Prædiken til 2.søndag efter helligtrekonger
Forvandling og nyt liv
Ved brylluppet i Kana gør Jesus vand til vin. En forvandling finder sted.
Brug ikke tid på at bevise eller afvise underet, men tag underet til dig! Vinunderet er et
stærkt tegn på, hvordan Jesu fødsel, hans liv, død og opstandelse bærer en forvandling af verden med sig.
Jesus ejer forvandlingens kraft. Alt er muligt for ham, han er lys i mørke. Han er den store forvandler, som
sætter en ny horisont for vores liv og fællesskab med hinanden.
En af de mest elskede bøger i Vesten ved siden af Bibelen var gennem mange århundreder den romerske
digter Ovids Forvandlinger. Denne samling er fuld af forskellige mindre historier om forvandlinger.
En af de mest kendte er fortællingen om Narcissos, der forelskede sig i sit eget spejlbillede.
Det døde han af. Han sygnede hen i selvoptagethed. Narcissismes golde frugt.
En anden historie hos Ovid er fortællingen om billedhuggeren Pygmalion. Han skaber den
smukkeste kvindefigur i marmor. Han forelsker sig i sit eget værk, og han formår at få den romerske
gudinde Venus til at gøre marmorfiguren levende. Pygmalion bliver gift med den kvinde, han selv har skabt.
Vi er med historien om Pygmalion langt væk fra evangeliets budskab og fjern fra
bryllupsfesten i Kana. Kunstneren er ganske vist fuld af længsel efter den figur, han selv har skabt, men er
der er tale om egentlig kærlighed? Kærligheden er, sådan som apostlen Paulus rigtigt skriver, kendetegnet
ved, at den ikke søger sit eget. Modsat Pygmalion, som kun har blik for sit eget værk.
Den last kun at have blik for sit eget kendetegner ikke kun Pygmalion. Vi mennesker gør os
let fastlåste billeder af andre, og der bliver derved ikke megen plads til at møde nyt og tage imod den
kærlighed, som rækkes os. Hvor har det uventede og uforudsigelige sin plads, hvis vi selv vil have styr på
alt? Har vi kun blik for det, vi selv har formet, så er vi ilde sted overfor kærlighedens indgribende og
forvandlende kraft.
Jesu forvandling i Kana af vand til vin er et tegn på den overraskende kærlighed, der kommer udefra. Jesus
er gæsten, som gør at festen kan fortsætte. Og det er han ikke blot den dag i Kana. Jesus er himmelgæsten,
som gør alting nyt. Hans forvandling af vand til vin er netop et tegn på det større og det nye, han bringer os
med sit ord. Guds overrumplende kærlighed møder os i Jesus fra Nazareth. Hans liv, hans virke, død og
opstandelse forvandler vores liv og fællesskab med hinanden. Forvandlingerne har ligefrem ingen ende i
Jesu navn. De spredes som ringe i vandet. Så, som Paulus skriver, vi har alt god grund til at leve glade i
håbet.
Elof Westergaard