Foranalyse-projekt til MobilGIS
MobilGIS til natur- og arealforvaltere Foranalyse af behov og teknik MTM – master i geoinformationsmanagement September 2012 til januar 2013 Gruppe 1 Denne rapport omhandler en foranalyse til udvikling af MobilGIS i forhold til de behov og ønsker som natur- og arealforvaltere har til mobile løsninger i felten. Foranalysen er gennemført i to spor: Behovsanalyse og opgørelse hos natur- og arealforvaltere og analyse af teknikken bag MobilGIS og eksisterende løsninger. Der planlægges og udføres desuden enkelte tests af GIS-løsninger i felten. Der beskrives en ønsket forandring for naturog arealforvalterens fremtidige feltarbejde, hvor de har flyttet deres opgaveløsning ud i felten. Her kan natur- og arealforvalteren nu træffe de nødvendige aftaler og afgørelser i felten, samt udføre observationer, registreringer og samtaler. Det vurderes om udviklingen af de mobile teknologier er nået et brugbart stadie, som gør det muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og registrere data digitalt i felten med MobilGIS (natur- og arealforvalternes ønskede forandring). Jan K. Staunstrup Institut for Planlægning Aalborg Universitet Lars Brodersen 3. januar 2013 Oplagstal: 20 stk. Sider: 95 sider Bilag: 3 Rapportens indhold må gengives med tydelig kildeangivelse. Dette 2. semesters projekt er udarbejdet i forbindelse med Master i Geoinformationsmanagement uddannelsen på Aalborg Universitet i perioden september 2012 til januar 2013. Formålet med projektet er at afdække om natur- og arealforvaltere har et behov for at bruge MobilGIS løsninger og om den mobile teknologi er moden til at understøtte deres opgaveløsning i felten. Målgruppen, natur- og arealforvaltere, er personer der bruger en del af deres tid på feltarbejde, hvor de forvalter og overvåger arealer ved at tage prøver, opmåle, fastlægge og registrere grænser, føre tilsyn og tale med lodsejere, m.m. Der er i projektet anvendt interview til at foretage en behovsanalyse og -opgørelse af udvalgte natur- og arealforvalteres erfaringer. Ligeledes er der gennemført analyser af teknikken bag MobilGIS og eksisterende løsninger. Der er desuden anvendt forskellige modeller fra Brodersen (2012). Litteraturhenvisninger er foretaget ved hjælp af Harvard-metoden. Rapporten er sat med Garamond og Lucida Sans (overskrifter og figurer). I forbindelse med projektskrivningen vil vi rette en særlig tak til vores natur- og arealforvaltere, som har bidraget med nyttig viden omkring deres opgaveløsning i felten: ● ● ● ● ● ● ● Jesper Poulsen, Civilingeniør, Landbrug og Grundvand, Odense Kommune Hanne Jæger, Geolog, Landbrug og Grundvand, Odense Kommune Anne Mette Nielsen, Geolog, Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning, GEUS Helen Berger, Civilingeniør, COWI Ole Holmskov, Tilsynsleder i Vejdirektoratet Lars Kildahl Sønderby, Skov- og landskabsingeniør, Park & Natur, Odense Kommune Henriette Bjerregaard, Biolog, Naturstyrelsen Vi vil også rette en tak til vores vejleder Jan K. Staunstrup og medvejleder Lars Brodersen for sparring, samt vore familier og venner for opbakning og moralsk støtte gennem forløbet. Denne rapport er udarbejdet af: Ane Kjeldgaard, Aarhus Universitet Jesper Gaardboe Jensen, Odense Kommune Margrethe Kristensen, GEUS Torben W. Rasmussen, Vejdirektoratet Indledning og initierende ide ......................................................................................................................1 Initierende ide............................................................................................................................................3 Målgruppen ................................................................................................................................................5 Definition på MobilGIS...........................................................................................................................6 Afgrænsning ...............................................................................................................................................8 Projektmetode og -opbygning ................................................................................................................9 Samtalemodellen ...................................................................................................................................9 Grundmodellen for informationsdesign ...........................................................................................9 Kapiteloversigt samt andre metoder og modeller anvendt undervejs ....................................... 10 Bankopladen ....................................................................................................................................... 12 Ideeanalyse – er der et behov/reelt problem? ....................................................................................... 15 Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug ........................................................................................ 16 Jordartskartering ................................................................................................................................ 17 Synkronpejlerunde ............................................................................................................................. 19 Visualisering i felten - anlæg af veje ................................................................................................ 20 Opdatering af §3-registreringen i kommunerne ........................................................................... 21 Opsamling på den utilfredse og den tilfredse tilstand i samtalerne ............................................... 22 Er den initierende ide også interessant for andre? ........................................................................... 23 Problemformulering .................................................................................................................................. 25 Behovsanalyse og opgørelse ..................................................................................................................... 31 Tematisering af interview ..................................................................................................................... 33 Hvorfor: .............................................................................................................................................. 33 Hvad: ................................................................................................................................................... 33 Hvordan: ............................................................................................................................................. 33 Design af interview ................................................................................................................................ 34 Interview-guide - spørgsmål der skal stilles ....................................................................................... 34 Transskription af interviews ................................................................................................................. 35 Analyse og verifikation af interviews .................................................................................................. 35 Rapportering af natur- og arealforvalternes behov .......................................................................... 36 Opsamling - ønsker til produkt ........................................................................................................... 37 Analyse af teknikken bag MobilGIS ....................................................................................................... 39 Udviklingen i mobilteknologi............................................................................................................... 40 Udviklingen inden for MobilGIS ........................................................................................................ 40 MobilGIS – overblik vha. et klassifikationsdiagram ........................................................................ 41 Mobile enheder ...................................................................................................................................... 41 Trådløs kommunikation ....................................................................................................................... 42 Bluetooth ............................................................................................................................................ 42 Wi-Fi (Wireless Fidelity) ................................................................................................................... 42 Mobilt netværk ................................................................................................................................... 43 Programmer ............................................................................................................................................ 43 Styresystemer ...................................................................................................................................... 43 Browsere ............................................................................................................................................. 44 GIS-programmer ............................................................................................................................... 44 Apps ..................................................................................................................................................... 44 Stedfæstede data ..................................................................................................................................... 48 Dataadgang i felten ............................................................................................................................ 48 Lokalisering - stedfæstelse i felten................................................................................................... 50 Analyse af eksisterende løsninger ............................................................................................................ 55 GIS4Mobile ............................................................................................................................................ 56 MobilGIS og WebGIS til §3-registrering ........................................................................................... 58 MapGO-Web.......................................................................................................................................... 62 Sammenfatning....................................................................................................................................... 63 Ønsket forandring...................................................................................................................................... 65 Findes løsningen til den ønskede forandring allerede? .................................................................... 68 Plan for test ................................................................................................................................................. 71 Formålet med testen .............................................................................................................................. 73 Planen for testen .................................................................................................................................... 73 Udførelse og opsamling på test ............................................................................................................... 75 Forberedelse ........................................................................................................................................... 76 Selve testen.............................................................................................................................................. 78 Opsamling ............................................................................................................................................... 80 Konklusion og Perspektivering ............................................................................................................... 83 Projektets grundlag og udgangspunkt ................................................................................................ 84 Studieordningens formål for MTM-uddannelsens 2. semester .................................................. 84 Projektets problemformulering ....................................................................................................... 84 Konklusioner .......................................................................................................................................... 85 Perspektivering ....................................................................................................................................... 86 Projektet som grundsten til kommende projekter på MTM-uddannelsen ............................... 86 Udvikling og trends inden for IT .................................................................................................... 89 Kildekritik.................................................................................................................................................... 91 Bøgerne Web GIS - Principles and Applications [Fu & Sun, 2011] og Projekter med et menneskeligt ansigt [Brodersen, 2012] ........................................................................................... 92 Kilder fra internettet ......................................................................................................................... 92 Vores natur- og arealforvaltere ........................................................................................................ 92 Vores analyse af eksisterende løsninger ......................................................................................... 92 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 93 Bilag A: GIS-definitioner ......................................................................................................................... 97 Traditionelt GIS ..................................................................................................................................... 98 WebGIS ................................................................................................................................................... 98 MobilGIS ................................................................................................................................................ 99 Opsamling på GIS definitioner ......................................................................................................... 100 Bilag B: Gennemførte interviews .......................................................................................................... 101 Bilag C: Resume af interviews ................................................................................................................ 101 Hvilket område bevæger dette projekt sig indenfor? Hvad er problemet som ønskes belyst? Og er der et problem? Dette kapitel indeholder: Det initierende problem Samtaler – er der et behov/et problem? GIS-definitioner Problemformulering (det reelle problem) Meget tyder på at trådløs kommunikation og mobile enheder bliver det enogtyvende århundredes største teknologiske nyskabelser [Fu & Sun, 2011: 115]. Det trådløse internet har udviklet sig fra det analoge 1G i 1980’erne til det seneste skud på stammen 4G, der tilbyder hastigheder svarende til dem vi kender fra fastnetforbindelserne hjemme og på arbejdspladsen [www.erhvervsstyrelsen.dk, www.erhvervsstyrelsen.dk, 19. nov. 2012]. Vi kan altså tilgå internettet på farten. Vi kan være mobile. Samme tendens – mod mere og mere mobilitet – ses i forbindelse med udviklingen i fordelingen af pc’ere, bærbare, tablets og smartphones, hvor den stationære pc i højere og højere grad bliver erstattet af mobile enheder som bærbare pc’ere, tablets og smartphones [www.statistikbanken.dk, 19. november 2012]. Figuren viser den stationære pc og de nye alternativer, som giver os mulighed for at være mobile og online. Og de mobile enheder bliver mere og mere avancerede. Eksempelvis bliver mobiltelefonen, der primært bliver benyttet til telefoni og tekst beskeder (SMS), nu erstattet af smartphones og tablets – små mini computere – med flere og flere indbyggede komponenter, såsom mikrofon/diktafon, kamera og GPS. Ligeledes kan de tilgå det trådløse internet og dermed anvendes til at søge på internettet, sende e-mails, tjekke arbejdskalenderen, osv. Og deres ydeevne bliver bedre og bedre, så de kan udføre mere og mere krævende opgaver. Ringe op SMS Ringe op SMS MMS E-mail Internet Kalender Kamera GPS og navigation Kort Indtale beskeder Figuren viser de nye muligheder i forbindelse med trådløst internet og smartphones i forhold til traditionelle mobiltelefoner. Det trådløse internet og de mobile enheder giver os nye mobile muligheder! Vi bør ikke længere være bundet af kontorets stationære pc og kablede fastnets forbindelse. De nye muligheder bør give os muligheden for at bevæge os ud i felten og løse vore opgaver ved hjælp af de mere og mere avancerede mobile enheder og det trådløse internet. På mange af de danske arbejdspladser benyttes disse muligheder dog ikke. Eksempelvis arbejder mange natur- og arealforvaltere (personer som forvalter og overvåger arealer ved at tage prøver, opmåle, fastlægge og registrere grænser, føre tilsyn og tale med lodsejere, m.m.) stadig papirbårent og uden brug af de mobile muligheder. Først bruger de megen forberedelsestid på kontoret, hvor de skriver materiale som kort og skemaer ud. Efterfølgende tager de i felten og udfylder disse papirkort og skemaer med blyant. For til sidst at tage tilbage på kontoret igen og indtegne kort-ændringerne, samt indtaste diverse oplysninger i sags-systemerne. Ulemperne er mange, såsom megen forberedelsestid, stort papirforbrug, dobbeltregistrering og mulighed for fejl i forbindelse med ”digitaliseringen” af oplysningerne. Mange natur- og arealforvaltere arbejder i dag papirbårent, dvs. skriver papirkort og skemaer ud, som udfyldes i felten, for at blive ”digitaliseret” tilbage på kontoret. Så hvorfor anvendes det trådløse internet og de mobile enheder ikke i opgaveløsningen? Det virker oplagt at give natur- og arealforvalterne en mobil enhed og på den måde give dem mulighed for at kunne gå i felten med direkte adgang til oplysninger, skemaer og kort, samt emails, kontaktpersoner og arbejdskalender over det trådløse internet. Ligeledes vil det være oplagt at anvende Geografiske Informations Systemer på de mobile enheder (MobilGIS), som vil give natur- og arealforvalterne mulighed for at arbejde med et system der gør det muligt at ”indsamle, lagre, registrere, ændre, analysere og visualisere geografisk relaterede data” [Fu & Sun, 2011: 4]. Hvorfor anvendes det trådløse internet, de mobile enheder og MobilGIS ikke til natur- og arealforvalternes opgaveløsning i felten? Fordelene er mange fx. mindre forberedelse, direkte indtastning i sags-systemerne, ingen dobbeltregistrering og dermed minimering af fejl, samt mulighed for at afslutte opgaven på stedet. Og natur- og arealforvalterne er ikke længere bundet til at blive på kontoret og sagsbehandle om ”ting derude”. De kan tage ud i felten og bruge deres sanser i forbindelse med opgaveløsningen. Se, lugte og høre hvordan forholdene er. De mobile enheders indbyggede komponenter tilbyder en række fordele og muligheder for at arbejde smartere i forbindelse med opgaveløsningen. For eksempel mikrofonen/diktafonen (mulighed for at indtale beskeder), kamera (mulighed for at tage billeder) og GPS (mulighed for at vide hvor man er, finde vej og stedfæste). Så hvorfor ses natur- og arealforvalterne stadig med papirkort og skemaer? Skyldes det at det er for dyrt, manglende kendskab til mulighederne eller er det trådløse internet og de mobile enheder simpelthen ikke ”modne” nok? Det er den undren, som er dette projekts omdrejningspunkt og initierende ide: Er udviklingen af de mobile teknologier nået et brugbart stadie, så det nu er muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og registrere data digitalt i felten med MobilGIS? Som det ses af den initierende ide/undren er dette projekts målgruppe natur- og arealforvaltere. Projektgruppen definerer denne gruppe til at være de professionelle medarbejdere i offentlige forvaltninger og hos private rådgivere der forvalter egne arealer eller overvåger arealer der har særlig status ifølge bl.a. miljølovgivningen, som omfatter både offentlige ejet og privat ejede ejendomme. De konkrete arbejdsopgaver kan være forskellige former for prøver fx af jordbunden, opmåling, fastlæggelse og registrering af grænser og/eller lokaliteter, udfyldelse af skemaer om forholdene, tilsyn og samtaler med lodsejere, osv. Målgruppen har en meget høj faglig viden indenfor deres område (natur- og arealforvaltning), men vil oftest have et begrænset kendskab til de mobile teknologier som trådløst internet og mobile enheder, samt MobilGIS. Men hvad er MobilGIS? Det vil dette afsnit omhandle, hvor projektgruppen vil komme med sin MobilGIS definition og redegøre for, hvad der gør netop MobilGIS relevant i dette projekts kontekst. Vores definition på MobilGIS er: MobilGIS er en kombination af hardware (server, mobile enheder, skærm, touch skærm, osv.), trådløst Internet, web-browser, desktop software/apps og geografisk relaterede data, der tilsammen gør det muligt over Internettet at visualisere, registrere, føre tilsyn og bearbejde disse data med henblik på at indhente ny viden og give mulighed for en effektiv opgaveløsning i felten blandt andet ved