Kana-vinunderet – hvor lå byen?

Kana-vinunderet
– hvor lå byen ?
På dette kort ses de tre forslag til Kanas placering i forhold til hinanden. Kana i Libanon ligger øverst. Det traditionelle Kana ligger nederst, mens
et tredje forslag, der vil blive behandlet i et senere nummer af TEL, ligger i midten.
Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning
1. DET TRADITIONELLE KANA
ligger i Libanon 14 km sydøst for Tyrus og ca. 12 km nord for grænsen til Israel.
På rundtur i Israel gør de fleste ophold i
landsbyen Kafr Kanna ca. 7 km nordøst
for Nazaret på vejen til Genesaret Sø. Her
besøger man gerne en kirke bygget af
franciskanerne i 1881 over ruinerne af en
ældre kirke. Inden turen går videre, købes
en flaske vin i boden ved kirken, og man
går i bussen med indtrykket af at have
besøgt vinunderets by.
Et besøg i landsbyen byder imidlertid på overraskelser, der vækker spørgsmå-
2. RUINBYEN KHIRBET KANA
Tre lokaliteter kommer på tale, når spørgsmålet rejses, hvor Jesus ifølge Joh 2
gjorde sit første under, da han forvandlede vand til vin. Af flere grunde afviser
de fleste forskere, at underet kan være sket i den landsby, Qana/Kana, som
let: Kunne underet måske alligevel være sket her? Lokalbefolkningen siger ja.
12
TEL 2/2011
Det var dog først i 1600-tallet, det blev en
udbredt tradition at knytte vinunderet til
Kafr Kanna. I dag peger mange forskere
i stedet på en ubeboet ruinhøj, Khirbet
Kana, på Netofa sletten ca. 14 km ret nord
for Nazaret. Allerede byzantinerne anså
denne lokalitet for at være det bibelske
Kana. Arkæologerne har ved grundige
Selskab for Bibelsk Arkæologi
udgravninger de senere år godtgjort, at der her på Jesu tid lå en
ikke ubetydelig landsby, der udtrykkeligt er nævnt hos historieskriveren Josefus i forbindelse med jødernes oprør mod romerne
år 66 – 70 e.Kr. Dette spændende sted bliver nærmere beskrevet i
en kommende artikel i TEL.
3. KANA I LIBANON
Med spænding nærmede jeg mig i 2010 landsbyen Qana/Kana
sydøst for Tyrus, som i nyere historie er blevet kendt på grund af
tragiske begivenheder 1996 og 2006 under israelske angreb. Et
stigende antal turister føres ned i en dalsænkning umiddelbart
vest for landsbyen. Her ser de, hvorfor lokalbefolkningen gennem
mange århundreder har været overbevist om, at deres landsby var
skuepladsen for Jesu under ved bryllupsfesten.
REKONSTRUKTIONSTEGNINGER
AF BIBELSKE HÆNDELSER
Kunstneren Balage Balogh har udfærdiget en lang række
rekonstruktionstegninger af bygninger og hændelser fra
Bibelens epoker. De giver et ganske godt indblik i, hvordan
f.eks. Herodes’ skønne bygninger så ud før alle krigenes og
tidernes ødelæggelse! Se mere her:
http://archaeologyillustrated.com
BETAGENDE FIGURER
I dalen er der en lang klippevæg vendt mod nord. Her har man
på et meget tidligt tidspunkt i flere afdelinger hugget figurer ud i
væggen. Særlig opmærksomhed vækker et billede af en fremhævet person med seks personer på hver side. Guiden er ikke i tvivl.
Relieffet forestiller Jesus sammen med sine tolv disciple.
KLIPPEHULE
I samme klippevæg findes også en hule, som hævdes at have
været opholdssted for Jesus og disciplene, da han gæstede egnen
omkring Tyrus og Sidon (Matt 15,21; Mark 7,24). Senere kan
Relieffet i klippevæggen, som menes at forestille Jesus og de tolv apostle. Foto: Hartvig Wagner.
www.bibelskarkaeologi.dk
13
TEL 2/2011
hulen have været skjulested for de kristne, der efter Stefanus’
død flygtede bl.a. til Fønikien, som området dengang kaldtes
(ApG 11,19). I hulen holdes gudstjenester og andagter med deltagelse af kristne på egnen og fra hele Libanon.
