1. No category

NR. LYNDELSE
SOGNS
KIRKEBLAD
26. ÅRGANG · NR. 4 · DECEMBER 2011
Julen har bragt
velsignet bud...
og ikke med reklamer, butikspynt og alskens flitterstads, for det er
naturligvis salmerne, julesalmerne, jeg tænker på. Sammen med
forventningsfulde barneøjne og levende lys i det tiltagende mørke
er julens salmer virkelig en glædens budbringer. Og hvor er vi dog
heldige i vort lille land, med alle de salmer vi har, ikke mindst de
fantastiske advents- og julesalmer.
Selv om julen ikke er den kristne kirkes største højtid – den rang
går til påsken – så er den alligevel uhyre vigtig. Hvis ikke Jesus Kristus var opstanden fra de døde, var der næppe blevet gjort så meget væsen af ham og hans gerninger. Men den første forudsætning
for at kunne genopstå er ikke at have været død, men at have været levende og altså født. Og her på den nordlige halvkugle falder
hans fødselsdag så fint sammen med vintersolhverv. Lyset og glæden kommer til verden,sammen med håbet og frelsen (eller i hvert
fald frelseren). Mange af vore salmedigtere har skrevet nogle af deres bedste salmer om netop julen. Og de rigtig heldige af dem har
endda haft dygtige komponister til at give teksterne vinger.
Enhver kan have sine favoritter, og en af mine er B.S. Ingemann, ikke mindst i det velklingende samarbejde med C.E.F. Weyse. Selv
om han ikke var præst (eller måske netop derfor), var det vigtigt
for ham at forkynde glædens budskab. Som salmedigter virker han
som en meget frisk og glad evangelist, der ikke har behov for at
henvise til forskellige skriftsteder. Måske var det hans forhold til
’kødets opstandelse’, som han jo ikke troede på, der afholdt ham
fra at skrive påskesalmer. Men han troede på
julen og på glæden i denne verden.Tænk blot
på, at Paradis-vandringen går gennem de favre
riger her på jorden. Han digter ikke kun for
det hinsidige, men i høj grad for den verden,
som vi skal opfylde med glæde og fred, slægt
efter slægt.
Dejlig er jorden er formentlig den julesalme,
jeg først lærte udenad. Og så var det endda ikke som julesalme, men snarere som lovsang. I
min fars familie var der tradition for at indramme enhver slags samvær med salmer. Næsten alle runde fødselsdage, bryllupper, barnedåb, konfirmationer og begravelser kunne åbnes med Lover den Herre og lukkes med Dejlig er jorden. Når det ellers var muligt, skulle
Dejlig er jorden helst afsynges af alle deltagere stående i en kreds under åben himmel. Jeg
kan stadig mærke, hvordan det var at stå der
som lille dreng med de voksne i hænderne, se
op i den stjerneklare aftenhimmel og synge
med.Til at begynde med kunne jeg mest blot
fornemme det skift, der skete med gæsterne,
når vi gik ud for at synge. De havde lige siddet
der og været meget voksne og fjerne med deres samtaler, deres vin, deres cigarer og hvad
de ellers havde gang i. Et stort og ubegribeligt
hav, som jeg ikke forstod at navigere i. Men så
gik vi ud, og med ét var vi en kreds af mennesker, der hørte sammen – med hinanden, med
verden og med både fortiden og fremtiden.
Først senere forstod jeg, hvorfor de gamle gav
min hånd et lille klem midt i andet vers. Jeg
var del af den slægt, der skulle følge, mens de
selv måske følte, at deres tid var ved at være
’henrullet’.
Nu var det selvfølgelig ikke kun familien, der
var med til disse fester. Også naboer og venner,
der måske ikke til daglig bar lovsangen i deres
hjerter, blev påvirkede af disse fælles salmer.
Endnu kan jeg se det for mig: Børge, en af de
gamle naboer, med tårerne løbende ned ad
kinderne. Vi havde lige sunget tredje vers, og
han kunne nærmest ikke få et ord frem. Det
eneste han fik sagt, var: ”Svend!” (min fars
navn). Men hans øjne sagde resten: ”Tak fordi
vi måtte være med,især til det her”.Måske havde han ved en tidligere lejlighed stået i en
kreds og sunget Skuld gammel venskab, lettere overrislet og i sentimentalt lune. Dog det
her var noget, der bandt sammen på en anden
måde, der rakte både dybere ned og højere op.
