for en stund endnu er myanmar et vidunderligt

BURMA
KROATIEN
BURMA
antal er blot omkring 1 million besøgende
turister i Myanmar i 2012. Så befolkningen
er nysgerrig, når de ser fremmede ansigter,
og det kan mærkes, når rejsen går til Myanmar.
Det varer ikke ved, for de mange kraner
i bybilledet, reklamer for nye, udenlandske
produkter – blandt andet Carlsberg – og en
stigende international interesse for Myanmar
som marked, vidner om et land i forandring.
Det hører også med, når et land åbner op, og
i hvilken grad landet vil forstå at balancere
tradition og forandring står endnu hen i det
uvisse. Men for en stund endnu er Myanmar
et vidunderligt åndehul.
YANGON: ET
BUDDHISTISK CENTRUM
FOR EN STUND
ENDNU
ER MYANMAR
ET
VIDUNDERLIGT
ÅNDEHUL
Udviklingen går stærkt i Sydøstasien, men intet sted går den
så stærkt som i Myanmar (Burma). Efter landet i 2011 skiftede
regering, er der blevet indført uventet mange demokratiske
reformer, og landet er for alvor åbnet op for besøgende.
”Jeg kniber mig selv i armen hver dag og håber, det varer ved,”
lyder det fra en af de fastboende danskere i landet. Det er nye
tider i Myanmar. TEKST OG FOTO: PETER FREDERIKSEN OG ANYA PALM
82__REJS__11__2013__WWW.VAGABOND.INFO
Centrum i forandringsprocessen er Yangon. Det er landets største by, og selvom
hovedstaden hedder Napyidaw og ligger 300
kilometer nord for Yangon, er det sidstnævnte, der tiltrækker turisterne. En af årsagerne
er byens vartegn Shwedagon Pagode; en 100
meter høj pagode med en mægtig forgyldt
Den berømte og
smukke U Bein bro
stupa i midten, der kan ses fra samtlige
udsigtspunkter i byen.
Det er det helligste sted i det buddhistiske
Myanmar. Ifølge legenden drog to usle købmænd ud i verden og på deres rejser mødte
de Gautama Buddha. Der har, ifølge den buddhistiske tro, været en række buddhaer, for
opnår man nirvana udløser det titlen ”buddha”. Gautama Buddha er imidlertid den
originale Buddha, og det var ham, der grundlagde buddhismen.
De to usle købmænd fik ved mødet med
Gautama Buddha otte af hans hovedhår – og
dem rejste de hjem og anbragte i Schweda-
gon Pagoden som hellige relikvier. Siger sagnet, i hvert fald.
Det er et andægtigt sted, og mange buddhister er rejst langvejs fra for at betræde
pagoden. Og det er, for den rejsende, et af de
mest fredfyldte og smukke steder i Yangon.
Selvom området rundt om pagoden er stort,
og fyldt med mennesker – nogle beder, andre
defilerer rundt om pagodens mægtige gyldne
stupa i solens retning, som den buddhistiske
tradition foreskriver -, så er der tyst og roligt.
De mange bare fødder laver ingen larm.
FORANDRINGER I MYANMAR
Det var valget i november 2011, der
ændrede det hele. Tidligere hed landet
Burma, og var mest kendt for brutal regeringsførelse og ulogiske og urimelige restriktioner. Og for demokrati-ikonet Ang San Suu
Kyi – i Myanmar blot kaldet The Lady, for det
var forbudt at sige hendes navn højt - der
blev smidt i husarrest i 1988. År efter år blev
hendes husarrest forlænget, mens Burma
lukkede sig mere og mere om sig selv med
destruktiv politik som for eksempel blokering
Shwedagon pagoden i Yangon
•
Der lugter af blomster og regn i
Myanmars største by Yangon. Og
gaderne er halvtomme, selv når
lokalbefolkningen synes, det er myldretid.
