2011 december - Nørre Lyndelse Kirke
NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD 26. ÅRGANG · NR. 4 · DECEMBER 2011 Julen har bragt velsignet bud... og ikke med reklamer, butikspynt og alskens flitterstads, for det er naturligvis salmerne, julesalmerne, jeg tænker på. Sammen med forventningsfulde barneøjne og levende lys i det tiltagende mørke er julens salmer virkelig en glædens budbringer. Og hvor er vi dog heldige i vort lille land, med alle de salmer vi har, ikke mindst de fantastiske advents- og julesalmer. Selv om julen ikke er den kristne kirkes største højtid – den rang går til påsken – så er den alligevel uhyre vigtig. Hvis ikke Jesus Kristus var opstanden fra de døde, var der næppe blevet gjort så meget væsen af ham og hans gerninger. Men den første forudsætning for at kunne genopstå er ikke at have været død, men at have været levende og altså født. Og her på den nordlige halvkugle falder hans fødselsdag så fint sammen med vintersolhverv. Lyset og glæden kommer til verden,sammen med håbet og frelsen (eller i hvert fald frelseren). Mange af vore salmedigtere har skrevet nogle af deres bedste salmer om netop julen. Og de rigtig heldige af dem har endda haft dygtige komponister til at give teksterne vinger. Enhver kan have sine favoritter, og en af mine er B.S. Ingemann, ikke mindst i det velklingende samarbejde med C.E.F. Weyse. Selv om han ikke var præst (eller måske netop derfor), var det vigtigt for ham at forkynde glædens budskab. Som salmedigter virker han som en meget frisk og glad evangelist, der ikke har behov for at henvise til forskellige skriftsteder. Måske var det hans forhold til ’kødets opstandelse’, som han jo ikke troede på, der afholdt ham fra at skrive påskesalmer. Men han troede på julen og på glæden i denne verden.Tænk blot på, at Paradis-vandringen går gennem de favre riger her på jorden. Han digter ikke kun for det hinsidige, men i høj grad for den verden, som vi skal opfylde med glæde og fred, slægt efter slægt. Dejlig er jorden er formentlig den julesalme, jeg først lærte udenad. Og så var det endda ikke som julesalme, men snarere som lovsang. I min fars familie var der tradition for at indramme enhver slags samvær med salmer. Næsten alle runde fødselsdage, bryllupper, barnedåb, konfirmationer og begravelser kunne åbnes med Lover den Herre og lukkes med Dejlig er jorden. Når det ellers var muligt, skulle Dejlig er jorden helst afsynges af alle deltagere stående i en kreds under åben himmel. Jeg kan stadig mærke, hvordan det var at stå der som lille dreng med de voksne i hænderne, se op i den stjerneklare aftenhimmel og synge med.Til at begynde med kunne jeg mest blot fornemme det skift, der skete med gæsterne, når vi gik ud for at synge. De havde lige siddet der og været meget voksne og fjerne med deres samtaler, deres vin, deres cigarer og hvad de ellers havde gang i. Et stort og ubegribeligt hav, som jeg ikke forstod at navigere i. Men så gik vi ud, og med ét var vi en kreds af mennesker, der hørte sammen – med hinanden, med verden og med både fortiden og fremtiden. Først senere forstod jeg, hvorfor de gamle gav min hånd et lille klem midt i andet vers. Jeg var del af den slægt, der skulle følge, mens de selv måske følte, at deres tid var ved at være ’henrullet’. Nu var det selvfølgelig ikke kun familien, der var med til disse fester. Også naboer og venner, der måske ikke til daglig bar lovsangen i deres