Myten om Sankt Laurentius Laurentius var en af de mest populære helgener i middelalderen. Legenden fortæller, at pave Sixtus II mødte to unge mænd, Laurentius og Vincent, på en rejse i Spanien og tog dem med til Rom. Her blev Laurentius kassemester for den kristne menighed. Da Sixtus blev fængslet i forbindelse med kristenforfølgelser, bad han Laurentius om at forvalte kirkens skatte, hvorpå Laurentius forærede dem til de fattige. Da kejseren fik nys om en skat, blev Laurentius stillet i forhør, hvor han lovede at bringe den til kejseren. Tre dage senere kom han med de fattige og sagde: ”Dette er kirkens rigdom, de evige skatte, som aldrig mindskes, men forøges hver dag”. For dette måtte Laurentius lide martyr døden. Legenden fortæller, at Laurentius, da han lå på risten, sagde til bødlen: ”Vend mig om, stegen har nok på denne side”. De store kampesten i væggen stammer fra Roskildes rådhus, der blev bygget lige foran Skt. Laurentii kirketårn i 1735. Da havde selve kirken været revet ned i 200 år, og tomten var en del af torvegaden. Kirkens fundament er af hovedstore marksten. Ovenpå er muret en dobbeltsokkel med skrå kanter, og apsis er udsmykket med smalle, lodrette bånd. Muren er 1,1-1,2 m tyk og menes at have været næsten 10 m høj. Profil fra den arkæologiske udgravning i 1998. I begge sider ses de tynde mørke bånd fra skiftende gulvlag. Fra ca. 1100 til 1350 har man hævet gulvniveauet med godt 1 meter, så det blev ved med at være højere end terrænet udenfor. Ruinen, der stikker ud i rummet, er rester af våbenhuset, som er en senere tilføjelse fra første del af 1300-tallet. Fundamentet er meget kraftigt i forhold til selve kirkens. Det kan betyde, at våbenhuset har haft en overetage, hvor et købmandsgilde kan have haft mødelokale. Teglgulvet i skib og kor er det ældste flisegulv i kirken, formentlig fra første del af 1100-tallet. Rosetterne er enestående i dansk kirkebyggeri. De røde sten har oprindelig været belagt med hvidt pibeler, så gulvet har fremstået sort/hvidt og efterlignet et marmorgulv. Kisterne, der står på det fine flisegulv, er muret af teglsten. Da de blev bygget, var kirkens gulvniveau allerede blevet hævet så meget, at kisterne kunne laves med gulvet som bund og alligevel blive dækket med jord og et nyt kirkegulv ovenover (se snittet gennem kirkegulvene E ). A B Sankt Laurentii kirkeruin Den middelalderlige Sankt Laurentii kirke med det berømte teglstensgulv befinder sig under Stændertorvet, hvor der er indrettet et lille museum med fund fra den arkæologiske udgravning, der blev foretaget i 1998. C D C Tårnet E Skibet blev i slutningen af middelalderen forlænget mod vest, hvor også det stadig eksisterende kirketårn blev opført. Før stenkirken lå en trækirke bygget i 1000-tallet, hvorfra kun begravelser kendes. D F A Kun et udsnit af kirkens grundplan fra ca. 1125 er udgravet og dermed synligt, når man går rundt i udstillingen, men på diagrammet herover vises, hvordan man formoder, at kirkens fulde grundplan har set ud med sine (eventuelle) dobbelttårne og det senere våbenhus. B 23) 50) ke kir Træ 1000 Sankt Laurentius med risten F sankt laurentius Museet på torvet Som byens øvrige kirker var Sankt Laurentii kirke opført af kildekalk, mens der ved efterfølgende ombygninger er anvendt røde teglsten. Kirkens grundplan kan også ses som en markering i flisebelægningen på Stændertorvet. Her kan man bedre orientere sig om størrelse og retning i forhold til den omkringliggende by. E 11 e( 10 00- (10 rk ski ten ds Frå 1100 1 280 v( æl Hv 1200 1300 -1 320 37) 1 s( hu n be Vå ) 350 ) 00 -13 rn å glt Te 1400 1500 15 g( in vn dri Ne 1600 Sankt Laurentii tårn Tårnvægteren Sankt Laurentii tårn blev opført omkring 1500 som tårn til Sankt Laurentii kirke. Kirkeruinen kan i dag ses under jorden. 