1. No category

Bjarne Reuter
.
Lille spejl på væggen der .
'jeg) har en o n k e l , der kan huske sin
mit
e^n
f ø d s e l . Det har altid v æ r e t lidt af
der u d m æ r k e t k u n n e u n d v æ r e s . Jeg fik
e n vits i vores familie. Ved festlige lej-
en hang til det spartanske: Hvide v æ g -
ligheder beder m a n h a m o m en gengi-
ge, n ø g e n t gulv, pauvert i n t e r i ø r . Alle
velse af begivenheden.
afsnittet
mine sparepenge blev brugt til et fire
o m den frygtelige kulde og det u b a r m -
kvadratmeter stort spejl, som jeg pla-
Især
moders
skød,
allesammen
stønner
D e r var adskillige ting,
cere^_på værelsets endevæg,
hjertige l y s g ø r stor l y k k e .
— V i søger
værelse.
/ ^ l e g husker^d^^3ag^ da jeg efter me-
tilbage til
m i n onkel
og
t ø r r e r sig over panden efter endnu en
/
gen m ø j e og b e s v æ r havde fået det på
plads.
-
—|>Line
dramatisering.
For to å r siden rundede m i n morfar
L Som
ringede.
sædvanlig
^
'-"^i^
tog
jeg
telefonen
stands-
med ind på m i t v æ r e l s e . Jeg mener, det
m æ s s i g t . Selskabslokalerne lå i R ø d o v -
er ikke alt ens f o r æ l d r e har godt af at
re, og omgivelserne v a r exklusive. Det
høre.
de
firs.
Det skulle m a r k e r e s
hele var b r u n t og orange. Selv bestik-
- H e j , det er m i g . . . L i n e ... ?
ket.
m m onkel en
Det var helt utroligt. Pludselig kun-
luftkanal, som han lige akkurat ku ma-
ne jeg sidde og se m i g selv, mens jeg
ve sig i g e n n e m . Folk blev
selvfølgelig
talte med hende. Jeg fandt det vanske-
ellevilde, da han rullede ud og landede
ligt, at koncentrere m i g om samtalen.
ved siden af pianisten i fosterstilling.
Fulgte mine bens parallelitet, vinklen i
Efter kaffen
fandt
jeg fortrak imidlertid ud på toilettet.
Stod i fem m i n u t t e r foran det
spejl og
Min
studerede
mine
tonede
ansigtstræk.
k n æ e n e , h æ l d n i n g e n i hoften og vippet
i skulderleddet.
- U n d s k y l d , hvad sagde du L i n e ?
h u k o m m e l s e er ikke s å fuldendt
s o m m i n onkels, m e n jeg tror det var
H å n d v æ g t e er dyre, meget dyre. M e n
den aften det begyndte. Pludselig stod
de er nu engang n ø d v e n d i g e . Uden de
jeg og rodede i m m m o r s
rigtige redskaber g å r det ikke.
håndtaske.
S t y r t e d e d e r p å tilbage til toilettet med
hendes lille ovale vippespejl.
Det var
utroligt. Ved h j æ l p af to spejle kunne
jeg n u , for f ø r s t e
gang, studere
mig
Jeg begyndte at arbejde. Med h å n d v æ g t e og fjedre.
Reklamerne løj undtagelsesvis
ikke.
Allerede efter en uge k u n n e jeg stude-
selv i helt n y e og, skulle det vise sig,
re resultatet. O g lad m i g sige det med
e p o k e g ø r e n d e vinkler.
det
Min tilværelse
samme:
Jeg
er
ikke
ukritisk.
h a v d e fået en n y og s p æ n d e n d e d i m e n -
T v æ r t i m o d . M e n detteher var virkelig
sion.
sliddet v æ r d . Herrejesus, n å r jeg t æ n ker på min tidligere fysik. Jeg lignede
1 månederne
110
derefter
indrettede
jeg
noget, der k u n n e rense en O r l i k j u -
L i n e lod ikke t i l at h ø r e m i g .
niorpibe.
Jeg
b e g y n d t e at g ø r e ø v e l s e r
spejlet.
Af
hensyn
til
foran
symmetrien.
min
N u h ar m m e k o s t v a n e r a l d r i g v æ r e t
res m e g e t , j e g f a n d t det l i d t efter
lidt
u t r o l i g t , at jeg var blevet seksten
år.
rede m i n e h e l t p e r s o n l i g e
gav
H u n smilede og
mig
t i l at
så på m i g i
- Skal d u ... a b s o l u t . . . t r æ n e hele
tiden?
