Den kvindelige Kristus

Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Christian III's gravmæle, 1975
Marmor, beton, gips, jern, træ,
porcelæn, akryl, bomuldsstof mm.
188 x 83 x 83 cm
ARoS
Bjørn Nørgaard (f. 1947) var en af Eks-skolens markante kunstnere. Særligt skolens
ideologiske linje var han med til at tegne. I midten af 1960’erne arbejdede Nørgaard
med skulpturen og objektet som sit primære udtryk. For Nørgaard kunne alt
principielt forstås som kunstnerisk materiale. Det gjaldt eksempelvis hans ’skulpturelle
demonstrationer’, som han kaldte sine happenings i 1966-67, der primært var
undersøgelser og sansninger af forskellige materialers karakter: gips, glas, pap,
ståltråd. Også det politiske var for Nørgaard et gangbart kunstnerisk materiale:
”Alt er politisk, kunsten er ved sin blotte tilstedeværelse og intet andet et politisk
udsagn”. Hans skulpturelle demonstrationer udviklede sig således i slutningen af
1960’erne i en mere politisk retning. Sammen med Lene Adler Petersen udførte han
de såkaldte SLUMP-aktioner, som var egentlige antropologiske studier over livet,
kulturen og samfundet, og de havde et klart politisk sigte. Mest kendt er aktionen Den
kvindelige Kristus, hvor Adler Petersen, bærende på et kors, gik nøgen gennem
Københavns Fondsbørs. Også sin berømte hesteofring udførte Nørgaard sammen med
Adler Petersen. Aktionen omfattede slagtning og partering af en hest, hvis dele
systematisk blev lagt i syltetøjsglas, alt imens Adler Petersen messede en rituel sang
skrevet af Henning Christiansen. Begivenheden blev opfattet som et markant politisk
statement om Vietnamkrigen, og selv om Nørgaard og Adler Petersen ikke var blinde
for de politiske implikationer i værket, måtte Nørgaard efterfølgende konstatere, at en
aflivning af et dyr kunne skabe større furore i medierne end de utallige drab på
uskyldige civile i Vietnam.
Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Christian III's gravmæle, 1975
Marmor, beton, gips, jern, træ,
porcelæn, akryl, bomuldsstof mm.
188 x 83 x 83 cm
ARoS
Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Christian III's gravmæle, 1975
Marmor, beton, gips, jern, træ,
porcelæn, akryl, bomuldsstof mm.
188 x 83 x 83 cm
ARoS
Christian 3. (12.8.1503-1.1.1559),
konge af Danmark og Norge 1536-59,
men som ældste søn af Frederik 1.
hyldet i Jylland allerede 1534.
Den lutheransk sindede hertug Christian
måtte under Grevefejden erobre sit rige
med sværd i hånd mod de kræfter,
der ønskede Christian 2. genindsat.
Efter den endelige sejr 1536
gennemførte han med stor beslutsomhed
Reformationen i den danske kirke,
der i løbet af hans regeringstid
omstøbtes til en evangelisk-luthersk kirke
under kongens ledelse.
Christian 3., som han tager sig ud
i en af de pragtgobeliner, hans søn
Frederik 2. lod ophænge på Kronborg.
Christian 3. blev i 1559 bisat i
Sankt Knuds Kirke, men en snes
år efter overført til Roskilde og
gravlagt i domkirken, der siden
har været alle danske regenters
gravkirke.
Christian 3. var dybt religiøs. Han måtte ikke forstyrres, før han havde afsluttet
sin morgenandagt. Om formiddagen tog han sig tid til at læse i Luthers skrifter
"med høj og tydelig røst". Blev der tid, hørte han prædikener også i ugedagene,
og ved taflet diskuterede han teologiske problemer. Niels Hemmingsen fortæller,
at kongen iblandt prædikede for hoffet. Om aftenen sang han iblandt salmer.
