1. No category

Landsbypedel
Landdistrikternes Fællesråd
2010
Indholdsfortegnelse
Afsender . ...............................................................................................................................2
Sammendrag...........................................................................................................................3
Indledning...............................................................................................................................4
Det politiske opdrag................................................................................................................5
En funktion - ikke en person - der er lokalt forankret.............................................................6
Hvor stor er en landsby eller hvor lille...................................................................................6
Økonomi og jura.....................................................................................................................6
Arbejdsopgaver i lokalsamfundet...........................................................................................7
Politiske ønsker om og ideer til opgaver der kan udliciteres/udflyttes...................................8
Processen i kommunen - i forvaltning og i det politiske system............................................8
Processen i lokalsamfundene..................................................................................................9
Organisationsformer i lokalområdet/landsbyen......................................................................9
Best practice.......................................................................................................................... 11
En række opsumeringer af arbejdet......................................................................................12
Knaster..................................................................................................................................13
Anbefalinger.........................................................................................................................14
Fremadrettet..........................................................................................................................14
Afsender
For pilotprojektet og rapporten er alene Landdistrikternes Fællesråd ansvarlig. Politiske holdninger og meninger står for Fællesrådets regning. Alle andre parter har løbende kunnet give
deres mening til kende igennem arbejdsgruppen og styregruppen.
Styregruppen
Styregruppen har bestået af
Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd
Casper H. Borchmann, Fuldmægtig i Indenrigsministeriet
Sille Marcussen Dall, KL
Poul Christensen, 3 F
Niels Bent Petersen & Kurt Bentsen, FOA
Peter Holst, Projektleder i Landdistrikternes Hus
Arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen har bestået af
Anja Knudsen, Assens Kommune
Claus Lindholt Mikkelsen, Varde Kommune
Jacob Bay, Fanø Kommune
Simon Simonsen, Vejen Kommune
Anders Holm & Karina Kierkegaard Madsen, Lemvig Kommune
Peter Holst, Landdistrikternes Hus
2
Sammendrag
Pilotprojekt Landsbypedel har kørt i ét år med
deltagelse af 5 kommuner. Målet var at undersøge forhindringer og muligheder for at lægge
kommunale opgaver og servicefunktioner ud
i lokalsamfundene, tæt på borgerne, og gerne
lægge disse opgaver i borgernes hænder.
Det er ikke en let opgave, og vi anbefaler, at
man kører en række konkrete projekter i de
kommende år. Problemerne, der skal overvindes, kan sammenfattes i:
•
Vilje og evne i landsbyerne til at påtage
sig opgaver, som man ikke har påtaget sig tidligere eller i mange år,
•
Vilje og evne blandt politikere til at
tænke nyt og fastholde beslutninger hvis de
beslutter nye tiltag
•
Vilje og evne hos forvaltningsmedarbejdere til at tænke ud af boksen, tænke sig
selv, som dem der skal understøtte udvikling
frem for at drive den, og tænke forvaltning
som andet og mere end administration af store
systemer.
Landsbypedeller giver kommunerne en gylden
mulighed. Vi anbefaler, at kommunerne giver
deres landsbyer tilbuddet. Gevinsterne er flere:
Der vil være penge at spare, administrationen
af landdistrikterne kan lettes, og man vil få
mere tilfredse borgere, der tager hånd om deres
eget lokalsamfund og lokalsamfundets fremtid.
Der er ingen omkostninger, ud over at der skal
bruges timer til at starte landsbypedellerne op.
Der er besparelsesmuligheder, fordi en række
opgaver IKKE bliver løst billigst og bedst i
stordrift. Borgernære løsninger er ikke bureaukratiske.
En landsbypedelordning kan begynde i det
små med, at kommunen lægger enkle og
økonomisk ’uskadelige’ opgaver ud til lokalsamfundet. Det kan f.eks. handle om at passe
de grønne områder. Man kan også sparke det
i gang med et større projekt. Det kan være at
starte amerikansk skolebuskørsel eller begynde
et beskæftigelsesprojekt i landsbyen. I første
tilfælde bliver landsbyen styrende, hvad angår
kørsel af skolebørn, i det andet tilfælde bliver
de udfarende i forhold til at aktivere ledige
meningsfuldt.
Administrationen og tilsynet af en landsbypedelordning er enkel. I tilfælde af udlicitering
skal man beskrive kvalitetsniveauet sammen
med dem, der skal udføre opgaven. Og de er
de samme, som skal nyde godt af den service
pedelfunktionen skal yde.
3
Indledning
Med denne rapport forsøger vi at belyse de
knaster, der skal ryddes af vejen for at man
overalt, hvor man måtte ønske det, i de danske
landdistrikter og i de kommuner hvor man har
landdistrikter, kan indføre landsbypedelordninger, der er lokalt forankrede, og som kan
bidrage til at overlevelseskampen i landsbyer
og landdistrikter bliver lettere og kan rette sig
mod fremtidens muligheder frem for fastholdelse af noget, der allerede er tabt.
i funktionen, og nogle er ledige i fleksjob, i
arbejdsprøvning, i aktivering. Andre er frivillige borgere.
Vi skal se folk i denne funktion, som har uddannelsesmæssigt udgangspunkt i håndværk, i
det sociale område, i pædagogikken, med akademisk baggrund, med kommunal ansættelse
bag sig eller med en historie som selvstændig.
