I kvindens vold DAG 1 2 SERIEBOKS NYHED: KVINDER ER LIGE SÅ VOLDELIGE SOM MÆND I PARFORHOLD FORTÆLLING, 1. DEL: EN MAND BØJER NAKKEN 2 3 4 DAG 2 5 SERIEBOKS NYHED: POLITIET IGNORERER KVINDERS VOLD MOD MÆND FORTÆLLING, 2. DEL: UTOPIEN OM DEN LYKKELIGE FAMILIE 5 6 7 DAG 3 8 SERIEBOKS 8 NYHED: HJÆLP PÅ VEJ TIL VOLDSRAMTE MÆND 9 BAGGRUND: SKJULT I TABUETS SKYGGE 11 SIDEARTIKEL: VOLDELIGE KVINDER OG MÆND ER FRA SAMME PLANET 16 FAKTABOKSE 18 Dag 1 Serieboks Tema: I kvindens vold Partnervold mod mænd er omgærdet af massive tabuer, og de voldsramte mænd står sjældent frem. Kristeligt Dagblad sætter i denne uge fokus på tabuet og fortæller de voldsramte mænds historier. 2 Kvinder er lige så voldelige som mænd i parforhold Af Jon Bøge Gehlert og Line Lykke Haukrogh Denne del af artikelserien kan ses i Kristeligt Dagblad 29.nov. 2010 http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/391669:Danmark--Kvinder-ligesaa-voldelige-som-maend-i-parforhold?all=1 3 En mand bøjer nakken Af Jon Bøge Gehlert og Line Lykke Haukrogh Den del af artikelserien kan læses i Kristeligt Dagblad 29.nov. 2010 http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/391673:Danmark--En-mandboejer-nakken?all=1 4 Dag 2 Serieboks Tema: I kvindens vold Partnervold mod mænd er omgærdet af massive tabuer, og de voldsramte mænd står sjældent frem. Kristeligt Dagblad sætter i denne uge fokus på tabuet og fortæller de voldsramte mænds historier. 5 Politiet ignorerer kvinders vold mod mænd Af Jon Bøge Gehlert og Line Lykke Haukrogh Denne del af artikelserien kan læses i Kristeligt Dagblad 30. november 2010 http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/391792:Danmark--Politietignorerer-kvinders-vold-mod-maend?all=1 6 Utopien om den lykkelige familie Af Line Lykke Haukrogh og Jon Bøge Gehlert Den del af artikelserien kan læses i Kristeligt Dagblad 29.nov. 2010 http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/391673:Danmark--En-mandboejer-nakken?all=1 Det er fortsættelsen af ”En mand bøjer nakken” 7 Dag 3 Serieboks Tema: I kvindens vold Partnervold mod mænd er omgærdet af massive tabuer, og de voldsramte mænd står sjældent frem. Kristeligt Dagblad sætter i denne uge fokus på tabuet og fortæller de voldsramte mænds historier. 8 Hjælp på vej til voldsramte mænd Mænd med voldelige koner eller kærester har længe været tabu og uden for samfundets og politikernes fokus. Men nu øger ligestillingsministeren opmærksomheden på de voldsramte mænd med en national strategi Af Jon Bøge Gehlert og Line Lykke Haukrogh Voldsramte mænd får nu en håndsrækning fra ligestillingsminister Lykke Friis. Inden for de kommende uger vil hun sammen med en række øvrige ministre offentliggøre en national strategi med 30 sociale initiativer, der blandt andet fokuserer på voldsramte mænd i parforhold. Strategien løber til og med 2012. Hvad indsatsen helt konkret indebærer, vil Lykke Friis endnu ikke løfte sløret for, men i handlingsplanen for 2010 lyder det, at ligestilling handler om den enkelte mand og kvindes ret til et liv uden vold, og at regeringen vil målrette indsatsen mod at bekæmpe partnervold og tabuet omkring det. Ligestillingsministerens engagement i partnervold mod mænd udspringer af rapporten 'Vold mod mænd i Danmark' fra 2008, der konkluderede, at flere tusinde mænd hvert år udsættes for partnervold. ”I vores tidligere handlingsplaner har fokus helt klart været rettet mod mænds vold mod kvinder. Men med rapporten er vi blevet opmærksomme på, at der bestemt også er behov for at belyse kvinders vold mod mænd. Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, at det faktisk er mere end 8000 mænd, der hvert år udsættes for vold i parforholdet”, siger Lykke Friis. Ligestillingsministeren pointerer, at det er vigtigt at fokusere på vold mod begge køn for at forstærke ligestillingen i det danske samfund. ”Partnervold går begge veje. Vi har tidligere været meget fokuserede på at kalde det for vold mod kvinder. Nu har vi ændret ordlyden i den nationale strategi til at være vold i nære relationer. Den formulering er en klar erkendelse fra vores side af, at volden går begge veje,” siger ligestillingsministeren. Landets mandekrisecentre udtrykker begejstring over, at de voldsramte mænd endelig kommer i fokus. Daglig leder af Mandecentret Odense Jan Skaarup siger: ”Ligestillingsministeriets initiativ er et klart skridt på vejen væk fra tabuet omkring kvinders vold mod mænd. Det er en udfordring for vores samfund at erkende, at kvinder også kan være voldelige, og det er vi nødt til at italesætte for at hjælpe mændene. Men fremtiden for de voldsramte mænd afhænger af, hvordan indsatspunkterne fra initiativet udføres i praksis.” Hjælpen til de voldsramte mænd og mandekrisecentrene halter dog fortsat betydeligt efter kvindekrisecentrene. Krisecentrene for kvinder 9 er sikret økonomisk gennem Serviceloven, mens de kriseramte mænd står uden for lovgivningen og må nøjes med projektstøtte, som gives i op til fire år ad gangen gennem Satspuljen. Den usikre finansieringsform står dog ikke til at blive ændret foreløbig, fortæller kontorchef Peter Juul fra Indenrigs- og Socialministeriet, der varetager lovgivningen omkring kvindekrisecentrene. ”Der er kommet signaler om, at der er behov for støtte til mandekrisecentrene. Men hvor længe der går, før der kommer en lovgivning om det, er umuligt at sige. Det danske samfund står lige nu i en benhård prioriteringssituation, hvor nye serviceydelser ikke står øverst på listen, så jeg gætter på, at der vil gå mindst et til to år, før der sker noget.” 10 Skjult i tabuets skygge Tøffelhelt. Sådan stemples voldsramte mænd i mange tilfælde, når konen eller kæresten deler fysiske og verbale lussinger ud. Derfor vælger langt de fleste mænd at tie om volden og føje tabuet. Men husbondvolden har voldsomme konsekvenser Af Line Lykke Haukrogh og Jon Bøge Gehlert Vold er sjovt. I hvert fald når kvinder tæsker mænd. Den britiske sangerinde Lily Allen har storhittet med ørehængeren ”Smile”, som handler om, hvordan hun får hævn over sin utro ekskæreste. Og musikvideoen, hvor eks’en får tæsk af sangerindens venner, får raseret sin lejlighed og hældt afføringsmiddel i teen til ordene ”At first when I see you cry, yeah, it makes me smile”, virker både humoristisk og retfærdig. Fair er det også, når USA’s darling fra American Idol, Carrie Underwood, i sangen ”Before he cheats” udbasunerer, hvordan hun ridser lakken, skærer sit navn ind i lædersæderne og med et baseball-bat smadrer ruderne på ekskærestens bil. Her er virkelig et par kvinder, som forstår at sætte sig i respekt. Sådan piger. Alligevel er der noget ved de hævngerrige tekster, som måske ikke er så sjovt og prisværdigt endda. For hvorfor kalder det på forstående nik med hovedet og skjulte grin, når en kvinde udsætter en mand for vold og ydmygelse? Ville komikken være lige så lystig, hvis det var en mand, der sang om, hvordan han havde hængt ekskæresten ud på Facebook, solgt hendes yndlingssmykke og givet hende et par på låget? Svaret er højest sandsynligt nej. Faktum er, at historier om handlekraftige kvinder og forsmåede mænd oftest omtales med ironi og slet skjulte smil. Men for mændene er der intet at grine af, for psykisk og fysisk vold er en ødelæggende del af hverdagen