1. No category

18
ONSDAG 15. DECEMBER 2010
ÅRHUS ONSDAG
Uwe kan lide at være doven
Efter i årevis at have knoklet som leder af Flying Superkids er Uwe Godbersen gået på pension og tillader sig nu den
luksus at slappe af. Mød manden, der hader at blive kaldt udansk, og som har følt sig misforstået mere end én gang.
Svend, der også er fuldtidsbeskæftiget med gymnasterne.
Uwe ejer det meste af gårDen friesiske fiskeskipper den og lejer dele af ejendomhavde fået fyldt kutteren med men ud til foreningen Gymmuslinger i Husum, og nu var nastikgården, der tæller en
han parat til at sejle hjemad. mængde børne-gymnastikI mellemtiden var hele hans hold og Flying Superkids som
mandskab gået på værtshus, foreningens flagskib. Gymnaog da de ikke vendte tilbage til stikgården fungerer derfor
aftalt tid, startede skipper kut- som en almindelig forening,
teren og sejlede i arrigskab ud hvor især børnenes forældre
har væsentlig indflydelse.
fra Husum. Alene.
Siden blev kutteren fun»Det er ét af de punkter,
det i nærheden af den nær- hvor jeg ofte er blevet misforliggende ø Pellworm. Skipper stået,« siger Uwe en anelse irriteret.
var druknet.
»Mange tror, at jeg ejer FlyHan efterlod sig to børn –
to-årige tvillinger af hvert sit ing Superkids, og at det er mig,
køn – og en dansk kone, der der tjener på børnenes turnenu måtte forer, men det
har hele tisørge familiMange tror,
en uden manden været en
at jeg ejer
almennyttig
dens hjælp.
Det var ikke Flying Superkids.
forening. Og
nemt i 1939.
som leder i
Datteren blev anbragt ved sin foreningen har jeg aldrig tjent
bedstefar, sønnen hos tante mere end 200.000 kroner om
Anna, mens mor selv rejste året,« fortæller Uwe og erkender i samme åndedrag, at han
til Flensborg for at arbejde.
»Jeg kan ikke huske min til gengæld har hentet ekstra
far, og jeg har heller ingen penge ind på ejendomsprisererindring om, at jeg blev afle- nes stigning de senere år.
»Men det er vigtigt for mig
veret til tante Anna. Mit første
minde er som fire-årig, hvor at fortælle, at Gymnastikgårjeg fik et par røde sko,« for- den og Flying Superkids er en
tæller Uwe Godbersen tænk- forening med en helt almindesomt.
lig bestyrelse,« påpeger han
I dag er han 73 år og har igen.
trukket sig tilbage som leder
Han er indimellem blevet
af Flying Superkids – gymna- kaldt ubehagelige ting, Uwe
sterne, der holder til på Gym- Godbersen, og skal vi referenastikgården i Århus V., når re de pænere, er ’udansk’ et af
de da ikke rejser verden rundt dem. Nogle mener, at Godbermed deres gymnastikshow til- sen har brugt ret autoritære
sat musik, lys, scenografi og metoder i sin eksercits af de
de velkendte stribede dragter. små gymnaster.
»Men vi er faktisk ret famiMisforstået
liære i foreningen. Når først
Uwe og hans kone Lone bor et barn er kommet ind her, blistadig på Gymnastikgården, ver det jo en livsstil for hele faog det samme gør de to nu milien, og vi har været nødt til
voksne sønner - Lars, der i at lave tilskuerpladser i vores
dag leder Flying Superkids, og øvesal til forældrene, fordi de
Af Helle Holm
[email protected]
»
gerne vil hygge sig med hinanden, mens børnene øver,«
fortæller Uwe, der bliver rent
ud sagt fornærmet, når han
hører ordet udansk om sig
selv.
Antitysk
le andre lytter til. Vi må finde
lykken i noget andet end materialisme,« mener Uwe.
Selv følte han sig lykkelig, da han som ung var murerlærling i Niebüll, dyrkede
gymnastik og svømning, og
med mellemrum tog cykelturen fra Tyskland til Hørning,
hvor hans ferie-plejeforældre
boede.
»Så startede man hjemmefra kl. 4 om morgenen og var
fremme omkring midnat. På
en cykel uden gear. Men det
regnede jeg ikke for noget,«
siger Uwe.
I det hele taget lyder han
som en mand, der mener, at
alt, hvad der ikke knækker et
menneske, styrker det. Og han
er mest af alt blevet styrket.
»Jeg er sydslesviger og alt andet end udansk. Når man er
sydslesviger, har man jo netop
valgt at være dansk. Ikke tysk.
Jeg gik i dansk skole, talte
dansk allerede som barn, gik
til gymnastik i Den Danske
Forening i Flensborg, og min
mor var dansk. Jeg er dansk.
Og i mange år var jeg også
meget antitysk. Det er jeg så
til gengæld ikke mere,« siger
Uwe og forklarer sig:
»Førhen syntes jeg, at danskerne var bedre end tyskerne, fordi vi ikke var så mate- Den ukendte mor
rialistiske i vores tankegang Han indrømmer, at tiden var
som tyskerne. Men sådan er hård, da han lige efter krigen,
det ikke mere. Nu handler det som otte-årig, blev hentet fra
også om vækst, vækst, vækst tante Anna til sin mor og henher i landet. Og vi taler om des nye mand i Flensborg.
