1. No category

"Hej jeg vil gerne vide alt om retten til at erhverve sig ting andre har smit ud, Findes der ret på dette område Eks. Hvem
har retten til noget der ligger i en skraldespand, noget der er smidt ud og som ikke længere har en ejer. Det skal her
nævnes at der ikke er tale om genstande der er stjålet eller på anden måde tilhøre andre".
Anonym
Tak for din henvendelse til URBANLAW
Du vil gerne vide alt om retten til at erhverve sig ting, andre har smidt ud. Jeg forstår i den forbindelse, at “smidt ud”
menes i betydningen “smidt i skraldespanden”.
Den nemmeste måde at forklare retsområdet på, er ved at tage fat i nogle grundlæggende strafferetlige begreber:
Forsæt:
En af grundbetingelserne for at man kan straffes efter dansk ret, er, at der er det, man kalder forsæt til forbrydelsen.
Forsæt betyder, at man har enten:
a) haft til hensigt at begå den strafbare handling
b) set den strafbare handling eller følge som overvejende sandsynlig
c) indset risikoen for at den strafbare handling eller følge kan indtræde og accepteret risikoen for dette.
For tyveri-eksemplet vil det betyde, at man skal have
a) til hensigt at stjæle
b) se det som overvejende sandsynligt, at det, man gør, er at stjæle
c) indset risikoen for, at det man gør, er at stjæle, og accepteret risikoen for det.
Tyveri:
Men hvad ligger der så i at “stjæle”?
Tyveriparagraffen i straffeloven lyder sådan her:
§ 276: For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller
andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.
------Det, der er afgørende i relation til dit spørgsmål, er fortolkningen af “fremmed”. Dette kriterie betyder, at der kun kan
være tale om tyveri, hvis den ting, der bliver borttaget er underlagt en egentlig ejendomsret. Hvis genstanden ingen ejer
har, så er alle sådan set “fri” til at tage genstanden.
Det store spørgsmål kommer så, når man skal vurdere, hvornår en genstand ingen ejer har. Der er ingen tvivl om, at
affald ikke har nogen ejer. Man kan i almindelighed antage, at man fraskriver sig ejendomsretten til en ting, når man
smider den ud. Dog således, at ejendomsretten først er fraskrevet, når genstanden er uigenkaldeligt smidt ud. Indtil da
kan ejeren af genstanden jo tage genstanden op af skraldespanden igen.
Det er også muligt, at ejeren måske ikke har tænkt sig at beholde genstanden, men dog vil have lidt indflydelse på, hvor
genstanden kommer hen: i den situation er ejendomsretten også først fraskrevet, når genstanden er uigenkaldeligt smidt
ud. Efter min bedste overbevisning kan en genstand siges at være uigenkaldeligt smidt ud, når skraldespanden er kørt
ud til vejkanten for at blive afhentet af renovationsmedarbejdere – eller når man tager sit affald med på genbrugspladsen.
(se dog særligt om genbrugspladser længere nede).
Du skal i den forbindelse også være opmærksom på, at ejeren jo stadig har råderetten over både skraldespand og
indhold. Der er jo tale om ejerens egen skraldespand.
Det er derfor min overbevisning, at borttagelse af affald fra skraldespande ikke må ske, før skraldespanden er sat ud til
vejkanten for at blive afhentet af skraldemændene.
Hvis genstandens ejer/tidligere ejer udtrykkeligt fortæller dig eller giver udtryk for, at pågældende ikke længere vil bevare
ejerskabet over genstanden, må du gerne samle genstanden op – under iagttagelse af mark- og vejfredslovens regler og
straffelovens regler om blandt andet husfredskrænkelser.
Kort omkring husfredskrænkelserne:
Det, der er ulovligt, når det kommer til husfredskrænkelser, er at skaffe sig adgang til et fremmed hus eller et andet
ikke frit tilgængeligt sted. Et sådant sted vil både være garage, skur, forhave (hvis der er hæk/hegn el. andet, der lukker
af), have, osv. Afgørende er, om der er lukket af. Det er intet krav, at aflukket er låst.
Hvis der er tale om et område, der er frit tilgængeligt, fx en åben forhave eller en parkeringplads/indkørsel, der ikke er
lukket af, så er selve adgangen ikke ulovlig. Hvis man bliver bedt om at forlade stedet og ikke gør det, så bliver den
fortsatte tilstedeværelse ulovlig.
Situation 1:
Genstanden ligger i en skraldespand under håndvasken i udsmiderens køkken.
Det siger forhåbentligt sig selv, at retten til at erhverve genstanden i denne situation er ikke-eksisterende. For det første
er det en husfredskrænkelse (Straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1) at gå ind i køkkenet.
Derudover vil det også være tyveri at fjerne tingen fra skraldespanden. Det faktum, at genstanden er smidt i
skraldespanden betyder ikke, at genstanden er uden ejer. Det afgørende må være, om genstanden er uigenkaldeligt
smidt ud.
Derfor: Genstandene må ikke erhverves.
Situation 2:
Genstanden ligger i en sort kommunal skraldespand, der er placeret på udsmiderens grund, men bag et hegn,
hæk el.lign.
Udover, at der er tale om samme tyveri-bedømmelse som ovenfor, så skal du også være opmærksom på, at denne
situation ogsåer husfredskrænkelse (Straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1), da man i denne situation også har skaffet sig
adgang til et “ikke frit tilgængeligt sted”. Dette er derfor under alle omstændigheder ulovligt.
