1. No category

Profetens bøn
En beskrivelse af muslimernes bøn
Skrevet af Abu Bakr Nielsen
I Allaahs navn, den Nådigste og mest Barmhjertige
I denne bog vil jeg, om Allaah vil, beskrive hvordan de
obligatoriske bønner skal udføres. Jeg har samlet forskellige
beviser for bønnernes handlinger og forsøgt at forklare de
forskellige lærdes uenigheder og håber på denne måde, at
bønnens udførelse vil blive mere overskuelig. Meningen med
bogen er, at anskueliggøre bønnen for nye muslimer, og på den
måde at hjælpe dem i deres tilbedelse.
De hadith, som er blevet brugt i denne bog, er fundet i de
originale hadithbøger, og derfor gøres de muslimer, som endnu
ikke er i stand til selv at slå dem op, opmærksomme på at deres
numre ikke stemmer overens med de delvise oversatte hadith
der findes på nettet. Jeg har forsøgt at holde mig til sande
hadith, så beviserne for handlinger taler for sig selv, og så der
ikke drages nogen tvivl.
Der er flere steder i beskrivelsen, hvor der hersker uenighed
blandt de lærde. Det betyder at man kan se andre folk bede på
en anden måde, end beskrevet i denne bog, men det betyder
ikke at deres bøn er forkert. Af hensyn til denne bogs størrelse
har jeg forsøgt at komme med en kort og præcis forklaring af
problemet, eller af de forskellige meninger. Nogle af de
uenigheder ville kræve hver deres bog, og derfor er dybere
forklaringer udeladt.
Jeg håber Insha Allaah, at denne bog vil gavne muslimerne og
hjælpe dem med deres bøn.
1
Istiqbaalul Ka'bah
Surat Al-Baqara ayat 144:
Vi ser, at I vender Jeres ansigt mod himlen (i Jeres søgen efter
vejledning): Nu skal Vi vende Jer til en Qibla, der vil
tilfredsstille Jer, vend da Jeres ansigt i retningen af den hellige
moské (i Mekkah): Hvor end I befinder Jer, vend da Jeres
ansigter i den retning
Sahih Al-Bukhari, Hadith 398:
Fortalt af Ibn Abbas:
Da Profeten
gik ind i Ka'bah, påkaldte han
Allaah i hver eneste side af den og bad ikke, før han
kom ud af den igen. Han
bad to rak'ah
med ansigtet vendt mod Ka'bah og sagde så: Dette er
Qibla (Qibla er den retning, som vi skal vende mod,
når vi beder).
Når man skal bede, er det obligatorisk at vende sig mod
Ka'bah. Pligten til dette er dog fjernet i forskellige situationer:
2
•
•
•
Krigeren, som er i kamp og derfor beder salat ul-khauf
(en bøn man beder, når man er i fare).
Hvis man er ramt af alvorlig sygdom og er ude af stand
til at vende sig mod Ka'bah.
Hvis man befinder sig på et skib, i en bil eller på et fly
og er bange for at bønnens tid skal slutte, inden man får
mulighed for at bede.
Det er dog at foretrække, hvis man kan vende sig mod Ka'bah
under den første Takbeer.
Hvis det er overskyet, og man er et ukendt sted, eller af andre
grunde ikke præcist kan bestemme Qibla, skal man vælge den
så godt man kan, og ens bøn er accepteret, selv om retningen
bagefter viser sig at være forkert.
Surat al-An'aam ayat 97:
Det er Ham, som laver stjernerne til Jer, så I kan guide Jer selv
med deres hjælp gennem de mørke vidder på land og til havs:
Vi gør Vores tegn enkle for dem som ved.
Surat an-Nahl ayat 16:
Og kendetegn (i landskabet: bjerge osv) og ved stjernerne
(mennesket) guider sig selv.
3
Imaam Shafi'ee (rahimahullah) siger om disse to ayat, at når
man er ude af stand til at bestemme Qibla præcist, skal man
forsøge at bestemme den ud fra de kendetegn, som Allaah den
Højeste har givet os, og Allaah vil være tilfreds med resultatet.
Hvis en person (man stoler på) kommer, mens man beder, og
viser den korrekte Qibla, skal man straks vende sig i den
retning, og ens bøn vil være korrekt.
4
Stående stilling (Qiyaam)
Det er obligatorisk, at man står op under bønnen. Denne stilling
er det, vi kalder for en Rukn eller en søjle. Undtagelsen for
denne stilling er følgende tilfælde:
•
Han, som beder salat ul-khauf, er i krig eller under
rejse. Han har tilladelse til at bede siddende på sin hest
eller andet transportmiddel. Dette er i
overensstemmelse med Profetens
sunnah
(tradition):
Sahih Al-Bukhari, Hadith 943:
Fortalt af Nafi':
Ibn Umar sagde noget, der mindede om Mujahid's
udtalelse: Når (muslimer og ikke muslimer) står
ansigt til ansigt i krig, kan muslimerne bede stående.
Ibn Umar tilføjede: "Profeten
sagde, 'Hvis
antallet af fjender er større end muslimerne, kan de
bede, mens de står, eller mens de rider (hver for sig)'."
Hvis man er meget syg og ikke kan bede stående, kan
man bede siddende. Hvis man ikke er i stand til at bede
siddende, kan man bede liggende. Her udføres rukoo
(foroverbøjet stilling) og sujood (prostration) ved, at man
bøjer hovedet mod jorden. I sujood bøjes hovedet
nærmere jorden end under rukoo:
5
Sahih Al-Muslim, Hadith 411:
Fortalt af Anas b. Malik:
Allaahs Budbringer
faldt ned fra en hest, og
hans
højre side blev skadet. Vi gik til ham
for at forhøre os om hans
helbred, da det blev
tid til bøn. Han
ledte os i bønnen siddende, og vi
bad bag ham siddende.....
•
Man kan også bede sine frivillige bønner (nafl / sunnah)
siddende på hest eller andet transportmiddel. Her
udføres rukoo og sujood på samme måde som under
sygdom. Ved de frivillige bønner (f.eks. salat ultahajjud) kan man også bede siddende, stående eller
kombinere begge, så man sidder under recitationen af
Quraan, og når man er ved at være færdig med denne
recitation, rejser man sig og udfører bønnen, som har
man hele tiden stået op.
Sahih Al-Bukhari, Hadith 1148:
Fortalt af 'Aisha:
Jeg har aldrig set Profeten
læse Quraan under
natbønnen (tahajjud), mens han
sad ned,
undtagen da han
blev gammel; hvor han plejede
at læse siddende, og når der var 30 eller 40 vers
tilbage fra suraen, rejste han
sig, læste færdig
og udførte rukoo.
Hvis man beder de obligatoriske bønner bag en Imaam, kan der
også opstå forskellige situationer:
6
•
•
•
På grund af problemer med helbreddet starter Imaamen
bønnen siddende.
Imaamen starter bønnen stående, men på grund af
problemer med helbreddet, beslutter han sig for at sidde
ned undervejs i selve bønnen.
Imaamen står op under hele bønnen og udfører den på
den måde (hvilket er bedst).
Her er der forskellige meninger til, hvad man så bør gøre, når
man beder bag en Imaam. Nogle siger, at hvis man kan holde
det ud, bør man bede stående, uanset hvad Imaamen gør.
Blandt dem, der har denne mening, er Imaam Shafi'ee
(rahimahullah). Han siger om de nedestående hadith, at den ene
sunnah erstatter den anden, og han er langt fra alene med dette
synspunkt.
Sahih Al-Muslim, Hadith 411:
Fortalt af Anas b. Malik:
Allaahs budbringer
faldt ned fra en hest, og
hans
højre side blev skadet. Vi gik til ham
for at forhøre os om hans (saws) helbred, da det blev
tid til bøn. Han
ledte os i bønnen siddende, og vi
bad bag ham siddende, og da bønnen var slut, sagde
han
: Imaamen er valgt for at blive fulgt; så når
han siger Takbeer, bør I også sige Takbeer; når han
prostrerer, bør I også prostrere; når han rejser sig,
bør I også rejse Jer, når han siger: "Sami a-l-llahu
liman hamidah", bør I sige: "Rabbanaa wa lakal
hamd"; og når han beder siddende, bør I også bede
siddende.
7
Sahih Al-Bukhari, Hadith 664:
Fortalt af Al-Aswad:
Profeten
sagde: ”Sig til Abu Bakr, at han skal lede
bønnen”. Så Abu Bakr ledte bønnen. I mellemtiden var
Profetens
tilstand forbedret en smule, og ved hjælp af
to mænd (en i hver side) kom han
ud. Hans
ben
slæbte hen af jorden på grund af hans
sygdom. Abu
Bakr ville træde tilbage, men Profeten
bad ham blive
på sin plads, og Profeten
blev sat ved siden af Abu
Bakr. Al-A'mash blev spurgt: "Var det Profeten
, der
ledte bønnen, og Abu Bakr, der fulgte efter Profeten
?
Og fulgte folkene efter Abu Bakr?” Al-A'mash svarede ved
at nikke ja med sit hoved. Abu Muawiya sagde: "Profeten
sad på venstre side af Abu Bakr, som bad stående”.
(At Profeten
sad på venstre side, viser at han
ledte bønnen)
Imaam Ahmad (rahimahullah) har ud fra bla. disse hadith
forklaret sin mening. Denne er forklaret i Al-Mughnii (3. bind)
fra Ibn Qudaama (rahimahullah). Han mener, at det er bedre, at
man kan samle de to hadith, og siger at det betyder, at hvis
bønnen bliver startet stående, så skal man gennemføre bønnen
stående – selv om Imaamen vælger at sidde ned undervejs men hvis bønnen bliver startet siddende, så skal alle bede
siddende. Hvis man er syg og beder bag en Imaam, kan man
selvfølgelig godt bede siddende, selv om Imaamen starter
stående. Imaam Ahmad (rahimahullah) har sagt i en senere
fatwa, at han ikke tør underkende bønnen hos den person, som
har bedt stående, på trods af at Imaamen har startet siddende.
Alle fire madhab (retsskoler) siger, at hvis Imaamen er syg og
ikke er i stand til at stå op, bør han udpege en anden til at være
Imaam. - Allaah ved bedst.
