1. No category

Jagtoplevelser i Tyskland
Her i efteråret 2010 har jeg haft nogle helt fantastiske jagtoplevelser, som jeg gerne vil dele ud af.
Jagt i Tyskland var ikke helt nyt for mig. Det havde dog kun været et par forårsture på bukkejagt.
På bukkejagten i dette forår var jeg heldig, en tidlig morgenstund, at opleve en rotte (gruppe)
vildsvin komme puslende gennem skovbunden. Unge vildsvin (frislinge og überlaufere) bliver
normalt også frigivet til afskydning under bukkejagt. Imellem træstammerne på ca. 100m afstand
opdagede jeg 8-10 grise i nogenlunde samme størrelse. Jeg blev overbevist om, at der ikke var tale
om en so med smågrise. Da rotten stoppede for at rode i jorden, satte jeg en dræbende kugle på
det vildsvin, der stod bedst frit af
træstammerne og frit af de andre vildsvin.
Så fik man skudt sig, sin første grisebasse!!
Jeg blev meget fascineret af vildsvinet som
vildtart, og oplevelsen af. at have haft vildsvin
i sigtekikkerten. Min tyske jagtvært fortalte
samtidigt levende om egnens efterårsjagt på
især vildsvin og den særlige jagtform:
Bewegungsjagd. Især jagtformen med hele
skoven i et’ stort drev, få hundefolk med
langsomdrivende hunde, mange vildsvin og
råvildt kun lige netop i bevægelse tiltalte mig.
Det var jeg meget interesseret i at opleve.
Nu kommer du med i skyde tårnet, på fem
Bewegungsjagd-drev i det nordlige Tyskland.
Første jagt var en 2-dags tur, sidst i oktober, i nærheden af Lüneburg, lidt øst for Hamburg.
Vi kørte torsdag eftermiddag efter fyraften og ankom kl. 20.15 til en kro, som var mødested. Kroen
skulle vi bo på under hele opholdet. Vi var 2 kammerater. Så var der 8 andre danskere. Vi spiste
aftensmad, mens den tyske jagtvært uddelte tyske jagttegn og meget grundigt forklarede alle
punkter i morgendagens parole. Emnet om, hvad der var frigivet til afskydning og især, hvad der
ikke var frigivet, blev forklaret grundigt.
Det var helt klart statsskovdistriktets ønske, at der meget gerne skulle skydes mange vildsvin og
mange lam/hundyr af råvildtbestanden iht. områdets afskydningsplan.
Men samtidig skulle der også afskydes rigtigt, i forhold til skovdistriktets vildtforvaltning.
Det ville sige: Råvildt: lam, smaldyr og råer. Råbuk var fredet efter 15. oktober.
Vildsvin: frislinge, überlaufere og keilere. Ingen søer. Trofæafgift: 500,- Euro for en voksen keiler.
Ræv, vaskebjørn og mårhund måtte også skydes, men ikke kron- eller dåvildt på dette terræn.
Drevet ville begynde kl. 10.00. Der måtte skydes, straks man var oppe i tårnet og frem til kl. 13.00,
hvorefter alle skulle aflade og forlade tårnet. Man slæbte selv evt. skudt vildt ud til nærmeste
skovvej. Tårnet måtte under ingen omstændigheder forlades før kl. 13.00. Både skytter og
hundefolk skulle bære orange overtræksvest eller orange jakke.
Det var gratis at nedlægge så meget frigivet vildt, som man fik chance til. Dog skulle man stoppe
sin skydning, hvis man havde skudt på 2 stykker vildt, der ikke lå synligt forendt. Dette var af
hensyn til evt. eftersøgningsarbejde. Der måtte ikke skydes til råvildt i høj fart.
Nå, det var noget af en remse at huske på.
Efter maden og en øl, gik vi op på værelserne. Vi gjorde alt udstyr klar, pakkede jagttasken og
derefter på hovedet i seng. Det ville sikkert blive noget af en oplevelse i morgen.
Fredag morgen ankom vi danskere
kl. 8.30 som de første til parolen
ved skovfogdens hus.
De øvrige skytter var hovedsageligt
tyske skovarbejdere og forstfolk fra
de omkringliggende skovdistrikter.
Der var parole på tysk kl. 9.00, hvor
der blev sagt præcis det samme
som vi allerede havde fået forklaret
grundigt aftenen før. Naboerne op
til statsskoven sad allerede ude og
var også en del af jagten. Inde i
skoven var vi 40 skytter. Vi sad
jævnt fordelt ud i hele terrænet og
dækkede ca. 450 ha blandet skov.
Vi blev råbt op i grupper og kørte
derefter straks af sted mod skoven.
Nu skulle vi på jagt.