for mange danske mænd. Omfanget er kun vagt beskrevet i løbet af de seneste år, men en undersøgelse fra Ligestillingsministeriet pegede i 2008 på, at mere end 8000 mænd hvert år udsættes for fysisk vold af deres partner. Et tal, som både ledere fra Danmarks ni mandekrisecentre og eksperter på området mener, er langt højere. Dertil kommer, at den psykiske vold, som kan have fatale konsekvenser for manden, på ingen måde er kortlagt. Når der er så store mørketal på området, skyldes det, at mændene ikke står frem og fortæller om volden - hverken når partneren deler lussinger ud, eller når hun nedgør manden og inddrager nøgler, dankort og telefon. Og politiet går mændene sjældent til. Der er et tabu, som holder dem tilbage. Mændene ønsker ikke at tabe ansigt og få endnu et hug i selvværdet, som i forvejen er i bund. 70-årige Bjarne talte også kun ganske få gange højt om den fysiske og psykiske vold, som hans hustru gennem ni år udsatte ham for. 11 Første gang Bjarnes hustru var voldelig over for ham, stod de i køkkenet og forberedte mad sammen som så mange gange før. Men den dag syntes Bjarnes hustru pludselig, at han fyldte alt for meget ved køkkenbordet. Ud af det blå kom et velplaceret og hårdt spark, som ramte hans haleben med det resultat, at han ikke kunne sidde ned i flere dage. I efteråret 2009 forlod Bjarne hustruen, som han havde kendt i 13 år. Det første spark var nemlig ikke det eneste men derimod starten på en årrække, hvor han lærte at indordne sig og skemalægge sin dag for at undgå konflikter. Alligevel syntes den fysiske og psykiske vold uundgåelig. Hustruen låste ved flere lejligheder Bjarne ude af deres fælles hus, så han måtte lege indbrudstyv med værktøjet fra skuret for at komme ind, og hun fratog ham retten til at se tv. Det var heller ikke usædvanligt, at hun slog, sparkede og kastede glas og vaser efter ham. Selv slog han aldrig igen. ”Jeg kunne jo sagtens have stukket hende nogle på ørerne, men hvad havde det hjulpet? Jeg kunne jo kun holde hende, indtil hun faldt lidt til ro. Der var ikke andet at gøre.” I årene, hvor volden stod på, fortalte han kun om det til en nabokone. Hun troede ham ikke. I stedet valgte Bjarne at forklare sine sår og blå mærker som småuheld. Intet andet. Heller ikke politiet blev involveret, selvom hustruens vold mod ham til tider var ganske grov. ”Jeg er nok lidt af et skvat på den måde. Bagefter kan jeg godt se, at det burde jeg nok have gjort, men jeg syntes ikke, at det var sjovt at skulle sige til politiet, at jeg fik klø af min kone. De havde sikkert bare grinet af mig.” Bjarne var ingen splejs, da hans hustru slog og nedgjorde ham. Og hustruen havde ikke en krop som en russisk kuglestøderkvinde. Der var på den måde ingen stereotyper, der passede på det voldelige forhold. Men stereotyperne er også skudt milevidt forbi virkeligheden. Det er nemlig ikke kun den 'bløde' mand, der ender som offer for fysisk eller psykisk vold i parforholdet. Lederne fra landets mandekrisecentre fortæller, at de mænd, der opsøger dem, spænder fra den ufaglærte til akademikeren, og fra organisationen Dialog Mod Vold fortæller direktør Helle Øbo, at alle typer mænd kan ende som voldsoffer. Det er en meget stor fordom, at husbondvold bunder i små, usikre mænd og store, mandhaftige kvinder, understreger Helle Øbo. ”Voldsramte mænd og voldelige kvinder ser ikke anderledes ud end alle mulige andre. De kan sagtens have en god karriere og signalere overskud udadtil, samtidig med at de lever i et forhold, hvor vold dominerer.” For mange af de voldsramte mænd er der netop tale om, at de opstiller en facade over for omverdenen. De vælger i mange tilfælde at tie om volden over for både kolleger, venner og familie. Det hænger sammen med, at mændene ganske enkelt er flove over volden. 