Blev studievært - fordi intet er umuligt Impulskøbteen

10 / ONSDAG 3. AUGUST 2011
Aarhus .
Impulskøbte en
lejlighed i København
{ Navn: Thomas Bak
{ Alder: 40
{ Bopæl: Frederiksberg.
Opvokset i Tranbjerg.
{ Flying Superkid fra 1978
til 1989. Fik som en af de
få en 10 års-medalje.
{ Karriere siden Flying Superkids:
Rejste som det første ud i verden
i et år med en medgymnast fra
holdet. Da han kom hjem, blev han
træner på Gymnastikgården og
tog ved siden af en uddannelse
til kørelærer. Hans storesøsters
mand (Stig Wilkens, som du kan
læse om andetsteds på siden,
red.) havde en køreskole, som han
arbejdede hos.
»Jeg var ikke helt sikker på, hvad
jeg ville, så det gav mig en frihed
at have kørelæreruddannelsen
i rygsækken. Jeg vidste, at der
var en høj grad af fleksibilitet, og
at jeg kunne tjene gode penge,«
fortæller han.
Han tjente penge som kørelærer,
mens han tog en HA i datalogi
og Cand. Merc. i datalogi ved
Handelshøjskolen i Århus.
I 2006 stiftede han sammen
med tre andre virksomheden
Front-safe, der som den første
herhjemme blev leverandør
af online backup-løsninger til
virksomheder igennem et netværk
af it-forhandlere. I dag er han
salgsdirektør og medejer af
virksomheden, der har 10 ansatte.
Han er gift og har to piger på to og
fire år. Han flyttede til København
med sin kone Signe efter en
impulsiv torsdag eftermiddag
i 2004, hvor de begge havde
et arbejdsrelateret ærinde i
hovedstaden.
»Signe og hendes kollega
spurgte, om vi ikke kunne køre
ud og kigge på en gammel
porcelænsfabrik, der blev bygget
om til boliger. Da vi kørte hjem
45 minutter efter, havde vi
skrevet under på en lejlighed«.
{ Hvad har du taget med dig
videre i livet fra Flying Superkids?
»Proaktivitet, impulsivitet og en
innovativ tilgang til livet. Livsglæde
har vel i bund og grund været
bærekraften bag holdet, og den
har jeg taget med mig. Samtidig
har jeg lært meget tidligt, at man
må smøge ærmerne op, hvis man
vil have noget til at lykkes. Succes
kommer ikke af sig selv. Jeg har
lært at træffe hurtige beslutninger
og været vant til, at man skal være
foran, prøve noget nyt og turde
gøre det som den første. Det har
jeg både taget med mig privat,
men i særdeleshed også i den
måde, jeg driver vriksomhed på.«
{ Hvad er det, Flying Superkids
gør anderledes:
»Det er en form for amatørklub,
men den bliver drevet
professionelt og kommercielt.
De er gode til at skabe dygtige
gymnaster og sætte dem i nogle
rammer, der gør det muligt
at rejse verden rundt. Og det
fællesskab man får, når man rejser
rundt sammen, er helt specielt.«
Lars Godbersen overtog ledelsen af Flying Superkids i 2006 efter sin far. Selv var han Superkid i 12 år, og det bliver hurtigt
en livsstil, mener han. Han laver stadig armbøjninger hver dag. »Når man har lavet 400 på en uge, bliver det ligesom at vaske
tøj. Faktisk synes jeg, det er sjovere at lave armbøjninger, end det er at ordne vasketøj,« siger han. Foto: Martin Ballund
Blev studievært - fordi intet er umuligt
{ Navn: Morten Pedholt
{ Alder: 38
{ Bopæl: Aalborg. Boede som
barn i Solbjerg, indtil hans forældre
blev trætte af at køre frem og tilbage
til Aarhus. Så flyttede de til Tilst.
Her står Thomas Bak i forgrunden (nederst)
fra venstre på en flyvemaskine under en turné i
USA og Canada. Foto: Flying Superkids
!HER ER DE
{ 19. til 27. august: Seks forestillinger i Aarhus
{ Derefter byder efteråret på opvisninger i Bangkok, Ringsted og Herning
{ Flying Superkid fra 1984 til 1991
{ Karriere siden Flying Superkids:
Begyndte på gymnasiet, mens han
stadig gik på holdet, men stoppede
som Superkid som 18-årig.
»Jeg ville godt lidt mere i byen, det
havde jeg jo ikke gjort i al den tid, jeg
var med på holdet,« fortæller han.
Efter gymnasiet vendte han
tilbage som instruktør og brugte
sine eftermiddage og aftner på
Gymnastikgården, mens han
uddannede sig til folkeskolelærer om
dagen. Da han var færdiguddannet,
rejste han til Spanien, hvor han
arbejde i en møbelforretning i
knap to år. Hjemme i Danmark igen
fik han job som efterskolelærer i
Himmerland.
»Efter et par år ville jeg gerne
tilbage til Aarhus, men der var ikke
rigtig nogle job at få. Jeg opdagede
en ledig stilling som viceinspektør
på Rosenholm Ungdomsskole på
Syddjurs. Jeg søgte den, selvom jeg
var ret ung - og fik den!,« fortæller
han.
Men faktisk havde han altid drømt
om at blive journalist, og den
drøm besluttede han sig for at
forfølge. For fem år siden afsluttede
han en diplomuddannelse på
journalisthøjskolen i Aarhus og
»maste sig« med egne ord ind hos
TV2 Bornholm. For et år siden fik han
job hos TV2 Nord, hvor han i dag er
studievært.
Han har ingen kone og ingen børn.
{ Hvad har du taget med dig
videre i livet fra Flying Superkids?
»Det mest positive, jeg har taget med
mig, er troen på, at der ikke er noget,
der er umuligt. Når man brænder
for noget, lader det sig gøre.«
{ Hvad er det, Flying Superkids
gør anderledes:
»Det er den familie, der står bag.
De er jo en flok cirkusartister, som
lever og ånder for det. Vil man være
med, skal man også ville det. Der er
ikke plads til middelmådighed. Det
er lidt elitært. Der er ikke så meget
»nu skal vi bare have det sjovt«,
som der er professionel træning. Der
bliver stillet nogle krav, og jeg ved
ikke, hvor sjovt det er, hvis man vil
gå til gymnastik for hyggens skyld.«
Morten Pedholt i aktion som nummer to fra
venstre (nederst). Foto: Flying Superkids