hjælp af de mobile enheders muligheder (fotooptagelse, indtaling af beskeder, GPS, osv.) og brugerens sanser Projektgruppens illustration af bestanddelene i MobilGIS. MobilGIS adskiller sig fra de øvrige typer af GIS såsom Traditionelt GIS og WebGIS ved at være baseret på mobile enheder, hvilket gør det muligt at lave opgaveløsning i felten, på stedet og bruge sine sanser - gerne med mulighed for brug af trådløst internet. Noget som altsammen er meget relevant i dette projekts kontekst. MobilGIS har på grund af de mobile muligheder en række fordele, blandt dem er følgende: ● ● ● ● ● ● Udskiftning af papirbaserede arbejdsgange: MobilGIS kan erstatte eksisterende papirbaserede arbejdsgange, hvor der kan være risiko for fejl i forbindelse med indtastning af oplysninger og fortolkning af skriftlig information. Mobilitet: De mobile enheder giver mulighed for at gå i felten, da de ikke afhængige af diverse kabler og er kompakte og bærbare. Mange potentielle brugere: Med mere end 4 milliarder mobiltelefon abonnenter samt andre typer af mobile enheder, har mobile brugere langt oversteget antallet af desktop computer brugere. Sted-bevidsthed: En række teknologier kan anvendes til at lokalisere den aktuelle placering af en mobil enhed. Evnen til at vide "hvor er jeg" er unikt ved brug af MobilGIS. Alsidige kommunikationsmidler: Brugere af MobilGIS kan kommunikere via tale, mikrofon/diktafon, korte beskeder (SMS, MMS), foto m. stedfæstelse og evt. retning (kompas), video og e-mail. Dette giver mulighed for at lette samarbejdet mellem feltarbejdere og kontoret, forbedre adgangen til information og øge effektivitet af arbejdsprocesserne. Næsten realtidsinformation: Feltobservationer kan gemmes på web-serveren over det trådløse internet i noget nær realtid og vil på den måde kunne gøres tilgængeligt for dem på kontoret. Dette forbedrer i høj grad den tidsmæssige dimension af GIS. MobilGIS har potentiale til at overvåge de rumlige og tidsmæssige aspekter af verden omkring os [Fu & Sun, 2011: 120-121]. MobilGIS er, ligesom mobilteknologierne, i en rivende udvikling. En af verdens førende GISprogram leverandører ESRI har lavet en undersøgelse, som viser, at anvendelsen i kort på mobile enheder på få år er steget med 46%. [http://gcn.com/articles/2011/06/13/mobile-geographicinformation-systems.aspx, 17. december 2012] I bilag A: GIS-definitioner er forholdet mellem MobilGIS, WebGIS og Traditionelt GIS beskrevet. Bilaget går i dybden med de ligheder og forskelle der er mellem GIS typerne, hvilket vil give læseren et mere tydeligt billede af, hvor MobilGIS skiller sig ud fra de øvrige typer af GIS. MobilGIS er en teknologi, der kan beskrives som “produktet” af de fire grundelementer Viden, Organisation, Teknik og Produkt, der påvirker hinanden indbyrdes [Müller et al, 1984]. Figuren viser de fire grundelementer, som tilsammen udgør teknologi [http://www.leksikon.org/art.php?n=2533, 1. januar 2013] I forbindelse med MobilGIS vil Teknik bestå af blandt andet hardware, software og trådløst internet. Viden er den viden der er til stede “i organisationen” (i dette projekt vil det være i projektgruppen og hos natur- og arealforvalterne). Organisation er det der binder Teknik og Viden sammen. Eksempelvis vil det ofte kræve et organisatorisk element at skulle implementere en MobilGIS løsning i en organisation, da Videnselementet er hos natur- og arealforvalterne, mens ansvaret og opgaverne vedrørende Teknikelementet formentlig vil være i en anden afdeling. Der skal altså skabes en forbindelse mellem disse afdelinger, hvilket kan være kompliceret, hvis ikke der “tales det samme sprog” (ikke fælles forståelseshorisonter) eller er manglende ledelsesmæssig opbakning, osv. Produkt er resultatet eller udkommet af de øvrige tre elementer. I dette tilfælde altså en MobilGIS løsning. Projektgruppen har i dette projekt valgt ikke at beskæftige sig med Organisationselementet. I dette kapitel beskrives de metoder og modeller der er anvendt i dette projekt. Der er endvidere en kort gennemgang af projektets forløb og rapportens opbygning. Projektgruppen har i løbet af projektforløbet anvendt Samtalemodellen [Brodersen, 2012: 70] til at strukturere og angribe tingene i den rigtige rækkefølge i projektet og rapporten. Modellens navn giver god mening, da projekter altid er en ramme for samtaler i dette tilfælde med natur- og arealforvaltere og mellem projektgruppens medlemmer. Samtalemodellen har ændret sig flere gange i løbet af projektet, da der ved hjælp af samtalerne opnås ny information og viden, hvilket løbende har ændret modellen. Det endelige resultatet ses i figuren: Samtalemodel, bankopladen og indholdsfortegnelse. Ifølge Grundmodellen for informationsdesign består alle meddelelser, budskaber, informationer, og produkter af grundelementerne Værdier, Form, Indhold, Interaktion og Produkt/Udtrykt information [Brodersen, 2012: 93]. Figuren viser Grundmodellen for informationsdesigns opdeling i elementerne Værdier, Form, Indhold, Interaktion og Udtrykt information (Produkt). Denne opdeling i de 5 elementer giver mulighed for at tage hvert element og fokusere på dette, hvilket kan være en fordel for simplicitetens skyld. Det er dog væsentlig at se på alle elementer og også forholdet mellem elementerne for at få det hele med i udarbejdelsen af et godt og fyldestgørende produkt, meddelelse, budskab, information, m.m. Vi har valgt at anvende modellen på flere niveauer i projektarbejdet. På et overordnet plan har vi brugt modellen til at få alle elementerne med i projektet og rapporten. I analysefasen i projektet har vi derfor valgt at arbejde med 2 spor, nemlig et spor som omhandler natur- og arealforvalternes behov og ønsker til en MobilGIS løsning (primært elementerne Værdi, Indhold, Interaktion og Produkt i Grundmodellen) og et spor der omhandler teknikken bag MobilGIS (primært elementet Form i Grundmodellen). På det konkrete plan anvender vi Grundmodellen for informationsdesign på flere måder. I flere af kapitlernes opsamlinger bruger vi modellen til at beskrive vores billede af den ønskede MobilGIS løsning (den ønskede forandring) på det givne tidspunkt i projektforløbet. Dette mener vi giver et godt overblik over udviklingen i projektgruppens erhvervede viden i løbet af projektet i forbindelse med interviews med natur- og arealforvalterne, samtaler internt i gruppen, litteraturlæsning, osv. Vi bruger også modellen for at give struktur i flere af kapitlerne fx i gennemgangen af nogle eksisterende MobilGIS løsninger. I dette afsnit vil vi komme med en kort beskrivelse af de resterende kapitler i rapporten. Formålet med det førstkommende kapitel “Ideanalyse - er der et behov/et reelt problem?” er at undersøge om natur- og arealforvalterne har et reelt behov og ønske om at anvende trådløst internet, mobile enheder og MobilGIS i deres opgaveløsning i felten. Er der tale om et reelt problem - også uden for projektgruppen? Gennem korte samtaler med udvalgte natur- og arealforvaltere får vi indblik i natur- og arealforvalternes anvendelse og udfordringer med MobilGIS. Målet er at få et indblik i natur- og arealforvalternes forståelseshorisonter. Samtalerne er refereret vha. metoden “Fra utilfreds til tilfreds tilstand” [Brodersen, 2012], hvilket tydeliggør om brugen af MobilGIS vil give mening for den enkelte natur- og arealforvalter. Vi fokuserer her på elementet Værdier og relationerne til de øvrige elementer i Grundmodellen for informationsdesign (se beskrivelse i et tidligere afsnit). I kapitlet “Problemformulering - Det reelle problem” definerer projektgruppen projektets reelle problem efter at have redegjort for, at der er tale om et reelt problem på baggrund af samtalerne med natur- og arealforvalterne. Vi arbejder her stadig med elementet Værdi i Grundmodellen for informationsdesign (se beskrivelse i et tidligere afsnit). De næste kapitler “Behovsanalyse og -opgørelse” (beskæftiger sig med elementerne Værdier, Indhold og Interaktion i Grundmodellen for informationsdesign), “Analyse af teknikken bag MobilGIS” (beskæftiger sig med elementet Form i Grundmodellen for informationsdesign) og “Analyse af eksisterende løsninger” (beskæftiger sig med elementet Form og Produkt i Grundmodellen for informationsdesign) udgør analysedelen i projektet. Formålet med kapitlet “Behovsanalyse og -opgørelse” er at få en fælles forståelseshorisont med natur- og arealforvalterne. Hvad er deres præcise behov i forbindelse med opgaveløsningen i felten? Dette er løst ved at føre en række interviews med nogle udvalgte natur- og arealforvaltere. Resultatet er en liste med behov, en behovsopgørelsen. Kapitlet “Analyse af teknikken bag MobilGIS” går i dybden med teknikken bag MobilGIS. For at få et overblik over bestanddelene i MobilGIS udarbejdede projektgruppen her et klassifikationsdiagram. Formålet med kapitlet “Analyse af eksisterende løsninger” er at få inspiration ud fra eksisterende MobilGIS løsninger. Hvad er fordelene og ulemperne ved de enkelte løsninger? Det er vigtigt at nævne, at opgørelsen af natur- og arealforvalternes behov, gennemgangen af teknikken bag MobilGIS og de eksisterende løsninger foregik parallelt. Projektgruppen var således tilstrækkeligt inde i teknikken bag MobilGIS til at kunne stille de rigtige spørgsmål i forbindelse med interviewene. I kapitlet “Ønsket forandring” skitseres den ideelle løsning på baggrund af de samlede behov fra natur- og arealforvalterne og denne løsning sammenstilles med de eksisterende løsninger for at undersøge, hvorvidt nogle af disse løsninger dækker behovene. I kapitlet “Plan for test” listes udfordringerne ved den samlede behovsopgørelse og en alternativ løsning beskrives. Efterfølgende planlægges en test af løsningen. Formålet med kapitlet “Udførelse og opsamling på test” er at udføre testen af den alternative løsning og efterfølgende samle op på denne test. Hvad er fordelene og ulemperne ved denne løsning? I kapitlet “Konklusion og Perspektivering” vurderes det hvorvidt den alternative løsning er løsningen på alle behovene. Ligeledes inddrages det reelle problem og der konkluderes. Til sidst perspektiveres. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har vi arbejdet med Bankopladen [Brodersen, 2012: 49], der sikrer, at man får det hele med til en komplet og fyldestgørende beskrivelse af fx et projekt. Bankopladen beskriver hvorledes projektets egen-opfattelse omformes til information om projektet, som fremkalder en god brugeropfattelse af projektet i forhold til projektets potentialer og projektets materialisering samt projektets forudsætninger og relationer. I skemaet her ses den udfyldte Bankoplade for rapporten. Tallene angiver en god rækkefølge at arbejde med de enkelte felter i. Når alle ni felter er udfyldt er der BANKO for så er det hele med. Projektgruppen har valgt at opbygge sin rapport efter disse ni felter. I skemaet er de enkelte kapitler i rapporten angivet med blå skrift. Tredjehed 2. Vilkår Ideanalyse - er der et behov/reelt Forudsætninger problem? og relationer Underbygges af samtaler med natur- og arealforvaltere (casebeskrivelser) Andethed 3. Handling Problemformulering - det reelle problem Materialisering er beskrevet med angivelse af hvilke spørgsmål og emner projektgruppen ønsker at undersøge nærmere Førstehed 1. Ide Beskrivelse af projektets Indledning Potentialer og initierende ide Projektet i sig selv Egen-opfattelsen 8. Projektplan 5. Viden Plan for test som det er muligt at gennemføre i dette projekt Analyse af teknikken bag MobilGIS Analyse af mobile enheder og andre emner indenfor mobil teknologi 9. Prototype 6. Løsning Udførelse og opsamling på test som er gennemført i dette projekt Analyse af eksisterende løsninger med MobilGIS 7. Reklame (lokkeråb) 4. Værdi Beskrivelse af ønsket forandring Information om projektet Behovsanalyse og -opgørelse. Interview af udvalgte brugere med analyse og opgørelse af deres behov til MobilGIS mv. Brugeropfattelse Andres opfattelse I ideanalysen undersøges om den initierende ide er et reelt, generelt problem/udfordring. Der gennemføres korte afklarende samtaler med udvalgte natur- og arealforvaltere. Der er beskrevet cases med utilfreds og tilfreds tilstand vedr. arbejdet i felten. Det vurderes om ideen også er interessant for andre end projektgruppen. I ideanalysen undersøges om den initierende ide er et reelt, generelt problem/udfordring. “Er sagen interessant for andre eller er det bare dig selv, der er uoplyst?” [Brodersen, 2012: 72]. Gennem samtaler internt i projektgruppen og med natur- og arealforvaltere udvides gruppens fælles forståelseshorisont vedr. natur- og arealforvalernes opgaver og udfordringer samt mulige tekniske løsninger, som undersøges sideløbende - beskrevet i kommende kapitler. For at undersøge om de mobile enheder bruges som et middel til en bedre natur- og arealforvaltning og registrering i felten har projektgruppen taget kontakt til deres kollegaer, som arbejder med denne type opgaver. De udvalgte natur- og arealforvaltere som projektgruppen kender eller har adgang til arbejder med følgende opgaver: ● ● ● ● ● Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug i Odense kommune Jordartskartering i GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Synkronpejlerunde hos rådgiver der arbejder for Naturstyrelsen (NST) Visualisering i felten - anlæg af veje i Vejdirektoratet Opdatering af §3-registreringen i bl.a. Odense kommune De korte indledende samtaler er refereret i rammerne for metoden ”Fra utilfreds til tilfreds tilstand” [Brodersen, 2012: 27]. Ideen med denne metode er at få beskrevet sagsbehandlernes utilfredse tilstand, samt deres og projektgruppens ”billede af” den tilfredse tilstand for at få et indtryk af om brugen af mobile enheder giver mening i det enkelte tilfælde. Formålet er at undersøge om arealforvalterne allerede har mobile enheder og løsninger, samt at finde ud af om det ifølge arealforvalterne giver mening at anvende mobile enheder i forbindelse med deres opgaveløsning i felten – om de har et behov. Endelig er målet at få klarlagt om den initierende ide er et reelt problem for andre. Dette kapitel vil således bestå af en række case-beskrivelser, der er udarbejdet af projektgruppen ud fra egne erfaringer og korte opklarende samtaler med kollegaer samt en opsamling på fællestræk i dels den utilfredse tilstand og dels den tilfredse tilstand i casene. Kapitlet afsluttes med en vurdering af om den initierende ide også er interessant for andre end projektgruppen. De danske kommuner fører tilsyn med gartnerier og landbrug. Tidligere blev det enkelte gartneri og landbrug besøgt flere gange af sagsbehandlere fra de forskellige kontorer i Odense Kommune. For at effektivisere har de relevante kontorer på området valgt kun at foretage et besøg, hvor den aktuelle sagsbehandler indhenter alle oplysninger på tværs af kontorerne. Dette sker ved at udfylde et skema (otte A4 ark) og indtegne relevante oplysninger på udskrevne kort. Oplysningerne er både beskrivelser og lokaliseringer/opmålinger, f.eks. olietanke i forhold til kloak, vandløb og til vandindvinding. Tilbage på kontoret bliver oplysningerne indtastet og skannet for efterfølgende at blive gemt i kommunens Elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH). Jesper Poulsen, Civilingeniør, Landbrug og Grundvand, Odense Kommune: “Opgaven er for papirbåren og der dobbelt registreres. Det ville være godt med direkte adgang til de eksisterende sager i ESDH, dynamiske kort og digitale skemaer”, 27. september 2012. Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand Der skal slæbes rigtig mange kort og spørgeskemaer med ud på tilsyn. Der er meget at holde styr på. Sagsbehandleren medbringer det hele på en mobil enhed, som er let at have med. Sagsbehandlerne bruger meget tid på at renskrive og registrere digitalt på kontoret efterfølgende, det føles som dobbeltarbejde. Sagsbehandleren kan skrive det hele i de digitale dokumenter på stedet, og derved spare tid på kontoret efterfølgende. Placeringen af f.eks. olietanke og kloaknedløb skal først indmåles og registreres på papirkort, hvorefter det indtegnes i GIS-systemet hjemme på kontoret. Sagsbehandleren registrerer direkte i kortet med den mobile enheds indbyggede GPS. I forbindelse med kortlægning af den danske undergrund udarbejdes der et kort over jordarter ca. 1 meter under terræn. Kortet er et vigtigt grundlag for dem der arbejder med kortlægning af råstoffer og grundvand. Karteringsfeltarbejdet udføres hvert år af GEUS over ca. 2 måneder. Arbejdet udføres ved at stikke et spyd (med en flænge i spidsen) i jorden, der opsamler en lille jordprøve som tolkes og resultatet noteres på stedet på papirkort. Billede: Karteringsfeltarbejde Feltmedarbejderen har et kort over det område, hvor jordartskarteringen skal foregå, og der arbejdes forholdsvis systematisk gennem området, men det kan godt være lidt svært at holde styr på, hvor man befinder sig. Der er også et ønske om at kunne medtage flere forskellige korttyper som støtte. Forskellige digitale løsninger er afprøvet: PDA’er og smartphones, men de løber hurtigt tør for strøm ved online-kort-hentning. GPS er også forsøgt, men det har været besværligt at lægge de forskellige korttyper ind i systemet. En digital registrering er ønskværdig, da der bruges meget tid på rentegning efterfølgende. Anne Mette Nielsen, GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelse for Danmark og Grønland Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning: ”Det ville være godt at få tolkningerne direkte i GIS miljøet, f.eks. via en mobilenhed med mulighed for at vælge symboler fra dropdown menuer. Der er også brug for at kunne lave tolkningsstreger. Den mobile enhed er nødt til at være robust og vandtæt, fordi man lægger det fra sig mens man karterer. Den skal kunne passe ned i en Fjällrävbukselomme (ca. 12x15 cm), ellers bliver det for bøvlet”. Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand Det er besværligt at medbringe mange forskellige kort, når man skal bære det hele med rundt hele dagen. Med en mobil enhed kan sagsbehandleren tage alle de korttyper med som de har brug for. Det kan være svært at holde styr på, hvor man befinder sig, især i tæt vegetation. Med en mobil enhed bliver sagsbehandlerens spor ”tracket” hele vejen og de kan se, hvor de er på det digitale kort. Der er meget arbejde med at registrere og digitalisere prøvetagningspunkterne tilbage på kontoret. Sagsbehandleren kan tilføje oplysninger om sin position, tolkningsresultater, m.m. digitalt på stedet ved hjælp af den mobile enhed. I forbindelse med grundvandskortlægning udarbejdes der kort over grundvandets strømningsretning. Kortet bruges både i forbindelse med udpegning af indvindingsoplande til vandværker, og dermed også i forhold til placering af nedsivningsanlæg og andre forureningskilder. Billede: Der pejles grundvandsstand i en boring I en koncentreret og begrænset periode pejles der grundvandsstand i alle tilgængelige boringer (markvandingsboringer og private boringer) i et afgrænset område. Målet er at pejle så mange boringer som muligt over så kort tid som muligt, for at kunne lave et kort over vandets strømningsretning i jorden (upåvirket at pumpning). Der arbejdes sammen to og to. Den ene kravler ned i tørbrønden, hvor der sidder en pejlestuds. Pejlestudsen skrues af og der sænkes en pejler (vedhæftet målebånd) ned i boringen. Pejleren laver en fløjtelyd, når den rammer vandoverfladen, og så kan der aflæses på målebåndet, hvor dybt der er fra pejlestudsen ned til vandspejlet. Der skal også måles, hvor langt der er op til terræn fra pejlestudsen, hvis der ikke er satellit-forbindelse til GPS’en nede i brønden. Den anden person skriver tallene ned i et skema, måler X og Y-koordinater på boringen med GPS, tager billeder af omgivelserne og ned i brønden samtidig for at boringen og pejlestudsen bliver lettere at finde næste gang. Helen Berger, COWI: “Hvis eksisterende oplysninger kan hentes direkte fra den mobile enhed kan der sikkert spares meget tid på kontoret. Det vil være ønskværdigt, hvis koordinaterne kan tastes eller måles direkte ind i databasen med et softwareprogram til mobilen. På Z-koordinaten går vi efter en nøjagtighed på få cm, når vi indhenter pejledata til kort over grundvandets strømningsretninger. Vandet søger jo mod en vandret tilstand, så der skal ikke så meget til før strømmen vender”. Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand Der er meget at slæbe på, så som svensknøgle, hammer, WD40, tromle med målebånd og pejler, kort, papir, blyant, kamera, GPS og nogle gange en stige. Sagsbehandleren har samlet kort, papir, blyant, kamera og GPS i en mobil enhed. Der er meget arbejde med at digitalisere prøvetagningspunkterne og indtaste oplysninger efterfølgende. Sagsbehandleren kan tilføje oplysninger om sin placering og måleresultater direkte på stedet ved hjælp af den mobile enhed. I forbindelse med Vejdirektoratets tilsyn med anlæg af vejprojekter i felten medbringes normalt en stor mængde tegninger, skemaer og dokumenter, og der skrives mange oplysninger på tegninger og i notesbog. Flere entreprenører anvender nu maskinstyring, som betyder at vejprojektet ikke er afmærket i felten i samme omfang som før, der gav tilsynet mulighed for at orientere sig i felten. Det giver en udfordring at føre tilsyn i forhold til vejprojektet samt registrering af noter og påtaler, som skal udveksles med entreprenøren m.fl. Der bruges en del tid på den efterfølgende renskrivning og digitale registrering af tilsynsnoter i ESDH og udsendelse af e-mail på kontoret. Udfordringen er, at flere af de data der medbringes og registreres i felten med denne opsætning lever i en lukket verden, hvor mange data flyttes manuelt ind og ud af centrale arkiver og ESDH - med fare for fejl og manglende styring af ændringer. I felten drøftes situationer og indgås aftaler med fx lodsejere, hvor det er nødvendigt med adgang til relevante aftaler, dokumenter, planer og kort. Udfordringen her er håndtering af personfølsomme oplysninger i felten. Ole Holmskov, Tilsynsleder i Vejdirektoratet: “Projektet Visualisering i felten vil give alle tilsynsmedarbejdere mulighed for at orientere sig i marken i forhold til projektet - nu hvor projektet ikke afmærkes mere - endelig vil det blive nemmere at registrere tilsynsnoter og tilhørende foto og sende noter videre til bl.a. entreprenøren. Påtaler vil automatisk blive samlet op i Performance-oversigter. Projektet vil også frigøre ressourcer, så der kan føres mere tilsyn i felten.” Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand Tilsynsmedarbejderen har svært ved at orientere sig i vejprojektet i felten, hvor entreprenøren bruger maskinestyring, da projektet ikke er afmærket i felten i samme grad som før I felten kan tilsynsmedarbejderen ved hjælp af en mobil enhed orientere sig i vejprojektet i felten samt foretage stedfæstede registreringer. Tilsynsmedarbejderen bruger meget tid på manuel overførsel af data fra og til ESDH og andre digitale arkiver. I felten har medarbejderen direkte adgang til tegninger, planer, kort og data i ESDH og andre digitale arkiver ved hjælp af en mobil enhed. Efter tilsyn i felten er der for meget arbejde med renskrivning og digitale registreringer af tilsynsnoter og udsendelse af e-mail. Registrering af tilsynsnoter i felten gemmes automatisk med position m.v. i databaser og e-mails sendes automatisk til entreprenør m.v. Sagsbehandleren skal bruge meget tid på at samle og forberede dokumenter til aftalte besøg i felten fx hos lodsejere. Sagsbehandleren kan umiddelbart drøfte og indgå aftaler m.v. med fx lodsejere uden større forberedelse og opfølgning på kontoret. De danske kommuner har af Miljøministeriet fået som opgave at vedligeholde og opdatere registreringen af naturtyperne søer, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev, samt en række udpegede vandløb i Naturbeskyttelseslovens §3. En meget stor opgave, som ofte vil kræve tilsyn i felten, hvor områdeafgrænsning af den enkelte eng, hede, osv. kontrolleres og en basisregistrering på et §3 feltskema udfyldes. I dag løses opgaven i Odense Kommune ved, at der udskrives en række kort (historik er vigtig så der udskrives f.eks. flere flyfotos for det samme geografiske område for at kunne se udviklingen over tid) og §3 skemaet, som udfyldes med blyant i felten. Ligeledes indtegnes områdeafgrænsning med blyant i kortene. Når sagsbehandleren er tilbage på kontoret indføres oplysningerne digitalt i hhv. Danmarks Arealinformation (DAI) og Naturdatabasen, som begge hører under Danmarks Miljøportal. Sagsbehandlerne har et meget stort ønske om at afprøve de teknologiske muligheder i opgaveløsningen. Lars Kildahl Sønderby, Skov- og landskabsingeniør, Park & Natur, Odense Kommune: “På baggrund af lignende opgaver har vi estimeret opgaven til 1½ årsværk på baggrund af de data vi har modtaget fra Naturstyrelsen, som skal gennemgås. Vi har brug for smarte værktøjer til at løse opgaven”, 26. september 2012. Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand Sagsbehandleren bruger meget tid på at udskrive kort og skemaer. Sagsbehandleren behøver ikke at udskrive kort og skemaer. De er lige ved hånden i felten vha. en mobil enhed. Sagsbehandleren oplever til tider, at ikke alle oplysninger er kommet med ud i felten. Sagsbehandleren behøver ikke længere at være bange for at glemme udskrevne kort og skemaer i felten, da de kan hentes vha. en mobil enhed. For at få et overblik over den nuværende anvendelse af mobile enheder og ønsker/behov til en bedre anvendelse af disse i felten, er alle samtalerne gennemgået for at finde eventuelle fællestræk. Disse fællestræk er resumeret her: Ud af samtalerne kan følgende sammenfattes om den utilfredse tilstand: ● ● ● Der er ingen af de adspurgte sagsbehandlere, som har en fungerende løsning på mobile enheder. De ønsker alle at undgå forberedelsen på kontoret med udskrivning af materiale, for eksempel kort og skemaer. De vil alle meget gerne undgå dobbeltarbejde med indtegning af ændringer i GISsystemet, indtastning og/eller skanning af oplysninger, når de er tilbage på kontoret. Følgende sammenfattes om den tilfredse tilstand i form af behov, muligheder og ønsker: ● ● ● ● ● ● De har alle behov for at kunne se og orientere sig i forskellige kort og tegninger, mens de er i felten. De har alle brug for at kunne indtaste oplysninger i forbindelse med deres opgaveløsning i felten. De vil alle have nytte af at kunne se, hvor de er på et kort. De har brug for at kunne tegne i kortet i forbindelse med deres opgaveløsning i felten. De vil gerne have mulighed for at bruge deres position i forbindelse med registreringen. De vil gerne kunne hente og gemme dokumenter i deres ESDH-arkiv bag firewall’en. Ud fra de ovenstående samtaler kan det konkluderes, at den initierende ide også er interessant for andre, nemlig natur- og arealforvalterne. De beskriver en række utilfredsstillende tilstande og forventninger til en række tilfredsstillende tilstande, som underbygger projektgruppens ide og undren: “Er udviklingen af de mobile teknologier nået et brugbart stadie, så det nu er muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og registrere data digitalt i felten med MobilGIS?” I dette kapitel vil vi beskrive projektets problemformulering hvordan vi har analyseret os frem til det reelle problem og hvorledes vi vil arbejde videre med dette i projektet. I dette kapitel vil vi beskrive projektets problemformulering - hvordan vi har analyseret os frem til det reelle problem og hvorledes vi vil arbejde videre med dette i projektet. I ideanalysen har vi konstateret, at den initierende ide “Er udviklingen af de mobile teknologier nået et brugbart stadie, så det nu er muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og registrere data digitalt i felten med mobilGIS?” også er interessant for andre, nemlig projektets målgruppe natur- og arealforvalterne. Mange natur- og arealforvaltere bruger i dag megen tid på udskrivning af materiale, der medbringes for at sikre en god opgaveløsning i felten. Tilbage på kontoret overføres registreringer, påtegninger, m.m. til systemerne. Kort sagt, bruges der tid på at gøre digitale kort, planer og dokumenter analoge til feltarbejdet, som efterfølgende påtegnes med analoge registreringer m.v. i felten, der til sidst overføres til digitale systemer tilbage på kontoret. En arbejdsproces indeholdende papirspild, dobbeltarbejde og en øget risiko for fejl (natur- og arealforvalternes utilfredse tilstand). Mange natur- og arealforvaltere arbejder i dag papirbårent, dvs. skriver papirkort og skemaer ud, som udfyldes i felten, for at blive ”digitaliseret” tilbage på kontoret. Det er vores påstand, at MobilGIS vil blive et af de centrale omdrejningspunkter i transformationen til en bedre opgaveløsning i felten. Bør det trådløse internet, de mobile enheder og MobilGIS ikke kunne hjælpe natur- og arealforvalterne til en bedre opgaveløsning i felten? Vi mener, at det reelle problem beskriver udfordringen mellem den utilfredse tilstand og den tilfredse tilstand og den transformation, der kan sikre bevægelsen fra den utilfredse til den tilfredse tilstand. Hvordan kan vi nå frem til en god og tilfredsstillende transformation mellem disse tilstande? På baggrund af ovenstående beskrivelse har vi udarbejdet følgende problemformulering: Er udviklingen af de mobile teknologier nået et brugbart stadie, så det nu er muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og registrere data og observationer (billeder m.v.) digitalt i felten med MobilGIS - uden større forberedelse og opfølgning på kontoret? I problemformuleringen er der elementer som er understreget - det er tilføjelser til “den initierende ide”, som indikerer udvidelsen af projektgruppens fælles forståelseshorisont efter gennemførelsen af ideanalysen, hvor der blev ført en række samtaler med natur- og arealforvaltere. Den initierende ide var meget teknisk orienteret i form og indhold. Tilføjelserne omhandler nogle for brugeren værdiskabende elementer såsom observationer i form af billeder samt fokus på det forberedende og opfølgende arbejde i forhold til opgaverne i felten. Som uddybning til problemformuleringen opstilles følgende supplerende spørgsmål: Hvad er behovene til en løsning som sikrer effektiv opgaveløsning i felten? Hvilke mobilteknologier kan være relevante at undersøge? Hvad er forskellen på en mobil enhed og en enhed på kontoret? Hvilke former for stedfæstelse er der behov for og hvad er kravene til nøjagtighed? Hvad kan eksisterende løsninger på markedet i dag? Disse afklarende spørgsmål kan opstilles og begrundes i sammenhæng med Grundmodel for informationsdesign, som er beskrevet i kapitlet: “Projektmetode og opbygning”: Værdi - bl.a. projektidentitet og analyse af muligheder: Hvad er behovene til en løsning som sikrer effektiv opgaveløsning i felten? Se svarene i kapitlet “Behovsanalyse og -opgørelse” Form - bl.a. systemdesign af apparat og brugergrænseflade: Hvilke mobilteknologier kan være relevante at undersøge? Se svarene i kapitlerne “Analyse af teknikken bag MobilGIS” Indhold - bl.a. lever indholdet op til brugerens forventninger: Hvilke former for stedfæstelse er der behov for og hvad er kravene til nøjagtighed? Se svarene i kapitlet “Behovsanalyse og -opgørelse” Interaktion - Interaktionsdesign, brugerens handlemåde: Hvad er forskellen på en mobil enhed og en enhed på kontoret? Se svarene i kapitlerne “Analyse af teknikken bag MobilGIS” Produkt - det færdige resultat: Hvad kan eksisterende løsninger på markedet i dag? Se svaret i kapitlet “Analyse af eksisterende løsninger” Ovenstående spørgsmål danner grundlaget for de analyser og definitioner, som behandles i de efterfølgende kapitler. Figuren viser projektgruppens billede af en MobilGIS-løsning på dette tidspunkt i projektforløbet udtrykt ved hjælp af Grundmodellen for informationsdesign. Dette kapitel er det første af rapportens 3 analyse-kapitler. I dette kapitel vil vi fokusere på brugernes forventninger til indhold og interaktion i MobilGIS, altså natur- og arealforvalternes behov og ønsker til MobilGIS, mens de næste kapitler hovedsagelig vil fokusere på teknik og form i MobilGIS, altså hvilke tekniske muligheder der er indenfor MobilGIS. Dette kapitel er det første af rapportens 3 analyse-kapitler. I dette kapitel vil vi fokusere på brugernes forventninger til indhold og interaktion i MobilGIS, altså natur- og arealforvalternes behov og ønsker til MobilGIS, mens de næste kapitler hovedsagelig vil fokusere på teknik og form i MobilGIS, altså hvilke tekniske muligheder der er indenfor MobilGIS. Brodersen [2012] angiver “Den sunde strategi er at støtte sig til en afprøvet struktur, en metode, som hjælper en til at få gjort tingene i en fornuftig rækkefølge med styrket indhold, større arbejdsglæde og et resultat, som tilfredsstiller brugeren.” Dette har vi opnået ved metodisk at indsamle brugernes - i dette tilfælde natur- og arealforvalternes - ønsker og behov gennem gode samtaler (interviews) og feltbesøg, hvorved den fælles forståelseshorisont udvides. Brodersen [2012: 59] angiver i denne forbindelse, at den gode samtale gennemføres efter to grundlæggende principper: (1) viljen til i fællesskab at udvide forståelseshorisonten ved undersøgende samtale, og (2) samtaler kræver åbne spørgsmål, hvor spørgeren ikke kender svaret på forhånd - ellers er det ikke en samtale. Vi valgte i forbindelse med indsamlingen af informationerne fra de udvalgte natur- og arealforvaltere at basere vores interviews på dele af Kvale & Brinkmann [2008] til blandt andet at stille de rigtige spørgsmål i den rigtige rækkefølge. Interviewundersøgelser kan ifølge Kvale & Brinkmann [2008: 122-123] opdeles i følgende 7 faser: 1. Tematisering. Formuler formålet med undersøgelsen og opfattelsen af det tema, der skal 2. 3. 4. 5. 6. 7. undersøges, før interviewene begynder. Undersøgelsens hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan - metode - stilles. Design. Planlæg undersøgelsens design og tag alle syv faser af undersøgelsen i betragtning, før interviewene påbegyndes. Undersøgelsen designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden. Interview. Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en reflekteret tilgang til den søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation. Transskription. Klargør interviewmaterialet til analyse, hvilket almindeligvis omfatter en transskription fra talesprog til skreven tekst. Analyse. Afgør på basis af undersøgelsens formål og emne og interview-materialets karakter, hvilke analysemetoder der passer til interviewene. Verifikation. Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interview-resultaterne. Reliabiliteten henviser til, hvor konsistente resultaterne er, og validitet vil sige, om en interviewundersøgelse undersøger det, den har til formål at undersøge. Rapportering. Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form, der lever op til videnskabelige kriterier, tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter og resulterer i et læseværdigt produkt. I forbindelse med vores interview ønsker vi at indhente oplysninger, der kan bidrage til svaret på: ● ● ● Hvilke forberedelser er der til feltarbejdet og for meget tid bruges der på bl.a. udskrifter fra forskellige kort- og datasamlinger? Hvordan anvendes materialet i felten og hvilke registreringer foretages der? Hvor meget opfølgning er der på et arbejde i felten? I forbindelse med Ideanalysen talte vi med en række natur- og arealforvaltere indenfor: ● ● Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug i Odense kommune Jordartskartering i GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland ● ● ● Synkronpejlerunde hos rådgiver der arbejder for Naturstyrelsen (NST) Visualisering i felten - anlæg af veje i Vejdirektoratet Opdatering af §3-registreringen i bl.a. Odense kommune Vi tager fat i de samme personer. Sammen med dem går vi nu mere i dybden ved hjælp af interviews for at få klarlagt deres konkrete behov og ønsker til en tilfredsstillende løsning med MobilGIS. Der opbygges en Interview-guide med en række spørgsmål baseret på de emner som vi i Ideanalysen har afgrænset til at være de reelle problemer i forbindelse med Natur- og arealforvaltning, samt registrering i felten. Vi har endvidere gennemført indledende vidensindsamling vedr. MobilGIS og Mobil-teknologi (se evt. kapitlerne “Analyse af teknikken bag MobilGIS” og “Analyse af eksisterende løsninger”), således vi er sikre på, at de teknologiske aspekter også berøres i interviewet. I forbindelse med et interview, evt. i forbindelse med et feltbesøg, stiller en eller flere af projektgruppens medlemmer en række spørgsmål, som er angivet i en interview-guide (se nedenfor). Svar nedskrives eller indtales på diktafon eller lign. Efterfølgende ren-skrives (transskription) svarene. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Tematisering: Se ovenstående afsnit Design: Der opstilles en række spørgsmål indenfor et par hovedemner - se nedenfor. Interview: Spørgsmål stilles af et gruppemedlem - evt. i forbindelse med et feltstudie. Transskription: Svar nedskrives i forbindelse med interview og renskrives efterfølgende. Analyse: Alle svar samles og analyseres samlet for at angive vægten af behov m.v. Verifikation: Analyserne vurderes i forhold til formålene med interviewet. Rapportering: Analyser rapporteres læsevenligt i rapporten. I forbindelse med de fleste tilsyn medbringes mange kort, planer, tegninger, dokumenter og skemaer. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Hvilke materialer medbringer du til et tilsyn/feltarbejde? Hvor lang tid bruger du ca. på at finde materiale frem til et tilsyn/feltarbejde? Synes du det er en vigtig proces i forberedelsen til et tilsyn/feltarbejde? Hvad bruger du materialet til på et tilsyn/feltarbejde? Har du nogen gange glemt at få alt materiale med fra kontoret? Hvad gjorde du så? Hvordan behandler du dine noter og registreringer, når du er tilbage på kontoret? Har du nogen ideer til hvordan processen kan gribes an for at spare tid? Er du interesseret i en mobil løsning? Hvorfor/hvorfor ikke? I forbindelse med tilsynet i felten udarbejdes noter og gennemføres registreringer på stedet med stedfæstelse, som senere kan overføres til et arkiv- og GIS-system hjemme på kontoret. Det kan typisk være noter på medbragte kort, planer m.v. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Hvad skal du registrere og notere under et tilsyn/feltarbejde? Hvordan nedskrives noter - i en notesbog, på kort eller planer m.v.? Skal du kunne registrere punkter, linier og flader? Hvor vigtig er præcision, når du foretager stedfæstelse? Hvilke krav er der til nøjagtigheden i forbindelse med registreringen? Hvilke hjælpemidler bruger du til stedfæstelse? Hvordan stedfæster du? Er der nogen der venter på din tilbagemelding/noter? Hvor længe kan de vente? I hvilken form skal de have tilbagemeldingen? 9. Hvad er din erfaring med GIS i forbindelse med kontorarbejde og under tilsyn/feltarbejde? 10. Hvad er din erfaring med mobile enheder? 11. Kan du beskrive nogen fordele eller ulemper ved en mobil løsning? 12. Hvilke mobile løsninger kan du forestille dig at medbringe til et tilsyn/feltarbejde? Hvorfor? 13. Hvor længe skal løsningen kunne anvendes? (batterilevetid)? 14. Hvilke krav er der til skærmens størrelse? 15. Skal løsningen kunne fungere offline, hvis der ikke er netværksforbindelse? 16. Er der brug for live-opdatering, så dem på kontoret og dem i felten også ser det samme? 17. Skal der kunne tages billeder, indtales beskeder, som skal kunne tilknyttes “sagen”? 18. Hvordan gemmes billeder efter feltarbjde og hvordan har andre adgang til dem på kontoret? Efter første interview blev interview-guiden justeret med tilføjelse af spørgsmål 2.2, 2.8 og 2.18, da vi ønskede at spørge mere ind til noter i felten og hvad noterne bruges til efterfølgende. Interview-guiden blev herefter ikke udbygget yderligere. Natur- og arealforvalteren i første interview fik efterfølgende lejlighed til at svare på de supplerende spørgsmål, således alle har haft lejlighed til at svare på de samme spørgsmål. Efter hvert interview eller feltbesøg blev natur- og arealforvalterens svar skrevet ind i selvstændige dokumenter iht. spørgsmålene i interview-guiden. Se de gennemførte interviews i bilag B. Alle svar fra interviews blev samlet i et dokument, hvor alle svar på de enkelte spørgsmål blev samlet. For hvert spørgsmål resumeres og verificeres svar i et oversigtsark (se det udfyldte ark i bilag C): Svar - resume Spørgsmål 1 ….... Spørgsmål 18 Interview 1 ….... …... Interview N I forbindelse med resumering af resultaterne fra de enkelte interviews vurderede vi om svaret gav mening i forhold til det stillede spørgsmål. Evt. forkert placerede svar blev flyttet til de rette steder. Resume-oversigten anvendes til at danne et overblik over i hvilket omfang natur- og arealforvalterne svarede ens eller om der er store meningsforskelle. Peger svarene i samme retning fortæller det også noget om, at svarene har en forholdsvis stor validitet. På baggrund af de gennemførte interviews kan der udledes en række fokuspunkter og behov som vi bør være opmærksomme på i forbindelse med opsamling på analyserne i kapitlerne “Ønsket forandring” og “Plan for test”. Fokuspunkterne er opstillet efter elementerne i Grundmodellen for informationsdesign [Brodersen, 2012: 93]. ● ● ● ● Værdi - projektidentitet, analyse af muligheder og prototype Form - systemdesign af apparat, datamodellering og brugergrænseflade Indhold - indholds- og informationstyper, svar på brugerens forventninger Interaktion - Interaktionsdesign - understøttelse af brugerens handlemåde Værdi Alle bruger tid på forberedelse af feltopgaver - med meget varierende tidsforbrug - alle mener det er vigtigt at være forberedt til felt opgaverne. Alle medbringer forskellige typer af papirkort til orientering i felten samt skemaer og notesbøger til registrering af observationer m.v. Alle har oplevet at glemme at få alt materiale med i felten, hvor flere måtte vende om og hente det glemte - nogle gange har de også fortsat og satset på at det gik alligevel. Alle mener at adgang til digitale kort og digitale skemaer samt dokumenter i ESDH m.v. vil spare tid i flere dele af processen fra forberedelse, feltopgaven og opfølgning. Normalt er der ingen der sidder og venter på tilbagemelding/ registrering samme dag - skulle der være nogle så kan det klares pr. telefon. Efter arbejdet i felten har alle et opfølgende arbejde på kontoret dels med overførsel af registreringer til GIS-system eller ESDH-system og dels med afsendelse af e-mails m.v. Alle er interesseret i en eller anden form for mobil-løsning til deres feltarbejde. Form Indhold Interaktion Alle har en smartphone og enkelte ejer eller har prøvet en tablet. Det at tage billeder og let kunne gemme disse er et vigtig behov i Dem der har prøvet tablets eller lign. angiver at batterilevetid og ventetid på download af data kan være en begrænsning - kort og GPS er til gengæld til stor gavn i felten. Krav til batterilevetiden for de mobile enheder er 4-10 timer i felten. feltarbejdet for alle, men der er lidt forskellige ønsker til hvad billederne skal lagres sammen med: Noter, ESDH-sager og skemaer. Alle anvender eller har anvendt traditionelt desktop GIS eller WebGIS typisk i sagsbehandling og/eller ved forberedelse af opgaver til felten. Smartphones anses som udgangspunkt for at have en for lille skærm til brug i felten. Flere peger på tablets med 10-11’’ skærme, som det de vil satse på. Enkelte mener at tablets med 7-8’’ skærm er mere “handy” i felten - alt efter hvad man ellers skal slæbe på af udstyr. Behovet til nøjagtigheden ved stedfæstelse af noter ligger for det meste på 2-5 meter, nogle gange indenfor ½ meter. En enkelt har behov for nøjagtighed på 1 cm i højden (anvender allerede i dag geodætisk