»Jeg kendte ikke min mor,
fattigdom og mangel på velfærd, men hvad er det for no- og jeg vidste ikke, at jeg havde
get vrøvl? Vi har aldrig været en tvillingesøster, før hun ogrigere. Vores velfærd er jo helt så kom til Flensborg omtrent
absurd. Gå ned i Bruuns Gal- samtidig med mig,« siger Uwe,
leri og se, hvordan folk slæber der især græmmer sig over
af sted med poser og pakker,« overgangen fra grønne marudbryder Uwe og ryster på ho- ker til byens stenbro. Det var
vedet.
vanskeligt. Og nemt var det
Han synes, at finanskrisen heller ikke at falde til i kvarkun kan væterets børneflok, hvor
re gavnlig for
Jeg er dansk.
et bandeligdanskerne,
Og i mange
nende hiefordi den vil
rarki hersænke forbru- år var jeg også
skede, og toget og lægge
meget antitysk.
nen var ualbånd på materialismen, og han ser frem mindeligt rå.
til den dag, hvor et magtfuldt
»Alle var meget fattige
menneske står frem og gør op dengang, og min søster og jeg
med vækstfilosofien.
skiftedes til at stå i kø i time»Det kan jo ikke blive ved, vis efter brød og mælk. Min
det her. Hvad vil vi have mere? mor og min stedfar arbejdede
Et klogt menneske må sige fra meget hårdt, og vi udnyttede
en dag – et menneske, som al- alt, vi havde. Alligevel kunne
»Førhen var jeg altid omgivet af 40 mennesker, men i dag kan jeg være alene hjemme
i flere dage med hunden og katten. Man bliver hurtigt doven som pensionist, og det er
jeg glad for at have prøvet. Jeg har altid troet, at jeg ville falde død om midt i arbejdet,
og havde ingen forventning om at nå at blive pensioneret,« siger Uwe Godbersen,
»
! UWE GODBERSEN
{ Født 2. november 1937 på øen Føhr som søn af
tysk far og dansk mor. Har en tvillingesøster.
{ Efter faderens død to år senere opvokset hos tante Anna og skilt fra
såvel mor som søster, indtil familien blev forenet i Flensborg kort efter
anden verdenskrig. Fik som ni-årig dansk ferieplejefamilie i Hørning.
{ Uddannet murer i Niebüll, Tyskland, og ingeniør i Århus.
Har primært arbejdet som byggepladsleder i Århus-området
for Entrepenør- og Murerforretning Aage Eriksen.
{ Har i sin fritid været beskæftiget med gymnastik på eliteplan siden
ungdommen i Flensborg og var bl.a. med Erik Flensted-Jensens elitehold
på verdensturné i 1965-1966. Var desuden gymnastiktræner i AGF i 13 år.
{ Dannede i 1983 sammen med sin kone Lone Gymnastikgården, en
almennyttig forening, der har til huse i Uwe Godbersens ejendom på
Jernaldervej i Hasle. Foreningens flagskib er Flying Superkids.
{ Var daglig leder af foreningen indtil 2006, hvor sønnen
Lars, 33 år, overtog lederskabet. Også sønnen Svend,
22 år, er ansat som instruktør i foreningen.
{ Uwe er desuden fra et tidligere forhold far til 36-årige Niels Brinch, bedre
kendt som sangeren, komponisten og fhv. Melodi Grand Prix-vinder Brinch.
{ Har skrevet erindringsbogen ’Mit liv med Flying Superkids – et
sandt eventyr’, der er udkommet på Århus-forlaget Hovedland.
{ Læs mere på www.flyingsuperkids.com og www.hovedland.dk
.
vi se andre rode vores skraldespand igennem efter noget,
der kunne bruges, selvom der
ikke var det mindste brugbare
tilbage,« husker Uwe.
Stedfaren var en flink og
kærlig mand, men forvandlede sig til et monster, når han
fik noget at drikke. Og det skete af og til.
Men Uwe ser med forholdsvis milde øjne på sin barndom
og mener, at »den tog jeg ikke
skade af.«
Hans store held var nok, at
familien Borgbjerg ved Hørning tog knægten til sig som
feriebarn. Sommer efter sommer vendte Uwe tilbage til gården, og med tiden kom han til
at betragte plejefar Svend som
en rigtig far.
Det var da også Svend, der
hentede Uwe til Danmark, da
han var blevet færdig som murer og nu gerne ville være ingeniør.
»Jeg havde jo set, hvordan
mester tegnede tegningerne
og tog beslutningerne, og det
syntes jeg var mere spændende end bare at mure efter ordre,« husker Uwe, der blev ingeniør, men opdagede, at det
der med at sidde stille dag ud
og dag ind ikke lige var ham.
Far til Brinch
I stedet kombinerede han sine to uddannelser som byggepladsleder hos entrepenør- og
murerfirmaet Aage Eriksen,
og der var han i sit es.
»Jeg har været med til at
»Jeg kendte ikke min mor, og jeg vidste ikke, at jeg havde en tvillingesøster, før hun også
kom til Flensborg omtrent samtidig med mig,« husker Uwe Godbersen, der voksede op hos
sin tante Anna, indtil hans mor hentede ham hjem som otte-årig. Foto: Kim Haugaard