8
Sutra
Når man beder, er det obligatorisk at bede mod en sutra
(barriere). Det kan være en genstand, som man stiller foran sig,
eller det kan være, at man beder tæt op af en mur. Afstanden til
sutra skal være, så der lige knap kan passere et får mellem den
bedende og sutraen, eller som Sheikh Uthaimeen
(rahimahullah) har sagt: Det er ikke tilladt at stå længere væk
end afstanden af tre arme.
Sahih Al-Muslim, Hadith 505:
Fortalt af Abu Saalih As-Sammaan:
Abu Sa'iid sagde: Jeg hørte Allaahs Budbringer
sige: ”Når I beder, skal I ikke tillade, at folk passerer
foran Jer, og hvis han afviser (at stoppe), skal I holde
ham tilbage, for da er der en djævel med ham”.
Sunnan Abu Daawud, Hadith 0691:
Fortalt af Sahl ibn Abu Hathmah:
Profeten
sagde: ”Når en af Jer beder mod en
sutra, skal han stå tæt på den og ikke lade satan
forstyrre sin bøn”.
Sahih Al-Bukhari, Hadith 496:
Fortalt af Sahl (bin Sa'd):
Afstanden mellem stedet, hvor Profeten
bad og
muren, var kun lige nok til at et får kunne gå forbi.
9
Når man skal finde en passende sutra at bede bag, skal
man kigge på størrelsen af den. Her er der forskellige
meninger til, hvilken størrelse er den rigtige. Der findes
forskellige hadith om dette emne:
Sunnan Abu Daawud, Hadith 685:
Fortalt af Abu Hurayrah:
Profeten
sagde: ”Når I beder, skal I sætte noget
foran Jer. Hvis I ikke kan finde noget, skal I stille
Jeres stav foran Jer, og hvis I ikke har en stav, skal I
tegne en linie, så det der passerer foran Jer, ikke kan
skade Jer”.
Nogle lærde siger, at denne hadith ikke er sand og derfor ikke
kan bruges til at bestemme størrelsen på en sutra, mens andre
lærde, deriblandt Ibn Hajr (rahimahullah), siger om denne
hadith i Bulugh al-Maraam, at den er acceptabel. Ibn Hajr
(rahimahullah) mener, at denne hadith udmærket kan bruges,
men han har aldrig sagt, at man bare skal starte med at tegne en
streg. Der er enighed om, at man først skal søge efter en sutra i
en passende størrelse.
Sahih Al-Muslim, Hadith 499:
Fortalt af Talhah bin 'Ubaidullah:
Vi plejede at bede, mens dyr passerede foran os, og vi
nævnte det til Allaahs Budbringer
, og han
svarede: ”Hvis I placerer noget foran Jer svarende til
den bageste del af en saddel, er der ingen skade at
passere foran Jer”.
10
Sahih Al-Muslim, Hadith 501:
Fortalt af Ibn Umar:
Når Allaahs Profet
kom ud til 'Eid, stak han
et spyd i jorden (som sutra) og bad med ansigtet
mod den (ansigtet mod Qibla, men med spydet foran
sig), og folk bad bag ham
.
Både Sheikh Albani (rahimahullah) og Sheikh Uthaimeen
(rahimahullah) siger, at sutra ikke må være mindre end det
bagerste på en saddel. Men der er også enighed om, at hvis
man efter et stykke tid stadig ikke har kunnet finde noget i den
rette højde, er det tilladt at bruge det, man kan finde, også selv
om det i sidste ende er at tegne en streg foran sig. Derfor strider
den første hadith ikke mod de to andre.
Sheikh Albani (rahimahullah) har endvidere forklaret, at den
praksis man ser i moskéerne, hvor folk beder midt i lokalet
uden en sutra foran sig, er forsømmelse af de pligter, som
Profeten
har givet os, og Allaah den Højeste siger:
Surat al-Hasr ayat 7:
Og hvad end Profeten
giver Jer, tag det. Og hvad han
end forbyder Jer, lad det være.
11
Som vist i tidligere hadith skal man ikke selv træde ind foran
én som beder, og hvis den bedende ikke selv har en sutra, er det
bedst, at man går langt udenom eller venter til den bedende er
færdig.
Hvis man beder uden en sutra, og en voksen kvinde, et æsel
eller en sort hund passerer forbi en, er ens bøn annulleret.
Sahih Al-Muslim, Hadith 510:
Fortalt af Abu Dhahr:
Allaahs budbringer
sagde: ”Når en af Jer beder, bør I
stille noget foran Jer som det bageste af en saddel, og i
tilfælde af, at der ikke er noget foran Jer, bliver bønnen
anulleret, hvis en kvinde, et æsel eller en hund passerer
foran Jer”.
(Der er tale om en sort hund)
Sahih Al-Muslim, Hadith 512:
Fortalt af 'Aisha:
('Aisha fik fortalt, at bønnen blev annulleret i tilfælde
af en hund, et æsel eller en kvinde passerede forbi den
bedende, og der ikke var en sutra.) Til dette svarede
'Aisha: ”I har sammenlignet os med æslet og hunden.
Ved Allaah, jeg så Allaahs Budbringer
bede,
mens jeg lå i sengen mellem ham
og Qibla”.
Forklaringen til dette er, at 'Aisha (ra) ikke passerede forbi
Profeten
, og da deres hjem var meget lille, kunne det
ikke undgås, at 'Aisha (ra) var foran Profeten
, mens han
bad.
12
Intention (Niyyah)
Når en person skal bede, skal han have den rette intention i sit
hjerte. Intentionen til at bede netop denne bøn, hvad enten
denne er en af de obligatoriske bønner eller en af de frivillige.
Denne er en betingelse (Shart) eller en søjle (Rukn).
Med hensyn til at sige den intention højt siger Sheikh Albani
(rahimahullah), at dette er en opfindelse (bid'ah), som går mod
Profetens
sunnah.
13
Takbeer
Takbeer al-Ihram er bønnens åbning. Takbeer al-Ihram er en
søjle (Rukn), og uden denne er bønnen ikke gyldig. Denne
Takbeer udtales som andre Takbeer og udføres som Takbeer til
rukoo.
Ordene for Takbeer er:
Allaah er stor
[Allaahu Akbar]
Takbeer bør ikke udtales højt, medmindre man er Imaam (leder
andre i bønnen). Når man laver Takbeer, skal hænderne løftes
til skulderhøjde – bemærk at håndryggen og ikke håndfladerne
vender ind mod én selv, og fingrene skal være let spredte.
Sahih Al-Bukhari, Hadith 735:
Fortalt af Salim bin 'Abdullah:
Min far sagde: "Allaahs Profet
plejede at løfte
begge sine hænder op til skulderhøjde ved bønnens
åbning (Takbeer al-Ihram), og når han
sagde
Takbeer til rukoo (foroverbøjet stilling). Når han
løftede hovedet fra rukoo, plejede han
at
gøre det samme og sagde så: "Sami a-l-laahu Liman
hamidah, Rabbanaa walaka-l-hamd" (Allaah hører
dem som priser Ham, æret være Herren) .
14
Efter man har lavet Takbeer al-Ihram, placeres hænderne på
brystet, sådan at højre hånd holder om venstre håndled. Højre
tommelfinger ligger mellem venstre arm og brystkassen, mens
de andre fingre lukker sig om håndleddet. Hvis man vælger at
holde længere oppe på venstre underarm, eller at højre hånd
ligger direkte på venstre hånd, skal man lægge højre hånd fladt
på underarm eller hånd uden at holde rundt om.
Nasaa'i, hadith nummer 889 (sahih fra Ibn Khuzaymah,
Ibn Maajah og Aalbani i Irwa al-Ghaleel)
Fortalt af Wa'il ibn Hujar:
Jeg sagde: Jeg vil prøve at holde øje med, hvordan Allaahs
Budbringer
beder, så jeg holdt øje med ham
.
Han
rejste sig op, sagde Takbeer og løftede sine
hænder til fingerspidserne nåede ørerne, så placerede han
højre hånd oven på venstre hånd, håndled og
nederste del af venstre underarm.
Abu Daawud, Hadith 755:
Fortalt af Tawus:
Allaahs Profet
plejede at placere højre hånd på
venstre hånd, og placerede dem på brystkassen under
bønnen.
Når man har sagt Takbeer, er det vigtigt, at man koncentrerer
sig om sin bøn. Man skal vende blikket mod det sted, hvor man
laver sujood (prostration) og ikke kigge rundt. Ligeledes skal
man vende sit hjerte mod bønnen og give sig hen til Allaah.
Dette kaldes ”khoshoo”.
15
Det er ikke kun at kigge ved at dreje hovedet, som er
forbudt. Det er også, at man bare drejer øjnene for at
kigge, eller at man ”kigger” med hjertet.
Sahih Al-Bukhari, Hadith 750:
Fortalt af Anas bin Malik:
Profeten
sagde: "Hvad er der galt med de folk,
som kigger op mod himlen, mens de beder?" Mens
han
talte, blev hans
stemme strengere, og
han
sagde: "De bør stoppe (med at kigge mod
himlen mens de beder); ellers kan de risikere, at deres
syn bliver taget fra dem."
Sahih Al-Bukhari, Hadith 751:
Fortalt af 'Aisha:
Jeg spurgte Allaahs Profet
om at kigge rundt
omkring under bønnen. Han
svarede: "Det er en
måde, hvorpå satan stjæler en del af den persons bøn".
Efter at man har placeret sine hænder på brystet, kan man sige
forskellige du'a, inden man starter med at læse op fra Quraan.
Her er et eksempel på en du'a:
[Subhaanak-Allahumma, wa biham-dika, wa tabaarakasmuka,
wa ta'aalaa jadduka, wa laa ilaaha ghayruka]
Æret være Du, oh Herre, Din er Prisen og velsignet er Dit Navn
og ophøjet er Din Majestæt, og der er ingen Gud undtagen Dig.