Min kammerat og jeg skulle sidde i skoven, hvor en kile endte ude ved en mose. Altså ikke inde i
kerneområdet. Jeg blev sat af først, hvor kilen gik ud fra storskoven. Min makker skulle sidde 500
meter længere ude, hvor tæt nåleskov gik ned til mosen.
Jeg fandt let mit tårn. Der var bare at følge mærkerne på træerne. Det lave drivjagtstårn stod
øverst i en slugt, hvor der var rigtig fint udsyn ned gennem terrænet foran tårnet. En høj skrænt
bag tårnet fortsatte ud til venstre. Jeg var oppe i tårnet allerede kl. 9.35
Riflen blev ladt med 4 skud og et’ i kammeret. Kikkerten blev sat på laveste forstørrelse. Det røde
sigtepunkt blev tændt og indstillet til baggrunden. Høreværnet blev tændt og kaskettens skygge
trukket godt ned i panden. Tværbrædtet til sæde blev placeret, så jeg kunne sætte mig og få fast
anlæg på rækværket, hvis der skulle blive mulighed for lange skud. Jeg stod og følte mig klar, men
også lidt anspændt.
Klokke 9.45 lød de første skud i det fjerne. Der lød et enkelt skud mod højre, der godt kunne være
ude fra mosen, hvor min makker stod. Så skød han igen. Jeg rettede mit fokus ned mod mosen.
Pludselig så jeg bevægelser mellem træstammerne langt ude, men direkte i retning mod slugten,
hvor jeg stod. Så kom den første gris op gennem slugten. Lille og lysebrun – ingen tvivl.
Jeg fik den hurtigt i kikkerten, men ventede til den løb forbi på 35meters afstand, før jeg skød.
Ingen reaktion! Repetering og skud igen, godt fremme på grisen. Derefter var den inde i krattet på
skrænten, ved min venstre side. Jeg holde øje med bakketoppen, men så ikke at den kom op der.
Straks så jeg den næste gris på vej op gennem slugten. Den ville komme endnu tættere på tårnet.
Jeg satte 1. skud ind skråt forfra. Ingen reaktion! Da den passerede tårnet på 15m afstand, så jeg 2.
skud gå direkte på bladet, men den løb videre. Den var på vej op ad bakken, til venstre for mig, da
jeg satte 3. skud. Skuddet kom skråt bagfra, traf ind bag øret, så kuglen fortsatte ud af panden på
grisen. Det resulterede i at grisen trillede ned af bakken. Stendød. Sikke en ilddåb og riflen var tom.
Godt at den gris lå synligt… ellers skulle jeg allerede stoppe skydningen.
Der var bevægelse i vildtet. Der lød jævnligt skud rundt om i skoven.
Der kom et stykke råvildt i høj fart, oppe på skrænten bag mig, men det stoppede ikke.
Lidt senere opdagede jeg 3 stykker råvildt komme roligt ned ad skrænten på 130 meters afstand.
De havde retning tværs over slugten. Jeg satte mig ned, med fast anlæg på tårnets kant, og
observerede dyrene. Sigtekikkerten var skruet godt op i forstørrelse, for at opdage en evt. lille
bukkeopsats. De gik helt roligt. Tydeligt at det var en rå med to lam. Råen stoppede og sikrede.
Straks lammene også stoppede, fik det bagerste lam en kugle og faldt på stedet. Så drejede råen op
mod mig, uden at sætte fart på. Lammet fulgte selvfølgeligt med. Dyrene var efterhånden inde på
70 meter og stoppede bag nogle fældede stammer. De var ikke så fri som jeg kunne ønske. Råen
fandt vej ud gennem stammerne og drejede bort. Med fast anlæg sad jeg og sigtede på det sted,
hvor råen kom ud. Straks lammet kom ud der, lød skuddet. Lammet gik også ned i knaldet. Dejligt!
Der var der en time tilbage af drevet og man fornemmede at det ebbede lidt ud. Alligevel skulle
man være koncentreret hele tiden. Rotterne var sprængt op og en del uerfarne grise løb forvirrede
rundt i skoven. Disse unge vildsvin skulle gerne udgøre hovedparten af jagtens afskydning.
12.55 så jeg en bevægelse ved de fældede stammer, hvor det sidste rålam blev skudt. Det var et
stykke råvildt uden opsats. Halsen var fri, men det var slet ikke nok at afgive skud på. Dyret gik
roligt rundt bag stammerne. Jeg kikkede skiftevis på klokken og på dyret, som bare ikke stod godt
nok til skud. Så løb tiden ud…
Jeg gik ned af tårnet og op mod skrænten, hvor den første gris forsvandt ind. Jeg fandt grisen
liggende død, halvt oppe på skrænten. Begge skud sad fint. De vildsvin var pokkers skudstærke.
