1. No category

Mobile teknologier, smartphones og tablet computere
Sådanne udtryk høres oftere og oftere. Hvad er det for noget, og hvad er forskellen til de computere
og mobiltelefoner, vi har vænnet os til i dag. Spørgsmålet er, om det blot er nye ord for noget
velkendt, eller om det her kommer til at ændre lige så grundlæggende ved vores måde at leve på,
som pc’en og internettet faktisk har gjort? På de næste sider vil vi derfor forsøge at beskrive det nye
ved at sammenligne med det velkendte. Lad os derfor starte med det sidste:
Mobiltelefonerne der kan mere og mere
Det er her det hele starter. Med mobiltelefoner der generelt bliver mere og mere ”smarte”. De kan
løse et væld af opgaver – ud over at ringe og sms’e. Man kan typisk føre sin kalender fra telefonen,
den kan så synkronisere med kalenderen på computeren, på jobbet eller på Google. Man kan gå på
internettet. Der findes ofte specialtilrettede mobilversioner af hjemmesider, som virker godt på den
lille skærm. Mange har endda en direkte adgang til Chat og Facebook og nogen har endda GPS
navigation indbygget. Alt dette kan de fleste bedre telefoner klare i dag, men der er kommet
smartphones der sætter en helt ny standard.
Forskellen - hvornår er en telefon ”rigtig smart”
Apple satte en ny milepæl da de lancerede deres iPhone i 2007. De skabte
en helt ny måde at bruge informationsteknologien på. Naturligvis er iPhone
en telefon, og naturligvis kan den alt det, som de andre moderne telefoner
kan, men forskellen er, at den kan personificeres.
Personificering
En ”gammeldags” mobiltelefon kommer som en færdig løsning. Man er
bundet til den opsætning og de tekniske løsninger, som producenten har
fyldt i den. Hvis man ønsker nye muligheder, kan man altså kun få det ved
iPhone med apps
repræsenteret ved ikoner.
at købe en anden. En iPhone er derimod en lommecomputer! Man kan selv
bestemme over og ændre dens funktionalitet når som helst og hvor som helst!
Der udvikles konstant flere og flere programmer, applikationer eller bare apps, som de kaldes. Hver
app tilføjer telefonen ny funktionalitet. Der er udviklet apps som kan alle mulige ting. F.eks. en
stregkodeskanner, så mobilen kan sammenligne priser på varer over internettet, den fungerer dog
endnu ikke i Danmark. Det gør derimod de såkaldte QR koder. Disse koder
rummer et link til en hjemmeside, lyd eller
filmklip, som åbner på telefonen når man
skanner dem. Ad denne vej kan man så få
adgang til yderligere informationer om et
produkt, en kultur- eller naturoplevelser som
man står over for. Mange firmaer udvikler
QR kode
(quick response)
også egne apps, f.eks har Ikea lavet en, som
giver snild adgang til hele Ikea-kataloget, smart og nemt lige i
lommen. Eller e-bogslæsere, Rejseplanen, Youtube,
kontorprogrammer, kompas, vaterpas. Samt ikke mindst masser Angry Birds. Man skyder vrede fugle af sted
efter grisene med en slangebøsse. Grisene
af spil, hvoraf Angry Birds er det mest populære til dato.
har stjålet fuglenes æg der så skal tilbageerobres.
1
Teknologien
Bemærkelsesværdigt ved iPhone er manglen på knapper. Telefonen er stort set én stor skærm, og alt
foregår ved fingertouch. Den store skærm giver et væld af muligheder, pludselig kan man faktisk se
en film i acceptabel kvalitet på sin telefon. Betjeningen er gjort så intuitiv, at børn lynhurtigt lærer
at betjene den - endda helt uden forudgående instruktion! Det smarte her hedder berøringsfølsom
skærm, swipe og pinch. Eller stryg og knib. Man bladrer f.eks. gennem funktioner og billeder ved
blot at stryge fingeren hen over skærmen. Man zoomer og ud og ind ved at lave en simpel
knibebevægelse med tommel og pegefinger på skærmen. Det er så simpelt og genialt fundet på, at
andre producenter fluks har kopieret det.
Hvordan kan det lade sig gøre, den tekniske baggrund
Baggrunden for at alle disse nye muligheder kan realiseres er to grundlæggende ting: forbedret
Hardware og forbedret Båndbredde.
