1. No category

Momsfri EU-leverancer – Tyskland indfører 1/10 2013 modtageattest
(“Gelangensbestätigung”) – med modifikationer
Af Dr. Lars Eriksen, Skattekonsulent ved DanRevision Gruppen, Flensburg-Handewitt
Dette emne er relevant for dansk import fra Tyskland. Medio februar 2013 blev der fremsat nye
bestemmelser til momscirkulæret i Tyskland. De forventes godkendt i Bundesrat den 22/3 2013 og
indført fra 1/10 2013.
Kravene er lidt anderledes end oprindeligt fremsat i 2011. Tyskland holder dog stadig fast ved at
momsfriheden for EU-leverancer fra Tyskland kun godkendes, når der foreligger:


kopi af faktura
“enkel og entydig”dokumentation for modtagelsen af leverancen til det øvrige EU.
Baggrund
I løbet af 2011 og 2012 fremsatte skatteministeren i Berlin et udkast til cirkulære om indførelse af
mere tysk momsbureaukrati for udenlandske virksomheder. Kraftige protester fra de tyske
revisorforbund og de tyske speditører førte til, at forslaget blev trukket tilbage i april 2012. I oktober
2012 offentliggjorde det tyske Skatteministerium et såkaldt “Referentenentwurf”, dvs. et
embedsmandsudkast til en lov, og i februar 2013 kom cirkulæret.
Ideen om mere kontrol er der stadig, men nu i en form, der er mere spiselig for erhvervslivet. Både
det tyske speditørforbund og de tyske revisorer har accepteret det nye forslag – om end man ikke er
begejstret for det yderligere papirarbejde, der påføres såvel inden- som udenlandske virksomheder.
Planerne er den 31/1 2013 endt med en tilføjelse til § 17a i det tyske momscirkulære. Artiklen
belyser de nye regler, der forventes indført i Tyskland den 1/10 2013.
Sml. Elfte Verordnung zur Änderung der Umsatzsteuer-Durchführungsverordnung, Bundesrat
Drucksache 66/13 fra 4/2 2013.
“Gelangensbestätigung” (modtageattest i Tyskland) – ekstra
momskrav om dokumentation for EU-leverancer
Fra den 1/10 2013 forlanger de tyske myndigheder en modtageattest for EU-leverancer ud af
Tyskland. For at en EU-leverance anerkendes som momsfri, skal der hos den tyske sælger foreligge
kopi af regning og “en dokumentation, der enkelt og entydigt kan kontrolleres”. Den skal bevise, at
sælgeren eller aftageren har transporteret leverancen inden for EU og at den er modtaget i et andet
EU-land.
Hvornår sker der noget?
Forslaget har været undervejs i flere år og er navnlig blevet kritiseret af de tyske
speditørforbund og af de tyske revisorer. Ikke alle kritikpunkter er blevet hørt,
men forslaget, der nu præsenteres, er mere “spiseligt” for erhvervslivet.
Næsten to års uenighed om dokumentation af EU-leverancer vil dermed blive afsluttet nu den 1/10
2013. Forbundsrådet vedtager med stor sandsynlighed forslaget på dets møde den 22/3 2013. Det
gælder som sikkert, at repræsentanterne fra alle “Länder” stemmer for. Ændringen af det tyske
momscirkulære (UStDV) bringer dermed ikke “de gamle tilstande” tilbage for alle virksomheder. Der
indføres nu skrappere regler for såkaldte afhentningssager (“Abholfälle”) såvel som dokumentation
gennem CMR-Fragtbreve.
Der blev desværre ikke taget hensyn til ideerne fra erhvervslivet. Det tyske finansministerium har dog
varslet forbedringer i form af efterjusteringer gennem en vejledning (såkaldt
“Anwendungsschreiben”).
“Gelangensbestätigung” er stadigt det vigtigste dokument
De tyske myndigheder indfører en særlig modtageattest, “Gelangensbestätigung”. Det er en særlig
bekræftelse på, at varen har forladt Tyskland og er blevet modtaget af kunden, der er
erhvervsdrivende i et andet EU-land.