Jeg slæbte grisene ud til skovvejen. Det var begge frislinge, der vel vejede 25-30 kg. Tyskeren og
min makker kom kørende ned af skovvejen og ønskede ”Waidmanns Heil”.
Der svarer man med et ”Waidmanns Dank”. I traileren lå der 4 stykker råvildt, som min makker
havde skudt nede ved mosen. Tyskeren roste os for den korrekte afskydning og for at alt påskudt
vildt var leveret. Sikke en formiddag og sikke en masse oplevelser.
Vildtet blev kørt til paradepladsen og brækket centralt af en professionel slagter. Imens vildtet blev
klargjort, blev der serveret dejlig suppe med brød og en øl. Så var der tid til at fortælle og til at høre
de andre skytters oplevelser.
Under paraden blev de skytter, der havde nedlagt vildt, kaldt frem. Man gik frem til skovfogden og
modtog en lille grangren fra skoven, et håndtryk og et ”Waidmanns Heil”.
Det er almindelig tysk jagttradition under vildtparaden.
Om lørdagen var det en større jagt,
med 70 skytter i skoven og 25-30
nabojægere.
I alt jagt på ca. 900 ha.
Det var nyttigt med nabojægere på
plads, sådan at vildsvinene også
blev beskydt derude, hvis en rotte
smuttede ud af skoven.
Parolen var den samme, men på
dette terræn ønskede man også, at
der blev afskudt kronhind og
kronkalv. Dog maksimalt et’ stykke
kronvildt pr. skytte.
Denne gang kørte vi ud i skoven
i egne biler, i grupper på 3 biler.
Jeg blev sat af ved en smal sti og
skulle finde et tårn omkring 50
meter inde ved en skovvej.
Igen skulle jeg stå i et lavt drivjagtstårn. Tårnet stod placeret ved et T-kryds, men vejene var kun ca.
3-4 meter brede. Imellem vejene var bøgeskoven tæt og der var stadig blade på grenene. Dette var
noget helt andet end den brede åbne slugt fra i går.
Inden jeg gik frem til midten af T-krydset, hvor tårnet stod, kikkede jeg forsigtigt ned ad sidevejene.
Den ene vej sluttede efter blot 50 meter. I bregnerne, nede for enden af vejen, opdagede jeg et
vildsvin, der kikkede op på mig. Så smuttede to grise ud af bregnerne mod højre. Mens jeg skyndte
mig op i tårnet og fik ladt riflen, smuttede endnu et vildsvin mod højre. For pokker! Jeg stod vist
lige midt i grisenes tætte kerneområde.
Lige da jeg lukkede riflen og kikkede op, stod der en stor gris i højre side af sporet. Jeg tog hurtigt
riflen op, men da var grisen gået over sporet og forsvundet ind i venstre side. Straks kom der
frieslinge, som perler på en snor efter soen. Jeg fik ikke godt sigte på den 2. gris i optoget, men nu
vidste jeg præcis hvordan de kom. Da den 4. kom ud på stien, rungede jagtens første skud gennem
skoven. Frislingen blev ramt foran bladet. Den faldt i knaldet og lavede de typiske rystelser med
benene, når nervesystemet lammes. Første vildsvin faldt i første minut. Utroligt!
Inde i det tætte krat kunne man tydeligt fornemme, hvordan grisene var urolige og prøvede at
orientere sig. Jeg kunne kun skimte få meter ind i underskoven, som var lukket af de smukkeste
efterårsfarvede bøgeblade. Man kunne se silhuetter liste rundt derinde, men det blev aldrig noget
sikkert at afgive skud på. Så smuttede de hurtigt over en af sidevejene, i en samlet klump. Det var
uforsvarligt at skyde på flokken.
Nu var der rigtig musik i skoven, af halsende hunde og hyppige skud. Flere gange smældede 3-4
riffelskud i træk. Sikkert når en rotte passerede et tårn med en vaks skytte. En driver og hans hunde
kom ned forbi mig. De små terrierer løb straks ind i det tætte bøgekrat foran mig. Så blev der
ballade. En gris sprang lynhurtigt over en sidevej, men skud var umuligt. Bag mig løb en lille gris
forbi på 5 meters afstand. Bladene umuliggjorde et forsvarligt skud før den var væk.
Inde i tykningen lød det ikke rart. Smågrisene hvinede, de voksne grise gryntede og snappede efter
hundene, der gøede og hylede. Det var voldsomt, men hundene kunne ikke få rotten sprængt op.
Til sidst fortrak grisene længere ind i tykningen og der faldt lidt ro over tingene. Længere inde i
tykningen må der have stået noget råvildt, for et dyr kom op ad sporet. Jeg hævede riflen og fulgte
dyret i sigtekikkerten, mens det langsomt kom op ad sporet mod mig. Da smalråen drejede ud for
at krydse over sporet, gik den ned i knaldet.
