Pressemeddelelse Erindringer fra et liv i dansk underholdning Tankerne hvirvlede gennem hovedet på den 13-årige Stefan Fønss, da han for første gang skulle møde sin far, den landskendte og populære tv- og showmand Sejr VolmerSørensen. Stefan mødte en ikke særlig ideel faderfigur, der nok udadtil var jovial, men lunefuld, ondskabsfuld og arrogant privat. Men mødet med faren blev også begyndelsen på et indholdsrigt liv i erhvervslivet og i underholdningsbranchen, som Stefan Fønss nu beretter om i sin erindringsbog, Mit liv som en Fønss. Stefan Fønss’ erindringer er lige så spændende som et af de utallige seksdagesløb, han har været en forrygende speaker for. I bogen Mit liv som en Fønss, der udkommer 22. maj på Skriveforlaget, beretter han omgang for omgang om et hektisk liv, og på sin egen underholdende facon fortæller han om sin begivenhedsrige karriere i erhvervslivet og i underholdningsbranchen. Desuden er der rige og blandede minder om faren, tv- og showmanden Volmer-Sørensen, om et utal af kendte stjernenavne – blandt andre ”papmoderen” Grethe Sønck, den senere hustru, Lisbet Dahl og veninden Birthe Kjær. ”Jeg har altid været en ærlig og åben mand, og sådan har jeg også skrevet mine erindringer. Jeg har haft et rigt liv – på godt og ondt – og derfor er både op- og nedture med i min bog. Og naturligvis må forholdet til min far fylde en del, for der var i høj grad en bagside af det at være søn til en af Danmarks mest populære mænd – jovial og festlig udadtil, lunefuld, ondskabsfuld og arrogant privat. Hård kost? Javist, men den rene og skære sandhed,” fortæller Stefan Fønss. Også et stykke teater- og københavnerhistorie Mit liv som en Fønss er i øvrigt mere end personlige erindringer. Stefan Fønss’ familie har helt tilbage fra tipoldefaren, Giovanni Caber Monigatti, været en betydelig del af underholdnings- og scenelivet i København og også rundt omkring i landet. De mange store personligheder fortæller Stefan Fønss levende om, og mange vil kunne glæde sig over på den måde at få genopfrisket et stykke teater- og københavnerhistorie. Titel: Forfatter: Pris: ISBN: Udgivelsesdato: Kan købes hos: Mit liv som en Fønss Stefan Fønss 199 kroner 978-87-93068-62-9 22. maj 2014 Alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og www.skriveforlaget.dk Denne pressemeddelelse samt forsiden af Mit liv som en Fønss kan hentes i elektronisk form på www.skriveforlaget.dk under Presserum. – Nannasgade 28 – 2200 København N – Telefon 31 26 11 51 – [email protected]
© Copyright 2024