hjerter, blev påvirkede af disse fælles salmer. Endnu kan jeg se det for mig: Børge, en af de gamle naboer, med tårerne løbende ned ad kinderne. Vi havde lige sunget tredje vers, og han kunne nærmest ikke få et ord frem. Det eneste han fik sagt, var: ”Svend!” (min fars navn). Men hans øjne sagde resten: ”Tak fordi vi måtte være med,især til det her”.Måske havde han ved en tidligere lejlighed stået i en kreds og sunget Skuld gammel venskab, lettere overrislet og i sentimentalt lune. Dog det her var noget, der bandt sammen på en anden måde, der rakte både dybere ned og højere op. Og det er netop det salmerne kan, løfte os op – sammen. Så når vi går rundt om træet, evt. flere generationer,kan vi måske passende runde af med et par salmer. Dejlig er jorden er god at slutte med. Den er kort og let at lære udenad, og så kan man have hænderne fri til at mærke hinanden. Glædelig jul! Hans Tophøj Bork Dejlig er jorden Mel.: Schlesisk 18. årh. Dejlig er jorden! Prægtig er Guds Himmel! Skøn er sjælenes pilgrimsgang! Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang. Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang. Englene sang den først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød! B.S. Ingemann 1850. NYT FRA MENIGHEDSRÅDET Ny formand Hvert år i november skal menighedsrådet konstituere sig på ny.Alle enkeltmandsposter er på valg og har i år givet følgende ændringer: Astrid Nygaard Larsen er valgt som ny formand. Astrids tidligere hverv som sekretær er overgået til sognepræsten,og formandsposten for kirke- og kirkegårdsudvalget er overtaget af Niels Langkilde. De øvrige poster i menighedsrådet er uændrede. Menighedsrådet NYT FRA KIRKEKONTORET Menighedsplejen Takket være indsamling i kirken og overskuddet fra loppemarkedet i september kan menighedsplejen give en hjælpende hånd til familier i sognet, der er økonomisk trængte. Også i den kommende tid vil man kunne henvende sig til sognepræsten, f.eks. hvis man vil søge om julehjælp. Foto: Ole Hørning Kollekt De ni læsninger I december måned vil det, der bliver lagt i kirkens indsamlingsblok ved udgangen til våbenhuset, gå til Nr. Lyndelse sogns menighedspleje. Nytårsdag samles ind til Det Danske Bibelselskab. Fra Hellig Tre Konger og frem til Påske samles ind til Kirkens Korshær. Kirkens Korshær arbejder på et folkekirkeligt grundlag med at hjælpe socialt udsatte mennesker – bl.a. i varmestuer og på herberger. Igen i år afholdes gudstjenesten 3. søndag i Advent som De ni læsninger, hvor Lindvedkoret medvirker. De ni læsninger er en stemningsfuld musikgudstjeneste efter engelsk tradition, hvor ni udvalgte bibeltekster til sammen fortæller den store bibelske historie fra skabelse til frelse, og hvor man ind imellem synger julens salmer. Thue Petersen DET SKER Onsdag den 14. december kl. 19.30 Julekoncert med gospelkoret EMMAUS En koncert, der trækker dig ind i gospeluniversets ubetingede hengivenhed og glæde, hvor tro, håb og kærlighed er essentielle begreber. For hvem siger, at gospel kun kan synges i sydstaternes gospelkirker? Gospelkoret Emmaus viser med sin store entusiasme og livsglæde, at gospel rører ved noget i os alle. Emmaus består af 35 sangere, der alle synger ud fra en vision om et unikt udtryk, sans for rytmik og lækre detaljer. Kom og oplev en hjertevarm koncert, hvor koret vil præsentere gospelmusik i mange forskellige nuancer. fællessange sætte fokus på sprogets magt og magi, på