Stillesignal, skuldermakker og klisterhånd
Stillesignal, skuldermakker og klisterhånd På en temadag på Nørgaards Højskole midt i marts, fik 26 friskolelærere en indføring i Cooperative Learning. Af Ivan Klarskov Nielsen, lærer og journalist Måske var der lidt symbolik i morgensangen ”Der er så meget, der kan trykke” på Nørgaards Højskole onsdag den 16.marts. Omkvædet lyder nemlig: Lad dem lege i livstræets krone Lad dem føle, at livet er stort lad dem skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port. Fakta er i hvert fald, at 26 friskolelærere både fik leget og overværet en unik undervisningsform, som får elevernes behov for at udfolde sig og kravet om et højt fagligt niveau til at gå hånd i hånd, og som sådan altså leder om end ikke til himmelhvælvingens så til læringens port. I al sin enkelthed, så drejer Cooperative Learning (CL) sig om, at læreren skal strukturere sig ud af at få gjort eleverne mere aktive, samtidig med at de får et højt fagligt udbytte. Det kan der være god mening i. For en undersøgelse viser nemlig, at en dansk skolelærer stiller i omegnen af 250 spørgsmål om dagen i gennemsnit. En anden undersøgelse viser, at vi lærer ti procent af det, vi læser, 20 procent af det, vi hører og 70 procent af det, vi siger. Så samlet set er der god ide i, at lade eleverne og ikke læreren stille de fleste spørgsmål. Det tager CL højde for. Præsentation med energi Der var fart over feltet fra første minut på temadagen. Instruktør Helle Egekov fra Cooperative Learning DK havde nemlig en plan. Deltagerne skulle på seks timer præsenteres for principperne for CL, og så er der ikke tid til slendrian. Men så lovede hun også til gengæld, at lærerne kunne gå lige hjem og bruge det ”i morgen.” For som hun udtrykte det: –- Det er meget enkelt. Det er bare en anden måde at organisere sin undervisning på, ellers er der ikke noget nyt i det. I kan bruge de samme undervisningsmaterialer, som I altid har brugt, så det kommer ikke til at koste jer en krone. I skal blot lære at tænke anderledes. Og så sprudlede hun ellers resten af dagen. Undervisningsformen var eksemplarisk. – Deltagerne blev dagen igennem undervist efter CL’s principper, så de på egen krop fik afprøvet fremgangsmåden og dermed bedre kunne sætte sig i elevernes sted, når de kom hjem på egen skole og skulle praktisere de nye ideer. Samtidig fik de også afprøvet princippet om, at hyppige skift giver høj aktivitet, og det vigtige princip om, at eleverne hele tiden skal udfordres. Det hele i en vekslen 10 Kursusinstruktør Helle Egekov fra Cooperative Learning DK underviser friskolelærere på Nørgaards Højskole. mellem forskellige grupperinger, pararbejde, sidde på stole, gå rundt mellem hinanden, sige goddag og farvel, være opmærksomme og så videre. Stillesignal sparer stemmen Det allerførste, kursisterne lærte, var et ”stillesignal.” I al sin enkelthed går signalet ud på, at når instruktøren/læreren holder hånden i vejret, så skal eleverne stå stille, gøre den sætning, de er i gang med færdig og selv signalere ved at række hånden i vejret. På den måde skabes der hurtigt opmærksomhed, selv om eleverne er spredt rundt i lokalet og har deres opmærksomhed rettet mod makkeren og ikke på læreren. – Eleven ser noget, og skal gøre det samme. Ikke noget med at bruge stemmen. Stillesignalet sparer desuden på lærerens stemmebånd. Og på forunderlig vis virkede signalet med det samme på kurset. Af andre aktiviteter på kursusdagen kan nævnes ”Quiz og byt.” En struktur, hvor hver elev får udleveret et kort med et spørgsmål, hvorefter de skal gå rundt mellem hinanden og efter et bestemt princip udfordre hinanden på “Teambuilding og classbuilding fungerer godt. Det sociale er vigtigt, ikke mindst hvor det er svært.” (Friskolelærer) spørgsmål og svar, men hele tiden i en anerkendende ånd. En anden struktur, som blev afprøvet, var diskussion med ”skuldermakker.” Altså den makker, som sidder nærmest på. Kursisterne