Cirkulæret indeholder et eksempel i form af en blanket. Den oprindelige blankettvang blev dog ikke
indført. Gelangensbestätigung gælder for fremtiden som det vigtigste dokument. Den skal indeholde
de følgende angivelser:
a) navn og adresse på aftageren;
b) mængde for leveringen og den almindelige handelsmæssige betegnelse inklusive. For køretøjer
desuden chassisnummer;
c) i tilfælde af befordring eller forsendelse af genstanden gennem den erhvervsdrivende eller
aftageren angives sted og måned for modtagelsen af genstanden i det andet EU-land og i tilfælde
af befordring af genstanden gennem aftageren angives sted og måned for slutningen af
genstanden indenfor EU;
d) udstedelsesdatoen for attesten og
e) aftagerens underskrift eller en af ham befuldmægtiget person.
Anden dokumentation kan dog også accepteres
Det tyske Skatteministerium har slækket på kravene siden de kom frem. Efter kritikken er elektronisk
dokumentation nu tilladt. Frem for alt havde speditørerne fremhævet det utidssvarende i at de
tidligere forslag krævede papirdokumentation. Navnlig indenfor den internationale speditørbranche
er den elektroniske dokumentation i rivende udvikling. Derfor er det ved elektronisk forsendelse af
“Gelangensbestätigung“ ikke nødvendigt med en fysisk underskrift, når det er åbenlyst, at den
elektroniske forsendelse er påbegyndt i aftagerens eller hans ordregivnes område.
Hvad ligeledes mindsker papirnusseriet er, at det er tilladt at udstede en “Sammelbestätigung”.
Dette er en samlet dokumentation for omsætninger i en periode på op til et kvartal. F.eks. nævner
vejledningen, at en “Sammelbestätigung” kan omfatte i alt 150 fakturaer udført i perioden juli til
september. Det kræves, at den indeholder henvisning til fakturanumre.
Kravene for fremtiden
Med ændringerne bliver der slækket på de oprindelige krav fra lovgivers side. Momsmyndighederne i
Tyskland holder dog principielt fast i at modtageren af en EU-leverance skal udfærdige en
“Gelangensbestätigung” om, at han har modtaget varen. Først da anerkender myndighederne i
Tyskland, at der foreligger en momsfri EU-leverance ud af Tyskland. Sælgeren i Tyskland skal altså for
fremtiden opbevare en kopi af faktura og en “Gelangensbestätigung”. Nyt i forhold til det skærpede i
starten er dog, at der udover denne særlige ”modtageattest” også anerkendes andre mere
sædvanlige attester. Og at elektroniske dokumenter f.eks. ”tracking and tracing-protokol” accepteres
som dokumentation.
Nyt i forslaget er, at der alternativt accepteres anden dokumentation end “Gelangensbestätigung”.
De vigtigste ændringer overfor det oprindelige udkast fra september 2012 er:
Hvis sælgeren lader genstanden afhente af en speditør, så skal der ved siden af fragtbrevet også
foreligge dokumentation for betaling af købsprisen “fra aftagerens konto” (sml. § 17a, stk. 3, nr. 2
UStDV-E).
I tilfælde af købers afhentning af varen fra et andet EU-land er ikke alt ved det gamle. Ideerne fra
erhvervslivet er desværre ikke blevet hørt. Her ventes der på yderligere vejledning fra
myndighederne i Tyskland i form af gennemførelsescirkulære i form af skrivelse ang. udførelsen.
Hvis der ved Finanzamt, de tyske skattemyndigheder, opstår tvivl om at varen er blevet afhentet af
modtageren (sml. § 17a, stk. 3, nr. 2 UStDV-E), kan sælgeren dog føre bevis med et af de andre
anerkendte dokumenter f.eks. konnossement, det er et handelsretligt dokument (sml. § 17a, skt. 3,
3. pkt. UStDV-E).
Hovedpunkterne i det nye regelsæt:







Den erhvervsdrivende skal opbevare “Gelangensbestätigung“ blandt sine egne bilag. I bestemte
tilfælde er det tilstrækkeligt, når speditøren opbevarer visse bilag (sml. dertil Afsnit 6a.3, stk. 6b,
UStAE).
Gelangensbestätigung behøver ikke nødvendigvis at være et enkelt dokument, men kan også
bestå af flere sammenhængende bilag (sml. Afsnit 6a.3, stk. 1, UStAE).