Lidt senere kom der endnu et stykke råvildt ud på vejen, men det gik bort med spejlet til og
forsvandt. Det lykkedes ikke at afgive et skud til det dyr.
Klokken blev 13.00 og skydetiden
løb ud.
Dette havde været en helt
anderledes oplevelse, end jagten
dagen før.
Mere intens med alle de vildsvin,
men meget færre skudchancer.
Jeg havde oplevet 10-12 vildsvin
på klods hold, men kun afgivet
et’ skud til dem. Dejligt at opleve
at vildsvin også dør i knaldet, når
man sætter en kugle korrekt.
Der havde vel lydt 100 riffelskud
i skoven på en enkelt formiddag.
Igen noget der var uvant for mig.
Nu skulle det blive spændende at
komme til paraden.
Igen blev der serveret dejlig suppe med god røget pølse, mens tyske slagtere klargjorde vildtet.
De havde en trailer med to lifte, hvor vildtet blev hængt i bagløbene, brækket og skyllet. Det gik
forbavsende hurtigt med at klargøre dagens parade: 1 kronhind, 24 vildsvin, 14 stykker råvildt og
en ræv. Skovfodgen havde håbet på en større parade, med bladene havde hæmmet skudningen.
Det var en god anledning til at studerer de forskellige betegnelser og aldersgrupper hos vildsvin.
Det var en god lektie at tage med hjem i rygsækken.
Med få dages varsel fik jeg, midt i november, tilbudt en afbudsplads på en 2-dags fredaglørdagstur, sammen med en 35 mands gruppe østjyder. Min kammerat havde været med tidligere,
og havde oplevet nogle helt vanvittige store vildtparader. Det var også i området øst for Lüneburg
og den køretur regnede jeg ikke for noget, så jeg sagde: ja tak.
Den første dag skulle vi krydse Elben og jagte i et tidligere østtysk naturreservat. Selv i naturreservater kræver statsskovvæsnet afskydning, som en del af vildtplejen, men især også som
markskadeforebyggelse overfor naboerne. Dette var en mindre jagt med bare 40 skytter.
Parolerne er altid næsten ens. Her ønskede man dog også afskydning af unge kronhjorte Det ville
sige: ikke kronebærende, men alligevel op til 10 ender. Unge dåhjorte måtte nedlægges op til halvskuffel, dvs. skovle op til en håndsbredde. Trofæafgiften for hjort var 500,- Euro. Blev der nedlagt
en ikke-frigivet hjort, var bøden 2 gange trofæafgift, men trofæet blev i skoven. Kapitale kronhjorte
var meget dyrere, så man skulle se sig godt for, inden man besluttede sig for at afgive skyd til hjort.
Ræv måtte ikke skydes i reservatet.
Denne gang fik jeg et ca. 4 meter højt tårn, ved et skovvejskryds. Den ene af vejene blev nu ikke
brugt mere, så den var efterhånden temmelig tilgroet. Den valgte jeg at stå med ryggen til og
primært koncentrere mig om de bredere veje.
Nu i november var bladene faldet af træerne. Der gav langt bedre mulighed for at opdage vildtet i
tykningerne, før det kom ud over skovvejene. Der hvor jeg stod, var der ikke mulighed for
forsvarligt skud på andet end vejene, så tæt var underskoven i af unge træer.
Min nabopost skulle have et lavt tårn, for enden af den tilgroede vej. Vi kunne lige se til hinanden.
Jeg var allerede på plads og klar, da naboposten kravlede op i sit tårn. Straks bragede der 3 skud i
træk nede fra ham. Jeg nåede at se flere vildsvin stikke over vejen, tæt forbi hans tårn. Jo-jo, han fik
da en voldsom start og jeg fik information om en del vildsvin i nærheden.
Der gik kun få minutter før jeg opdagede rotten fra naboposten, i den tætte underskov. Det så
rigtig lovende ud, for holdt de retning, så ville de krydse vejen 50 meter til venstre for mit tårn. Jeg
stod med riflen på skulderen, da rotten kom frem til vejen. Førersoen sikrede et kort øjeblik. Så
sprang hun over vejen, som skudt ud af en raket. Den 1. gris efter soen skød jeg på. Den væltede
om i et hvin. Hurtig repetering og skud på den næstsidste gris. Ingen reaktion. Rotten stopper i
tykningen og sikre. Jeg kunne lige skimte omridset af grisene, men ikke skyde forsvarligt på dem.
Pludselig faldt den ene død om. Grisen var ramt godt og gennemskudt, men faldt først efter 10 sek.
Så trak grisene frem og passerede vejen ret foran tårnet, nu inde på 40 meter. Igen skud til 2. gris i
rotten. Jeg nåede også at sætte et skud i den 5. gris over vejen. Ingen af de to grise reagerede med
skudtegn, men jeg følte, at begge skud sad godt fremme, som de skulle. Son of a gun!! - super start.
