Sidst opdateret 27. februar 2011 Turneringssejr til Kasper Jeppesen og Emma Hougaard... Der har i weekenden været afholdt en stribe turneringer rundt omkring i landet. Og som sædvanligt har Birkerødspillerne været meget aktive... I U18 kat 1 turneringen i Hedehusene var næsten halvdelen af spillerne fra Birkerød og da turneringen var nået til semifinalerne var der kun Birkerød-spillere tilbage: Kasper Jeppesen, Andreas Brogaard Pedersen, Maxim Landa og Benjamin Hannestad. Finalen blev et opgør mellem Kasper og Benji, som førstnævnte vandt efter en tæt match i 3 sæt. I Solrød stillede Emma Hougaard Jensen op i en U16 kat 2 turnering. Selv om Emma her mødte piger, som typisk var et par år ældre end hende selv, afholdt det hende ikke fra at gå til tops efter finalesejr over Alberte Winther Remfeldt fra B93... Klubben ønsker tillykke med turneringssejrene. Sidst opdateret 7. februar 2011 Endnu en storsejr til 2-holdet… Birkerøds 2-hold skulle i næstsidste runde i 2. Division Øst møde Hillerød på hjemmebane… Mens hjemmeholdet var reservespækket, mødte gæsterne op i noget nær stærkeste opstilling. Det blev en meget lige kamp, hvor fem af de ni kampe blev 3-sættere, og hvor der blev spillet ialt syv tie-breaks… Men marginalerne var på de unge Birkerødspilleres side, og det blev til en samlet sejr på 8-1 - og dermed maksimal pointhøst. Desværre blev stemningen i holdkampen skæmmet af uenighed om en række afgørelser. Holdet skal i sidste runde om fire uger møde Lyngby III, som allerede er dømt ude af rækken. På holdet mod Hillerød spillede Maria Hougaard Jensen, Kathrine Berge, Thomas Høier Jensen, Christian Ebert, Andreas Brogaard Pedersen og Jonathan Hannestad. Også klubbens 3-hold skulle ud i et lokalderby, nemlig mod Virum-Sorgenfri TK. Med begge hold solidt placeret i midten af 3. Division Øst gik det helt efter bogen, dvs. uafgjort 3-3 og dermed et point til hvert hold. Kampen blev afviklet i en god sportslig atmosfære, hvor hjemmeholdet vandt på herresiden (med en enkelt undtagelse), og gæsterne tog sejrene på damesiden... Birkerøds hold bestod af Anna S. Christensen, Sarah Carlsen, Maxim Landa, Jonathan Basse, Frederik Nymann og Christian Raaschou. Sidst opdateret 6. februar 2011 Birkerøds tennisveteraner +35 Sjællands mestre IGEN! Ja så skete det sørendanseme igen, Btk s stolte 35 hold har igen ryddet op på veteran Sltu touren(Lige under ATP niveau)! I den afsluttende kamp mod lokal rivalerne fra Farum gjorde the dream team under ledelse af den kyndige holdkaptajn Erik THE HAMMER bakke kort proces og vandt 4-2. Et orgie af flotte dueller udspilledes på Topstykket, Første single Sture Andre Bærentsen gav farum manden putte æg (også kaldet en Bagel) i andet sæt efter 6-2 i første, det rygtedes at han på et tidspunkt tog ketcheren i den forkerte hånd for blot at få lidt modstand. Tæt på æggekage var det også for 2 single Torben kenneth carlsen, som dog af sociale årsager valgte at give farum manden lidt mad i første sæt, for dernæst at tage andet sikkert 6-2. Jo der er også plads til næstekærlighed på the dream team.Kaptajn Bakke og Mette wested gjorde også kort proces i mix en uden problemer i to lette sæt. At vi så vandt damesinglen i en spændende w.o uden kamp var kun at pynte på kendskerningerne. Det har været et stort år for holdet, som har gået fra succes til succes, og jubelen ville da ingen heller ende tage da triumfen var i hus, Alle mand drog takstfast til Proppen for at fejre det. Af andre stjernespillere som har deltaget kan nævnes: Peter PISTOL PETE trostman, hans henrik Rønsdal, også kaldet RØNSE,Dorte Bakke, Lutz Konnicker, Hans wested, Marianne Wier og ikke mindst indpisker og SUPER SUBSTITUT Claus VENUS Lehman.Den pave stolte Hold kaptajn Erik Bakke udtaler"-Mit livsværk er gået i opfyldelse, Jeg takker alle spillere, hver og een, af hele mit hjerte, de