16
Recitation af Quraanen
Man er nu nået til det sted i bønnen, hvor man skal til at læse
Quraan. Oplæsningen under bønnen skal foregå på arabisk, og
det er derfor vigtigt, at man hurtigt får lært det nødvendige, så
man kan opretholde bønnen. Hvad enten man i bønnen skal
læse højt eller inde i sig selv, skal man stille starte med at læse:
[A'oodhu billaahi min ash-Shaytaan-ir-Rajeem]
Jeg søger tilflugt hos Allaah fra satan den fordømte
Derefter kan man starte med at læse op fra Quraan, og stille
siger man:
[Bismillaahir-Rahmaanir-Raheem]
I Allaahs navn, den Nådigste, den mest Barmhjertige
Herefter skal man læse surat al-Fatiha, som er Quraanens
åbningsvers. Det er fra Profetens
tradition (sunnah), at
man læser den stille og roligt, vers for vers.
17
[Alhamdu lillahi rabbil 'aalameen]
[Ar-rahmanir-raheem]
[Maaliki yawmid-deen]
[Iyyaka na'budu waiyyaka nasta'een]
[Ihdinas-siratal mustaqeem]
[Siratal-latheena an'amta 'alayhim ghayril maghdoobi 'alayhim
walad-daaaaaalleen]
Og siger så: Aameen
18
Surat al-Fatiha betyder:
Al pris og tak til Allaah, Herren over alle Skabninger. Den mest
Nådige, den mest Barmhjertige. Den eneste Ejer (og den eneste
Herskende Dommer) af Belønningens Dag (Opstandelsens
Dag). Dig (alene) tilbeder Vi, og Dig (alene) beder Vi om
Hjælp (for alting). Vejled Os til den rette Vej. Vejen for Dem,
som Du har skænket Din Nåde, ikke (Vejen) for Dem, som har
fortjent Din Vrede eller for Dem, som kom på Afveje.
Aameen (= må Allaah acceptere min du'a/bøn).
For den, som endnu ikke har fået lært al-Fatiha, kan han læse:
[Subhaan-Allaah, wal-hamdulillaah, wa laa ilaaha illallaah,
wallaahu Akbar, wa laa hawla wa laa quwwata illaa billaah]
Hvilket betyder:
Jeg erklærer Allaah fri fra – og langt fra alle fejl, og al Pris er
til Allaah, der er ingen Gud undtagen Allaah, Allaah er stor, og
der er ingen Vilje og Magt undtagen fra Allaah.
Der understreges dog stadig vigtigheden af at lære surat alFatiha udenad. Dette er ud fra Profetens
udtalelse:
19
Sahih Al-Muslim, Hadith 395:
Fortalt af Abu Hurayrah:
Allaahs Profet
sagde: ”Ham, som beder, men
ikke læser Umm-ul-Quraan (surat al-Fatiha), hans
bøn er mangelfuld (dette sagde han
3 gange), og
bønnen er ikke gennemført”.
Man kan nu vælge at læse endnu et vers fra Quraan, inden man
går til Rukoo (dette er anbefalet), eller efter surat al-Fatiha kan
man også gå direkte til Rukoo.
Sahih Al-Bukhari, Hadith 772:
Fortalt af Abu Huraira:
Quranen skal læses i hver bøn, og i de bønner, hvor
Allaahs Profet
læste højt for os, i samme bønner
læser vi højt for Jer; og i de bønner Profeten
læste stille, læser vi stille. Hvis I kun læser "AlFatiha", er dette tilstrækkeligt, men hvis I læser
mere, er det bedre.
20
Højtlæsning:
I nogle bønner skal man læse højt, når man reciterer Quraan.
Det drejer sig om følgende 3:
•
Al-Fajr:
Dagens første af de 5 obligatoriske
bønner. Denne bøn består kun af to
Rak'ah. Her læses Quraan højt i begge
Rak'ah.
•
Al-Maghrib: Dagens fjerde af de 5 obligatoriske
bønner. Den består af 3 Rak'ah, og
Quraan læses højt i de første to Rak'ah.
•
Al-Isha:
Dagens femte og sidste obligatoriske
bøn. Den består af 4 Rak'ah, og Quraan
læses højt i de første to Rak'ah.
I de bønner, hvor man skal læse højt, er der uenighed mellem
de lærde, om bismillah skal læses højt eller ej.
Sahih Al-Muslim, Hadith 399:
Fortalt af Anas:
Jeg bad sammen med Allaahs Budbringer
, Abu Bakr,
'Umar og 'Uthman, men jeg hørte aldrig nogle af dem læse
bismillaahir-rahmaanir-raheem højt.
Ibn Al-Qayyim (rahimahullah) siger i Zaad al-Ma'aad, at
Profeten
gemmer bismillah mere end han
siger
den. Derfor mener han, at den meste korrekte mening er, at
man ikke læser det højt.
21
Med hensyn til kvinder, behøver de ikke at læse højt under
bønnen, hvis de er bange for, at fremmede mænd skal høre
deres stemme. Dette er, fordi Allaah den Højeste siger:
Surat al-Ahzab, ayat 32:
Vær ikke blid med tale, så dem med en sygdom i hjertet ikke
skal blive rørt af lyst
Ibn Baaz (rahimahullah) forklarer i Fataawa al-Mar'aat, at bla.
denne ayat viser, at en kvindes stemme er awra (hvis hun har
forsøgt at gøre sin stemme så smuk som mulig).
22
Rukoo (Foroverbøjet stilling):
Når man skal til at lave Rukoo, laver man en Takbeer. Man
løfter igen hænderne til skulderhøjde og siger :
[Allaahu Akbar]
Allaah er stor
Da denne Takbeer hedder Takbeer al-Intiqaal (bevægelsesTakbeer), er det vigtigt, at man bevæger sig, mens man siger
Allaahu Akbar. Det foregår ved, at man starter med at udtale
det samtidig med, at man starter med at bøje sig forover. Så
skal man få det til at passe med, at man er færdig med udtalen,
når man har fået bøjet sig helt ned.
Ofte ser man folk først sige Allaahu Akbar, når de er i Rukoo.
Dette er en fejl, da Rukoo skal bruges til at sige andre ting.
Hvordan ser Rukoo ud:
•
•
•
•
•
Hænderne placeres på knæene.
Man placerer tommelfingrene på indersiden af knæene.
De andre fingre placeres let spredte på knæene.
Albuerne peger en smule ud til siderne – medmindre
man beder ved siden af andre. Her gælder det om at
vise hensyn, så man ikke rammer sidemanden med sine
albuer og ødelægger hans khosoo.
Ryggen skal være vandret og ikke krum, men strakt.
Baghoved, nakke og rygge skal tegne en lige vandret
linje.
23
•
•
Blikket er stadig rettet mod det sted, hvor man laver
sujood.
Benene er strakte, eller hvis dette er svært, kan de være
let bøjede (kun bøjede i den grad, at man kan indtage
den rette stilling med ryggen).
Når man står i denne stilling, siger man:
Æret være min Herre, den Almægtige.
[Subhaana rab-bil Adhiim]
Dette siges minimum 3 gange.
Der findes også andre du'a, som man kan sige i Rukoo, og hvis
det ikke ødelægger ens khoshoo, må man også gerne sige
subhaana rab-bil Adhiim mere end tre gange.
Herefter siger man:
[Sami' Allaahu liman hamidah]
Allaah hører dem, som priser Ham
Dette siger man kun 1 gang, og på samme måde som den sidste
Takbeer siges det, når man starter sin bevægelse, og passer
med, at man slutter med udtalen, når man har rejst sig op,
ryggen er ret (dette er en Rukn) og begge hænder løftet til
skulderen (som ved Takbeer).
24
Her siger man så:
[Rabbanaa wa lakal-hamd]
Æret være Herren
Dette siges kun 1 gang.
Sahih Al-Bukhari, Hadith 828:
Fortalt Muhammad bin 'Amr bin 'Ata':
Jeg sad sammen med nogle af Sahaba (Profetens
disciple), og vi diskuterede måden, som Profeten
bad på. Abu Humaid As-Saidi sagde: "Jeg
husker Profetens
bøn bedre end nogle af Jer.
Jeg så ham løfte begge hænder op til skulderhøjde, da
han sagde Takbeer; og da han bøjede sig frem,
placerede han begge sine hænder på knæene og
gjorde sin ryg strakt, så rejste han sig helt op indtil
rygsøjlen indtog sig oprindelige stilling”.
Her kan man gøre 2 ting:
•
Man kan placere hænderne på brystet, som man har
gjort efter Takbeer al-Ihram, mens man læser du'a
(denne du'a er frivillig, men anbefalet),
eller
•
Man kan lade armene hænge ned langs siden, mens man
læser du'a (denne du'a er frivillig, men anbefalet).
25
Dette er et af de steder, hvor der er Ikhtilaf (uenighed). Nogle
mener, at man ikke må lægge hænderne tilbage på brystet igen,
mens andre siger, at man godt må. Ud fra bla. nedenstående
hadith, siger sidstnævnte gruppe, at hændernes rette stilling er
tilbage på brystet.
Abu Daawud, Hadith 755:
Fortalt af Tawus:
Allaahs Profet
plejede at placere højre hånd på
venstre hånd, og placerede dem på brystkassen under
bønnen.
Sahih Al-Bukhari, Bog 11; Fath al-Bari, Hadith 740:
Fortalt af Sahl bin Sa'ad as Sa'adi
Folk plejede at blive beordret til, at man lagde sin
højre hånd på den venstre i bønnen. Abu Hazim siger:
”Jeg ved, det er fra Profeten
”.
Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) siger, at disse hadith viser
os, at hænderne skal ligge på brystet, undtagen hvor vi har fået
andet at vide. Denne mening støttes af Sheikh Bin Baaz
(rahimahullah) og Ibn Qudaama (rahimahullah).
Her kan man så sige følgende du'a:
[Hamdan Kathiran taiyiban mubarakan fih]
Rigelig, god og velsignet/salig pris
26
Sahih Al-Bukhari, Hadith 799:
Fortalt af Rifa'a bin Rafi Az-Zuraqi:
En dag bad vi bag Profeten
. Da han rejste sig op fra
Rukoo og sagde: "Sami'a-l-laahu Liman hamidah". En
mand bag ham
sagde, "Rabbanaa walaka-l hamd,
hamdan Kathiran taiyiban mubarakan fihi" (Æret være
Herren. Rigelig, god og velsignet/salig pris). Da Profeten
havde gjort bønnen færdig, spurgte han
:
"Hvem sagde disse ord?" Manden svarede: "Mig."
Profeten
svarede: "Jeg så over 30 engle, som
konkurrerede om at skrive det ned først ."