Efter 10 minutter havde jeg to døde vildsvin og to påskudte. Så faldt det lidt ro over den sektor
hvor vi sad. Enkelte gange så jeg råvildt mellem stammerne i tykningerne. Drevet kom frem til mig.
Jeg oplyste, at der sandsynligvis lå vildsvin i den tykning de skulle igennem. Drevet var kun lige sat i
gang igen, da en driver råbte, at ham havde fundet en død gris. Den slæbte han ud til skovvejen og
vinkede op til mig. Kort efter råbte hans sidemand at han også havde fundet en død gris. Den lod
de nu ligge. Dejligt at få vished om, at begge vildsvinene var truffet dødeligt og lå forendte i
skovbunden. Drevet forsvandt og der faldt igen ro over skoven. Pludselig så jeg mørke skygger
smutte over skovvejen, meget langt ude til venstre for mig. Det måtte være høje dyr, tænkte jeg,
siden jeg kunne opdage dem i den bundvegetation. Der gik nogle minutter, så opdagede jeg dem
igen. Nu meget tættere på og inde i tykningen. De var meget mørke, men det kunne umuligt være
vildsvin i den højde. De trak længere frem og da så jeg, at det var 2 stykker kronvildt. Den ene var
en hjort. I riffelkikkerten observerede jeg kronvildtet, mens de trak frem til skovvejen foran tårnet.
De stoppede og sikrede. Geviret var lyst, højt, men ikke ret kraftigt. Den forreste måtte derfor være
en ung hjort og jeg besluttede mig for at nedlægge den.
Hjorten travede roligt ud på skovvejen, på 70 meters afstand. Jeg fulgte den med fast anlæg og
skød. Hjorten krummede ryggen og sprang op og frem over skovvejen, med det ene forløb
hængende slapt ned.
Yes.. det skud sad sandsynligvis godt.
Jeg var lidt rystet, deroppe i tårnet og åbnede
en sodavand. Straks sprang et stykke råvildt op
mod tårnet, på bare 20 meters afstand. Men
jeg skulle altså lige fatte mig lidt, så det listede
væk igen. Der gik så en rolig halv time, inden
jeg hørte drevet, på vej tilbage mod mig. Jeg var
meget opmærksom på, hvad der mon ville ske,
når drevet kom frem til den tykning, hvor
hjorten forsvandt ind. Sikken en lettelse, da jeg
hørte råb om hjort. Jeg fortalte drevet, at jeg
havde skudt på en kronhjort. De kunne med et
”Waidmanns Heil” oplyse at hjorten lå forendt.
Langsomt forsvandt drevet videre ind i den
tætte underskov. Omkring en halv time inden
jagtstop, opdagede jeg et stykke råvildt komme
i retning af tårnet. Det gik langsomt og roligt,
så der var god tid til at kønsbestemme dyret.
Det var et hundyr, så det måtte nedlægges. Da
dyret var 25 meter fra tårnet, stoppede det op
og blev øjeblikkeligt fældet af en kugle skråt
oppefra, placeret mellem halsen og bladet.
Kort før jagtstop hørte jeg to skud hos min anden nabopost til modsatte side. Kort efter så jeg et
vildsvin humpe såret ud på sidevejen ca. 100 meter til højre for mig. Selv om jeg stod med lav
forstørrelse på kikkerten afgav jeg skud mod den anskudte gris. Skuddet traf grisen, sådan at den
øjeblikkeligt satte sig og væltede om i grøften langs skovvejen. Jeg kunne dog ikke se vildsvinet
nede i grøften. Pludselig så jeg igen grisen. Den humpede langsomt over næste skovvej ca. 60
meter foran mig. Utroligt!! Jeg satte endnu en kugle på grisen, helt fremme ved øret. Da gav den
op og blev liggende. Så var det tid til jagtstop. Det havde været en uforglemmelig formiddag,
tætpakket med jagtsituationer. Nu lå der en halv times arbejde med at slæbe vildtet ud til
nærmeste kørebare vej. Dertil var en slæberem en uvurderlig hjælp, sådan at man kunne bruge sin
egen kropsvægt under udslæbningsarbejdet.
På denne jagt lød parolen ”decentral vildtopbrækning” Det betød opbrækning i skoven. Det var
bare at gå i gang med grisene. Jeg var overrasket over, hvor tykt et lag fedt man måtte skære
igennem, før man kunne åbne bugen på vildsvinene.
Vildtet blev arrangeret til parade i en stor lysning i skoven.
Paraden bestod af: En 6-ender kronhjort, 31 vildsvin og 22 stykker råvildt.
