KFUM`s BOLDKLUB, ROSKILDE

KFUM’s BOLDKLUB, ROSKILDE
en PÅ SVÆ
Nr. 26/2014
Nyhedsbrev til sponsorer og presse
2205.11.201404500525.10.2014
Kontakter:
Formand/presse:
Allan Markussen
Tlf. 2940 2120
Sportschef:
Pierre Overgaard
Tlf. 2072 1334
Nyhedsbreve:
Leon Andersen
Tlf. 4632 4218
Sponsoransvarlig:
Allan Markussen
Tlf. 2940 2120
Klubhus:
Kontor: 4636 7462
Snebærvej 16
4000 Roskilde
Mail adresse:
[email protected]
Hjemmeside:
www.roskilde-kfum.dk
KFUM’s Hovedsponsor:
Dagens kampsponsor:
Lejre Tømreren
Stillingen:
Greve
13 35-17 29
AB Tårnby
13 23-12 28
ROSKILDE KFUM 13 36-18 27
Jægersborg
13 28-17 21
Vanløse
13 18-20 16
Ballerup-Skovl. 13 16-18 16
Fredensborg
13 22-21 15
Kastrup
13 20-25 15
Egedal
13 14-22 15
B 1903
13 18-29 15
Taastrup
13 25-27 14
Birkerød
13 15-24 13
NB Bornholm
12 17-21 12
Fremad Valby
12 17-33 7
08.11.2014
SLUTTEDE MED SEJR MEN DET HOLDT HÅRDT
KFUM slog NB Bornholm 3-2 i seværdig og underholdende kamp
Roskilde KFUM sluttede lørdag efterårssæsonen med manér, da holdet vandt hjemmekampen i
Danmarksserien over NB Bornholm med 3-2.
Opgøret blev lige så spændende og underholdende, som cifrene antyder. Sejren var fortjent, men
det hører også med til historien, at KFUM havde marginalerne på sin side i et par afgørende
situationer.
”Vi giver dem et par dumme mål og har muligheder for at lukke kampen, som vi ikke udnytter. Men
det var vigtigt at få udvisket det dårlige indtryk fra kampen mod Tårnby, og jeg er stolt over, at vi
har præsteret så fornemt et efterår”, sagde træner Palle Olsen efter kampen.
Hjemmeholdet, i uændret opstilling, startede kampen bedst og gav især gæsterne problemer med
hurtige opspil på højrekanten. Efter et par forsøg fra Morten Jørgensen rykkede Lars Nielsen
igennem i denne side og fandt Emil Ølvang i en god position, men skuddet sad lige på
målmanden. Lidt efter, i det 22. minut, kom KFUM foran. Mads Pfeiffer forsøgte sig med et skud fra
distancen, og bolden blev opsnappet af Ølvang, som ikke levnede Maciej Reszkis i målet nogen
chance.
Efter en fin kombination mellem Emil Ølvang og Luka Dumic i venstre side og en flad pasning
indover fik Morten Jørgensen muligheden fra nært hold, men Reszkis afværgede. Dumic havde
bolden i nettet efter forarbejde af Jørgensen og Ølvang, men der var forinden fløjtet for offside. I
det 39. minut var gæsterne for første gang nærgående. Vitus Koefoed headede et hjørnespark på
overliggeren, og KFUM fik maksimalt udbytte af det kontraangreb, der fulgte. Fra venstre side
sendte Morten Jørgensen bolden ind foran mål, hvor Luka Dumic øgede til 2-0.
Seks minutter efter pausen meldte Bornholm sig ind i kampen. Venstre back Samir Karadza
centrede højt ind i feltet, hvor bolden lige nøjagtigt gik over hovedet på Nick Hansen, så Lasse
Holmgaard kunne flugte i nettet til 2-1. I den følgende periode havde KFUM svært ved at holde fast
i bolden, mens bornholmerne prægede begivenhederne med masser af vilje, fysisk pondus og
styrke i luftrummet.
Mads Pfeiffer gik ud til fordel for Nicklas Nielsen, hvorefter Rasmus Lundberg rykkede ind på
midtbanen. Lasse Holmgaard var nær blevet dobbelt målscorer, da han afsluttede en glimrende
omstilling med at sparke snært forbi stolpen. Det blev optakten til 10 meget livlige minutter, som
indledtes med et stort tilbud til Rasmus Lundberg, der måtte se keeperen redde sit skud. Et langt
indkast skabte uro i KFUM’s forsvar, hvor Marc Lyster først reddede flot, inden Jesper Hansen
sendte bolden på overliggeren.
3-1 blev en kendsgerning et kvarter før tid. Efter et hjørnespark fik Anders Palle ved mållinjen
drejet bolden over til modsatte stolpe, hvor Mico Elvig skrabede den over stregen. Gæsterne
argumenterede kraftigt for, at bolden skulle have været ude, og de havde formentlig en god sag.
Protesterne udløste gult kort til Jesper Hansen, Maciej Reszkis og Philip Olsen. Deres
holdkammerater Vitus Kofoed og Mathias Larsen indkasserede advarsler i andre situationer.
Målmand Reszkis var på sin post, da Luka Dumic forsøgte sig med et godt skud fra en spids
vinkel, og efter et strålende angreb i højre side sendte Lars Nielsen Morten Jørgensens aflevering
forbi mål. I slutfasen kom Toke Morsing og Micki Kold Nagel ind, ud gik Morten Jørgensen og en
småskadet Mico Elvig. Seks minutter før tid fornyet spænding: Klumpspil, hvor Marc Lyster ikke fik
slået bolden rigtigt væk, og så reducerede John Frederiksen. Til allersidst skulle KFUM dog have
øget: Kontrastød fra Emil Ølvang til Anders Palle i højre side, og en flad tværpasning til en helt fri
Nicklas Nielsen, som skød lige i benene på den fremstormende målmand.
Næste udekamp –
Danmarksserien:
Lørdag d. 6. april kl. 15.00 mod Vanløse
Kampsted: Vanløse Idrætspark,
Klitmøllervej 20, 2720 Vanløse
Næste hjemmekamp –
Danmarksserien:
Lørdag d.28. marts kl. 15.00 mod
Taastrup
Kampsponsor:
Næste hjemmekamp –
U19 – 3. division:
Kampsponsor:
I øvrigt henvises der til KFUM’s hjemmeside for yderligere information om klubben: http://www.roskilde-kfum.dk