Kort sagt dygtige mennesker der kan mere end
deres fadervor, som kan varetage mere end
en arbejdsfunktion. Ideelt skal disse, f.eks. 5
mennesker kunne tage sig af og pleje ældre og
passe børn og unge, de skal kunne køre bus
og havetraktor samt reparere samme, de skal
kunne lave mad og være første mand/kvinde på
pletten ved brand.
Men hvorfor stoppe her: Hvorfor ikke tænke
en stationsbypedel eller en købstadspedel?
Vi kan også tale om at et område skal have et
kvarterløft, så hvorfor ikke forestille os kvarterpedeller i købstæderne og i storbyerne. Der
sker allerede noget her, ved vi.
Rapporten vil pege på de sten, der måtte være
på vejen og give løsningsforslag til organisationsform, indhold, ansættelse osv. Vi har
forsøgt at tænke pedelfunktionen helt ud af de
eksisterende bokse.
De skal være socialt vågne og være optaget af
at betjene og tjene deres medmennesker, og de
skal være gode samtalepartnere for de ensomme. De skal kunne tage sig af de marginaliserede. De skal også kunne ”reparere” og tilse
landsbyernes netværk, åbne og lukke, sikre at
folk får besked, at der i landsbyområdet bliver
udøvet rettidig omhu. De skal kunne aktivere
ledige på en forsvarlig måde, og de skal være
netværkere. De skal være mennesker, der er på
forkant.
Det er vigtigt at påpege, at når vi skriver pedel,
er det ikke tanken, at man skal se sin gamle
skolepedel for dig. Man skal se en funktion
båret af op til en håndfuld mennesker. Måske
skal man også se at nogle af disse er fastansatte
4
Det politiske opdrag
var for at lægge konkrete funktioner ud lokalt.
De forpligtede sig også til, at aktivere lokalsamfund og forhøre sig her om deres ønsker
til en pedelfunktion og deres muligheder for
at varetage opgaver lokalt. Man har også
forventet, at kommunerne undersøgte, hvilke
muligheder og hvilke forhindringer der lå i en
pedelfunktion.
Det politiske opdrag var i korthed, citat:
Pilotprojekt ”Landsbypedel” Pilotprojektet har
mange indgangsvinkler og mange delmål.
De væsentligste målsætninger i projektet er i
teksten undervejs. Overordnet har projektet til
formål,
•
at tilvejebringe viden og erfaringer i
forhold til nye og alternative måder at tænke
service i lokalsamfundet
•
at imødekomme lokalsamfundenes
individuelle behov for service generelt
•
at synliggøre mulighederne for udførelse af specifikke arbejdsopgaver i Landsbyen,
hvor der tages udgangspunkt i ressourceoptimering
•
at afsøge muligheder og grænser for
kommunal udlicitering i forhold til lokalsamfund
•
at afklare lokalsamfundenes muligheder for ansættelse af personer som landsbypedeller. Juridisk og praktisk
•
at afklare mulighederne for sådanne
multi jobs i forhold til faglige grænser og regelsætning
•
at udfordre vanetænkning på området
og dermed synliggøre mulighederne for kombinationen mellem centralt styring og lokal
indflydelse, ansvar og gennemførelse
Kort sagt: Kommunernes opgave var at tydeliggøre: Hvad kan man lægge ud! og lokalt
ville opgaven være at sige: Det og det vil vi
gerne stå for eller have lagt ud.
Der har også ligget en forventning om, at kommunerne undersøgte, hvilke opgaver man med
fordel - for alle interessenter - kunne UDLICITERE til en gruppe af borgere, som har det tilfælles, at de bor i en landsby/sogn/landdistrikt.
Kommunerne har erfaringer med at udlicitere
opgaver til private erhvervsdrivende, men ingen erfaringer med udlicitering til kommunens
egne borgere. Her er en del nytænkning at få
afprøvet i næste fase. Mulighederne er belyst
med denne rapport.
En række kommuner viste interesse. 5 kommuner endte med at gå med og investerede hver
kr. 20.000 i projektet.
Der har ligget en forventning om, at disse
kommuner POLITISK fulgte projektet til dørs.
Det er sket i nogle kommuner, i andre ikke og i
nogle først et stykke vej henne i processen.
Endvidere skal projektet belyse de mange
og forskelligartede muligheder, der er for at
optimerer ressource forbrug i forhold til servicering af lokalsamfundene. Primært med en
kommunal tilgang og forpligtigelser.
4 kommuner har fulgt projektet til dørs – det
drejer sig om Fanø, Vejen, Varde og Assens,
mens Lemvig kommune var med i første fase,
men er blevet passiv deltager fra sommeren
2010. Her manglede man ressourcer og er i øvrigt i fuld gang med en centraliseringsproces,
som ikke vil gøre det lettere at få en pedelfunktion i lokale områder. Pr. 1/11 har kommunen
fundet en medarbejder, der varetager området,
og der kan være en forhåbning om, at Lemvig
tager udfordringen op og kommer med i fase 2.
Pilot projektet skal i tæt samarbejde med deltagende kommuner opstille budgetter og økonomiske modeller for landsbypedeller.
Pilotprojektet skal opstille en række forslag til
primære arbejdsopgaver for landsbypedellerne.
Disse muligheder listes vel vidende, at forskelligheden og dermed opgaverne vil være meget
forskellige fra lokalsamfund til lokalsamfund.