To af de 22 stykker råvildt var små gaffelbukke. Bukke var fredet og skytterne måtte forberede sig
på at efterbetale 150,- Euro pr. stk. i bøde, men opsatserne blev i skoven.
Der var også skudt en voksen so. Skytten måtte betale 150,- Euro i afgift for fejlagtigt afskydning.
Fejlagtig afskydning kan ikke fuldstændig undgåes på jagter, hvor der ønskes afskudt meget vildt.
Det ved tyskerne også godt, så skytten modtog sin afgift, uden sure miner fra nogens side.
Lørdagens jagt var et ret stort arrangement. Godt 1000 ha statsskov med 95 skytter fordelt jævnt
ud i skoven, plus samtidige jagter i naboskovene. Vi blev gjort opmærksom på, at der var muflon i
skoven. Der måtte skydes en’ vædder pr. skytte. Trofæafgiften var 3000,- Euro. Nej tak, fra mig.
Igen kørte vi i privatbiler ud i skoven og blev fordelt ud i tårnene. Igen et lavt drivjagtstårn til mig.
Tårnet var placeret midt i et knudepunkt af fire smalle skovveje.
Dog var der en 20 meter bred og 150 meter lang rydning yderst til højre. Den var postens bedste
mulighed, for grangrene dækkede for observation ind i skoven. Skudmulighederne var begrænset
til vejene og rydningen. Passerede vildt en af vejene, ville det sandsynligvis kort efter passere den
næste vej, hvor man så var varslet på forhånd, om retning og nogenlunde fart og afstand. Igen
afprøvede jeg siddende skydestilling og mulighederne for fast anlæg ved evt. skudchancer i den
lange rydning.
Der faldt flere hurtige skudserier i skoven, langt bag mig. Nogen var godt i gang med at sprænge
rotterne op. De første 3 kvarter kunne jeg bare følge med i de mange skud og orienterede mig mod
evt. flygtende vildt fra den retning. Et stykke råvildt kom i fuldt spring langt ude til venstre. Slet
ikke en skudchance overhovedet. Så knækkede der grene i skovbunden, i retning mod alle
skuddene. Jeg kunne ikke se noget, men stod klar med afsikret riffel på skulderen. Så knasede det
helt tæt på og jeg opdagede to små vildsvin, inde på 15 meters afstand, komme lige i mod mig.
Den forreste gris så mig og vendte straks om. Den hurtige reaktion kom vist bag på den bagerste
gris, for den stoppede og stod helt stille. Det var relativt let at sætte en kugle på halsen af grisen,
der gik i jorden på stedet. Så gik der en del tid uden at se vildt. Øjnene screenede hele tiden vejene
og rydningen for bevægelser. Uden at have set dyret komme, opdagede jeg pludselig et stykke
råvildt stå stille, 60 meter ude i rydningen. Dyret var næsten kommet helt over. Det kunne på et
øjeblik forsvinde ind mellem granerne. Jeg løftede forsigtigt riflen på skulderen. Stående, med lav
forstørrelse, skød jeg straks den røde plet var fremme over forløbet og oppe midt på dyret. I
skuddet sprang dyret ind i tykningen, men kom ikke ud på skovvejen bag træerne.
Pokkers, at den ikke faldt i knaldet. En halv time senere opdagede jeg igen et dyr. Det var kun lige
på vej ud i rydningen, godt 100 meter ude. Jeg kunne roligt nå at sætte mig ned og dreje
sigtekikkerten op på tilpas høj forstørrelse. Dyret trissede langsomt tværs over rydningen og
stopper 3 meter inden træerne. Der lod jeg skuddet gå. Dyret væltede om i knaldet og sparkede
lidt, inden det forendte.
Jeg havde derefter det meste af min koncentration rette mod lysningen til højre. Pludselig kunne
jeg høre trin på skovvejen bag mig, længst ude mod tårnets venstre side. Jeg drejede hovedet og
kikkede direkte ned på et vildsvin. Det måtte være kommet ned ad skovvejen og helt ind på 25
meter, mens jeg stod med ryggen til. Jeg prøvede langsomt at dreje mig rundt og hæve riflen.
Grisen drejede ind i skoven. Den passerede mellem stammer og nedhængende grene på bare 15-20
meters afstand. Den var ikke nok fri, til at vide hvor på grisen jeg sigtede, så jeg holdt skuddet
tilbage. Jeg rystede helt af spænding bagefter. Det lignede en helt oplagt chance fra begyndelsen.
Skydetiden var næsten udløbet, da jeg hørte grene knække i skovbunden, skråt fremad til højre.
