HØRING OM OMKLASSIFICERING AF VANDLØB

HØRING OM OMKLASSIFICERING
AF VANDLØB 2011-2012
BAGGRUND OG HØRINGSSVAR
OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSESMØDE D. 25. JUNI 2012
Læsø Kommune 2012
Læsø Kommune
BAGGRUND
Læsø kommunalbestyrelse traf på sit møde den 21. september 2010 beslutning om
omklassificering af ca.100 km offentlige vandløb. Læsø Kommune sendte den 23. februar
2011 høringsbrev ud til de berørte lodsejere med beskrivelse af konsekvenserne af
omklassificeringen. Folketinget vedtog derefter i april en lov (BEK nr. 381 af 14/04/2011),
med tilbagevirkende kraft ”Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb”,
som gjorde at denne høring måtte aflyses, før den var færdig.
Alle vandløbsstrækninger blev derefter screenet igen efter den nye lov, og der blev
udarbejdet nyt høringsmateriale.
Læsø Kommune fandt, at ca. 97 km vandløb kunne omklassificeres efter den nye
bekendtgørelse.
De omklassificerede vandløb er udvalgt på baggrund af en analyse af, hvorledes der stadig
kan bevares et overordnet net af hovedvandløb til sikring af afvandingen. I forhold til den
første udsendelse af materiale skete der bl.a. den ændring, at vandløb i § 3 områder er
bibeholdt som følge af lovændringen
Den 21. december 2011 blev der på ny, sendt høringsbreve ud til ejerne af 1104 matrikler
med mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til omklassificeringen.
Høringen sluttede den 2. februar 2012
VANDLØBSLOVEN
I Vandløbsloven er vandløbene administrativt opdelt i de to klasser - offentlige og private
vandløb. Dette udspringer af, at Vandløbslovens hovedprincip har været og fortsat er
konfliktløsning i forbindelse med vandafledning.
For offentlige vandløb varetages vedligeholdelsen af Vandløbsmyndigheden i henhold til det
for vandløbet gældende regulativ.
Ejerforholdet af vandløbet er uden betydning for klassifikationen. Det er således altid
grundejeren, der ejer vandløbet. Klassifikationen er alene bestemmende for hvem, der har
pligten til vedligeholdelse af vandløbet.
Klassifikationen er ofte foretaget ud fra forskellige lokale synspunkter - f.eks. har det i en del
kommuner tidligere været praksis, at en enkelt henvendelse fra en landmand kunne få
sognerådet til at ændre vandløbsklassifikationen, og på Læsø har det tidligere været
almindeligt, at man optog vandløb som offentlige, fordi man kunne bruge dem som
beskæftigelsesprojekter. Det har således ofte været tilfældigt, hvilke vandløb som var
offentlige. Klassifikationen er kun meget sjældent blevet revurderet ud fra vandløbets
aktuelle tilstand og benyttelse.
1
Læsø Kommune
Vandløbslovens (LBK nr. 927 af 24/09/2009) § 10 stk. 2. sætter nogle rammer for, hvilke
vandløb som kan omklassificeres. Disse er beskrevet i ”Bekendtgørelse nr. 381 14/04/2011
om klassifikation og registrering af vandløb”
”Vandløbsmyndigheden kan kun bestemme, at følgende offentlige vandløb eller
vandløbsstrækninger skal nedklassificeres til private vandløb:
1) vandløb, der er anlagt til særlige, private formål,
2) vandløb, der primært tjener til afledning af vand fra private arealer, eller
3) vandløb, der primært tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme.
4) vandløb som ikke er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.”
Kriterier, der skal være opfyldt i vandløbsloven for, at et vandløb kan nedklassificeres.
1. Der må ikke forefindes offentlige vandløbsstrækninger opstrøms, herunder andre
kommuners vandløb.
2. Vandløbet må ikke være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
3. Vandløbet må kun i ubetydeligt omfang modtage vand fra offentlige arealer, herunder
offentlige veje.
Øvrige kriterier, der så vidt muligt skal være opfyldt.
1. Rørlagte vandløb uden væsentlig offentlig interesse
2. Vandløb, der ikke i betydeligt omfang modtager overflade- eller spildevand
3. Vandløb med lav målsætning
4. Små vandløb
5. Korte strækninger
6. Få lodsejere
7. Hovedsageligt afvander private ejendomme
Som udgangspunkt for hvilke vandløb, som bør være offentlige, kan retningslinerne udpeget
af KL i 1986 anvendes (Vandløb – regulativer og planlægning, 1986, KL):





2
Vandløbet er en del af et samlet vandsystem, som har betydning for økologien i
området, eller hvor arealerne omkring vandløbet er en del af et særligt naturområde
f.eks. Natura 2000 område. (Næsten alle vandløb i Læsø Kommune har udløb i
Natura 2000 områder. Dette er dog vurderet til ikke nødvendigvis at berettige til
klassifikation som offentligt vandløb, da tiltag overfor næringsstofudvaskningen skal
ske i såvel offentlige som private vandløb.)
Vandløbets størrelse, f.eks. bundbredde på over 1,5 m.
Mange interessenter, der er afhængige af vandløbet som afleder for drænvand mm.
Vandløbet har stor rekreativ betydning for befolkningen, ud over hvad der er
sædvanligt for private vandløb.
Vandløbskvaliteten – såvel vandløbets fysiske tilstand som vandkvaliteten er høj.
Læsø Kommune

Vandløbet modtager væsentlige mængder spildevand fra renseanlæg, offentlige
vejsystemer eller andre offentlige spildevandsanlæg.