Kommunerne, der gik med, forpligtede sig
altså til at undersøge hvilke muligheder, der
5
En funktion - ikke én person
– der er lokalt forankret
Vi har drøftet og er vel nået frem til, at sognestørrelse er et god enhed. Vi forestiller os
kirkebyen som centrum, og de 2-3 landsbyer
og småbebyggelserne slutter op om pedelfunktionen. Omkring de 1000 indbyggere kan vise
sig at være den optimale størrelse. Men størrelsen er ikke afgørende.
Vi vil meget gerne se om landsbypedelfunktionen har en fremtid i en stationsby, ofte en
af de gamle centerbyer før kommunesammenlægningen. De vil ofte være på en 3000 – 4000
indbyggere.
Fra begyndelsen af i arbejdsprocessen stod
det klart, at vi skulle tænke i funktion og ikke
i person. Det skal forstås sådan, at vi skulle
fokusere på de opgaver, der skulle og kunne løses, og så først i anden omgang se på hvem der
kunne påtage sig opgaverne og hvor mange.
Det betyder at vi efter endt arbejde, forestiller
os landsbyer eller grupper af landsbyer, som
har defineret et funktionsindhold, som varetages af en eller flere personer, i forskellige roller
og med forskellige opdrag. Vi forestiller os
også, at pedelfunktionen skal have et tilholdssted. Det kan være et værksted, et kontor, rum
på en offentlig institution. På sigt kunne vi
forestille os, at funktionen holdt til i forbindelse med landsbyens multihus. Det er næppe
velegnede tomme værkstedsbygninger mv. der
mangler i landsbyerne.
Økonomi og jura
Det har fra første færd stået klart at dette
projekt ikke måtte føre til øgede krav om
bevillinger i kommunerne. Det har gået som
en rød tråd gennem arbejdet, at udliciteringer
skal være udgiftsneutrale. Gevinsten ligger
i, at opgaver bedst løses tæt på borgerne og i
samarbejde med borgerne. Dette øger borgerinddragelsen, og dermed lægges der timer i arbejdsopgaverne, som ikke ville komme ellers.
Vi forestiller os, at funktionen får et omfang, så
mindst én person kan fuldtidsansættes, gerne
flere. Vi kan ikke anbefale, at funktionen drives
af personer under tilskudsordninger, som det
tilsyneladende sker i XXX Kommune. Men til
funktionen kan som nr. 3, 4, 5 etc. i ansættelsesrækkefølgen, ansættes personer under fleksordning. Dertil kommer at nogle af de udsatte
og de skæve kunne få deres daglige gang på
pedelværkstederne. Som frivilligt arbejdende
borgere.
Der er også økonomiske synergieffekter. Udliciteret aktivering, og på længere sigt udliciterede opgaver på det sociale område, bringer
ellers passive hænder i arbejde. Det er nemlig
ikke arbejdsopgaver, der mangler lokalt - eller
ledige hænder - det er organisationsformer, der
kan bringe dem sammen.
De initiativer som beskrives er finansierede. I
Varde er det opsigelsen af to ruter hos Sydtrafik, der skaber økonomi. I de andre modeller
er det opgaver, som kommunen betaler til i
forvejen, som blot placeres et andet sted.
Hvor stor er en landsby eller
hvor lille?
Vi har drøftet størrelsen på en landsby set i
lyset af hvad der skal til for at en pedelfunktion
kan fungere optimalt og for at den lokale følgegruppe/bestyrelse kan følge med og tage og
føle ansvar for det der sker.
Der er erfaringer fra øer, der godtgør at selv
meget små enheder kan påtage sig at drive
en pedelfunktion. Sønderho på Fanø har 300
indbyggere. I hvilket omfang de kommer til at
påvirke driften, hvad angår opgaverne vil tiden
vise.
Hvad angår juraen, har vi bestræbt os for ikke
at obstruere overenskomstsystemet med vore
ideer og tanker. Der må ikke gå stillinger tabt,
tværtimod håber vi, at pedelfunktionen hen ad
vejen kan genere opgaver, som er indtægtsdækkede. DET kræver ganske vist, at pedelfunktionen er udliciteret, og at der ikke er tale
om en kommunalt ansat, som er flyttet ud i
landsbyen.
6
Men vi vil også gerne understrege at en række
love stiller sig hindrende i vejen for de tanker som har været på bordet. Ikke mindst er
der hindringer i loven om offentlig transport
og trafik og i lovene om aktiveringsindsats.
Men de synes ikke at være så store, at det har
forhindret de konkrete projekter, som vi vil
afprøve i de kommende år.
• Skoler – amerikansk skolebuskørsel (se
særskilt Varde modellen)
• Plejecenter – rengøring, udeareal, regnskab, indkøb for de ældre, buskørsel, taxakørsel
• Pasning af offentlige arealer
• Madlavning og udbringning af samme til
de ældre
• Kørsel for ældre/handicappede
• Oprensning af vandløb. Sikring af zoner
omkring vandløb
• Andre miljøovervågningsopgaver.
• Aktivering af ledige
• Vinterforanstaltninger
• Vedligeholdelse af stisystem
• Simple trafikreguleringer
• Skiltning
• Storskraldsordning
• Undervisningsassistent på skoler mv.
• Løbende tilsyn med mini materiel gård.
