har for os i dag. Aakjær ville besky e nimum 5 hverdage før! Vi har allerede bes lling på mange selskaber l den svageste i samfundet gennem fællesskaber. året 2012. Selskaber fra 1 l 15 betaler 810,‐ kr. Han brugte pennen og munden hele sit liv ‐ for at og here er 54,‐ pr. prs. for guidet rundvisning, forsvare ytringsfriheden og demokra et. museum mm..Max. 170prs. pr. selskab. Bliver 2012 et godt år for Jenle? 2011 blev et godt år for Jenle. Selskaberne strøm‐ mede l Jenle. Flere dage må e vi melde alt ud‐ solgt. Heldigvis kunne flere selskaber godt fly e dagen og på denne måde alligevel besøge os. Desværre må e en del selskaber finde andre des ‐ na oner, men forventer at komme l Jenle senere. Gennem de s kprøveundersøgelser af 50 selska‐ ber vi har foretaget kan vi se, at kri kpunkterne har været meget få. 94 % roser os l skyerne. Stedet er langt mere spændende end de havde forventet. Det er vel også derfor vi allerede nu har solgt over 2100 bille er l året 2012. Bes l rundvisning på tlf. 9757 4594 Bes l nu! Eksempel på program: 51 personer. Ankomst klokken 10:00 10:00 formiddagskaffe 10:30 rundvisning hold 1 11:00 rundvisning hold 2 11:30 rundvisning hold 3 12:00 frokost 12:30 besøg graven i skoven el. afg. fra Jenle. Pris pr. person i alt ex. drikkevarer 158,‐ kr. Der må kun være 17. pr. rundvisning ‐ derfor 3 hold. De øvrige kan se museet, møllen, biografen og meget andet. Se flere lbud på jenle.dk. 30 onsdag d. 9. maj 2012 Nyhedsmail Nr. 3 onsdag d. 27. juni 2012 Nyhedsmail Nr. 4 rsdag d. 21. august 2012 Nyhedsmail Nr. 5 onsdag d. 21. november 2012 Nyhedsmail Nr. 6 JENLE ER I SOMMERPERIODEN 1. JULI TIL 31. AUGUST ÅBEN FRA KLOKKEN 11—17 OGSÅ MANDAGE SELSKABER PÅ JENLE FRA 19. APRIL TIL 23. OKT. KLOKKEN 08:00 ‐ 21:00 RING I GOD TID 97 57 45 94 31 FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET ØNSKER IKKE NI‐MAILEN TRYK HER [email protected]?subject=Ophør “Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfa erskab, hans om‐ fa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. ØNSKER NI‐MAILEN TRYK HER [email protected]?subject=Nyhed OPLYSNINGER OM NI‐MAILEN NI‐mailen er en automail, der kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail‐adressen l kon‐ takt med Aakjærselskabet. Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐ fa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bi‐ drage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris. Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter: h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp 32 Adressen er kun beregnet l lmel‐ ding og afmelding af ni‐mailen. Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse. Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐ bet. Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Niel‐ sen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Sekretær: Annalise Jensen (A.J) Andre: Per Mouritsen (P.M.) Henning H. Boller (H.B.) Svend Erik Jørgensen (S.J.)
© Copyright 2024