Vil du ha’ indflydelse på fremtiden? Har du daglig patientkontakt? Har du visioner og gode ideer? Har du lyst til at dele din viden med os? Så vil vi gerne invitere dig til at deltage i et fokusgruppeinterview på Vejle Sygehus om: Lydoptagelse af patientsamtaler torsdag d. 2. marts kl. 14-16 Vejle Sygehus, Bygning S100 (Bjerget) Interviewet sætter fokus på jeres perspektiv, tanker og ideer til et nyt initiativ, der vil gøre det muligt at lydoptage patientsamtaler via en app, således at patienter efterfølgende har adgang til at genhøre samtalen. Formålet med fokusgruppen er at få jeres input til potentielle fordele, udfordringer og perspektiver på at tilbyde lydoptagelse af samtaler i ambulatorierne på Sygehus Lillebælt. Fokusgruppeinterviewet er en del af flere interviews, hvor både patienter, pårørende og sundhedspersonale bliver inviteret til at bidrage med deres perspektiv, så det videre arbejde med udvikling og implementering baseres på det bedst mulige fundament. Der er plads til 6-10 deltagere til fokusgruppen, herudover deltager min kollega, forskningsassistent Karin Waidtløw. Interviewet vil blive optaget på bånd, men alle bidrag er naturligvis helt anonyme. Er du interesseret i at deltage? Så send en mail til [email protected], senest d. 24. februar, med dit navn, telefonnummer, afdeling, uddannelse og stilling. Der er plads til max. 10 deltagere og udvælgelsen af deltagere tager højde for, at fokusgruppen repræsenterer faggrupper og afdelinger bredest muligt. Efter tilmeldingsfristen vil du modtage en bekræftelse på din tilmelding og nærmere information. Vi glæder os til at høre fra dig! Mange hilsner Maiken Wolderslund Forsker ved Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Vejle Sygehus/Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet
© Copyright 2024