Ya Ahl As-Sunnah pas på Shia (Rafidah)!

Ya Ahl As-Sunnah pas på
Shia (Rafidah)!
Shaikh’ ul Islam Ibn Teymiyyah (rh) sagde: ”Jøderne og de
kristne er bedre end Shia (Rafidaa). Da man spurgte jøderne,
hvem var de bedste blandt dem, ville de svare: ”Musas (as)
ledsagere.” Hvis man spurgte de kristne om, hvem de bedste
kristne var, ville de svare: ”Isas (as) ledsagere”. Når man
spørger Shia (Rafidaa) om, hvem de værste blandt dem var, ville
de svare profeten Mohammed (saws) ledsagere”
(Minhaj as-Sunnah 1/24)
ftÅÄxà ty Tuâ ^{tààtu tÄ@^{ÉÜtátÇ|
1
Over hele den muslimske verden er der en stigende opfordring til sammenhold mellem folket af Sunnah og
dem, der tilskriver sig den Shia muslimske troslære. Før man prøver et forsøg på at bygge en bro mellem alle
mennesker uanset deres pålydende værdi, så er det en afgørende betydning at vide, hvem de er og hvad de
står for.
Der er ca. 30 sekter blandt Shia, hvor nogle ikke længere eksisterer fra dem. Der er fortsat kun få, som er
moderate, men det overvældende flertal er ekstreme i deres onde tanker. De er kendt som "Imamiyyah Ithna
ashariyah (tilhængere af de tolv imamer)"og flertallet af Shia kan tilskrives denne sekt. Denne sekt er kendt
for deres forræderi, bedrageri og snyderi, som også er en integreret del af deres Aqeedah (den islamiske
doktrin). De er almindeligt kendt som Shia Rafidaa.
Under "Taqiyah” (ved at skjule sandheden) retfærdiggøre Shia (Rafidaa) deres forræderi og forræderi mod
Islam, og muslimerne. Shia (Rafidaa) tror, at ved at praktisere Taqiyah, så vil de opnå lederskab over vores
Ummah og derfor vil de lyve, snyde og forråde for at nå deres mål.
Motivet bag Shia (Rafidaa) for at praktisere Taqiyah er at have tillid til en almindelig muslim og derefter
forråde ham/dem. Som mennesker med fornuft og intelligens, så skal vi være klar over denne onde måde,
eftersom begrebet Taqiyah er en del af deres Aqeedah.
Fra Manhaj (metoden) af Shia (Rafidaa), så skal vi se nærmere på fire af deres religiøse overbevisninger
(Aqeedah). Dette vil give et indblik på, hvem Shia (Rafidaa) er og om det er tilladt at arbejde sammen med
dem.
2
Det første: Aqidah af Shia (Rafidaa) med hensyn til dem, der ikke tror på Wilayah af
de tolv imamer.
De tolv Imamer (ledere) var store mænd fra profeten Muhammad (saws) hjem, nemlig den første Imam Ali
ibn Abi Talib (ra). Ahl As-Sunnah Wal Jama’ah har den overbevisning, at Muhammads (saws) familie skal
være elsket og at hade dem, er en handling af Nifaaq (hykleri). Men Shia (Rafidaa) ud af deres overdrevne
kærlighed til dem, så ophøjer de dem til en status, som er forbudt.
Ifølge Shia (Rafidaa), så er de tolv imamer "de retmæssige arvinger til Khalifah (leder/statsoverhoved)”.
Hvis stillingen er givet til andre end de tolv imamer, så er det Kufr, der ophæver en persons Imaan. Derfor
mener de, at de tre første ledere, nemlig Abu Bakr As-Siddique, Al Farooq Umar ibn Khattab og Uthman ibn
Affaan (ra) er frafaldne (La Hawla Wala Quwatta Ila Billah).
Shia (Rafidaa) mener også, at dem, der anerkender og accepterer ledelsen af de tre første Khaleefah er en
Kafir (frafalden).
Muhammad bin Ali bin Hussain bin Babawai Al Qummi (en berømt Shi’i Muhadith - lærd fra Hadith) sagde
i sin bog:
"Vi tror, at enhver, der benægter Imammah af Ali af at være den første imam i Ummah og imamerne efter
ham (resten af de 11 imamer), er som om han benægter alle profeterne. Vi mener, at dem som accepterer
Amir ul mu'imen - Imam Ali, men afviser de andre elleve imamer efter ham, er ligesom dem, der tror på alle
profeterne, men benægter profeten Muhammad (saws) ".
Shia (Rafidaa) - Allamah Jamal ud-Deen Hassan ibn Yusef Al-Hillee sagde:
"Imamah er en generel barmhjertighed fra Allah og profetskabet er specifikt, fordi det er muligt, at der er en
periode uden profet, men der vil altid være en imam. Dem der benægter den generelle barmhjertighed er
værre end dem der benægter den specifikke barmhjertighed ".