12 Og det er ikke uden grund, at emnet er tabuiseret. De voldsramte mænd vil nemlig ofte være genstand for latterliggørelse, for det virker usandsynligt, at en mand kan være offeret i et voldeligt parforhold. Det mener Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed ”Den almene holdning er, at mænd skal kunne klare sig overfor en kvinde, og det passer ikke ind i det maskuline billede, at en mand bliver slået af en kvinde,” forklarer han. Både hustruvold og husbondvold indeholder en ødelæggende ydmygelse af den voldsramte. Men ydmygelsen af den voldsramte mand vokser i takt med, at han bilder sig selv ind, at han er den absolut eneste mand, der får bank af kæresten eller hustruen. Det tabu kan på flere punkter sammenlignes med tabuet omkring incestproblematikken i 1990erne, mener Helle Øbo fra Dialog Mod Vold. ”Det er dybt traumatisk at være incest-offer - men sværest som dreng, fordi der ligger forventninger om, at man som mand kan sige fra. De voldsramte mænd møder også denne generelle samfundsopfattelse af mand og kvinde som stærk og svag,” siger hun. Det fører blandt andet til, at mændene kun sjældent melder kvindens vold til politiet. De finder det pinligt og er bange for, at en tur på politistationen er lig med ydmygelser og sarkastiske bemærkninger. Den frygt er ikke forbeholdt danske mænd. En undersøgelse fra University of British Columbia i Canada viser, at mænd i langt mindre grad end kvinder vælger at anmelde partnervold til politiet. Ofte undlader manden at melde volden, fordi han ikke opfatter det som vold, når kvinden sender en syngende lussing af sted eller kaster med glas og fjernbetjeninger. I mandens verden foregår vold ude bag en skurvogn eller som del af en lidt for våd aften med drengene. Manden tænker det heller ikke som vold, når kvinden afskærer ham hans sociale netværk, nedgør hans person, udleverer intime detaljer om ham eller truer med incestanklager og med at stikke af med parrets børn. Men det er netop psykisk vold i sin groveste form, fastslår centerleder Jan Skaarup fra Mandecentret Odense. Psykisk vold er en betydelig del af tabuet omkring partnervold mod mænd, og når mændene ikke selv opfatter den psykiske terror som vold, eskalerer volden indtil et punkt, hvor manden har mistet sig selv og bukker under. ”I den generelle mandeverden siger vi tingene ligeud eller giver hinanden nogen på hovedet. Vi handler og afklarer tingene hurtigt. Men manden kommer til kort i det psykiske spil, der kan opstå i et konfliktfyldt parforhold. Derfor lider han ofte store nederlag i de situationer, og det medfører en stor risiko for en social nedtur, der skader både ham selv, børn, familie og venner,” siger Jan Skaarup. 35-årige Anders røg netop ind i en social nedtur efter flere års psykisk vold fra hans kone. Efter to års ægteskab havde hustruens psykiske vold mod ham nået et niveau, hvor han var begyndt at tro på hendes ord om, at han var sindssyg. Hun fortalte ham konstant, at 13 han var vanvittig, utroværdig og en dårlig far, og hun ville godkende alle hans sms'er og telefonopkald. Konsekvensen var, at Anders ikke kunne sove om natten, havde svært ved at passe sit arbejde som selvstændig og mistede en stor del af sin omgangskreds. Til sidst kapitulerede han. Hustruens beskyldninger gik i opfyldelse. Anders havde taget hendes ord til sig og troede på, at han var et håbløst fjols. ”Når man hele tiden hører, man er en klaphat fra en, man er faldet pladask for, så ryger man i. Alle