27
Sujood (prostration):
Når man skal prostrere, skal man igen lave en Takbeer alIntiqaal (bevægelses-Takbeer), men her løfter man ikke
hænderne. Man løfter kun hænderne til skulderne 4 gange
under bønnen:
Disse 4 steder i bønnen er forklaret nærmere i Fatawa alIslamiyah:
•
•
•
•
Takbeer al-Ihram.
Den første Takbeer al-Intiqaal (når man går i Rukoo).
Når man rejser sig fra Rukoo (i hver Rak'ah).
Når man rejser sig til tredje Rak'ah.
Når man skal gå i sujood, er der igen stor uenighed blandt de
lærde, om man skal sætte knæene eller hænderne i jorden først.
Imaam Ahmad (rahimahullah), Imaam Shafi'ee (rahimahullah)
og Imaam Abu Haniifa (rahimahullah) har alle tre sagt, at man
skal sætte knæene i jorden først. Dette kan læses i Fath AlBaari 2/241 og Zaad al-Ma'aad 1/223. Der ligger en stor
forklaring bag om dette, men af hensyn til bogens størrelse vil
jeg kort nævne hvad Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) siger i
Sharh al-Mumti. Han (rahimahullah) siger, at hvis man er syg
eller udmattet, gør det ikke noget, at man sætter hænderne i
jorden først, men ellers bør knæene sættes i jorden først, og når
man rejser sig, bør hænderne forlade jorden før knæene.
Når man går i Sujood, siger man Allaahu Akbar (bevægelsesTakbeer – man skal sige den i starten af bevægelsen og slutte,
når hovedet rører ved jorden – som hovedregel løfter man ikke
hænderne ved denne Takbeer), sætter sig på hug og sætter
knæene i jorden.
28
Derefter bøjer man sig frem og sætter hænderne i jorden, så
man kan komme til at sætte panden i jorden. Hænderne kan
placeres to steder:
•
•
Således at hovedet er placeret mellem hænderne (når
hovedet rører ved gulvet).
Således at hænderne er placeret på gulvet, ud for
skuldrene (når hovedet rører ved gulvet).
Når panden er i jorden, kalder vi det for Sujood. Her skal man
røre jorden med syv kropsdele:
•
•
•
•
•
•
•
Panden (inkluderer næsen).
Højre hånd.
Venstre hånd.
Højre knæ.
Venstre Knæ.
Højre fod (således at fodbalden rører ved gulvet, og
tæerne peger frem mod Qibla).
Venstre fod (således at fodbalden rører ved gulvet, og
tæerne peger frem mod Qibla).
Når man ligger i Sujood, skal fødderne være samlet, men
knæene væk fra hinanden. Hovedet skal være så langt fremme,
at maven ikke rører ved ens knæ. Fingrene skal være let spredte
(stadig pege mod Qibla), og albuerne skal pege væk fra
kroppen, så hvis man bad i bar overkrop, ville det være muligt
for dem, der står bag den bedende, at se armhulen. Albuerne
må ikke røre ved gulvet.
29
Sahih Al-Bukhari, Hadith 809:
Fortalt af Ibn 'Abbaas:
Profeten
dele...
blev beordret (af Allaah) at prostrere på 7
Sahih Al-Bukhari, Hadith 822:
Fortalt af Anas Ibn Malik:
Profeten
sagde: ”Vær lige i prostration, og ingen må
putte sine forarme i jorden som en hund”.
Sahih Al-Bukhari, Hadith 807:
Fortalt af 'Abdullah bin Malik bin Buhaina:
Når Profeten
bad (Sujood) plejede han
at holde
sine arme væk fra kroppen, så man kunne se det hvide i
hans
armhule.
Her mener nogle fuqaha (islamiske jurister/folk der har
forklaret forskellige islamiske emner), at kvinder skal lukke sig
sammen, når de er i Sujood, men både Uthaimeen
(rahimahullah) og Albani (rahimahullah) siger, at der ikke er
bevis for dette. Altså at kvindens bøn udføres som mandens.
30
Når man er i Sujood, siger man:
[Subhaana Rabbee al-A'laa]
Æret være min Herre, den Højeste.
Minimum 3 gange.
Der findes også andre du'a, som man kan sige, mens man er i
Sujood.
Herefter siger man Allaahu Akbar [bevægelses-Takbeer], mens
man sætter sig op på følgende måde:
•
•
•
Man ligger venstre fod ned, så vristen rører ved gulvet.
Man sætter sig oven på venstre fod og retter sig op, så
ryggen indtager den naturlige position.
Højre fod beholdes i samme stilling som under Sujood
(tæerne peger frem mod Qibla og hælen op mod loftet)
Når man sidder i denne stilling, skal hænderne på plads. Her er
der igen uenighed blandt de lærde. Der er enighed om, at
venstre hånd lægges fladt på venstre knæ, men uenigheden
kommer om højre hånd. Derfor vil jeg beskrive hændernes
stilling og placering:
•
•
•
Venstre hånd lægges fladt på venstre knæ, og armen er
strakt ud, så man støtter på den.
Højre albue lægges på højre lår og underarmen langs
låret.
Højre hånd lukkes, således at langefinger og
tommelfinger danner en cirkel. Pegefingeren peger mod
Qibla.
31
Det er det sidste punkt, som der er uenighed om. De fleste
mener, at højre hånd skal ligge fladt på knæet, på samme måde
som venstre hånd. Her er både Ibn al-Qayyim (rahimahullah)
og Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) uenige med flertallet.
De siger begge, at der er bevis for, at pegefingeren skal pege
frem på samme måde, som der senere vil blive forklaret under
Tashahhud. Et af beviserne er bla.:
Ibn al-Qayyim (rahimahullah) bringer følgende hadith i Zaad
al-Ma'ad 1/238:
Sunnan Abu Daawud, Hadith 0722:
Fortalt af Wa'il ibn Hujr:
Da han
rejste sig op efter Rukoo, løftede han
hænderne op til skulderhøjde. Når han
gik i
Sujood, placerede han
sit forhoved mellem sine
hænder. Så satte han
sig ned, lagde
venstre fod ned og sad på den, mens han
placerede højre fod sådan, at tæerne pegede frem og
foden støttede på fodballen, og hælen pegede op i
luften. Han
placerede venstre hånd på venstre
lår/knæ, og højre hånd på højre lår/knæ, lagde højre
albue ned på højre lår. Han
samlede så to fingre
på højre hånd og lavede en cirkel med dem, mens han
pegede med pegefingeren.
Jeg (Asim ibn Kulayb) så ham (Bishr ibn alMufaddal) sige om dette: Bishr lavede en cirkel med
tommelfinger og langefinger, og pegede frem med
pegefingeren.
32
Og efter den hadith siger han:
Sig da: [mellem de to sujood] Allaahumma Rabbi ghfirlee
(min Herre tilgiv mig)
Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) siger i Sharh al-Mumti, Bog
3, side 177/178:
Fuqaha siger, at den højre hånd skal ligge fladt på højre knæ,
når man sidder mellem to Sujood, men at følge sunnah er
bedre. Der er ikke kommet nogle sande, acceptable eller svage
hadith, der viser os, at højre hånd skal ligge fladt på knæet;
men sunnah viser, at højre hånd knyttes, og langefinger og
tommelfinger laver cirkel, og pegefingeren peger mod Qibla.
I de bøger, som jeg har søgt i, har jeg heller ikke set andre
beviser på, hvor hånden skal placeres; Selv i en stor bog som
Al-Mughnii, som beskæftiger sig med de forskellige madhab
(trosretninger) og deres forklaringer. Allaah ved, hvad der er
det mest korrekte.
Når man sidder i denne stilling, skal man læse du'a igen. Jeg
nævner her et par du'a, som man kan vælge at sige, og som er
fra Profetens
sunnah:
[Allaahumma-ghfirlee, warhamnee, wajburnee, warfa'nee,
wa'aafinee, warzuqnee]
Oh Allaah tilgiv mig, og Vis mig Nåde, og Tilfredsstil mig, og
Ophøj mig, Beskyt mig og mit Helbred, og Forsyn mig.
33
Man kan også vælge at sige:
[Rabbi-ghfirlee, Rabbi-ghfirlee]
Min Herre tilgiv Mig, min Herre tilgiv Mig
Man kan sige disse du'a flere gange, så den tid man læser du'a
på, er lige så lang som den tid, man laver Sujood på.
Mens man læser sin du'a , skal man stille og roligt bevæge
pegefingeren på højre hånd. Den skal bevæge sig op og ned, i
takt med den du'a man læser. Mens man sidder sådan her, skal
man ikke længere kigge på det sted, hvor man laver sujood,
men kigge på spidsen af højre pegefinger. Beviset for dette er:
Nasaa'i, Hadith 889, Sahih af Ibn Khuzaymah, Ibn Maajah
og Albani (Irwa al-Ghaleel)
Fortalt af Waa'il Ibn Hujar:
.....Så holdt han
to af sine fingre således, at de
dannede en cirkel og løftede sin pegefinger og bevægede
den, mens han
lavede du'a med den.
Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) har skrevet følgende om
denne hadith i Sharh al-Mumti:
Sunnah indikerer, at man skal pege med sin finger, mens man
laver du'a, på grund af sætningen: ”Bevægede den, mens han
lavede du'a med den”. Så hver gang du laver du'a, så
bevæg din pegefinger.
Sheikh Albani (rahimahullah) har skrevet følgende i sin bog
Sifaat us-Salaat un-Nabii:
34
Hvis nogen kritiserer en for at bevæge sin finger, mens man
laver du'a, er det også Profeten
man kritiserer.
Når man er færdig med at læse du'a, laver man en Takbeer alIntiqaal, altså en bevægelses-Takbeer, hvor man siger Allaahu
Akbar (uden at løfte hænderne), mens man igen bøjer sig frem i
Sujood. Altså bevægelsen starter, når man starter på at sige
Allaahu Akbar, og når hovedet rammer jorden, passer det med,
at man er blevet færdig med [Akbar].
Når man er i Sujood, siger man igen:
[Subhaana Rabbee al-A'laa]
Æret være min Herre, den Højeste.
