En dejlig udflugt til Fyn Vi var tre piger fra Visens Venner i Horsens, der havde meldt sig til en udflugt til Harndrup på Fyn. Her ligger nemlig Humlemagasinet, der rummer 4 museer, blandt andet et for bysbarnet Sigfred Pedersen. Vejret var godt og humøret højt, og vi blev modtaget på bedste vis af lederen af museet. Vi blev ledt ind i en flot sal, hvor vi først skulle drikke kaffe og siden have fortalt en masse om Humlemagasinet. På det tidspunkt var der en særudstilling, der omhandlede Napoleon og hans slægt. Der er efterkommere på Fyn fra Napoleons bror Jerome – og det er Jacob Moltke-Huitfeldt Rosenkranz på Glorup, der sikkert har hjulpet til med udstillingen, der var stor og flot. Der var også et Dukkemuseum, og det var ikke helt almindeligt. I 2007 åbnede det med en samling af berømte personer fra den danske historie. Der var i alt 137 porcelænsdukker med kopier af autentiske kostumer fra Gorm den Gamle til Kronprinsesse Mary. De var virkelig imponerende. Lederen fortalte i høje toner om Napoleon og om dukkerne – også om selve stedet – og om, hvordan det hele blev til et museum. Efter ham kom Den syngende Maler, der havde været Sigfreds gode ven. Han fortalte os om Sigfreds liv i Harndrup og hans videre liv. Det var dejligt at høre en ven fortælle. Efter kaffebordet gik vi rundt på egen hånd i de forskellige museer – Der er også et Humlemuseum, der åbnede i 2001 – og det fortæller om stedets historie gennem 100 år. Særlig spændte var vi piger, da vi skulle på Sigfred Pedersen Museet. Ved indgangen hænger der en mindetavle fra 1989, der forestiller Tørresnoren, hvorpå der hænger en bh. En lille Amor ses også på tavlen. – Den syngende Maler – der også hedder Børge Larsen – var kustode på stedet, og vi fik en lille snak med ham. Han syntes i øvrigt, at de forskellige viseforeninger i Visens Venner ikke rigtigt benyttede ham. Der var et utal af ting, som Sigfred havde lavet gennem tiderne på dette museum. Vi sluttede opholdet med en tur i den mægtige have, der hørte til stedet. En dejlig tur og en oplevelse rigere Inge Thomsen En anbefaling To af vore aktive – Aase Ulf og Gulla Andersen – var på Horsens Bibliotek for at høre revy-sangerinden Liselotte Krogager, som blev ledsaget af musikeren Ulf Starud. Duoen optrådte med 18 revynumre, hvor temaet var ”Revyens Damer”. Aase og Gulla kan varmt anbefale andre forestillingen, som virkelig var en oplevelse. - Så Kære Visevenner! Hvis Liselotte Krogager og Ulf Starud kommer til jeres by – så skynd jer hen for at høre dem. Det blev nogle dejlige og sjove timer i deres selskab, siger Aase og Gulla. Apropos Den Danske Revy Ordet revy betyder gensyn – en revy er et gensyn med det forgangne år. - Deraf udtrykket: ”at lade året passere revy”! Bestyrelsen i Visens Venner, Horsens, består af: Formand: .............................. Ib Østergaard, Ternevej 61 A, st., telf. 21 42 91 27 Næstformand: ................... Suzanne Bang, Ternebakkevej 21, telf. 41 83 38 23 Kasserer: .......................... Bente Andersen, Mimersgade 12 C, telf. 21 21 30 67 Sekretær: .............................. Inge Thomsen, Åparken 25, 3. tv, telf. 20 64 81 58 Bestyrelsesmedlem: ............. Aase Ulf, Flintebakken 14, st. th., telf. 25 17 22 06 Suppleant: ............................ Jørgen Forsingdal, Bøgevang 26, telf. 26 28 17 56 Bladudvalg: Inge Thomsen. Layout/sats: Frank Helge Larsen, Houmannsgade 25, 2. tv., telf. 25 14 48 66 - alle 8700 Horsens (undt. Jørgen Forsingdal: 8740 Brædstrup). HJEMMESIDE-ADRESSE: www.visensvennerhorsens.dk DECEMBER 2014 Hvad gør vi ”forkert”? Nå, spørgsmålet lyder måske lidt mere alvorligt, end det er ment! Men vi har i foreningen grundet lidt over vores nuværende ”situation”! For ikke så lang tid tilbage havde vi venteliste på vores Visevenne-kartotek, og der kom ofte så mange tilhørere til vore arrangementer, at vi nærmede os Brandmyndighedernes maksimum for gæster i lokalet. Vi er godt klar over, at omlægningen af kontingent-indbetalingen har været til irritation for flere, og det beklager vi naturligvis, men det var en nødvendighed - også for at begrænse udgifterne i foreningen. Og desværre har det ikke været muligt for os at give dispensation som til E-post! Situationen er ”ikke kritisk” - som vores kasserer udtrykker det - men et frafald på omkring 40 Visevenner sammen med en nedgang i antallet af udearrangementer kan naturligvis mærkes i vores økonomi. Vi er p.t. 16 aktive i VV Horsens, hvilket gør, at vort repertoire er ganske bredt - og vi må deles om optræden, således at hvis man til et arrangement har haft to viser, må man muligvis nøjes med én ved næste arrangement. Men vi er stadig meget interesseret i opfordringer til forskellige viser/sange fra Vennerne gennem vores postkasse opstillet ved arrangementer - eller evt. ved henvendelse til en aktiv. Men uanset ”forkert/rigtigt” er én ting sikkert: Også i 2015 vil vi aktive gøre alt, for at Vennerne får så gode oplevelser som muligt ved vore arrangementer! De bedste ønsker om en rigtig glædelig jul samt et godt nytår sendes til såvel Visevennerne som de aktive! # 14. 22. 29. 22. 31. VIGTIGE DATOER I 2015: januar . . . . . . kl. 19.00: De aktives første øveaften. februar . . . . . kl. 15.00: Tema: Blandede bolcher. marts . . . . . . kl. 15.00: Tema: Viser med omkvæd. april . . . . . . . kl. 19.00: Generalforsamling. maj . . . . . . . . kl. 19.00: Tema: 2 afdelinger. 1. afdeling: KIM, JOHN, ANNE DORTE. (Larsen, Mogensen, Michelsen). 2. afdeling: FRIT VALG. 12. august . . . . . . kl. 19.00: De aktives første øveaften. 13. september . . . kl. 19.00: Tema: Regionerne rundt. 25. oktober . . . . . kl. 15.00: Tema: 2 afdelinger. 1. afdeling: PH og Kaj Normann Andersen. 2. afdeling: Spil Dansk. 6. december . . . kl. 15.00: Tema: ???? Medlemsbladet udkommer næste gang april/maj 2015. ”Du kom med alt det, der var dig” Denne dejlige kærlighedssang skrev digteren og fhv. højskolelærer Jens Rosendal – 82 år – der er blevet årets modtager af Den gyldne Grundtvig fra Odder Højskole. Han får prisen for sine poetiske bidrag til højskolebevægelsen og sine sange. Jens Rosendal er repræsenteret med 13 sange i Højskolesangbogen, hvilket kun er overgået af B.S. Ingemann, Jeppe Aakjær og N. F. S. Grundtvig. Jens Rosendal har gennem 70 år skrevet flere end 1000 sangtekster, og han skriver stadig. Husk generalforsamlingen den 22. april kl. 19.00 i Håndværkerforeningen Efter mødet laves der ”½ arrangement” en slags Ønskekoncert med viser, som medlemmer har udvalgt blandt de viser, som de aktive har sunget i løbet af en sæson. Godt Viseår Året 2014 blev atter et godt Viseår med tilgang på den ”aktive” side, så nu er vi oppe på 16 medlemmer, der synger og spiller. Vi har haft mange gode oplevelser. Allerførst skal nævnes Regionsmødet, der ligesom vore arrangementer blev afholdt i Caféen i Håndværkerforeningen. Af vore arrangementer vil vi særligt nævne 2 – nemlig ”På tur rundt i Europa” og ”Giro 413”. Ved sidstnævnte havde vi i en oplæser – ligesom i Danmarks Radio – der oplæste fiktive hilsener fra hver af de optrædende. Det vakte lykke. - Vi har besøgt bl. a. Gefions Have – Egebakken - Hundslund, hvor vi alle steder blev godt modtaget. Værtshuset Skovbo havde jubilæum i november, og vi blev hyret til at underholde! Det var en helt speciel oplevelse - særligt for et par af vore