(Rafidi) Al-Kho’ie sagde: ”..de (imamerne) er årsagen til alt skabelse (i verden).” (Miraat al-Uqool fi Sharh
Akhbar Aalir Rasool 2/290)
Anerkendte Ulemah fra Shia (Rafidaa), Imam Muhsanan Tatabahi, Muhammad Hasan en-Najafi, Al Qasim
Al-Qawi har sagt: "Dem der ikke tror på de tolv imamer er en Kafir i denne Dunyaah og i Ahkhiraah."
3
Al-Khomeini fortæller i sin bog: ”De tolv Imamer har en stor status hos Allah. Ingen engel eller profet kan
nå den status.” (Tahreer al-Waseelah side 52-94)
Disse citater af Shia (Rafidaa) illustrere deres dybt rodfæstede had til Sahabah og Ahl As-Sunnah. Disse
overbevisninger vil have direkte og indirekte virkning på den måde de interagerer med Ahl As-Sunnah.
Derfor når Shia’erne opfordrer til enhed, for at bygge en bro mellem dem selv og Ahl As-Sunnah, så er det
intet andet end et bedrag.
Det andet: Aqidah af Shia (Rafidaa) om dem, som de anser for at være Nawaasib.
Nawaasib er de personer, grupper el. sekter, der har had mod Ahl ul Bayt (Imam Ali i særdeleshed). Enhver
person, der er erklæret Nawaasib vil naturligvis blive hadet af Shia’erne. Imamene i Shia (Rafidaa) har
spredt blandt masserne, at Ahl As-Sunnah er fjender til Ahl Bayt (Muhammads (saws) familie). Dem som de
mener, er fjender af dem, er Ahl As-Sunnah og de mener, at vi er værre end en Kafir Asli (dem der er vantro
fra oprindelse, dvs. jøder og kristne).
Den person, der taler imod eller udsætter nutidige lærde i Shia (Rafidaa) dæmoniseres ved at blive
klassificeret, som en Nawaasib.
Shia (Rafidaa) Imam Hussein ibn Shaykh al-Assfur ad-Darrazi sagde: "Når imamen anser en person, som
værende Nasibi, så mener de Sunnierne og der er ingen tvivl om, at befolkningen af Nasabah er folket af
Sunnah." (I hans bog: Al Massail Al-Khoorasaniyah, som blev offentliggjort i Beirut).
Shia (Rafidaa) Shaykh Ali Al-Muhsin sagde: ”For hvad der vedr. Nawasib, så er det de lærde i Ahl Sunnah,
da mange af dem er Naasibeen ligesom ibn Taymiyyah, ibn Katheer, ibn Jawzi, Imam Dhahabi, ibn Hazm al
Andaloosi ... og der er mange andre."
For mere info. kan man se i Tafseer al-Burhan af Hisham al-Bahrani 2/300.
Imamerne af Shia (Rafidaa) har bygget had mod Sunni’er via deres falske propaganda mod Ahl As-Sunnah.
Vid min kære muslim, når de strækker en hånd ud pga. venskab, så har de stadig en anden hånd, hvis formål
ikke er venskab.
Selvom Shia aldrig vil indrømme det, så er dette sandheden, at befolkningen af Sunnah elsker familien af
profeten (saws) meget høj. Ahl As-Sunnah’s overbevisning er at elske Ahl-ul-Bayt, hvilket er en del af Iman
4
(overbevisning) og at hade dem er fra Nifaaq (hykleri).
Det tredje: Aqidah af Shia (Rafidaa) vedr. Ahl As-Sunnah’s velstand og liv.
Shia (Rafidaa) mener, at Ahl As-Sunnah har ingen rettigheder inden for deres rigdom og blod. De anser det
for at være Halal (lovligt) for dem at plyndre Ahl As-Sunnah’s rigdom og dræbe dem. De mener, at Ahl AsSunnah er Najas (urene), da nogle har den opfattelse, at hvis de berøres af en Sunni, så skal de udføre Ghusl
(bad).
Der er et velkendt princip i Shariah med hensyn til forræderi. Hvis en Kafir får en pagt fra muslimerne, så er
det forbudt at røre denne Kafir – hans liv og ejendom. Allah (swt) anser sådan en person for Ghadar
(forræder). Shia (Rafidaa) vil med lethed udstede en Kafir Asli (original vantro) en pagt, men med en Sunni
vil de forråde.
Al-Khomaini citerede en fatwaa fra Imam Darazi Al Bahrani (Rafidi): "Den stærkeste udtalelse er, at
befolkningen af Nawaasib er Ahl Harb (mennesker vi er i krig med), så det er Halal for os at tage deres
rigdom og det er tilladt for os at give den del af det til imamen og beholde resten ".
Shia (Rafidaa) Nimatullah Al Jazariri sagde: "Vi skal til at forklare to ting om Sunni’erne. Først skulle vi
forklare, hvad Nawaasib er - de er urene og mere onde end jøderne og de kristne, samt majoos. Deres
urenhed har konsensus af alle Ulamaah af imam’erne og ahl Bayt ". (Rapporteret i Anwaru Numaniyah
Volume 2 side 306).