Vandløbet ligger nedenfor et andet offentligt vandløb
Sammenfattende for ovennævnte kriterier er, at vandløb, som har interesse ud over en
snæver lokal kreds, skal være offentlige. Offentlige vandløb er således vandløb, hvor
vedligeholdelsen er omkostningstung som følge af samfundsmæssig ”benyttelse” og/eller
miljø/naturmæssige hensyn.
Med udgangspunkt i ovennævnte retningslinjer kan Vandløbsmyndigheden, Læsø
Kommune, beslutte at omklassificere vandløbene i kommunen i henhold til Vandløbsloven §
10, samt bekendtgørelse nr. 381 af 14/04/2011. Omklassifikation omfatter:
Optagelse af private vandløb som offentlige vandløb. (LBK nr 927 af 24/09/2009
(vandløbsloven) kap. 4 og BEK nr 381 af 14/04/2011 (Bekendtgørelse om klassifikation og
registrering af vandløb)
Nedklassificering af offentlige vandløb til private vandløb. (LBK nr 927 af 24/09/2009
(vandløbsloven) kap. 4, BEK nr 381 af 14/04/2011(Bekendtgørelse om klassifikation og
registrering af vandløb).
Vandløbet ændrer ikke målsætning eller status efter Naturbeskyttelsesloven ved
omklassifikation. En omklassifikation giver således ikke bredejere ret til at ændre
afvandingsforholdene. Vandløbsregulativet ophæves automatisk, når beslutning om
omklassificering fra et offentligt vandløb til privat vandløb træder i kraft.
3
Læsø Kommune
HØRINGEN
HØRINGSSVAR
Der er sendt høringsbreve ud til ejerne af 1104 matrikler
Der er i alt indkommet 110 høringssvar, som berører ca. 311 vandløbsbredder/matrikler
Disse er fordelt på:
96 høringssvar og indsigelser, heraf er der indsendt 51 ens indsiger (underskrift på en fælles
kopi, herefter benævnt masseindsigelse)
1 høringssvar/ indsigelse fra Læsø landbrug
13 høringssvar fra folk, som ikke ejer en berørt vandløbsstrækning.
Disse 13 er ikke omfattet af høringen, som kun gælder de lodsejere, som er ejer af en
matrikel, hvorpå der løber et offentligt vandløb, som foreslås omklassificeret. Alle 13 er
medunderskrivere på masseindsigelsen, og bliver som sådan alligevel en del af høringen.
Enkelte lodsejere har valgt at sende flere høringssvar.
Gennemgangen af høringssvarene har afdækket en del mangler/klager ved vandløbene,
som kommunen vil undersøge, dette uanset om den aktuelle vandløbsstrækning bliver
nedklassificeret eller ej. Den tidligere høring afdækkede også en del mangler og fejl ved
vandløbene og disse vil også bliver undersøgt
Der er endvidere en del specifikke spørgsmål til kommunen i høringssvarene, som vil blive
forsøgt besvaret, når den politiske behandling er afsluttet.
4
Læsø Kommune
KORT GENNEMGANGEN AF DE OVERORDNEDE TEMAER I
HØRINGSSVARENE
De overordnede tendenser i høringssvarende er ganske kort:

At det forsat skal være kommunens opgave at vedligeholde vandløbene

At man ikke vil betale for, at andre skal kunne få afledt vand, og at det er
uretfærdigt, at man skal vedligeholde grøfter, som afvander andres matrikler

At man måske kunne nedklassificere nogle af de mindre grøfter, men at de
større grøfter forsat skal være offentlige vandløb.

At strækninger, som afvander større områder opstrøms, ikke skal
vedligeholdes af private, som ikke selv har den store nytteværdi af det

At afvandingen af store områder på Læsø vil blive væsentligt dårligere, når
kommunen ikke mere vedligeholder vandløbene

At en god afvanding er kritisk for, at Læsø kan fungere som et sted, hvor folk
arbejder og bor, at det er en kommunal opgave at sikre dette

At de fleste vandløb er en del af et større netværk, og derfor skal de
vedligeholdes som et hele

At det ikke er lovligt for Læsø Kommune at nedklassificere de større
vandløb/strømme

At klimatilpasning burde være en del af kommunens overvejelser i forhold til
nedklassificeringen. Da man forventer øgede regnmængder, er ordentlig
afvanding af Læsø kritisk

At manglende vedligeholdelse af vandløbene kan resultere i skader på
ejendomme og deraf afledte erstatningskrav

At lægge udgiften for vedligeholdelse af vandløb over på ejerne af er en
”skjult” ejendomsskattestigning
En del indsigelser berører muligheden for, at kommunen danner et vandløbslaug eller
vedligeholdelsesselskab i en eller anden form og/eller opkræver betaling for
vedligeholdelsen af vandløbene separat eller over ejendomsskatterne.
Dette er ikke tilladt ifølge gældende lovgivning (se bilag 5 ”Brev fra statsforvaltningen til
Gribskov kommune”).
5
Læsø Kommune
Liste over bilag
Bilag 1 Liste over afsendere af bemærkninger og indsigelser
Bilag 1A liste over vandløbsstrækninger der er kommet indsigelser og bemærkninger til
Bilag 2 Kopi af bemærkninger og indsigelser
Bilag 2A Indsigelse og bemærkninger fra Læsø Landbrug
Bilag 3 Kopi af masseindsigelse
Bilag 4 Kort over berørte vandløbsstrækninger
Bilag 5 Brev fra statsforvaltningen til Gribskov kommune
6