I sine breve til Luther fortalte kongen nyheder fra Danmark, bad om råd i
enkeltsager, og sendte Luther gaver i form af penge, sild og smør, der var
efterspurgte varer fra Danmark. Efter Luthers død understøttede Christian 3. hans
enke og børn. Luther havde sendt ham bøger med dedikation, orienteret ham om
danske studenter i Wittenberg, og formanet ham om standhaftighed i troen, da
"Satan jo aldrig sover", som han skrev.
Sarkofag, model fra 2010
Glas, basalt fra Færøerne, marmor fra Grønland,
granit fra Bornholm, fransk kalksten, elefanthoveder i sølv.
Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Christian III's gravmæle, 1975
Marmor, beton, gips, jern, træ,
porcelæn, akryl, bomuldsstof mm.
188 x 83 x 83 cm
ARoS
Michelangelo (1475-1564)
Døende slave, 1513-1516
Marmor, 2,15 m
Louvre, Paris
Oprindeligt lavet til Pave Julius 2.s grav.
Michelangelo (1475-1564)
Den oprørske slave, 1505-1513
Marmor, 2,15 m
Louvre, Paris
Pave Julius 2. gravmæle i kirken
San Pietro in Vincoli blev
oprindeligt bestilt i 1504 til
Peterskirken, men ikke fuldført
før 1545, selvom slutresultatet
var en overmåde reduceret
form i forhold til det
oprindelige projekt.
Som mæcen for kunstnere
som Michelangelo, Rafael og
Bramante gjorde Julius 2.
byen Rom til et centrum for
renæssancekunsten. Det var
Julius 2., der påbegyndte
byggeriet af den nye
Peterskirke, som blev
finansieret ved salg af aflad.
Michelangelo (1475-1564)
Døende slave, 1513-1516
Marmor, 2,15 m
Louvre, Paris
Oprindeligt lavet til Pave Julius 2.'s grav.
Andrea Mantegna, 1456–1459
St Sebastian, 1460
Panel, 68 × 30 cm
Kunsthistorisches Museum, Wien
Sebastian var oprindelig en romersk
officer i den kejserlige garde. Da han
forsøger at hjælpe to af sine kristne
venner, Marcus og Marcellianus, som
er blevet dømt til døden på grund af
deres tro, bliver han selv dømt til
døden ved at blive skudt med pile.
Men sårene dræber ham ikke. Da Irene
kommer for at begrave ham, finder
hun ham stadig i live og tager ham
med hjem og plejer ham.
Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Christian III's gravmæle, 1975
Marmor, beton, gips, jern, træ,
porcelæn, akryl, bomuldsstof mm.
188 x 83 x 83 cm
ARoS
Fisken som symbol for Jesus Kristus er anvendt i mange
oldkristne indskrifter.
Mange historikere mener, at de første kristne brugte tegnet
for at markere mødesteder og gravpladser.
På denne gravsten fra 200-tallet har de to øverste linjer karakter af en almen
formel; på latin står Til de afdøde sjæle (DM for dis manibus) og på græsk
De levendes Jesus-Kristus-Guds-Søn-Frelser, hvor Jesu navn også kan læses
som fisk. Under de to fisk og ankeret står den afdødes navn på latin.
ΙΧΘΥΣ akronym
Tidlig kristen inskription med
græske bogstaver "ΙΧΘΥΣ" ridset
i marmor i oldtidsbyen Efesos i
Tyrkiet.
I
Ἰησοῦς
Jesus
Χ
Χριστός Kristus
Θ
Θεου
Gud
Υ
Υἱός
Søn
Σ
Σωτήρ
Frelser
Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Christian III's gravmæle, 1975
Marmor, beton, gips, jern, træ,
porcelæn, akryl, bomuldsstof mm.
188 x 83 x 83 cm
ARoS
Tizian (1488/90-1576)
Pinse, ca. 1545
Santa Maria della Salute, Venedig
Helligånden afbildet som en due
af Gianlorenzo Bernini i Peterskirken.