Stemmer og småsummen fra nærliggende
restauranter udgør lydkulissen i pauserne
mellem bilerne på vejen. Et par munke i mørkerøde klæder spørger en kvinde, der står
i vejkanten og ser søgende ud, om de kan
hjælpe med noget? Nej, nej, det er der ikke
behov for. Hun skal bare praje en taxa, siger
hun. Men ellers mange tak. Kort efter kommer en nydeligt klædt herre med en spadserestok også hen til kvinden. Hun er ikke fra
Myanmar, det ser han straks. ”Velkommen!
Hvor kommer du fra? Vil du komme her igen
en anden gang?” hyggesnakker manden,
uden af den grund at stoppe op. Kvinden
smiler, da hun får fat i en taxa og kører fra
stedet. Det skorter ikke på imødekommenhed i Myanmar.
Gennem et halvt århundrede har landet
været et af verdens strengeste militærdiktaturer, og først for ganske nylig er det blevet
et turistvenligt land. Men selvom antallet
af besøgende på bare et enkelt år er steget
eksplosivt - 33 procent - er det stadig fra et
meget lavt udgangspunkt, og det samlede
WWW.VAGABOND.INFO__11__2013__REJS__83
BURMA
BURMA
Templer i Bagan
selvsagt ikke holde til buldrende masseturisme. Men det kan være berigende for både
rejsende og lokale at mødes alligevel. I Myanmar er der nemlig en helt unik mulighed
for for alvor at forlade den sydøstasiatiske
alfarvej og bevæge sig ind på totalt ukendt og
uberørt territorium. Og med nysgerrighed og
respekt i mødet med den meget anderledes
kultur er det ganske sikkert, at også Palaungkvinden eller Kachin-vismanden får gevinst
og gavn af at møde en fremmed.
Tilbage i turistcentret Yangon er kvinden
nået frem til sin destination: Bogyoke Markedet. Hovedbygningen er fra Myanmars britiEtniske minoriteter
i Shan-staten
af nødhjælp til en befolkning i dyb fattigdom.
Men i 2011 forbløffede militærdiktaturet
i Myanmar – med vanlig uforudsigelighed –
resten af verden ved at erklære, at de havde
tænkt sig at afholde demokratisk valg. Det
valg tabte de.
Og mens resten af verden så måbende til,
begyndte forandringerne i Myanmar. Under
landets nye leder, Thein Sein, blev politiske
fanger, oppositionspolitikere og kritikere
løsladt i hundredvis. Der blev nedsat en menneskerettighedskommission – landets første
- , og der blev indført en reform af Myanmars
arbejdsmarkedslov, der tillader at danne
fagforening og endda at strejke. The Lady,
der vandt valget i 1988 og blev belønnet med
næsten tyve år i husarrest for sin valgsejr, fik
sin retmæssige plads i parlamentet.
”Jeg kniber mig selv i armen hver dag og
håber, det varer ved,” siger en af dem, som
Rejser til Myanmar
Horisont Rejser har flere rejser til
Myanmar, hvor bl.a. journalisterne Lone
Kühlmann, Herbert Pundik og Flemming
Ytzen sætter fokus på landet.
Se mere på www.horisontrejser.dk.
84__REJS__11__2013__WWW.VAGABOND.INFO
forandringerne virkelig er kommet bag på.
Helle Albertsen Baoh flyttede til Burma sammen med sin britisk-burmesiske mand i
halvfemserne, og startede sammen med ham
træfabrikken Sanfoco Wood Industries. Den
driver de to nu sammen på fjortende år.
”Jeg plejede at gemme mig ude på toilettet, når myndighederne kom forbi og skulle
inspicere et eller andet på fabrikken. Det ville
skabe problemer, hvis de så mig, det vidste
vi,” skraldgriner hun.
Nu er det Helle Baoh, der tager imod i
døren, når der er besøg fra regeringen.
”Om jeg havde troet på det her for tre år
siden? Nej, glem det. Glem alt om det,” siger
hun.
EN SMELTEDIGEL AF
ETNISKE MINORITETER
Det er dog ikke alle steder i Myanmar,
forandringerne har spredt sig til endnu. Landet er et rigt kludetæppe af ufremkommelig
jungle og øde bjergområder, og infrastrukturen i landet lader meget tilbage at ønske.