Og det er netop det salmerne kan, løfte os op
– sammen. Så når vi går rundt om træet, evt.
flere generationer,kan vi måske passende runde af med et par salmer. Dejlig er jorden er
god at slutte med. Den er kort og let at lære
udenad, og så kan man have hænderne fri til
at mærke hinanden.
Glædelig jul!
Hans Tophøj Bork
Dejlig er jorden
Mel.: Schlesisk 18. årh.
Dejlig er jorden!
Prægtig er Guds Himmel!
Skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de favre
riger på jorden
går vi til Paradis med sang.
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra Himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!
B.S. Ingemann 1850.
NYT FRA MENIGHEDSRÅDET
Ny formand
Hvert år i november skal menighedsrådet
konstituere sig på ny.Alle enkeltmandsposter
er på valg og har i år givet følgende ændringer:
Astrid Nygaard Larsen er valgt som ny formand. Astrids tidligere hverv som sekretær er
overgået til sognepræsten,og formandsposten
for kirke- og kirkegårdsudvalget er overtaget
af Niels Langkilde. De øvrige poster i menighedsrådet er uændrede.
Menighedsrådet
NYT FRA KIRKEKONTORET
Menighedsplejen
Takket være indsamling i kirken og overskuddet fra loppemarkedet i september
kan menighedsplejen give en hjælpende
hånd til familier i sognet, der er økonomisk trængte. Også i den kommende tid vil
man kunne henvende sig til sognepræsten,
f.eks. hvis man vil søge om julehjælp.
Foto: Ole Hørning
Kollekt
De ni læsninger
I december måned vil det, der bliver lagt i
kirkens indsamlingsblok ved udgangen til
våbenhuset, gå til Nr. Lyndelse sogns menighedspleje. Nytårsdag samles ind til Det Danske Bibelselskab.
Fra Hellig Tre Konger og frem til Påske samles ind til Kirkens Korshær. Kirkens Korshær
arbejder på et folkekirkeligt grundlag med
at hjælpe socialt udsatte mennesker – bl.a. i
varmestuer og på herberger.
Igen i år afholdes gudstjenesten 3. søndag i
Advent som De ni læsninger, hvor Lindvedkoret medvirker. De ni læsninger er en stemningsfuld musikgudstjeneste efter engelsk
tradition, hvor ni udvalgte bibeltekster til
sammen fortæller den store bibelske historie fra skabelse til frelse, og hvor man ind
imellem synger julens salmer.
Thue Petersen
DET SKER
Onsdag den 14. december kl. 19.30
Julekoncert med gospelkoret EMMAUS
En koncert, der trækker dig ind i gospeluniversets ubetingede hengivenhed og glæde,
hvor tro, håb og kærlighed er essentielle begreber. For hvem siger, at gospel kun kan synges i sydstaternes gospelkirker? Gospelkoret
Emmaus viser med sin store entusiasme og
livsglæde, at gospel rører ved noget i os alle.
Emmaus består af 35 sangere, der alle synger
ud fra en vision om et unikt udtryk, sans for
rytmik og lækre detaljer. Kom og oplev en
hjertevarm koncert, hvor koret vil præsentere
gospelmusik i mange forskellige nuancer.
fællessange sætte fokus på sprogets magt og
magi, på stilheden, der kalder på eftertanken
og forundringen, og på sangen, der tager over,
når vores egne ord ikke slår til.
Tirsdag den 7. februar kl. 19.30
Sangaften med Eva Lauritsen
Tidligere friskolelærer Eva Lauritsen vil med
højskolesangbogen i hånd fortælle om sange,
der har sat sig spor og som har fulgt hende
igennem livet: Der vil være friske sange, sjove,
glade og fynske. De er kendte – de fleste af
dem – og en enkelt er måske lidt for meget
(men fynsk). Så kom og syng med!