Jeg så d i r e k t e på h e n d e .
konstrue-
kosttabejler.
Jeg
spejlet.
d y p p e t 1 o l i e . A l l i g e v e l k u n n e der g ø - ^
A l t i n g b l e v sat i s y s t e m . Jeg
brystkasse.
pumpe.
Faktisk er der m a n g e h e n s y n at ta.
Deri-
m o d k o r t e h u n sin p e g e f i n g e r ned over
-
M a n kan i k k e stoppe, m i d t i det
hele. Jeg er ked af det.
M å n e d e r n e g i k . En dag da L i n e k o m
H u n lavede sin l i l l e t r u t m u n d og g i k
på b e s ø g , s t o d jeg i b a d e b u k s e r i f æ r d
r u n d t o m m i g . Tog fat i m i n e
m e d dagens p r o g r a m .
m u s k l e r . Jeg o v e r v e j e d e , o m h u n v i l l e
-
D u h a r f å e t en l æ k k e r k r o p , sagde
hun.
s m ø r e m i g i n d . m e n droppede tanken. /
Af
Jeg ved i k k e , o m )eg s m i l e d e ,
dede bare v i d e r e .
Med
arbej-
håndvægtene.
Faktisk k o m h u n på et t e m m e l i g
ube-
en eller anden g r u n d
gyndt
at
var
føle u b e h a g , n å r h u n
jeg sparede s a m m e n t i l en
g r a m s e n og k y s s e n . 1 g r u n d e n
racercykel.
rørte
1 vores f a m i l i e har v i n e m l i g a l d r i g haft
i t a l i e n s k e t i l s t a n d e . Jeg
M e n de er d v r e .
jeg be- '
ved m i g . M å s k e er det n o g e t n e d a r v e t .
l e j l i g t t i d s p u n k t . Jeg f o r t a l t e h e n d e , at
En Schrodcrcvkel.
nakke-
rystende uhygiejnisk.
m e n e r , alt det
er det
af,
gik jeg rundt i det coma, at jeg m å s k e -
s m u r t e jeg m i g ind i c r e m e n . E n s hud
allerede - havde n å e t mit endelige top-
t ø r r e r hurtigt i n d . M a n m å v æ r e p å -
punkt. N u kunne det k u n g å ned ad
passeUg.
bakke.
Bagefter
da
var
drysset
M e n b o n s e t fra det, s å kan
jeg m æ g t i g
Man
hun
godt h at se den skinne.
får nemt
et bronzeagtigt
skær.
Indtil jeg en lykkelig morgen
startede
en
halv
rime
ridligere:
50.00.01.
Bit-
Jeg h u s k e r , at jeg stod under bruse-
tert at solarier er s å d y r e . M e n s y n e t af
ren, kort f ø r jeg skulle over p å skolen.
m i n skinnende krop, fik m i g til at ar-
Kors h v o r jeg lo. M m mor spurgte m i g
bejde virkelig h å r d t .
bagefter, o m der var sket m i g noget.
L i d t uvirkeligt, hgesom
ophøjet.
Det skulle
gøre
ondt n u . Rigrig ondt. Jeg srillede m i g
en
meter fra spejlet.
Begyndte
lang-
somt. S å mit ansigt blive mere og mere
r ø d t . Det hele sprang frem, som et u n - |_
H u n s å glad og forventningsfuld
ud.
Jeg rystede på hovedet. E n d n u i den
lykkelige centrifuge.
- Halvtreds rent, sagde jeg og rillod
d e r s ø i s k l a n d k o n . M u s k l e r , fibre, ve-
mig
ner og arterier. D e t bulnede og s v u l -
smilede.
den
lille
hundrededel.
Hun
mede. Jeg s t ø n n e d e h ø j l y d t . Skar t æ n -
F o r æ l d r e kan godt \i, at deres b ø r n
der af lutter anstrengelse. Å h g u d , hvor
har sunde interesser. N u kunne jeg al-
var
drig d r ø m m e o m selv at H i v e » f o r æ l -
det
gang.
jeg
hårdt
og
pragtfuldt.
O g pludselig,
ikke
mere,
jeg
På een
pludselig
faldt
orkede
d r e « - m e n jeg f o r s t å r dem godt.
simpelthen
s a m m e n som en k a r k l u d . M a t , og udk ø r t , m e n utrolig tilfredssnllet.
I dagene der fulgte, kom jeg
ned under de 50 minutter. G a n s k e enkelt ved at starte
C y k l e n fik jeg s a m m e e f t e r å r .
hurtigt
Jeg i n -
vesterede o g s å i et stopur. Valgte d e r p å
ridligere.