Blankettvangen er ophævet. Cirkulæret indeholder et eksempel med alle detaljerne UStAE (sml
Afsnit 6a.3, stk. 6a, UStAE).
Aftagerens underskrift er i modsætning til det oprindelige krav ikke nødvendig (bekræftelse af
modtagelse af leveringsgenstanden), men kan i mange tiklfælde erstattes gennem en tredjes
underskrft (sml. Afsnit 6a.3, stk. 6d og 6e, UStAE).
Hvad ligeledes mindsker papirnusseriet er, at det er tilladt at udstede en “Sammelbestätigung”.
Det er en samlet dokumentation for omsætninger i op til et kvartal. F.eks. nævner vejledningen,
at en “Sammelbestätigung” kan omfatte i alt 150 fakturaer i perioden juli til september. Det
kræves, at den indeholder henvisninger til fakturanumre (sml. Afsnit 6a.3, stk. 6, UStAE).
Gelangensbestätigung kan også transmitteres elektronisk. I dette tilfælde er en underskrift ikke
nødvendig (sml. Afsnit 6a.3, stk. 6a, UStAE).
I forsendelsestilfælde (også ved tilsvarende såkaldte kædeleverancer) kan Gelangensbestätigung
være et dokument over forsendelsen, hvoraf modtagelsen af genstanden fremgår. Dette kan
f.eks. være et CMR-fragtbrev, der indeholder alle nødvendige angivelser (sml. Afsnit 6a.3, stk. 6d,
UStAE).





Bliver varen transporteret gennem et kurerfirma, kan dokumentationen også frembringes i
forenklet form, f.eks. med transportordren sammen med en tracking and tracing-protokol såvel
som betalingskvitteringen (sml. Afsnit 6a.3, stk. 6e, UStAE).
Transporteres varen gennem postvæsenet, er indleveringtalonen tilstrækkelig for at
dokumentere, at varen er fremkommet i udlandet (sml. Afsnit 6a.3, stk. 6f, UStAE).
For EU-leverancer af køretøjer kan Gelangensbestätigung erstattes af dokumentation for
indregistreringen af køretøjet (sml. Afsnit 6a.3, stk. 6g, UStAE).
For leverance af varer med punkt- eller forbrugsafgifter kan Gelangensbestätigung erstattes
gennem EMCS-systemet fra tolden til “Verifikation af Punktafgiftspligtige Varers Omsætning”
(sml. Afsnit 6a.3, stk. 6h, UStAE).
Hvis der ikke foreligger en Gelangensbestätigung fra aftageren eller et erstatningsdokument, kan
fritagelsen for momsen alligevel gives: “Når det på grund af den objektive bevissituation står fast,
at genstanden faktisk er modtaget i det øvrige EU” (sml. Afsnit 6a.3, stk. 6c, UStAE).
Nye lovregler: anden dokumentation også tilladt
Som udgangspunkt gælder Gelangensbestätigung som det vigtigste dokument.
Ordlyden er dog forandret i sammenligning med de tidligere udkast. For fremtiden er en
“Gelangensbestätigung” blot et af de mulige dokumenter til dokumentation for modtagelsen af en
vare inden for EU. Talrige protester fra erhvervslivet førte til en lempelse af kravene. Ifølge
lovudkastet fra embedsmændene i Berlin, kan varens fremkomst dokumenteres med “andre
anerkendte bevismidler”.
Ministeriet nævner som eksempel på tilladt dokumentation:
•
•
•
•
Forsendelsesdokumenter som f.eks. handelsretlige dokumenter, fragtbrev (“handelsrechtlicher
Frachtbrief“), konnossement,
to forskellige slags dokumentation fra speditører,
den såkaldte elektroniske “tracking-and-tracing-protokol“ for transport gennem kurertjenester
eller
modtagelsesbekræftelse fra et postvæsen/en posttjeneste for postforsendelse.