Fredag den 9. marts kl. 17-22
Hildegard af Bingen
Vi vil denne aften fra forskellige vinkler nærme os en af middelalderens store personlig-
Torsdag den 19. januar kl. 19.30
Sprogets magt og magi
Der skal kunne sættes ord på alt i en tid, hvor
intet overlades til fantasien eller stilheden.
Men hvad sker der med sproget, og hvad sker
der med os, når ordet tager magten? Og hvordan holder vi sproget levende, vitalt
og udtryksfuldt?
Sanger, organist og
foredragsholder
Anette Kjær vil
prøve at svare på
disse spørgsmål
gennem betragtninger, fortællinger
og med en række
DET SKER - fortsat
heder Hildegard af Bingen (1098-1179): abbedisse, mystiker, lægekyndig og komponist.
Sognepræst i Hjallese, Lene Crone Nielsen, giver en introduktion til Hildegards liv og værk
med baggrund i det middelalderlige univers
og klostervæsen. Derefter spiller Anne Marie
Høst, Lene Høst og Gertrud Weensgaard musik af Hildegard og hendes samtidige ved en
koncert i kirken.
Efter et mindre traktement og et glas vin vil
forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortælle om sit arbejde med romanerne om Hildegard og hendes liv.
Arrangementet finder sted i Kirkesalen og er
et samarbejde mellem Rolfsted, Sdr. Nærå, Årslev, Sdr. Højrup og Nr. Lyndelse sogne.
Pris for deltagelse er 50 kr.
Tilmelding er nødvendig og kan ske til sognepræst Thue Petersen
Onsdag den 28. marts kl. 10.00
Formiddags-orgelkoncert
med et smil på læben
Organist Lars Rosenlund Nørremark lægger
vægt på at give publikum en totaloplevelse.
Han sætter en videoprojektor op, så man under koncerten kan følge med i, hvad der sker
ved orglet. Alle værker præsenteres løbende,
så musikken på den måde hjælpes på vej. Koncerten vil være en blanding af nyt og gammelt,
alvorligt og morsomt, langt og kort, hvor intet
er helligt og intet umuligt. Efter koncerten,
som varer 45 min. er der kaffe i kirkesalen,
hvor der bliver mulighed for at snakke orgelmusik med Lars Rosenlund Nørremark.
Torsdag den 5. april
Påskemiddag
Efter gudstjenesten Skærtorsdag, der er en tidlig aftengudstjenste kl. 17, er alle inviteret til
et påskemåltid i Kirkesalen. Der vil blive serveret lam og et glas vin, øl eller vand for 75 kr.
pr. voksen.Tilmelding er nødvendig og kan foretages hos sognepræst Thue Petersen, tlf. 65
90 26 63.
Kaffemik
Hver anden onsdag – i ulige
uger – er der Kaffemik i Kirkesalen fra kl. 10-11.30. Kaffemik er en café for alle, der har
tid og lyst til samvær, samtale
og sang. Der vil hver gang være et mindre programpunkt af ca. en halv times varighed, men samværet og tiden til hinanden er det væsentlige. Da vi er økonomisk
selvkørende koster kaffe og brød 20 kr. til Kaffemik. Vi har også valgt, at Kaffemik skal være
brugerstyret, så alle, der kommer, kan have
indflydelse på programmet.
Så vel mødt til Kaffemik – om lidt er kaffen
klar!
Bitten Skovlund, Alice Pedersen,
Lis Pedersen, Mona Rasmussen, Egon
Frøstrup, Erik Winther og Thue Petersen
Vin til vand
Joh 2,1-11
Hvis vi overværer en tryllekunstner, der forvandler vand til vin, vil vi sidde og spørge til,
hvordan det kan lade sig gøre. Har tryllekunstneren mon gemt en flaske i ærmet? For
hvordan kan det ellers lade sig gøre? Det kan
jo ikke være rigtigt, at man sådan kan lave
vand til vin.
Når man se en tryllekunst, spørger man til, om
det virkelig er rigtigt – det man ser. Er det blot
et synsbedrag, eller hvordan er det muligt?