• Hardware:
Det handler kort sagt om mindre størrelse, forbedret datakraft og lavere strømforbrug. Men ikke nok
med at man kan få en kraftfuld processor, et højtydende batteri og en telefoni-funktion med antenne
stoppet ind i den lille telefon, den er også fyldt til randen med sensorer: Kamera, GPS, WiFi,
gyroskopisk bevægelsessensor, lyssensor og i fremtiden også RFID (chip-læser). Alle disse sensorer
kan programudviklerne udnytte til funktioner i de apps de laver.
• Båndbredde:
Den nye generation mobiltelefon-net har en meget stor båndbredde. Som metafor kan man sige, at
det gamle mobilnet er en fin lille kommunikationslandevej. Hastigheden er aldrig over 80 km/t og
det er meget svært at overhale. Det er nok til taletransmission og sms, men slet ikke nok til de nye
behov for datatrafik. Til sammenligning er 3G-nettet en 5 sporet motorvej – hvor man må køre 210
km/t. Der arbejdes hele tiden på at øge hastigheden i nettet og få hele Danmark dækket af det
hurtige 3G net. Denne enorme forbedring på båndbredden giver helt nye muligheder for
dataoverførsel. Nu kan man faktisk bruge internettet til noget på sin telefon – og det er netop
internettet der er kernen i al (data)kommunikation i dag.
Platformene – eller typerne
Som altid udvikles der de facto standarder inden for informationsteknologi. Fuldstændigt som vi
kender computeren hvor det er Windows og Mac OS. På de mobile platforme tegner der sig
efterhånden to store platforme, der begynder at dominere udviklingen:
•
iPhone/iPad med styresystemet iOS, som er Apples lukkede system.
Programudviklere kan ikke få adgang til kildekoden og systemet er
lukket om Apples egne produkter og tilbud.
•
Android, som er Open Source, Det vil sige at kildekoden er åben for
udviklere. Google er det store lokomotiv der driver udviklingen.
Android kan som Open Source benyttes af alle telefonproducenter. Derfor findes det som
styresystem på flere telefonfabrikater: HTC har været det dominerende mærke hidtil, Samsung er
ved at markere sig som en stærk konkurrent og LG laver også stærke Android baserede telefoner.
2
Selv Nokia sender i dag Android telefoner på markedet, selvom de har udviklet deres eget
smartphone system Symbian. Nokia er ved at erkende hvilken vej markedet går. iOS er et lukket
system, som kun bruges af Apple’s produkter. Bemærk at Apple stadigvæk sætter standarden med
et mere fuldendt produkt, hvor Android oftere har små skønhedsfejl.
•
BlackBerry er i Amerika meget stort, især i det private erhvervsliv som
business phone. De er populære til dette, fordi de giver firmaer en stærk
kryptering af deres kommunikation. Dette er en torn i øjet på
sikkerhedstjenesterne i USA, da det naturligvis også gør det besværligt at
efterforske kommunikation i sammenhæng med terrormistanke. Bemærk
at BlackBerry har valgt en løsning med fuldt qwerty-tastatur. Disse
telefoner er sjældne på vores kanter.
•
Microsoft har også et mobilsystem; Windows Phone 7, men indtil videre
har de ikke kunnet markere sig på det mobile marked. Måske vil det ændre
sig med dette nye og markant forbedrede system, som Sony Ericsson nu
satser på at bruge på deres smartphones. Hvis dette nye samarbejde kan
tage en del af kagen på business markedet, så er Microsoft med i spillet
igen. Men de har sovet i timen: den enorme og meget hurtige udvikling,
som den meget hårde konkurrence imellem iPhone og Android har
medført, har ganske simpelt efterladt Microsoft i anden division.
Sådan virker de
I første omgang er det iPhone og Android der dominerer og sætter standarder. Derfor er det disse to
platforme der vil være i vores fokus. De har også den store fordel, at de set med brugerens øjne de
ligner hinanden temmelig meget. Så lad os se på hvordan de virker:
Grundlæggende set har man en skærmflade, hvor man ser sine apps som
små ikoner, her til venstre i et udsnit fra en fransk iPhone. Når man køber
en ny smartphone, er den sat op med de mest nødvendige og almindelige
applikationer, samt en håndfuld man aldrig får brug for. Der findes nemlig
så utroligt mange. Over 35.000 i iPhones App-store, lidt mindre i Androids
Market, ca. 30.000. Det er meget personligt hvad man har lyst til at prøve –
og hvad man i den sidste ende reelt benytter. Man henter hurtigt og
begejstret en masse ned, holder fast i de bedste og af-installerer bagefter
dem man ikke bruger.
Aplikationer på iPhone
Applikationerne
3
Man starter en app på telefonen ved at prikke til dens ikon med fingeren.