Fra disse citater af Shia (Rafidaa), så er vi ikke overraskede over, hvorfor de igennem historien altid har
været store forrædere. Er vi chokeret over, at de altid har holdt med Kufar mod os, samt forrådt folket af
Sunnah? Denne tro på at Shia er nogle forrædere kan ses i Irak, hvor de åbenlyst støtter korsfarernes ulovlige
besættelse, som har resulteret i adskillige folkemord på Sunni-muslimer.
Det fjerde: Aqidah af Shia (Rafidaa) med hensyn til dem, der rejser banneret af Jihad.
Shia (Rafidaa) er overbevist om, at Jihad ikke kan blive udført indtil den ventede Imam Mahdi kommer.
Selvom Hadith Sahih siger: "Der vil være Jihad i min Ummah indtil dommedagen."
Muhadeeth Tubroosi (Rafidi) sagde: ”Imam Jafar (as) sagde: ”Sammenligningen af den ene, der går ud til
5
jihad før Imam Mahdi, er ligesom en fugl, der flyver ud og leger med børn.”
(Med andre ord: Dem der drager ud for Jihads skyld, bliver en outsider.)
Det er også blevet rapporteret, at Abu Jafar beretter, at Abdullah ibn Sinan spurgte Imam Jafar: ”Hvad siger
du om dem, der går ud for at kæmpe og dør på slagmarken?” Han svarede: "De kommer til at ende i
helvedet, fordi de skyndte sig at blive dræbt i Dunyah. Ingen bliver Shaheed undtagen Shia, selvom hvis Shia
dør i sin seng.” (Dette citat er en fabrikation og løgn mod den store Imam Jafar As-Siddiq rh)
Selv ud fra Jihad, har Shia (Rafidaa) bevist deres uvilje mod dem, der ønsker at bringe ære til Islam og fjerne
lænker af ydmygelse ved at forsvare sig selv. Shia (Rafidaa) tror, at enhver, som udøver Jihad er en frafalden
(Murtad). Denne tro beviser deres to, som de har givet troskab til. Historien har vist, at Shia (Rafidaa) altid
vil stå sammen med korsridderne og deres allierede mod Ahl As-Sunnah, som de gjorde i fortiden med
Tatarerne mod muslimerne. I dag står de sammen med amerikanerne mod muslimerne.
Konklusion
Baseret på disse fire punkter, så er Shia’erns tro Kufr og Shirk. Det er meget vigtigt for Ahl As-Sunnah (dvs.
Sunni’er) at anerkende denne bekendelse for hvem de er – vores fjender! At forsøge at bygge et forhold med
Shia (Rafidaa) er en fejl, der ikke vil bringe andet end skade. At arbejde med Shia (Rafida) vil ikke hjælpe
med at etablere denne Deen, men vil fungere som et værktøj for dens ødelæggelse.
Mange oprigtige muslimer, som gerne vil etablere en enhed mellem Ahl As-Sunnah og Shia (Rafidah) burde
spørge sig selv:
- Hvordan kan Haq (sandheden) og Baatil (falskhed) sameksistere og samarbejde?
- Hvordan kan vi samarbejde med slangen, som er med til at bide denne Ummah med sit gift - forræderi?
- Hvordan kan vi stole på Shia (Rafidaa), der gør vores blod (Ahl As-Sunnah) tilladt?
Ahl As-Sunnah har brug for at vågne op fra deres drømme og tage afstand fra denne dødelige fjende!
Imam ash-Shafi’e (rh) sagde: ”Jeg har ikke har set iblandt dem, der følger deres lyster, nogen, der kommer
med mere løgn eller falske vidner end Rafidaa.” (Al-Ibanah al-Kubra 545/2)
Imam Ahmed (rh) blev også spurgt om Rafidaa, der specifikt bander af Abu Bakr, Umar og Aisha (ra). Han
svarede: ”Jeg anser dem ikke for værende muslimer.” (al-Sunnah af Khallal 493/1)
6
Imam al-Bukhari (rh) skriver: ”Der er ingen forskel i om jeg beder bag en Jahmi eller en Rafidi, eller om
jeg beder bag en jøde eller kristen. Man skal ikke hilse på dem, besøge dem og heller ikke ægte dem. De
må heller ikke tages, som vidner og deres slagtet kød må heller ikke spises.” (Khalq Af’āl al-Ibād under
A’qāid al-Salaf 125)
Sheikh al-Islam Muhammad ibn Abd al-Wahaab (rh) skriver om en bestemt gruppering iblandt Rafidaa, som
kendes som Rafidaa imāmiyah (hvilket er den mest udbredte sekt iblandt Shia), at disse imamiyah ikke kun
er ude af Sunnah, men også af Islam (Risalah al-Radd ala al-Rafidah 42)
Åh Ahl As-Sunnah! Den eneste enhed accepteret af Allah (swt) er den, der er baseret på koranen og
Sunnah med Salaf us Salihs forståelse. Lad dig ikke narre af disse Shia (Rafidaa), da de aldrig har
været sandfærdige ej heller har de overholdt koranen og Sunnah.
De er dine fjender, så behandl dem som dine fjender!
7