Men når man ser et tegn – som det vi hører
om i fortællingen om brylluppet i Kana – så er
det afgørende ikke, hvordan det sker, men at
det sker, og hvad det betyder. Et tegn, som det
ved brylluppet i Kana, lader sig ikke beskrive
ud fra parameteret om, hvorvidt det er rigtigt,
eller om det kan lade sig gøre. Et tegn må tolkes. Et tegn kræver refleksion: Hvad betyder
det, at vand bliver gjort til vin? Og er det, det
betyder, så også sandt? Det er altså ikke afgørende, om det er rigtigt, at man kan lave vand
til vin. Det afgørende er, om det er sandt. Om
det er sandt, det vi ser og hører. Om det er
sandt, det tegnet betyder.
Vi lever i en tid fuld af faktabokse: de spalter i
avisen, hvor de faktiske forhold kort og klart
bliver sat op i kort form.Og skulle der være en
sådan faktaboks ved siden af Johannes’ fortælling, så ville den se sådan ud:
’’
De begivenheder, der fandt sted ved brylluppet
i Kana, er kun beskrevet af evangelisten Johannes, så fortællingen findes ikke hos de tre
andre evangelister. Det er derfor ikke sandsynligt eller beviseligt, at brylluppet overhovedet
har fundet sted.
’’
Hvis man begyndte med at læse fakta-boksen,
ville man måske få det indtryk, at det ikke er
en rigtig historie, og man derfor ligeså godt
kan springe den over. Men det er desværre også at springe over, hvor gærdet er lavest!
Fortællingen kræver tolkning.
Hvis vi skal forsøge at forstå, hvad der er det
bemærkelsesværdige ved brylluppet i Kana,
kan vi prøve at vende det på hovedet og lade
historien være fortællingen om en mand, der
gjorde vin til vand. Det er jo for så vidt lige så
mirakuløst, men det er den omvendte fortælling, og man kunne sige det modsatte tegn.
Tør man gå med på dette tankeeksperiment,
vil man finde, at det at vin bliver til vand, desværre er et alt for velkendt fænomen. For skulle vi tolke det motiv, kender vi det jo godt:
som den hvide sne, der i løbet af et døgn kan
forvandles til et pløret sjap. Og på samme måde med meget andet, det er forandret – og ikke nødvendigvis til det bedre.Vi oplever – både i forhold til os selv og verden omkring os –
at vin bliver til vand. Der er så meget, der ikke
er, som det burde være, og som det var engang. Meget af det vi havde glædet os til,er gået hen og blevet til en skuffelse.Vin til vand er
historien om altings forfald. Det er historien
om, at skuffelserne hører livet til, og at man ikke bør glæde sig for meget, for man ved jo,
hvordan det ender. Og hvis man ikke er helt
sikker, så kan man i hvert fald være sikker på,
at glæden ikke varer ved. Så man kan ligeså
godt holde lidt igen fra starten af.
Historien om, at vin bliver til vand, at glæde
bliver til skuffelse, er på mange måder grundfortællingen i en verden som vores.Vi ser den
velkendte fortælling dagligt på forsiden af avisen: storhed står for fald.
Men hvad så med historien om vandet, der bliver til vin – kender vi den? Er det overgået os?
Måske har vi alligevel oplevet, at tilværelsen
overraskede os og viste sig større og langt mere forunderlig og levende, end vi på forhånd
havde troet og regnet med.
De fleste har formodentlig oplevet en fest,
hvor forventningerne til aftenen var begrænsede. Og så sker det mærkelige, og uden at vi
egentlig har magt over det, at vi bevæges og
løftes op af alt det, vi ellers var sunket ned i.
Festen går os i blodet, og vi mærker en glæde,
som vi længe ikke har følt. Forduftet er det tøvende, tilbageholdende og alle de bekymringer, som har tynget os. Og vi befinder os pludselig i en større verden, som generøst har åbnet sig for os.
Det forunderlige kan ske, at festen trækker os
med ind i en verden, som føles sandere og virkeligere end den verden, vi ellers synes at leve i. Man kan ligefrem sige, at vi ikke forlader
virkeligheden, men at vi tværtimod ankommer til den. Vi overraskes og overvældes af
den. På samme måde som bryllupsgæsterne i
Kana må være blevet overraskede og overvældede.
