DATABLAD - Gustavsberg.com

NANOCOVER BOLIG
Intet er, som det var for bare få år siden –
velkommen til den fagre nye, nanoteknologiske verden.
Indret dit hjem med hjertet
Enhver der har prøvet at indrette sit eget hjem, kender til
overvejelserne om, hvorvidt det smarte design nu også holder til
daglig brug. Passer den lyse sofa lige så godt til familielivet med
små børn og glade gæster, som den passer til sofabordet? Det
er den slags små dilemmaer, hvor produkterne fra NanoCover gør
den store forskel. Du slipper i vid udstrækning for dem – for når
først dine ting er ordentligt beskyttet, kan mange skader undgås,
blot du griber ind i tide. Samtidig har produkterne den behagelige
sidegevinst, at de gør den behandlede overflade nem at rengøre.
På den måde kan du slippe for kedelige bekymringer om sarte
materialer og kan indrette dit hjem med hjertet.
Vi kalder det intelligent beskyttelse af de ting, du holder af.
Hvad er nanoteknologi?
Det der ikke kan røres, kan ikke ødelægges. Så enkel er den
grundlæggende filosofi bag produkterne fra NanoCover. Ved hjælp
af nanoteknologien, lægger man et beskyttende nanocover over de
ting, man gerne vil beskytte.
NanoCovers nanopartikler måler omkring 50 milliontedele af en milimeter – og når du ser vores produkter vil de derfor ligne det rene
vand. Bag hver enkel mikroskopisk dråbe gemmer sig ikke desto
mindre en hel videnskab, som beskæftiger sig med at skræddersy
egenskaberne for de bittesmå partikler, der udgør atomerne i enhver genstand.
Spar knofedt og bekymringer
Resultatet er en serie revolutionerende produkter, der sparer dig
for knofedt og bekymringer – og giver dig mere tid til at nyde resultatet. Fordi produkterne går i direkte forbindelse med underlaget, giver de en enestående slidstyrke og beskyttelse. Til gengæld
forudsætter behandlingen, at du bruger produkterne rigtigt. Sjusk
kan betyde, at partiklerne ikke går i forbindelse med de materialer,
som de er designet til at virke på.
NanoCover Tekstil + Læder
Effektiv beskyttelse af tekstiler, gardiner og polstrede møbler. Med hjælp
fra nanoteknologien har vi her udviklet et produkt, der uden at det hverken
kan ses, lugtes eller mærkes lægger sig som en beskyttende overflade over
inventar i tekstil, læder og ruskind. På den måde bliver lyse sofaer og andre
udsatte møbler afvisende over for væske, snavs og madrester, så du kan nå
at gribe ind, inden der opstår varige skader. Samtidig beskytter imprægneringen mod fugt og sikrer, at overfladen forsat kan ånde.
NanoCover Kunststof
Her har vi udviklet en såkaldt ”easy to clean-løsning”, der kan benyttes på
alt fra havemøbler i plast, til fjernsynskabinetter og andet inventar med
overflader i kunststof. Nanocoveret betyder, at de behandlede overflader
bliver afvisende over for fugt, væske og smuds, samt at de bliver nemme at
rengøre og holde pæne.
NanoCover MultiCover
Universal nanocover, som gør rengøring, pudsning og polering til en overraskende overkommelig opgave. Den miljøvenlige behandling kan anvendes
på lakerede og ubehandlede overflader i metal, glas og kunststof, som
herefter bliver støv-, smuds- og vandafvisende. Samtidig bliver de behandlede overflader nemme at rengøre og holde pæne, fordi der dannes en usynlig men beskyttende nanokemisk overflade over underlaget.
NanoCover Bad + Fliser
En nanoteknologisk løsning, der gør op med et af de mest tidskrævende irritationsmomenter i den daglige rengøring. Nanocoveret gør sanitet, fliser,
glas og porcelæn afvisende over for vand, smuds og kalk. På den måde bliver
det ikke alene langt nemmere at gøre rent – du kan også nyde resultatet i
længere tid. Produktet virker også på poleret granit, indvendige ruder og
glas i hjemmet.
NanoCover Gulv
Forlæng levetiden på dit gulv med en nanoteknologisk efterbehandling. Der
er tale om en effektiv løsning, der lægger sig som et usynligt nanocover over
gulve og udendørs belægninger. På den måde skabes en slidstærk beskyttelse mod smuds, fugt, rødvinssjatter og hvad et godt gulv ellers udsættes
for. Nanocover gulv findes i to varianter – en vandbaseret til sugende overflader og en alkoholbaseret til sugefri. Tilsammen dækker de alle underlag
i granit, vinyl, linoleum, fliser, marmor, epoxy, plast, beton, sandsten, terracotta og murværk.
NanoCover Krom + Rustfri
Hold dørgreb, blandingsbatterier og andre overflader i krom og rustfri stål
blanke med nanoteknologi. Behandlingen giver effektiv beskyttelse mod
snavs, støv og fedtfingre, så du kan holde dine ting flotte i længere tid – og
bruge mindre tid på rengøring.
NanoCover Antidug Glas
Nanoteknologien har løst et i bogstaveligste forstand tilbagevendende
problem i mange hjem. Nanocoveret imprægnerer glas, spejle og ruder, så de
bliver afvisende over for dug. På den måde kan mange irritationsmomenter
i badeværelser, udestuer og fugtige rum afhjælpes effektivt. Forestil dig at
stå direkte ud af badet og kunne se dig selv i spejlet uden billedforstyrelser.
NanoCover Antidug Kunststof
Hold overflader i kunststof klare og pæne med en nanoteknologisk løsning,
der effektivt modvirker dug på alt fra lampeskærme til plexiglasruder og
andre fugtudsatte overflader i kunststof. Samtidig forhindrer behandlingen,
at der dannes kondens, og på den måde slipper du for problemer med fugt
og beslægtede gener.
NanoCover Mur
I lighed med NanoCover Gulv til sugende underlag er NanoCover Mur et
vandbaseret nanocover, der virker smudsafvisende og samtidig forlænger
materialets levetid. Behandlingen virker på sugende overflader som for
eksempel mursten, beton, rå marmor og sandsten.
NanoCover Træ + Sten
NanoCover Træ + Sten er en meget alsidig behandling, der giver et effektiv
nanocover af alt fra terrasser og havemøbler i træ til beton og ubehandlet marmor. Der er tale om en åndbar beskyttelse, der forhindrer fugt,
smuds og væsker i at trænge ind i underlaget og samtidig gør rengøringen
væsentligt lettere.
NanoCover Glas, Selvrensende
Det lyder næsten for godt til at være sandt – men den er altså
god nok. Behandlingen gør dine udvendige ruder selvrensende
ved hjælp af en nanokemisk overflade, som skaber en
fotosynteseproces, der renser glasset for de fleste organiske
urenheder.
NanoCover A/S
Hotline tel. +45 8020 4300, [email protected]
www.nanocover.com
Der tages forbehold for trykfejl og produktændringer 01092007