• Lokal borgerservice
Der er knaster i loven om offentlig transport,
og en del muligheder går tabt, fordi man skelner mellem åben og lukket kørsel.
Arbejdsopgaver i
lokalsamfundet
Opgaverne, som man ønsker løst i lokalsamfundene, er mangfoldige. Vi har spurgt og fået
en række svar, som fordeler sig i to grupper.
Der er de opgaver, som kommunen har en forpligtelse til at løse – og som de også løser – og
så de opgaver som lokalsamfundene drømmer
om at få løst.
”Private” opgaver som kunne indgå i pedelfunktionen (og som kunne være indtægtsdækkede)
Når vi har fastholdt, at en landsbypedelordning
skal være udgiftsneutral, så betyder det, at ordningerne skal skrues sammen, så kommunen
kun betaler for det, de gør i forvejen, og som
de er forpligtet til. Pedelordningen skal så vise
sig i praksis at give rum, tid og økonomi til,
at lokalsamfundet kan se en mulighed for, at
de andre – for dem presserende – opgaver kan
blive løst på sigt. Det kunne være tunge dele af
foreningsarbejdet.
• Pedelfunktion på kulturhuse, forsamlingshuse, selvejende institutioner, haller mv.
• Vedligeholdelse af landsbyens hjemmeside
• Kørsel for borgere i landsbyen
• Cykeludlejning til turister
• Kanoudlejning
• Hjælp til graveren på kirkegårdene
• Mad og måltider til borgere og gæster
• Pasning af udearealer for private virksomheder og borgere
• Vikarbureau
• Havemand for borgere
• Administration/udlejning mv. af forsamlingshus
• Sommerhuspedelordning
• ”Turistchef”
• Besøgsven
• Parkeringsvagt
• Organisere motion/samvær for ældre
• Transport af børn til og fra fritidstilbud
• Regnskabsbistand til foreninger
• Delebilordning
• B & B
• Fremstilling fra eget værksted
• Postudbringning for PostDanmark
Det vil give motivation. Det vil også betyde,
at kommunalbestyrelsen kan få fred til at løse
det, de er forpligtet til på en ordentlig måde, og
lokalsamfundene kan nedtone kravene til kommunalbestyrelsen. Det bliver naturligvis ikke
enden på alle problemer, men det vil se lysere
ud for et konstruktivt samarbejde.
Kommunale opgaver som kunne indgå i
pedelfunktionen:
• Pedelfunktioner på skoler, plejehjem og
andre kommunale institutioner
• Børnehave – kørsel, rengøring, udearealer,
regnskab
7
også. I Lemvig sker det formentlig også nu. På
Fanø er det indtrykket, at der er nær forbindelse, som givetvis skyldes kommunens størrelse.
I Varde har politikerne haft projektets bevågenhed, fordi det indbefattede mulige økonomiske
gevinster og oplagte sprængfarlige emner, som
nedlæggelse af busruter. Processen i Varde har
været drevet af udviklingsafdelingen, men med
god politisk opbakning.
Rapporten må konkludere, at vi ikke har fået
belyst, hvordan politikerne stiller sig til udviklingen af landdistrikterne, og om pedelfunktionen har en fremtid for dem. Vi ved ikke, hvad
de kunne finde på at sige om udlicitering eller
placering af kommunale opgaver lokalt.
• Opsyn med børn indtil mor og far kommer
hjem
• Hjælp til spejdere mv.
• Almindelig forskønnelse af landsbyen –
bænke, flag, stiafmærkning
• Modtagelseskommité for nye tilflyttere,
flygtninge mv.
• Arrangere events, ture for børn, familier,
seniorer
• Arrangere ture for hele landsbyen, på cykel, til udlandet, i teateret
• Dokumentere landsbyen gennem foto,
video, interviews
• Være projektholder på udstillinger, banko
• Tovholder til venskabsbyer
• Hjælp til borgere som ejer fredede bygninger
• Cykelsmedie
• Formidle frisk fisk, grøntsager eller storkøb
• Bilstarthjælp
• Lave en club 15
Lad os derfor se nærmere på processerne i
kommunerne og i lokalsamfundene for at se
hvad vi kan lære.
Processen i kommunen – i
forvaltning og i det politiske
system
Man må forestille sig, at en fuldt udbygget
landsbypedelfunktion, bygger på udliciterede
opgaver fra kommunen, på opgaver man løser
for lokalsamfundet og på opgaver man løser
for det private erhvervsliv og borgerne privat.
Det sidste mod kontant afregning.
Hvordan processen skal være for at glide, er
det afgørende spørgsmål for dem, der skal lære
af det, vi har gjort og erfaret. Vi vil ikke beskrive processen i de enkelte kommuner, men
uddrage det som synes at være centralt.
Konklusionen er, at landsbypedellen kan blive
hele landsbyens centrum for løsning af praktiske og medmenneskelige opgaver, projektleder
for landsbyens ideer og lokalsamfundets administrative centrum.
For at processen skal glide, så skal det politiske niveau, når det har tager en beslutning om
en pedelfunktion, se til, at man følger op på
den forvaltningsmæssige proces. Det politiske
niveau bør lægge tidsterminer ind og sørge for
at de forvaltninger, der skal bidrage til projektet, rent faktisk gør dette, og gerne med entusiasme. Politikerne skal være i tæt parløb med
forvaltningsområderne.