Et tegn, som det vi hører om i denne fortælling, vil noget med os. Det vil vække os til tro
og håb, så vi åbner os mod den virkelighed,
tegnet fortæller om. Evangelisten Johannes vil
vække os. Brylluppet i Kana er et tegn, som
vidner om himmelsk glæde og generøsitet.
Hvor kærligheden forvandler os, og vi bliver
os selv på en måde, vi ikke har været det før.
Brylluppet i Kana er det første tegn af i alt syv.
Hvert af tegnene i Johannesevangeliet vidner
om, at Guds rige med kærlighed og glæde er
til. Ligesom der er tegn i vores liv, som vil fortælle os, at kærligheden og glæden er til.
Og spørgsmålet er så. når vi nu har tolket tegnet sådan:Tør vi tro, at det sandt? Kan vi tage
det til os, lade os løfte og beruse af glæden,
som gæsterne ved brylluppet i Kana? Kan vi
slippe vores bekymringer og negative forventning, og tage imod den kærlighed, der
strømmer ud af Guds fortælling med verden:
Kristendommen, den fortælling der handler
om, at kærligheden har magt til at forny og
forvandle vores liv. Denne fortælling er ikke et
spørgsmål om rigtigt eller forkert – som var vi
tilskuere til en tryllekunst. Kristendommens
tegn og grundudsagn kræver tolkning og
medleven, for her er spørgsmålet til hver enkelt af os, det mere alvorlige: Er det sandt? Er
det sandt, at livet ikke går mod forfald og nederlag, men at livet i Guds kærlighed har
fremtiden for sig?
Vi må hver især svare og leve derefter. Men lige meget hvordan vi end svarer, om vi glemmer, hvad der er sandt, eller mister troen på
det, så vil det liv, der strømmer igennem evangeliet og viser sig i tegnene, til stadighed sætte sig igennem – også når vi mindst venter det
– som en berusende glæde, et ukueligt livsmod – som en taknemmelighed over det liv, vi
uforskyldt har fået. Evangeliet vil udfordre os
og den tolkning af livet, vi giver. Evangeliet vil
udfordre dødbideriet og de negative forventninger, og lade glæde, tilgivelsen, det generøse komme til orde – for at også vi skal mærke
og tro, at vi har del i den fest.
Thue Petersen
BØGER OG FILM
Litteraturkredsen
I Litteraturkredsen mødes vi en gang om måneden til en
samtale om en bog, vi har læst.
Vi diskuterer – ofte livligt – og får en kop kaffe undervejs.
Vi kommer vidt omkring i bøgernes verden, og vi er sammen om at bestemme, hvor vi vil hen!
Vi mødes første gang i det nye år torsdag den 5. januar.
Derefter mødes vi torsdag den 9. februar, fredag den 9.
marts – som en del af Hildegard-arrangementet, der er omtalt andetsteds – og tirsdag den 10. april. Hvilke bøger, der
er på programmet, kan ses på hjemmesiden.
Tilmelding er ikke nødvendig, men har du spørgsmål, er
du meget velkommen til at kontakte:
Sara Nørholm, tlf. 65 90 26 63,
e-mail: [email protected]
Filmklubben
Når kirsebærtræerne blomstrer (2008) er
årets første film i filmklubben tirsdag den
10. januar. Den tyske instruktør Doris Dörrie
har lavet et usentimentalt og humoristisk
hverdagsdrama om et ældre ægtepar og deres
liv og drømme ved livets afslutning.
De månedlige filmaftener begynder kl. 19.00 i
Kirkesalen, og det koster 50 kr. per sæson at
være medlem. Hver gang er der tid til diskussion, lidt ost og et glas rødvin efter filmen. På
kirkens hjemmeside kan man finde datoerne
for sæsonens øvrige filmaftner. Desuden kan
man melde sig ind ved at møde op eller ved at
ringe eller skrive til:
Bodil Andersen, tlf. 65901896
e-mail: [email protected]
MUSIK OG SANG
Børnekoret øver onsdag fra kl. 15.45-16.30.