Noget andet kom travende gennem skovbunden i retning mod tårnet. Jeg satte riflen i skulderen
og spejdede ind mellem grenen. Noget stort og sort kom denne vej. Jeg så kraftige sorte
grisebørster gennem grenene – det var et stort vildsvin. Jeg sigtede mod det sted, ca. 20 meter ude,
hvor jeg skønnede grisen ville krydse den smalle vej. Jeg så hovedet, med tydelige tænder, komme
ind i kikkerten og trak med frem. Jeg kom helt frem på trynen af grisen. Det var vist for langt
fremme, på den korte afstand, så jeg trak tilbage på grisen. Det sekund det ville tage grisen, at
krydse vejen var næsten gået. Der skulle skydes snart. Jeg så den røde dot glide lige under grisens
hals, mens fingeren trykkede af.
Så var grisen inde i træerne. Jeg repeterede. Mon den ville holde retningen? Så ville keileren
komme ud på rydningen, hvor jeg frit kunne afgive 2. og evt. 3. skud. Det gjorde den ikke. Den
drejede af og fulgte den smalle tykning væk. Så bragede et skud, nede hos min tyske nabo. Derefter
blev alt stille. Skulle jeg have ventet til keileren havde passeret vejen og stolet på, den fortsatte ud
på rydningen? Hvorfor trak jeg også så langt frem?
Fandens, at jeg trak skråt nedad og ikke bare holdt højden…
Fandens, at når jeg skød forbi, så var det på en stor keiler, på bare 20 meters afstand…
Nå… det havde jo været en fin formiddag og jeg havde bestemt intet til godt.
Da klokken blev 13.00 blev riflen afladt. Jeg slæbte den lille gris ned til tyskeren. Keileren lå død hos
ham. Vi to mand kunne slet ikke slæbe den ud. Der var ingen skudtegn på halsen af grisen, så jeg
gratulerede ham med et ”Waidmanns Heil”. Jeg havde skudt lige under. Indtil der kom flere folk, til
at slæbe keileren ud, fandt vi begge de stykker råvildt jeg havde skudt på. Det første dyr, det der
sprang fra skudstedet, lå heldigvis lige inden for granerne med en lungekugle.
Ved siden af paradepladsen var opbrækningspladsen, hvor vildtet blev læsset af. Hjælpere hejsede
grisene op og ned, mens 4 mand var i gang med hver deres opbrækning samtidigt. Andre slæbte
vildtet over på græsplænen og lagde grisene i rækker med 20 stk. i hver. Vi danskere hjalp med at
slæbe vildt fra aflæsningen og frem til hejsefolkene. Det hele var godt organiseret og forløb
rutineret for tyskerne, men dimensionerne var lidt grænseoverskridende for mig.
Opbrækningspladsen sejlede simpelthen i blod, sikkert i stil med det Stockholmske blodbad.
Igen var der dejlig suppe inden paraden, mens det sidste eftersøgte vildt kom ind til opbrækning.
På dagens parade lå 56 vildsvin og 19 stykker råvildt. Den store keiler vejede 168 kg.
Sikke et dyr!
Årets 3. tur var blot
en enkeltdagstur,
først i december.
Jagten foregik på et
militært øvelsesterræn ved
Lüneburg. Vi var 3
danskere af sted og
ankom aftenen før.
Der var faldet sne,
så det skulle blive
spændende at jagte
under disse forhold.
Vildtet blev nok
lettere at opdage i
god tid.
Vi blev sat af på
skovvejene og
skulle igen følge
mærker på træerne
ind til tårnene.
Mit tårn var lavt, med rækværk og et løst tværbrædt at sidde på, hvis man foretrak det.
Jeg børstede sneen væk af tårnets bund, for sneen knirkede ret højlydt under fødderne i frosten.
Vi skulle sidde en time, inden drevet begyndte og en halv time efter drevet var slut, for at vente på
vildt der evt. søgte tilbage til skoven. I alt 4 timer på posten. Jeg havde vist fået en post i udkanten
af skoven. En skovsø lå i skovkanten. Så kom et par hundrede meter med fyrretræer. Længere inde
lå en grantykning. Tårnet stod i fyrretræerne, midt mellem søen og grantykningen. Der var da
plads til skud mellem fyrrestammerne, men ikke for meget. De første skud lød efter 10 minutter.
Bare den uro, når skytterne går på plads, kan sætte bevægelse i vildsvinene. Skuddene lød længere
inde i skoven og omme på den anden side af grantykningen.
Der var knap gået en time, da jeg så vildt. En ræv listede af sted mellem fyrrestammerne, på vej
ned mod mosen. Jeg satte mig med fast anlæg og fulgte ræven i sigtekikkerten. Så stoppede den
endeligt, men lige mellem to stammer. Både rævens hoved og hale var gemt af stammerne. Jeg
satte kuglen lige midt på ræven. Den væltede død omkring i sneen. Halen slog lige frem og tilbage
et par gange. Det er altid en udsøgt udfordring, at skyde ræv med riffel.