Politiske ønsker om og ideer
til opgaver der kan udliciteres/udflyttes
Gennemgående har det politiske lag været
mindre synligt end ønskeligt i denne proces.
Politikerne har ikke meldt ud, hvad de kunne
tænke sig lagt ud lokalt. Det har givet indtryk
af, at politikerne har overladt til forvaltningerne at skabe indholdet. Og dermed politikken på
området.
Politikerne bør lave en følgegruppe, der kommitter sig til projektet. I 2 af de deltagende
kommuner har man først nået denne forankring
et stykke henne i processen. Det har givet lidt
forsinkelser.
Hvad fungerer som bremse? Veltrimmede
driftsorganisationer er ikke altid de bedste til
at lave forandringer. Derfor skal man have en
Først i den sidste fase er politikerne kommet
med i Vejen og Assens, men nu kommer de
8
Helt konkret har vi erfaring fra én kommune,
hvor processen i lokalsamfundet har fungeret
optimalt, fordi man har en organisation og noget, man vil. Det er i Vejen kommune, i lokalsamfundene, Hovborg, Læborg, Lindknud bl.a.
Der er andre lokalområder i Vejen kommune
som ’kan selv’, og som har vist interesse.
opmærksomhed på, at politiske ønsker om forandringer, kan blive sinket af forvaltningsmæssige ønsker om stabilitet og sikker drift.
Vi har set et enkelt tilfælde, hvor politiske
tiltag er gået i modstridende retning. Deltagelse i projekt Landsbypedel er et forsøg på at
decentralisere, så serviceydelserne kommer tæt
på borgerne, men har man samtidig en centraliseringsproces i gang i kommunen hvor man
skal udlicitere på lange kontrakter, så går noget
galt….
I de andre kommuner frataget Lemvig, har
processen været styret af initiativrige embedsmænd, som har skulle ’sælge’ ideerne i lokalsamfundene.
Initiativer og drøftelser har ført til, at vi kan se,
at en lille håndfuld modeller for organisationen
i landsbyen og omkring landsbypedellen kan
fremvises. Vi synes at alle landsbyer, der ønsker det, uanset organisationsform, skal kunne
’få’ en pedelfunktion, på det organisationsniveau, de ønsker og kan magte.
Konklusionen er, at ønsket om en pedelfunktion skal være politisk, om end initiativet ikke
behøver at komme fra politikerne. Det kan udmærket komme fra forvaltningerne. Men kommer initiativet fra lokalområderne, så er det
afgørende, at det går via det politiske niveau.
Processen i lokalsamfundene
Organisationsformer i
lokalområdet/landsbyen
Vi har ikke kunnet konkludere, at initiativet
SKAL komme fra lokalområderne. Men de
skal med i processen. Uden deres accept, ingen
succes, naturligvis. En ordentlig lokal organisation er en forudsætning. Uanset organisationsform lokalt (se nedenfor) har vi valgt at
omtale den lokale organisering, uanset hvilken
form den måtte have, som LOKALRÅDET.
Det samler Landsbylaug, Fællesforeninger mv.
i en betegnelse.
Det har fra begyndelsen af arbejdet stået klart
at vi ønskede at beskrive forskellige organisationsmodeller. Det har vi gjort på grundlag af
konkrete erfaringer og modeller, der er i brug
eller kommer i brug.
Vi har også inddraget erfaringer fra Holbæk
Kommune, som har haft projekter med en organisationsform, som kan kopieres af landsbyer og lokalsamfund. Her har man sammenlagt
40 års erfaring med foreningsdrevne projekter,
hvis indhold et stykke hen ad vejen matcher de
kommende pedellers arbejde.
Der er mange aktører og organisationer i
lokalsamfundene. Udfordringen lokalt har
været at skabe en organisation, hvor den ikke
var til stede. En fremtid med en pedelfunktion
lokalt, som under en eller anden form styres
lokalt, kræver en central organisering. Det kan
være en paraply over de allerede eksisterende
foreninger og sammenslutninger, eller en organisering ved siden af de allerede eksisterende
skabt fra centralt hold, som i Holbæk kommune.
De to erhvervsdrivende projekter hedder Sidesporet og UDVEJ, henholdsvis med 25 år og
15 år på bagen. Begge projekter løser og har
løst opgaver for kommunen og for private.
Erhvervsdrivende forening
Hovborg model
Den mest vidtgående model lyder: Landsbyen
organiserer sig i en Erhvervsdrivende forening,
med bestyrelse, vedtægter og cvr. nummer.
Foreningen ansætter og afskediger landsbypedellerne og står for ’produktudvikling’. Man er
Størrelsen af landsbyen/lokalområdet bestemmer organisationsformen. I landsbyer op til
1000-1300 kender alle de aktive hinanden.
Det gør de ikke i et lokalområde med 3-4.000
indbyggere. Jo større, jo mere snak om repræsentativitet.
9
entreprenør for kommunen, men kan sagtens
være det på en række andre områder. Man kan
sælge ydelser ud af lokalsamfundet, man kan
drive kro, bed & breakfast, værksteder. Man er
i ’normal’ konkurrence med andre aktører på
det frie marked.
Denne model kræver en fast lokal organisering,
hvor alle foreninger og uformelle borgergrupper føler sig trygge og mener sig repræsenteret
i Lokalrådet.
Lokalråd indgår driftsaftale m. erhvervsdrivende forening, der i forvejen har entrepriser for kommunen - Jyderup model.