parader er væk, man stoler hundrede procent på den anden,” fortæller han. Anders tænkte ikke på sin kones opførsel som psykisk vold. I stedet lod han sig overbevise om, at han selv var en dårlig person på grund af hans forsøg på at administrere deres økonomi og sætte retningslinjer i opdragelsen af deres lille datter. Den overbevisning sad stadig i ham, da de efter to år gik fra hinanden i efteråret 2008. Først da hans hustru begyndte at bryde den uskrevne regel om ikke at skændes foran deres halvandet år gamle datter, ville han ikke mere. ”Fysisk vold er noget lort, men psykisk vold kan du ikke se, og du mærker den ikke, før den for alvor har fået greb om dig. Den slags vold smadrer dit selvværd og dine tanker. Du bliver overbevist om, at du intet er værd. Var jeg kommet med et blåt øje, ville ingen være i tvivl om, at det var hende, den var gal med,” siger han. At Anders til sidst overgav sig og troede på sin kones beskyldninger er langt fra enestående. Hos Mandecentret Århus hører psykoterapeuterne Kim Nidam og Tove Land ofte de kriseramte mænd fortælle, at deres problemer ikke har været noget særligt. At det måske nærmere er dem selv, den er gal med. ”Til sidst tror mændene, at det skal være sådan. De tror på, at trusler er helt normale i parforhold, og at konen eller kæresten nok har ret i beskyldningerne. Manden lader sig dybest set invadere og får sværere og sværere ved at mærke egne grænser,” siger Tove Land. Når mændene bukker under, hører det med til forklaringen, at de ikke selv kan forstå, at de faktisk lader sig trække rundt ved næsen i eget hjem af en kvinde. Og når mændene ikke selv erkender den psykiske vold, fortæller de heller ikke om den til andre. Men det burde de, for psykisk vold er påvist at have fatale konsekvenser. Ifølge flere undersøgelser af psykisk vold i parforhold kan der direkte sættes lighedstegn mellem omfanget af volden og risikoen for depression. Jo mere psykisk vold i parforholdet desto større risiko for depression senere i livet. Med andre ord er psykisk vold blandt de største kilder til forringet livskvalitet, mener Thomas Nielsen, som er lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i depression og følelseslivets psykologi. Ifølge ham er den vold, der angriber følelserne, den værste i et parforhold. For den ødelægger glæden og tilliden i parforholdet. ”Den psykiske vold har store konsekvenser for både manden og ægteskabet. Og når den psykiske vold dominerer, kan det være 14 svært for mændene at komme ud af det usunde parforhold, fordi de er brudt ned og handlingslammede,” siger Thomas Nielsen. Om handlingslammelse også kan beskrive ekskæresterne til den britiske popprinsesse Lily Allen og den amerikanske country-yndling Carrie Underwood skal være usagt. Ligesom det skal være usagt om de to damer faktisk kunne finde på at udføre handlingerne fra deres musikvideoer i virkeligheden. Men sikkert er det, at også kvinder udsætter mænd for partnervold. Hvad enten mændene træder ud af tabuets skygge eller ej. Bjarne og Anders optræder under pseudonymer, da de ønsker at være anonyme. Deres rigtige navne er journalisterne bekendt. 