Opstartstiden er meget lav, Fra man beslutter sig til at gå på facebook, til man har
telefonen oppe af lommen og har startet sin facebook-app, der går max 10 sekunder!
Nogle apps har også en funktionalitet der virker imens telefonen er i lommen:
DMI’s app smider f.eks. varsler op på skærmen hvis der er ekstremt vejr på vej. Så
kan man lynhurtigt gå ind på DMI, telefonens navigation finder automatisk ud af
hvor man befinder sig i landet, og man får så præsenteret vejret for netop dette lokalområde. Denne
mulighed for at kombinere internetadgang med navigationspositionering – i en fiks lille håndholdt
hverdagsting, giver utroligt mange nye muligheder. Her er grænserne slet ikke udforsket endnu. En
stor ting er f.eks. Geocaching. Ved hjælp af telefonens navigation skal man finde på forhånd gemte
skatte ude i by og landskab. En sport for hele familien. Alle kan finde og alle kan gemme skatte.
Det hele styres af en hjemmeside hvor skattene og deres position er registreret.
Telefonproducenternes egen tilpasning
Oven over den rå applikationsskærm på androidtelefoner ligger der oftest et
lag – eller en skal, som den enkelte producent selv programmerer. HTC har,
som eksempel, udviklet deres Sense til Android, som de gør meget ud af i
deres markedsføring. Bemærk uret der efterligner et såkaldt ”split flap ur”.
Denne ”skal” giver et hurtigt overblik over mails, sms, kalenderaftaler, vejret
m.m., uden man behøver at åbne de respektive apps. Samsung har noget
tilsvarende der ser anderledes ud. Denne tilpasning af Android til eget
produkt, er sammen med design og hardwarens ydelse de parametre man
typisk vælger sin Android telefon ud fra.
Tablets, iPad’en, er det ikke bare en flad pc?
Tabletcomputeren er en halvgammel ting. Microsoft forsøgte i 2001 at lancere en tablet med en
specialtilpasset Windows XP brugerflade. Man var nødt til at bruge en stylus (lille pegepind), den
virkede ikke med fingertouch. Den havde dog stemme- og håndskriftgenkendelse, men den slog
aldrig igennem! En anden udvikling har været de såkaldte PDA’ere, som i princippet er en
håndholdt elektronisk kalender, med en skærm der også kræver stylus-betjening. De har været
meget populære, men deres funktionalitet er nu
smeltet sammen med smart-telefonen. Igen er det
Apple der samler alle disse tråde i én løsning,
med en opgraderet iOS til den store skærm på
iPad. Hardwaren er efterhånden blevet stærk nok,
batterilevetiden ok og funktionaliteten er
pludseligt i top. Apple skabte simpelt hen et
apparat med stor appeal, lækkerhedsfaktor og
status. Alle ville se deres egne digitale billeder på
en iPad. Kort sagt kan man sige, at Microsoft
iPad, en intuitivt fungerende kommunikations og underkiksede ved sit forsøg på at gøre pc’en lille og flad,
holdningscentral der vejer 600 gr. Den er 9mm tyk og
hvorimod Apple sejrede ved at gøre telefonen stor!
måler ca. 24x18 cm
Samsung var et af de firmaer der hurtigt kom med et bud på en
Android baseret tablet, Samsung Galaxy tablet. Men den havde ikke
tilpasning til stor skærm, som det findes på iPad. Så i realiteten var det
bare en overstørrelse telefon! Den ses her til højre ved siden af Galaxy
4
Samsung Galaxy tablet ved
siden af en Galaxy telefon. Den
første brugbare konkurrent til
iPad.
telefonen. Reelt er det kun størrelsen der er forskellig. Der er siden blevet udviklet en version af
Android, som kan skalere til de store skærme, præcist som hos iOS. Android tegner sig igen som et
alternativ til Apple. Mange hardwareproducenter udvikler nu tablets til den nye version af Android.
Og det er ikke kun computerfirmaer som HP, Asus og Acer, der er også nye ukendte kinesiske
firmaer der melder sig på dette marked.
Forskellen på en Smartphone og en Tablet
Forskellen mellem de to er hovedsagelig størrelsen. En Smartphone er typisk ca. 7x11 cm, mens en
Tablet er betydeligt større, for eksempel er iPad 18x24 cm. De forskellige tablet modeller varierer
dog noget i størrelsen. Der er fordel og ulemper ved størrelsen på både smartphone og tablet. De har
de samme funktioner da hardwaren typisk kun adskiller sig ved skærmstørrelsen, og man kan derfor
lave de samme ting med begge maskiner.