Minimum 3 gange
Når man har læst [Subhaana Rabee al-A'laa] sætter man sig op,
som man sad, inden man gik i anden Sujood (her skal man ikke
pege med fingeren). Nu skal man rejse sig op, så man er klar til
anden Rak'ah.
Man rejser sig uden at bruge hænderne, mens man laver en
Takbeer al-Intiqaal – uden at løfte hænderne i skulderhøjde.
Hvis man har valgt at sætte hænderne i jorden først, da man
skulle sidde ned, skal man også rejse knæene fra jorden før
hænderne, når man rejser sig op igen.
35
Anden Rak'ah:
Når man er kommet op og stå igen, skal man stille sig i
Qiyyam (stående stilling), som man stod under første Rak'ah
(hænderne på brystet og synet rettet mod det sted, hvor man
laver sujood). Så udføres anden Rak'ah lige som første.
Man læser Quraan på samme måde (starter med Surat al-Fatiha
– bagefter kan en valgfri del af Quraan læses). Man skal stadig
læse Quraan højt i denne Rak'ah, hvis bønnen er:
•
Salat ul-Fajr
•
Salat ul-Maghrib
•
Salat ul-Isha
- Bønnen, man beder før
solopgang og er dagens første
bøn.
– Bønnen, man beder ved
solnedgang.
– Dagens sidste bøn.
Man går i Rukoo på samme måde som i første Rak'ah. Man
lægger hænderne på knæene, retter ryggen og læser samme
du'a, som da man var i Rukoo i første Rak'ah.
Man rejser sig på samme måde fra Rukoo som i første Rak'ah,
læser samme du'a, løfter hænderne til skulderhøjde og lægger
hænderne tilbage på brystet.
Så går man i Sujood på samme måde som tidligere nævnt:
knæene i jorden først, så armene og læser samme du'a som i de
tidligere Sujood. Husk at holde armene væk fra kroppen og
underarmene væk fra jorden.
Man sidder på samme måde mellem de to Sujood, peger med
fingeren og læser samme du'a, som man tidligere læste mellem
Sujood, mens man bevæger sin pegefinger.
36
Man går i Sujood på samme måde igen og læser den du'a, som
der hører til Sujood.
Man sætter sig op på samme måde efter anden Sujood, men her
skal man sidde på samme måde, som man gjorde mellem de to
Sujood, og pege med fingeren på samme måde – denne stilling
hedder Tashahhud og er bønnens Første Tashahhud (denne er
en af forpligtigelserne/waajibaat). Her skal man ikke læse
samme du'a som mellem de to sujood. Man skal læse det, man
kalder for Tahiyyat:
[At-Tahiyyaatu lillaahi, was-Salwaatu, wat-Tayyibaatu. AsSalaamu 'alan-Nabee', wa rahmatullaahi wa barakaatuh. AsSalaamu 'alaynaa wa 'alaa 'ibaad-illaah-is-Saliheen. Ashadu an
laa ilaaha illAllaah, wa ashhadu anna Muhammadan 'abduhu
wa rasooluh]
Hilsner til Allaah, og Velsignelser og Fortræffelighed. Fred
være med Profeten (saws), og Allaahs Barmhjertighed og Hans
Velsignelser. Fred være med Os og med Allaahs Retskafne
Slaver. Jeg bevidner, at der ikke er en anden Gud end Allaah,
og Jeg bevidner, at Muhammad er Hans Slave og Hans
Sendebud.
Der findes også andre Tahiyyat, man kan læse.
Hvis bønnen er Fajr, skal man slutte nu. Hvordan man afslutter
bønnen, vil blive forklaret senere under det kapitel, som
hedder: Bønnens afslutning.
37
Tredje Rak'ah:
Som tidligere nævnt er der fire steder i bønnen, hvor hænderne
løftes til skulderhøjde under Takbeer. Fjerde og sidste sted er,
når man har rejst sig fra første Tashahhud og indtager Qiyyam
(stående stilling) til tredje Rak'ah. Denne er en Takbeer alIntiqaal, og derfor løftes hænderne først til sidst i Takbeer. Når
hænderne har været ved skulderen, lægges de over brystet som
under de to foregående Rak'ah. Uanset om bønnen er på tre
eller fire Rak'ah, læses der kun Surat al-Fatiha i denne Rak'ah,
og den læses ikke højt.
Når man er færdig med at læse Surat al-Fatiha, skal man gå i
Rukoo. Dette gøres som i de to tidligere Rak'ah, med samme
ord, bevægelser og evt. samme du'a.
Man rejser sig også fra Rukoo på samme måde som tidligere,
laver samme bevægelser og samme du'a, og man går i Sujood
på samme måde, som man tidligere har gjort det. Efter anden
Sujood i tredje Rak'ah, skal man så blive siddende (hvis
bønnen kun er tre Rak'ah) på følgende måde:
•
•
•
•
•
•
•
Sidder på venstre fod.
På højre fod peger tæerne mod Qibla, fodbalden ned
mod jorden og hælen peger op.
Venstre fod skubbes frem, således at man kommer til at
sidde på gulvet på venstre balde.
Venstre hånd placeres på venstre lår/knæ, således at
man støtter på hånden for at holde balancen.
Højre albue placeres på højre lår, således at højre
underarm følger låret ud.
Højre hånd knyttes, og der dannes en cirkel med
tommelfinger og langefinger
Højre pegefinger peger frem og bevæges, mens man
læser du'a i Tashahhud.
38
Denne stilling kaldes Anden Tashahhud, og Anden Tashahhud
er en søjle (rukn) – denne indtages som sagt kun nu, hvis
bønnen kun er på tre Rak'ah (salat ul-Maghrib).
Så læses Tahiyyat igen:
[At-Tahiyyaatu lillaahi, was-Salwaatu, wat-Tayyibaatu. AsSalaamu 'alan-Nabee', wa rahmatullaahi wa barakaatuh. AsSalaamu 'alaynaa wa 'alaa 'ibaad-illaah-is-Saliheen. Ashadu an
laa ilaaha illAllaah, wa ashhadu anna Muhammadan 'abduhu
wa rasooluh]
Efter man har læst dette, skal man afslutte bønnen. Dette bliver
forklaret under det afsnit, som hedder: Bønnens Afslutning.
Hvis bønnen er på fire Rak'ah, skal man ikke indtage Anden
Tashahhud, men rejse sig efter anden Sujood, og gøre klar til
fjerde Rak'ah – på samme måde, som man rejste sig fra første
Rak'ah og gjorde klar til anden Rak'ah.
39
Fjerde Rak'ah:
Hvis man beder al-Dhuhr, al-'Asr eller al-'Isha, skal man bede 4
Rak'ah. Når man rejser sig fra tredje Rak'ah og til fjerde, skal
man gøre det præcis på samme måde, som man gjorde fra
første Rak'ah og til anden Rak'ah. I fjerde Rak'ah læser man
Surat al-Fatiha inde i sig selv, som man gjorde i tredje Rak'ah,
og ellers udføres denne Rak'ah på samme måde som de
tidligere – samme bevægelser og evt. samme du'a, indtil efter
den anden Sujood.
Når man skal sidde efter anden Sujood i fjerde Rak'ah, skal
man sidde på samme måde, som man sad i Tashahhud i tredje
Rak'ah (hvis tredje Rak'ah var sidst):
•
•
•
•
•
•
•
Sidder på venstre fod.
På højre fod peger tæerne mod Qibla, fodbalden ned
mod jorden og hælen peger op.
Venstre fod skubbes frem, således at man kommer til at
sidde på gulvet på venstre balde.
Venstre hånd placeres på venstre lår/knæ, således at
man støtter på hånden for at holde balancen.
Højre albue placeres på højre lår, således at højre
underarm følger låret ud.
Højre hånd knyttes, og der dannes en cirkel med
tommelfinger og langefinger.
Højre pegefinger peger frem og bevæges, mens man
læser du'a i Tashahhud.
Nu sidder man i Tashahhud og skal som tidligere læse
følgende:
40
[At-Tahiyyaatu lillaahi, was-Salwaatu, wat-Tayyibaatu. AsSalaamu 'alan-Nabee', wa rahmatullaahi wa barakaatuh. AsSalaamu 'alaynaa wa 'alaa 'ibaad-illaah-is-Saliheen. Ashadu an
laa ilaaha illAllaah, wa ashhadu anna Muhammadan 'abduhu
wa rasooluh]
Efter dette afsluttes bønnen. Dette er forklaret i næste afsnit.
41
Bønnens afslutning:
De 5 daglige obligatoriske bønner består alle af to Tashahhud,
undtagen dagens første bøn: salat ul-Fajr. Når bønnen skal
afsluttes, tilføjer man en række ekstra du'a, mens man sidder i
Tashahuud. Dette kaldes Salat ul-Ibrahimiyyah, og der findes
flere forskellige. Efter man er færdig med første del af
Tashahhud læses en af disse. Her er et eksempel:
[Allahumma Salli 'alaa Muhammad, wa 'alaa Aali Muhammad,
kamaa sallayta 'alaa Ibraaheem wa 'alaa Aali Ibraaheem, innaka
Hamedun Majeed, Allaahumma Baarik 'alaa Muhammad wa
'alaa Aali Muhammad, kamaa barakta 'alaa Ibraaheem wa 'alaa
Aali Ibraaheem, innaka Hameedun Majeed]
Oh Allaah, skænk Din Gunst til Muhammad, og de sande
efterfølgere til Muhammad, som Du har skænket Din Gunst til
Ibraaheem og de sande efterfølgere til Ibraaheem. Du er fuld af
Pris, den Storartede. Oh Allaah, Velsign Muhammad og de
sande efterfølgere til Muhammad, som Du har Velsignet
Ibraaheem og sande efterfølgere til Ibraaheem. Du er fuld af
Pris, den Storartede.
Herefter kan man afslutte med Taslim, eller man kan søge
beskyttelse hos Allaah ved at sige følgende:
42
[Allahumma innee a'oodhu bika min 'adhaabi jahannam, wa
min 'adhaabil-qabr, wa min fitnatil-mahyaa wal-mamaat, wa
min sharri fitnatil-maseehid-Dajjaal]
Oh Allaah, Jeg søger Tilflugt hos Dig fra Helveds-Ildens Straf,
og fra Gravens Straf, og fra Livets og Dødens Prøvelser, og fra
den Falske Messiahs Onde Prøvelse.