Jo
færre
mennesker, jo bedre rider.
Det var p å det tidspunkt jeg afvikle-^
en tilpas rute, og cyklede 25,5 km hver
de Line. S å d a n noget er altid trist, m e n
morgen.
fuldstændig
det var bare noget, der skulle g ø r e s .
bag på mig. T æ n k , at det kan føles s å
Oplevelsen kom
Jeg mener, vi havde kendt hinanden i
s k ø n t at c y k l e . Jeg blev eet med mig f
over et å r , siden 1. g, så det v a r æ r l i g
selv.
talt ikke nemt. Engang sagde v i ril h i n -
Opdagede en hidtil skjult
indre
r y t m e . Fandt h u r a g t en m å d e at admi-
anden, at vi alrid ville v æ r e
nistrere
snart
Jeg troede s å m æ n d på det, dengang. A t
mine
kræfter
p å , der
sammen.
hyllede m i g i sand eufori. Allerede fra
vi elskede hinanden. A l t det der med
den tredje morgen begyndte jeg at for-
den eneste ene. S å d a n noget tror m a n
bedre
på i den alder. I dag er m a n heldigvis
første
min
tid,
skuffende
inddl
jeg
plateau.
nåede
det
50.09.21.
D e n s a m m e rid o m og om igen. A n g sten for at få en d å r l i g e r e rid overskyggede e f t e r h å n d e n h å b e t o m at n å ned
u n d e r de magiske 50 minutter.
blevet klogere.
I grunden har man j o /
kun sig selv. M e n dengang var det jo
helt fint. A t trave skovene tynde, ta på
campingferie
i Spanien, holde hinan-
den i h å n d e n i fjorten dage og
smelte
Jeg overvejede situationen, og gik i
s a m m e n i solnedgangen over Kattegat.
gang med at forbedre mit udstyr. Re-
V I blev et par. Jeg ved ikke, m e n den
ducerede
slags har det med at overmande
for
luftmod-
stand. Intet hjalp. 5 0 . 0 9 . 2 1 .
1 to uger
112
enhver
form
fuldstændigt.
1 dag
lyder det
een
skørt.
5k|)ielii.
;tei rp g
X ilden
iiciy
-lun
mn
.^8 a
XI
Uttitt
er*r-e
m e n d e n g a n g gav jeg v i r k e l i g p o k k e r
alt a n d e t . E n d l i g e hende. D e t er k l a r t ,
at d e n slags i k k e h o l d e r .
Det blir for
Jen;
meget,
meget
EfllB
grunden
Hinlen
- h''
n ed
n an
jeg indså,
forsømte
hvor
ved a l t i d
at
jeg
være
s a m m e n m e d h e n d e . M a n b l i r sjusket
med
s i g selv i d e n f o r s t a n d ,
at m a n
hele t i d e n o f r e r s i g . D e t er i k k e s u n d t . '
N å r j e g k ø r t e m i n e t u r e i den n a t t e t o r n m e b y , t æ n k t e jeg p å d e n slags. På
f r e m t i d e n . D e t er k o m m e t p å m o d e at
g i f t e s i g i g e n . D e n slags g n l l e r
falder
jeg i k k e f o r . H v o r f o r , s k u l l e j e g o g s å
det. M a n b l i r b a r e b u n d e t .
jlte
kan
hvad
d^n
Selvfølgelig
m a n m ø d e en pige, som m a n skal j e g sige -
Mest s å d a n , fysisk.
finder behag i .
Bagefter er det da
p r a k t i s k , at m a n bare k a n g i h i n a n d e n
3 ri.
h å n d e n o g sige t a k f o r d e n n e g a n g . S å -
ir
dan skal det v æ r e . O g s å i det lange l ø b .
Ja m i n far f o r s t å r s e l v f ø l g e l i g
ikke
dig, da du fyldte s y v å r ? O g kranen,
det lille klaver, alle bilerne, racerba-
en lyd af det hele. M e n h a n t i l h ø r e r jo
nen,
o g s å en anden generation. Forleden af-
dit, og h v o r er dat? Jeg forklarer h a m ,
ten havde h a n b e s ø g af alle v e n n e r n e .
at de fleste af tingene er g å e t i stykker.
Eller gutterne,
dem.
S m i d t u d . M a n kan ved gud ikke g å og
mandlige
g e m m e p å alting. D e r er jo heller ikke
Gutterne
drukmåse,
som
h a n kalder
består
af
lutter
som
oser
hele
hytten
til
med deres billige cigarer. D e har kendt
hinanden lige siden k r i g e n . Jeg
rumspillet og robotten? H v o r er
plads. O g s å fordi m a n som barn jo hele /
tiden f å r noget n y t .