Lidt senere kom 3 stykker råvildt. De løb ind i grantykningen. Kort efter forlod et enligt stykke
råvildt igen ud af grantykningen. Det havde retning ned mod mosen, men skulle over arealet med
fyrretræerne, hvor tårnet stod. Jeg fulgte dyret i sigtekikkerten med fast anlæg. Det var tydeligvis
et hundyr, med skørt ud fra spejlet. Da dyret passerede tårnet, i rolig gang på ca. 70 meters
afstand, faldt det i knaldet.
Flere gange den næste time så jeg råvildt passere i løb, på mellemlange og lange afstande, uden at
stoppe og byde på skudchance. Jeg råbte to stykker råvildt an, da de løb foran tårnet på ca. 50
meters afstand, men de stoppede ikke for råbet.
Pludselig opdagede jeg en rå med et lam komme ud af grantykningen. Det var et halvlangt skud,
men med fast anlæg fulgte jeg
lammet. Råen stoppede og
straks efter også lammet.
Lammet stor fri af stammerne
og fik en kugle på bladet. Råen
sprang væk, mens lammet
sparkede lidt nede i sneen.
Der lød enkelte skud fra
forskellige retninger, den næste
time.
Jeg opdagede ikke vildsvinet før
det pludselig kom travende ind
skråt foran tårnet på ca. 50
meters afstand. Det var helt
lysebrunt, så det måtte være
ungt.
Da grisen var tættest på tårnet
skød jeg. Reaktion var blot, at
grisen satte i løb forbi tårnet.
Andet skud sad midt på nakken
af grisen. Den faldt omgående,
med de typiske rystekramper i
benene. Drevet forlod skoven
efter planen. Den næste halve
time falder der 6 enkelte skud.
Jeg så ikke mere vildt og åbnede
riflen på klokkeslæt.
Det var slet ikke nogen dum
strategi, at vi skytter skulle blive
siddende lidt mens der faldt ro
over skoven.
Begge mine kammerater havde
nedlagt råvildt og set grise flere
gange. Faktisk 17 vildsvin
samtidigt i en og samme rotte.
En rigtig flot oplevelse!
Hermed slutter min jagtfortælling fra Tyskland for denne gang.
Jeg håber, at du har nydt beskrivelserne og fornemmet spændingen.
Med mine sparsomme erfaringer vil jeg alligevel gerne give nogle anbefalinger til andre, der har
fået lyst til at deltage i en tysk Bewegungsjagd.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Få dit tyske jagttegn og EU-våbenpasset ordnet i god tid.
Få trænet. Gerne 70-100 skud i en jagtbiograf. Dette er meget realistisk.
(Vær forberedt på, at de fleste skud afgives fritstående til vildt i bevægelse)
Tag af sted dagen før og mød udhvilet til parole.
Anvend minimum kaliber 308 Win og tunge projektiler. Jeg anvendte 30.06 og 11,7 g Oryx.
(I nogle delstater er 7 mm mindste tilladte kaliber til denne jagtform)
Anvend en variabel sigtekikkert fx 1,5-6 eller 2,5-10 med grove eller belyste sigtemidler.
(En traditionel drivjagtskikkert er ikke optimal til observation af vildtet og evt. lange skud).
Anvend en orange jakke eller vest og hat. Bær det hele tiden.
(Sikkerhedstøjet er påbudt. De stærke farver skræmmer overhovedet ikke vildtet)
Anvend høreværn med lydforstærkning og kasket med mørk indvendig skygge.
(Beskyt hørelsen og hør vildtet i god tid. Sort kasketskygge åbner øjnenes pupiller)
Medbring jagtstol, en god jagtkniv og en solid slæberem.
(Undtagelsesvis kan man få en post på jorden. Vær forberedt på selv at opbrække vildtet)
Skyd aldrig på første gris i en rotte. Se nøje efter opsats eller pensel, inden råvildt skydes.
Sæt forventningerne lavt. Tag hele turen som en oplevelse.
Vær venlig, høflig og hjælpsom. Spørg altid, hvis du er i tvivl om noget.
Man vil sikkert tænke på, hvad det koster at deltage på disse jagter?
Det er igen lidt forskelligt fra delstat til delstat.
Typisk koster en dag på Bewegungsjagd fra 100,- til 200,- Euro.
Tysk jagttegn koster p.t. 25,- Euro for 14 dage eller 60,- Euro for et år.
Overnatning på en almindelig jævn kro koster ca. 25-35,- Euro pr. nat.
Så kommer der selvfølgelig også kørsel.
Der skal ikke betales pr. stykke nedlagt vildt. Frigivet vildt uden trofæ-afgift nedlægges gratis.
Der skal IKKE tilbydes drikkepenge til tyskere. Giv ros og smil i stedet for.
Knæk og bræk.
Steffen Toft Jensen