Kritikken
Navnlig de tyske speditører fremførte vægtige argumenter. Især kritiserede speditørerne, at der
indføres papirnusseri i stedet for at anerkende tidens trend: Den papirløse spedition. Desuden
forstod man ikke fra speditørernes side, at momsmyndighederne ikke ville anerkende CMRfragtbreve. CMR-fragtbreve besidder høj bevisværdi indenfor handels- og bankverdenen. De er
verden over internationalt anerkendte akkreditiver indenfor bankverdenen. Men det tyske
skattevæsen vil kun anerkende dem i begrænset omfang.
Kritikken fra de tyske speditørforbund og fra revisorforbundet blev delvist hørt. De tyske speditører
fremhævede, at den hidtidigt anvendte fragtdokumentation var ganske tilstrækkelig. De
gammelkendte speditionsdokumenter som f.eks. konnossement o. lign., var jo netop skabt for at
undgå al yderligere dokumentation. I århundreder er disse handelsretlige dokumenter anerkendt i
den internationale transportbranche, også inden for momslovene. I en hurtig og hektisk branche har
man ikke behov for yderligere papirer.
Desuden ønskede speditørerne ikke på nogen måde at hæfte for modtagelsen af en vare, som de
ikke kender. Når der ikke transporteres farligt eller værdifuldt gods o. lign. informeres speditører ikke
om indholdet af de colli, de transporterer. Desuden finder transporten ofte sted ved
underentreprenører, der slet ikke er informeret om varens slutdestination.
Revisorerne fremhævede det kritisable i at kræve en dokumentation i det øjeblik varerne blev
overdraget til speditøren. Ved såkaldte flerledsleverancer, er der ofte ingen, der på tidspunktet for
overdragelsen af varen til speditøren, ved hvem varen egentlig er bestemt for. Den juridiske
ejermand bestemmes ofte langt senere – og det som regel inden for komplicerede
kontraktsammenhænge – hvor der opfyldes flere kontrakter efter uno actu-princippet. Ofte vides
heller ikke for hvem varen transporteres. I dagligdagen i det internationale erhvervsliv ligger der i
overdragelsen af varen ofte en juridisk opfyldelse af flere kontrakter samtidigt. At skulle identificere,
hvem der modtager varen i sidste ende, er en for stor opgave for en speditør, hvis opgave kun består
i at udføre transporten.
Frister og praktiske problemer
De nye regler indføres først den 1/10 2013. Og indtil slutningen af 2013 anerkendes dokumentation
stadig efter de “gamle” regler (sml. § 74a, stk. 3, UStDV-E).
Opbevaringen af de elektroniske dokumenter kan dog blive til et problem for mange
eksportvirksomheder. De tyske frister indenfor moms er på 4 år med mulighed for forlængelse på op
til syv år i enkelte tilfælde.
Problematisk er dog, at mange virksomheder da for længst har slettet deres elektroniske
dokumenter. Og oftest er der i praksis ingen hjælp at hente ved speditionsvirksomhederne, da de
oftest efter gennemførelsen af transporten og kundens betaling i praksis ikke opbevarer noget som
helst, trods lovens forpligtelser.
Facit: “Gelangensbestätigung” indføres fra 1/10 2013 – dog stadig behov for
forbedring
Fra den 1/10 2013 gælder altså: Skattevæsenet i Tyskland vil ud over fakturaen på salget have en
tydelig dokumentation på, at varen er blevet leveret til et EU-land. Denne dokumentation kan også
foretages med anden dokumentation end en “Gelangensbestätigung”.
De tyske revisorer finder det nye lovforslag tilfredsstillende. Frem for alt synes revisorerne om, at
betydningen for “Gelangensbestätigung” som eneste gyldige momsdokumentation for varens
fremkomst er blevet svækket. Man synes, at det er et fremskridt, at gammelkendte
transportdokumenter beholder den status, som de altid har haft.
Revisorerne og speditørerne ville dog gerne begrænse papirnusseriet og derfor modernisere loven
yderligere. I en elektronisk verden forekommer det bagstræberisk kun at acceptere elektroniske
systemer og dokumentation i et fåtal af tilfælde. Revisorerne mener, at ministeriet skal kende tidens
tegn og tillade elektroniske erklæringer i Tyskland i øget omfang.
Dansk eksporterhverv skal kende til reglerne og den nødvendige dokumentation, da deres tyske
kunder ellers ikke får momsfri EU-leverance anerkendt.