ADHD hos piger og kvinder Skrevet efter inspiration af artikler fra internettet, om ADHD hos piger og kvinder Det er vigtigt at bemærke sig, at begreber som ofte/oftest, som regel og kan benyttes rigtig meget i beskrivelserne omkring ADHD. Dette skyldes, at personer med denne diagnose er lige så forskellig som alle vi andre, og at der kan være store forskelle i, hvordan vanskelighederne viser sig hos den enkelte person. I løbet af de senere år er man, derud over, blevet mere og mere opmærksom på, at ADHD ofte viser sig anderledes hos piger og kvinder end hos drenge og mænd. De fleste piger og kvinder med ADHD har de samme opmærksomhedsproblemer som dreng og mænd, men har som regel ikke samme grad af hyperaktivitet. Man bruger de diagnostiske kriterier baseret på forskningen omkring drenge, som grundlag for udredning af ADHD hos piger. Det er derfor sandsynligt, at der er piger, som ikke ligner de urolige drenge med ADHD, der desværre ikke bliver opdaget, eller at opmærksomhedsproblemerne bliver mistolket som noget andet end ADHD. Der er stor usikkerhed om, hvorfor ADHD hos de fleste piger viser sig forskelligt fra ADHD hos drenge. Forskning peger på teorier om kønsforskelle i hjernestrukturer og hjernens modningsproces. Der er også teorier om, at hormoner spiller en stor rolle for, hvordan ADHD viser sig hos den enkelte person. Mange piger med ADHD fortæller om flere ADHD symptomer, når de kommer i puberteten, og også om større humørsvingninger end normalt gennem den månedlige cyklus – især præmenstruelt. Hormonelle forhold kan være en af årsagerne til, at ADHD ser ud til at have forskelligt forløb hos piger og drenge. Noget tyder på, at symptomerne kan vise sig senere hos piger end hos drenge, mange gange ses de ikke før omkring puberteten til forskel til hos drenge, hvor symptomerne oftest er fremtrædende allerede i førskole- eller tidlig skolealder. Symptomer på ADHD hos piger og kvinder Der er stor usikkerhed om, hvorfor ADHD hos mange kvinder, tilsyneladende viser sig forskelligt fra ADHD hos mænd. Forskning peger på teorier om forskelle i hjernestrukturen og i hjernens modningsproces hos de to køn. Nogle mener, at der kan påvises kønsforskelle med hensyn til, hvilke dele af hjernen, der altid er aktive, hvordan netværket i hjernen arbejder. Der er desuden teorier om, at hormoner spiller en rolle for, hvordan ADHD viser sig hos den enkelte person. Den amerikanske diagnose-manual DSM-IV lader til, at være bedst til at belyse formodede kønsforskelle bedre end ICD-10 som er den europæiske manual. Der benyttes den samme inddeling af ADHD i 3 undergrupper. Symptomerne flyder noget sammen og overlapper hinanden, hvilket de jo nok også gør i virkelighedens verden. Hyperaktive/impulsive type Piger i denne undergruppe ligner de fleste drenge med ADHD og udgør en lille procentdel af piger med ADHD. Disse piger er højrøstede, fysisk overaktive, opmærksomhedskrævende, modige, dristige og har en høj grad af risikoadfærd. Nogle hører ikke efter og har en aggressiv stil. De er ikke særligt pigede i deres adfærd og kan godt lide drengeaktiviteter. De er oftest viljestærke og reagerer med stærke følelser. Deres skolearbejde bærer gerne præg af hastværk og u-igennemtænkte løsninger. Hyperaktivitet hos piger og kvinder kan også vise sig i andre former, end det vi sædvanligvis forbinder med hyperaktiv adfærd. Nogle kan være hyperverbale – altså tale uafbrudt, og andre kan være hypersociale med megen pågåenhed over for andre. Hos andre igen kan hyperaktiviteten vise sig som hyperseksualitet. Mange forsøger sig med rusmidler som alkohol og hash. Andre har en hyperaktiv tankevirksomhed med konstante tankespring, som aldrig lader tankerne i ro. Kombineret type – opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet/impulsivitet Pigerne er ofte meget generte og bryder sig slet ikke om at være i fokus i forsamlinger. Nogle oplever direkte angst ved den blotte tanke om, at skulle sige eller læse noget højt i klassen. Angsten kan blive en forhindring for at sige noget, også selv om man kender svaret, og selv om man taler alene med en anden. De følger tilsyneladende med i undervisningen eller i samtalen men mister hurtigt modet og giver op ved modgang. De fleste mangler tro på sig selv og er hurtige til at sige, at de ikke kan, ved eller husker. For denne gruppe, er det en stor udfordring at skulle udføre mentalt krævende arbejde/tankearbejde. Det er svært for dem at holde tråden og de fleste bliver hurtigt trætte, når de skal løse opgaver eller læse. Uopmærksomme piger og kvinder har en tendens til at være uorganiserede og glemsomme. De har tit store bekymringer i forhold til skolearbejde eller job og mangler tro på egne evner. Ofte undervurderes de med hensyn til intelligens, fordi de har vanskeligheder med at yde i forhold til deres potentiale. De højt intelligente kan i mange år kompensere for deres vanskeligheder med deres intellektuelle ressourcer men mange Piger med denne ADHD-type kan fremstå som rastløse og støstøder, efter nogle år, ind i muren på grund af stigende krav i jende – hyperaktiviteten