Værd at vide om Heracillin

April 2012
Filmovertrukne tabletter
500 mg, 50 stk. og 100 stk.
Værd at vide om
Heracillin® (flucloxacillin)
Meda AS
Solvang 8 • 3450 Allerød • tlf. 44 52 88 88
[email protected] • www.meda.dk
Spørgsmål & Svar
om Heracillin
Hvad er Heracillin?
Du får Heracillin, fordi du har en stafylokok-infektion, der kræver behandling.
Heracillin virker på stafylokokker i hud, væv, led og knogler. Heracillin er et smalspekret penicillin, som virker præcist på en bestemt type bakterier. Det betyder, at
der er mindre risiko for, at bakterierne bliver modstandsdygtige overfor penicillin.
?
Hvordan smager
Heracillin?
Penicillin har en bitter smag.
Heracillin tabletter er derfor
forsynet med et overtræk for
at skjule smagen.
?
Må jeg tage Heracillin sammen med
mad og drikke?
Ja, du kan enten tage Heracillin alene eller sammen med
et måltid. Der er ingen forskel
på virkningen.
?
?
Må jeg knække eller knuse
tabletten?
Ja, men vær opmærksom på, at penicillin smager
meget bittert. Tabletterne er overtrukket for at
skjule den bitre smag. Overtrækket forsvinder,
når du knuser tabletten.
Tabletternes overtræk nedsætter også risikoen
for svampeinfektion i mund og svælg.
Skyl derfor munden med vand, når du har taget
knuste Heracillin tabletter.
?
Må jeg tage Heracillin, når
jeg er gravid eller ammer?
Ja, du kan godt tage Heracillin både under graviditet og når du ammer.
?
Hvor lang holdbarhed har Heracillin og hvordan
skal det opbevares?
Tag ikke Heracillin efter den udløbsdato, som står på pakningen.
Heracillin opbevares ved stuetemperatur. Opbevar altid Heracillin uden for børns
rækkevidde.
?
Jeg har glemt at tage min
Heracillin. Hvad skal jeg gøre?
Tag din dosis, så snart du opdager, at du har
glemt den. Hvis du først kommer i tanke om
den glemte dosis, når du skal til at tage den
næste, skal du ikke tage en dobbeltdosis.
Husk at fortsætte behandlingen indtil alle doser
er indtaget og pakken er tom.
?
Må jeg stoppe behandlingen,
når jeg føler mig rask?
Det kan være, du får det bedre allerede efter få
dages behandling, men det er vigtigt at fortsætte behandlingen nøjagtigt, som din læge
har givet besked om. Ellers risikerer du at blive
syg igen.
?
Giver Heracillin
bivirkninger?
Al medicin kan give bivirkninger, men det er ikke alle,
der får bivirkninger. De mest
almindelige bivirkninger ved
Heracillin er kvalme, diarré
og udslæt.
Kontakt din læge, hvis du er
generet af bivirkningerne.
?
Må jeg drikke
alkohol, når jeg
tager Heracillin?
Alkohol har ikke indflydelse
på virkningen af Heracillin
eller omvendt, så det kan du
godt.
Generelt kan det dog ikke
anbefales at drikke alkohol,
når man er syg.
Hvordan skal jeg få mit barn til
at tage tabletten?
Det er vigtigt, at dit barn får sin medicin. Hvis dit barn har svært ved at sluge en
tablet, kan du knuse tabletten og prøve at blande den op i yoghurt eller en sød
drik, fx cola.
Måske hjælper det at love barnet en hyggestund eller anden belønning, når det har
taget medicinen. Det er vigtigt at barnet spiser eller drikker hele portionen for at
få hele sin medicin–dosis.
Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?
•Prøv så vidt muligt at fordele din dosis jævnt over hele døgnet – altså med 8 timers mellemrum, hvis lægen har sagt, du skal tage 3 doser dagligt.
Læs altid indlægsseddelen grundigt inden du tager din medicin. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis du vil vide mere.