står mig alle meget nær" Sidst opdateret 20. februar 2011 Benjamin Hannestad suveræn vinder af international turnering... Sædvanen tro spilles der i vinterferien internationale turneringer på dansk grund. Mens Farum TK var vært for en TE turnering målrettet de yngste juniorer (U14 og U16), blev der på KB spillet en ITF turnering for de ældste juniorer (U16 og U18). I Farum lykkedes det for Benjamin Hannestad at stryge til tops i både single- og doublerækken. Efter sejr i semifinalen over en dygtig svensk spiller, Sam Taylor, gik det i finalen ud over en anden svensker, nemlig Carl Söderlund. Efter en nervøs start og tab af første sæt løftede Benjamin niveauet og vandt andet og tredje sæt i overbevisende stil. Dermed var Benji's første TE-sejr i U14-rækken i hus, og han banker nu for alvor på til en plads i top-10 på Europa-ranglisten. Samme Söderlund var makker med Benjamin i double-rækken, som de vandt i to sæt over et dansk par, Christian Sigsgaard (Gentofte) og Johannes Ingildsen (KB). Et billede af den stolte vinder sammen med double-makkeren kan ses her. Klubben ønsker Benji stort tillykke med dobbelt-sejren!! I øvrigt gav TE-turneringen plads til endnu en Birkerød-spiller på Europa-ranglisten, nemlig den kun 11-årige Ida Stilling Krause. Stærkt gået, Ida! På KB stillede Anna Signe Rasmussen og Simon Friis Søndergaard begge op i hovedturneringen, men desværre måtte begge Birkerød-spillere forlade turneringen efter 1. runde. Til gengæld demonstrerede klubbens svenske spiller, Gabriele Bertasuite, sit høje internationale niveau ved at vinde turneringen. Stort tillykke fra klubben til Gabi... Sidst opdateret 21. februar 2011 Wedege i finalen i Birkerød Vinter Cup Birkerød TK har i vinterferien været vært for en turnering med deltagelse af en perlerække af landets bedste herrespillere, heriblandt størstedelen af det danske Davis Cup hold. Det gælder således også klubbens egen bedste spiller, Søren Wedege. Søren havde uden større besvær spillet sig frem til finalen, hvor modstanderen var den stærke KBer, Martin Pedersen. Og hvilken finale?! I hal 2 bød de to topspillere nok på den flotteste omgang tennis, der nogensinde er set på klubbens indendørsanlæg... Efter et sæt til hver spillede Søren sig i afgørende sæt frem til to matchbolde, som han desværre ikke kunne udnytte. Så efter mere end to timers opvisning endte det med sejr til KB-spilleren. Tillykke til Martin med sejren i en match, som begge spillere havde stor ære af! Sidst opdateret 21. februar 2011 Fricke og Krause til tops... I vinterferiens første halvdel var Birkerød Vinter Cup forbeholdt de yngste juniorer... Her lykkedes det klubbens stærke U12-pige, Ida Stilling Krause, at gå hele vejen efter finalesejr over Laura Michelsen fra KB. Så det blev en udbytterig uge for Ida, som også høstede sine første point til Europa-ranglisten ved TE-turneringen i Farum... Også en anden af klubbens dygtige U12-piger gik til tops, nemlig Caroline Fricke. Det skete "på udebane" i Hit Cup i Hillerød, hvor Caroline var helt suveræn. Undervejs mod titlen afgav Caroline kun fire partier, så hun blev dermed en yderst værdig vinder af turneringen... Tillykke til begge piger med de flotte turneringssejre! Sidst opdateret 23. februar 2011 Wedege udtaget til Davis Cup holdet… Sammen med Frederik Løchte Nielsen, Martin Pedersen og Thomas Kromann er Søren Wedege igen udtaget til det danske Davis Cup hold, som møder Monaco d. 4. - 6. marts 2011 på hjemmebane i Bramdrupdam Hallerne, Kolding. Mandskabet mod Monaco er identisk med det, der leverede en fremragende præstation i Egypten i sommer. Inden Davis Cup-holdet samles i Kolding søndag aften, skal Søren først spille årets første afdeling af Dansk Tennis Forbunds Grand Prix Serie, som afvikles i B.93 på Østerbro. Birkerød TK ønsker Søren tillykke med udtagelsen !
© Copyright 2024