I Jyderup, (Holbæk Kommune) holder en
forening (UDVEJ) til. Denne forening driver
jobtræning på linje med andre 2. aktører på
jobmarkedet. UDVEJ driver - med hjælp fra de
ledige - for Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder - en værkstedsbygning og et refugium (Sølyst) for kunstnere fra hele verden. Fra
værkstedet sælges ydelser til kunstnere, lokale
erhvervsdrivende og borgere.
Denne forening har tilbudt også at drive pedelfunktion i Jyderup. Man har i forvejen bygninger, værktøj, bil og de ledige kommer fra
lokalområdet, ganske som de ansatte. Man kan
i forvejen en række af arbejdsopgaverne, og
man ’bor’ midt i byen med stor synlighed.
Pedellen – for sådan en er det – ansættes i
kommunen. Driften varetages af kommunen
- Sønderho model
Kommunen har fundet opgaver, der svarer til
en fuld stilling. Arbejdets indhold defineres af
lokalrådet og kommunen i fællesskab.
Modellen opfylder kravet om at lægge kommunale ydelser tæt på borgerne og åbne for
muligheder for at tilbyde løsninger af opgaver
som lokalrådet definerer. De opgaver, kommunen har fundet er drøftet med Lokalrådet.
Lokalrådet i Sønderho vil mestendels blive et
forum, hvor man drøfter pedelfunktionen og
de opgaver, der skal løses og så anmode om, at
det sker. Ansættelsen af pedellen i kommunen
kan skabe distance, men på den anden side er
Fanø kommune og Sønderho så små enheder,
at de store afstande mellem lokale ønsker og
beslutning på rådhuset, er til at overse.
Kommunen står for drift og ansættelse i
samarbejde med den lokale skole. Model
Varde.
Pedelfunktionen lægges ind under skolen, skoleinspektøren bliver nærmeste leder. Ledelsesfunktionen varetages i et samarbejde mellem
skolen og lokalrådet.
Pedelfunktionen løser en række kørselsopgaver
for kommune og skole. Amerikansk skolebuskørsel. De resterende timer (ca. 10 ugentlig)
står til Lokalrådets disposition. Organisationsformen gør at kommunen har maksimalt styr
på økonomi og funktionsindhold, bortset fra
den del, som man overlader til lokalrådet at
putte indhold i. Dette er endnu ikke defineret.
Da Jyderup ikke tænker sig selv som en landsby (tidligere centerby), tænker de dog sig selv
som lokalområde i Holbæk Kommune. Og de
tænker sig placeret i landdistriktet.
Kravene til organisationsformen her er mere
komplekse. Måske kræver det et virkeligt
repræsentativt demokrati, men indtil vi går i
gang konkret, synes lokalrådet at kunne løse
opgaven sammen med Erhvervsforeningen.
Senere skal der nok vise sig sprækker, fordi
mængden af opgaver i et så befolkningstæt
område, er flere end pedelfunktionen kan løse.
Der vil opstå kamp om at få løst opgaver. Pedelfunktionen kan komme til at stå midt i dette.
10
Modellen har den styrke, at den ikke forudsætter, at man lokalt er specielt stærk og kan
lægge arbejdstimer i at støtte pedelfunktionen. Alle kommuner, der har et initiativ som
man vil køre centralt fra, kan bruge modellen,
uanset hvor stærk den lokale organisering er.
Ja man kan bruge modellen, hvis man ønsker
at tilføre et stillestående lokalsamfund noget
energi.
Best practice
I lyset af opdraget, har vi valgt at beskrive en
Best Practice for de lokalsamfund og kommuner, der vil fange an med en pedelfunktion. Der
er 7 pinde i projektets målsætning, og undersøgelsesfasen har vist, hvor problemerne opstår.
Derfor anbefaler vi flg.
I lokalsamfundet eller i kommunen finder man
frem til hvilken type opgave, man vil starte ud
med i pedelfunktionen. Man kan vælge at begynde i et hjørne med en lille opgave som kan
varetages af frivillige, eller man kan vælge at
begynde med et stor opgave (bus, aktivering)
som kommer til at virke som katalysator og
omdrejningspunkt for hele pedelfunktionen.
Efter en beslutning forankres projektet nu i
udvalget eller hos borgmesteren, som skal føre
tilsyn med at de politiske beslutninger føres
ud i livet. En tidshorisont lægges og milepæle
sættes.
Sideløbende forankres projektet i lokalsamfundet. Her er det afgørende for succes, at man
har en organisering, som nyder fuld opbakning
i lokalsamfundet. Man skal have en handlekraftig bestyrelse, der forstår betydningen af
udlicitering.
Lokalsamfundet skal i den sammenhæng gøre
sig tanker om, hvor pedelfunktionen skal have
til huse. Erfaring viser at meget bliver lettere,
hvis man har et sted at holde til. Gammel skole, nedlagt værksted, på skolen, hos en landmand i hans stald, på den forfaldne kro, etc.
Kommunaldirektøren kommitter sig til projektet. Det må politikerne sørge for. Hvis kommunaldirektøren synes det er en dårlig idé kan
meget gå galt. Han er nemlig den, der skal
sikre, at fagdirektørerne går ind i projektet med
velvillighed.
Lokalsamfundet skal også gøre sig tanker om,
hvorvidt de vil kunne skaffe finansiering til en
bygning lokalt. Er der f.eks. mennesker, der er
villige til at poste kr. 300.000 i tom bygning.