GPS-udstyr til dette - har ikke andre muligheder). Alle peger på at en offline-version vil være at foretrække, da den giver sikkerhed for at den mobile enhed altid kan vise et kort og der er adgang til de vigtigste oplysninger m.v. Omvendt ønsker de ikke et for stort arbejde med at flytte data frem og tilbage. Alle har i et mere eller mindre omfang behov for at nedskrive generelle notater og observationer. Flere har skemaer med der skal udfyldes med observationer m.v., som med fordel kan udfyldes digitalt i felten. Der er et ønske om at registrering kan ske på baggrund af kort eller luftfoto. I forbindelse med registreringer i felten er der et varierende behov for registrering med anvendelse af punkter, linier og flader, hvortil der kan tilknyttes en eller flere noter. Registreringen ønskes afmærket på et kort eller luftfoto. Alle adspurgte natur- og arealforvaltere er interesserede i en eller anden form for mobil-løsning til deres feltarbejde, hvor der er fokus på: ● ● ● ● ● ● ● ● Mulighed for at arbejde offline, så løsningen også fungerer, når der ikke er forbindelse til det trådløse internet. Normalt er der ingen på kontoret, der skal modtage registreringer on-line fra felten - de kan normalt vente 1 dag eller mere. Batterilevetid på minimum 4-10 timer. Skærmstørrelse på 10-11” - dog bør en lidt mindre størrelse også undersøges. Registrering af foto med koordinater og mulighed for tilknytning til sag/note. Nøjagtigheden for stedfæstelse - der er mange ønsker: 1cm, ½ meter og 2-5 meter. Registrering i kortet med anvendelse af punkter, linjer og flader. Visning af registreringer med luftfoto eller andre valgfrie kort som baggrund. Disse fokuspunkter er en præcisering af de behov, som fremkom under Ideanalysen og er så præcise, at de kan indgå i planlægningen af en prototype, hvor planlægning og test af denne er beskrevet i et senere afsnit. Figuren viser projektgruppens billede af en MobilGIS-løsning på dette tidspunkt i projektforløbet udtrykt ved hjælp af Grundmodellen for informationsdesign. Dette kapitel indeholder en analyse af teknikken bag MobilGIS. Mobile enheder Trådløs kommunikation Programmer Stedfæstede data Det forrige kapitel ”Behovsanalyse og opgørelse” danner et overblik over natur- og arealforvalternes behov i forbindelse med deres opgaveløsning i felten, men hvad kan mobilteknologi og MobilGIS tilbyde og hvad består det af? Det vil dette kapitel omhandle. Mobilteknologien har været igennem en rivende udvikling de seneste år, både indenfor trådløs kommunikation og mobile enheder. Det mobile netværk giver mulighed for at være online i felten, og for at flytte data mellem forskellige enheder (servere, bærbare, tablets, smartphones, osv.) Sideløbende med udviklingen af det mobile netværk er mobiltelefonerne blevet kraftigere og har ændret sig fra alene at blive anvendt til telefoni og afsendelse af beskeder (sms’er) til at være små mini computere, smartphones, ofte med indbygget GPS, kamera og diktafon. I den anden ende af spektret erstattes de stationære pc’ere i stigende grad af bærbare pc’ere og nye typer af mobile enheder som netbooks og tablets, hvor tastaturet er fjernet til fordel for en trykfølsom skærm og stylus. Ofte har de mobile enheder indbygget GPS, kamera og diktafon, hvilket gør det muligt på lokaliteten at registrere og dokumentere information på flere forskellige måder. Udviklingen inden for mobilteknologien har skabt basis for en ny type GIS, nemlig MobilGIS, det vil sige GIS til brug på mobile enheder. Til forskel fra Traditionelt GIS, se bilag A: GISdefinitioner, hvor brugeren sidder på kontoret og arbejder med et vilkårligt område, befinder MobilGIS brugeren sig som regel på arbejdslokaliteten. Dette gør MobilGIS til en ideel platform til indsamling og opdatering af information. I sin opstart var MobilGIS offline, da det trådløse internet på daværende tidspunkt ikke kunne håndtere datamængderne, det var derfor nødvendigt at have både data og software på enheden [Fu & Sun, 2011: 115]. Endnu i dag er der uden for byområderne huller i dækningen i det trådløse netværk, hvilket stadig gør offline MobilGIS relevant til opgaveløsning i felten. Her vil det være nødvendigt at ”tjekke data ud” før turen i felten og efterfølgende ”tjekke data ind” ved tilbagekomst til kontoret. MobilGIS er inde i en rivende udvikling. Med udbredelsen af det trådløse internet baseret på 3- og 4G vil det være muligt for en feltarbejder at trække kort fra offentlige korttjenester, læse data fra arbejdspladsens database/server samt uploade indsamlede feltdata direkte dertil [Fu & Sun, 2011: 116]. MobilGIS består af mange forskellige tekniske elementer. For at få overblik over hvilke bestanddele der indgår i MobilGIS valgte vi at udarbejde et klassifikationsdiagram [Brodersen, 2012: 130]. Overordnet set er det vores opfattelse, at MobilGIS kan opdeles i ”Stedfæstede data”, ”Mobile enheder”, ”Programmer” og ”Trådløst kommunikation”. Disse kan igen opdeles. De næste niveauer er vist i indledningen til de fire afsnit der beskriver ovenstående emner. Der findes et væld af forskellige typer mobile enheder - alle kendetegnet ved at være bærbare og batteridrevne. Smartphones er videreudviklinger af mobiltelefonen. De har i forhold til stationære og bærbare pc'ere en lille lagerkapacitet og små touchskærme og styresystemer, egenskaber som på nuværende tidspunkt gør dem uegnede til at køre desktop GIS programmer. Tablets og håndholdte pc’ere er små computere hvor alt er samlet i enheden, tastatur og mus er erstattet af en touchskærm, et virtuelt tastatur eller et skrivefelt hvor håndskrift oversættes til tekst. Deres processorer og lagerkapacitet nærmer sig det en almindelig pc tilbyder [Fu & Sun, 2011, s. 122]. Fælles for de mobile enheder er at de ofte har indbygget ekstra funktionalitet i form af f.eks. kamera og video, GPS, kompas, hældningssensor og diktafon samt Bluetooth til at kommunikere med eksterne enheder som f.eks en GPS modtager. De forskellige producenter af mobile enheder har udviklet deres egne mini styresystemer til enhederne og de kan derfor kun køre programmer der er specielt udviklet dertil. Dette er en af udfordringerne ved implementeringen af et MobilGIS system. Det ønskede MobilGIS program kan måske ikke installeres på den valgte mobile enhed, og den eksterne GPS antenne kører måske i et helt tredje system. Trådløse kommunikationsteknologier varierer i deres hastighed, rækkevidde og etableringsomkostninger, og opfylder forskellige roller. De mest kendte trådløse teknologier indenfor MobilGIS er Bluetooth, Wi-Fi samt mobilnetværket. Bluetooth er beregnet til kortrækkende kommunikation indenfor 10 meter. I mobile enheder bruges det til kommunikation til ydre enheder såsom en GPS-modtager og headset [Fu & Sun, 2011: 123]. Wi-Fi har en lidt længere rækkevidde på omkring 100 meter og anvendes normalt til at oprette trådløs internetadgang (WLAN) i bygninger. Områder, der har Wi-Fi forbindelse betegnes almindeligvis som "hot spots", og dækningen er således overhovedet ikke sammenhængende [Fu & Sun, 2011, s 123]. I MobilGIS sammenhæng er Wi-Fi interessant fordi man kan opnå dækning inde i bygninger, hvor det mobile netværk ofte svigter. Wi-Fi kan også bruges til at forbedre nøjagtigheden på GPS målinger ved at kombinere satellit signalet med triangulation beregninger til hotspots [http://www.skyhookwireless.com/location-technology/performance.php 2.jan. 2013]. Det mobile netværk består af et antal radioceller, der hver betjenes af mindst en radiomast. Størrelsen af en celle er bestemt af faktorer som radio frekvens og terræn, samt antallet og nærhed af potentielle kunder [Fu & Sun, 2011: 123-124]. Teknologien har udviklet sig siden starten af 1980’erne, men det er først nu hvor man taler om 3. og 4. generations netværk (3G og 4G) med datahastigheder på 2-100 mbit/s, hvilket kan sammenlignes med en almindelig fastnetforbindelse, at netværket er brugbart i MobilGIS sammenhæng. Udbredelsen af 3- og 4G mobilnetværk øger funktionaliteten af MobilGIS, idet det nu er muligt trække kort fra Web tjenester, at være i forbindelse med arbejdspladsens server og at indlægge nyindsamlet information direkte i arbejdspladsens database. Der er dog stadig områder uden for byområder hvor dækningen af det mobile netværk er ringe. Både anlæg af nye veje, registrering af §3 områder, jordartskartering og tilsyn med gartnerier og landbrug foregår ude på landet. Som dækningen er i dag er det ikke muligt at basere et MobilGIS system på online teknologi. I dette kapitel vil vi gennemgå de programmer som er afgørende for at natur- og arealforvalterne kan udføre feltarbejde ved brug af mobile enheder. Modsat indenfor PC-verdenen hvor styresystemerne er standardiserede og antallet begrænset, udvikles der til mobile enheder et væld af mere eller mindre niche-prægede mini-styresystemer, som tilbyder forskellig funktionalitet og softwaremæssige programmeringsmuligheder. De er ikke kompatible og det er en af de faktorer som vanskeliggør udvikling af mobil GIS programmer, der virker på alle platforme. Som eksempler på styresystemer til mobile enheder kan nævnes iOS, Symbian, Google Android, Windows Mobile samt Blackberry. Denne vinter lancerer Microsoft nye enheder kaldt hybrider og Slate pc'ere som er kraftige Windows tablets med et fuldt Windows styresystem, hvilket giver mulighed for at installere de gængse desktop GIS programmer, som vi kender fra vores kontor PC. Gartner venter, at de Windows-baserede tablets i år vil stå for 4,1 procent af markedet, mens andelen i 2016 vil være oppe 11,8 procent. Det er ikke mindst de professionelle brugere, der ventes at satse på Windowsplatformen, fordi den er velkendt og understøtter virksomhedens it-behov.[http://www. computerworld.dk/art/215718/disse-styresystemer-vil-dominere-tablet-markedet] Mobile enheder som tablets og mobiltelefoner kan tilgå internettet ved hjælp af mobile browsere som er udviklet specielt til mobile enheder med små touch skærme. Disse er virker stort set på samme måde som en almindelig pc browser. Eksempler på mobile browsere er Safari, Opera Mobile, Google Android og Skyfire. Alternativt kan internettet tilgås direkte via en lokalt installeret applikation, hvor adgangen til internettet er indbygget i programmet. Eksempel på lokale MobilGIS applikationer (apps) er GIS4Mobile. [http://webtrends.about.com/od/ mobileweb20/tp/list_of_mobile_web_browsers.htm, 3.jan 2013] Brugergrænsefladen på mobile enheder er meget forskellig fra en almindelig PC. Skærmen er mindre, så der er ikke samme plads til toolbars og menuer. Enhederne betjenes udendørs, derfor skal programmets layout fremgå med tydelig kontrast og klare farver. Endelig er det en fordel hvis kortet orienteres i forhold til brugerens retning i stedet for at vende mod nord [Fu & Sun, 2011: 126]. Derfor er der et behov for mobilGIS programmer specielt udviklet til mobile enheder. I dette afsnit beskriver vi de forskellige typer apps: Lokale apps, Web apps, Hybride apps og Windows store apps. Lokale apps Lokale apps downloades direkte til enheden og gemmes lokalt. Når de er installeret, kører de som et selvstændigt program. Lokale app’s kommunikerer med enhedens indbyggede funktioner (web browser m.m.), information og hardware (kamera, bevægelsessensor, GPS, etc.). Ved opstart kommunikerer den lokale app direkte med det mobile styresystem, uden mellemled. Lokale apps har ubegrænset adgang til alle de API'er, der stilles til rådighed af styresystemet og i mange tilfælde har de unikke egenskaber og funktioner der er typisk for dette særlige mobile styresystem [IBM Software, 2012]. Styrker ved lokale apps: Processer og handlinger udføres hurtigere med lokale apps end f.eks. web apps. App stores og markedspladser hjælper brugerne med at finde lokale apps. App store godkendelsesprocesser kan hjælpe med at sikre kvaliteten og sikkerheden af apps. Værktøj, support og udvikling af standarder og bedste praksis fra fabrikanter af udstyr, kan bidrage til at fremskynde udviklingen. Med lokale apps er det muligt at arbejde offline da man via installationen kan kopiere data lokalt til enheden. Svagheder ved lokale apps: Er typisk dyrere at udvikle, især hvis du ønsker at støtte flere mobile platforme. Understøttelse af flere platforme kræver vedligeholdelse af flere kodebaser og kan resultere i højere omkostninger i udvikling, vedligeholdelse, opdateringer osv. Brugere kan være på forskellige versioner og kan gøre din app sværere at vedligeholde og yde støtte til. App stores godkendelsesprocesser kan forsinke lanceringen af lokale apps eller forhindre frigivelse af disse [http://sixrevisions.com/mobile/native-app-vs-mobile-web-appcomparison/ 9.december 2012]. Web apps Web apps baserer sig på den mobile enheds web-browser. Alle brugere har den samme version, fordi opdateringer ligger på web-serveren, som tilgås af web apps’ene. Web apps kan få adgang til en begrænset mængde af enhedens indbyggede funktioner og informationer (orientering, medier, osv.). Moderne mobile enheder består af browsere, der understøtter mange nye HTML5 funktioner, Cascading Style Sheet 3 (CSS3) og avanceret JavaScript. Med de seneste fremskridt på denne front, signalerer HTML5 overgang fra et "side-definition sprog" til en magtfuld udviklingsstandard for browser-baserede applikationer. Et par eksempler på potentialet i HTML5 omfatter avanceret UI-komponenter, adgang til medietyper, geolokationstjenester og offline tilgængelighed [IBM Software, 2012]. Styrker ved web apps: Har en fælles kodebase tværs af alle platforme. Brugerne behøver ikke at gå til en App store eller markedsplads, hente og installere apps. Kan blive frigivet i enhver form og enhver tid, da der ikke er en app butik, der skal godkende den app. Svagheder ved web apps: Web apps kan ikke få adgang til alle enhedens funktioner (endnu). For brugere kan det være sværere at finde en web app, da der ikke er en centraliseret App store (selvom lister eksisterer, såsom Apples web apps, og du kan anmode om at blive noteret på dem) [http://sixrevisions.com/mobile/native-app-vs-mobile-web-appcomparison/ 9.december 2012]. Web apps kan ikke fungere uden internet. Ønsker man at kunne arbejde offline, er dette ikke løsningen pt., men måske løses det med HTML5 på sigt. Hybrid apps Den hybride tilgang kombinerer den lokale apps udvikling med web teknologi. Ved hjælp af denne fremgangsmåde, kan udviklerne skrive betydelig dele af deres applikationer i crossplatform web-teknologier. Samtidig opretholdes der direkte adgang til lokale API'er, når det er påkrævet. Den lokale del af programmet bruger styresystemets API'er til at oprette en indlejret HTML motor, der fungerer som en bro mellem browseren og enhedens API'er. Denne bro gør det muligt for hybrid apps at drage fuld fordel af alle de funktioner, som de mobile enheder har at tilbyde. Den lokale del af app’en kan udvikles uafhængigt af hinanden, men nogle løsninger på markedet giver denne type af en indfødt container som en del af deres produkt. Dermed har udvikleren adgang til at skabe et avanceret program, der udnytter alle enhedens funktioner ved hjælp af intet andet end web-sprog. Web-delen af app’en kan enten være en webside, der er på en server eller et sæt af HTML, JavaScript, CSS og mediefiler, der pakkes i applikationskoden og lagres lokalt på enheden. Begge tilgange har fordele og begrænsninger. HTML-kode, der er hostet på en server gør det muligt for udviklere at introducere mindre opdateringer til app’en uden at gå gennem proces for indsendelse og godkendelse, som nogle app stores kræver [IBM Software, 2012]. De hybride apps giver således en mellemvej, som i mange situationer er det bedste fra begge verdener, især hvis programmøren retter app’en mod flere operativsystemer. Windows Store apps Windows 8 introducerer en ny type apps, nemlig Windows Store apps. Windows Store apps har et helt nyt udseende, der kan køre på en række forskellige enheder med Windows styresystem. Windows Store apps kan udvikles i en række sprog, men Windows Store app udvikling understøttes kun på enheder med Windows 8 og RT. I modsætning til traditionelle desktop applikationer, har en Windows Store app et enkelt, chromeless vindue, der fylder hele skærmen som standard, så der er ingen distraktioner. Chromeless vindue på Windows 8 enhed. En Windows Store app understøtter visninger på forskellige skærmstørrelser. Den kan modtage forskellige typer af input, herunder touch, stylus pen, mus og tastatur input. Med Windows Store apps fås et sæt standardlayouts, som fungerer godt til touch skærme. Den mest fremtrædende og tydelig ændring fra Windows 7 til Windows 8 er den moderne brugergrænseflade, som Microsoft har designet med touch-aktiverede enheder med tablets i tankerne. [http://msdn.microsoft.com/en-us/library/windows/apps/,http://www.pcworld.com /article/2011728/windows-8-apps-the-good-the-bad-and-the-ugly.html, 9. december 2012]. Windows Store apps giver mulighed for at blive installeret sammen med desktop programmer, da styresystemet er Windows 8 eller Windows RT. Sammen med den type apps kan man have sit e-mailprogram, Word, desktop GIS program, osv. med sig. I MobilGIS er de stedfæstede data det reelle indhold der giver systemet værdi for brugeren. I dette kapitel behandles først adgang til data i felten og derefter stedfæstelse af data i felten tilsammen giver dette stedfæstede data som kan vises og behandles i MobilGIS. For opgaveløsning med GIS i felten er det en udfordring at have adgang til virksomhedens data, hvor nogle data og filer er lagret i databaser m.v. bag en firewall. Vi vil her beskrive, hvorledes det er muligt for sagsbehandleren at få adgang til data i felten, så en større mængde udskrifter kan undgås - samt den tid der bruges på det: ● ● ● ● ● Data direkte på den mobile enhed Data fra offentlige tilgængelige datakilder - åbne data på internettet Fildelingssystemer via File Hosting Services (FHS) på internettet Digital adgang via Virtuel Private Network (VPN) på internettet Digital adgang via Virtuel Desktop Interface (VDI) på internettet Data direkte på den mobile enhed Som teknologien er nu sikres en god brugeroplevelse, hvis kort og større projektdata ligger direkte på den mobile enhed. Ved orientering i felten med den mobile enhed vil opdatering af baggrundskortet ske uden pauser og ophold, da data ikke skal downloades løbende. Orientering i felten vil endvidere kunne foretages i områder med ringe eller uden adgang til det mobile netværk. Det er således kun specielle data og personfølsomme data der skal downloades løbende. Data fra offentlige tilgængelige datakilder - åbne data på internettet Offentlige geografiske datakilder er normalt tilgængelige for GIS-applikationer, herunder MobilGIS, gennem web-services på internettet. Organisationen Open Geospatial Consortium OGC har fastlagt en række standarder for disse WebGIS-services [Fu & Sun, 2011: 68-]: ● ● ● ● ● ● ● WMS - Web Map Services - standard for levering af rasterkort over internettet - typisk i billedformaterne PNG, GIF eller JPEG. WFS - Web Feature Services - standard for levering af vektorkort over internettet, som giver mulighed for at indsætte, opdatere og slette kortdata på en GIS-server. WCS - Web Coverage Services - giver mulighed for at hente georelaterede data, som fx satellit billeder, højde data og andre georelaterede data i givne målepunkter. CSW - Catalog Service for the Web - giver mulighed for at beskrive meta-data for georelaterede datasamlinger i Web-GIS. WPS - Web Processing Service - standardiserede regler for input og output til geospatiale processing services, som udføres på GIS-servere via internettet. GeoRSS - standard for georelateret informationer i RSS og XML. KML - Keyhole Markup Language - XML-baseret filformat til beskrivelse af mange typer af geografiske elementer og visualisering af disse - anvendes af bl.a. Google. Fildelingssystemer via File Hosting Services (FHS) på internettet Der findes mange muligheder for at dele filer via internettet ved brug af File Hosting services. På alle enheder hjemme, på kontoret og mobile enheder installeres et software med brugeradgang med password, der via en krypteret forbindelse til en datasky på internettet synkroniserer en udvalgt del af enhedens datalager. Det er typisk enkeltstående dokumenter, fotos og andre filbaserede data. Det er ikke muligt at dele data direkte fra en central database. Disse data skal udtrækkes til filer der kan ligge på et datalager på fx en computer. Opbevaring af personfølsomme oplysninger skal ske efter aftalte retningslinjer med dataansvarlig. http://collabor.idv.edu/Schusser/stories/36777 [http://en.wikipedia.org/wiki/File_hosting_service, 25.nov 2012 ] De mest udbredte og kendte File hostings services er Dropbox, Google drive og Skydrive. Digital adgang via Virtuel Private Network (VPN) på internettet Med Virtuel Private Network (VPN ) oprettes en krypteret datatunnel fra enheden til ønsket server. Man anvender de programmer der er installeret på enheden til at komme i kontakt til databaser m.v. bag firewall’en, som man også har adgang til på kontoret. Man kan således anvende enheden, som om man var på kontoret. Med dette gælder således, som udgangspunkt, de samme retningslinjer for håndtering af fx personlige oplysninger som på kontoret. [http://en.wikipedia .org/wiki/VPN 25. nov. 2012] Digital adgang via Virtuel Desktop Interface (VDI) på internettet Med Virtuel Desktop Interface (VDI) kan man etablere en forbindelse til en ekstern server hos en virksomhed. Men et DVI-software med godkendte koder m.v. får brugeren adgang til et virtuelt skrivebord, som ligner et skrivebord på en windows-PC. På serveren kører skrivebord og de programmer som ligger på skrivebordet, hvor der er adgang til data i databaser bag firewallen. Kommunikationen mellem brugeren og ekstern VDI-server er skærmbilleder d.v.s. der ikke flyttes data ud til brugeren. Ved at computerkraften til håndtering af