nye aktive, som ikke havde været der før - for rent faktisk har der været bud efter os fra Skovbo omkring en halv snes gange! - men dette var første gang under den nye forpagter. - Men at synge for Jer, Visevenner, er noget helt specielt, for I sender masser af smil op til scenen – og det er noget, der varmer. En stor TAK fra os. - Vi vil bestræbe os på at finde gode viser frem til jer – nogle der vil glæde alle. - GODT NYTÅR - og på rigtigt glædeligt gensyn søndag den 22. februar 2015 kl. 15.00. Sig mig Eva – er du stadig lige ivrig efter at synge ? - Nej, jeg var tvunget til at stoppe for at skåne halsen - et par naboer truede med at skære den over! Håndværkerforeningens Restaurant meddeler: DØRENE ÅBNES KL. 13,45 - ved Visens Vennerarrangementer, der begynder kl. 15,00. Anmeldelser fra Visens Venner, Danmark: Musikken er af Amdi Riis Lise Gerd Pedersen, Wilhelm Hansens musikforlag Den danske komponist Amdi Riis (1911–1965) var en meget flittig mand. Han har skrevet over 400 melodier, og mange af dem er kendt som revy- og filmmelodier af danskerne, som de kan nynne med på. Lise Gerd Pedersen har gjort et formidabelt arbejde med at finde de tilgængelige noder af komponisten Amdi Riis og samlet 35 af dem i en flot bog udgivet af Wilhelm Hansens musikforlag. Bogen er i A4 format med spiralryg med becifrede noder og tekster, lige til at have stående på klaveret. Den indeholder 35 sange hvoraf de 29 af dem tidligere er udkommet i klaverarrangementer fra Wilhelm Hansens musikforlag. 6 af melodierne udgives heri for første gang. I forordet skriver Lise Gerd Pedersen: ”... jeg foreslog... at vi i 2011 gjorde Amdi Riis til genstand for vores kabaret (i viseforeningen (red)”. Det var egentlig ganske passende, for i 2011 ville Amdi Riis være fyldt 100 år. Mig bekendt var der ikke andre, der markerede fødselsdagen. Efter et stort detektivarbejde alle mulige og umulige steder for at finde materialet til biografien, og især på Det kongelige Bibliotek, foreslog Lise Gerd musikforlaget Wilhelm Hansen at udgive et udvalg af Amdi Riis‘ melodier, hvilket forlaget heldigvis gjorde. Anmeldt af Leif Kirkvåg 29.11.2014 Af fuld hals Akvavitvers og -viser af Søren Sørensen. 54 snapseviser på kendte melodier fra Højskolesangbogen og af Bellman Forfatteren til dette hæfte har digtet alle de gode tekster til snapse- og sildebordet. I de nordiske lande er der i mange hjem tradition for at synge en skålsang ved bor- det, ved konfirmationer, fødselsdage og andre festlige lejligheder. Ofte kan man kun én eller to snapseviser, så her er der god lejlighed til at lære nogle flere, så man kan variere udbuddet. Forfatteren er ud over sit forfatterskab formand for det danske Bellman-selskab, docent, visesanger foredragsholder og meget andet, og har også udgivet bogen Boghøkersange, der ligesom denne kan anbefales på det varmeste til folk, der kan lide at synge. Det, vi er sammen om, i Visens Venner DK VEDTÆGTERNE § 2 Formål: VISENS VENNER i DANMARK har som formål: A) at bevare den danske visetradition og styrke og forny visen i Danmark. B) som indehaver af retten til navnet "VISENS VENNER " at sikre, at navnet kun bæres af foreninger, hvis formål er at fremme interessen for nordiske viser og særligt at bevare og udvide kendskabet til danske viser. C) at styrke samarbejdet mellem danske foreninger af "VISENS VENNER", samt D) at formidle samarbejdet med andre foreninger af visedyrkere, herunder specielt VISENS VENNER i Norden. Vi vil så gerne have post! SKRIV, hvis du f. eks. har ønsker til fællessange - hvis du ønsker en vise, evt. med en bestemt solist! LÆG EN SEDDEL I VORES POSTKASSE. På forhånd TAK!
© Copyright 2024