stilheden, der kalder på eftertanken og forundringen, og på sangen, der tager over, når vores egne ord ikke slår til. Tirsdag den 7. februar kl. 19.30 Sangaften med Eva Lauritsen Tidligere friskolelærer Eva Lauritsen vil med højskolesangbogen i hånd fortælle om sange, der har sat sig spor og som har fulgt hende igennem livet: Der vil være friske sange, sjove, glade og fynske. De er kendte – de fleste af dem – og en enkelt er måske lidt for meget (men fynsk). Så kom og syng med! Fredag den 9. marts kl. 17-22 Hildegard af Bingen Vi vil denne aften fra forskellige vinkler nærme os en af middelalderens store personlig- Torsdag den 19. januar kl. 19.30 Sprogets magt og magi Der skal kunne sættes ord på alt i en tid, hvor intet overlades til fantasien eller stilheden. Men hvad sker der med sproget, og hvad sker der med os, når ordet tager magten? Og hvordan holder vi sproget levende, vitalt og udtryksfuldt? Sanger, organist og foredragsholder Anette Kjær vil prøve at svare på disse spørgsmål gennem betragtninger, fortællinger og med en række DET SKER - fortsat heder Hildegard af Bingen (1098-1179): abbedisse, mystiker, lægekyndig og komponist. Sognepræst i Hjallese, Lene Crone Nielsen, giver en introduktion til Hildegards liv og værk med baggrund i det middelalderlige univers og klostervæsen. Derefter spiller Anne Marie Høst, Lene Høst og Gertrud Weensgaard musik af Hildegard og hendes samtidige ved en koncert i kirken. Efter et mindre traktement og et glas vin vil forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortælle om sit arbejde med romanerne om Hildegard og hendes liv. Arrangementet finder sted i Kirkesalen og er et samarbejde mellem Rolfsted, Sdr. Nærå, Årslev, Sdr. Højrup og Nr. Lyndelse sogne. Pris for deltagelse er 50 kr. Tilmelding er nødvendig og kan ske til sognepræst Thue Petersen Onsdag den 28. marts kl. 10.00 Formiddags-orgelkoncert med et smil på læben Organist Lars Rosenlund Nørremark lægger vægt på at give publikum en totaloplevelse. Han sætter en videoprojektor op, så man under koncerten kan følge med i, hvad der sker ved orglet. Alle værker præsenteres løbende, så musikken på den måde hjælpes på vej. Koncerten vil være en blanding af nyt og gammelt, alvorligt og morsomt, langt og kort, hvor intet er helligt og intet umuligt. Efter koncerten, som varer 45 min. er der kaffe i kirkesalen, hvor der bliver mulighed for at snakke orgelmusik med Lars Rosenlund Nørremark. Torsdag den 5. april Påskemiddag Efter gudstjenesten Skærtorsdag, der er en tidlig aftengudstjenste kl. 17, er alle inviteret til et påskemåltid i Kirkesalen. Der vil blive serveret lam og et glas vin, øl eller vand for 75 kr. pr. voksen.Tilmelding er nødvendig og kan foretages hos sognepræst Thue Petersen, tlf. 65 90 26 63. Kaffemik Hver anden onsdag – i ulige uger – er der Kaffemik i Kirkesalen fra kl. 10-11.30. Kaffemik er en café for alle, der har tid og lyst til samvær, samtale og sang. Der vil hver gang være et mindre programpunkt af ca. en halv times varighed, men samværet og tiden til hinanden er det væsentlige. Da vi er økonomisk selvkørende koster kaffe og brød 20 kr. til Kaffemik. Vi har også valgt, at Kaffemik skal være brugerstyret, så alle, der kommer, kan have indflydelse på programmet. Så vel mødt til Kaffemik – om lidt er kaffen klar! Bitten Skovlund, Alice Pedersen, Lis Pedersen, Mona Rasmussen, Egon Frøstrup, Erik Winther og Thue Petersen Vin til vand Joh 