blev også bedt om at finde en ny makker ved hjælp af ”klisterhånd.” – De skulle rejse sig op, stikke en hånd i vejret og så klistre sig sammen med en andens opstrakte hånd, hvis ejermand man så dannede par med i den efterfølgende aktivitet. Blandt metodens fordele fremhæves bl.a.: ? ? ? ? ? ? ? Forbedrede faglige og sociale færdigheder Bedre sprogudvikling Høj motivation Reduktion af mobning og uro i klassen – bedre relationer Bedre selvværd hos eleverne Gladere elever og lærere Gælder for alle klassetrin og niveauer 300 forskellige strukturer og syv nøgler Omdrejningspunktet i CL er som nævnt strukturerne. Helle Egekov fortalte, at der findes op mod 300 forskellige kendte strukturer i CL. Altså 300 forskelige måder at organisere undervisning på. Der er syv nøgler i CL: Classbuilding, teambuilding, teamdannelse, principper, sociale færdigheder, management og strukturer, hvor sidstnævnte indgår som en naturlig og nødvendig del i de øvrige. Tilsammen skaber de fire principper helt nye interaktionsmønstre, der forener undervisningens krav om fagligt fokus med elevernes behov for blandt andet kontakt og selvrealisering i stedet for at skabe en modsætning mellem dem. CL har allerede inspireret mange danske lærere. Men det er lige så sikkert, at mange lærere tænker: “Hvad er der galt med den metode, jeg bruger i dag?” Og det kan der så komme en god diskussion ud af. Men det gør ikke noget. For en af Cooperative Learnings vigtige læresætninger lyder: ”Jo mere man diskuterer, desto bedre lærer man"... ”En for alle og alle for en” Populært sagt fungerer de fire principper, når de er i spil samtidig, som en slags musketér-ed: ”En for alle og alle for en.” De sikrer nemlig, at flest mulige er aktive, samtidig med at eleverne arbejder sammen, at de hver især tager ansvar på sig, og at de bidrager lige meget til arbejdet. Og hvorfor er det så så vigtigt at arbejde med forskellige strukturer i sin undervisning? Ja, ifølge CL og diverse undersøgelser, så er gode arbejdsformer altafgørende for børns læring. Fordelene ved at arbejde med og være bevidst om strukturer i undervisning kan med CL-briller listes op på følgende måde: Strukturene ? ? ? ? ? ? - fungerer som stillads i undervisningen - giver gode arbejdsmønstre - genererer forskellige læreprocesser - giver et utal af muligheder - kræver ikke særlige undervisningsmaterialer - er indholdsfri Hvordan kommer man i gang med CL? n Få så mange som muligt med på ideen n Placer bordene i grupper på 4 n Lav teams n Forklar eleverne lidt om Cooperative Learning n Lav team- og classbuilding n Bliv fortrolig med få strukturer n Del med kolleger n Hold øje med SPIL-principperne n Obs! CL 50- 80 % af undervisningstiden! 11 Velegnet til samlæste klasser Både Helle Blegager fra Lødderup Friskole og Lisbeth Kjær fra Bjergby Friskole havde kun lovord til overs for CL under kurset på Nørgaards Højskole. De så specielt metoden som en hjælp i samlæst undervisning. Af Ivan Klarskov Nielsen, lærer og journalist Kirsten Blegager fra Lødderup Friskole på Mors var sammen med en kollega taget på Nørgårds Højskole for at blive klogere på CL. Og hun blev ikke skuffet: – Temadagen var virkelig inspirerende. Jeg fik en masse med hjem, og min kollega var også begejstret. Kirsten Blegager fortæller, at hun godt vidste en del om CL i forvejen. Men kurset gav hende en større forståelse for strukturerne i metoden, og så fik hun øjnene op for metodens enkelthed: – Det kræver jo faktisk ingenting ud over en god organisering. Så vi fik mange tips med hjem. På Lødderup friskole har lærerne arbejdet sig frem til deres egen model, som bygger på CL, fortæller Kirsten Blegager. Og ifølge Lødderuplæreren, så hjælper det dem meget i dagligdagen: –- Vi arbejder med samlæste klasser, og så er det nødvendigt, at børnene kan arbejde sammen. Vi bruger meget, at de skal formulere sig for hinanden. Og så hjælper de også hinanden, når de har brug for hjælp. De ved nemlig, hvilke