Herefter kan man man lave Taslim, og bønnen vil være slut.
Taslim vil blive forklaret i næste afsnit.
43
Taslim:
Taslim er den sidste del af bønnen. Her skal man hilse til begge
sider (skuldre). Det foregår ved, at man først drejer hovedet
mod højre (skulder) så meget, at de, som står bag den bedende,
kan se højre kind på den bedende. Her siger man så:
[As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh]
Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed og Hans
Velsignelser
Så drejer man hovedet mod venstre side (skulder) så meget, at
de, som står bag den bedende, kan se venstre kind på den
bedende. Her siger man så:
[As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullahwa barakatuh]
Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed og Hans
Velsignelser
44
Man kan også sige (til højre side):
[As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullaah]
Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed
og til venstre side:
[As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullaah]
Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed
Der er også andre muligheder, men her er bare nævnt to
eksempler.
Man har nu lavet Taslim og selve bønnen er slut.
45
Bønnens søjler (arkaan) og bønnens
forpligtigelser (wajibaat)
Bønnen er delt op i det, vi kalder for søjler og forpligtigelser.
Disse søjler og forpligtigelser er vigtige og har betydning for
om selve bønnen er fuldført eller ej. Sidst i bogen findes der en
oversættelse af Sheikh Uthaimeens (rahimahullah) bog ”Sujood
as-Sahw” (Forglemmelsens Prostration). Denne bog forklarer,
hvad man skal gøre, hvis der opstår fejl og tvivl under bønnen.
For at kunne finde ud af at rette sine fejl korrekt skal man vide,
hvad søjler og forpligtigelser i bønnen er. Derfor er der her
oversat, ganske kort, hvad søjler og forpligtigelser er. Kilden til
disse punkter er fra bogen ”Shurut us-Salat wa arkaaniha wa
wajibaatiha”, skrevet af Muhammad ibn Abd al-Wahab.
Oh I som tror, buk Jer og Prostrer (i bøn) (Surat al-Hajj 77)
46
Bønnens fjorten søjler (Arkaan):
En søjle (Rukn) skal udføres i bønnen. Hvis den udelades,
uanset om det er med vilje eller ej, er bønnen ugyldig.
•
At stå op, hvis man er i stand til det – Qiyaam.
•
Den første Takbeer til åbning af bønnen - Takbeer alIhram.
•
Recitation af surat al-Fatiha i hver rak'ah.
•
At bukke/foroverbøjet stilling – Rukoo.
•
At rejse sig fra Rukoo.
•
Prostration på alle 7 legemer/knogler – Sujood.
•
At rejse sig fra Sujood.
•
At sidde mellem de to Sujood.
•
At forblive rolig og ikke skynde sig i løbet af disse
arkan.
•
At bevare den samme rækkefølge.
•
Den sidste Tashahhud.
•
At sidde mens man udfører Tashahhud.
•
At bede om velsignelser til Profeten (saws).
•
De (sidste) to Taslim.
47
Bønnens otte forpligtigelser (Wajibaat):
En forpligtigelse er, hvad man skal udføre i bønnen. Hvis man
udelader den med vilje, er bønnen ugyldig. Hvis man udelader
den, ikke med vilje, men på grund glemsomhed, skal man
udføre forglemmelsens prostration – Sujoodus-Sahw, som er to
prostrationer - i bønnens slutning.
•
Alle Takbeer, undtagen Takbeer al-Ihram.
•
At sige ”Subhaana rab-bil Adhiim” under Rukoo.
•
At sige ”Sami' Allaahu liman hamidah”. Det gælder for
den, som leder bønnen, og for den, som beder alene.
•
At sige ”Rabbanaa wa lakal-hamd”. Dette gælder for
alle.
•
At sige ”Subhaana Rabbee al-A'laa” under Sujood.
•
At sige ”Rabbi-ghfirlee” mellem de to Sujood.
•
Den første Tashahhud.
•
At sidde under den første Tashahhud.
48
‫سجود السهو‬
Sujoodus-Sahw
FORGLEMMELSENS PROSTRATION
af
Muhammad ibn Saalih al-'Uthaimeen
49
I Allaahs den Nådige, den Barmhjertiges Navn
Al pris er til Allaah, Herren over alle skabninger, og må Han
opløfte og velsigne Vores Profet Muhammad
med fred,
ham, som bragte Os det klare og sande budskab. Og må Han
velsigne Profetens
sande efterfølgere, hans ledsagere og
dem, der følger efter dem med det gode indtil Dagen, hvor de
belønnes for dette.
Efterfølgende:
Mange mennesker er uvidende om mange af reglerne
vedrørende Sujoodus-Sahw (forglemmelsens prostration) i
bønnen. Nogle undlader Sujoodus-Sahw, når den er
obligatorisk for dem; andre udfører den på steder, hvor det er
forkert; nogle laver den før Taslim, hvor man bør lave den efter
Taslim; andre udfører den efter Taslim, når den bør laves før
Taslim.
Det er derfor vigtigt at blive opmærksom på reglerne omkring
Sujoodus-Sahw. Særligt for Imaamerne, som folk følger efter i
bønnen, og som derfor har påtaget sig ansvaret for at følge det
korrekte, som er tilskrevet bønnen, og ansvaret for at lede
muslimerne af denne vej.
Jeg ønsker hermed, at fremlægge nogle af de kendelser, som
omhandler dette emne, for mine brødre og håber, at Allaah, den
Højeste, vil gøre det til gavn for Hans troende tjenere.
Så jeg fortæller, mens jeg søger Allaah den Højestes hjælp, og
beder Ham om at velsigne Os med, hvad er korrekt:
Sujoodus-Sahw er to prostrationer (Sujood), som man beder for
at gøre op med fejl, der er sket under bønnen på grund af
glemsomhed (sahw).
50
Dens grunde er tre:
•
Az-Ziyaadah:
at have tilføjet noget
•
An-Naqs:
at have undladt noget
•
As-Shakk:
at have været i tvivl
Hvad disse udtryk præcist betyder, og hvordan man skal
forholde sig, når et af dem opstår under ens bøn, vil
efterfølgende blive forklaret.
51
Az-Ziyaadah
Hvis en person der beder, med vilje tilføjer en ekstra rukn' eller
andet, så er hans bøn annulleret. Hvis han derimod gør det af
glemsomhed og ikke husker det, før bønnen er færdig, så skal
han blot lave Sujoodus-Sahw, og bønnen betragtes som
komplet og fuldendt.
Hvis han, mens han beder det ekstra, husker at han tilføjer
noget, så er han pålagt at forlade det ekstra, og i slutningen af
bønnen lave Sujoodus-Sahw. Bønnen er hermed korrekt og
fuldendt.
Et eksempel på dette er en person, der under Dhuhr beder 5
rukoo'. Da han laver Tashahhud husker han, at han har lavet 1
rukoo' for meget. Han skal så gøre Tashahhud færdig og lave
Taslim. Herefter skal han lave Sujoodus-Sahw og Taslim igen.
Hvis han først husker, at han har lavet 1 rukoo' for meget efter
Taslim, skal han lave Sujoodus-Sahw og Taslim igen.
Beviset for dette er en hadith fra 'Abdullaah ibn Mas'ood (ra),
som har sagt:
Profeten
bad Dhuhr med 5 rak'ah, så én sagde: Er
der tilføjet noget til bønnen? Profeten
svarede:
Hvorfor det? Folk svarede: Du har bedt 5 rukoo', så han
udførte to prostrationer efter Taslim.
En anden hadith fortæller:
...så han
vendte fødderne mod Qiblah, udførte to
prostrationer og Taslim.
(Bukhari, Muslim og Abu Dawud)
52
TASLIM FØR BØNNEN ER SLUT
Den, som laver Taslim før bønnen er slut (tilføjelse) med vilje;
hans bøn er annulleret.
Hvis det sker på grund af glemsomhed, og han ikke husker det
før efter lang tid, skal han udføre bønnen igen. Hvis han husker
det inden for kort tid, f.eks. 2-3 minutter, skal han bede det han
mangler, lave Taslim, så lave Sujoodus-Sahw og Taslim igen.
Beviset for dette er en hadith fra Abu Hurayrah (ra), som har
sagt:
Profeten
bad enten Dhuhr eller 'Asr bønnen med os,
og han bad kun 2 rak'ah og (afsluttede bønnen med)
Taslim. Han rejste sig og lænede sig op af et stykke træ i
den forreste del af moskéen. Abu Bakr (ra) og 'Umar (ra)
var tilstede blandt folk den dag, men de turde ikke tale med
Profeten
(om de 2 resterende rak'ah). Nogle folk
forlod moskéen i en fart og undrede sig: Er bønnen blevet
forkortet? Blandt folket var der en mand kaldet Dhul
Yadain (Profeten
kaldte ham Dhul Yadain (manden
med de to hænder), fordi hans hænder var lange), som
sagde: Ӂh, Allaahs Budbringer, har du glemt eller er
bønnen blevet forkortet”. Allaahs Budbringer
sagde:
”Jeg har ikke glemt, og bønnen er ikke blevet forkortet”.
Dhul Yadain sagde så: ”Nej, du har glemt, åh Allaahs
Budbringer”. Så Profeten
rejste sig, bad 2 rak'ah
(mere) og afsluttede bønnen med Taslim. Derefter sagde
han Takbir og prostrerede, som han sædvanligvis
prostrerer eller måske lidt længere. Dernæst løftede han
hovedet og sagde Takbir. Så sagde han Takbir igen og
udførte endnu en prostration, som han plejer at prostrere
eller måske lidt længere.
53
Til sidst løftede han hovedet og sagde Takbir. (Profeten
udførte Sujoodus-Sahw efter at have bedt de 2
mistede rak'ah”.
(Bukhari og Muslim – i Muslim: I 'Asr bønnen)
Hvis Imaamen laver Taslim, før bønnen er slut, og nogle af
dem, der beder bag ham, ikke har bedt med fra starten, rejser
sig op for at bede det de mangler; og Imaamen da husker, at
han har glemt noget i hans bøn, og rejser sig op for at
færdiggøre bønnen – så har har dem bag Imaamen i dette
tilfælde 2 muligheder. Enten beder de det færdigt, som de
mistede i starten af bønnen og så laver Sujoodus-Sahw. Eller de
stopper med det de mangler, og så følger efter Imaamen, som
beder det, han glemte under bønnen, og følger ham når han
bagefter laver Sujoodus-Sahw og Taslim; og dette er det bedste
og mest korrekte.
