Prædiken til 2.søndag efter helligtrekonger Forvandling og nyt liv Ved brylluppet i Kana gør Jesus vand til vin. En forvandling finder sted. Brug ikke tid på at bevise eller afvise underet, men tag underet til dig! Vinunderet er et stærkt tegn på, hvordan Jesu fødsel, hans liv, død og opstandelse bærer en forvandling af verden med sig. Jesus ejer forvandlingens kraft. Alt er muligt for ham, han er lys i mørke. Han er den store forvandler, som sætter en ny horisont for vores liv og fællesskab med hinanden. En af de mest elskede bøger i Vesten ved siden af Bibelen var gennem mange århundreder den romerske digter Ovids Forvandlinger. Denne samling er fuld af forskellige mindre historier om forvandlinger. En af de mest kendte er fortællingen om Narcissos, der forelskede sig i sit eget spejlbillede. Det døde han af. Han sygnede hen i selvoptagethed. Narcissismes golde frugt. En anden historie hos Ovid er fortællingen om billedhuggeren Pygmalion. Han skaber den smukkeste kvindefigur i marmor. Han forelsker sig i sit eget værk, og han formår at få den romerske gudinde Venus til at gøre marmorfiguren levende. Pygmalion bliver gift med den kvinde, han selv har skabt. Vi er med historien om Pygmalion langt væk fra evangeliets budskab og fjern fra bryllupsfesten i Kana. Kunstneren er ganske vist fuld af længsel efter den figur, han selv har skabt, men er der er tale om egentlig kærlighed? Kærligheden er, sådan som apostlen Paulus rigtigt skriver, kendetegnet ved, at den ikke søger sit eget. Modsat Pygmalion, som kun har blik for sit eget værk. Den last kun at have blik for sit eget kendetegner ikke kun Pygmalion. Vi mennesker gør os let fastlåste billeder af andre, og der bliver derved ikke megen plads til at møde nyt og tage imod den kærlighed, som rækkes os. Hvor har det uventede og uforudsigelige sin plads, hvis vi selv vil have styr på alt? Har vi kun blik for det, vi selv har formet, så er vi ilde sted overfor kærlighedens indgribende og forvandlende kraft. Jesu forvandling i Kana af vand til vin er et tegn på den overraskende kærlighed, der kommer udefra. Jesus er gæsten, som gør at festen kan fortsætte. Og det er han ikke blot den dag i Kana. Jesus er himmelgæsten, som gør alting nyt. Hans forvandling af vand til vin er netop et tegn på det større og det nye, han bringer os med sit ord. Guds overrumplende kærlighed møder os i Jesus fra Nazareth. Hans liv, hans virke, død og opstandelse forvandler vores liv og fællesskab med hinanden. Forvandlingerne har ligefrem ingen ende i Jesu navn. De spredes som ringe i vandet. Så, som Paulus skriver, vi har alt god grund til at leve glade i håbet. Elof Westergaard
© Copyright 2024