Dagplejegruppen Krudtuglerne i Fredensborg

Dagplejegruppen Krudtuglerne i Fredensborg
Hvem er vi:
Esther Johansen - Båstrupvej
Pædagog Lilian Mortensen
Marianne Larsen - Vilhelmsro
Gunhild Jepsen - Langstrupvej
Charlotte Hartmann - Vilhelmsro
Hvad kan vi tilbyde:
Når alle er vel ankommet ca. kl. 9 spiser vi formiddagsmad, bestående af boller/brød, frugt og
grønt.
Fra kl. 9 til 11 er der leg og aktiviteter, som bl.a. er:
•
En tur i skoven, hvor vi ser på kryb og kravl samt bliver udfordret motorisk, kravler,
hopper, løber og leger
•
Vi mødes hos andre dagplejere, hvor vi leger på tværs samt lærer andre voksne at kende
•
Vi tager på udflugt til Fredensborg slot
•
Vi ser ambassadør modtagelse på Fredensborg station, hvor der er garderhusarer, karet
samt ridende politibetjente
•
Vi tager på biblioteket, hvor vi låner bøger eller ser børneteater
•
Vi tager på bondegårds tur, som er en heldags udflugt
•
Vi holder fastelavn, hvor vi klæder os ud og slår katten af tønden
•
Vi tager i skoven med en naturvejleder, hvor forældre og søskende, bliver inviteret med
•
Vi synger sange, lærer fagtesange, danser og bevæger os til musikken
•
Vi får besøg af professionelt dukketeater i legestuen
Kl. 11.30 er der frokost. Der sidder vi i køkkenet, hygger, spiser og taler om, hvad vi har lavet
sammen om formiddagen.
Kl. 12.00-12.30 bliver der skiftet bleer og puttet i barnevogne, for så er det tid til en middagslur. Vi
tager naturligvis hensyn til børn med et andet sovemønster, f.eks. helt små børn, der har behov
for flere soveperioder i løbet af dagen.
Derefter spiser vi frugt og brød og har indtil afhentning leg.
I dagplejehjemmet færdes børnene frit, desuden har vi alle et legeværelse til børnene med
alderssvarende legetøj.
Til hjemmet hører en stor have, hvor der er sandkasse, legehus, cykler, små motorcykler
dukkevogne og div. gåvogne.
Desuden kan alle dagplejere i Krudtuglerne tilbyde et røgfrit miljø.
Legestuen
Om tirsdagen er vi i heldagslegestue med de andre børn og voksne fra dagplejegruppen.
Her lærer vi, at begå os i en større flok, forholde os til andre voksne samt bliver udfordret i leg
med både større og mindre børn.
Kontakt:
Dagplejen: Daglig leder Suzanne Hey 7256 2432
Pædagog Lilian Mortensen 7256 2439.
Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 12-14 og fredag kl. 12-13.
Billeder fra dagplejen:
Skovtur
Her er vi på en af vores dejlige skovture, som vi forsøger at komme af sted på så ofte som muligt.
Dagplejensdag
2011 afholdt vi dagplejens dag på Fredensborg stadion, årets tema var krop og bevægelse.
På besøg hos køerne
Her er vi på besøg hos køerne i Knorrenborgvang, det er en tur, som vi ofte går. Her holder vi bl.a.
øje med, hvordan kalvene vokser i løbet af sommeren.
Legestuen
Et af vores fokus punkter er ”krop og bevægelse” og her er vores legestue et fint sted til disse
udfordringer.
Bondegårdstur
Fra vores besøg i Kirkelte, et rigtigt børnevenligt og dejligt sted.