Avanceret søgning »
Søg
Først på nettet
Seneste nummer
Tidligere numre
Kliniske redskaber
Job & Praksis
Manuskriptvejledningen
Forside > Tidligere numre > 2011 > 3 > Odenselæger kvalitetsudvikler systematisk med datafangst
Temanumre
Alle nyheder | Print
Julenummer 2010»
Mundhulen»
Stamceller»
Whiplash, fibromyalgi og
somatisering»
Highlights 2010 »
Sundhedstjenesteforskning
»
Klimaforandringer og
sundhed »
Julenummer 2009 »
Rekonvalescens og
sygemelding»
Ugeskr Læger 2011;173(3):168
Odenselæger kvalitetsudvikler systematisk med
datafangst
Fire praktiserende læger har det seneste år indhøstet erfaringer med løbende
optimering af indsatsen for patienter med KOL, diabetes, depression eller forhøjet
blodtryk - og her er datafangst et vigtigt redskab.
FOKUS
Journalist Kurt Balle Jensen, [email protected]
»Jeg fortæller, at jeg
snart stopper .....
Lægerne vil selv tage ansvar
for at priorite...
Hvor er debatten om PLO's
aftale?
Overlægeforeningen: Afskaf
Den Danske Kvalit...
Er mælk sundt fordi det
modsatte ikke er bev...
Fri adgang til Ugeskriftets
artikler kan und...
Hjertescreening af
eliteatleter
Valg er en tung
forpligtelsefor mange
patien...
Den lille grønne forsvinder
Modsvar til kronik om
forsvar af dansk Borre...
Lægerne på J.B. Winsløws Vej i Odense var tidligere APU-praksis, det vil sige
almen praksis ved universitetet, og hjemstedet er da også lige over for Odense
Universitetshospital. I dag er det en ordinær praksis med fire læger, en
sygeplejerske, sekretærer og 4.000 patienter.
»Vi får dog årligt tilskud fra Region Syddanmark og Danske Regioner til frikøb
af tid til udvikling, og i godt et år har vi arbejdet systematisk med udvikling af
vores kvalitet med udgangspunkt i datafangst. Det skal sikre, at vi løbende
bliver bedre i en proaktiv indsats for patienter med kroniske sygdomme, og
her har vi valgt sideløbende at arbejde med KOL, diabetes, depression og
forhøjet blodtryk«, fortæller læge Henrik Krabbe Laustrup.
Lægerne på J.B. Winsløws Vej har udviklet et koncept, hvor hver læge er
tovholder på et af de nævnte områder og ordstyrer på årlige statusmøder:
Hvordan går det med vores indsats? Hvad er der kommet af guidelines og
rapporter fra datafangst siden sidst, og hvor skal vi på den baggrund sætte
ind? Derudover er der mellem to og fire møder for hvert område i løbet af året,
så der kan følges op og sættes nye mål.
Sammenhæng i indsatsen
»Datafangst gør, at vi hele tiden har overblik over, hvordan vi ligger i forhold
til vore kolleger i kommunen, regionen og hele landet. Det kan hjælpe os til at
prioritere rigtigt. For eksempel anbefales årligt kontrol at patienter med KOL.
Til annoncør
Vi kunne se, at kun ti patienter inden for det seneste år havde været til
kontrol, og så prioriterede vi selvfølgelig denne indsats. Eller vi kunne se, at
for få af vore patienter med diabetes fik kolesterolsænkende medicin, og så
opprioriterede vi denne indsats«.
Erfaringerne på J.B. Winsløws Vej er, at det er vigtigt at sætte dato på et nyt
møde, hver gang et møde holdes, så der holdes fast. Korte referater fra forrige
møde gennemgås, og nye mål udstikkes. Med rapporterne fra datafangst
vurderes, hvordan udviklingen har været siden sidst, så klinikken hele tiden
motiveres til at forbedre kvaliteten.
»Vi kan konstatere, at vores model virker, og at vi på de fire områder løbende
opnår bedre resultater. Med datafangst kan vi prioritere, fordi vi kan
sammenligne os med tal fra resten af landet, og vi kan sætte ind over for de
patienter, hvor behovet er størst, fordi vi med få klik kan få overblik over og
sammenligne medicinforbrug, blodtryk, kolesteroltal osv. Samtidig giver vort
koncept med faste møder for hvert af de fire områder sammenhæng i vores
indsats«, siger Henrik Krabbe Laustrup.
Han tilføjer, at modellen selvfølgelig kan bruges og vil blive brugt på andre
områder, for eksempel hvis de beslutter at optimere alkoholindsatsen,
angstbehandling eller andre områder. Ud over Henrik Krabbe Laustrup består
klinikken af lægerne Adam Moltke, Hanne Frandsen og Rikke S. Petersen.
Henrik Dibbern: derfor datafangst
Hvorfor var det vigtigt for dig at få datafangst med i overenskomsten?
»Fordi det er et godt kvalitetsudviklingsredskab for behandlingen af patienter
med kronisk sygdom. Det, der foregår mellem læge og patient i almen praksis,
kan ikke altid sættes på tal og formel. Men ved f.eks. sukkersyge og andre
kroniske sygdomme er det ret ensartet og struktureret, hvad man bør gøre.
Og det er i øvrigt et berettiget krav, at den, der betaler - og det er i sidste
ende den enkelte patient eller borger - gerne vil vide, hvad det er for en vare,
der leveres«.
»Alt det kan datafangst gøre praktisk talt uden tidsforbrug for lægen ved at
hente oplysninger, vi allerede har. Problemet med kvalitetsregistrering har jo
ellers været, at det bliver til gentagne registreringer af det samme«.
Kan det ikke blive et Big Brother-agtigt kontrolredskab over for lægen?
»Jo, men det kan de ting, jeg skriver i min journal, også, hvis det ikke bruges
efter hensigten. Hvis regionerne vil bruge de data, der kommer ind om
kvaliteten i vores kronikerbehandling, til at slå os i hovedet med eller trække
os i løn, vil folk enten holde op med at indberette til det, eller også vil man få
nogle data, som ikke er troværdige. Det vil kun have en effekt, hvis det bruges
i lægens egen klinik, til kvalitetsudvikling og læring«.
Bruger du selv datafangst?
»Nej. Det gør jeg lige så snart, det bliver en forpligtelse i vores overenskomst.
Jeg har valgt det fra, fordi det er relativt dyrt i mit it-system at få datafangst,
og jeg må tænke på min egen klinik som den forretning, den nu er«.
Bliver det så billigere nu?
»Vi kommer til at gøre et stykke arbejde over for vores systemhuse. For vi kan
se af vores omkostningsundersøgelse, at bl.a. vores it-udgifter er steget på en
måde, som er meget svær at forklare. Så vi er nødt til at gå hårdere til
leverandørerne, for de kan ikke fortsætte med at kræve så høj betaling for
software til at udføre pligtopgaver«.
Abonner »
Skriv en kommentar
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i
elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med
skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen
(mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger
som kilde.
Til toppen
Ugeskrift for Læger
|
Kristianiagade 12
|
DK-2100 København Ø
|
Telefon:3544 8500
|
E-mail: [email protected]
|
Ris & ros