Koret er for sangglade børn fra 2. til og med 5.
klasse.Vi synger sange, salmer og korsatser til
brug ved gudstjenester og koncerter. I foråret
skal vi til børnekorstævne og synge koncert
med Sigurd Barrett og desuden lave vores
egen forårskoncert i kirken i maj måned. Børnekoret begynder i det nye år onsdag den 11.
januar kl. 15.45.
Ungdomskoret for børn fra 6. kl. og opefter
øver efter aftale. Et tilbud for unge, som har
lyst til at synge og arbejde med lidt sværere
korsatser, rytmiske korsatser og sange på engelsk.
Baby-salmesang
Torsdag den 1. marts kl. 9.00 starter vi i Nr.
Lyndelse Kirke et nyt forløb på syv gange for
børn på 0-6 mdr. og deres forældre.Vi mødes
en gang om ugen, og efter ca. 45 min. med
sang, dans og bevægelse i kirkerummet, runder vi af med kaffe/the og hygge i Kirkesalen.
Det kan være et godt supplement til mødregruppen, men alle er velkomne til at melde
sig til. Det koster 140 kr. for alle syv gange,
men så er der også en salmebog til barnet,
som vi bruger, når vi mødes, og som forældre
og barn kan have glæde af fremover. Babysalmesangen ledes af musikpædagog Lisbeth
Buhl,der kan kontaktes for tilmelding og yderligere oplysninger.
Lisbeth Buhl
tlf. 65902914
e-mail: [email protected]
Nr. Lyndelse Koret øver onsdag fra kl.
17.30-18.30. Det er et blandet kor for alle
voksne med lyst til at synge flerstemmigt kor.
I foråret skal koret medvirke ved gudstjenester og koncerter, blandt andet kirkens forårskoncert i maj måned. Koret begynder i det
nye år onsdag den 18. januar kl. 17.30.
Jeg glæder mig til gensyn med ’gamle’ korsangere og håber, at mange nye sangere også har
lyst til at prøve at synge i kor. Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, så ring eller skriv
til:
Ulla Poulsen, organist og korleder
tlf. 20320152 /e-mail: [email protected]
SIDEN SIDST
SET I KIRKEN
Altertavlen er fra begyndelsen af 1800-tallet, og
den forestiller Jesus som
dreng mellem forældrene,
Josef og Maria. De er på vej
til templet i Jerusalem. Jesus holder sine forældre i
hånden, de har begge blikket rettet mod deres søn,
mens Jesus selv forventningsfuld ser mod Jerusalem og tydelig nok glæder
sig til besøget i Guds hus.
Sætter vi det ind i vores kirkelige sammenhæng, så er
Jesus på vej mod os, der allerede befinder os i Guds
hus, og han glæder sig til at
være sammen med os om gudstjenesten og ænser ikke de mørke
og truende skyer, der trækker op i landskabet bag ham og forældrene.
Billedet er placeret i en fin, klassicistisk ramme, der ret præcist
gengiver en græsk/romersk tempelfacade med trekantgavl, frise,
kassetteloft, søjler og pilastre. På den måde præsenterer altertavlen i sin helhed væsentlige elementer i europæisk kulturhistorie:
kristendommen selvfølgelig, men også dens jødiske rødder og den
antikke græsk-romerske tradition.
Vi ved ikke, hvem der har malet altertavlen, men en præstesøn fra
Nr. Lyndelse skulle i Frankrig have set en altertavle præcis magen
til. Altertavlen i Nr. Lyndelse skulle således være en kopi af en
fransk altertavle. Der har tidligere været en altertavle, der forestillede Anna Selvtredie, dvs.Anna, der er mor til Maria, sammen med
Maria og Jesus-barnet. Denne opstilling var meget populær i den
sene middelalder, men altertavlen fik hårde ord med på vejen i
1589 af den visiterende bisp, Jacob Madsen: ”Der var en altertavle
med store billeder, der forestillede St. Anne med to børn mellem
en bisp og en anden stor afgud”. Hvad der er blevet af denne altertavle, står hen i det uvisse, men det er fristende at tro, at den
har siddet i kirken til begyndelsen af 1800-tallet, og så simpelthen
er blevet destrueret, da den nuværende blev sat op.