54
An-Naqs
At undlade nogle af bønnens søjler (arkaan). Hvis en person
har undladt en af bønnens søjler (og dette er den første takbeer
(takbeeratul-Ihram)), så har han ikke bedt, da bønnen ikke er
startet/etableret, uanset om det er med vilje eller af
glemsomhed. Hvis det er andet end den første Takbeer, og det
er undladt med vilje, er bønnen annulleret. Hvis undladelsen
skyldes glemsomhed, når han så når til samme sted i næste
rukoo', så tæller man ikke den rukoo' med, hvor han har lavet
fejl, og den næste tager dens plads. Hvis han ikke har nået til
samme sted i næste rukoo', er det obligatorisk for ham at gå
tilbage til det, som han har glemt, og udføre det og det der
kommer efter. I begge tilfælde skal han lave Sujoodus-Sahw
efter Taslim.
Eksempel:
Hvis man har glemt anden prostration i første rak'ah, men
husker dette, mens man sidder mellem de 2 prostrationer i
anden rak'ah, så skal man se helt bort fra første rak'ah, og den
anden rak'ah tæller som den første. Når man så når til Taslim,
skal man bagefter lave Sujoodus-Sahw og Taslim igen.
Et andet eksempel er, hvis man glemmer den anden prostration
i første rak'ah, og rejser sig op efter første prostration. Man
husker først dette, da man rejser sig op fra rukoo' i den anden
rak'ah. Man skal gå tilbage til at sidde mellem de to
prostrationer, udføre anden prostration og fortsætte bønnen
derfra. Når bønnen er slut, laves der Taslim, Sujoodus-Sahw og
Taslim igen.
55
Undladelse af forpligtelser (Waajibaat)
Hvis en person, der beder, undlader noget obligatorisk i
bønnen, så er bønnen annulleret. Hvis han derimod undlader på
grund af glemsomhed, men husker det, inden han går videre i
bønnen, så skal han udføre det, og bønnen er accepteret.
Hvis han husker det efter, at han er gået videre i bønnen, men
inden han når den søjle, som følger efter, skal han gå tilbage og
udføre det glemte. Hvis han husker det, efter han er nået til den
næste søjle, så er det han havde glemt annulleret, og han skal
ikke gå tilbage, men gøre bønnen færdig og lave SujoodusSahw inden Taslim.
Eksempel:
Hvis en person rejser sig efter anden prostration i anden rak'ah
for at udføre tredje rak'ah og har glemt tashahhud, men husker
den, inden han rejser sig op, skal han blive siddende, udføre
tashahhud og gøre bønnen færdig. Hvis han husker fejlen,
mens han er ved at rejse sig op, skal han sætte sig ned, lave
tashahhud, færdiggøre bønnen og lave Taslim. Derefter lave
Sujoodus-Sahw og Taslim igen.
Hvis han husker fejlen, efter han har rejst sig helt op, er hans
tashahhud annulleret, og han skal ikke gå tilbage til den. Han
skal gøre bønnen færdig og lave Sujoodus-Sahw før Taslim.
Beviset for dette er hadith fra 'Abdullaah ibn Buhaynah (ra),
som har sagt:
Profeten
ledte dem i Dhuhr-bønnen. Han
rejste
dig efter de første 2 rak'ah og sad ikke (for tashahhud), så
folk stod sammen med ham
. Da de nåede til
slutningen af bønnen, og folk ventede på hans Taslim, sagde
Profeten
Takbir, mens han
sad ned og lavede 2
sujood før Taslim. Så lavede han Taslim. (Bukhari)
56
Shakk
Tvivl er, når man er usikker på hvilken af 2 handlinger, der er
foregået. Tvivl skal man ikke tage sig af, hvis det er en af
følgende tilfælde:
•
•
•
Hvis det er tvivl, som kun forsøger at bedrage en selv
og som ikke er ægte, såsom Satans hvisken.
Hvis tvivl tit opstår for en person, så han altid har tvivl
efter tilbedelse.
Hvis tvivlen opstår efter tilbedelse, men han ikke er helt
sikker. Her skal han så handle ud fra det, som han netop
er sikker på.
Hvis man f.eks beder Dhuhr, og efter man er færdig, kommer
man i tvivl om man har bedt 3 eller 4 rak'ah. I dette tilfælde
skal man ikke foretage sig noget, medmindre man er sikker på,
at man kun har bedt 3. Hvis dette sker kort tid efter, skal man
bede den sidste rak'ah, lave Taslim, så Sujoodus-Sahw og
Taslim igen. Hvis man først husker det efter lang tid, skal
bønnen laves helt om.
For tvivl i andre end de tre tilfælde skal man tage sig af det og
handle. Tvivl i bønnen vil da være en af følgende 2 situationer:
•
At en af de to muligheder synes mere sikker end den
anden. Så skal bønnen gøres færdig ud fra den
mulighed, som man mener er den rigtige, lave Taslim,
Sujoodus-Sahw og Taslim igen.
Eksempel:
Man beder Dhuhr, og i en rak'ah kommer man i tvivl om, det er
den anden eller tredje rak'ah, men mener nok, at det er den
tredje. Derfor udfører man den, som er det den tredje. Efter at
have lavet yderligere en rak'ah, laver man Taslim. Derefter
udfører man Sujoodus-Sahw og så Taslim igen.
57
Beviset for dette er fastslået i de to Saheeh fra den hadith af
'Abdullah ibn Mas'ood (ra), der fortæller at Profeten
har
sagt:
Hvis én af jer tvivler i hans bøn, så lad ham anstrenge
sig/stræbe efter at opnå, hvad er rigtigt og fuldføre den på
det grundlag. Derefter lad ham lave Taslim og udføre to
prostrationer.
•
Man er i tvivl om hvilken af de to muligheder, som
vejer tungest. Derfor skal man handle efter hvad man er
sikker på. Hvis man er i tvivl om, man har bedt 2 eller 3
rak'ah, er det sikkert, at man har bedt 2. Derfor
færdiggører man bønnen ud fra den betragtning, og
laver Sujoodus-Sahw før Taslim.
Et eksempel på dette er, hvis man beder 'Asr og kommer i tvivl
(i en rak'ah), om det er den anden eller tredje rak'ah, og begge
muligheder vejer lige meget i ens tanker. Bønnen udføres så,
som var det den anden rak'ah. Man laver den første tashahhud
og de to efterfølgende rak'ah. Derefter slutter man af med
Sujoodus-Sahw og Taslim.
Beviset for dette er, hvad Muslim refererer fra Abu Sa'eed alKhudree (ra), at Profeten
har sagt:
Hvis en af Jer tvivler i sin bøn og ikke ved, hvor mange
(rak'ah) han har bedt – om det er tre eller fire – så lad ham
forlade tvivlen og bygge på, hvad han er sikker på. Lad
ham så udføre to prostrationer før Taslim. Så hvis han har
bedt fem, så vil de udligne hans bøn, og hvis han har bedt
fulde fire, så vil de være/blive en ydmygelse for Satan.
58
Et eksempel på tvivl kan være, hvis man kommer, mens
Imaamen er i rukoo'. Så laver man den første takbeer, mens
man står op og derefter rukoo'. Dette vil resultere i en af tre
situationer:
•
At man er sikker på, at man har nået Imaamen, mens
han har været i gang med rukoo', og før han har rejst sig
fra den. Så har man nået den rak'ah, og hermed er
recitationen af Surat al-Faatihah ikke påkrævet af én.
•
At man er sikker på, at Imaamen har rejst sig fra rukoo',
før man har sluttet sig til bønnen. Så har denne rak'ah
forbigået én.
•
At man er i tvivl, om man har nået bønnen, mens
Imaamen udfører rukoo' – således at man når denne
rak'ah - eller om Imaamen har rejst fra rukoo', inden
man når at deltage.
Hvis den ene af disse to situationer er mere sandsynlig
end den anden i ens tanker, skal man handle ifølge den
første og fuldføre bønnen på det grundlag. Derefter lave
Taslim, efterfulgt af Sujoodus-Sahw og Taslim igen.
Dette er selvfølgelig reglen, medmindre man har udført
alle elementer i bønnen.
Men hvis ingen af de to tilfælde vejer mere end den
anden i ens tanker, skal man handle efter, hvad er
sikkert (hvilket er, at man mangler en rak'ah), og
fuldføre bønnen på det grundlag – det vil sige at lave
en rak'ah i stedet for det, der har forbigået én. Derefter
skal man udføre Sujoodus-Sahw før Taslim.
59
Bemærk: Hvis man tvivler under sin bøn, skal man handle
efter, hvad man er sikker på, eller efter hvad man tror er mest
rigtigt – i overensstemmelse med førnævnte detaljer. Hvis det
sidenhen under bønnen bliver klart for én, at det grundlag, man
har handlet efter, er i overensstemmelse med virkeligheden, og
at man hverken har tilføjet eller undladt elementer i bønnen, så
skal man ikke længere udføre Sujoodus-Sahw. Dette er kendt
fra madhab (Ahmad ibn Hanbal) og skyldes at tvivlen, som
nødvendiggør Sujoodus-Sahw, ikke længere eksisterer.
En anden mening er, at Sujoodus-Sahw stadig er nødvendig for
at ydmyge Satan – ifølge hvad Profeten
har sagt:
Og hvis han har bedt den fuldendt, så vil de to
prostrationer være/blive en ydmygelse for Satan.
Sujoodus-Sahw er desuden nødvendig på det grund af det
faktum, at man har udført en del af sin bøn i en tilstand af tvivl
om udførelsen af den. Derfor er denne mening mere korrekt.
Et eksempel på dette er, hvis man beder, og under en rak'ah
kommer man i tvivl om, det er den anden eller den tredje
rak'ah. Hvis man er usikker på, hvilken af disse to muligheder
er mest rigtig, går man ud fra, at det er den anden raka'ah og
fuldfører sin bøn på det grundlag. Under fortsættelsen af
bønnen går det imidlertid op for én, at det faktisk var den
anden raka'ah.
