Oversigt over behandling af data videregivet fra elektroniske patientjournaler i almen praksis via Sentinel Datafangst (10/4-2015) Sentinel Datafangst er et program udviklet af DAK-E til brug for kvalitetsudvikling i Almen Praksis. Programmet ejes af Fonden for Almen Praksis, som er en fortsættelse af Kvalitets og Informatik Fonden (KIF). PLO er som overenskomstpartner ligeligt repræsenteret i KIF/Fonden for Almen Praksis, som er bestyrelsen for DAK-E. Udbredelse af Sentinel Datafangst programmet og omfang af dataindsamling har været besluttet via aftaler i overenskomsten. Organisationen har været klar og entydig siden 2006. DAK-E er ledet af praktiserende læger, og PLO er med i alle udvalg, som beslutter anvendelsen af programmet. I 2011 blev det i overenskomsten besluttet at alle praksis indenfor en toårig periode skulle tilmelde sig Datafangst. Der blev udbetalt refusion efter, det var installeret af egen journalsystemleverandør og taget i brug. Dataindsamlingen blev i overenskomsten i 2011 aftalt til at være PLO-XML format uden journalnotater (alle diagnoser, ydelser, medicin- og laboratoriedata), for at data kunne leveres til P-journalen. Pjournalen er den del af sundhedsjournalen på sundhed.dk, hvor patienterne har adgang til egne data, og klinikere med patienten i behandling kan med patientens samtykke logge ind og se data. Efter præciseringen fra Statens Serum Institut (SSI) og Datatilsynet om, at DAMD alene er godkendt til indsamling af data for de sygdomsspecifikke områder KOL, diabetes, hjertesvigt og depression, har DAK-E midlertidigt stoppet for al dataindsamling via Datafangst. Indsamlede data fra almen praksis er overordnet brugt i fem sammenhænge: Kvalitetsudvikling, forskning, patienternes adgang til at se egne data, behandlingssamarbejde samt lovpligtig indrapportering til det Nationale Indikator Projekt (NIP), som nu er en del af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). 1) Hovedformålet med data videregivet fra journalsystemet til DAK-E har altid været kvalitetsudvikling i egen praksis. Fra DAMD har man på baggrund af indsamlede data fra journalen, udfyldte pop-upper samt ICPC-kodning, udarbejdet kvalitetsrapporter, som har givet lægerne i den enkelte klinik overblik over deres patientpopulation. Rapporterne kan anvendes i egen praksis til identificering og behandlingsopfølgning af udvalgte patientgrupper. 2) Almen praksis bygger på en lang videnskabelig tradition, og en lang række forskningsprojekter har anvendt data fra DAMD efter formelle ansøgninger og godkendelser fra Datatilsynet og Etisk Komite. 3) Patienternes har adgang til egne data (ikke journalnotater) fra almen praksis i sundhedsjournalen med sikker adgang med NemID via sundhed.dk 4) Via sundhed.dk er det for behandlere, der har en patient i et behandlingsforløb, muligt med patientens accept at få adgang til oplysninger til brug i et konkret behandlingsforløb. Det er de samme oplysninger, som patienten selv har adgang til via sundhedsjournalen. Adgang finder sted via sundhed.dk og sker under strafansvar med logning. Patienten kan frabede sig, at datadeling med sundhedsjournalen finder sted. 5) I den nye sundhedslov pålægges almen praksis at levere data på en række sygdomsområder til regionerne. Data skal leveres aggregeret, så det ikke er muligt at identificere den enkelte patient. Data skal fra almen praksis leveres på praksisniveau. Data kan bruges til planlægning, kvalitetssikring og administration. Formen på denne datadeling skal aftales mellem PLO og Danske Regioner, og der har endnu ikke været leveret data ud fra den nye bekendtgørelse. Oversigt over behandling af data videregivet fra elektroniske patientjournaler i almen praksis via Sentinel Datafangst (10/4-2015)