Karen Dreyer Jørgensen
Døbte
Jimmie Frank Thestrup Byg
Sebastian Skree Godske
Oscar Dahl Gaarmann
Cecilie Møller
Maja Malgorzata Janiszewski
Leah Hammershøy Ruus
Viede / velsignede
Jannie Kirkegaard
og Kristian Tscherning
Rasmussen
Karoline Gerster Krog
og Jacob Nattestad
Døde
Jan Rasmussen Reckendorff
Anton Laurids Nielsen
Anette Skjold Larsen
Søs Cathrine Jensen
Ernst Johannes Andersen
Folmer Hansen
HUSK!
Kirkekaffe
Søndag den 1. januar kan vi
ønske hinanden godt nytår
med et glas portvin i tårnkammeret efter gudstjenesten
Søndag den 12. februar er
der kaffe på kanden efter kirketid
Søndag den 11. marts vil der
også være mulighed for en tår
kirkekaffe
Kirkebil
Ferritslev Taxi: tlf. 65 98 11 22
Mini-konfirmandundervisning
Fredag den 6. januar er 3.
klassen fra Carl Nielsen Skolen indbudt til at komme og
synge, lytte, opdage og lære
mere om kirken. Børn og forældre vil blive orienteret nærmere om forløbet via seddel
omdelt i klassen. Minikonfirmandforløbet afsluttes med
en børnegudstjeneste fredag
den 17. februar kl. 16, hvor alle i sognet – børn som voksne – er velkomne.
Menighedsrådsmøder
Onsdag den 7. december
Tirsdag den 17. januar
Onsdag den 15. februar
Torsdag den 15. marts
Tirsdag den 17. april
kl. 19.30 i Kirkesalen.
Set herfra
Efter valget kom det som en overraskelse for mange, at kirkeministerposten blev tildelt den radikale politiker Manu Sareen. Særligt
SF´eren Pernille Vigsø Bagge var mildest talt forundret, idet hun
op til valget selvsikkert havde lanceret sig selv som den kommende, men også sidste kirkeminister i danmarkshistorien. Ét er kampen om magten, noget andet er at Manu Sareen efterfølgende måtte se sine kvalifikationer betvivlet. Hvor andre politikere synes at
have haft svært ved at få PETs sikkerhedsgodkendelse, blev Manu
Sareens problem den – hvad man kunne kalde – folkekirkelige sikkerhedsgodkendelse. En mand med indiske rødder, der på et tidligere tidspunkt har udtrykt ønske om at forlade folkekirken, og
som – hvad Søren Krarup pointerede – tilsyneladende heller ikke
er så trofast en kirkegænger. Det er ugleset – eller i hvert fald ikke
set før i Kirkeministeriet.
Set herfra skal kirkeministeren ikke vurderes på sin person eller
sit fromhedsliv, der må være hans eget ærinde. Det, ministeren alene skal vurderes på, er, hvordan han leder sit ministerium. Og på
skrivebordet i kirkeministeriet ligger allerede flere vanskelige sager og venter: Der er spørgsmålet om et autoriseret vielsesritual
for homoseksuelle og forholdet mellem stat og kirke.Tiden vil vise om disse spørgsmål bliver løst og på en rimelig måde. Herfra
skal der blot lyde et held og lykke til den nye minister, der meget
vel kan blive en vigtig person for folkekirken i de kommende år,
men også kan vise sig at sidde på en uriaspost.
Thue Petersen
PROGRAM PÅ HUMLEHAVEN
Gudstjenester
Onsdag den 21. december
Onsadg den 25. januar
Onsdag den 29. februar
Onsdag den 28. marts
kl. 14.00
kl. 14.00
kl. 14.00
kl. 14.00
Anders Kjærsig
Thue Petersen
Anders Kjærsig
Thue Petersen
Humlehavens Venner
Torsdag den 8. december
Fredag den 13. januar
kl. 11.30
kl. 14.00
Mandag den 23. januar
Fredag den 17. februar
Fredag den 9. marts
Tirsdag den 3. april
kl. 19.00
kl. 14.00
kl. 14.00
kl. 11.30
Julefrokost
Cafe med Karen og
Tommy Hovgård
Generalforsamling
Cafe med Lis Ingemann
Cafe
Påskefrokost
ADRESSER:
Sognepræst
Thue Petersen
Albanivej 15, Nr. Lyndelse
tlf. 65902663
mail: [email protected]
(mandag er fridag)
10.00
Thue Petersen
18.
