Avlscenter Rønshauge A/S satser på eksport af avlsdyr.

Nr. 7
JULI 2012
Svineproducentens
Fagmagasin
REDUKTION AF DØDFØDTE
LÆS HVORDAN
SOP VIRKER
Side 18-23
ØKONOMI
HJEMMEBLANDERE
TJERNER MERE
Side 12-13
KORN
Satser på
eksport af
avlsdyr
Per Kring, Rønshauge, eksporterer avlsdyr til 35 lande
GØR LAGERET
KLAR TIL HØST
Side 16-17
OVERBL
IK
L Æ S OM
SVINE V
Æ
GT E
Side 37
-43
Frontløberen
Nu ligger 80 procent
af salget i udlandet
Rønshauge lagde for fem år siden en ny strategi, der
satsede massivt på salg af avlsdyr i udlandet.
Af Morten Thomsen
S V IN | JUL I 20 12
8
Selvom Rønshauge er en
sværvægter indenfor dansk
svineavl, er Per Kring ydmyg
overfor den opgave, som han
og hustruen, Birgitte, sammen med 20 medarbejdere
hver dag forsøger at forvalte
bedst muligt. Lige nu kan de
se tilbage på et særligt travlt
år med udvidelse af avlsbesætningen fra 1.000 til 2.000
avlssøer. Per Kring indrømmer, at det har trukket tænder ud.
»Det var en stor opgave,
da vi gik fra 400 til 1.000 søer,
men en endnu større opgave
at gå fra 1.000 til 2.000 søer,«
erkender han.
Både Per og Birgitte Kring
bruger det meste af tiden på
administrative og salgsrelaterede opgaver. To til tre gange om uger kommer der gæster fra udlandet, som enten
han selv eller en driftsleder
viser rundt i stalden.
»Indtil 2007 solgte vi stort
set alle dyr her i landet. Vi
havde en loyal kundekreds,
men på kort tid blev mange
ramt af krisen,« forklarer Per
Kring.
 side 8-11
Avl med Duroc er blevet et
speciale på Rønshauge.
20 procent af dansk
Duroc-sæd stammer fra
Rønshauge. Foto: DanAvl
Rønshauge
Ny strategi
gesom fremstilling af markedsføringsmateriale er en
del af hverdagen. Desuden er
udtryk som risk management
og risk covering nu begreber,
der har en central rolle. Det
er også et bevidst valg, at salget skal fordeles over så mange lande som muligt.
»Eksportmarkedet er en
helt anden boldgade at agere på end hjemmemarkedet.
Det kræver mod at springe
ud på dybt vand,« erkender
Per Kring.
Smittebeskyttelse
Rønshauge ofrer mange res-
Duroc fra 1989, Yorkshire fra
1993 og Landrace fra 1998
●
I dag 200 Landrace
søer, 350 Duroc søer og
1.400 Yorkshire søer
●
Sælger avlsdyr til 35 lande
sourcer på at bevare besætningens høje sundhedsstatus. For er der noget, der har
større betydning end alt andet, er det at bevare besætningens sundhedsstatus.
»Vi er lidt hysteriske omkring smittebeskyttelse, og
det gør vores hverdag meget
besværlig, men får vi ondartet lungesyge i morgen, er
spillet slut,« konstaterer ejeren tørt.
Derfor opbevares alle varer 14 dage i et karantænerum på ejendommen, før de
efter desinfektion kommer
ind i selve besætningsområdet.
»Jeg skal hilse og sige, det
er besværtligt at skifte inventar i en sektion, når man er så
striks med smittebeskyttelse,
som vi er, men vi tør ikke lade
være,« forklarer Per Kring.
Hans filosofi er, at hvis
man om aftenen går i seng
vel vidende, at man har gjort
alt, hvad man kunne gøre
for at undgå smitte og for, at
produktionen kører som den
skal, så hverken kan eller skal
man bebrejdes, hvis noget går
galt.
Risiko
Det har ikke været risikofrit
at udvide fra 1.000 til 2.000
søer, men det var en pejling
af, at skulle man være med og
kunne levere til store uden-
S V IN | JUL I 20 12
Krisen blev startskuddet til
en helt ny strategi for Rønshauge, hvor både internationalisering og udvidelse
er vigtige brikker. Det har
blandt andet betydet, at seks
medarbejdere nu går til intensiv tyskundervisning, li-
●
9
Frontløberen
Produktion
●
Målet er 100 til 105
løbninger pr. uge og mindst
80 faringer pr. uge
●
De tre racer er opstaldet
mellem hinanden i
besætningen
●
Al transport af dyr
fra besætningen sker
mandag morgen
●
Ejer 650 hektar og driver
yderligere 200 hektar
Landrace, Yorkshire og Duroc går i de samme sektioner. Foto: DanAvl.
landske kunder, var udvidelsen nødvendig.
»Med udvidelsen har vi
bundet os mange år frem i tiden,« indrømmer Per Kring.