viser sig ofte som hypervabalitet. uddannelse og job sammen med krav om at kunne fungere soNogle er særligt urolige og frustrationstærsklen er lav, de over- cialt og måske også i et familieliv. reagerer og følelserne har overtaget. Hjemme kan de være negative, irritable og de mener, at alt er alle andres fejl. De fremstår som glemsomme, uorganiserede og har ringe evne til at koncentrere sig om noget i længere tid ad gangen. Hovedsageligt uopmærksom type Mange fagpersoner, med lang erfaring i udredning og behandling af personer med ADHD mener, at det er i denne gruppe, man finder langt størsteparten af piger og kvinder med ADHD. De hævder, at de allerfleste kvinder med ADHD og hovedsageligt uopmærksomme type er u-diagnosticerede. Det er piger som er mere lydige end ulydige, ret passive og har vanskeligheder med at engagere sig (hypoaktive). Disse piger har ofte et passivt forhold til læring og skole. Deres vanskeligheder bliver ikke set, fordi de ikke bryder de forventede adfærdsnormer, sådan som de hyperaktive ofte gør. Fra skolen fortælles ofte, at de er søde og rare MEN at de må øve sig i at være modige og tale højt i klassen, ikke være sky og tilbageholdende. For nogle bliver der med tiden simpelthen tale om overbelastning hvor depression og angst får overtaget. Uopmærksomme piger er ofte umodne og leger helst med yngre børn. De bliver i høj grad afvist af jævnaldrende piger, fordi de er barnlige. Følgetilstande Den hyppigste følgetilstand for piger og kvinder med ADHD er depression. Det er ofte denne diagnose der stilles først. Også angst og humørsvingninger er hyppige følgetilstande. Angst, depression og humørsvingninger ser ud til at være mest fremtrædende hos piger i puberteten. Det er vigtigt at få udredt tilstandene og at behandle dem. Så kan man efterfølgende få afklaret, om f.eks. depressionen kan ses som en følge af ADHD eller om det er en diagnose for sig selv oveni ADHD. Nogle kvinder kompenserer for deres indre kaos ved at tillægge sig tvangsprægede handlinger f.eks. overdreven vask og rengøring, kontrolleren og tællen eller andre lignende handlinger. De har behov for hjælp og behandling. Specifikke indlæringsvanskeligheder kan være en følgetilstand til ADHD. Det er vigtigt, at skelne i mellem, hvilke vanskeligheder der er en følge af ADHD problematikken, specielt opmærksomhedsproblemer, hukommelse og udholdenhed, og hvilke der er vanskeligheder af anden karakter. Hvis der er mistanke om specifikke indlæringsvanskeligheder i forbindelse med ADHD, bør det udredes for sig. Mange har søvnvanskeligheder, fordi hjernen ikke kan slappe af. Nogle voksne med diagnosen narkolepsi (en søvnforstyrrelse med overdreven træthed i dagtimerne) er beskrevet som hyperaktive og/eller uopmærksomme som børn. Overfølsomhed Mange piger og kvinder med ADHD er overfølsomme på forskellige områder. Nogle fortæller at de kan fornemme andres indstilling til dem selv på det personlige plan. Enkelte er meget følsomme over for lugt, smag og/eller lyde eller har problemer med følesansen. Nogle kan ikke holde ud at stå i kø, hvor man står tæt på andre, og de føler stort ubehag ved berøring. Overfølsomhed kan føre til mange problemer. Samtidig kan nogle blive overfokuseret på det som virker behageligt, f.eks. at stå under bruseren. Voksne kvinder med ADHD fortæller om stor skamfølelse, både i opvæksten og senere som voksne. Det skyldes i høj grad vanskelighederne med at leve op til de forventninger, som stilles til piger og kvinder i vort samfund. Traditionelt skal de kunne udfylde mange roller på én gang. Oven i det kommer, at de skal have overskud og evne til udstrakt omsorg for andre. Mange har vanskeligheder med at organisere sig selv og deres familie, overholde aftaler, styre økonomien og passe et arbejde. Kun få har overskud til et socialt liv. Nogle kæmper med at forpligte sig i nære venskaber, som let opleves for tæt og invaderende. For mange er der tale om overbelastning af et følsomt system. De har svært ved at formidle til andre, at de har det sådan. De kæmper for at leve op til omgivelsernes forventninger. Mange oplever at komme til kort og fortæller om lav selvfølelse og social angst. Udredning og behandling Det er ikke let at identificere piger og kvinder med den hovedsageligt uopmærksomme type ADHD. Symptomerne kan ligne mange andre tilstande og kan, som nævnt ovenfor, blive sløret af følgetilstande, som kamuflerer opmærksomhedsforstyrrelserne. Udredning og behandling foretages i det offentlige system, fortrinsvis børne- og ungdomspsykiatrien. Begge kræver henvisning fra PPR eller lægerne på lægeklinikken. Mange har gavn af medicinsk behandling. Fra USA rapporteres om gode erfaringer med samtalegrupper for piger og kvinder, hvor man lærer sig selv at kende gennem samspil med andre. Nogle har gavn af en personlig vejleder både i uddannelsessammenhæng og i forbindelse med job. Andre har behov for individuel samtaleterapi. Det er vigtigt at være opmærksom på den enkelte og i samarbejde med denne og/eller dennes familie at tilrettelægge hjælpen i overensstemmelse med dennes behov.