Længe ventet ny roman fra Rikke Franch

Pressemeddelelse
Længe ventet ny roman fra Rikke Franch
Det skortede ikke på gode anmeldelser, da forfatter Rikke Franch
debuterede med romanen Tøsetur i 2010. Derfor er der nok mange, som
nu glæder sig over, at opfølgeren til den succesfulde debutroman er lige
på trapperne. Titlen er Ledsageren, og igen er det Maiken, som også var
på tøseturen i den første roman, der er omdrejningspunkt. Denne gang
vikles hun ind i en speget sag om et dødsfald og en succesrig ung mand,
der ikke helt levede det liv, forældrene gik og troede.
Maiken arbejder med at udrede sager om forsikringssnyd. Et helt
almindeligt job uden den store spænding, lige indtil hendes chef en dag
beder Maiken om at tage en specialopgave. Sønnen af en velanset advokat
lider af en pludseligt opstået og mystisk sygdom, og hverken læger eller
andre specialister kan finde ud af, hvad den unge mand fejler. Først er
Maiken ikke meget for at blive involveret, men hun tager alligevel ud og besøger den syge Frederik, som når at
fatte sympati for Maiken, inden han dør kort tid efter.
Frederiks far hyrer nu Maiken til at finde ud af, hvorfor Frederik døde. Hun begynder at grave i den unge
mands liv, og snart viser det sig, at han ikke just har levet det liv, forældrene gik og troede. Frederik havde
droppet sit studie og arbejdede i stedet som dørmand i en eksklusiv klub og dyrkede meget fitness. Kan alt det
have noget med Frederiks uforklarlige død at gøre? Maiken har svært ved at se sammenhængen, men
fortsætter sin jagt på svar uden at vide, at det måske også kan få fatale følger for hende selv …
Sådan lyder oplægget til Rikke Franchs nye roman Ledsageren, der udkommer den 20. november på
Skriveforlaget. Romanen er en selvstændig fortsættelse af Tøsetur, som udkom i 2010 og fik mange rosende
ord med på vejen fra anmeldere og læsere. Dengang kaldte en anmelder Tøsetur for en god psykologisk thriller,
og den beskrivelse er også ganske rammende om Ledsageren, hvor Rikke Franch igen holder sin læser hen i
spænding og kun drypvis gør os klogere på, hvad der egentlig foregår i de fremmede miljøer, hovedpersonen
Maiken ikke kan lade være med at grave i.
Rikke Franch kan kontaktes via Skriveforlaget.
Titel:
Forfatter:
Pris:
Sideantal:
ISBN:
Udgivelsesdato:
Kan købes hos:
Ledsageren
Rikke Franch
199 kroner
267
978‐87‐93068‐94‐0
20. november 2014
Alle landets boghandlere, diverse netboghandlere
og www.skriveforlaget.dk
Rikke Franch (f. 1964) fik sin
skønlitterære forfatterdebut i 2010
med romanen Tøsetur. Hun er
uddannet cand.comm. fra Roskilde
Universitetscenter og arbejder som
underviser. Rikke Franch er gift og
har to voksne børn. Hun bor i
nærheden af København og holder af
at gå lange ture og spille tværfløjte.
Denne pressemeddelelse samt forsiden af Ledsageren kan hentes i elektronisk form
på www.skriveforlaget.dk under Presserum.
– Nannasgade 28 – 2200 København N – Telefon 31 26 11 51 – [email protected]