2,1-11 Hvis vi overværer en tryllekunstner, der forvandler vand til vin, vil vi sidde og spørge til, hvordan det kan lade sig gøre. Har tryllekunstneren mon gemt en flaske i ærmet? For hvordan kan det ellers lade sig gøre? Det kan jo ikke være rigtigt, at man sådan kan lave vand til vin. Når man se en tryllekunst, spørger man til, om det virkelig er rigtigt – det man ser. Er det blot et synsbedrag, eller hvordan er det muligt? Men når man ser et tegn – som det vi hører om i fortællingen om brylluppet i Kana – så er det afgørende ikke, hvordan det sker, men at det sker, og hvad det betyder. Et tegn, som det ved brylluppet i Kana, lader sig ikke beskrive ud fra parameteret om, hvorvidt det er rigtigt, eller om det kan lade sig gøre. Et tegn må tolkes. Et tegn kræver refleksion: Hvad betyder det, at vand bliver gjort til vin? Og er det, det betyder, så også sandt? Det er altså ikke afgørende, om det er rigtigt, at man kan lave vand til vin. Det afgørende er, om det er sandt. Om det er sandt, det vi ser og hører. Om det er sandt, det tegnet betyder. Vi lever i en tid fuld af faktabokse: de spalter i avisen, hvor de faktiske forhold kort og klart bliver sat op i kort form.Og skulle der være en sådan faktaboks ved siden af Johannes’ fortælling, så ville den se sådan ud: ’’ De begivenheder, der fandt sted ved brylluppet i Kana, er kun beskrevet af evangelisten Johannes, så fortællingen findes ikke hos de tre andre evangelister. Det er derfor ikke sandsynligt eller beviseligt, at brylluppet overhovedet har fundet sted. ’’ Hvis man begyndte med at læse fakta-boksen, ville man måske få det indtryk, at det ikke er en rigtig historie, og man derfor ligeså godt kan springe den over. Men det er desværre også at springe over, hvor gærdet er lavest! Fortællingen kræver tolkning. Hvis vi skal forsøge at forstå, hvad der er det bemærkelsesværdige ved brylluppet i Kana, kan vi prøve at vende det på hovedet og lade historien være fortællingen om en mand, der gjorde vin til vand. Det er jo for så vidt lige så mirakuløst, men det er den omvendte fortælling, og man kunne sige det modsatte tegn. Tør man gå med på dette tankeeksperiment, vil man finde, at det at vin bliver til vand, desværre er et alt for velkendt fænomen. For skulle vi tolke det motiv, kender vi det jo godt: som den hvide sne, der i løbet af et døgn kan forvandles til et pløret sjap. Og på samme måde med meget andet, det er forandret – og ikke nødvendigvis til det bedre.Vi oplever – både i forhold til os selv og verden omkring os – at vin bliver til vand. Der er så meget, der ikke er, som det burde være, og som det var engang. Meget af det vi havde glædet os til,er gået hen og blevet til en skuffelse.Vin til vand er historien om altings forfald. Det er historien om, at skuffelserne hører livet til, og at man ikke bør glæde sig for meget, for man ved jo, hvordan det ender. Og hvis man ikke er helt sikker, så kan man i hvert fald være sikker på, at glæden ikke varer ved. Så man kan ligeså godt holde lidt igen fra starten af. Historien om, at vin bliver til vand, at glæde bliver til skuffelse, er på mange måder grundfortællingen i en verden som vores.Vi ser den velkendte fortælling dagligt på forsiden af avisen: storhed står for fald. Men hvad så med historien om vandet, der bliver til vin – kender vi den? Er det overgået os? Måske har vi alligevel oplevet, at tilværelsen overraskede os og viste sig større og