F.eks. som anparter som det er sket i Næsbjerg
i Varde Kommune.
Kommunens projektafdeling/udviklingsafdeling kan stå for arbejdet, eller man kan nedsætte et ad-hoc udvalg, som gives en række
kompetencer af direktionen.
Herefter: Et lokalsamfund tager initiativet og
henvender sig til kommunen. Eller en kommune tager initiativet og henvender sig lokalsamfundet. Kommunen har så også gjort sig tanker
om den fysiske placering.
I tilfælde af at initiativet kommer fra Lokalsamfundet, og der ikke allerede findes formelle
aftalte kanaler, bør man henvende sig til politikerne SAMTIDIG med at man kontakter den
embedsmand (HVIS en sådan findes i kommunen), som tager sig af kontakten til lokalsamfundene.
Processen kan tage sin begyndelse med en politisk proces, hvor lokalsamfundet henvender
sig til de politikere, der sidder i det relevante
udvalg. Hvis embedsmanden samtidig tager
initiativer i forvaltningen, så er man godt på
vej.
Det kan for så vidt være en drøftelse i et relevant udvalg, der herefter fører til en vedtagelse
i kommunalbestyrelsen. Det er en stor styrke,
hvis kommunen har et stående landdistriktudvalg. Dette kan så også matche Folketingets
Landdistriktudvalg. Den politiske forankring er
HELT afgørende.
Processen accelereres. Det er gift for et sådan
projekt, hvis det tager for lang tid. Embedsmændene vil skulle undersøge alle muligheder, hvilket er betryggende, men de skal gives
mulighed for at gøre det. Der skal altså være
ledere på driftsniveau som kender betydningen
af at lave arbejdet her og nu og grundigt. Med
rettidig omhu.
Løbende følger det politiske niveau processen.
Det gør man ved, at have bestemt, at der er
opfølgning hver gang, man mødes.
På det lokale plan skal man sikre sig at organisationsformen svarer til det, man kan magte i
lokalsamfundet. Man skal sikre sig opbakning
fra så mange som muligt.
11
med frivilligt engagement. Men dette
er nyt, og det at se frivillige engageret i
egentlige forvaltningsmæssige opgaver
skaber en vis skepsis. Love og regler skal
jo overholdes
Lokalrådet skal definere opgaverne. Hvis man
har valgt at gå langsomt i gang med små f.eks.
grønne opgaver, skal man sikre, at det kommer
på plads, hvem der udfører dem hvornår. Hvis
man har valgt at starte op med en stor opgaver
som omdrejningspunkt for flere opgaver, så
skal man sikre, at man ved, hvordan man søger
og finder de rette medarbejdere.
• Derfor er det vigtigt at der lægges en kvalitetsnorm ned i alle opgaver der uddelegeres
til lokalsamfundene. Forvaltningerne skal
have en mulighed for at tage opgaverne
hjem igen, hvis kvalitetskravene ikke opfyldes
Når opgaverne er defineret, skal kommunen og
lokalrådet definere og blive enige om fremgangsmåde og kvalitetsniveau, og om hvordan
man evaluerer, at niveauet er nået. Kontrolfunktionen foregår internt i landsbyen og behøver ikke at involvere kommunen. Man må blot
aldrig glemme, hvad man blev enige om hvad
angår kvalitet og styring. Der er ingen umiddelbar metode til at undgå glemsel, udover
at lave 2 meter høje fotostater af aftalerne og
sætte dem et synligt sted.
• Dialog med lokalsamfundene vil blive central i det fremtidige arbejde. Det er der ikke
tradition for alle steder. I nogle kommuner
er dialogen institutionaliseret. I andre er
den ikke. At en dialog er institutionaliseret
betyder, at begge parter synes det fungerer.
Det er ikke nok, at kommunen synes, de
har skabt en god kanal for dialog. Efter at
Folketinget har besluttet at oprette et ståEn række opsummeringer
ende landdistriktudvalg, må man formode,
at en del kommuner følger efter
af arbejdet
• Vi mangler at spørge kommunerne, hvordan de kunne ønske sig organisationsfor• Hvilke resultater har man nået – hvad kan
men omkring haller og andre halvoffentlige
og vil man lægge ud? Resultaterne af proanlæg. Det vil være godt at få at vide, hvorcesserne i kommunerne er at flg. opgaver
dan organisationen skal være, for at gøre
er klar til at blive lagt ud i lokalsamfundene
det økonomisk mest tiltrækkende at lægge
• Kørsel af skolebørn (Amerikansk skolekørdisse opgaver ind under pedelfunktionen
sel)
• Visse veje og gader vil kommunerne gerne
afhænde, og pedelfunktionen kunne jo passende tage sig af dem
• Diverse grønne opgave
• Pedelfunktion på bibliotek, hal mv.
• Vi skal spørge i idrætsforeningerne, hvad
af arbejdet man har vanskeligst ved at finde
frivillige til. ER det opgaver foreningerne
vil betale pedelfunktionen for at udføre?