Men han mener også, at
Rønshauge nu står som en
noget stærkere spiller på markedet med både Landrace,
Yorkshire og Duroc i stalden.
Mange kunder lægger nemlig
vægt på at kunne købe hele
besætningen ét sted.
Piétrian
S V IN | JUL I 20 12
10
»Eksportmarkedet er en helt anden boldgade at agere på
end hjemmemarkedet,« siger Per Kring. Den nye strategi
har betydet, at en stor del af hans og hustruens arbejdstid
går med adminitratige opgaver. Foto: Morten Thomsen.
Men står det til Per Kring,
kunne Danmark godt satse
på et supplement til Duroc
som ornerace. Piétrain er en
oplagt kandidat.
»Det kan jo ikke være tilfældigt, at der står 15.000
Piétrain-orner på europæiske KS-stationer,« siger han.
Men før man beslutter sig
for Piétrain, er det vigtigt, at
man diskuterer hvilken linie, det er, man vil have til
Danmark, for Piétrain er ikke
noget man køber, men noget
man skaber:
»Piétrain skal skabes og
moduleres i DanAvl-regi i tæt
samarbejde med avlerne,«
formulerer Per Kring og peger på, at canadiere nu henter Duroc retur til Canada efter at have været i Danmark i
over 20 år.
Han ser Piétrain som en
oplagt mulighed for danske
soholdere, der satser på eksport af smågrise til Tyskland,
men underkender heller ikke
den robusthed racen er kendt
for at give grise i farestalden.
»Vi kender Piétrains svagheder, men det kan også være
en både avlsmæssig og kommerciel svaghed kun at have
Duroc,« mener Per Kring.
Hans eget bud er, at Piétrain
er i landet om senest fem år.
Medarbejdere
De er omkring 20 medarbejdere på Rønshauge. Hver har
sit ansvarsområde, og arbejdstiden er i høj grad f leksibel. Fem til seks ansatte er
udlændinge, som har været
længere tid i Danmark.
»Vi forventer, de lærer
dansk i løbet af et par år,« siger Per Kring.
Han mener selv, at genetik,
stalde og fodring langt hen af
vejen er ens i mange avlsbesætninger, men at netop medarbejderne, og det man får
ud af medarbejderne, gør forskellen.
»Vi er da ydmyge over
at have ligget i toppen med
Duroc 12 år i træk, men det
gør man heller ikke uden en
vis portion held,« lyder det fra
Per Kring.
Sygdommæssig t er der
ik ke mange sygdomme at
slås med på Rønshauge, men
den konstante og kraftige udskiftning i soholdet er altid en
udfordring for immuniteten.
I forbindelse med udvidelsen blev der installeret et Veda-vådfodringsanlæg. Foto: Danavl.
»Vi har haft problemer
med diarré i farestalden lige
efter faring, men det er gået i
sig selv igen,« siger han.
Med mange renracede og
LY-grise på stald kunne halebid være et problem, men er
det heldigvis ikke. Derimod
viser Duroc sig som et større svin end Landrace og
Yorkshire.
»Duroc sviner meget mere
i stierne end de to andre racer. De er faktisk skovsvin,«
siger Per Kring.
Frihed under ansvar
på Rønshauge
Af konsulent Jes Klausen, LRØ
Avanceret teknik i produktionen er ikke et fy-ord
på Rønshauge. Udsugning via
både gulvkanaler og loft til fælles udsugningskanal betyder
et godt klima for både grise og
medarbejdere.
At arbejde på Rønshauge
betyder stort ansvar under frihed og nye medarbejdere overlades ikke til sig selv, før de selv
er trygge ved den nye arbejdsplads. Opfølgning og opbakning i opgaverne er en naturlig
del for ledelsen på Rønshauge.
Morgenmøder på Rønshauge
holdes hver dag kl. ni. Alle arbedsopgaver denne dag bliver
drøftet, instruktioner gives og
intet må glemmes. Der er på
samme tid en både afslappet
og intens stemning, der løftes
op af snakken - om vi nu også
har gjort det bedste vi kunne.
Det sætter standarden hele
vejen rundt og sørger for, at alle
ønsker at leve op til deres bedste.
S V IN | JUL I 20 12
Jeg har været med i planlægningen af udvidelserne på
Rønshauge fra de 400 søer
over 1000 søer og nu til 2000
søer. Et spørgsmål som ”hvor
mange stipladser skal der være
til grise fra fravænning til salg,
når der er avl og opformering
med tre racer, polte- og orneproduktion og LY-produktion
og alle har forskellige alder ved
afgang?« er et relevant spørgsmål, der kræver beregninger i
et stort regneark, men spørgsmålet betyder også, at det er
spændende at være rådgiver
for Rønshauge.
Indretning af stalde til løsgående søer med høje index er
en udfordring, hvor alle enkeltheder drøftes før en endelig beslutning tages. Valget faldt på
et system med én boks pr. so
med et friareal med halmtildeling og aktivitet. Det er vigtigt
at søerne kan gå frit rundt og
have det godt og samtidig kan
søge fred for de andre søer.
11