Ifølge en mening, bedst kendt i madhab, skal man ikke længere
udføre Sujoodus-Sahw. En anden mening er (og denne
foretrækkes), at Sujoodus-Sahw udføres før Taslim.
60
SUJOODUS-SAHW
NÅR MAN BEDER BAG IMAAM
Hvis Imaamen glemmer, bliver det obligatorisk for de, som
beder bag ham, at følge ham i udførelsen af Sujoodus-Sahw.
Dette er baseret på, at Profeten
har sagt:
Imaamen er bestemt for at følges, så afvig ikke fra ham.
Og efterfølgende:
...så når han prostrerer, så prostrér.
Denne hadith fra Abu Hurayrah (ra) er rapporteret fra både
Bukharee og Muslim.
Så uanset om Imaamen laver Sujoodus-Sahw før eller efter
Taslim, bliver det også obligatorisk for den, som følger ham, at
lave den med ham. Dette gælder, undtagen hvis man ankommer
for sent til bønnen og skal erstatte den del af bønnen, som man
er gået glip af. Hér skal man ikke følge Imaamen i SujoodusSahw efter Taslim. Det skyldes, at man ikke kan lave Taslim
sammen med Imaamen, men først skal gøre godt for, hvad man
er gået glip af. Først herefter laves Taslim, efterfulgt af
Sujoodus-Sahw og Taslim igen.
Et eksempel herpå er, hvis man træder ind i bønnen, mens
Imaamen er i den sidste raka'ah og skal derefter til at lave
Sujoodus-Sahw. Så mens Imaamen laver Taslim, skal man rejse
sig og fuldende, hvad man er gået glip af og ikke lave
Sujoodus-Sahw sammen med Imaamen. Når man derefter har
færdiggjort bønnen og lavet Taslim, skal man lave SujoodusSahw. Men hvis følgeren og ikke Imaamen glemmer i bønnen,
men ikke mangler en del af den, er Sujoodus-Sahw ikke
påkrævet.
61
Dette skyldes, at ens Sujoodus-Sahw vil forårsage, at man
afviger fra Imaamen. Også fordi Sahabah (ra) har udeladt
Tashahhud, når Profeten
har glemt den, og så har de rejst
sig sammen med ham og ikke siddet for tashahhud. Dette har
de gjort for at efterkomme den pligt at følge efter Imaamen og
ikke at afvige fra ham.
Men hvis man mangler en del af bønnen, fordi man har glemt
den, mens man beder efter Imaamen, eller mens man er ved at
gøre godt for, hvad man mangler (mens man beder på egen
hånd), så skal man lave Sujoodus-Sahw efter at have
færdiggjort bønnen. Man laver Sujoodus-Sahw før eller efter
Taslim afhængig af årsagen dertil, hvilket er forklaret tidligere.
Eksempel:
Hvis man beder efter en Imaam og glemmer at sige 'Subhaana
Rabbi al-'Adheem' i rukoo', men man mangler ikke en
handling/bevægelse i bønnen, behøver man ikke at lave
Sujoodus-Sahw. Men hvis man mangler en rak'ah eller mere,
må man gøre godt for den og lave Sujoodus-Sahw før Taslim.
Yderligere et eksempel:
Man beder Dhuhr efter en Imaam, og Imaamen rejser sig for
den fjerde raka'ah, men man forbliver siddende, fordi man
mener, at denne er den sidste rak'ah. Egentlig skal man rejse
sig, når man ved, at Imaamen har rejst sig. Så hvis man når at
rejse sig, inden Imaam er færdig med rukoo', er prostration ikke
påkrævet af én. Hvis man til gengæld er gået glip af en rak'ah
eller mere, fordi man har siddet for længe, skal man (når
Imaamen laver Taslim) lave den/dem efterfulgt af Taslim,
Sujoodus-Sahw og Taslim igen.
Prostrationen skyldes, at man har tilføjet det at sidde, mens
Imaamen står op for den fjerde rak'ah.
62
Bemærk: Fra hvad er nævnt forud, vil det blive klart, at
Sujoodus-Sahw nogen gange udføres før Taslim, andre gange
efter.
Man udfører således Sujoodus-Sahw før Taslim i to tilfælde:
•
Hvis det skyldes, at man har udeladt noget i bønnen.
Det er ifølge den hadith af 'Abdullaah ibn Buhaynah
(ra), at Profeten
udførte Sujoodus-Sahw før
Taslim, når han forlod den første Tashahhud. Hadith er
citeret tidligere.
•
Hvis det skyldes tvivl, hvor man ikke er i stand til at
afgøre, hvilken af de to muligheder er mest sandsynlig.
Det er ifølge den hadith af Abu Sa'eed al-Khudree (ra)
om én, som tvivler i sin bøn og ikke ved hvor mange
(rak'ah) han har bedt - om det er 3 eller 4 rak'ah. Så
Profeten (saws) beordrede den person til at lave to
prostrationer før Taslim. Hadith er citeret tidligere.
Man udfører Sujoodus-Sahw efter Taslim:
•
Hvis det skyldes en tilføjelse til bønnen.
Det er ifølge hadith af 'Abdullaah ibn Mas'ood (ra), som
lyder, at da Profeten
har bedt Dhuhr med 5 rak'ah,
nævner de det for ham efter Taslim. Han
udfører
så 2 prostrationer og derefter Taslim. Han
har
ikke forklaret at hans prostration efter Taslim har
skyldtes, at han kun har kendt til den tilføjelse efter at
have lavet Taslim.
Så det viser, at denne regel er generel, og prostration
pga. tilføjelse skal laves efter Taslim, uanset om man
bliver klar over det før eller efter Taslim.
63
Dette omfatter også det tilfælde, hvor man i glemsomhed laver
Taslim, før man har fuldendt sin bøn. Man kommer i tanker om
det og gør det færdigt. Man har tilføjet en Taslim inde i
bønnen, så man skal lave prostration efter Taslim. Det er i
overensstemmelse med den hadith af Abu Hurayrah (ra), som
lyder på, at Profeten
har lavet Taslim i Dhuhr eller 'Asr
efter 2 rak'ah. De har nævnt det for ham, og han har fuldendt
bønnen med Taslim og lavet Sujoodus-Sahw. Hadith er citeret
tidligere.
•
Hvis det skyldes glemsomhed, og den ene mulighed
vejer mere end den anden.
Ifølge hadith af Ibn Mas'ood (ra) som fortæller, at
Profeten
har beordret den, som glemmer i hans
bøn, til at anstrenge sig for at konstatere hvad er rigtigt
og siden gennemføre sin bøn på det grundlag. Derefter
lave Taslim og prostration. Hadith er citeret tidligere.
Hvis to tilfælde af glemsomhed opstår for én under samme
bøn, hvor det ene kræver prostration før Taslim og den andet
efter Taslim, siger de lærde at: prostration før Taslim er
overvejende, så man skal lave Sujoodus-Sahw før Taslim.
Eksempel:
Hvis man beder Dhuhr og rejser sig for den tredje rak'ah, uden
at sidde for den første tashahhud, men i stedet sætter sig i den
tredje rak'ah og tror, at det er den anden. Senere i bønnen
kommer man i tanker om, at det er den tredje – så bør man
rejse sig, bede en yderligere rak'ah, lave Sujoodus-Sahw og
Taslim.
Man har udeladt den første tashahhud, hvilket kræver
prostration før Taslim, og man har tilføjet, at man sidder i den
tredje raka'ah, hvilket kræver prostration efter Taslim.
Prostration før Taslim er den fremherskende, og Allaah ved
bedst.
64
Så jeg beder til Allaah om, at Han vil velsigne Os og Vores
muslimske brødre med forståelse for Hans Bog og Hans
Sendebuds
Sunnah, og at vi handler efter dem indadtil og
udadtil, i såvel 'aqeedah samt tilbedelse og handlemåder. Og at
Han velsigner Os med et godt resultat, sandelig Han er den
mest Godgørende, mest Gavmilde.
Og al Pris er til Allaah, Herren over alle skabninger, og må
Allaah opløfte og velsigne Vores Profet Muhammad, hans
sande følgere og alle hans ledsagere med fred.
65
Kilder:
Sifat us-Salat un-Nabiyy (Albani)
Tamaam ul-Minna (Albani)
Irwa al-Ghaleel (Albani)
Sharh al-Mumti' (Uthaimeen)
Sujood us-Sahw (Uthaimeen)
Kitaab al-Umm (Shafi'ee)
Risalah (Shafi'ee)
Bulugh al-Maraam (Ibn Hajr)
Zaad al-Ma'aad (Ibn Al-Qayyim)
Al-Mughnii (Ibn Qudaama)
Musnad (Imaam Ahmad)
Shurut us-Salat wa arkaaniha wa wajibaatiha (Abd alWahhab)
Fatawa al-Islamiyyah
Fatawa al-Mar'aat
Fatawa Ibn Taymiyyah
Sahih al-Bukhari – Fath ul-Bari
Sahih al-Muslim
Abu – Daawud
Tirmidhi
Nasaa'i
Indholdsfortegnelse
Indledning
Side 1
Istiqbaalul Ka'bah
Side 2
Stående stilling (Qiyaam)
Side 5
Sutra
Side 9
Intention (Niyyah)
Side 13
Takbeer
Side 14
Recitation af Quraanen
Side 17
Højtlæsning
Side 21
Rukoo (Foroverbøjet stilling)
Side 23
Sujood (prostration)
Side 28
Anden Rak'ah
Side 36
Tredje Rak'ah
Side 38
Fjerde Rak'ah
Side 40
Bønnens afslutning
Side 42
Taslim
Side 44
Indholdsfortegnelse
Bønnens søjler (arkaan) og bønnens
forpligtigelser (wajibaat)
Side 46
Bønnens fjorten søjler (Arkaan)
Side 47
Bønnens otte forpligtigelser
(Wajibaat)
Side 48
Forglemmelsens Prostration
Side 49
Az-Ziyaadah
Side 52
Taslim før bønnen er slut
Side 53
An-Naqs
Side 55
Undladelse af forpligtelser (Waajibaat)
Side 56
Shakk
Side 57
Sujoodus-Sahw når man beder bag
Imaam
Side 61
Kilder
Side 66
Aalborg · Jumada Al-Awal · 1427 A.H.