langt mere forunderlig og levende, end vi på forhånd havde troet og regnet med. De fleste har formodentlig oplevet en fest, hvor forventningerne til aftenen var begrænsede. Og så sker det mærkelige, og uden at vi egentlig har magt over det, at vi bevæges og løftes op af alt det, vi ellers var sunket ned i. Festen går os i blodet, og vi mærker en glæde, som vi længe ikke har følt. Forduftet er det tøvende, tilbageholdende og alle de bekymringer, som har tynget os. Og vi befinder os pludselig i en større verden, som generøst har åbnet sig for os. Det forunderlige kan ske, at festen trækker os med ind i en verden, som føles sandere og virkeligere end den verden, vi ellers synes at leve i. Man kan ligefrem sige, at vi ikke forlader virkeligheden, men at vi tværtimod ankommer til den. Vi overraskes og overvældes af den. På samme måde som bryllupsgæsterne i Kana må være blevet overraskede og overvældede. Et tegn, som det vi hører om i denne fortælling, vil noget med os. Det vil vække os til tro og håb, så vi åbner os mod den virkelighed, tegnet fortæller om. Evangelisten Johannes vil vække os. Brylluppet i Kana er et tegn, som vidner om himmelsk glæde og generøsitet. Hvor kærligheden forvandler os, og vi bliver os selv på en måde, vi ikke har været det før. Brylluppet i Kana er det første tegn af i alt syv. Hvert af tegnene i Johannesevangeliet vidner om, at Guds rige med kærlighed og glæde er til. Ligesom der er tegn i vores liv, som vil fortælle os, at kærligheden og glæden er til. Og spørgsmålet er så. når vi nu har tolket tegnet sådan:Tør vi tro, at det sandt? Kan vi tage det til os, lade os løfte og beruse af glæden, som gæsterne ved brylluppet i Kana? Kan vi slippe vores bekymringer og negative forventning, og tage imod den kærlighed, der strømmer ud af Guds fortælling med verden: Kristendommen, den fortælling der handler om, at kærligheden har magt til at forny og forvandle vores liv. Denne fortælling er ikke et spørgsmål om rigtigt eller forkert – som var vi tilskuere til en tryllekunst. Kristendommens tegn og grundudsagn kræver tolkning og medleven, for her er spørgsmålet til hver enkelt af os, det mere alvorlige: Er det sandt? Er det sandt, at livet ikke går mod forfald og nederlag, men at livet i Guds kærlighed har fremtiden for sig? Vi må hver især svare og leve derefter. Men lige meget hvordan vi end svarer, om vi glemmer, hvad der er sandt, eller mister troen på det, så vil det liv, der strømmer igennem evangeliet og viser sig i tegnene, til stadighed sætte sig igennem – også når vi mindst venter det – som en berusende glæde, et ukueligt livsmod – som en taknemmelighed over det liv, vi uforskyldt har fået. Evangeliet vil udfordre os og den tolkning af livet, vi giver. Evangeliet vil udfordre dødbideriet og de negative forventninger, og lade glæde, tilgivelsen, det generøse komme til orde – for at også vi skal mærke og tro, at vi har del i den fest. Thue Petersen BØGER OG FILM Litteraturkredsen I Litteraturkredsen mødes vi en gang om måneden til en samtale om en bog, vi har læst. Vi diskuterer – ofte livligt – og får en kop kaffe undervejs. Vi kommer vidt omkring i bøgernes verden, og vi er sammen om at bestemme, hvor vi vil hen! Vi mødes første gang i det nye år torsdag den 5. januar. Derefter mødes vi torsdag den 9. februar, fredag den 9. marts – som en del af Hildegard-arrangementet, der er omtalt andetsteds – og tirsdag den 10. april. Hvilke