1. No category

Myten om Sankt Laurentius
Laurentius var en af de mest populære helgener
i middelalderen. Legenden fortæller, at pave Sixtus
II mødte to unge mænd, Laurentius og Vincent, på
en rejse i Spanien og tog dem med til Rom.
Her blev Laurentius kassemester for den kristne
menighed. Da Sixtus blev fængslet i forbindelse
med kristenforfølgelser, bad han Laurentius om at
forvalte kirkens skatte, hvorpå Laurentius forærede
dem til de fattige. Da kejseren fik nys om en skat,
blev Laurentius stillet i forhør, hvor han lovede at
bringe den til kejseren. Tre dage senere kom han
med de fattige og sagde: ”Dette er kirkens rigdom,
de evige skatte, som aldrig mindskes, men forøges
hver dag”. For dette måtte Laurentius lide martyr­
døden. Legenden fortæller, at Laurentius, da han lå
på risten, sagde til bødlen: ”Vend mig om, stegen
har nok på denne side”.
De store kampesten i væggen stammer fra
Roskildes rådhus, der blev bygget lige foran Skt.
Laurentii kirketårn i 1735. Da havde selve kirken
været revet ned i 200 år, og tomten var en del af
torvegaden.
Kirkens fundament er af hovedstore marksten. Ovenpå er muret en dobbeltsokkel med
skrå kanter, og apsis er udsmykket med smalle,
lodrette bånd. Muren er 1,1-1,2 m tyk og menes
at have været næsten 10 m høj.
Profil fra den arkæologiske udgravning
i 1998. I begge sider ses de tynde mørke bånd fra
skiftende gulvlag. Fra ca. 1100 til 1350 har man
hævet gulvniveauet med godt 1 meter, så det blev
ved med at være højere end terrænet udenfor.
Ruinen, der stikker ud i rummet, er rester
af våbenhuset, som er en senere tilføjelse fra
første del af 1300-tallet. Fundamentet er meget
kraftigt i forhold til selve kirkens. Det kan betyde,
at våbenhuset har haft en overetage, hvor et
købmandsgilde kan have haft mødelokale.
Teglgulvet i skib og kor er det ældste
flisegulv i kirken, formentlig fra første del af
1100-tallet. Rosetterne er enestående i dansk
kirkebyggeri. De røde sten har oprindelig været
belagt med hvidt pibeler, så gulvet har fremstået
sort/hvidt og efterlignet et marmorgulv.
Kisterne, der står på det fine flisegulv, er
muret af teglsten. Da de blev bygget, var kirkens
gulvniveau allerede blevet hævet så meget, at
kisterne kunne laves med gulvet som bund og
alligevel blive dækket med jord og et nyt kirkegulv
ovenover (se snittet gennem kirkegulvene E ).
A
B
Sankt Laurentii kirkeruin
Den middelalderlige Sankt Laurentii kirke med det
berømte teglstensgulv befinder sig under Stændertorvet, hvor der er indrettet et lille museum
med fund fra den arkæologiske udgravning, der
blev foretaget i 1998.
C
D
C
Tårnet
E
Skibet blev i slutningen af middelalderen forlænget mod vest, hvor også det stadig eksisterende
kirketårn blev opført. Før stenkirken lå en trækirke bygget i 1000-tallet, hvorfra kun begravelser
kendes.
D
F
A
Kun et udsnit af kirkens grundplan fra ca. 1125
er udgravet og dermed synligt, når man går rundt
i udstillingen, men på diagrammet herover vises,
hvordan man formoder, at kirkens fulde grundplan
har set ud med sine (eventuelle) dobbelttårne og
det senere våbenhus.
B
23)
50)
ke
kir
Træ
1000
Sankt Laurentius med risten
F
sankt
laurentius
Museet på torvet
Som byens øvrige kirker var Sankt Laurentii kirke
opført af kildekalk, mens der ved efterfølgende
ombygninger er anvendt røde teglsten.
Kirkens grundplan kan også ses som en markering i flisebelægningen på Stændertorvet. Her kan
man bedre orientere sig om størrelse og retning
i forhold til den omkringliggende by.
