Piya Mukherjee Henriette Soja Advokat Advokat Jakob Tingskov Charlotte Kunckel Advokat Advokat Når en kunde erklæres konkurs Artiklen indeholder fem korte og klare råd til forsyningsselskaberne om håndteringen af en kundes konkurs. 1. Få en aflæsning af måleren på dagen for konkursdekretet Hvis måleren er fjernaflæst, kan dette ske uden henvendelse til konkursboet. Er der ikke fjernaflæsning, er det lettest at kontakte kurator. De fleste kuratorer sørger standardmæssigt for aflæsning af forbrugsmålere i forbindelse med konkursdekretets afsigelse. Kan der ikke uden videre fremskaffes en aflæsning, kan der foretages en foreløbig anmeldelse baseret på et skøn. Den foreløbige anmeldelse kan herefter korrigeres, når der fremkommer en aflæsning. 2. Få kurators stillingtagen til om konkursboet ønsker fortsatte leverancer mængder, kredittider etc. Dog vil konkursboet altid kunne udtræde af aftalen igen med 1 måneds varsel, uanset om der eventuelt måtte være aftalt længere opsigelsesvarsel i forsyningsaftalen. 3. Overvej sikkerhedsstillelse Indtræder konkursboet i forsyningsaftalen, er betaling for forbruget efter konkurs dekretet som nævnt ganske sikker, uden at den dog er garanteret. Men fordi risikoen er beskeden, vil der som hovedregel ikke være grund til at kræve sikkerhedsstillelse for leverancerne til konkursboet. Det vil i mange tilfælde være relevant for konkursboet at opretholde leverancer fra forsyningsselskabet. Konkursboet vil derfor videreføre (indtræde i) forsynings aftalen. Vælger kurator at indtræde i forsyningsaftalen, er betaling for forbrug efter konkursdekretet massekrav, hvilket vil sige foranstillet alle øvrige krav mod konkursboet. Der er hermed en ganske stor sikkerhed for betalingen, uden at denne dog er garanteret. Er der tale om en virksomhed, som har haft et betydeligt forbrug, og viderefører konkursboet forsyningsaftalen, bør sikkerhedsstillelse dog overvejes. Det vil i denne sammenhæng ofte være relevant at kontakte kurator for oplysning om, hvorvidt virksomhedens drift opretholdes under konkursen. Fortsætter driften, kan sikkerhedsstillelse være relevant, mens der sjældent vil være behov for sikkerheds stillelse, hvis driften er indstillet. Er der tvivl om forbrugets størrelse, eller kan der ikke opnås dialog med kurator, bør sikkerhedsstillelse kræves. Indtræder konkursboet i forsyningsaftalen, bliver konkursboet berettiget og forpligtet på samme vilkår som virksomheden før konkursen – det vil sige samme priser, Er der grund til at kræve sikkerheds stillelse, kan den kræves med et beløb som dækker én betalingsperiodes vederlag (den næste forfaldne betaling). SIDE 14 RET & INDSIGT/NÅR EN KUNDE ERKLÆRES KONKURS 4. Undlad vilkår om restancebetaling Restancer fra før konkursen kan ikke kræves indfriet som vilkår for fortsat leverance. 5. Anmeld krav i boet Manglende betaling for forbrug forud for konkursen kan anmeldes som krav i konkursboet. Dette gøres ved fremsendelse af en opgørelse af kravet til kurator sammen med behørig dokumentation herfor. Der er ikke formkrav til anmeldelsen, og denne kan således udmærket ske pr. e-mail. Kravet vil være et almindeligt leverandør krav, jf. konkurslovens § 97. Der er ingen pligt til anmeldelse af krav, og det kan derfor overvejes, om arbejds- og administrationsomkostningerne står mål med den dividende, der kan forventes, hvis der alene er tale om et beskedent krav. Har konkursboet videreført forsynings aftalen, skal forbrug under konkursen ikke anmeldes, men faktureres på samme måde som til andre kunder. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Piya Mukherjee, [email protected], eller advokat Jakob Tingskov, [email protected]. Oversvømmelse fra vandløb – naboretlig pligt til afværgeforanstaltninger En nyere dom fastslår, at naboer kan blive forpligtet til, på egen grund, at udføre en jordvold, som kan hindre oversvømmelse på naboejendommen. Mange kommuner og spildevandsselskaber arbejder i øjeblikket på klimatilpasnings projekter, der skal kunne håndtere øgede regnmængder, også for at undgå over svømmelser fra vandløb. I en tidligere artikel i Ret & Indsigt 04/2013 (Klimatilpasning i vandløb og over kommunegrænser) er beskrevet visse udfordringer for kommuner og spilde vandsselskaber i denne henseende. En nyere dom fra februar 2014 fra Retten i Helsingør viser imidlertid, at naboretten også kan være relevant ved udførelse af ganske små ”klimatilpasningsprojekter”. Dommen strækker nemlig naboretten så langt som til at pålægge en nabo at udføre afværgeforanstaltninger på egen grund for at undgå oversvømmelser fra vandløb på naboernes ejendomme. Sagen drejede sig om to naboejendomme. Ejendom 1 var lavere beliggende end ejendom 2. Ejendom 2 grænsede op til et offentligt vandløb, som i øvrigt var vedligeholdt efter det relevante vandløbsregulativ og vandløbsloven. Ejendom 1 havde ved kraftig regn haft oversvømmelse et par gange, hvor vandet var kommet fra vandløbet og via naboejendommen, ejendom 2. Én af oversvømmelserne havde resulteret i, at også boligen beliggende på ejendom 1 havde fået store vandskader. Ejeren af ejendom 1 anlagde derfor en retssag mod ejerne af ejendom 2 for at få dem dømt til at opføre en jordvold på deres ejendom for at afværge fremtidige oversvømmelser fra vandløbet. Retten konstaterede på baggrund af en skønserklæring, at det eksisterende værn på ejendom 2 mod overløb fra vandløbet ikke var tilstrækkeligt effektivt. Retten anså de jævnlige oversvømmelser fra vandløbet for alvorlige gener, som ejeren af ejendom 1 ikke skulle tåle at affinde sig med, dvs. de overskred den naboretlige tålegrænse. Ejerne af ejendom 2 blev derfor, ud fra almindelige naboretlige regler, anset for forpligtede til at træffe de fornødne afhjælpningsforanstaltninger for at bringe værnet mod overløb i orden ved etablering af en jordvold på egen ejendom med gennemløb til et nødafløb til vandløbet. Retten lagde dog vægt på, at omkostningerne hertil var relativt beskedne, nemlig skønnet til 7.000 kr. inkl. moms, og ikke overskred grænserne for det rimelige af hensyn til naboens interesser i at undgå oversvømmelse via ejendom 2. På den ene side er resultatet af dommen ikke fuldstændig overraskende, idet dommen må anses at ligge i forlængelse af domme om for eksempel olieforurening, hvor praksis er, at en grundejer kan blive erstatningsansvarlig – ud fra naboretten – for olieforurening, som siver videre til naboejendommen. På den anden side går dommen det skridt videre i forhold til hidtidig praksis, at den fastslår, at naboen forebyggende skal foretage afværgeforan staltninger for at imødegå eventuelle fremtidige oversvømmelser. Dette ses således ikke at være fastslået tidligere i trykte afgørelser om naboretten. Det bemærkes, at naboretten så at sige tager over i forhold til nabokonflikter, der hvor offentligretlig regulering stopper, hvorfor området for naboretten naturligvis er blevet mindre med tiden. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Henriette Soja, [email protected] eller advokat Charlotte Kunckel, [email protected]. SIDE 15 RET & INDSIGT/OVERSVØMMELSE FRA VANDLØB – NABORETLIG PLIGT TIL AFVÆRGEFORANSTALTNINGER