bøger, der er på programmet, kan ses på hjemmesiden. Tilmelding er ikke nødvendig, men har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Sara Nørholm, tlf. 65 90 26 63, e-mail: [email protected] Filmklubben Når kirsebærtræerne blomstrer (2008) er årets første film i filmklubben tirsdag den 10. januar. Den tyske instruktør Doris Dörrie har lavet et usentimentalt og humoristisk hverdagsdrama om et ældre ægtepar og deres liv og drømme ved livets afslutning. De månedlige filmaftener begynder kl. 19.00 i Kirkesalen, og det koster 50 kr. per sæson at være medlem. Hver gang er der tid til diskussion, lidt ost og et glas rødvin efter filmen. På kirkens hjemmeside kan man finde datoerne for sæsonens øvrige filmaftner. Desuden kan man melde sig ind ved at møde op eller ved at ringe eller skrive til: Bodil Andersen, tlf. 65901896 e-mail: [email protected] MUSIK OG SANG Børnekoret øver onsdag fra kl. 15.45-16.30. Koret er for sangglade børn fra 2. til og med 5. klasse.Vi synger sange, salmer og korsatser til brug ved gudstjenester og koncerter. I foråret skal vi til børnekorstævne og synge koncert med Sigurd Barrett og desuden lave vores egen forårskoncert i kirken i maj måned. Børnekoret begynder i det nye år onsdag den 11. januar kl. 15.45. Ungdomskoret for børn fra 6. kl. og opefter øver efter aftale. Et tilbud for unge, som har lyst til at synge og arbejde med lidt sværere korsatser, rytmiske korsatser og sange på engelsk. Baby-salmesang Torsdag den 1. marts kl. 9.00 starter vi i Nr. Lyndelse Kirke et nyt forløb på syv gange for børn på 0-6 mdr. og deres forældre.Vi mødes en gang om ugen, og efter ca. 45 min. med sang, dans og bevægelse i kirkerummet, runder vi af med kaffe/the og hygge i Kirkesalen. Det kan være et godt supplement til mødregruppen, men alle er velkomne til at melde sig til. Det koster 140 kr. for alle syv gange, men så er der også en salmebog til barnet, som vi bruger, når vi mødes, og som forældre og barn kan have glæde af fremover. Babysalmesangen ledes af musikpædagog Lisbeth Buhl,der kan kontaktes for tilmelding og yderligere oplysninger. Lisbeth Buhl tlf. 65902914 e-mail: [email protected] Nr. Lyndelse Koret øver onsdag fra kl. 17.30-18.30. Det er et blandet kor for alle voksne med lyst til at synge flerstemmigt kor. I foråret skal koret medvirke ved gudstjenester og koncerter, blandt andet kirkens forårskoncert i maj måned. Koret begynder i det nye år onsdag den 18. januar kl. 17.30. Jeg glæder mig til gensyn med ’gamle’ korsangere og håber, at mange nye sangere også har lyst til at prøve at synge i kor. Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, så ring eller skriv til: Ulla Poulsen, organist og korleder tlf. 20320152 /e-mail: [email protected] SIDEN SIDST SET I KIRKEN Altertavlen er fra begyndelsen af 1800-tallet, og den forestiller Jesus som dreng mellem forældrene, Josef og Maria. De er på vej til templet i Jerusalem. Jesus holder sine forældre i hånden, de har begge blikket rettet mod deres søn, mens Jesus selv forventningsfuld ser mod Jerusalem og tydelig nok glæder sig til besøget i Guds hus. Sætter vi det ind i vores kirkelige sammenhæng, så er Jesus på vej mod os, der allerede befinder os i Guds hus, og han glæder sig til at være sammen med os om gudstjenesten og ænser ikke de mørke og truende skyer, der trækker op i landskabet bag ham og forældrene. Billedet er placeret i en fin, klassicistisk ramme, der ret præcist