E
11
e(
10
00-
(10
rk
ski
ten
ds
Frå
1100
1
280
v(
æl
Hv
1200
1300
-1
320
37)
1
s(
hu
n
be
Vå
)
350
)
00
-13
rn
å
glt
Te
1400
1500
15
g(
in
vn
dri
Ne
1600
Sankt Laurentii tårn
Tårnvægteren
Sankt Laurentii tårn blev opført omkring 1500
som tårn til Sankt Laurentii kirke. Kirkeruinen
kan i dag ses under jorden. 1 Kirken var viet
til en af middelalderens mest populære helgener,
Sankt Laurentius. Et relief af ham er indsat
i tårnets ydermur. 2
Tårnvægteren havde sin plads øverst oppe ved
den store malmklokke. 8 Herfra havde han
udsyn over hele byen, og med klokkeringning
alarmerede han borgerne i tilfælde af brand. Han
mødte ved solnedgang, kl. 18-19 om vinteren
og kl. 21 om sommeren og skulle forblive på sin
post indtil kl. 3-4 om morgenen. Natten igennem
udråbte han hver halve og hele time klokkeslættet fra tårnlugerne.
Da kirken blev revet ned ved reformationen, blev
tårnet skånet og blev ”byens tårn.” Det fik en
verdslig funktion i byens liv – klokkeringning og
det sted, hvorfra der blev holdt brandvagt.
Der har været flere forskellige
ure i tårnet. det nuværende blev
bygget af Poul Christian Louw
i 1869.
I 1731 brændte byens rådhus, der lå i Algade.
Et nyt blev opført fire år senere, nu placeret
i forbindelse med Sankt Laurentii tårn. Kirke­
tårnet blev til et rådhustårn.
INSKRIPTIONEN PÅ KLOKKEN lyder:
O gode martyr S. Laurentius, som
æres over hele jorden, udsluk
vellystens ild i vore nyrer. Johannes
Fastenowe gjorde mig 1515.”
7
2
Arresterne
8
9
FANGERNE FORDREV TIDEN i cellerne
MED AT RIDSE NAVNE OG billeder
i VÆGGENE.
6
ETAGEN MED gangbroen indeholdt
før i tiden DEn NU NEDLAGTE CELLE.
5
I 1838 gik Det højeloftede rum fra
arrest til sikkerhedsrum for byens
arkiv og pengekasse.
4
3
Motiv fra fugleskydetavle
En fanges tidsfordriv på cellevæggen
1
ruinen
Tårnet blev indrettet med arrester – det sorte hul
3 i kælderen og den store arrest i det 10 alen
høje hvælv 4 . Cellerne var forsynet med brikse,
hånd- og fodlænker fastgjort i gulvet samt ”baller” med låg (oversavede salttønder) – datidens
toiletter.
Tårnvægteren var også arrestforvalter. På hans
plads ved klokken var i det såkaldte lyttekammer 9 indrettet en sindrig ordning med et
rørsystem, der betød, at han kunne følge med
i fangernes samtaler i arresterne nedenunder.
Tårnvægteren boede i kælderen under rådhuset,
hvor han supplerede sin sparsomme løn ved salg
af øl og brændevin.
I begyndelsen af 1800-tallet var forholdene
i arresterne så kritisable, at byen besluttede at
indrette nye. Rådhuset blev ombygget i 1838 og
fik tilføjet syv arrester. I tårnet blev arresten
i hvælvet nedlagt 4 og i stedet indrettet som
sikkerhedsrum for byens arkiv og pengekasse.
Den spanske kappe
Hov Vægter, Klokken er slagen ...
Vægtervæsenet har rødder i middelalderen og
eksisterede i Roskilde længere op i tiden end i
de fleste andre købstæder. Først i 1907 ophørte
ordningen. Ud over tårnvægteren havde byen 3-5
gadevægtere, der var politiets øjne om natten. De
gik deres natlige runder samtidig med, at de hver
time sang: ”Hov Vægter, Klokken er slagen ...”.
De passede endvidere byens gadelygter. Vægterne
bar uniform – samt den såkaldte morgenstjerne.
I tårnets mellemværk var tre arrester: En stor
lige over hvælvet 5 og derover to arrester,
som stadig kan ses i dag 6 . Det sorte hul blev
nu kun benyttet til berusede personer. Fangerne
havde ikke adgang til det fri, men de kunne
trække frisk luft på øverste stokværk. 7
En af datidens straffe var at bære den spanske
kappe – en tønde uden bund. Det var vægternes
opgave at følge den dømte gennem gaderne til
spot og spe for byens borgere.
I 1878 blev fængselscellerne nedlagt, da et
moderne Ting- og arresthus blev opført i Jern­
banegade.
Vægter ved malmklokken