Mm
synes
*
far siger, han blir d å r l i g af at
v æ r e inde p å mit v æ r e l s e .
s å d a n noget er utroligt.
For nogen tid siden diskuterede
-
jeg-
H v o r d a n kan du leve i det r u m ,
det med h a m . Ja, s e l v f ø l g e l i g har jeg
s p ø r g e r h a n . - H e r er jo ingenting. Det
o g s å m i n e v e n n e r . M a n m ø d e r jo hele
er jo tomt. Bortset fra det . . . kolonor-
tiden n y e m e n n e s k e r , m e n h v e m gider i
me spejl. Jeg
sidde l å r e n e af de s a m m e m e n n e s k e r i , "
energi til at forklare h a m det. N å r han
fyrre å r ? D e t er helt grotesk. T i l sidst 1
er g å e t smiler jeg til m i g selv i spejlet,
keder m a n sig r ø v e n ud af
jeg
buksern^J
synes
Jeg synes det er rart med en naturlig,
modent.
og dermed h u r t i g udskiftning.
mere
Det er
rart med f o r n y e l s e , o g s å n å r det g æ l der m e n n e s k e r .
M i n far tror, det h a r noget at g ø r e
med hele samfundet.
Jeg plejer at for-
mit ansigt
er blevet
mere
Ikke b e d r ø v e t , ikke opstemt,
henad
det
skuldertrækkende.
Modent.
S å d a n er livet, ku m a n sige. Jeg blir
H v o r f o r skulle m e n -
nesker adskille sig fra alt m u l i g andet.
h a r endnu ikke fundet
vel o g s å g a m m e l en dag. Jeg
frygter
det ikke. M a n b e h ø v e r ikke at forfalde
af den grund. Det k r æ v e r
en
fundet! H v o r f o r ikke hele verden?
det m å m a n indstille sig p å . M e n hvis |
Han
elsker den
kollektive
bekym-
ring. Taler o m v æ r d i e r . I s æ r om s ø n -
s t ø r r e indsats,
selvfølgelig
svinde, n å r h a n n å r dertil. Hele s a m -
lidt mere
træning,
man k u n er sig selv, betyder det jo ikke
noget.
dagen, n å r h a n for 117. gang f o r s ø g e r
at ta livet af sig selv ved
frokostbordet.
Utroligt hvad han byder sin krop.
Min
han
far s a m l e r p å ting. Faktisk er
en
rigtig
marskandiser.
Således
Jeg
traf
Line
forleden
sammen
som
to gode venner.
dag.
V i talte
Hun
sagde, h u n havde problemer. Jeg h ø r t e
kun efter med et halvt ø r e . Det var s å [
smider han aldrig noget v æ k . H v o r f o r
typisk for Line7Tt~rode sig ind i pro-
vores stue ligner et fransk
blemer. S o m regel andres
loppemar-
ked. H a n p å s t å r , at alle disse snurrepi-
Hun
berier betyder noget for h a m . M i n d e r
Helst fulltime. O g h u n er ikke k r æ s e n .
ham o m noget. G a m l e tinsoldater, som
Faktisk er h u n l a n d s d æ k k e n d e , og inte-
han selv har s t ø b t , s t å r side om side i
ressefeltet
rader og geledder
olde-
lelklassens
selvmordskandidater
han heller
heppekoret
foran
mors
på toppen
dækketøjsskab,
som
af
ikke n æ n n e r at skille sig af med.
H a n s p ø r g e r ind i m e l l e m til mit leg e t ø j . H v o r h a r du gemt det tog, vi gav
114
har
grunden
bundt.
til.
det
med
at
problemer.
involvere
sig.
s t r æ k k e r sig lige fra paralChristiansborg.
til
I
er h u n et helt lille energiTænk
hvad det kunne bruges
Jeg sagde til hende, at h u n s å herrens^ud.
li ..-.--.•/.ij!
H u n vidste det godt. E t kort ø j e b l i k
ne f o r æ l d r e har gjort, hvad de k u n n e .
rrtig, at h u n ind
Resten er dog mit v æ r k . Jeg vil i k k e , ,
i m e l l e m tog sig tid til at se herrens ud.
kalde det et m e s t e r v æ r k , men jeg el^>
A t det v a r en del af hendes o m s o r g . S å
.sker^det, og jeg er ikke flov over det.
k u n n e alle se, h v o r de k u n n e henvende
Man
sig.
mennesker i dag.
strejfede den tanke
Faktisk
averterede
hun
med
pessimistiske t r æ k p a p i r . l ø v r i g t
hun t ø m m e r m æ n d .