Lucas Cranach den ældre (1472 – 1553)
Madonna og Barnet med den lille
Johannes Døberen, efter 1537
Nivaagaards Malerisamling
Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Christian III's gravmæle, 1975
Marmor, beton, gips, jern, træ,
porcelæn, akryl, bomuldsstof mm.
188 x 83 x 83 cm
ARoS
Albrecht Dürer (1471 – 1528)
Draftsman's Net, 1525
Graphische Sammlung Albertina , Wien
Piet Mondrian (1872 – 1944)
Broadway Boogie Woogie, 1942-43
Olie på lærred, 127 x 127 cm
The Museum of Modern Art, New York
Donald Judd (1928 – 1994)
15 Untitled Works in Concrete, 1980–1984
Marfa, Texas
Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Christian III's gravmæle, 1975
Marmor, beton, gips, jern, træ,
porcelæn, akryl, bomuldsstof mm.
188 x 83 x 83 cm
ARoS
Claes Oldenburg (f. 1929)
Two Cheeseburgers, with Everything
(Dual Hamburgers), 1962
MOMA
Claes Oldenburg & Coosje van Bruggen
Dropped Cone, 2001
Neumarkt Galerie, Köln
Daniel Spoerri (f. 1930)
Tableau Piège, 1972
ARoS
Maerten Boelema de Stomme (1611 - 1644/64)
Stilleben. Måltidsstykke, 1642
SMK
Cornelius Norbertus Gijsbrechts (ca. 1610 - efter 1675)
Trompe l'oeil med ateliervæg og vanitas-stilleleben, 1668
SMK
Simon Renard De Saint-Andre (1613-1677)
Vanitas, o. 1662
Barthel (Bartholomäus) Bruyn (1493 – 1555)
Vanitas, u.å.
Kröller-Müller Museum, Holland
Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Christian III's gravmæle, 1975
Marmor, beton, gips, jern, træ,
porcelæn, akryl, bomuldsstof mm.
188 x 83 x 83 cm
ARoS
Musselmalet Riflet er Royal Copenhagens allerførste spisestel af porcelæn og
blev introduceret kort efter fabrikkens åbning i 1775. På den tid var det
moderne blandt europæiske porcelænsfabrikker at hente inspiration i Kina,
hvor man havde lange traditioner for porcelænsmaling. Således hentede også
grundlægger Frantz Henrich Müller fra Royal Copenhagens Kongelige
Porcelæns Fabrik, det fine koboltblå motiv af en stiliseret krysantemum til
Danmark, hvor det blev fortolket og forfinet til dette mønster, som vi i dag
kender som musselmalet.
Det var planen fra starten, at musselmalet porcelæn skulle være hvermandseje
og dermed et stel, der henvendte sig til alle sociale lag. Musselmalet porcelæn
var meget billigere og enklere at producere end det mere prestigefyldte
broget-malede porcelæn, og man forventede fra start, at det ville sælge godt.
Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Christian III's gravmæle, 1975
Marmor, beton, gips, jern, træ,
porcelæn, akryl, bomuldsstof mm.
188 x 83 x 83 cm
ARoS
Helt bogstaveligt tager jeg en række historiske og
kunsthistoriske elementer fra andre sammenhænge
og sætter sammen til en ny syntaks. Ved at udskifte
en række af elementerne fra den oprindelige skulptur,
der står i Roskilde Domkirke, ændres skulpturens betydning
i overensstemmelse med den samfundsmæssige realitet
– et demokratisk samfund. Figurer fra kunsthistorien
mødes på måder, de normalt aldrig vil mødes på.
Slaven af Michelangelo i stedet for korset, gråspurven
i stedet for englen osv. Ligesom et tilfældigt menneskes
morgenmad en tilfældig dag i året – i et demokratisk samfund
– er lige så vigtig, som kongen var det i sin samtid.
Bjørn Nørgaard