Hvis man har behov for høj mobilitet, telefon, kamera og er mest interesseret i korte tekstbeskeder
og lignende, så er smartphonen tilstrækkelig og bedst. Dens billeder bliver små, når de vises i hel
størrelse, men der kan nemt zoomes ind på detaljer. Herudover kan smartphonen være i en lomme.
Hvis man er mest interesseret i billeder dvs. foto, film og spil, og ikke skal bruge den som telefon,
men måske ind i mellem skal skrive på den, så er tablet bedst, men den kan ikke være i en
bukselomme. Den kræver at blive båret i en taske eller et futteral, da den store skærm naturligvis er
meget følsom. Dog er der enkelte modeller der lige kan være i en god inderlomme, det er dog
stadigvæk et stort apparat at bruge som telefon.
E-bøger
Det kan diskuteres om en smartphone er tilstrækkelig god læsning af e-bøger. Skærmen på en
smartphone er så lille, at det vil påvirke læseoplevelsen for de fleste, men det kan lade sig gøre. En
tablet har en god skærmstørrelse, men det må være en smagssag om man foretrækker en dedikeret
sort/hvid e-bogslæser eller tablet. Under alle omstændigheder er skærmopløsningen i top på både
smatphone og tablet, men batterilevetiden betydeligt lavere end på e-bogslæseren.
Den umiddelbare fremtid
Hardwareproducenterne er i øjeblikket ved at eksperimentere med de nye muligheder. Tastaturer
man kan dokke sin tablet i, notepads hvor skærmen kan klikkes af og bruges som en selvstændig
tablet, en løs skærm man stopper sin smartphone ind i så telefonen bliver en tablet osv. Der er en
rivende udvikling i gang i øjeblikket. Vi har kun set starten, der er ingen der kan se hvor det ender.
En ting er dog helt sikkert: Alle disse nye muligheder vil med garanti ændre den måde vi bruger it,
lige som det skete med den personlige computer, udbredelsen af internettet, den bærbare computer
og senest de sociale teknologier. Alt dette er nu samlet i én lille dims, der kan ligge i lommen. Den
er altid med og vi vil i fremtiden altid være online. Der er allerede investeret utrolige summer i
udvikling, og det er ikke længere kun de såkaldte ”first movers” der bruger det her, men alle typer
af brugere. Det er helt sikkert ikke bare en dille der går væk igen. Den lille mobile enhed som kan
alt, er kommet for at blive.
5
En komprimeret opsummering
•
•
•
•
•
•
•
Med lanceringen af Apples iPhone kom en intuitivt fungerende lommecomputer på
markedet. Det nye er er at den kan personificeres ved valg af de programmer, apps, man
lægger på den. Alle de moderne kommunikationsmuligheder er her samlet i ét lille apparat.
Udgangspunktet for udviklingen af disse apparater er to ting:
o Udviklingen af hardware har nu medført tilpas stor datakraft i en minimal fysisk
størrelse.
o Der er nu stabil og hurtig adgang internettet over mobilnettet. 3G mobilnettet har sat
overførselshastigheden enormt op i forhold til det gamle GSM-net.
Disse nye telefoner er stopfyldt med sensorer, der kan udnyttes til funktioner i de apps der
udvikles til dem. GPS, kamera, bevægelsessensor m.fl. Anvendelsesmulighederne er
uendelige.
Der tegner sig to de facto standarder i øjeblikket:
o iPhone/iPad. Apple skabte denne udvikling og er generelt stadig den førende
udvikler.
o Android: Google er den store spiller i et Open Source samarbejde, der giver Apple
seriøs konkurrence. Bruges af flere af de førende mobiltelefonproducenter.
o Andre platforme: Microsoft er måske på vej ind på markedet med en stærkt forbedret
Windows mobile, men de er stadig i bagefter. BlackBerry er stort især i USA, meget
udbredt som businessphone.
Tablets, som i-Pad’en er reelt en forstørret smartphone. Funktionalitet og datakraft er den
samme, men skærmen er større og hermed mere velegnet til billeder, internet, e-bøger, film
osv.
De fungerer ved intuitiv fingertouch på en skærm der stort set fylder hele apparatet.
Den store forskel: Alle de kommunikationsmuligheder der findes på pc’en er nu
kombineret med telefonen. Adgang til f.eks. Facebook, Google maps, degulesider.dk eller
hvad som helst andet, er fra tanke til realitet under 10 sekunder. Altid og hvor som helst.
6