gengiver en græsk/romersk tempelfacade med trekantgavl, frise, kassetteloft, søjler og pilastre. På den måde præsenterer altertavlen i sin helhed væsentlige elementer i europæisk kulturhistorie: kristendommen selvfølgelig, men også dens jødiske rødder og den antikke græsk-romerske tradition. Vi ved ikke, hvem der har malet altertavlen, men en præstesøn fra Nr. Lyndelse skulle i Frankrig have set en altertavle præcis magen til. Altertavlen i Nr. Lyndelse skulle således være en kopi af en fransk altertavle. Der har tidligere været en altertavle, der forestillede Anna Selvtredie, dvs.Anna, der er mor til Maria, sammen med Maria og Jesus-barnet. Denne opstilling var meget populær i den sene middelalder, men altertavlen fik hårde ord med på vejen i 1589 af den visiterende bisp, Jacob Madsen: ”Der var en altertavle med store billeder, der forestillede St. Anne med to børn mellem en bisp og en anden stor afgud”. Hvad der er blevet af denne altertavle, står hen i det uvisse, men det er fristende at tro, at den har siddet i kirken til begyndelsen af 1800-tallet, og så simpelthen er blevet destrueret, da den nuværende blev sat op. Karen Dreyer Jørgensen Døbte Jimmie Frank Thestrup Byg Sebastian Skree Godske Oscar Dahl Gaarmann Cecilie Møller Maja Malgorzata Janiszewski Leah Hammershøy Ruus Viede / velsignede Jannie Kirkegaard og Kristian Tscherning Rasmussen Karoline Gerster Krog og Jacob Nattestad Døde Jan Rasmussen Reckendorff Anton Laurids Nielsen Anette Skjold Larsen Søs Cathrine Jensen Ernst Johannes Andersen Folmer Hansen HUSK! Kirkekaffe Søndag den 1. januar kan vi ønske hinanden godt nytår med et glas portvin i tårnkammeret efter gudstjenesten Søndag den 12. februar er der kaffe på kanden efter kirketid Søndag den 11. marts vil der også være mulighed for en tår kirkekaffe Kirkebil Ferritslev Taxi: tlf. 65 98 11 22 Mini-konfirmandundervisning Fredag den 6. januar er 3. klassen fra Carl Nielsen Skolen indbudt til at komme og synge, lytte, opdage og lære mere om kirken. Børn og forældre vil blive orienteret nærmere om forløbet via seddel omdelt i klassen. Minikonfirmandforløbet afsluttes med en børnegudstjeneste fredag den 17. februar kl. 16, hvor alle i sognet – børn som voksne – er velkomne. Menighedsrådsmøder Onsdag den 7. december Tirsdag den 17. januar Onsdag den 15. februar Torsdag den 15. marts Tirsdag den 17. april kl. 19.30 i Kirkesalen. Set herfra Efter valget kom det som en overraskelse for mange, at kirkeministerposten blev tildelt den radikale politiker Manu Sareen. Særligt SF´eren Pernille Vigsø Bagge var mildest talt forundret, idet hun op til valget selvsikkert havde lanceret sig selv som den kommende, men også sidste kirkeminister i danmarkshistorien. Ét er kampen om magten, noget andet er at Manu Sareen efterfølgende måtte se sine kvalifikationer betvivlet. Hvor andre politikere synes at have haft svært ved at få PETs sikkerhedsgodkendelse, blev Manu Sareens problem den – hvad man kunne kalde – folkekirkelige sikkerhedsgodkendelse. En mand med indiske rødder, der på et tidligere tidspunkt har udtrykt ønske om at forlade folkekirken, og som – hvad Søren Krarup pointerede – tilsyneladende heller ikke er så trofast en kirkegænger. Det er ugleset – eller i hvert fald ikke set før i Kirkeministeriet. Set herfra skal kirkeministeren ikke vurderes på sin person eller sit fromhedsliv, der må være hans eget ærinde. Det, ministeren alene skal