af deres klassekammerater, de skal gå til, hvis de skal have hjælp til en opgave. Vi gør også meget ud af at gøre børn aktive og selvhjulpne, og vi forsøger at lære børnene, hvordan de lærer bedst. Alt det er indbygget i CL. CL styrker børnenes selvtillid Ud over de rent indlæringsmæssige fordele, så ser Kirsten Blegager også CL som en metode, der giver børnene selvtillid: – Det er jo også bygget ind i metoden, at intet svar er forkert. Metoden giver børnene selvtillid, for den anerkender det, børn kan. De bliver glade og tilfredse med sig selv. Og det er jo det, det hele handler om. Lisbeth Kjær blev meget inspireret af CL-kurset. Hun har allerede taget flere af strukturerne i brug i sin egen undervisning på Bjergby Friskole. Stilletegnet er nu en fast del af Lisbeth Kjærs praksis. Kirsten Blegager fra Lødderup Friskole kendte godt lidt til CL i forvejen. Men temadagen gav hende mange gode ideer med hjem. Specielt fik hun gode ideer til samlæst undervisning. 12 I det hele taget synes Kirsten Blegager, at CL passer godt til et meget vigtigt princip på Lødderup friskole. Nemlig at alle børn og voksne på skolen skal være glade hver dag. Også Lisbeth Kjær fra Bjergby Friskole på Mors var tilfreds med udbyttet af temadagen. Hun var af sted sammen med tre kolleger. Og det, de blandt andet søgte, var metoder, som tilgodeser samlæst undervisning. Lisbeth Kjær fortæller: – Før dette skoleår måtte vi af økonomiske grunde fyre en lærer. Og med en lærer mindre har vi været nødt til at samlæse noget mere. Og jeg synes, CL tilgodeser samlæste klasser. Vi har nok oplevet lidt mere uro i år på grund af ny struktur, men det tager CL højde for. Strukturen i metoden er klar og velafprøvet, og den giver ro. Og så er noget af det vigtigste i metoden: Classbuilding og Teambuilding, og det er noget, vi vægter højt på Bjergby Fri- “Altså det er fordi, hvis man hele tiden går rundt med nogen, så har man også chancen for at få flere venner og sådan noget, hvis man nu ikke har særligt mange”. (Elev på Petersmindeskolen) skole. Det at børnene bliver gode til at arbejde sammen. Så redskaberne i metoden er perfekt til klasser, der er mange og måske også lidt urolige. Mange skift gør eleverne aktive Lisbeth Kjær ser også en fordel i, at CL giver mulighed for at blive på klassen: – Den er så overskuelig, at der sagtens kan være mange på lidt plads. Og så er det ikke nødvendigt, at nogen går andre steder hen. Lisbeth Kjær fremhæver desuden, at metoden lægger op til mange skift, som gør børnene aktive, og at det er noget lærerne på Bjergby Friskole gør meget ud af. Allerede dagen efter kurset var Lisbeth Kjærs elever på Bjergby friskole udsat for aktiviteter, som hun havde med sig hjem fra Nørgaards højskole. Og ”stillesignalet” fungerede med det samme. Lisbeth Kjær fortæller, at CL sagtens kunne blive hendes princip, og at hun gerne vil af sted på ”Workshop dag 2.” For som hun siger: – Jeg har en masse at lære endnu. På en dag får vi jo næsten kun snust til det. Henrik Kristensen, Vokslev Friskole og Dorte Dahlgreen, Bjergby Friskole, udfordrer hinanden i Quiz og byt, som er en ud af nærved 300 forskellige Cooperative Learning strukturer. Revision og rådgivning af frie skoler anma i hele Da Danmark Ta’ 8., 9. og 10. klasse på en spændende skole med kristne værdier og fokus både på fællesskabet og den enkelte. Bliv dygtigere, lidt mere voksen og kom videre med mod på livet! 3HUVRQOLJ kontakt 6SHFLDOYLGHQ (QJDJHPHQW 0HUHHQG års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer! Specialafd.: Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing M. | 97 72 32 44 www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS FJERRITSLEV | SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ÅRHUS Ubby Fri-og Efterskole Faglighed Fællesskab Individuelle udfordringer Liniefag: - Spring - Rytmegymnastik - Fodbold dr. - Musik - Håndbold Mulighed for 2 linjefag www.ubby.dk 13
© Copyright 2024