Var o g s å
sit^
havde
begyndt
h ø r e r ikke andet
end
Især
utilfredse
unge m e n n e -
sker. L i n e er o g s å utilfreds. Stort
set
med alting.
at ryge igen. Bagefter, da jeg l ø b med
H v o r d a n det skal g å hende, ved jeg
nogle fra klassen t æ n k t e jeg p å stakkels
ikke. Jeg b e k y m r e r m i g ikke. Jeg sty-
L i n e . D e r er ikke m a n g e tilbage af h e n -
rer m i n egen
des slags. E n dag s t å r h u n helt alene
ne lader sig manipulere: A f aviser, tv,
rilbage.
b ø g e r og alle hendes s å k a l d t aktive po-
mobile
Dybt
isoleret.
omsorg.
Med
hele sin
D e r er jo alle
ydre
tilværelse,
hvorimod L i -
litiske kammerater. Jeg fatter det i k k e .
tegn p å forfald. E n s u n d s j æ l i et sundt
N å r vi l ø b e r i skoven, j n i g b g
legeme, s o m m a n siger. L i n e er u s u n d .
andre, s å l ø b e r vi
M å s k e k o m m e r den slags indefra. I dag
dog hver for sig. V i taler ikke. D e r er
alle de
ligesonfsamm^nog
u n d r e r jeg m i g over, h v o r d a n jeg k u n -
kun hver enkelt l ø b e r , h a m og riden og
ne bUve forelsket i h e n d e . ]a
distancen. O g det er en form for s a m -
forelsket
og forelsket. Det er s å n e m t at sige. Jeg
var
v e l ikke
rindrende
l y k k e l i g . Ikke
s o m n u . For n u tror jeg godt, jeg kan
sige, at jeg a l d n g har v æ r e t lykkeligere. L i n e er ikke l y k k e l i g . H v o r d a n kan
h u n o g s å v æ r e det. M e d alle de problemer hun
roder sig
i n d i. Det
tærer
trods alt p å et m e n n e s k e .
/
den har jeg vel født m i g selv. Det er en
b e s æ t t e n d e tanke. Jeg i n d r ø m m e r m i -
"
Jeg er o g s å holdt op med at diskutere
med folk. H v o r f o r skulle jeg o g s å det.
D e har deres m e n i n g e r , jeg har m i n e .
L i n e diskuterer altid m e d folk.
Kaster
sig over d e m . Jeg b e h ø v e r ikke at s t y r ke m i n selvriUid ved hele riden at få
ret. Folk m å for m i n s k y l d m e n e lige"
hvad de v i l . Jeg er i balance. Jeg ved
hvad jeg k a n , og kender m i g selv.
Når
jeg om aftenen
s t å r foran
v æ r , som L i n e ikke kender til.
Jeg kender ikke de mennesker,
jeg
l ø b e r m e d , og de kender ikke m i g . V i
m ø d e s i parken,
tilfældigt,
løber vores
rute og skilles igen. V i har det godt. V i
b e k y m r e r os ikke. O g v i j j l i r
fremfor
alt flere_ogilere.
V i s t å r ikke og gaber op på g a d e h j ø r nerne, eller t r æ n g e r os på i aviserne,
men vi er der, og vi vokser dag for dag.
V i er de n y e individualister.
O g h v o r jeg dog elsker det liv.
K æ r h g h e d e n er t i l : D e n bruser i mit
blod, i m i n e fibre og i m i n e m u s k l e r .
D e n smiler til m i g i spejlet, h v o r den
vokser sig s t ø r r e og s t ø r r e dag for dag.
D e n s y n g e r til m i g i mit kondital, og
det
store spejl, føler jeg e n utrolig g l æ d e .
den o v e r v æ l d e r m i g . . . ved den m i n d ste hundrededel af et sekund.
E r det v i r k e l i g mig. Jeg g å r helt t æ t på
spejlbilledet. G r i b e r m i g selv i at s t å og
Bjarne
le. S e r m i g selv dybt i ø j n e n e og ler.
Uddannet
Hjerteligt. Det er, s o m o m jeg h a r fået
forfatter.
et n y t liv. E r blevet g e n f ø d t . Ja i grun-
teater for børn
Reuter
(født
lærer.
1950)
Lever
Har skrevet
og
nu
bøger,
som
film
og
unge.
115