1 Kirken var viet til en af middelalderens mest populære helgener, Sankt Laurentius. Et relief af ham er indsat i tårnets ydermur. 2 Tårnvægteren havde sin plads øverst oppe ved den store malmklokke. 8 Herfra havde han udsyn over hele byen, og med klokkeringning alarmerede han borgerne i tilfælde af brand. Han mødte ved solnedgang, kl. 18-19 om vinteren og kl. 21 om sommeren og skulle forblive på sin post indtil kl. 3-4 om morgenen. Natten igennem udråbte han hver halve og hele time klokkeslættet fra tårnlugerne. Da kirken blev revet ned ved reformationen, blev tårnet skånet og blev ”byens tårn.” Det fik en verdslig funktion i byens liv – klokkeringning og det sted, hvorfra der blev holdt brandvagt. Der har været flere forskellige ure i tårnet. det nuværende blev bygget af Poul Christian Louw i 1869. I 1731 brændte byens rådhus, der lå i Algade. Et nyt blev opført fire år senere, nu placeret i forbindelse med Sankt Laurentii tårn. Kirke tårnet blev til et rådhustårn. INSKRIPTIONEN PÅ KLOKKEN lyder: O gode martyr S. Laurentius, som æres over hele jorden, udsluk vellystens ild i vore nyrer. Johannes Fastenowe gjorde mig 1515.” 7 2 Arresterne 8 9 FANGERNE FORDREV TIDEN i cellerne MED AT RIDSE NAVNE OG billeder i VÆGGENE. 6 ETAGEN MED gangbroen indeholdt før i tiden DEn NU NEDLAGTE CELLE. 5 I 1838 gik Det højeloftede rum fra arrest til sikkerhedsrum for byens arkiv og pengekasse. 4 3 Motiv fra fugleskydetavle En fanges tidsfordriv på cellevæggen 1 ruinen Tårnet blev indrettet med arrester – det sorte hul 3 i kælderen og den store arrest i det 10 alen høje hvælv 4 . Cellerne var forsynet med brikse, hånd- og fodlænker fastgjort i gulvet samt ”baller” med låg (oversavede salttønder) – datidens toiletter. Tårnvægteren var også arrestforvalter. På hans plads ved klokken var i det såkaldte lyttekammer 9 indrettet en sindrig ordning med et rørsystem, der betød, at han kunne følge med i fangernes samtaler i arresterne nedenunder. Tårnvægteren boede i kælderen under rådhuset, hvor han supplerede sin sparsomme løn ved salg af øl og brændevin. I begyndelsen af 1800-tallet var forholdene i arresterne så kritisable, at byen besluttede at indrette nye. Rådhuset blev ombygget i 1838 og fik tilføjet syv arrester. I tårnet blev arresten i hvælvet nedlagt 4 og i stedet indrettet som sikkerhedsrum for byens arkiv og pengekasse. Den spanske kappe Hov Vægter, Klokken er slagen ... Vægtervæsenet har rødder i middelalderen og eksisterede i Roskilde længere op i tiden end i de fleste andre købstæder. Først i 1907 ophørte ordningen. Ud over tårnvægteren havde byen 3-5 gadevægtere, der var politiets øjne om natten. De gik deres natlige runder samtidig med, at de hver time sang: ”Hov Vægter, Klokken er slagen ...”. De passede endvidere byens gadelygter. Vægterne bar uniform – samt den såkaldte morgenstjerne. I tårnets mellemværk var tre arrester: En stor lige over hvælvet 5 og derover to arrester, som stadig kan ses i dag 6 . Det sorte hul blev nu kun benyttet til berusede personer. Fangerne havde ikke adgang til det fri, men de kunne trække frisk luft på øverste stokværk. 7 En af datidens straffe var at bære den spanske kappe – en tønde uden bund. Det var vægternes opgave at følge den dømte gennem gaderne til spot og spe for byens borgere. I 1878 blev fængselscellerne nedlagt, da et moderne Ting- og arresthus blev opført i Jern banegade. Vægter ved malmklokken
© Copyright 2024