boliger - dimore studio

6
inspirerende
boliger
we love
— fra byhus på
christianshavn
til moderedaktørens
franske landhus
M in p e r s onl ige v in ta ge s t il
— hjemme hos 7 kreative
shopping
vintage
indre t i v in ta ge s t y l e m i x
— spritnyt design og cool klassikere
v in ta ge s hop p ing
i Ne w Y ork
51
spiseborde
barstole
& skamler
rejsetrend
designHOSTELs
dit nye
køkken
3 danske drømmekøkkener
tendens madværkstedet anno 2013
shop masser af lækkert grej
— god stil på budget
RUM
portræt
AF xxx foto xxx
Dimore Studio
42 RUM | 08 august 2013
portræt
RUM
Vi skaber en ny verden hver gang
Fortid, nutid og fremtid optager det innovative og kreative par bag det italienske Dimore Studio, der er efterspurgt og
feteret for deres evne til at skabe dramatiske indretninger, der hylder det autentiske vintage og skønheden i det uperfekte.
Vi mødte dem i deres sansemættede showroom i Milano. AF KARIN GRÅBÆK FOTO DIMORE STUDIO / Silvia Rivoltella
Amerikanske Britt Moran og italienske Emiliano er den kreative duo bag det
innovative Dimore Studio, der er kendt sine dramatiske indretninger og brug
af vintagedesign.
Jazzen swinger i baggrunden, trægulvene knirker, og livet fra gaden siver ind
gennem de åbne vinduer på anden sal. Skinnende kobber, blanke glasflader,
blød marmor, mørke patinerede flader, ramponerede træstykker, et gammelt
medicinskab, skillevægge i fed silke, flaskegrønne nuancer, støvede lyserøde
fotografier og meget mere brydes i en dramatisk harmoni. Det er som at
træde ind i 20erne, og det er let at forestille sig, hvordan der er blevet danset
charleston og ført intellektuelle samtaler i sløret fra cigaretrørenes røg. Og
så alligevel ikke. For tiden står langtfra stille her i lejligheden midt i Milanos
designkvarter Brera. Tværtimod er der en leg med tidsaldre, lys og mørke og
stemninger på spil. Følelsen af intimitet og privatliv er også fantasi. For der
bor ingen. Vi er i Dimore Studios særprægede showroom, som hvert år til
den store Milano-messe Salone Mobile undergår en forvandling og tiltrækker
designere, mediefolk og nysgerrige gæster.
I baglokalet sidder den feterede og travle designduo Emiliano Salci og Britt
Moran klar til en snak med RUM. De indretter restauranter, hoteller og private
hjem i en helt unik stil, der er kendetegnet af sofistikeret, personlig elegance.
Tidløs og alligevel helt i synk med tidens trang til det autentiske.
– Vi er meget optaget af fortid, nutid og fremtid, siger Emiliano Salci ivrigt og
gestikulerer løs på italiensk.
Hans amerikanske makker oversætter og uddyber.
Vores design og indretning handler om at eksperimentere og blande farver,
stoffer, materialer, vintagemøbler, klassisk italiensk design og vores eget design. Vi blander gerne ting, som umiddelbart ikke passer sammen og ser bizart
ud – eller noget luksuriøst med noget skrabet og spartansk. Vi kan godt lide at
bygge lag i et rum med alle de her ting, som har patina.
Balancen handler altid om mikset, siger Britt Moran og understreger, at duoen
ikke er interesseret i at indrette tableauer over fortiden, selv om de er stærkt fascineret af stilarter fra gamle dage. Lys og kunst er også nøgleord for Dimore Studio.
– Lys og lamper er ren magi, når man indretter. Det er helt fantastisk, hvad man
08 august 2013 I RUM 43
RUM
portræt
DIMORE STUDIO
Består af designerne Emiliano Salci og Britt
Moran, som har bl.a. indrettet for Hermès,
Grand Hotel Et De Milan, Maison Thierry
Costes, Caffé Burlot i Paris, The Pump Room
i Chicago og Restaurant Caruso i Milano. I
øjeblikket er duoen i gang med flere private
hjem i Milano, Paris, London og New York
samt flere butikker og restauranter.
Dimore Studio har også en mindre produktion
af møbler, der i stil og stemning lægger sig op
ad de vintageting, som designduoen indretter
med. De arbejder ofte med bl.a. blanke, sorte
stel, kobber, glasflader og polstrede hynder.
Se mere på www.dimorestudio.eu
Caffé Burlot, Paris.
Pump Room i hotellet
Public Chicago.
Skillevæggen Paravento
med kobberkanter, Hermèsstoffer og spejleffekt.
Lampada-lampen i sort metal med kobbersamlinger.
Bordet Tavolo med oxideret kobberstruktur og bordplade i sortmalet glas.
44 RUM | 08 august 2013
Luksus og genbrug blender sammen
I Dimore Studio er alt blendet sammen i en stemningsfuld indretning, og det
er svært at spotte, hvad der er nyt og gammelt. Ikke mindst fordi parret har en
svaghed for især kobber, porcelæn og marmor, som de også benytter i stor
stil, når de selv sætter ting i produktion.
De har bl.a. designet runde borde, hvor kanter og ben er af kobber, mens
bordpladerne er belagt med stofrester fra det eksklusive modehus Hermès,
som de i øvrigt også har indrettet butikker for.
Igen luksus og genbrug. Balance mellem nyt og gammelt. For Dimore Studios
nye version af luksus er one of a kind eller noget skabt særligt til kunden. Af
samme grund vil de også kun producere få møbler og få kopier af hver, forklarer Britt Moran:
– Der er noget særligt over unikke ting med en tidløs fornemmelse. Det tidløse og underspillede forbliver klassisk, og det er helt klart den vej, vi går nu.
Skinnende luksus bliver også mere interessant, når det bliver holdt op imod
noget, der ser ‘fattigt’ ud eller har ridser i lakken. Helt perfekte ting mangler
personlighed, mens det uperfekte har karakter og en særlig skønhed. Vi tror,
at folk gerne vil være omgivet af hyggelig atmosfære. Og for at kunne skabe
det skal man bruge ting, som har en historie.
Men når man som Dimore Studio netop dyrker vintage og til tider helt antikke
ting, har verden så overhovedet brug for, at designduoen også selv skaber
noget nyt? Det er et evigt aktuelt spørgsmål, siger Britt Moran og besvarer
duoens dilemma:
– Måske har vi ikke brug for et nyt bord. Men hvis vi synes, at det kunne være
sjovt at designe et bestemt bord, hvorfor så ikke gøre det?
FOTO Silvia Rivoltella, Sigrid Gry laursen, hanne falkenberg, andrea ferrai
kan skabe med de rigtige lyseffekter og skygger. Vi tager også tit udgangspunkt
i kunstværker, fordi det er en ‘nem’ måde at skabe en meget dramatisk effekt
på, og det giver øjeblikkeligt et mere moderne eller endda futuristisk look.
– Musik og dufte er også altafgørende. Det stimulerer sanserne. På en måde
kan man sige, at vi skaber en ny verden hver gang. Vi er meget inspirerede
af gamle film fra 20erne til 40erne, især fra New York og Paris. Ofte har vi det
næsten som om, at vi laver vores egne film, siger parret, der kan tillade sig
at arbejde ret kompromisløst efter deres egen designvision, fordi kunderne
kommer til dem.