24.
Thue Petersen
Thue Petersen
25.
26.
10.00
14.00 &
15.30
10.00
10.00
3. s. i advent (De ni læsninger)
Lindvedkoret medvirker
4. s. i advent (Johs. 3,25-36)
Juleaften (Luk. 2,1-14)
Thue Petersen
Thue Petersen
Juledag (Johs. 1,1-14)
2. juledag (Matt. 10,32-42)
JANUAR
1.
8.
15.
22.
29.
16.00
10.00
10.00
10.00
16.00
Thue Petersen
Thue Petersen
Thue Petersen
Thue Petersen
Thue Petersen
Nytårsdag (Matt. 6,5-13)
1. s. e. Hellig 3 Konger (Mark. 10,13-16)
2. s. e. Hellig 3 Konger (Johs. 4,5-26)
2. s. e. Hellig 3 Konger (Luk. 17,5-10)
Sidste s. e. Hellig 3 Konger
(Johs. 12,23-33)
FEBRUAR
5.
12.
17.
19.
26.
10.00
10.00
16.00
11.30
16.00
Thue Petersen
Thue Petersen
Thue Petersen
Karin Hasling
Thue Petersen
Septuagesima (Matt. 25,14-30)
Seksagesima (Mark. 4,26-32)
Børnegudstjeneste
Fastelavn (Luk. 18,31-43)
1. s. i fasten (Luk. 22,24-32)
MARTS
4.
11.
18.
25.
10.00
10.00
11.30
16.00
Thue Petersen
Thue Petersen
Birte Jacobsen
Thue Petersen
2. s. i fasten (Mark. 9,14-29)
3. s. i fasten (Johs. 8,42-51)
Midfaste (Johs. 6,24-35)
Mariæ bebudelse (Luk. 1,46-55)
1.
5.
6.
8.
9.
15.
22.
10.00
17.00
10.00
10.00
10.00
10.00
10.00
Thue Petersen
Thue Petersen
Thue Petersen
Thue Petersen
Thue Petersen
Thue Petersen
Thue Petersen
Palmesøndag (Mark. 14,3-9)
Skærtorsdag (Johs. 13,1-15)
Langfredag (Luk. 23,26-49)
Påskedag (Matt. 28,1-8)
2. Påskedag (Johs. 20,1-18)
1. s.e. påske (Johs. 21,15-19)
2. s.e. påske (Johs. 10,22-30)
DECEMBER
11.
APRIL
GUDSTJENESTELISTE
MARK & STORM GRAFISK · 5750 RINGE
Graver
David Bøgetoft
tlf. 24603538
mail: [email protected]
(træffetid på kontoret tirsdagfredag kl. 11.30-12.00)
Organist
Ulla Poulsen
tlf. 20320152
mail: [email protected]
Kirkesanger
Hans Peter Larsen
tlf. 65901154
Kirkesanger
Tascha Wahl
tlf. 41105864
Formand
Astrid Nygaard Larsen
tlf. 65902214
e-mail: [email protected]
Kirkeværge
Elna Veje Olesen
tlf. 72253670
mail: elna.veje.olesen@
nrlyndelsenet.dk
Kasserer
Henning Nissen
tlf. 66192440
mail: [email protected]
Fmd. for Kirke- og
kirkegårdsudvalg
Niels Langkilde
tlf. 65958028
Fmd. for præstegårds- og
kulturudvalg
Rikke Hermansen
tlf. 66131697
Menighedsrådsmedlemmer
Karsten Lindhardt
tlf. 65901441
Poul Holst Jørgensen
tlf. 65901097
www.nr-lyndelsekirke.dk