software og data ligger på serveren kræves der ikke kraftig dataforbindelse, da det kun er skærmbilleder der sendes frem og tilbage. Det er dog et krav at forbindelsen skal være rimelig stabil. Dette er en oplagt mulighed for dataadgang fra tablets og smartphones med en 3G forbindelse. [http://en.wikipedia. org/wiki/Desktop_virtualization#VDI, 25. nov. 2012] Citrix er et af de mest udbredte DVI-software til dette i Danmark ifølge Karsten Stig Andersen, IT-koordinator i Vejdirektoratet. Der er flere på markedet bl.a. MicroSofts Remote Desktop Service. Når vi taler om lokalisering og stedfæstelse kredser vi om det samme nemlig at orientere sig efter et sted på et kort eller et sæt x-, y-koordinater. Lokalisering opfattes af de fleste som det at finde frem til et aftalt eller ønsket sted. Stedfæstelse kan, i forhold til lokalisering, opfattes som et registrering af et sted, som senere kan lokaliseres. Om det er lokalisering eller stedfæstelse kan der anvendes forskellige teknikker, som kan anvendes af mobile enheder: Orientering og registrering i digitale kort Triangulering med sendemaster Triangulering med WI-FI Positionering med satellitter A-GPS XPS Orientering og registrering i digitale kort Har den mobile enhed adgang til et digitalt kort kan dette anvendes til at orientere sig efter ligesom det traditionelle kortatlas - bare digitalt. Registrering af hændelser i felten kan ske på det digitale kort ved udpegning i det digitale kort ved enten ved direkte udpegning i kort med et “touch” eller ved at flytte kortet på skærmen så registreringspunktet er i midten af skærmen markeret med et kryds. Nøjagtigheden af registreringen vil afhænge af det digitale kort og præcisionen af udpegningen på kortet ved brug af finger-touch eller mus/stylus pen. Triangulering med sendemaster En simpel måde til stedfæstelse er at angive placeringen af sendemasten som placeringen af et opkald. Metodens nøjagtighed afhænger af størrelsen af cellen i det mobile netværk, som varierer fra nogle få hundrede meter i byområder til ti kilometer i landdistrikterne. Ved triangulering mellem sendemaster kan der opnås nøjagtigheder indenfor 100 meter, men dette kræver brug af ekstra udstyr [Fu & Sun, 2011: 125]. Triangulering med Wi-Fi Når en mobil enhed opretter forbindelse til internettet via Wi-Fi, kan dens placering bestemmes i forhold til placeringen af et Wi-Fi hotspot. Denne metode er baseret på en database med registrerede Wi-Fi hotspots (typisk i større byer) og at den mobile enhed er indenfor 100 meter fra Wi-Fi-hotspottet. Med Wi-Fi-signal triangulationsteknologien kan nøjagtigheden være højere for visse områder. Begrænsningerne ved denne metode er, at det ikke virker, når den mobile enhed er udenfor rækkevidde af Wi-Fi-signaler, og at Wi-Fi hotspots-databasen skal være opdateret med placeringen af WI-FI-hotspots [Fu & Sun, 2011: 125]. Positionering med satellitter GNSS er en fællesbetegnelse for satellitbaseret navigation og stedbestemmelse. Der findes i dag to globale systemer, som er i drift. Det amerikanske GPS (Global Positioning System) og det russiske GLONASS (Global Navigation Satellite System). Herudover er to globale systemer er på vej, dels det kinesiske COMPASS og dels det europæiske Galileo [Fu & Sun, 2011: 124]. Hver satellit-system består af 3 grundlæggende segmenter/elementer: Satellitter i faste baner om jorden, som udsender en række signaler Kontrolstationer på udvalgte steder på jorden, som kontrollerer systemet Modtagere hos forskellige brugere, som modtager signaler fra satellitterne http://gisc.tamucc.edu/courses/GNSS/intro.html Moderne mobile enheder kan beregne deres position vha. satellitter ud fra komplicerede afstandsbestemmelser til minimum 4 satellitter. Målinger foretages ud fra to forskellige principper: kodemåling og fasemåling [Balstrøm m.fl., 2006: 98]. Instrumenter/modtagere til kodemåling er forholdsvis billige (kr. 10.000+) og giver nøjagtigheder med en spredning på 1 til 10 meter. Mere nøjagtige opmålinger kan opnås med fasemålinger ved hjælp af to geodædiske modtagere/instrumenter (kr. 100.000+). Der kan opnås spredninger fra 1 mm til 10 cm afhængig af afstanden mellem instrumenter, modtagertype og hvor længe der måles. Alternativ til egen basestation er bl.a. GPSnet.dk eller GPSreferencen.dk (smartnet) med spredninger på 1 til 4 cm indenfor nettens dækningsområdet. A-GPS Assisted GPS (A-GPS) benytter satellitbaseret og cellulære-net-baseret teknologi. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med satellitter til rådighed, så "hopper" tablets og smartphones mm. over på triangulering vha. sendemaster eller WI-FI. Dette gør det muligt også at operere i områder bag eller under barrierer (broer, bygninger, bevoksning m.v.) med triangulering til sendemaster m.v. [Fu & Sun, 2011: 125]. XPS, hybrid positioneringssystem XPS kombinerer A-GPS med triangulation til Wi-Fi hotspots. Dette er en fordel når der arbejdes i byområder, hvor bygninger ofte skygger for satellit signalerne. Derved udnyttes teknologierne optimalt, og der opnås forbedringer både mht. nøjagtighed, dækning og hastighed. XPS GPS A-GPS 10 meter 10 meter 30 meter Tilgængelighed 99.8% 80.0% 95% Første position 1 sec 65 sec 30 sec Nøjagtighed [http://www.skyhookwireless.com/location-technology/performance.php 2.jan. 2013] Figuren viser projektgruppens billede af en MobilGIS-løsning på dette tidspunkt i projektforløbet udtrykt ved hjælp af Grundmodellen for informationsdesign. I dette kapitel vil vi gennemgå nogle af de eksisterende løsninger, som er relevante i forhold til de cases, der er grundlaget for vores projekt. I dette kapitel vil vi gennemgå nogle af de eksisterende løsninger, som er relevante i forhold til de cases, der er grundlaget for vores projekt. I følge Brodersen (2012), består alle produkter af de fem grundelementer: Værdier, Indhold, Interaktion, Form og Udtrykt information (se evt. afsnittet om Grundmodellen for informationsdesign i Indledningen). Derfor er de eksisterende løsninger gennemgået med disse grundelementerne som disposition. Gennemgangen af de eksisterende løsninger sammenstilles i kapitlet “Ønsket forandring” med de ønsker vores naturog arealforvaltere har til anvendelsen af mobile enheder i felten. De løsninger som vi har valgt at kigge nærmere på er; GIS4Mobile, MobilGIS til §3-registrering og MapGO-web. Nogle af dem er udviklet til en bestemt brugergruppe f.eks. MobilGIS til §3registrering, hvor andre kan bruges til mange forskellige brugergrupper, f.eks. GIS4Mobile. GIS4Mobile er et dansk produkt, som i fællesskab udvikles og sælges af GeoSite.dk. Torben W. Rasmussen (projektgruppemedlem) har testet GIS4Mobile via Vejdirektoratets testprofiler. Formålet med GIS4Mobile er at kunne arbejde med kort og informationer i marken. GIS4Mobile er standardsoftware, som via konfigurationer tilpasses hver enkelt bruger/virksomheds ønsker og behov [http://gis4mobile.dk, 23. december 2012]. GIS4Mobile omfatter 3 dele: 1. Mobile enheder, med tilhørende hybrid apps. 2. GIS4Mobile databasen (GeoDropBox) og tilhørende webservices. 3. GIS databasen i virksomheden, og intelligent datasynkroniserings service. GIS4Mobile er en Mobil GIS platform som giver mulighed for registrering og opfølgning i marken vha. den lokale app på: Apple iPhone/iPad. Android telefoner og tablets. Mobile. Det er muligt at opsætte profiler på de mobile enheder med egne definerede registreringsfelter og baggrundskort fra fx egen WMS/WFS-server. Alle med brugeradgang og password. Med GIS4Mobiles gratis apps i de 3 forskellige styresystemer iOS, Android og Windows Mobile, Geodropboxen i “skyen” og GeoSynk er der skabt en platform og infrastruktur til løbende overførsel af registrerede data i felten til virksomhedens databaser og GIS-systemer. GIS4mobile - mobilenhed synkroniserer data med GIS-system via Geodropboxen i "skyen". GIS4Mobile handler om at lade mobile medarbejdere arbejde med levende geografiske data. Data behandles synkront så de samtidig er tilgængelige for både andre mobile brugere og kontorets medarbejdere [http://gis4mobile.dk, set 23. december 2012]. Der kan registreres en position, et billede, og informationer afhængig af egne definerede temaer. Registreringen på de mobile enheder gemmes i en Geodropbox placeret i “skyen” (Cloud.dk). Der kan opsættes en synkronisering med eget GIS-system via programmet GeoSynk. I Geodropboxen på Cloud.dk definerer brugeren selv de lag og data felter, der kan udfyldes for objekterne i kortet. Via et web-interface er det muligt at opsætte menuer og valgmuligheder på den mobile enhed inden for en brugerprofil med adgangskode. Det er forholdsvis let at lære at bruge. Evt. ændringer i brugerprofiler slår igennem med det samme. Ændres først hos brugeren, når denne igen logger på. Efter en kort introduktion kan brugeren selv vælge mellem baggrundkort og foretage registreringer med foto og noter. Den mobile enhed henter og overfører data fra Geodropboxen på Cloud.dk. Ved hjælp program met Geosynk kan data i Geodropboxen hentes til virksomhedens GIS-system og/eller database. Der er flere muligheder for opsætning i forhold til flere GIS-programmer m.v. samt hvor tit der skal overføres data - manuelt eller automatisk. Data kan præsenteres i eget GIS-system m.v. De første test i Vejdirektoratets Anlægsdivision viser, at denne platform er rimelig fleksibel indenfor nogle givne rammer, som gør det muligt at få det til at fungere på de forskellige mobile platforme - til en rimelig pris - et startgebyr og et årligt abonnement, afhængig af antal brugere. De første indtryk fra brugerne er, at det efter en kort instruktion er nemt at forstå og bruge i felten. Dette afnsit er baseret på et interview med natur- og arealforvalteren (Henriette Bjerregaard, Naturstyrelsen (NST)), som har været testperson i forbindelse med MobilGIS og WebGIS til §3registering. Formålet med den kombinerede MobilGIS og Webløsning til §3-registrering er at effektivisere sagsgangen for dem der registrerer §3 områder i Naturstyrelsen og kommunerne. Ved at naturog arealforvalteren registrere digitalt i felten, vil der kunne spares tid på kontoret med at indtaste feltobservationer, der tidligere blev skrevet på papir i felten. Systemet giver tilsammen mulighed for at løse dataklargøring, analyse, feltregistrering, dataopdatering og anvendelse af data til fremtidige naturprojekter. ArcGIS-server-platformen er valgt, da denne giver forskellige muligheder i forhold til mobile enheder og et godt redskab, når der skal produceres data [Bagger, 2012b]. Opgaven går ud på at verificere og opdatere samtlige godt 240.000 registrerede naturområder. Dertil skal hele landet gennemgås for naturområder, som ikke er registreret i forvejen. Opgaven med at gennemgå afgrænsningen af områderne i forhold til ortofotos udføres i et nyudviklet WebGIS-system bygget på en ArcGIS-server. I forbindelse med dette arbejde udpeges de lokaliteter, der skal besigtiges. Data udtrækkes herefter til et mobilt GIS-system (ArcGIS Mobile). Ved endt feltarbejde uploades de opdaterede oplysninger, som herefter er tilgængelige i det WebGIS, som anvendes til luftfototolkningen. Da det er samme datasæt, der arbejdes med både på kontoret og i felten er det nemt at udveksle data, og det er nemt at holde styr på fremdriften [Bagger 2012a]. ArcGIS Mobile ArcGIS-server i ’skyen’ Platform-uafhængig (næsten) Program følger med ArcGIS-server Enkel opsætning af mobil-projekter Enkel synkronisering af data (når man er on-line) http://www.esri.com/software/arcgis/arcgis mobile Direkte forbindelse fra tablets Platform-uafhængig feltløsning (dog tilpasning af applikationer) Hardware-uafhængighed Forbindelse for konsulenter og kommuner (både WebGIS og MobilGIS) Om ArcGIS mobile og server i "Skyen" [Bagger, 2012c]. Natur- og arealforvalteren skal ændre på polygoner i felten for f.eks. et moseområde, der er blevet mindre end tidligere registreret. Det er vigtigt at der er gode editeringsmuligheder på MobilGIS applikationen. Natur- og arealforvalteren oplever, at der ikke er de samme editeringsmuligheder på MobilGIS applikationen, som der f.eks. er på WebGIS eller ArcGIS hjemme på kontoret. Dette bevirker at der er nogle ændringer der tager betydelig længere tid, når de foretages i felten. Alle informationer fra luftfotoanalysen, gemmes i systemet og kan tages med ud i naturen på en tablet med ArcGIS Mobile. Data produceres, anvendes og opdateres i et integreret miljø og system [Bagger, 2012c]. Natur- og arealforvalteren skal i felten udfylde et skema (en aktiv PDF-formular) med oplysninger om naturområdet f.eks. artslister for de enkelte §3-områder. PDF-formular, der indeholder en række funktionaliteter, som bl.a. sikrer en ensartet og tilstrækkelig indtastning, og at data sendes til de korrekte databaser, når indtastningen afsluttes. Natur- og arealforvalteren oplever, at PDF-formularen ikke er opbygget særlig brugervenligt. Der skal scrolles meget fordi de felter der skal udfyldes på kontoret og i felten (hos NST og kommunerne) er blandet ind imellem hinanden. De forudbestemte rullemenuer er opbygget så der skal skrives mange bogstaver for f.eks. at kunne vælge den art, der er registreret. ”Alt i alt tager feltarbejdet betydelig længere tid end før, hvilket er kritisk fordi feltsæsonen er kort. Blomsterne er der jo kun i en begrænset periode. Der er jo masser af tid hjemme på kontoret i vinterhalvåret, så det er vigtigt at kunne være effektiv i feltsæsonen, i sommerhalvåret. Når systemet er rettet til, kan det sikkert blive godt”, Henriette Bjerregaard, NST. Løsningen er baseret på ”cloud-computing”, som det fremgår af figuren [Miljøministeriet, 2012a]. I skyen placeres en ArcGIS server, hvortil der er er konfigureret et dataflow, hvorigennem alle data vedrørende §3 forretningsprojektet foregår. Infrastruktur i Mobil Digital Forvaltning (MDF) i Cloud’en [Miljøministeriet, 2012a] Opsummeret er følgende krav til hardware til feltbrug: - Skærm på ca. 10 tommer - Lysstærk skærm - Batteritid på ca. en arbejdsdag - Indbygget GPS - Vægt: ikke mere end omkring 6-800 gram - Indbygget trådløst netværk (Wi-Fi) og evt. mobilt modem (3G) - Pris: Ikke alt for meget mere end de nuværende ca. 3.500 (ex. moms) - måske op til omkring 5-6.000 Opsummering [Miljøministeriet, 2012b] MapGO-Web er en web-løsning (web-app), som er udviklet af Hvenegaard og Jens Bo Landinspektører A/S. Løsningen kan tilgås på http://hvmgo01.hvenegaard.dk/OdenseGO/ og er testet i perioden 2. - 4. oktober 2012 på hhv. pc og tablet’en “Den nye iPad” (også kaldt iPad 3) - det kan ikke udelukkes, at løsningen fungerer bedre på en Android tablet eller lignende. Formålet med web-løsningen er at give mulighed for visning og udskrivning (generering af pdf-filer) af kommunernes grønne områder f.eks. parker og boldbaner for de kommunale tilsynsførende og de hyrede entreprenører – alt hvad der kræves er en pc eller tablet med Internetforbindelse. MapGO-Web er en web-løsning (web-app), som kan anvendes i browsere (Internet Explorer, Google Chrome, Firefox, Opera, osv.) på både pc’ere og tablets. Løsningen giver ikke mulighed for editering af data. Figuren viser MapGO-Web på “Den nye iPad” (også kaldt iPad 3). Brugeren har en tablet med i felten og anvender denne til at orientere sig og at se, hvilke arealer der skal passes og hvilken form for pleje det enkelte areal skal have (græsslåning, klipning af hæk, osv.). En af styrkerne i MapGO-Web er, at løsningen tilgår driftsdatabasen direkte, således at ændringer foretaget i desktop GIS programmet på kontoret ses øjeblikkeligt, når disse bliver gemt. Datagrundlaget er altså ens for alle parter. Løsningen er overskuelig og letanvendelig, når den tilgås fra pc’ere. Det er dog utilfredsstillende, at løsningen ikke skalerer sig i forhold til skærmopløsningen iht. principperne i responsive web-design, hvor målet er en optimal brugeroplevelse på forskellige enheder fra pc’ere med store skærme til smartphones [http://en.wikipedia.org/wiki/ Responsive_web_design, 4. oktober 2012]. Ligeledes er brugeroplevelsen ikke optimal, når den tilgås fra en tablet, hvor virkemåden er anderledes pga. touchskærm teknologien, som giver nogle udfordringer i forbindelse med blandt andet panorering og zoom, samt udpegningen af områder under fanen “Søg og Find”. Der er nu gennemgået tre eksisterende løsninger, der bliver brugt i forbindelse med feltarbejde i Danmark. Der vil sikkert findes andre løsninger, som vi i projektgruppen ikke har haft kendskab til og som måske vil være et bud på en effektiv natur- og arealforvaltning i felten. I dette kapitel vil vi belyse hvordan det ideelt vil være for vores naturog arealforvaltere, når de er på feltarbejde. Vi vil beskrive en MobilGIS løsning, der lever op til alle deres ønsker og behov (se kapitlerne “Ideanalyse - er der et behov/et reelt problem?” og “Behovsanalyse og -opgørelse”). Vi vil til sidst se nærmere på om de eksisterende løsninger (se kapitlet “Analyse af eksisterende løsninger”) allerede kan løse vores natur- og arealforvalteres ønsker til forandring. I dette kapitel vil vi belyse hvordan det ideelt vil være for vores natur- og arealforvaltere, når de er på feltarbejde. Vi vil beskrive en MobilGIS løsning, der lever op til alle deres ønsker og behov (se kapitlerne “Ideanalyse - er der et behov/et reelt problem?” og “Behovsanalyse og opgørelse”). Vi vil til sidst se nærmere på om de eksisterende løsninger (se kapitlet “Analyse af eksisterende løsninger”) allerede kan løse vores natur- og arealforvalteres ønsker til forandring. GPS til stedbestemmelse/lokalisering Natur- og arealforvalterne har nytte af at se hvor de er på et kort, derfor har MobilGIS løsningen en indbygget GPS. De arbejder i et MobilGIS miljø hvor man kan se sin position i kortet. GISapplikationen henter løbende positioner fra GPS-funktionen i den mobile enhed. Batterikapaciteten på den mobile enhed Batteriet holder til en hel dag i felten, så der er mulighed for at kunne arbejde hele dagen i felten uden afbrydelser i forbindelse med genopladning af den mobile enhed. Størrelsen af den mobile enhed Natur- og arealforvalterne går rundt i felten i mange timer, hvor de ofte bærer rundt på andre ting end den mobile enhed. Derfor er der tænkt over størrelsen på den mobile enhed. Der er både tænkt på vægten og hvordan den mobile enhed opbevares, mens der er travlt med andre gøremål. Størrelsen er også tilpasset så der kan indtastes oplysninger og registrering på et kort. Håndtering af dårlig eller ingen adgang til internettet Natur- og arealforvalterne befinder sig nogle gange i områder, hvor der ikke er adgang til det mobile netværk. Derfor kan MobilGIS løsningen håndtere, at der ikke er adgang til internettet i perioder. Løsningen kan fungere offline, men overfører oplysninger over internettet, når der igen er adgang til det mobile netværk. Kort og data for det lokalområde man arbejder i er altid tilgængeligt, da de overføres og ligger lokalt på den mobile enhed - automatisk når der er adgang til internettet. Adgang til ESDH-arkiv bag firewall I MobilGIS løsningen kan natur- og arealforvalterne hente og gemme dokumenter i et ESDHarkiv bag firewall’en via en sikker forbindelse med krypteret data-transmission. Dokumentation via kamera Natur- og arealforvalterne kan dokumentere registreringer i felten med billeder. Fotodokumentationen foretages effektivt og tidsbesparende i felten ved at billederne lagres direkte i f.eks. en dokument-skabelon, hvor de placeres sammen med andre registrerede oplysninger. Billederne bliver geokodet og linket direkte i MobilGIS. Derved bruges der ikke tid på at finde ud af, hvor de enkelte billeder hører til i forhold til lokaliteten. Adgang til kort og tegninger Natur- og arealforvalterne kan se forskellige kort og tegninger, mens de er i felten. En række geografiske kort m.v. hentes gennem webservices på internettet, hvilket kræver, at data hentes uden pauser eller ophold. De kort og tegninger, der ikke umiddelbart kan gøres tilgængelige via sådanne tjenester kan hentes i “et kortskab og dokumentskab” på den mobile enhed, der gør det muligt at skifte mellem de forskellige kort- og dokumenttyper. Stedfæstelse Natur- og arealforvaltere bruger deres position i forbindelse med registrering. Der er mulighed for en meget nøjagtig stedfæstelse både horisontalt og vertikalt. Indtastning af oplysninger Natur- og arealforvalterne kan udfylde skemaer med afkrydsninger og tekst. Det er også muligt at indtaste personfølsomme oplysninger i et sikkert system. De oplysninger der indtastes i felten stammer fra natur- og arealforvalternes egne observationer eller fra andre personer fx lodsejere eller andre, der udfører opgaver på lokaliteten. Indtastningen af oplysningerne foregår hurtigt og effektivt vha. et godt, overskueligt og brugervenligt system på den mobile enhed, hvor det også er let og hurtigt at finde relevante dokumenter. Tegne og redigere grafiske elementer Natur- og arealforvalterne kan tegne på kortet i forbindelse med deres opgaveløsning i felten. I forbindelse med tegneopgaven kan der tegnes punkter, linier og flader med labels på kort. Registreringerne opdateres løbende, så både andre kollegaer i felten eller på kontoret kan bruge oplysningerne med det samme. Løsningen er skræddersyet til den mobile enheds skærmstørrelse, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at fylde skærmen med en række værktøjslinier, som vi kender det fra desktop GIS-programmer. Brugergrænsefladen er i stedet designet, så den kun indeholder de nødvendige funktioner til feltarbejdet. Der er umiddelbart ingen af de eksisterende løsninger, der kan dække vores natur- og arealforvalteres samlede ønske til forandring. Der er heller ingen af de eksisterende løsninger der helt kan dække de enkelte natur- og arealforvalteres ønsker til forandring. De eksisterende løsninger vi har gennemgået kan kun dække nogle af vores natur- og arealforvaltere ønsker til forandring. For at natur- og arealforvalterne