vurderes på, er, hvordan han leder sit ministerium. Og på skrivebordet i kirkeministeriet ligger allerede flere vanskelige sager og venter: Der er spørgsmålet om et autoriseret vielsesritual for homoseksuelle og forholdet mellem stat og kirke.Tiden vil vise om disse spørgsmål bliver løst og på en rimelig måde. Herfra skal der blot lyde et held og lykke til den nye minister, der meget vel kan blive en vigtig person for folkekirken i de kommende år, men også kan vise sig at sidde på en uriaspost. Thue Petersen PROGRAM PÅ HUMLEHAVEN Gudstjenester Onsdag den 21. december Onsadg den 25. januar Onsdag den 29. februar Onsdag den 28. marts kl. 14.00 kl. 14.00 kl. 14.00 kl. 14.00 Anders Kjærsig Thue Petersen Anders Kjærsig Thue Petersen Humlehavens Venner Torsdag den 8. december Fredag den 13. januar kl. 11.30 kl. 14.00 Mandag den 23. januar Fredag den 17. februar Fredag den 9. marts Tirsdag den 3. april kl. 19.00 kl. 14.00 kl. 14.00 kl. 11.30 Julefrokost Cafe med Karen og Tommy Hovgård Generalforsamling Cafe med Lis Ingemann Cafe Påskefrokost ADRESSER: Sognepræst Thue Petersen Albanivej 15, Nr. Lyndelse tlf. 65902663 mail: [email protected] (mandag er fridag) 10.00 Thue Petersen 18. 24. Thue Petersen Thue Petersen 25. 26. 10.00 14.00 & 15.30 10.00 10.00 3. s. i advent (De ni læsninger) Lindvedkoret medvirker 4. s. i advent (Johs. 3,25-36) Juleaften (Luk. 2,1-14) Thue Petersen Thue Petersen Juledag (Johs. 1,1-14) 2. juledag (Matt. 10,32-42) JANUAR 1. 8. 15. 22. 29. 16.00 10.00 10.00 10.00 16.00 Thue Petersen Thue Petersen Thue Petersen Thue Petersen Thue Petersen Nytårsdag (Matt. 6,5-13) 1. s. e. Hellig 3 Konger (Mark. 10,13-16) 2. s. e. Hellig 3 Konger (Johs. 4,5-26) 2. s. e. Hellig 3 Konger (Luk. 17,5-10) Sidste s. e. Hellig 3 Konger (Johs. 12,23-33) FEBRUAR 5. 12. 17. 19. 26. 10.00 10.00 16.00 11.30 16.00 Thue Petersen Thue Petersen Thue Petersen Karin Hasling Thue Petersen Septuagesima (Matt. 25,14-30) Seksagesima (Mark. 4,26-32) Børnegudstjeneste Fastelavn (Luk. 18,31-43) 1. s. i fasten (Luk. 22,24-32) MARTS 4. 11. 18. 25. 10.00 10.00 11.30 16.00 Thue Petersen Thue Petersen Birte Jacobsen Thue Petersen 2. s. i fasten (Mark. 9,14-29) 3. s. i fasten (Johs. 8,42-51) Midfaste (Johs. 6,24-35) Mariæ bebudelse (Luk. 1,46-55) 1. 5. 6. 8. 9. 15. 22. 10.00 17.00 10.00 10.00 10.00 10.00 10.00 Thue Petersen Thue Petersen Thue Petersen Thue Petersen Thue Petersen Thue Petersen Thue Petersen Palmesøndag (Mark. 14,3-9) Skærtorsdag (Johs. 13,1-15) Langfredag (Luk. 23,26-49) Påskedag (Matt. 28,1-8) 2. Påskedag (Johs. 20,1-18) 1. s.e. påske (Johs. 21,15-19) 2. s.e. påske (Johs. 10,22-30) DECEMBER 11. APRIL GUDSTJENESTELISTE MARK & STORM GRAFISK · 5750 RINGE Graver David Bøgetoft tlf. 24603538 mail: [email protected] (træffetid på kontoret tirsdagfredag kl. 11.30-12.00) Organist Ulla Poulsen tlf. 20320152 mail: [email protected] Kirkesanger Hans Peter Larsen tlf. 65901154 Kirkesanger Tascha Wahl tlf. 41105864 Formand Astrid Nygaard Larsen tlf. 65902214 e-mail: [email protected] Kirkeværge Elna Veje Olesen tlf. 72253670 mail: elna.veje.olesen@ nrlyndelsenet.dk Kasserer Henning Nissen tlf. 66192440 mail: [email protected] Fmd. for Kirke- og kirkegårdsudvalg Niels Langkilde tlf. 65958028 Fmd. for præstegårds- og kulturudvalg Rikke Hermansen tlf. 66131697 Menighedsrådsmedlemmer Karsten Lindhardt tlf. 65901441 Poul Holst Jørgensen tlf. 65901097 www.nr-lyndelsekirke.dk
© Copyright 2024