STENKAR
Inde i selve landsbyen mellem de nyrestaurerede huse efter
krigshandlingerne vises en dyb udgravning med interessante genstande i bunden. Særlig opmærksomhed vækker rester af store
stenkar af præcis samme størrelse, som omtales i beretningen om
underet i Kana. Karrene tyder på en tidlig jødisk befolkningsgruppe på stedet. Jøderne anser stenkar for rituelt rene i modsætning
til lerkar.
Hieronymus’ beskrivelse
”Kana nær ved Store Sidon; der er jo også et andet og
mindre (nl. Sidon), og for at skelne de to fra hinanden,
kaldes dette Det Store. Kana lå i Asers stamme, hvor
vor Herre og Frelser forvandlede vand til vin. Derfra var
også Nathanael, som var en israelit uden svig, hvad
vor Frelsers vidneudsagn bekræfter. Også i dag er den
(Kana) en by i hedningernes Galilæa.”
Onomastikon 117,3-7
SKRIFTLIGT VIDNESBYRD
Men er dalens og byens ejendommeligheder sikre beviser på, at
det var her, Jesus forvandlede vand til vin? Det hedder jo udtrykkeligt, at underet skete i Kana i Galilæa (Joh 2,1). Her er vi jo i
Libanon eller datidens Fønikien. Som svar herpå, henviser folk på
stedet og også visse forskere til to tidlige skriftlige vidnesbyrd.
Kirkehistoriens fader, biskop Euseb i Cæsarea (265-339 e.Kr.),
siger, at netop Kana nær Sidon er vinunderets by, Nathanaels
fødeby (Joh 21,2) og et tilflugtssted i Galilæa. Samme vidnesbyrd
findes hos den godt stedkendte kirkefader Hieronymus i Betlehem (342-420 e.Kr.). Den sydlige del af vore dages Libanon
kunne åbenbart i datiden kaldes Galilæa og var på Jesu tid et
område, han med sine disciple færdedes i (Matt 15,21; Mark 7,24).
KANA OG DEN KONGELIGE EMBEDSMAND
Kun to gange er Kana i Galilæa nævnt i NT. Da Jesus for anden
gang opholder sig i byen, opsøges han af en kongelig embedsmand, hvis søn lå dødssyg i Kapernaum (Joh 4,46-53). Han beder
Jesus komme med derned og helbrede sønnen. Først siger Jesus:
”Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.” Da embedsmanden gentager opfordringen, svarer Jesus: ”Gå hjem, din søn
lever.” Manden troede og gik. På hjemvejen kom hans tjenere
ham i møde med besked om, at sønnen levede. På spørgsmålet
om, hvornår bedringen indtraf, fik faderen at vide, at den indtraf
dagen før og nøjagtig i samme time, da Jesus sagde: ”Din søn
lever.”
Klippehule, som siges at være blevet benyttet af Jesus og disciplene og senere af flygtende kristne efter Stefanus’ død (ApG 11,19). Foto: Hartvig Wagner.
14
TEL 2/2011
Selskab for Bibelsk Arkæologi
Bunden af et stenkar i samme størrelse som omtalt i Joh 2,6, som ses i bunden af en udgravning midt i landsbyen. Foto: Hartvig Wagner.
Man har anført, at denne levende skildring
harmonerer med afstanden (45 km i luftlinie) mellem Kapernaum og Kana i Sydlibanon og begrunder det med, at embedsmanden kunne have mødt sine tjenere
tidligere, hvis han havde opholdt sig i Kafr
Kanna eller Khirbet Kana på grund af den
kortere afstand.
HVOR SKETE DET SÅ?
Besøget i det libanesiske Kana har ikke
endeligt overbevist mig om, at netop dette
sted var skuepladsen for vinunderet og for
Jesu møde med embedsmanden fra Kapernaum. Men jeg er efter besøget mindre
tilbøjelig til helt at afvise muligheden, som
så mange gør især af geografiske grunde.
Den berettigede usikkerhed om, hvor de
to begivenheder fandt sted, rokker dog
ikke tilliden til, at evangelisten Johannes
beretter om hændelser, der virkelig har
fundet sted inden for det område, hvor
Jesus havde sit virke ifølge evangelierne.
Kreativitet til tiden
De bedste resultater opnås via et involverende samarbejde,
hvor alle kompetencer udnyttes bedst muligt. Kontakt det
mobile reklamebureau Freehand omkring idé, markedsføring, illustration, design og web og oplev, hvad ægte samarbejde er. Det første møde er gratis og helt uforpligtende!
Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web
www.bibelskarkaeologi.dk
15
TEL 2/2011