skal opnå en tilfreds tilstand er det nødvendigt med en mobil løsning, som giver dem mulighed for at bringe en stor del af de systemer og kort, som de normalt har adgang til på kontoret, med ud i felten. Da et væsentligt problem med feltarbejdet er at skulle slæbe på en masse udstyr, er det vigtigt, at alle funktioner så vidt muligt samles i en fuld integreret MobilGIS løsning. Figuren viser projektgruppens billede af en MobilGIS-løsning på dette tidspunkt i projektforløbet udtrykt ved hjælp af Grundmodellen for informationsdesign. I dette kapitel vil vi introducere en alternativ løsning og beskrive vores overvejelser med hensyn til planlægningen af en test af løsningen. Af de tidligere kapitler fremgår det, at ingen af de eksisterende løsninger vi har testet understøtter alle natur- og arealforvalternes behov (den ønskede forandring), som vi har indhentet vha. interviews. I dette kapitel vil vi derfor introducere en alternativ løsning og beskrive vores overvejelser med hensyn til planlægningen af en test af løsningen. Primært er det udfordringerne mht. adgang til data bag firewall’en, muligheden for også at kunne arbejde offline, samt registrering af linier og flader. Udfordringerne kredser omkring forskellen på desktop programmer og apps. Hvor desktop applikationerne er udviklet til pc’ere uden begrænsninger mht. processorkraft, lagringskapacitet, styresystem, skærmstørrelse, separat tastatur og mus, er apps tilpasset de nye mobile enheder såsom begrænset lagringskapacitet, simplere styresystemer, små touch skærme, osv. Noget som begrænser antallet af funktioner og stiller store krav til brugergrænsefladen. De gennemgåede løsninger er da også meget begrænsede i funktionalitet. Men hvorfor skal vi lade os begrænse af små apps (som i nærværende stund ikke kan løse vores ønskede forandring), fordi vi ønsker at være mobile? Hvorfor ikke bare tage pc’en med alle vores velkendte desktop programmer med i felten, som vi ved løser opgaverne på kontoret? Svaret har hidtil været problemer med vægt, separat tastatur, mus og skærm, samt problemer med batterilevetiden. Men med de nye handy og fleksible Windows tablets - også kaldt Slate pc’ere og hybridenheder - har producenterne igen udfordret disse kendsgerninger. Som det fremgår af navnet, Windows tablets, har disse et fuldt Windows styresystem, som giver mulighed for at have alle sine velkendte programmer med i felten. Vi kan altså - potentielt set - genskabe den velkendte situation fra kontorets pc i felten! For at undersøge om disse Windows tablets er løsningen har projektgruppen valgt at teste Windows tablet’en Samsung 700T [http://www.samsung.com/us/computer/tablet-pcs/XE700 T1C-A01US, 6. december 2012]. Figuren viser nogle af mulighederne med en Windows tablet, fx touch skærmen, brug af stylus pennen, docking stationen til opladning og god placering af skærmen, samt det trådløse tastatur [http://www.samsung.com/ie/consumer/pcperipherals/notebook-computers/ultraportable/XE700T1A-A01UK-features, 6. december 2012]. Formålet med testen er at undersøge svarhastigheder og brugervenlighed på Windows tablet’en, da dette har en meget stor betydning og er afgørende for om brugeren vil anvende løsningen som et bedre alternativ til det de gør i dag. Ved testen anvendes dels desktop GIS programmet Mapinfo Professional og dels WebGIS gennem følgende trin: MapInfo Professional (desktop GIS program) ● ● ● ● Desktop GIS-program åbnes Indlæsning af relevante data Adresse søgning foretages Ret og gem WebGIS (browserbaseret GIS løsning) ● ● ● Browser åbnes WebGIS løsning indlæses med relevante data Adresse søgning foretages Der er udarbejdet følgende plan for testen: 1. Forberedelse af Windows tablet til test - installation af programmer m.v. 2. Udvælgelse af test-sted: Kongens Have i Odense hvor der er 3G dækning 3. Gennemføre testen med MapInfo og WebGIS i 4 forskellige scenarier, hvor tablet’en var: Offline, altså uden adgang til internettet og Odense Kommunes interne netværk (LAN), hvor data er placeret på tablet’ens lokale drev. Tilsluttet direkte til kommunens interne netværk (LAN) og dermed internettet vha. kabel. Tilsluttet internettet og kommunens interne netværk (LAN) vha. mobilt internet (3G). Tilsluttet internettet og kommunens interne netværk (LAN) vha. mobilt internet (3G) og med anvendelse af Virtuel Desktop Interface (VDI), også kaldet fjernskrivebordsadgang. Gennemførsel af testen af Windows tablet’en er beskrevet i næste kapitel. I dette kapitel vil vi teste en Windows tablet, som giver mulighed for at installere de programmer som er tilgængelige på pc’en på kontoret, fx et desktop GIS-program. Formålet med testen er at se om denne type tablet løser projektet målgruppe natur- og arealforvalternes behov og ønskede forandring. I dette kapitel vil vi teste Windows tablet’en Samsung 700T, som er en 11,6 x 7,2 tommers stor tablet med touch skærm, 128GB SSD hukommelse, 4GB RAM og Stylus pen. Som det fremgår af navnet - Windows tablet - er der tale om en tablet med Windows styresystem, hvilket giver mulighed for at installere de programmer som er tilgængelige på pc’en på kontoret, fx et desktop GIS-program. Formålet med testen er at se om denne type tablet løser projektet målgruppe natur- og arealforvalternes behov og ønskede forandring. Samsung 700T sælges med Windows 8, men testen er foretaget med Windows 7, da tablet’en er udlånt af Odense Kommune, hvor IT-afdelingen endnu ikke supporterer Windows 8. Inden testen blev MapInfo Professional (desktop GIS-program) installeret og sat op. I forbindelse med opsætningen blev en ODBC-forbindelse sat op til Odense Kommunes MS SQL Server database, således at editering af data i denne fra felten kunne testes. Tablet’en blev forsynet med et SIM-kort således, at tablet’en kunne komme på TDC’s trådløse internet. For at sikre en sikker forbindelse mellem tablet’en og Odense Kommunes interne netværk blev Cisco AnyConnect VPN Client installeret og sat op. Til sidst blev en kopi af kommunens flyfoto, adresser, data for §3-områderne og et test tema til editering flyttet til tablet’en for at kunne teste offline editering i forhold til online editering. Figuren viser en af styrkerne ved brug af Windows tablets, nemlig muligheden for at kunne anvende Windows Stifinder og have adgang til arbejdspladsens fællesdrev, desktop GIS-program, brug af e-mail programmet og standard Windows programmer såsom Word, PowerPoint og Excel. Umiddelbart før testen, som blev udført den 6. december, blev dækningen undersøgt for TDC i testområdet vha. siden http://daekning.tdc.dk/erhverv.html. De viste hastigheder er de maksimale hastigheder. De oplevede hastigheder vil dog ikke være så høje pga. antallet af brugere på den aktuelle sendemast, afstanden til masten og omgivelserne så som træer, bygninger, osv. Figuren viser den maksimale hastighed i testområdet [http://daekning.tdc.dk/erhverv.html , den 6. december 2012]. Umiddelbart før testen blev forbindelsen undersøgt og typen skiftede mellem UMTS (oplevede hastigheder omkring 2 Mbps) og HSPA, altså 3G og 3.5G (oplevede hastigheder omkring 3.6 Mbit/s). Figuren viser oplysninger om den trådløse internetforbindelse i løbet af testen. Testen, som blev foretaget i Kongens Have i Odense hvor der er 3G dækning, er foretaget i 4 forskellige scenarier, nemlig hvor tablet’en var: Offline, altså uden adgang til internettet og Odense Kommunes interne netværk (LAN), hvor data er placeret på tablet’ens lokale drev. Tilsluttet direkte til kommunens interne netværk (LAN) og dermed internettet vha. kabel. Tilsluttet internettet og kommunens interne netværk (LAN) vha. trådløst internet (3G). Tilsluttet internettet og kommunens interne netværk (LAN) vha. trådløst internet (3G) og med anvendelse af Virtuel Desktop Interface (VDI), også kaldet fjernskrivebordsadgang. For scenarierne blev følgende opgaver udført: VDI adgang etableret. Desktop GIS-program blev åbnet. Relevante data blev hentet ind. Adresse søgning, hvor der blev zoomet ind til et interesseområde. Der blev rettet i data, som efterfølgende blev glemt. Browser blev åbnet. Kortbaseret web-løsning indlæses med relevante data. Adresse søgning, hvor der blev zoomet ind til et interesseområde. Ovenstående tests blev udført for at få en fornemmelse for konsekvenserne i svartider alt efter, hvorledes data tilgås fx offline, tilslutning vha. kabel eller trådløst internet (3G). Overordnet set er der ikke nogen overraskelser. At arbejde offline, altså have data lagret lokalt på tablet’en, er hurtigst, da data ikke skal flytte over et netværk, mens brugen af en fastnet forbindelse via kommunes interne netværk (LAN) er hurtigere end trådløst internet (3G). Ser vi lidt nærmere på det trådløse internet (3G) er der meget stor forskel i svartiderne ved brugen af desktop GIS alt efter om der anvendes fjernskrivebordsadgang (VDI) eller ej. Altså, hvorvidt der ”kun” overføres skærmbilleder eller data. Svartiderne uden brug af fjernskrivebordsadgang er kritiske! For at nedbringe svartiderne vil det i praksis være oplagt at placere nogle af dataene lokalt på enheden fx flyfoto, adresser, m.m. og kun lade de dynamiske data være placeret på serveren. I forbindelse med testen af Windows tablet’en blev brugergrænsefladen også vurderet. Tablet’en er lidt stor at have med sig, men skærmens størrelse sammen med stylus pennen giver faktisk mulighed for en udmærket registreringen af punkter, linier og flader med brug af snap o.lign. Ligeledes er brug af panorering og zoom også ganske udmærket. Faktisk bedre end forventet! Værre er det med mere generel funktionalitet som brug af Windows Stifinder og indtastning af tekster, hvor stylus pen og touch tastatur ikke kan måle sig med separat mus og tastatur. Det er mindre produktivt! Resultatet af testen ses i skemaet her. Opgave Offline LAN Trådløst internet (3G) VDI over 3G VDI adgang etableres - - - 6 sek. Desktop GIS-program åbnes 7 sek. 7 sek. 7 sek. 7 sek. Indlæsning af relevante data 1 sek. 9 sek. 68 sek. 2 sek. Adresse søgning 2 sek. 7 sek. 37 sek. 3 sek. Ret og gem 1 sek. 2 sek. 17 sek. 2 sek. Browser åbnes - 4 sek. 5 sek. 4 sek. Kortbaseret webløsning indlæses med relevante data - 11,5 sek. 17 sek. 12 sek. Adresse søgning - 3 sek. 4,5 sek. 8 sek. Det er vigtigt at nævne, at vores målgruppe, natur- og arealforvaltere, ikke er GIS specialister eller personer med meget store GIS kompetencer (se vores Målgruppe definition i Indledningen). Den testede løsning her vil altså have sine udfordringer med hensyn til brugen af desktop GIS programmet MapInfo Professional, som et ret avanceret og kompliceret program. Dette er ikke en brugervenlig løsning for vores målgruppe, som har få men meget målrettede ønsker og behov mht. GIS funktionaliteten. Den testede Windows tablets fordele med, at man har alle sine velkendte programmer med sig i felten er ligeledes også denne løsnings problem. Opgaveløsningen bliver på denne måde fordelt på mange programmer og ikke, som natur- og arealforvalterne ønsker sig, samlet i en løsning tilrettet deres opgave. Dette løser den testede løsning ikke. Et eksempel på dette er natur- og arealforvalternes behov for en smidig håndtering af billeder taget med enhedens kamera. Den testede Samsung tablet har ganske vist et indbygget kamera, men de tagne fotos vil ikke automatisk bliver gemt med eksempelvis objekterne i GIS systemet. Der er her brug for at arbejde i flere programmer og foretage en række manuelle opgaver. Det er vigtig at pointere, at testen er foretaget i Odense, hvor 3G dækningen er ret god. Ofte vil billedet være et andet i landområderne, hvor der er længere mellem masterne, hvilket kan resultere i dårlige hastigheder og en ustabil forbindelse. Her ville de observerede svartider og brugeroplevelsen altså være dårligere. Opsummeret kan det konkluderes, at den testede Windows tablet, så længe der er forbindelse til det trådløse internet, giver mulighed for at natur- og arealforvalterne kan løse deres opgaver og behov. Det kan skal dog nævnes at brugervenligheden er langt fra tilfredsstillende, da der i øjeblikket skal anvendes flere programmer samtidigt og flyttes data mellem disse - hvilket kræver en rutineret bruger af disse programmer. Endnu en ting der er vigtig at nævne er vejret i forbindelse med brug af tablets i felten. Tablets som de testede Windows tablet Samsung 700T, iPads, mm. vil ikke kunne klare regnvejr. Her vil løsningen nok mere være brug af en Windows tablet som Motion F5t [http://www.motioncomputing.com.au/products/tablet_pc_f5.asp, 17. december 2012], som er mere robust og kan klare vand. Denne type tablets er designet til feltarbejde med en særlig skærm tilpasset udendørs belysning, samt mulighed for tilkøb af afstandsmåler, mere præcis GPS enhed, osv. Figuren viser Motion F5t - en Windows tablet designet til feltarbejde. I dette kapitel vil vi komme med vores konklusion, som omfatter en vurdering af projektets resultater og løsninger i forhold til projektets grundlag og udgangspunkt. Konklusionen afsluttes med en perspektivering i forhold til de generelle udviklingstendenser, samt overvejelser om hvorledes projektet kan videreføres i de kommende semestre på MTM-uddannelsen. I dette kapitel vil vi komme med vores konklusion, som omfatter en vurdering af projektets resultater og løsninger i forhold til projektets grundlag og udgangspunkt. Konklusionen afsluttes med en perspektivering i forhold til de generelle udviklingstendenser, samt overvejelser om hvorledes projektet kan videreføres i de kommende semestre på MTM-uddannelsen. Der tages udgangspunkt i dels formålet med MTM-studiets 2. semester jvf. studieordningen og dels projektets egen problemformulering. Først angives citat fra studieordningens formål derefter beskrives indsatsen i projektet. “Der tages udgangspunkt i et problemfelt i et konkret emneområde inden for anvendelse af geografisk information i en offentlig eller privat sektor.” I projekter er der taget udgangspunkt i natur- og arealforvalternes (offentlige og private) udfordringer i forbindelse med deres opgaveløsning i felten. “Problemerne kan være af formidlingsmæssig, teknisk, organisatorisk og økonomisk karakter; der kan fokuseres på et eller flere af de nævnte aspekter.” Der er i projektet hovedsageligt fokuseret på de formidlingsmæssige og tekniske aspekter i dette projekt. “Problemstillingen identificeres og beskrives vha. de øvrige undervisningsmodulers teorier, modeller og metoder.” I rapportens metodeafsnit i forbindelse med indledningen er de anvendte metoder kort beskrevet og hvorledes de er anvendt. “Projektet har karakter af en foranalyse, som kan videreudvikles med henblik på design og udvikling af en egentlig løsning for geoinformationsmanagement.” Projektet er en foranalyse, som danner grundlag for en evt. videreførsel af projektet på 3. og 4. semester. Projektet er gennemført med udgangspunkt i følgende problemformulering: Er udviklingen af de mobile teknologier nået et brugbart stadie, så det nu er muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og registrere data og observationer (billeder m.v.) digitalt i felten med MobilGIS - uden større forberedelse og opfølgning på kontoret? Som uddybning til problemformuleringen blev der stillet følgende supplerende spørgsmål: Hvad er behovene til en løsning som sikrer effektiv opgaveløsning i felten - indhentet vha. interviews? Hvilke mobilteknologier kan være relevante at undersøge? Hvad er forskellen på en mobil enhed og en enhed på kontoret? Hvilke former for stedfæstelse er der behov for og hvad er kravene til nøjagtighed? Hvad kan eksisterende løsninger på markedet i dag? I næste afsnit vil vi se om disse spørgsmål er blevet besvaret. Vi har konstateret, at den nye mobile teknologi og MobilGIS ikke har særlig stor udbredelse blandt de natur- og arealforvaltere vi arbejder med i dagligdagen, men det virker som om, at flere projekter og systemer er på vej. Det er svært at se om disse systemer er baseret på behovsanalyser eller det er baseret på, hvad der nu er muligt teknisk set. Vi mener, at det er teknikkens muligheder og begrænsninger der i øjeblikket er bestemmende for udviklingen af konkrete løsninger inden for MobilGIS. Vi har gennem behovsanalyser forsøgt at afdække hvilke behov og ønsker der er hos natur- og arealforvaltere for at kunne arbejde mere digitalt i felten. Vi kan se, at det er vigtigt at have fokus på brugerens opgaver og arbejdsprocesser samt forventninger til indhold og interaktion for at kunne give den bedst mulige løsning med MobilGIS. Vi har udviklet og testet en interview-guide som kan hjælpe med at afdække behov og ønsker til MobilGIS for natur- og arealforvaltere i felten. Vi har i rapporten set på teknikken bag MobilGIS, kigget på nogle eksisterende MobilGIS løsninger, samt testet en Windows tablet for at undersøge hvorvidt denne type af tablet dækkede natur- og arealforvalternes behov. Umiddelbart kan vi ikke se, at der er eksisterende løsninger som i dag kan opfylde alle de ønsker vi har observeret hos natur- og arealforvalterne. Vi kan se at flere test er nødvendige for at se hvilke teknikker der bør arbejdes videre med, herunder test af nøjagtigheder på metoder til stedfæstelse i felten med udstyr i den billigere ende af prisskalaen. Vi kan se, at der er muligheder for at gennemføre GIS-opgaver digitalt i felten uden at medbringe papirudskrifter af kort m.v. Det er dog svært at se om tiden er moden til at kunne gennemføre det tilfredsstillende i dag, da vi ser nogle begrænsninger især med hastigheder og dækning på det mobile internet. Alle de adspurgte natur- og arealforvaltere angiver dels at de registreringer de foretager ikke nødvendigvis behøver at være opdateret on-line, så kollegaer kan se det hjemme på kontoret umiddelbart efter registreringen (det kan vente 1 dag eller mere), dels at det er nødvendigt med en off-line-løsning, som gør at baggrundkort og data kan vises i felten uden direkte adgang til databaser på kontoret. De ønsker altså en løsning som kan fungere selv om der i perioder ikke er forbindelse til det trådløse internet - når forbindelsen genetableres kan systemerne synkroniseres. Disse elementer fornemmer vi er vigtige for natur- og arealforvalterne - måske så vigtige at det kan være afgørende for om de vil anvende løsningen. Hvis de ligeledes oplever for mange lange ventetider m.v., så vil de ret hurtigt gå tilbage til løsningen de kender - udprintning af oplysninger og dobbeltregistreringer. Vi kan ikke afgøre om det er tablets med forskellige apps, WebGIS med brug af det nye HTML5 eller de velkendte desktop GIS-programmer på en Windows tablet der er vejen frem. Her bliver det nødvendigt at gennemføre flere undersøgelser og tests. En del af disse undersøgelser kunne også omhandle Cloud Computing, som er en af de nyeste trends lige nu i IT-verdenen. Oveni de mange tekniske begreber, som projektet har givet projektdeltagerne en større viden indenfor MobilGIS, så har arbejdet med de forskellige modeller til projektledelse m.v. givet projektdeltagerne en forståelse for en bedre planlægning og inddragelse af brugere og andre interessenters bidrag i projekter. Vi har blandt andet anvendt Grundmodel for informationsdesign til at vise udviklingen i projektet. Grundmodellen er vist som opsamling i kapitlerne 3, 4, 5 og 7. I starten i dette semester udarbejdede gruppen en projektplan efter samtalemodellen dels for projektet på 2. semester (se Indledningen) men også som et samlet projekt på 2., 3. og 4. semester. Denne projektplan over 3 semestre på MTM er med et par justeringer vist nedenfor. En af justeringerne har bl.a. omhandlet en afgrænsning af målgruppen fra sagsbehandlere i felten til natur- og arealforvaltere i felten. Planen viser bl.a. at 3. semester-projektet vil arbejde videre med de analyser og den vidensopsamling inden for MobilGIS, som der er arbejdet med på dette 2. semester projekt som angivet i denne rapport. Der sigtes på at udarbejde en prototype for en afgrænset del af MobilGIS for natur- og arealforvaltere på 4. semester - afgangsprojektet for MTM. Figuren viser projektgruppens Samtalemodel for 2., 3. og 4. semester. Vi overvejer bl.a. at bruge Brodersens [2012: 109] “Udvidede informationsdesignmodel” i det næste projekt, da vi mener denne model har bl.a. fokus på de informationer brugeren har brug for i forbindelse med opgaveløsningen i felten. Figuren viser den Udvidede informationsdesignmodel. Ifølge Computerworld har det anerkendte analysefirma Gartner offentliggjort sin liste over de 10 strategisk vigtigste teknologi-trends i 2013 [http://www.computerworld.dk/art/221453/her-erde-10-absolut-vigtigste-it-trends-for-dig, 24. oktober 2012]. 1: Kampen mellem de mobile enheder Gartner mener, at mobiltelefonerne allerede i 2013 vil overhale pc'erne som de enheder, flest mennesker i verden tilgår internettet fra. Samtidig ventes tablet-pc'erne også at fortsætte den vilde vækst. Consumerization vil betyde, at virksomheder ikke vil kunne tvinge brugere til at opgive deres iPads eller at hindre brugen af Windows 8, hvis brugerne tager forbruger-rettede Windows 8-enheder til sig," skriver Gartner blandt andet. "Konsekvensen for it-afdelingen er, at æraen, der var domineret af pc'er med Windows som den eneste platform, vil blive erstattet af post-pc æraen, hvor Windows blot er et af mange miljøer, man skal kunne understøtte." 2: Mobil-applikationer og HTML 5 Gartner vurderer også, at alle mulighederne og udfordringerne med at udvikle løsninger til de mobile enheder vil komme til at fylde meget. "I de næste par år vil der ikke være et enkelt værktøj, der vil være optimalt til alle typer af mobil-applikationer, så forvent at skulle anvende adskillige," skriver Gartner. Konkret fremhæves blandt andet native apps, hybrid—løsninger og HTML 5 som muligheder. Gartner mener ikke, at skiftet fra platforms-apps til HTML 5-løsninger vil ske hen over natten. De rene apps vil ikke forsvinde, fordi de tilbyder de bedste brugeroplevelser og mest avancerede funktioner. 