• Aktiveringsopgaver
• Opgaver som vil blive definer et af lokalsamfundene i Varde Kommune
• Vi mangler altså at se kommuner, der tør
binde an med at lægge sociale opgaver ud
lokalt. Det skal nu nok komme. Man er
lidt forsigtige, indtil organisationsformen
har vist sin holdbarhed. Det handler bl.a.
om, hvorvidt lokalsamfundet har kræfter/
muskler til at engagere sig i processen over
år. Det skal nok gå så længe området ikke
tømmes for funktioner. Idrætsforeninger,
biografforeninger kører jo upåklageligt
12
Knaster
økonomi på. MEN, den lokale transport
skal nytænkes. Man må stille spørgsmålet:
Hvordan ville vi lave vores fælles transport, hvis vi skulle starte fra bunden og få
det til at løbe rundt?
• Politisk beslutningsproces og politisk skepsis. Der kan gå politik i alle forslag også i
forslag om landsbypedeller
• Ting tager tid. De lokalsamfund som
måtte ønske sig en pedelfunktion, skal
have andet og mere at tage sig til end at
vente på den politiske beslutningsproces,
på forvaltningsområdernes behandlingstid
og på deres egen indbyrdes uenighed. Alt
dette tager lang tid, og ventetiden kan æde
initiativer og virkelyst. Arbejder man lokalt
sideløbende med Blomstrende Landsby
er der andre opgaver at tage fat på. På den
anden side, forhaster man sig, det sig være
lokalt eller kommunalt, kan det forsinke
processen yderligere
• Forvaltningsmæssig skepsis og vanetænkning. Forvaltninger vil og skal forsvare
deres forvaltningsområde. Det er hvad de
er sat i verden for
• Lokalsamfund kan ønske at udføre opgaver, som de IKKE skal eller må udføre. Et
enkelt sted nævnes noget med brandberedskab. Hvis landsbypedellen skal kunne yde
andet og mere end alle andre borgere på
dette felt, kræver det særlige kompetencer
plus relationer til det eksisterende kommunale brandberedskab. Hvis de ønsker at
lave gravearbejde, så skal de have det fulde
kendskab til ledningsnet OG de forsikringer der gør, at en fejl ikke bliver fatal
• Ledige må kun løse de opgaver som kommunen ikke løser og vil løse. Det er helt
centralt, at man ikke påtager sig i pedelfunktionen for at konkurrere med de
ansatte i kommunen. Eller de ansatte i det
private erhvervsliv. På ulige vilkår
• Størrelse på landdistriktet og muligheden
for at holde økonomi i programmet. Diskussionen om hvor stor en landsby er, hvad
vi skal kalde og stille op med de gamle
centerbyer og de nuværende og nedlagte
stationsbyer, pågår. Hvad der er en ideel
størrelse må afgøres ud fra historie og
lokale forhold. På småøerne kan der være
økonomi til en pedelfunktion i et ganske
lille lokalsamfund
• Lokalsamfund og samarbejde. Vil og kan
man skabe overlevelse igennem et sådan
program? Kun de lokalsamfund og landsbyer, der har viljen til at leve med hinanden
og skabe en organisation med gensidig
respekt, vil formentlig overleve
• Offentlig transport. Lovgivning der forhindrer blandet kørsel. Buskørsel som vi
kender den i dag blev til i slutningen af
50’erne og begyndelsen af 60’erne. De regionale trafikselskaber har måske udspillet
deres rolle, når man ser bort fra hovedruterne, som også de private kan køre med god
13
Anbefalinger
• Forsøgsordning for 5-7 lokalsamfund – i
2-årig periode, med mulighed for justering.
Konkrete forsøg med ordning og udlægning af opgaver. Indtil videre lyder det til
at Fanø vil være med på dele af forsøgsindholdet, at Varde vil være med. Vejen og
Assens tager stilling i overskuelig fremtid
• Vi kan anbefale, at man starter i det små,
men hvis en landsby ønsker at slå et stort
brød op, vil vi anbefale, at man lægger ud
med et aktiveringsprojekt for ledige og
hertil knytter en række mindre opgaver,
som kommunen lægger ud. Den første
lange tid af pedelfunktionens liv kan så
gå med at sætte denne værkstedsbygning
i stand. Men i øvrigt kan alle begyndelser
anbefales, især hvis kommune og beboere
får gennemdrøftet det med de ”eksperter”,
vi gerne skulle få på banen, når nu de første
forsøgsprojekter løber af stablen. Man kan
også gå i gang som Varde med kørsel, men
det tager et år at opsige kontrakten med
Trafikselskabet og man opsiger til den 1/10
hos Sydtrafik.
• Vi ønsker, at flere lokalsamfund og kommuner vil deltage i et 2-årigt forsøg. Der er
allerede flere kontakter. Der er kontakt til
Lemvig, til Frederikshavn og til Holbæk.
Fremadrettet
Vi ønsker, at mindst 5 landsbyer deltager i
konkrete projekter i de næste 2 år. Vi anbefaler,
at det bliver omkostningsfrit for kommunerne,
hvis de melder sig til projektet inden udgangen
af første kvartal. Vi ønsker at samle så mange
erfaringer som muligt, fordi vi tror på landsbypedeller, som en meget vigtig brik i udviklingen af fremtidens landsbyer/landdistrikter.
Vi ser deltagelse i Blomstrende Landsby som
rammen i hvilken, man kan udvikle pedelfunktionen som redskabet til at udføre en række af
de initiativer, som vil blive taget i fremtidens
landsby.
Vi bistår gerne med råd og vejledning til
interesserede kommuner og landsbyer, med
henblik på deltagelse i de næste par års projektarbejde.
14