Derfor: Genstandene må ikke erhverves.
Situation 3:
Genstanden ligger i en sort kommunal skraldespand, der er placeret på udsmiderens grund, men ikke bag et
hegn, hæk el.lign., men derimod frit tilgængelig fra det offentlige fortov.
I denne situation bliver der ikke tale om at straffe for husfredskrænkelse, da man ikke skaffer sig adgang til et ikke frit
tilgængeligt sted. Skraldespanden er jo nemlig placeret på et åbent sted, der er tilgængeligt for alle. At stedet er
“tilgængeligt” betyder dog ikke, at man automatisk er fri til at bevæge sig på stedet.
Særligt § 264, stk. 1, nr. 2 er relevant: Hvis der er tale om privat grund, kan man straffes, hvis man ikke forlader stedet
efter at være blevet bedt om det.
Ejeren (eller brugeren/lejeren) af ejendommen kan derfor bede alle, der befinder sig på ejendommen, om at forlade
stedet. Hvis de så ikke forlader stedet, kan de straffes.
Derudover er der en særlig bestemmelse i mark- og vejfredslovens § 17, der siger, at hvis der er et skilt, der forbyder
adgang, så må man ikke befinde sig på privat grund uden tilladelse.
Et sådant skilt kan både være generelt (forbyde al færdsel) eller konkret (forbyde en specifik slags færdsel).
Derudover gælder der det samme som ovenfor omkring selve tyveriet – altså det afgørende er, om genstanden er
uigenkaldeligt smidt ud.
Derfor: Genstandene må ikke erhverves.
Situation 4:
Genstanden ligger i en aflåst container bag et supermarked. Containeren står på supermarkedets grund.
Her er der ingen tvivl om, at erhvervelse af genstanden er ulovlig. For det første er der klart tale om hærværk på
containeren, at bryde låsen op, eller manipulere den åben. Derudover vil det også være tyveri, da der ikke kan være
nogen tvivl om, at supermarkedet ikke har opgivet ejendomsretten til genstandene i containeren, når denne er aflåst.
Desuden har de fleste supermarkeder aftaler med blandt andet landmænd, om at landmændene kan komme og afhente
affaldet, sortere spiseligt fra ikke-spiseligt og bruge det som dyrefoder.
I den situation repræsenterer affaldet jo en økonomisk værdi for supermarkedet, da landmændene køber affaldet, og der
vil klart være tale om tyveri, at fjerne genstandene. Der vil dog ikke blive straffet for både tyveri og hærværk, såfremt
ødelæggelserne af container og lås var nødvendige for at komme ind til genstandene. Der vil dog bestemt være tale om
erstatningspligt – og strafansvar for tyveriet.
Derfor: Genstandene må ikke erhverves.
Situation 5:
Genstanden ligger i en ulåst container bag et supermarked, men containeren står på supermarkedets grund.
Situationen ligner meget situationen ovenfor under 4, men forskellen er, at der her ikke vil være tale om hærværk, da det
ikke er nødvendigt at bryde containeren/låsen op. Det vil dog stadig være tyveri i langt de fleste tilfælde, da
supermarkederne har de ovenfor nævnte aftaler med især landmændene.
Kun hvis du véd med sikkerhed, at det lokale supermarked ikke har en sådan aftale, kan det komme på tale, at der ikke
er tale om tyveri. Jeg skal dog igen gøre dig opmærksom på, at det afgørende for ejendomsretten er, hvornår
genstanden uigenkaldeligt er smidt ud. Derfor: Genstandene må ikke erhverves.
Situation 6:
Genstanden ligger i en container på genbrugspladsen
Situationen her ligner meget situationen under 4 og 5. Genbrugspladserne i Danmark reguleres i al væsentlighed ud fra
privatretlige regler, og genstandene på pladsen er undergivet pladsens ejendomsret – eller den entitet, der ejer
genbrugspladsen. Det betyder i praksis, at man skal have lov til at tage noget med hjem fra genbrugspladsen.
Derfor: Genstandene må ikke erhverves.
Situation 7:
Genstanden ligger i vejkanten eller på et andet område, der ikke er privat grund, fx en skraldespand i en offentlig
park.
Den her situation er til gengæld anderledes end de 6 forrige situationer. Hvis genstanden ligger i det fri eller i en
skraldespand et offentligt sted, så er det efter min bedste overbevisning helt i orden at tage genstanden.
Derfor: Genstanden må gerne erhverves.
Der gælder dog en væsentlig undtagelse: Hvis genstanden er atypisk eller værdifuld, må der være en formodning om, at
genstanden er glemt eller i hvert fald ikke smidt ud. For eksempel kan man forestille sig et håndklæde på stranden. Det
må formodes, at ejeren af håndklædet enten har glemt håndklædet eller er klar over at håndklædet er der, mens
pågældende lige er et andet sted henne. I den situation er det ikke okay, at tage genstanden. Det er heller ikke okay at
samle et værdifuldt ur op og beholde det. Der må eksistere en formodning om, at urets ejermand har glemt uret og gerne
vil have det igen. Det er det samme med tegnebøger.
Beholder man genstanden i sådanne tilfælde, vil det være ulovlig omgang med hittegods.
Derfor: Genstanden må ikke erhverves.
Hvis du har specifikke situationer i tankerne, du gerne vil høre om, eller du mener, jeg har overset noget, er du meget
velkommen til at kontakte mig igen.
Med venlig hilsen
Søren Gang Seldrup