3: Personlige skyer Gartner fremhæver de mere personlige cloud-løsninger som afgørende i de kommende år. Disse løsninger vil i stigende grad erstatte pc'en som det sted, hvor man opbevarer sit digitale indhold. Samtidig vil de personlige skyer gøre det lettere at tilgå indhold fra en række forskellige enheder. 4: Apps stores I virksomhederne Gartner udpeger også en anden trend, nemlig app stores internt i virksomhederne. Behovet opstår, fordi de almindelige app stores typisk retter sig mod bestemte enheder og kan være en udfordring i forhold til bestemte apps og licens-modeller. Gartner venter derfor, at mange organisationer i 2014 vil levere de mobile applikationer til medarbejderne via private app stores. 5: Internet of Things (IoT) "Mobil-teknologier bliver indlejret i mange forskellige typer af enheder, inklusiv medicinsk udstyr og i biler ... IoT vil give mulighed for en lang række nye applikationer og services og skabe mange nye udfordringer," lyder Gartner forudsigelse. 6: Hybrid-it og cloud computing For mange virksomheder vil fremtidens it-miljøer ikke være et enten eller, men et både og. Det betyder blandt andet, at man internt i virksomheder skal have cloud-kompetencer: "It-organisationer indser, at de har et ansvar for at hjælpe med at forbedre udrulningen og brugen af distribuerede, heterogene og ofte komplekse cloud-services til både interne brugere og eksterne forretnings-partnere," skriver Gartner. 7: Strategisk big data Det at beskæftige sig med data-volumen, -variation, -hastighed og -kompleksitet tvinger mange til at gøre op med måden, man plejer at gøre tingene på, forklares det. "Erkendelsen får organisationer til at forlade konceptet med et enkelt data warehouse med alle informationer, der skal bruges til beslutninger." "I stedet bevæger de sig mod mange systemer, inklusiv content management, data warehouses, data-adgange og specialiserede fil-systemer, der bindes sammen med data-services og metadata, som så bliver det 'logiske' enterprise data warehouse." 8: Analyser du kan bruge til handling Analyse-værktøjernes performance forbedres, og omkostningerne stiger ikke tilsvarende. Det betyder, at man i lang højere grad kan træffe beslutninger baseret på egentlig viden snarere end fornemmelser. Med smarte mobil-løsninger, cloud computing og big data vil man kunne optimere og simulere hvor som helst og når som helst, skriver Gartner 9: In-memory Brugen af såkaldt in-memory-teknologi, hvor man kan læse og behandle data direkte fra flash-hukommelse i stedet for fra traditionelle diske, giver god mening, når man skal arbejde med store mængder data og kræver høj hastighed. 10: Integrerede økosystemer Et skift væk fra mere forskelligartede koncepter. Ifølge Gartner ser man dette skift på flere niveauer: Dels ser vi flere såkaldte appliances, der kombinerer hardware og software og software og services på en måde, der adresserer specielle behov i en infrastruktur eller en applikation. Dels ser vi cloud-baserede markedspladser, der faciliterer handel, forbrug og/eller egenskaber fra mange forskellige leverandører. På mobil-markedet har leverandører som Apple, Google og Microsoft ifølge Gartner dog forskellige måder at kontrollere og skabe et end-to-end økosystem på. Alle 10 trends understøtter MobilGIS og bør tages i fokus, sammen med brugerens behov for indhold og interaktion, for at sikre en succesfuld udvikling og implementering af MobilGIS. Bliver disse trends til virkelighed, så vil tiden være moden til opbygning og implementering af et effektfuld MobilGIS. Vi har anvendt bøgerne Web GIS - Principles and Applications og Projekter med et menneskeligt ansigt, som kilde i mange af vores kapitler. Bøgerne har meget at byde på indenfor hhv. MobilGIS og det at arbejde med projekter herunder brug af metoder og modeller. Dermed har de været et naturligt grundlag for vores projektarbejde. I vores søgning efter litteratur omkring MobilGIS, har vi i høj grad benyttet os af internettet, da udviklingen går så stærkt på det område. Derfor vil de nyeste oplysninger om emnerne kun kunne findes på nettet. Vores kilder på nettet har derfor i høj grad været fokuseret omkring producenternes hjemmesider og wikipedia. Problemet med den slags kilder er, at producenten ofte vil forsøge at sælge varen bedst muligt, og det vil ofte være svært at finde objektive oplysninger om produkterne. På wikipedia er skribenterne ukendte og der er ikke mulighed for at vurdere pålideligheden af kilden. Det er dog vores vurdering af de kilder vi har fra wikipedia, er meget pålidelige. I projektet har vi foretaget en række interviews med natur- og arealforvaltere i forbindelse med en behovsanalyse og opgørelse. De udvalgte natur- og arealforvaltere er fundet på vores arbejdspladser og er ikke nødvendigvis repræsentative for “den generelle natur- og arealforvalter”. Havde vi valgt en større eller anden gruppe at interviewe, havde vi muligvis fået et andet grundlag at bygges vores projekt på. Vi har valgt tre løsninger, som grundlag for vores analyse af eksisterende MobilGIS løsninger på markedet. De er valgt ud fra, at det var nogle vi havde kendskab til fra vores virksomheder og fra de natur- og arealforvaltere som er brugt i vores interviewrunde. Hvis vi havde valgt flere eller andre eksisterende løsninger, havde vi sikkert fået et andet grundlag at bygges vores projekt på. Vores eksisterende løsninger er dermed ikke nødvendigvis et repræsentativt valg af løsninger til en analyse. -Bagger, S. (2012a) Mobil Digital Forvaltning, Indlæg til Nordisk Landmålerkongress i Oslo, KART OG PLAN, Vol. 72, pp. 181–183, P.O.B. 5003, NO-1432 Ås, ISSN 0047-3278 -Bagger, S. (2012b) Mere effektive arbejdsgange i Miljøministeret sikrer bedre data, GIS i Aktion, 3. kvartal. Pp 3 -Bagger, S. (2012c) Mobil Digital Forvaltning i Naturen, PowerPoints fra Nordisk Landmålerkongress. -Balstrøm, T., Jacobi, O. & Bodum, L., (2006). Bogen om GIS og geodata. 1. udgave ed. København: GIS & Geodata. -Brodersen, L. (2012). Projekter med et menneskeligt ansigt. Ikke-publicerede noter. -Computer world (2012) Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig [Online], Available at: http://www.computerworld.dk/art/221453/her-er-de-10-absolut-vigtigste-it-trends-for-dig [Accessed oktober 2012]. -Erhvervsstyrelsen (2012a). Mobilt bredbånd [Online], Available at: [http://www.erhvervsstyrelsen.dk/mobilt-bredbaand, Accessed november 2012] -Erhvervsstyrelsen (2012b). Fakta [Online], Available at: [http://www.erhvervsstyrelsen.dk/fakta_bredbaand, Accessed november 2012] -Fu, P. & Sun, J. (2011). Web GIS, Principles and Applications, 1. edition. ESRI Press. -GCN (2012) How GIS can make you a better citizen [Online], Available at: [http://gcn.com/articles/2011/06/13/mobile-geographic-information-systems.aspx, Accessed december 2012] -Gis4Mobile (2012). Produkt [Online], Available at: http://gis4mobile.dk/ [Accessed december 2012]. -IBM Software, 2012. Native, web or hybrid mobil-app development. Thought Leadership White Paper, WebSphere. -Kvale, S & Brinkmann, S. (2009). Interview, Introduktion til et håndværk, 2.udgave. Hans Reitzels forlag. -Leksikon (2012). Teknologi [Online], Available at: http://www.leksikon.org/art.php?n=2533 [Accessed januar 2012]. -Miljøministeriet (2012a) Mobil Digital forvaltning, Præsentation af MDF rapport til MDD, ver 3_5.10.12. -Miljøministeriet (2012b) Baggrundsnotat: Pilotprojekt Mobil Digital Forvaltning, Erfaring, teknik og organisation, ver 14_9.10.12. -Microsoft,, 2012. What’s a Windows Store app? (Windows). http://msdn.microsoft.com/enus/library/windows/apps/ [09.12.2012] -Motion (2012). Rugged Tablet PC for Mobile Computing - F5t Tablet Computer. Available at: http://www.motioncomputing.com.au/products/tablet_pc_f5.asp [Accessed december 2012]. -Müller, J., Remmen, A. & Christensen, P. (1984). Samfundets teknologi - teknologiens samfund. Forlaget systime a/s, Herning. -Odense Kommune (2012), Odense Kommunes grønne områder [Online], Available at: http://hvmgo01.hvenegaard.dk/OdenseGO/ [Accessed december 2012]. -PCWorld, 2012. Windows 8 apps: The good, the bad, and the ugly. http://www.pcworld.com/article/2011728/windows-8-apps-the-good-the-bad-and-theugly.html [09.12.2012] -Samsung (2012). Samsung ATIV Smart PC Pro 700T. Available at: http://www.samsung.com/us/computer/tablet-pcs/XE700T1C-A01US [Accessed december 2012]. -Samsung (2012). Series 7 SLATE PC. Available at: http://www.samsung.com/ie/consumer/pc-peripherals/notebook-computers/ultraportable/XE700T1A-A01UK-features [Accessed december 2012]. -Sixrevision, 2012. Native App vs. Mobile Web App: A Quick Comparison. http://sixrevisions.com/mobile/native-app-vs-mobile-web-app-comparison/ [09.12.2012] -Danmarks statistik (2012). Familiens besiddelse af elektronik i hjemmet efter forbrugsart, statistikbanken. Available at: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=ta bsel&MainTable=VARFORBR&PXSId=146068&tablestyle=&ST=SD&buttons=0, [Accessed november 2012] -TDC (2012). Dækning. Available at: http://daekning.tdc.dk/erhverv.html [Accessed december 2012]. -Wikipedia, 2012. List of geographic information systems software. Available at: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_geographic_information_systems_software [Accessed december 2012] -Wikipedia (2012). Responsive web design. Available at: http://en.wikipedia.org/wiki/Responsive_web_design [Accessed oktober 2012]. -Wikipedia (2012). File Hosting Service. Available at: http://en.wikipedia.org/wiki/File_hosting_service [Accessed november 2012]. -Wikipedia (2012). VPN. Available at: http://en.wikipedia.org/wiki/VPN [Accessed november 2012]. -Wikipedia (2012). VPN. Available at: http://en.wikipedia.org/wiki/Desktop_virtualization#VDI [Accessed november 2012]. Dette bilag indeholder definitioner for: Traditionelt GIS WebGIS MobilGIS Opsamling Projektgruppen vil i dette afsnit komme med sine definitioner på Traditionelt GIS, WebGIS og MobilGIS. Formålet er at få et overblik over forskellene i GIS-definitionerne og et mere klart billede af, hvad MobilGIS er og hvor det skiller sig ud fra de øvrige og hvad der gør det relevant i dette projekts kontekst. Projektgruppen har fundet inspiration til sine definitioner i bogen “Web GIS - Principles and applications” af Pinde Fu og Jiulin Sun [Fu & Sun, 2011: 4, 15-16 og 120-121]. Projektgruppens definition på det man kunne kalde Traditionelt GIS er: GIS er en kombination af hardware (server, pc, bærbar, skærm, tastatur, mus, osv.), desktop software og geografisk relaterede data, der tilsammen gør det muligt at visualisere, registrere og bearbejde disse data med henblik på at indhente ny viden. Projektgruppens illustration af bestanddelene i Traditionelt GIS. Traditionelt GIS kan foregå på en og samme pc med data placeret lokalt og ikke på en server. Her vil det i figuren viste lokale netværk ikke være til stede. Men hvad sker der nu med denne definition, hvis vi åbner op for omverdenen vha. Internettet? Grundelementerne er de samme, men der sker en ændring i hardware- og software elementerne. For hardwaren sker der en fysisk udvidelse i form af Internettet, mens softwaren blandt andet må tilpasse sig eventuelle restriktioner for båndbredde og de standarder der er i forbindelse med kommunikationen over Internettet. Vores definition på WebGIS er (ændringer i forhold til traditionelt GIS ses med understregning): WebGIS er en kombination af hardware (server, pc, bærbar, skærm, tastatur, mus, osv.), Internet, web-browser og geografisk relaterede data, der tilsammen gør det muligt over Internettet at visualisere, registrere og bearbejde disse data med henblik på at indhente ny viden. Projektgruppens illustration af bestanddelene i WebGIS. Bemærk, at desktop softwaren fra Traditionelt GIS er erstattet af en web-browser, såsom Internet Explorer, Google Chrome eller Firefox. Disse web-browsere, hvoraf flere fungerer på tværs af operativ systemer, gør, at WebGIS er platform uafhængigt og dermed har potentiale til at nå ud til mange brugere. Hvad sker der med denne definition, når man ønsker at understøtte effektiv opgaveløsning i felten, altså gøre sit GIS mobilt? Igen er der tale om de samme grundelementer, men brugerne får nu mulighed for at bevæge sig ud i felten og bruge teknologien på stedet sammen med sine sanser. Vores definition på MobilGIS er (ændringer i forhold til WebGIS ses med understregning): MobilGIS er en kombination af hardware (server, mobile enheder, skærm, touch skærm, osv.), trådløst Internet, web-browser, desktop software/apps og geografisk relaterede data, der tilsammen gør det muligt over Internettet at visualisere, registrere, føre tilsyn og bearbejde disse data med henblik på at indhente ny viden og give mulighed for en effektiv opgaveløsning i felten blandt andet ved hjælp af de mobile enheders muligheder (fotooptagelse, indtaling af beskeder, GPS, osv.) og brugerens sanser Projektgruppens illustration af bestanddelene i MobilGIS. Bemærk, at web-browseren fra WebGIS er suppleret med desktop software og apps (giver blandt andet mulighed for at arbejde offline) og at pc’en er erstattet af mobile enheder eventuelt med touch skærme, indbygget GPS, kamera, osv. Som det ses minder de tre GIS-definitioner meget om hinanden. Et godt eksempel på dette er, at MobilGIS i sin opstart havde mange ligheder med vores definition på Traditionelt GIS, da det trådløse net på daværende tidspunkt ikke kunne håndtere datamængderne. MobilGIS var altså offline. Data var på enheden og softwaren var desktop software. Denne form for GIS (offline MobilGIS) vil i tilfælde, hvor opgaveløsning i felten er afgørende, selvom der ikke er mobilt internet til rådighed, være meget relevant! Der er også overlap mellem WebGIS og MobilGIS, som begge har Internettet med i deres definitioner. Vi ser forskellen i, at MobilGIS sker i felten og eventuelt anvender de mobile enheders styrker, såsom deres indbyggede kamera, diktafon og GPS modtager, som giver mulighed for at arbejde intelligent ud fra brugerens position vha. Location Based Services. MobilGIS kan dog også foregå vha. en bærbar i felten med brug af en browserbaseret GISløsning, altså en mobil WebGIS løsning. Der hvor MobilGIS dog adskiller sig fra de øvrige – og grunden til at denne type er relevant i dette projekts kontekst – er, at det er baseret på mobile enheder, hvilket gør det muligt at lave opgaveløsning i felten, på stedet og bruge sine sanser - gerne med mulighed for brug af trådløst internet. Dette bilag indeholder interviewsvar for: a. Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug b. Jordartskartering c. Synkronpejlerunde d. Visualisering i felten e. §3 registrering i kommunerne a. Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug b. Jordartskartering c. Synkronpejlerunde d. Visualisering i felten e. §3 registrering i kommunerne I forbindelse med de fleste tilsyn medbringes mange kort, planer, tegninger, dokumenter og skemaer. (Det er et generelt ønske at disse oplysninger kan medbringes digitalt - gerne som mobilt GIS). 1.1 Hvilke materialer medbringer du til et tilsyn/feltarbejde? a. Telefon, ekspropriationsfortegnelse med oversigtskort, senere tegninger fra entreprenøren når disse er klar. b. Kamera, papirkort med flyfoto over gartneriet eller landbruget, samt et 8 siders tilsyns-skema. Til tider er det også nødvendigt at udskrive selve sagen fra kommunens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH) og medbringe denne, f.eks. korrespondance-breve og ansøgningsskemaer. c. Normalt har vi først været på en lokaliseringsrunde før vi foretager en synkronpejlerunde. Til lokaliseringsrunden medtages der feltpapir, oversigtskort håndpejler, differentiel-GPS og kamera. Lokaliseringsskemaerne renskrives derhjemme og danner grundlag for synkronpejlerunden. Lokaliseringsskemaerne indeholder oplysninger om x, y og z-koordinaten i forhold til et fixpunkt f.eks. top af pejlerør nede i boringen, der er billeder af boringen og boring i forhold til omgivelser, lille oversigtskort over området med markering af boringen, så den er lettere at finde næste gang der skal pejles. Der kan også stå bemærkninger om boringens tilstand eller f.eks. hvis den er så dyb, at det kræver en stige for at komme ned i den. Ud fra pejlingerne på lokaliseringsrunde laves der et foreløbigt potentialkort over grundvandets strømning. Det er vigtigt for at se om der er brugbare boringer nok til en decideret synkronpejlerunde. Hvis der i et område med for langt mellem pejl-bare boringer, skal der laves supplerende boringer før der kan laves en synkronpejlerunde. Til synkronpejlerunden medbringes lokaliseringsskemaer, oversigtskort, håndpejler. d. 4cm-kort, blyant, viskelæder, smartphone med GoogleMaps og GoogleEarth (luftfoto) (hvor er jeg), ønsker at have historiske kort, lave målebordsblade 1:20000 (scannede blade), ældre 4 cm kort fra 1800 tallet (historik), Top10DK, med nye oplysninger med grøfter og læhegn. Satellitfoto, højdemodellen. e. Smartphone, et eller flere papirkort med flyfoto, højdekurver og §3 områderne, samt §3 skemaer. Det ville være rigtig godt med notater fra tidligere besigtigelser, men det er for stort et arbejde at finde sig frem til og udskrive disse. 1.2 Hvor lang tid bruger du ca. på at finde materiale frem til et tilsyn/feltarbejde? a. Meget forskelligt, nogle gange ½ time, andre gange 1 dag. Nogle ting ligger allerede klar fortegnelser m.v., som foreligger i papirform, som anvendes ved det generelle tilsyn, hvor det kontrolleres om det generelt kører som aftalt. Hvis der er en særlig opgave eller lign. der skal undersøges kan forberedelsen vare op til 1 dag, da der skal findes en del materiale og gennemføres nogle beregninger m.v. b. Meget forskelligt, nogle gange ½ time, andre gange ½ dag. Nogle ting ligger i papirarkiv og noget i elektronisk arkiv. I dette tilfælde med helhedstilsyn har jeg også været i dialog med de andre afdelinger, jeg skal lave tilsyn for. c. Ca. et kvarter pr. boring, men det er meget forskelligt. d. Der er en kasse med materiale til hele holdet. Der skal findes kortmappe til stedet hvor der skal karteres. Et 4 cm kort bliver skåret op i 16 del. Det skal kunne være i en kortmappe med skriveunderlag (Fjällräv-bukselomme-format, 12x15 cm). Der kan nås 1-2 km2 om dagen alt efter terræn. e. Det tager omkring 5 minutter at udskrive skemaer og kort. 1.3 Synes du det er en vigtig proces i forberedelsen til et tilsyn/feltarbejde? a. Ja, det er vigtigt at være forberedt, hvis vi skal optræde professionel overfor en entreprenør eller lodsejer. b. Ja, det er under forberedelsen, at jeg sætter mig ind i forholdene. Men opgaven med at skrive diverse kort og skemaer ud kunne godt minimeres. c. Ja, der skal jo også planlægges en rute rundt til de forskellige boringer, så der kan gøres effektivt og hurtigt når man er af sted. d. Ja, det er vigtigt, at have styr på det materiale der skal med. e. Nej. 1.4 Hvad bruger du materialet til på et tilsyn/feltarbejde? a. Hovedsageligt bruger jeg materialet til at orientere mig i projektet i felten - som grundlag for kontrol af det arbejde entreprenøren har lovet at gennemføre. b. På papirkortet indtegnes oplysninger, der kommer frem under tilsynet: Placering af gødningsrum, kemikalierum, vandbehandlingssteder, affaldscontainere, olietankens og afløbets placering. I skemaet udfyldes de nødvendige oplysninger. Der tages billeder. c. Lokaliseringsskemaet bruges til at finde og forberede den pejling der skal foretages i boringen. Håndpejleren bruges til at pejle dybden til grundvandsspejlet fra pejlefix-punktet, der er angivet på lokaliseringsskemaet. d. Jeg skriver på kortet. Tegner symboler for jordarter, og streger og polygoner for at afgrænse områder. Jeg bruger GPS for at vide, hvor jeg er helt præcist, og hvor jeg skal gå hen ad. Det kan være svært at orientere sig, især i tæt bevoksning. e. Papirkortene giver mulighed for at orientere sig og indtegne eventuelle ændringer i §3områderne. I §3 skemaerne udfyldes forskellige oplysninger. 1.5 Har du nogen gange glemt at få alt materiale med fra kontoret? Hvad gjorde du så? a. Ja, så må det gå som det må gå alt efter hvilken opgave det handler om. Har et par gange måttet vende om og hente det glemte på kontoret. b. Ja, men det er sjældent. Jeg gennemførte tilsynet, resten må så foregå pr. brev efterfølgende. c. d. Så må man hjem efter det. Man er alene ude i området, så … e. Ja. Her vurderes det om feltarbejdet kan løses ved at nedskrive oplysninger mm. Ellers må man tilbage på kontoret. Men oftest vil man kunne gennemføre feltarbejdet. 1.6 Hvordan behandler du dine noter og registreringer, når du er tilbage på kontoret? a. Jeg tager aktion på noter m.v. når jeg kommer tilbage på kontoret ved at sende e-mails eller drøfte det med kollegaer. Væsentlige forhold drøftes på byggemøder, hvor aftaler m.v. dokumenteres i referatet. b. Jeg laver tilsynsnotater med foto til mine egne sager og til dem jeg indhenter oplysninger for. Markeringer indtegnes (grafisk) på kort i MapInfo og der tilknyttes kommentarer. Oplysningerne indtastes i sagen i kommunens ESDH. Efterfølgende udarbejdes et følgebrev som sammen med det skannede kort og de tagne billeder vedhæftes sagen. c. Lokaliseringsskemaerne renskrives derhjemme og danner grundlag for synkronpejlerunden. Målingerne fra synkronpejlerunden bruges i en GIS-applikation til at lavet et potentialekort. Et potentialekort er xyz-måling-punkter der laves konturkort over, som viser i hvilken retning grundvandet strømmer i området. Der fra laves der også kort over grundvandsoplandet ud fra pejledata. Hvis der er lavet en geologisk model over området, med flere grundvandsmagasiner, sammenstilles pejledata så der laves magasinspecifikke potentialekort for de enkelte grundvandsmagasiner. d. Tager en tusch og tegner symbolerne op. Afstemning med dem der er gået i naboområdet. Ved et lysbord overføres tolkningerne fra feltkortene til originalkortet i sommerhuset. Originalkortet scannes og puttes i GIS hvor oplysningerne digitaliseres (linier og streger). e. Eventuelle ændringer i §3-områdernes afgrænsning indtegnes i vores GIS-program MapInfo Professional. Oplysningerne i §3-skemaerne indtastes i en web-løsning. Oplysninger indtastes i kommunens sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH). 