15 Voldelige kvinder og mænd er fra samme planet Kvinder er fra Venus, mænd er fra Mars. Men når de reagerer voldeligt over for deres partnere, går de samme mekanismer i gang. Det handler om jalousi, frustration og om at være ude af stand til at diskutere sig ud af problemer Af Line Lykke Haukrogh og Jon Bøge Gehlert Den krigeriske mand og den omsorgsfulde kvinde. En stereotyp med historiske rødder i tiden, hvor mandens vigtigste rolle var som jæger og kriger, mens kvinden med omsorg og kærlighed tog hånd om hjem og børn. I løbet af det seneste halve århundrede har kvinderne imidlertid fundet vej ind på arbejdsmarkedet, og ligestillingen er vokset. Nu er både kvinden og manden skaffedyret. På trods af de skridende kønsroller har den krigeriske mand for nylig fået stor opmærksomhed, da flere medier satte fokus på mandens såkaldte kriger-gen. Kriger-genet MAOA skulle være tilstede hos op mod en tredjedel af alle mænd og gøre, at de reagerer voldsomt og voldeligt, når temperamentet koger. Kriger-genet har blandt andet vist sig overrepræsenteret blandt mandlige bandemedlemmer i USA. Men hvis det ofte er kriger-genet, der fører til voldelige reaktioner hos mænd, hvad forklarer så, at også kvinder griber til vold over for både mænd og andre kvinder? Det ved de hos organisationen Dialog Mod Vold, der arbejder for at stoppe vold i familien. De mekanismer, der fører til, at kvinder er voldelige over for deres mandlige partner, er ikke specielt anderledes fra dem, som fører til hustruvold. Ligesom hos mændene udspringer kvinders vold af en følelse af jalousi, afmagt og frygt for at miste den person, de elsker. Umiddelbart dybt ironisk, men ikke desto mindre realiteterne, fortæller Helle Øbo, direktør i Dialog Mod Vold. ”Den voldelige person har en misforstået opfattelse af, at hvis bare man kan få partneren til at gøre, som man gerne vil, så betyder det, at partneren elsker en. At det er ægte kærlighed. Men det kunne ikke være mere forkert.” Dialog Mod Vold har i løbet af de seneste år oplevet en stigning i antallet af voldelige kvinder, der søger hjælp hos dem for at slippe af med deres voldelige adfærd overfor kæresten eller manden. Hvor det tidligere kun var hvert halve år, at en voldelig kvinde henvendte sig for at få hjælp, har organisationen de seneste to år modtaget henvendelser hver anden måned. Det kan synes som et ganske lavt antal henvendelser, men det bør nærmere ses som et udtryk for, at de voldelige kvinder finder det stærkt tabuiseret at stå frem med deres aggressive adfærd, mener Helle Øbo. 16 ”Kvinderne kommer, fordi de har lyst til at stoppe med at udøve vold. I forbindelse med relationsvold skal man huske, at når man slår den, man elsker, så lever man i et dilemma - ligegyldigt om det er kvinden eller manden, der slår,” forklarer hun. Kvindens vold har selvsagt konsekvenser for manden. Men også kvinden, der udøver volden, mærker konsekvenserne. Hun tror nemlig, at hun er den eneste kvinde, der banker sin mand - ligesom den voldsramte mand tror, han er den eneste, der får bank af sin kone. Derfor fortier kvinden volden, plages af skyld og har svært ved at finde vej ud af den voldelige adfærd. På den måde består tabuet, pointerer Helle Øbo. Kvindernes fysiske vold har typisk karakter af slag, spark, bid og at kaste ting efter manden. Men kvinderne griber i endnu højere grad til psykisk vold, som ofte er et forstadie til den fysiske vold. Her er lussingerne skiftet ud med nedsættende, hånende bemærkninger om manden. Og den slags vold er mindst lige så skadelig som den fysiske, mener Thomas Nielsen, lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, der forklarer kvinders aggressioner således: ”Kvinden tyr til de verbale angreb, fordi hun ikke kan få sin vilje og mister kontrollen over sit temperament. Og selvom hun får en fornemmelse af, at de aggressive bemærkninger giver hende luft, så er de alligevel destruktive.” Den psykiske vold kan også være et udtryk for kvindens frustrationer over, at hendes liv ikke er, som hun gerne vil have det. Men i stedet for selv at tage ansvar, giver hun manden skylden, og lader det gå ud