I vildt terræn - og i mange tilfælde ganske
langt fra civilisationen - lever stammer og
etniske minoriteter, og her er begreber som
demokrati og forandringsproces ikke specielt
anvendelige. Her leves livet som vanligt;
bøflerne vandes, rismarkerne høstes og ind
imellem dukker en beboer fra nabobyen op
med nyt, måske endda fra storbyerne Mandalay eller Yangon.
De etniske minoriteter lever hovedsagligt
i det nordlige Myanmar, og de tegner et andet
billede af dette komplekse land end de gyldne pagoder og barfodede munke i Yangon.
Der er 135 forskellige grupper, og de udgør
en tredjedel af landets befolkning. Det er i
mødet med disse mennesker, hvis livsvilkår og levevis er eklatant forskellig fra den
vesterlandske, at Myanmar for alvor rammer
den rejsende langt ind i sjælen.
Animistiske ritualer er en del af hverdagen, der starter lang tid før solopgang, og
slutter, når der ikke er mere dagslys. Bevæger
man sig helt op i bjergene, til byer som for
eksempel San Hlaine i Shan-staten i Myanmar, er der ingen behov for penge. De 200
indbyggere i den yderst isolerede landsby
kender alle hinanden, og er man sulten, så
sætter man sig og spiser med. Er man tørstig,
så beder man nærmeste nabo om en skål
vand. Er der opstået et problem, søger man
råd hos landsbyens vismand.
ske kolonitid, der varede fra 1824 til 1948, og
arkitekturen er derfor europæisk inspireret.
Men varerne er bestemt ikke. Flere steder
ses de farvestrålende, runde parasoller, som
de myanmarske damer bruger til at beskytte
sig mod solen, og i en af hovedgaderne er
der pludselig et vældigt mylder, for det er
the-gaden, og her sidder høj som lav på små
grønne plastikstole rundt om lige så små
plasticborde og nyder en ultrasød og klistret
myanmarsk the. I midten af markedet stikker den nyeste tilføjelse noget ud: Det er en
moderne hæveautomat.
Og den illustrerer godt, hvad den rejsende
kan forvente i Myanmar: Uforudsigelighed. I
dette bjergrige land med den venlige befolkning og de mørke understrømme af politisk
inkonsekvens, kan logisk sans og behovet for
kontrol over situationen med fordel efterlades hjemme på hotellet. Myanmar er et land,
der opleves med hjertet og med sanserne.
Eller som forfatter Rudyard Kipling profetisk
skrev om landet allerede i 1898:
”This is Burma and it is unlike any land
you know about”
Safran-revolutionen
I efteråret 2007 marcherede tusindvis af
rødklædte munke i gaderne i Yangon. Billederne af de buddhistiske munke i en politisk protest mod landets regering gik verden rundt, og det gik op for omverdenen,
at der var forandring på vej i landet, og at
den kom indefra. Munkenes oprør blev
døbt Safran-revolutionen og gav Burma
det momentum, der skulle til, for at ændre
landet. Selvom revolutionen udadtil blev
slået ned uden nævneværdig politisk
konsekvens, skubbede den til en ulmende
utilfredshed, der fire år senere resulterede
i en ny regering. Herefter fulgte en omfattende politisk reformproces.
Myanmars specielle køkken
Myanmarsk mad er helt særegen. Som
andre steder i Sydøstasien er det skik at
bestille en række retter til deling, som
bliver placeret på midten af bordet. Hver
person har sin egen tallerken og en skål
suppe – ofte klar grøntsagssuppe.
Den kulinariske tradition er inspireret
af det indiske og det kinesiske køkken og
indeholder derfor både mange karry- og
sammenkogte retter, og mange småretter
med nudler og stegte grøntsager. Til forskel fra mange af naboerne er Myanmars
køkken ikke så stærkt krydret, men de
bruger lime, nødder og hvidløg i generøse
mængder. ”The-bladssalat” med theblade,
nødder, tomater og hvidløg er helt speciel
for Myanmar – og smager fantastisk.
ET BLIK IND I DET HELT FREMMEDE
Denne fine ægthed og skrøbelighed kan
WWW.VAGABOND.INFO__11__2013__REJS__85