1.7 Har du nogen ideer til hvordan processen kan gribes an for at spare tid? a. Ja, digital adgang til tegninger m.v. i felten m.v. b. Det ville være relevant at have adgang til digitale kort, skemaet og sagerne i ESDH på tilsynet. Ligeledes ville det være interessant at indtale beskeder på en tablet eller lignende og anvende talegenkendelse. c. Vi afprøver i øjeblikket en ny app, som vi har udviklet til smartphone, hvor vi kan indtaste mange af oplysningerne direkte på app’en. Så vi mener klart der er brug for et smart digitalt værktøj. d. Digitalisere direkte ind i et GIS miljø frem for lysbord. e. Ja, adgang til digitale flyfoto fra flere år, højdekurver og §3-områder, samt notater fra tidligere besigtigelser. Herudover ville det være ønskeligt med digitale §3-skemaer, hvilket der er kommet en løsning til, som jeg desværre ikke har fået testet i felten endnu. 1.8 Er du interesseret i en mobil løsning? Hvorfor/hvorfor ikke? a. Ja, jeg tror på at dette vil gøre en forskel for os i tilsynet. Derfor er jeg blevet ankermand for afprøvning af dette i en del af tilsynet. b. Se 1.7. Men det skal laves effektivt. Jeg er bange for at det vil tage længere tid hos kunden, hvilket kan være et irritationsmoment for dem. c. Hvis eksisterende oplysninger kan hentes direkte fra den mobile enhed kan der sikkert spares meget tid på kontoret. Hvis koordinaterne kan tastes eller måles direkte ind i databasen med et softwareprogram til mobilen vil være ønskværdigt. d. Godt at få tolkningerne direkte i GIS miljø, f.eks. via en mobilenhed med mulighed for at vælge symboler fra dropdown. Der er også brug for at kunne lave tolkningsstreger. Den er nødt til at være robust og vandtæt, fordi man lægger det fra sig mens man karterer. Den skal kunne passe ned i en Fjällräv-bukselomme (ca. 12x15 cm), ellers bliver det for bøvlet. e. Ja, jeg er meget interesseret i at teste mobile løsninger og tror på, at de vil kunne hjælpe meget i felten. Specielt ved at give adgang til oplysninger, såsom kort, skemaer og notater. Omvendt er jeg lidt mere tvivlende mht. registrering og indtastning. Det virker ikke som om, at digitalisering i kort på de mobile enheder vil kunne gøres lige så effektivt, som på kontoret med stor skærm og mus. Programmerne er ikke tilpasset de små skærme og touch teknologien, men måske bliver det bedre med Windows 8. Eller med specielt udviklede apps til enhederne. Samsung 700T virker ikke til at være løsningen. Kombinationen med Windows 7 og touch-skærmen er ikke brugervenlig nok og tablet’en er for tung. En 7-8 tommers, i stedet for de 11-12 tommers, ville nok være mere optimalt. I forbindelse med tilsynet i felten udarbejdes noter og gennemføres registreringer på stedet med stedfæstelse, som senere kan overføres til et arkiv- og GIS-system hjemme på kontoret. Det er typisk noter på medbragte kort, planer m.v. Det er et ønske at disse noter kan registreres i marken med koordinater m.v. og overføres automatisk - ved hjælp et mobilt GIS. 2.1 Hvad skal du registrere og notere under et tilsyn/feltarbejde? a. Noter om de generelle forhold i entreprisen - det generelle tilsyn. Godkendelse/kontrol af de konkrete opgaver/leverancer som entreprenøren skal leverer. Godkendelserne gennemføres og registreres i “Jobmanager” inden entreprenøren kan få betaling. b. Se 1.4 c. d. Tegner symboler for jordarter, og streger og polygoner for at afgrænse områder. e. Ændringer i §3-områdernes afgrænsning indtegnes med blyant på papirkortene og oplysninger skrives ind i §3-skemaerne. 2.2 Hvordan nedskrives noter - i en notesbog, på kort eller planer m.v. a. I dag nedskriver vi noter i en dagbog (kinabog) ellers på tegninger, planer m.v. suppleret med fotos. Sammenkædning af foto og noter sker i forbindelse med sammensætning af tilsynsnoter og e-mails hjemme på kontoret. b. Se 1.4 c. d. Ja e. Se 2.1. 2.3 Skal du kunne registrere punkter, linier og flader? a. På tegninger og planer tegner jeg tit en flade, hvorpå jeg angiver nogle kommentarer med en pil alt efter størrelsen på fladen. b. Det vil være nødvendigt at kunne tegne punkter, linier og flader. c. Ja, punkter. d. Ja. e. Primært flader, men også linier og punkter. 2.4 Hvor vigtig er præcision, når du foretager stedfæstelse? a. Vigtig. b. Ved gartnerier kan det f.eks. være afstand mellem olietank og vandboring, der skridtes afstanden. Ved råstofsager gås der mere systematisk til værks. c. Ja meget. På z-koordinaten, hvor går vi efter en nøjagtighed på 1 cm. Hvis vi vil lave kort over grundvandets strømningsretninger, dur det ikke med en nøjagtighed på +-50 cm. Vandet søger jo mod en vandret tilstand, så der skal ikke så meget til før strømmen vender. d. Det skal noteres på kort i 1:25.000 e. Vigtig. 2.5 Hvilke krav er der til nøjagtigheden i forbindelse med stedfæstelse? a. Ved angivelse af en brønd er det selvfølgelig vigtigt at det er så præcis, at der ikke efterfølgende er usikkerhed om hvilken brønd der er tale om. I andre tilfælde angives et område der skal gennemføres særlige foranstaltninger - f.eks. udskiftning af blød bund. Her sættes i fællesskab med entreprenøren nogle pinde der afgrænser området. I disse tilfælde vil en nøjagtighed ½-1 meter være nødvendigt. Andre generelle registreringer er ok indenfor 2-5 meter. b. Ved råstofsager er det tit placeringen der giver problemer, f.eks. en råstofgrav der ligger for tæt på skel eller beboelseshuse (½ meter kan være meget vigtig). Der kan f.eks. lægges sag an hvis et hus slår revner eller noget af nabogrunden skrider ned i graven. c. d. Det er ikke så præcist. e. Det er svært at sige, men en nøjagtighed på 1-5 meter er nok passende 2.6 Hvilke hjælpemidler bruger du til stedfæstelse? a. Før entreprenøren tog maskinstyring i anvendelse blev projektet afsat i marken pr. 20 meter i hele tværsnittet. Nu er der et skilt pr. 100 meter i midten eller i en af siderne af vejen. Udover dette er ekspropriationsgrænsen afsat med røde flag og de midlertidige arbejdsarealer afsat med grønne flag indenfor 10-20 cm. Ud fra disse med antal skidt m.v. stedfæster jeg noter og billeder. b. Målebånd, landmålerstokke osv. Den GPS der er i kontoret er ikke præcis nok til den slags opgaver. Desuden papirkortet med flyfoto, men området ser tit ikke ud som på luftfoto (gamle fotos). c. Differentiel GPS. d. Kort og GPS. e. Der indtegnes på baggrund af flyfotoet 2.7 Hvordan stedfæster du? a. Se 2.6. b. Hvis det handler om en nyetableret sø i forbindelse med afslutning af råstofgrav, så er der krav til bredden af flad søbred (mellem søen og skrænt) samt hældning af skråningen ud i søen. Det er et lidt farligt sted at opholde sig, da jorden endnu ikke har sat sig helt (umulig opgave). Der bruges målebånd. Ellers indtegning på papirkort vha. flyfoto. c. Differentiel GPS holdes ved pejle-fixpunktet, mens der måles. Hvis pejlerøret er langt nede i en brønd, kan det være svært at få forbindelse til satellitterne. I det tilfælde bruges der et fixpunkt ved toppen af brønden, og det er så vigtig at bruge det samme fixpunkt, når der håndpejles i boringen. d. Det føres ind som et kryds på et kort. e. Se 2.6. 2.8 Er der nogen der venter på din tilbagemelding/noter? Hvor længe kan de vente? I hvilken form skal de have tilbagemeldingen? a. Der er normalt ikke nogen der venter. Ved særlig spørgsmål/opgaver kan det være projektlederen eller fagprojektlederen fra arealerhvervelse eller projekteringen der venter på en tilbagemelding. De får en foreløbig tilbagemelding pr. telefon i felten. Hjemme på kontoret samles noter m.v. i et tilbagemeldingsnotat i en e-mail eller lign. b. Nej det kan fint vente en dag eller to. c. d. blank e. Det er ikke nødvendigt med et 100% synkroniseret system. 2.9 Hvad er din erfaring med GIS i forbindelse med kontorarbejde og under feltarbejde? a. Jeg har lidt erfaring med Bentley MicroStation, hvor der er en særlig anlægsopsætning, som jeg synes er lidt tung at starte op. For år tilbage brugte jeg EjendomsGIS, som jeg ved at fagprojektlederen for arealerhvervelse anvender. Har ikke brugt det - de sidste par år - mon det stadig kan bruges? b. Jeg har erfaring med MapInfo og KortInfo. Synes at MapInfo er genialt. Derudover udskriver jeg kort vha. kommunens web-gis løsning. c. Jeg bruger GIS til hverdag på kontoret. d. Jeg bruger GIS på kontoret, ikke i felten. e. Jeg har lidt erfaring med MapInfo. 2.10 Hvad er din erfaring med mobile enheder? a. Jeg har prøvet at have en iPad med på en ekspropriationsforretning i september, hvor jeg havde diverse dokumenter og tegninger med i Dropbox. Det var smart at man kan zoome ind og ud på fx tegninger. Jeg havde nogle vandsynsprotokoller med som zip-filer - det er et format som iPad ikke understøtter. b. Ingen. c. Der bruges pda’er, smartphones og GPS under feltarbejde. d. PDA (gik hurtig tør for strøm) smartphone og GPS. e. Arbejdsmæssigt har jeg kun testet denne Samsung tablet. 2.11 Kan du beskrive nogen fordele eller ulemper ved en mobil løsning? a. Det skal helst ikke være for skrøbeligt. Enheden skal kunne tåle regnvejr og at blive lagt på jorden. Den skal kunne stedfæste afløb og lignende indendørs - kan GPS klare dette? b. c. GPS stor gavn, da den er meget nøjagtig. Jeg har kun kort erfaring med mobilløsning på smartphones. d. Fordele: Har det hele med i fx. Dropbox - husk at bruge stjerne-funktionen, så lagres dokumentet på iPad’en - så kan den bruges offline. Mulighed for at zoome ind og ud. Ulemper: Kræver en stabil net-forbindelse. iPad m.v. er følsom elektronik der kan gå i stykker. En Samsung er nu til rep. - ny skærm. e. Se 1.8. I forbindelse af min test med Samsung 700T tablet’en har jeg oplevet at der også kan være problemet med batterilevetiden, som gerne skulle kunne understøtte en arbejdsdag i felten på 8 timer. Den testede Samsung tablet har i følge manualen 6-7 timers batterilevetid. Og så er der mange regnvejrsdage, som ikke er optimalt for det digitale udstyr. Muligheden med diktafon er interessant, hvis der automatisk kan oversættes til tekst, men det vil ikke være relevant, hvis det skal renskrives tilbage på kontoret. Oversættelsen af brugen af stylus’en til tekst virker faktisk udmærket - der kan være et stort potentiale her! 2.12 Hvilke mobile løsninger kan du forestille dig at medbringe til et tilsyn/feltarbejde? Hvorfor? a. GIS4Mobile på tablet eller smartphone til orientering i felten og registrering af noter/fotos kan færdiggøre noter i felten - på sigt sende noter til entreprenør m.fl. b. Se 1.7. Det væsentlige er at have let adgang til oplysninger som kort og skemaer. Selve registreringen og indtegninger i kort vil nok være lettest på kontoret med sin computer med tastatur, mus og stor skærm. c. Arkil har lavet et system til en PDA’er så ved at have stregkoder boringerne, kan pda’en hente alle eksisterende oplysninger om boringen og pejlingerne kan så tastes ind. d. Max fjällräv lommestørrelse. e. Se 1.8. 2.13 Hvor længe skal løsningen kunne anvendes? (batterilevetid)? a. 4-5 timer - de dage jeg er på tilsyn i felten. Undersøgelser viser pt. at en tilsynsmedarbejder kun er i felten 10-20% af sin arbejdstid - resten er møder på kontoret eller hos entreprenøren. Man kunne håbe at en mobil løsning gjorde at vi kommer mere i felten. b. En halv arbejdsdag. c. Den kan oplades om aftenen, så det er ikke noget problem. d. Ca. 10 timer, da den også skal bruges lidt til planlægning mm. (i sommerhuset). e. Se 2.11 2.14 Hvilke krav er der til skærmens størrelse? a. Det skal være muligt at orientere sig på oversigtsplaner og tegninger = en størrelse som iPad eller lign. Måske kunne vi også senere afprøve en iPad mini eller tilsvarende. b. En smartphone skærm er for lille. Jeg tror mere på en tablet. c. d. e. Der en afvejning af overblik og “komfort”. Man skal kunne orientere sig og have et overblik, så smartphone skærme er ikke store nok. Omvendt er Samsung 700T med sin 11-12 tommers skærm for tung og stor. Jeg vurderer, at 7-8 tommer vil være optimalt. 2.15 Skal løsningen kunne fungere offline, hvis der ikke er netværksforbindelse? a. Det vil være at foretrække - nye vejanlæg kan i nogle tilfælde ligge udenfor teleområder. b. Det er meget vigtigt at løsningen fungerer offline, da der ofte ikke er særlig dækning ude på landet - i hvert fald ikke endnu. c. Ja. d. Ja der er ofte halvdårlig forbindelse, de fleste steder kan mobiltelefonen bruges. e. Det er vigtigt at kunne arbejde offline, da der ikke altid er netværksforbindelse. I forbindelse med min test har jeg lagt en lokal kopi af de digitale kort på tablet’en og på den måde er netværksforbindelsen ikke så vigtig. Tilbage på kontoret kan jeg så kopiere ændringerne ind. 2.16 Er der brug for live-opdatering af organisationens driftsdatabase, så dem på kontoret og dem i felten altså ser det samme? a. Nej, det kan godt vente en dags tid eller til jeg er tilbage på kontoret, hvor jeg kan tage aktion på de forskellige noter. b. Nej, det kan godt vente en dags tid. Vil helst at der er tid til at knytte gennemtænkte kommentarer til billeder og noter. Tidspresset er størst på tilsyn af olietanke, der skal videresendes til BBR for at tinglysningen kan gå i gang. c. Nej, kunden få en samlet afrapportering af lokaliseringsskemaerne. Potentialekortet skal også først bearbejdes på kontoret. d. Smart hvis den kunne opdatere så man kunne se hvad de andre tolker, men det er ikke en nødvendighed. e. Nej, det kan sagtens vente nogle dage. 2.17 Skal der kunne tages billeder, indtales beskeder, som let skal kunne tilknyttes “sagen”? a. Det er meget vigtigt med fotos, der kan tilknyttes noterne. b. Det er meget vigtigt med god håndtering af de tagne fotos. I dag kopierer jeg dem fra kameraet over på min pc, omdøber dem og vedhæfter dem sagen i ESDH. Det er en besværlig proces, som godt må kunne gøres smartere. c. Det skal kunne tilknyttes et lokaliseringsskema, som ligger lokalt. d. Ja, foto og kommentarer der kan tilknyttes prøvetagningsstedet. e. Det er meget vigtigt med god håndtering af billeder. De må meget gerne let kunne overføres til kommunens sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH) mm. 2.18 Hvordan gemmes billeder efter feltarbejde og hvordan har andre adgang til dem på kontoret? a. Der er aftalt et sted på vores fælles fildrev, men ellers er der ingen index eller lign. b. Se 2.17 c. d. e. Billeder gemmes på fællesdrev og/eller i kommunens sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH). Dette bilag indeholder: Resume af alle interviews I forbindelse med de fleste tilsyn medbringes mange kort, planer, tegninger, dokumenter og skemaer. (Det er et generelt ønske at disse oplysninger kan medbringes digitalt - gerne som MobilGIS). Svar - resume Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug Jordartskartering Synkronpejlerunde Visualisering i felten §3 registrering 1.1 Hvilke materialer medbringer du til et tilsyn/feltarbejde? papirkort, 4cm-kort, blyant, viskelæder, Oversigtskort, Ekspropriation s-fortegnelse med oversigtskort, senere tegninger, papirkort, tilsynsskemaer udskrift af sagen, smartphone kamera, feltpapir, håndpejler, differentielGPS og kamera, stige §3 skemaer, smartphone, telefon 1.2 Hvor lang tid bruger du ca. på at finde materiale frem til et tilsyn / feltarbejde? ½ time - ½ dag ? ¼ time pr boring ½ time – 1 dag 5 min 1.3 Synes du det er en vigtig proces i forberedelsen til et tilsyn / feltarbejde? Ja, forberedelse Ja Ja, forberedelse Ja, forberedelse Nej 1.4 Hvad bruger du materialet til på et tilsyn / feltarbejde? registrering på kort, skema udfyldes registrering på kort Orientering, registrering orientering Orientering, registrering på kort 1.5 Har du nogen gange glemt at få alt materiale med fra kontoret? Hvad gjorde du så? Ja, gennemføres via brevudveksling Ja, hjem - Ja, gennemføres eller hjem Ja, gennemføres vha noter eller hjem 1.6 Hvordan behandler du dine noter og registreringer, når du er tilbage på kontoret? Digitaliseres i GIS, Indtastes i ESDH, fotos og følgebrev i sagsmappe Overføres til kort vha lysbord, derefter digitaliseres i GIS GPS-målinger indlæses i GIS, e-mail til kolleger, byggemøder 1.7 Har du nogen ideer til hvordan processen kan gribes an for at spare tid? Digitale kort, digitalt skema, ESDH-adgang, talebeskeder Direkte digitalisering i GIS, uden lysbord Smartphoneapp registreringsmulighed Digitale tegninger mm Digitaliseres i GIS, Indtastes i web, Indtastes i ESDH Digitale flyfoto, kort, digitale§3skemaer, tidligere noter Svar - resume Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug Jordartskartering Synkronpejlerunde Visualisering i felten §3 registrering 1.8 Er du interesseret i en mobil løsning? Hvorfor / hvorfor ikke? Ja, til digitale kort, digitalt skema, ESDHadgang, talebeskeder Ja, til direkte registrering i GIS, robust/vandtæ t enhed, 12x15cm Ja, digitale baggrundsoplysninger, registrering direkte i GISdatabase Ja, Ja, fint med digitale baggrundsoplysninger, tvivler på GISregistrering, måske med Win8-pad I forbindelse med tilsynet i felten udarbejdes noter og gennemføres registreringer på stedet med stedfæstelse, som senere kan overføres til et arkiv- og GIS-system hjemme på kontoret. Det er typisk noter på medbragte kort, planer m.v. Det er et ønske at disse noter kan registreres i marken med koordinater m.v. og overføres automatisk - ved hjælp et MobilGIS. Svar - resume Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug Jordartskartering Synkronpejlerunde Visualisering i felten §3 registrering 2.1 Hvad skal du registrere og notere under et tilsyn / feltarbejde? Registrering på kort, skema udfyldes Afgrænsning og symboler på kort - Noter Afgrænsning af §3 områder på kort, oplysninger i skema 2.2 Hvordan nedskrives noter - i en notesbog, på kort eller planer m.v. Registrering på kort, skema udfyldes Noter på kort - Noter på tegninger og i dagbog, fotos Afgrænsning af §3 områder på kort, oplysninger i skema 2.3 Skal du kunne registrere punkter, linier og flader? Punkter, linier, flader Punkter, linier, flader punkter Flader Primært flader, men også linier og punkter 2.4 Hvor vigtig er præcision, når du foretager stedfæstelse? Forskellig efter opgave Ikke så vigtig Vigtig Vigtig 2.5 Hvilke krav er der til nøjagtigheden i forbindelse med stedfæstelse? ½-5 meter På 1:25.000 kort ½-1 meter, 1-5 meter Z: +/- ½ cm 2-5 meter Svar - resume Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug Jordartskartering Synkronpejlerunde Visualisering i felten §3 registrering 2.6 Hvilke hjælpemidler bruger du til stedfæstelse Flyfotos på papir, Målebånd, landmålerstokke, Kort og GPS Differentiel GPS Entreprenørens pinde + skridttælling Flyfotos på papir Et kryds på et kort Differentiel GPS Entreprenøren s pinde + skridttælling Indtegnes på flyfotos på papir Arbejdspladsens GPS ikke præcis nok 2.7 Hvordan stedfæster du? Målebånd, 2.8 Er der nogen der venter på din tilbagemelding/noter ? Hvor længe kan de vente? I hvilken form skal de have tilbagemeldingen Venter fint 1-2 dage - - Normalt ikke nødvendigt, ellers telefonopkald til kontoret 100% synkronisering ikke nødvendig 2.9 Hvad er din erfaring med GIS i forbindelse med kontorarbejde og under tilsyn / feltarbejde? Lidt MapInfo og KortInfo, ellers kortudskrivning GIS på kontoret, ikke i felten GIS på kontoret, Bentley Microstation og EjendomsGIS Lidt MapInfo 2.10 Hvad er din erfaring med mobile enheder? Ingen erfaring Pda, smartphone og GPS Pda, smartphone og GPS iPad med tegninger mm i dropbox Samsun tablet 2.11 Kan du beskrive nogen fordele eller ulemper ved en mobil løsning? Bør kunne tåle regn og fugt, bør kunne stedfæste indendørs - GPS god Alt materiale med lokalt på iPad’en godt Minus: Kort batterilevetid, sårbar i regnvejr, Indtegnes på flyfotos på papir Plus: Tale til tekst og stylus til tekst interessant Svar - resume Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug Jordartskartering Synkronpejlerunde Visualisering i felten §3 registrering 2.12 Hvilke mobile løsninger kan du forestille dig at medbringe til et tilsyn / feltarbejde? Hvorfor? Fint med digitale baggrundsoplysninger og kort, Max 12x15 cm Arkil med stregkoder, så oplysninger hentes på Pda, og målinger indlæses GIS4Mobile på tablet eller smartphone Fint med digitale baggrundsoplysninger, tvivler på GISregistrering, måske med Win8-pad 2.13 Hvor længe skal løsningen kunne anvendes? (batterilevetid) ½ dag Ca 10 timer En dag ½ dag En dag 2.14 Hvilke krav er der til skærmens størrelse? Smartphone for lille, tablet god - - Som en iPad Smartphone for lille, 11-12 ” for stor, ønsker 7-8 ” 2.15 Skal løsningen kunne fungere offline, hvis der ikke er netværksforbindelse? Offline vigtig for netforbindelsen ustabil Offline vigtig for netforbindelsen ustabil, ofte er der mobildækning Offline vigtig for netforbindelsen ustabil Offline vigtig for netforbindelsen ustabil Offline vigtig for netforbindelsen ustabil 2.16 Er der brug for live-opdatering af jeres driftsdatabase, så dem på kontoret og dem i felten altså ser det samme? Nej Smart, men ikke nødvendigt Nej, rådata skal bearbejdes på kontoret Nej, venter fint en dag Nej, venter fint et par dage digitalisering på kontoret ved stor skærm Svar - resume Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug Jordartskartering Synkronpejlerunde Visualisering i felten §3 registrering 2.17 Skal der kunne tages billeder, indtales beskeder, som let skal kunne tilknyttes “sagen”? Vigtigt med fotos i EDSH Vigtigt med fotos og noter i sagen Vigtigt med fotos i lokal sagsmappe Vigtigt med fotos i noterne Vigtigt med fotos i ESDH 2.18 Hvordan gemmes billeder efter feltarbejde og hvordan har andre adgang til dem på kontoret? I EDSH - - På fællesdrev På fællesdrev og EDSH
© Copyright 2024