over ham. Dermed er den voldelige kvinde i mange tilfælde slet ikke bevidst om, at hun udøver psykisk vold. For hende ser det ud som om, det er manden, der er voldelig. Læge Lise Seidelin, som gennem flere år har specialiseret sig i at behandle både voldelige og voldsramte mænd og kvinder på Privathospitalet Lisegården, kalder dette fænomen for projektioner - altså en form for overførselsmekanisme. ”Den voldelige kvinde eller mand tror ubevidst, at den psykiske vold, personen selv udøver, bliver udøvet af partneren. Derfor er udøveren af psykisk vold meget svær at gennemskue, siger hun. 17 Faktabokse Husbondvold Husbondvold er en fællesbetegnelse for den psykiske og fysiske vold, som en kvinde udøver mod sin kæreste eller mand. Det er en pendant til hustruvold. Psykisk vold er den mest udbredte type af vold, selvom den ofte er usynlig for udenforstående. Den handler om kontrol og isolation, som kan ske gennem skæld ud, trusler, gentagen, sårende kritik, ignorering, ydmygelse, urigtige beskyldninger, forhør, ødelæggelse af partnerens personlige ejendele og ved at hindre partneren i at råde over sin egen økonomi. Psykisk vold er typisk forstadiet til fysisk vold. Fysisk vold defineres som den vold, der giver blå mærker og forårsager umiddelbar fysisk smerte. Undersøgelser viser, at husbondvold ofte udmønter sig i lussinger, slag med knytnæve, bid, spark, vold med våben eller, at kvinden kaster noget efter manden. Kilder: Landsorganisation af Kvindekrisecentre og psykologiprofessor John Archer. Danske mandekrisecentre Der er findes ni mandekrisecentre i Danmark. I Fredericia, København, Århus, Aalborg, Odense, Horsens, Herning, Viborg og Guldborgsund. Snart åbner endnu et i Esbjerg. En del af mandecentrene har de seneste år oplevet væsentligt flere henvendelser end tidligere. Det viser, at omfanget af husbondvold nu - måske - bliver mere tydeligt, mener flere centerledere. Kilde: De danske mandekrisecentre 18 Sagt om ligestilling og vold ”For mig er nogle af verdenshistoriens mest slående billeder i kønshistorien fra Abu Ghraib-fængslet ved Bagdad, hvor man så kvinder ikke alene være voldelige overfor mænd, men også seksuelt ydmygende overfor mænd. Det var kvinder, der virkelig havde indtaget en rolle, som mænd ellers har haft et ret stærkt monopol på op gennem historien, hvor de har voldtaget kvinder i forbindelse med krig. Så er der virkelig tale om en ligestilling mellem kønnene – dog i en uheldig retning.” Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet. ”Det er ikke længere kun drenge og mænd, der skal klare sig godt i skolen, få en uddannelse og en succesfuld karriere. I dag findes de samme forventninger til piger og kvinder. Og det betyder, at de, der ikke klarer den, tyer til andre - kriminelle - måder at få respekt og status på. Ligesom mænd, der falder udenfor, har gjort det i årtusinder.” Annika Snare, kriminolog ved Københavns Universitet. (Kristeligt Dagblad, 28.11.2008) ”Det er desværre en af de kedelige følger af kvindefrigørelsen. Vi ser en klar tendens til flere voldelige unge kvinder. Og det problem er hidtil blevet overset. Vi bør sætte ind nu, inden det stiger yderligere.” Eva Smith, formand for Kriminalpræventivt Råd. (Politiken, 07.03.2004) ”Aggressive pigers opførsel skal til dels ses som et resultat af en generel ligestilling mellem kønnene. Drenge og piger har nærmet sig hinanden, både hvad angår den måde, de vokser op på, og de forventninger, vi har til dem. Men samtidig har medier og film også skabt et nyt pige- og kvindebillede, der er sejt og handlekraftigt.” Ida Koch, ungdomspsykolog. (Kristeligt Dagblad, 28.11.2008) 19